Fremsat den 12. april 2016 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Fremsat den 12. april 2016 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til efterværn til voldsramte kvinder efter ophold på krisecentre
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte et lovforslag, der sikrer voldsramte kvinder retten til
efterværn i forlængelse af et ophold på et krisecenter.
Beslutningsforslag nr. B 178 Folketinget 2015-16
AX018581
Bemærkninger til forslaget
Enhedslisten vil sikre, at psykosocial støtte – såkaldt efter-
værn – bliver en rettighed, der tilkommer alle voldsramte
kvinder i forlængelse af et ophold på et krisecenter. Efter-
værnsindsatsen skal tilrettelægges efter kvindernes behov og
kan indeholde gruppeforløb, individuelle psykologsamtaler
eller andet afhængig af kvindens konkrete behov og viden
om, hvad der virker på området. Efterværnet skal forankres
på krisecentrene. Herved forebygges en lang række sociale
konsekvenser af volden for både kvinder og børn, og genta-
gelse af volden forebygges ved at styrke kvinderne i etable-
ringen af en normal hverdag uden den voldelige partner. De-
sværre får alt for få kvinder i dag et tilstrækkeligt efterværn.
Ca. 29.000 kvinder med dansk statsborgerskab udsættes
årligt for fysisk vold af deres mandlige partner (»Indsats
mod vold i familien og i nære relationer – National hand-
lingsplan«, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold, 2014, side 7). Kvinder, der er udsat for
vold, har årligt ca. 2.000 ophold på krisecentre, og det sam-
me gælder for deres børn. Der er ikke tale om unikke op-
hold, idet nogle har flere årlige ophold på kvindekrisecentre.
Mellem 28.000 og 33.000 børn i Danmark under 15 år over-
værer eller overhører årligt vold mod deres mor og vokser
således op i familier med en dagligdag præget af vold og
overgreb (»Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger
ved vold mod kvinder«, Karin Helweg-Larsen et al., Statens
Institut for Folkesundhed, 2010). Dette kan have langsigtede
konsekvenser for børn, og en af virkningerne kan bl.a. være,
at børnene fortsætter den voldelige adfærd som voksne. Det-
te understøttes af, at 79 pct. af kvinderne på krisecentrene
angiver, at deres nuværende partner har været udsat for vold
i barndomshjemmet (»Voksne, som lever med vold i nære
relationer – Sociale indsatser, der virker«, Socialstyrelsen,
2013, side 8). EL mener, at efterværn kan være med til at
bryde denne onde cirkel, da kvinderne bliver bedre i stand
til at forlade den voldelige partner.
Udover at vold mod kvinder har store menneskelige kon-
sekvenser, har den også store offentlige omkostninger. Iføl-
ge Institut For Folkesundheds rapport »Voldens pris« fra
2010 koster vold mod kvinder hvert år 0,5 mia. kr. og op
mod 95 mio. kr. i årlig tabt arbejdsfortjeneste (»Voldens pris
– Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder«,
Karin Helweg-Larsen et al., Statens Institut for Folkesund-
hed, 2010). EL mener derfor, at det er en god investering at
forbedre efterværnsindsatsen for kvinder på krisecentre, der
har været udsat for grov vold.
Danmark har 42 kvindekrisecentre, de såkaldte § 109-til-
bud, hvoraf knap halvdelen tilbyder efterværn.
Et eksempel på et efterværnsprojekt er Mødrehjælpens
projekt »Ud af voldens skygge«. Det er et tilbud til kvinder,
der har levet i et voldsramt forhold eller er på vej ud af et
voldsramt forhold. Kvinderne tilbydes et rådgivnings- og
behandlingsforløb, som består af et stabiliseringsforløb med
efterfølgende gruppeforløb og efterværnssamtaler. Formålet
er, at kvinderne opnår viden om det at være udsat for vold,
at de bearbejder deres oplevelser fra et voldeligt forhold, og
at voldens følgevirkninger reduceres. Evalueringen viser po-
sitive resultater. De psykiske følgevirkninger såsom post-
traumatisk stress, angst, depression og lavt selvværd reduce-
res, og kvinderne opnår større kontrol over deres liv, hvilket
er særlig afgørende i direkte forlængelse af krisecenterop-
holdet, hvor forskning viser, at kvinderne er særlig sårbare
og derfor er mere tilbøjelige til at vende tilbage til den vol-
delige partner. De positive effekter af projektet ser ud til at
være fastholdt op til et halvt år efter forløbets afslutning,
omend langtidsvirkningerne ikke kendes (»Ud af voldens
skygge – evaluering af rådgivning og behandlingseffekt«,
Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet,
2012).
Den forrige regerings sociale 2020-mål indeholdt en mål-
sætning om at nedbringe omfanget af partnervold mod kvin-
der. Målet lød på, at andelen af kvinder på kvindekrisecen-
tre, der har behov for mere end ét ophold, skal reduceres
med mindst 30 pct. frem mod 2020 (»Alle skal med: mål-
sætninger for de mest udsatte frem mod 2020«, Social-, Bør-
ne- og Integrationsministeriet, 2013, side 8). Skal dette mål
nås, er det nødvendigt at sætte langt stærkere ind med tilbud
om efterværn til voldsramte kvinder, og EL foreslår derfor
at sikre efterværn som en rettighed.
2
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til efterværn til
voldsramte kvinder efter ophold på krisecentre.
(Beslutningsforslag nr. B 178)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3