Fremsat den 8. april 2016 af Holger K.Nielsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 8. april 2016 af Holger K. Nielsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag
til
Lov om efterlevelse af folketingsbeslutninger
§ 1. Ministrene skal efterleve folketingsbeslutninger med
de undtagelser, der fremgår af §§ 2 og 3.
§ 2. Bestemmelsen i § 1 finder ikke anvendelse, såfremt
efterlevelse af en folketingsbeslutning vurderes at ville stri-
de mod grundloven, EU-retten eller Danmarks internationa-
le forpligtelser i øvrigt. Vedkommende minister skal da
uden unødigt ophold oplyse Folketinget om forholdet og
herunder redegøre for, hvori modstriden består. 1. og 2. pkt.
gælder tilsvarende, hvis en folketingsbeslutning vurderes at
gøre indgreb i en kompetence, der efter grundloven tilkom-
mer regeringen alene (et regeringsprærogativ). 1. og 2. pkt.
gælder endvidere tilsvarende, hvis en folketingsbeslutning
pålægger en minister en handling eller undladelse, som vur-
deres at ville stride mod gældende ret.
§ 3. Såfremt en folketingsbeslutning ikke kan efterleves
inden for en tidsfrist, der er angivet i beslutningen, skal
vedkommende minister hurtigst muligt og inden tidsfristens
udløb oplyse Folketinget herom og herunder redegøre for,
hvorpå forsinkelsen beror, og angive, hvornår beslutningen
vil kunne efterleves.
Stk. 2. Såfremt Folketinget træffer beslutning om udsky-
delse af tidsfristen, træder den nye frist i stedet for den tidli-
gere i relation til vedkommende ministers forpligtelse efter §
1.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Lovforslag nr. L 170 Folketinget 2015-16
AX018575
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Den direkte anledning til dette lovforslag er, at Folketin-
get den 21. december 2015 vedtog et beslutningsforslag, der
pålagde regeringen at udbetale ca. 1,4 mia. kr. i bistands-
midler inden årets udgang (beslutningsforslag nr. B 21). Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2015-16, sektion C, B 21 som vedtaget. Pengene var afsat
på finansloven for 2015, og der var ikke antydningen af juri-
disk begrundelse for ikke at udbetale pengene. Imidlertid
valgte regeringen ikke at efterleve beslutningen.
Dermed tiltog regeringen sig en politisk magt, som til-
kommer Folketinget. Det er et demokratisk problem. Det er
som bekendt Folketinget, der er valgt af befolkningen, ikke
regeringen, og det er derfor afgørende, at de beslutninger,
Folketinget træffer, efterleves af regeringen. Det er helt cen-
tralt i et land som Danmark, der i adskillige årtier – med
ganske få undtagelser – har haft mindretalsregeringer, der i
sagens natur ikke på nogen måde kan siges at repræsentere
et flertal af befolkningen.
Traditionen har været, at regeringen har efterlevet folke-
tingsbeslutninger, medmindre der har været en god retlig
grund til ikke at gøre det, jf. nedenstående bemærkninger til
§§ 2 og 3. At regeringen ikke efterlevede ovennævnte be-
slutning, er udtryk for magtbrynde og må ikke danne præce-
dens. Derfor er der brug for at knæsætte folketingsbeslutnin-
gers status.
Spørgsmålet om, hvorvidt en regering er forpligtet til at
efterleve folketingsbeslutninger, har været behandlet i den
statsretlige litteratur, og der synes ikke at være enighed. Der
er dog ingen, der anfører, at det skulle være i strid med
grundloven at gøre folketingsbeslutninger retligt bindende
for regeringen. Efter forslagsstillernes opfattelse vil det være
et fremskridt, såfremt folketingsbeslutningers status afklares
i Folketinget, og den mest demokratiske model vil være at
vedtage, at folketingsbeslutninger er bindende – med visse
undtagelser.
I princippet kan man (f.eks. som oppositionsparti) vælge
at fremsætte et lovforslag frem for et beslutningsforslag. Det
er dog ofte vanskeligt at udforme et lovforslag korrekt i alle
detaljer, og derfor er et beslutningsforslag om at pålægge re-
geringen at fremsætte et lovforslag ofte en bedre løsning.
Andre beslutningsforslag – som ovennævnte – kræver ikke
udmøntning i form af et lovforslag, men for disse vil det kun
føre til øget bureaukrati, hvis de hver for sig skal udformes
som lovforslag. Beslutningsforslag er et praktisk værktøj,
der giver Folketingets flertal mulighed for at fastlægge, hvil-
ken politik der skal føres på de relevante punkter.
I dag har Folketinget kun én sanktionsmulighed over for
en regering, der ikke efterlever en folketingsbeslutning,
nemlig at udtrykke mistillid til regeringen eller en af dens
ministre. Den sanktion er dog temmelig teoretisk og er ald-
rig under den nuværende grundlov kommet i anvendelse
(det kan dog nævnes, at Schlüterregeringen i 1988 valgte at
udskrive valg som følge af en folketingsbeslutning vedrø-
rende atomvåben på skibe i dansk havn; måske for at kom-
me et mistillidsvotum i forkøbet). Sanktionen er simpelthen
så vidtgående, at den ikke er troværdig.
Ved at folketingsbeslutninger gøres retligt bindende, bli-
ver det ulovligt for regeringen ikke at efterleve dem.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ved bestemmelsen indføres en generel retlig pligt for mi-
nistre til at efterleve folketingsbeslutninger. Det forudsættes
i den forbindelse, at der er tale om folketingsbeslutninger,
som efter deres indhold retter sig mod regeringen og pålæg-
ger eller forbyder regeringen en bestemt handlemåde.
Spørgsmålet om, hvilken minister pligten til at efterleve
en folketingsbeslutning påhviler, vil skulle afgøres ud fra
den til enhver tid gældende ressortfordeling mellem mini-
strene. Det ihukommes i den forbindelse, at fordelingen af
ressortområder og sager efter grundlovens § 14 er et rege-
ringsprærogativ. Regeringen vil derfor kunne beslutte såvel
forud for vedtagelsen af en folketingsbeslutning som efter –
og såvel som led i en generel overførsel af et ressortområde
som for enkelte folketingsbeslutningers vedkommende – at
overføre ansvaret for efterlevelsen af en beslutning fra en
minister til en anden.
Det forudsættes, at en overtrædelse af pligten til at efterle-
ve en folketingsbeslutning – og af ministrenes forpligtelser
efter lovforslaget i øvrigt, jf. nedenfor – vil kunne sanktio-
neres efter bestemmelserne i ministeransvarlighedsloven
(lov nr. 117 af 15. april 1964 om ministres ansvarlighed).
Til § 2
En folketingsbeslutning kan tænkes at stride mod grundlo-
ven, EU-retten eller Danmarks øvrige internationale forplig-
telser. For sådanne tilfælde, hvor der ellers kunne opstå et
pligtsammenstød, foreslås udtrykkeligt bestemt, at pligten til
at efterleve folketingsbeslutninger ikke gælder. Regeringen
skal i stedet uden unødigt ophold oplyse Folketinget om for-
holdet og herunder redegøre for, hvori modstriden består.
Det samme vil gælde, hvis folketingsbeslutningen gør ind-
greb i et regeringsprærogativ efter grundloven. Det samme
vil endvidere gælde, hvis en folketingsbeslutning pålægger
en minister en handling eller undladelse, som vurderes at
ville stride mod gældende ret. Det sidstnævnte vil navnlig
være tilfældet, hvis en folketingsbeslutning skulle gå ud på
at pålægge en minister at træffe en bestemt afgørelse, som
må anses for ulovlig. Det skal understreges, at der ikke hen-
ses til tilfælde, hvor en folketingsbeslutning går ud på at på-
lægge regeringen at tage skridt til en ændring af lovgivnin-
gen ved at fremsætte lovforslag med et bestemt indhold.
Som et eksempel på et tilfælde, hvor bestemmelsen ville
havde fundet anvendelse, kan nævnes beslutningsforslag nr.
B 60, folketingsåret 2013-14, om udbetaling af børne- og
ungeydelser og børnetilskud i overensstemmelse med dansk
lovgivning. Da Folketinget den 8. maj 2014 vedtog beslut-
2
ningsforslaget, valgte den daværende regering ikke at efter-
leve det med henvisning til, at det var i strid med EU-retten.
Efter nærværende lovforslag skulle dette være fulgt op med
oplysning til Folketinget som nærmere beskrevet.
Til § 3
En folketingsbeslutning vil ofte indeholde en tidsfrist. Der
kan være en række grunde til, at denne tidsfrist ikke kan
overholdes, eller til, at det vil give betydelige praktiske pro-
blemer at overholde den. Som parallel til oplysningsforplig-
telsen efter den foreslåede § 2 foreslås i § 3, stk. 1, at ved-
kommende minister i sådanne tilfælde hurtigst muligt og in-
den tidsfristens udløb skal oplyse Folketinget herom og her-
under redegøre for, hvorpå forsinkelsen beror, og angive,
hvornår beslutningen vil kunne efterleves.
I det foreslåede § 3, stk. 2, præciseres, at den nye frist træ-
der i stedet for den tidligere i relation til vedkommende mi-
nisters forpligtelse efter § 1, hvis Folketinget træffer beslut-
ning om udskydelse af tidsfristen.
Til § 4
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende.
3
Skriftlig fremsættelse
Holger K. Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til lov om efterlevelse af folketingsbeslutninger
(Lovforslag nr. L 170)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
4