L 141 - svar på spm. 11 om hvornår og hvordan ministeren kan sætte sig mod beslutninger truffet af den kommende bestyrelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Lennart Damsbo-Andersen
- Adressat: beskæftigelsesministeren
BEU svar spm 11 til L 141.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L141/spm/11/svar/1315142/1619288.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 X11. april 2016 J.nr. 2016-1420 Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Lennart Damsbo-Andersen Lennart.Damsbo-Andersen@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 141), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S). Spørgsmål nr. 11: ”Ministeren bedes redegøre for, hvornår og hvordan ministeren kan sætte sig mod beslutninger truffet af den kommende bestyrelse for Arbejdsmarkedets Erhvervs- sikring, såfremt der måtte være et politisk ønske herom?” Svar: Det gælder helt generelt for offentligretlige organer uden for det centraladministra- tive myndighedshierarki, at de ikke er undergivet instruks fra den ressortansvarlige minister. Det gælder bl.a. kommuner og selvejende institutioner som fx ATP og LD. Det vil også gælde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Jeg kan henvise til det samtidigt fremsatte lovforslag (L 140) om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor det i forslaget til § 15 foreslås, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at ”Beskæftigelsesministeren vil ik- ke kunne give bestyrelsen bindende instrukser generelt eller i enkelte sager, men vil som ressortansvarlig kunne tilkendegive sin holdning over for bestyrelsen i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger. I øvrigt vil beskæftigelsesmini- steren naturligvis kunne fremsætte forslag til ændringer i lovgivningen. Dette sva- rer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til beskæftigelsesministerens til- syn med Udbetaling Danmark, jf. § 19 i lov om Udbetaling Danmark.”. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 141 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt