Præsentationer og talepapirer fra høringen om uran den 16. marts 2016

1/1
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
18. marts 2016
Præsentationer og talepapirer fra høringen om uran den 16. marts 2016
Vedlagt omdeles præsentationer og talepapirer fra Grønlandsudvalgets
høring om uran den 16. marts 2016
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt


DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Public Conference about uranium in
Greenland
16 March 2016
Cindy Vestergaard
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt
Nuclear Fuel Cycle
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Total World Production by
Country 1945-2013
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Figure 2.2 Total World Production by Country 1945-2013
0
50000
100000
150000
200000
250000
300000
350000
400000
450000
500000
Tonnes
of
U
3
O
8
1. Canada
2. USA
3. Kazakhstan
4. Germany
5. Australia
6. South Africa
7. Russia*
8. Ukraine
9. Niger
10. Uzbekistan
11. Namibia
12. Czech Rep.
13. USSR -1991
14. France
15. China*


De geopolitiske konsekvenser af
uranudvinding og -eksport i
Grønland
Jon Rahbek-Clemmensen
Adjunkt, ph.d.
Center for War Studies & Institut for Statskundskab
Syddansk Universitet
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt
Grønlandsk uranproduktion vil have små og primært
positive geopolitiske konsekvenser:
• Vil ikke forstyrre arktisk samarbejde
• Vil øge forsyningssikkerheden en smule for
Rigsfællesskabets allierede
• Dog risici forbundet ved kinesisk involvering
Mange producenter af uran
Canada;
15%
Australien;
12%
Niger; 8%
Namibia; 8%
USA; 3%
Andre;
9%
Kazakhstan;
36%
Rusland; 5%
Uzbekistan; 4%
Rusland og
dets allierede;
45%
Kilde: OECD (2014), s. 62.
Få producenter af sjældne jordarter
Kina; 85%
USA; 3%
Australien; 8% Rusland; 2%
Thailand; 2%
Kilde: US Geological Services (2016)
Uran vil ikke forstyrre arktisk samarbejde
• Rusland er ikke interesseret i arktisk uran
eller sjældne jordarter
• Kinesisk interesse i sjældne jordarter synes
ikke vigtig nok til at fordre et kursskifte
Kinesisk indflydelse
”der [er] særlige risici forbundet med omfattende kinesiske
investeringer i Grønland. Det skyldes den indvirkning, som
større investeringer vil have på en økonomi af Grønlands
størrelse. Muligheden for politisk indblanding og pression øges,
når det drejer sig om investeringer i strategiske ressourcer.”
- FE’s Risikovurdering 2015
Øget forsyningssikkerhed
Uran
Dyrt og forholdsvis små mængder
En lille forbedring i forsyningssikkerheden
Sjældne jordarter
Importsikkerhed er central
Kazakhstan 36%
Canada 15%
Australien 12%
Niger 8%
Namibia 8%
Rusland 5%
Uzbekistan 4%
USA 3%
Andre 9%
Kilde: OECD (2014)
4 mulige påvirkninger
1. Rusland og den arktiske politik
2. Uran som strategisk mineral
Rigsfællesskabets allierede
3. Sideprodukter: Sjældne jordarter
4. Kinesisk indflydelse i Grønland
Uranudvinding påvirker ikke arktisk politik
• For tiden: Velfungerende samarbejde
• Russisk attitudeskift kan ændre regional politik
• MEN uranproduktion er ikke central for Rusland
Uran er ikke kritisk ressource
USA:
Har enorme uudforskede uranreserver
Importerer fra venligtsindede lande (Canada, Australien)
EU:
Sjældne jordarter
Kina kontrollerer


Kilde: GrønlandsStatistik
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt
0
10
20
30
40
50
60
Basic schooling High School Vocational education Further education Other
%
Men
Women
Highest achieved education for age group 30 years in 2013
Source: Statistics Greenland
Mange unge står udenfor
Scenario 2 – full speed ahead
 Very small reduction in
block grant
 Quick rise in profits – then
a fall
 Increase in revenue only
until 2027
 Undermining of ”national
wealth”
 Quick increase of
international labour needed
Requires launch of new large
project every other year until 2040


Talepapir
Jørgen Wæver Johansen, Borgmester, Kommune Kujalleq
Grønlandsudvalgets høring, 16. marts 2016
Først og fremmest – tak for muligheden for at komme med denne tilkendegivelse på vegne
af vores kommune, i forbindelse med Grønlandsudvalgets høring.
Som borgmester repræsenterer jeg Sydgrønland. Kommune Kujalleq, der omfatter hele
den sydgrønlandske region, incl. tre byer og elleve bygder samt ca. 40 fåreholdersteder.
Vi er cirka 7.000 borgere i vores kommune.
Vi har ambitiøse mål for at udvikle Kommune Kujalleq til en stærk kommune med en god
økonomi og gode rammebetingelser for vores borgere.
Lige som mange andre regioner i kongeriget er Kommune Kujalleq i de senere år præget af
stagnation og tilbagegang:
• Siden kommunesammenlægningerne i 2009 er befolkningstallet faldet fra 7.632
borgere i 2009 til i dag at være på 6.811 borgere. Det er en tilbagegang på ca. 11% i
løbet af blot 8 år.
• Som i resten af kongeriget mærker vi aldring af befolkningen. Kommunens økonomi
er under stadig pres, fordi der er færre til at brødføde flere børn og ældre.
• På trods af en positiv udvikling i fiskeriet har især centralisering af den offentlige
sektor til hovedstaden Nuuk betydet, at der er en høj strukturledighed, og hvor det,
der bekymrer mest er, at ungdomsledigheden er betydelig.
• Lige som i det øvrige Grønland har den omfattende uddannelsesreform endnu ikke
ændret det faktum, at langt størstedelen af de nye ungdomsårgange ikke opnår en
uddannelse med erhvervskompetence. Vi har derfor høj fokus på folkeskolen, men
den generelle strukturledighed og marginalisering af forældre, gør, at det er
vanskeligt at bryde den sociale arv.
• Vi oplever både marginalisering og udstødelse af store dele af befolkningen i
Sydgrønland. Mange lever et liv på fattigdomsgrænsen, fordi de er marginaliseret
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt
fra det arbejdsmarked, der kræver højere og højere uddannelser, og mange er
udstødte fra arbejdsmarkedet på førtidspension på grund af manglende selvværd,
misbrugssygdomme og mangel på tiltro til, at de kan skabe en tilværelse med et
godt job med en god indkomst.
• Det sydgrønlandske erhvervsliv er præget af vækst i beskæftigelsen i fiskeriet og i
byggeanlægsbranchen, men det er ikke nok til tilnærmelsesvist at skabe fuld
beskæftigelse og bryde den onde cirkel, som mange sydgrønlandske borgere er
havnet i.
På den baggrund ser vi lyspunkter i, at Sydgrønland har potentiale til en ny udvikling. Der
ingen tvivl om, at vores største potentiale, beskæftigelses- og indkomstmæssigt, for en ny
og positiv udvikling ligger i råstofsektoren. I dag har vi omkring 25 efterforskningslicenser i
Sydgrønland, og især to projekter er modne til at kunne opnå udnyttelsestilladelse inden
for få år. De to projekter er begge på basis af sjældne jordarter: Tanbreez-projektet og
Kvanefjeld-projektet.
Tanbreez-projektet er i krise for øjeblikket. På trods af intensive forhandlinger mellem
Grønlands Selvstyre og det australske selskab, er det ikke lykkedes at nå til enighed om en
udnyttelsestilladelse. På grund af vores generelle økonomiske situation i Sydgrønland
forsøger vi for øjeblikket at få parterne til at finde nye muligheder for at skabe de helt
afgørende arbejdspladser og indkomster til borgerne i vores kommune. Kommune Kujalleq
ser frem til, at Naalakkersuisut og selskabet finder sammen om at finde en for alle parter
acceptabel løsning, således at projektet kan blive realiseret.
Det andet modne projekt, der er ved at være klar til at fremsende sin ansøgning om
udnyttelsestilladelse er Kvanefjeldet, hvor det australske selskab Greenland Mining &
Energy efter års efterforskningsaktiviteter her til sommer er klar til den høringsproces,
hvor vi her i Grønland, som borgere sammen med landets forskellige interesse
organisationer skal tage stilling til OM selskabets socioøkonomiske og miljø- og
sikkerhedsmæssige løsninger, KAN danne grundlag for, at selskabet får den vigtige
udnyttelsestilladelse. Der er udarbejdet detaljeret lovgivning og guidelines for dette
arbejde, som vores parlament, Inatsisartut, har godkendt.
En lovgivning som iøvrigt påkræver samtlige projekter at dokumentere, at alle
socioøkonomiske, såvel som miljø- og sikkerhedsmæssige forhold vil kunne håndteres på
acceptabel og forsvarlig vis førend en udnyttelsestilladelse overhovedet vil kunne tildeles.
I Grønland har vi en også i international målestok høj standard for, hvordan projektet skal
gennemføre analyser af socioøkonomiske forhold og af forhold vedrørende miljø og
sikkerhed forbundet med projektet. Kommune Kujalleq vil naturligvis fortsætte sin aktive
deltage i denne proces.
I den henseende er vi glade for, og finder det betryggende at Danmark og Grønland er ved
at sikre sig, at projektets aktiviteter omkring radioaktive stoffer vil overholde de
internationale konventioner, der gælder for området. Det er min opfattelse, at der gøres,
hvad der kan for at gennemføre forberedelserne så grundigt som muligt.
Desværre oplever vi samtidigt, at der er politiske kræfter i Danmark og i Grønland, der ikke
synes at respekterer disse beslutningsprocesser. Jeg vil benytte lejligheden til at påpege, at
dette ikke er noget, vi accepterer, uden at de samme politikere og organisationer tager
ansvar for, at de på denne måde ikke blot undergraver Grønlands ret til at udnytte
råstofpotentialet på et demokratisk grundlag, men at de også får en ansvarspådragende
rolle i forbindelse med at fastholde mange borgere i især Sydgrønland i armod.
De samme politikere og organisationer har en tendens til at løfte fanen så højt på
miljøområdet, at selv deres eget liv med forbrug af den teknologi, som de sjældne
jordarter er en afgørende del i synes fuldstændig glemt, alt imens de samme politikere og
organisationers fødder har svært ved at nå jorden.
Jeg har via ældre borgere indgående kendskab til den tid, hvor Grønland var en koloni. Det
skulle være en tid, der er ovre. Men jeg genkender nye trends i visse grønlandske
politikeres og de danske tilknyttede organisationers ageren, som værende af samme type
som den historiske kolonialisme – Nykolonialismen, hvor visse grønlandske politikere i tæt
sammenspil med danske miljøorganisationer lader til at ville undergrave Grønlands
mulighed for en selvstændig udvikling på basis af de naturressourcer, vi ellers er så rige på.
Disse politikere og organisationer gør tilsyneladende meget for, at Inuit igen i Grønland kan
blive tilskuere til en udvikling, de ikke kan blive en del af. Disse grønlandske politikere
synes at have stor fare for at blive marionetdukker i lommen på nogle stærke danske og
internationale organisationer, der lige som Greenpeace i 1980erne ødelagde et ellers
bæredygtigt grønlandsk sæl-erhverv. Disse danske og udenlandske organisationer burde
måske i stedet bruge krudtet på at se på de danske og internationale miljøproblemer med
et overdådigt forbrug og fortsat afhængighed af kul og olie og et landbrug, der har
vanskeligt med at tilpasse sig principperne i bæredygtighed og miljøsikkerhed. Eller
alternativt den omfattende brug af pencillin i svineproduktionen, som har potentiale til at
skade samtlige forbrugere ganske alvorligt.
En ting er, at hvis det lykkes nogle politikere og danske og udenlandske organisationer at
gøre det grønlandske samfund til et ustabilt sted at investere i, at samme politikere kan
bringe det grønlandske folks kamp for selvstyre og selvstændig i fare. Men endnu værre er,
at de samme politikere og organisationer ikke kommer med et forsvarligt svar på, hvad de
borgere i Sydgrønland, der mod deres vilje søger mod hovedstaden Nuuk eller til Danmark
sammen med deres børn, ellers skal leve af. Det er ansvarspådragende, at disse politikere
ikke fortæller, hvilket alternativ, der er til mine-arbejdspladser i Sydgrønland. Et
alternativt, der for mange vil være som marginaliserede og udstødte i vores hovedstad,
hvor arbejdsløsheden og boligmanglen i forvejen er høj, eller som marginaliserede i
Danmark uden de nødvendige sproglige og faglige færdigheder, som kan sikre dem mod –
lige som alt for mange allerede – at leve på kanten af det danske samfund, mens de
drømmer sig tilbage til deres kultur og rødder i vores alles Grønland.
Med disse ord vil jeg gerne takke for muligheden, for at bidrage til denne høring.


GSc
Consulting
Environmental and health
impacts of uranium mining in
Greenland
Overview on impacts, their evaluation and resulting consequences for
regulation and control
Public Conference on mining uranium in Greenland,
Copenhagen/Denmark, March 16 2016
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt
GSc
Consulting
Overview
1. General overview over impacts
2. Specific issue: radiation protection of workers
and the public
3. Specific issue: wastes from mining and
processing
4. Specific issue: social impacts
GSc
Consulting 1 Overview on impacts
# Impact Operation Closure Post closure
1 Occupational radiation High Moderate None
2 Public radiation exposure High High Depending
3 Gaseous emissions & dust High Moderate Depending
4 Liquid emissions processing High Moderate Depending
5 Mining waste storage High Moderate Depending
6 Processing waste disposal Small Moderate Depending
7 Dam Safety High Very High Depending
8 Landscape, visual impacts Very High Depending Depending
9 Social impacts Very High Extremely High Depending
GSc
Consulting 2 Specific issue: Radiation Protection
Occupational exposure:
• Elevated exposure rates during blasting/hauling via dust
• Very high exposure rates in certain processing stages by direct gamma radiation
(specific workshops, maintenance and repair in certain stages of the facility)
• Experiences in Germany: disregards of basic protection requirements lead to severe
health damages among underground mine workers
 Requires strict radiation protection regime
Public exposure:
• Elevated exposure rates from radon emissions (and its decay products), range ca. 20
km
• In the closer vicinity (range 2 – 5 km): exposure to dust (alpha exposure via lung
pathway)
• Experiences in Germany: exposures up to 5 mSv per year (limit: 1 mSv/a), misuse of
contaminated materials, release of materials for road construction, etc.
 Requires strict radiation protection regime
GSc
Consulting 3 Specific issues: wastes from mining & milling
Properties of mining & milling wastes:
• Wastes can include toxic constituents (chromium, copper, arsenic, …)
• Wastes can include pyrite (acid generation if in contact with oxygen, acidic leachate!)
• Milling wastes extremely fine grained (subject to intensive leaching, dust if
uncovered!)
• Removal of uranium does not substantially reduce adverse properties
• Experiences in Germany: High arsenic concentrations, high pyrite content requires
thorough disposal concept, leachate from storage facilities requires water treatment
 Consequent and restrictive enclosure policy required
Waste management during operation:
• Management regime requires compatibility with local climatic conditions (Greenland:
operation during the winter season)
• Dams and waste piles require high mechanical stability with design against local
conditions (including low-probability events)
 Robust safety policy required, no compromises in respect to safety
GSc
Consulting 3 Longterm enclosure of milling wastes
Longterm enclosure of milling wastes:
• Safe enclosure of wastes required over extremely long time scales
• Design necessary for stability over 1,000 years ++
• Design against erosion, climate changes, changes in local conditions, etc., required
• European Mining Waste Directive 2006/21/EC requires sustainable disposal strategy:
 Waste Management Plan that covers the complete operation
 Priority of disposal in mine openings
 Sustainable covering of the wastes
 Adequate financial provisions required to cover all costs for later disposal of the
wastes
• Experiences in Germany: no waste management plans, no provisions, 8 bn € cleanup
costs to be paid by the german taxpayer (36 € per produced kg U, larger than current
market price)
 Projects on the economic edge: Large risk that cleanup and longterm-care for the
wastes will rest with the general public or else local communities will suffer from
incomplete cleanups
GSc
Consulting 4 Social risks
Social impacts of mining:
• Large increase of workers and employment in a very short period
• Very special qualifications required
• Overwhelms local economic and social structures and builds up very specific
structures that are very specific for the project
Impacts of mine closure:
• Complete collapse of the specialized economic and social structure
• Adaption to new situation and complete restructuring required
• Leaves communities with unresolvable situation
• German experiences: immediate release of ten thousands of mine workers at Wismut
to unemployment, large costs for the social security systems, complete restructuring
of the coal mining sector in Northrhine-Westfalia and the Saar region, longer term
costs uncovered
 The limitation and control of adverse social and economic structural changes is a
task that could outweigh any positive economic impacts by far
GSc
Consulting Summary
1. The environmental and health impacts are manifold.
To limit those to acceptable levels requires the introduction of strict
regulatory regimes and their contineous control by regulators.
2. The mining project requires the introduction of a very strict radiation
protection requirement regime. Otherwise adverse radiological
impacts would result.
3. The adverse consequences of a failed waste management practice as
elsewhere in the mining industry are manifold, a strict regulatory
regime is required to avoid large damages to the society as a whole
and to local communities. The disposal of milling wastes into lakes is
an overall unsustainable practice.
4. The adverse social consequences of large mining projects can have
very costly consequences and have to be carefully evaluated.


Kuannersuit - Kvanefjeldet
November 2015
Høring om uran, Christiansborg
16. marts
“Specialty Metals for a Greener World”
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt
Introduktion
SJÆLDEN JORDARTS MINE – uran, zink og fluorite som bi-produkter
 Leverandør af produkter til
GreenTech teknologien
 Ca. 750 ansatte hvoraf
målet er 1/3 grønlandsk
arbejdskraft i de første
leveår af minen
 1 til 3 afledte jobs i
følgeindustrien
 Tæt på byen Narsaq hvor
arbejdskraft og service kan
trækkes på
 Adgang til eksisterende
infrastruktur
Følgeindustri
NYE VIRKSOMHEDER INDENFOR PRODUKTION OG SERVICE
Projekt forløb
HÆNDELSESFORLØB FOR UNDERSØGELSER SIDEN 2007
Mineralsk
ressource
Indikeret
mineralsk
ressource
Målt
mineralsk
ressource
Mineralsk
reserve
Sandsynlig
mineralsk
reserve
Bevist
mineralsk
reserve
 Forundersøgelser
 Efterforskning
 Baseline undersøgelser
• SIA
• EIA
 Interessent møder
 Lønsomhedsstudier
 For-høring
 Ansøgningsfase
Tilladelse
2017?
2007 2016
5
Projekt Infrastruktur
KVANEFJELDET – ANLÆGSPLAN
Vedvarende Energi
VANDKRAFT
Miljø og Sundhed – best practice
INTERNATIONALT ANERKENDTE RÅDGIVERE TIL:
• Vurdering af Virkning på Miljøet - ORBICON
• Vurdering af stråling på arbejdere - DTU
• Vurdering af stråling for lokalsamfundet – ARCADIS/SENES
• Vurdering af støv – PACIFIC ENVIRONMENT
• Vurdering af vandmiljøet – DHI
• Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed - NIRAS
4km
License Boundary
Miljø og Sundhed – best practice
IDENTIFICERING OG MINIMERING AF RISICI
• Mange års baseline studier viser de nuværende forhold før
minedrift
• Minen og minefaciliteterne bliver placeret væk fra byen
Narsaq og havnen
• Lokalitetsspecifikke tiltag som skal minimere virkningerne på
miljøet
Herunder håndtering af:
• Støv
• Stråling
• Tailings
• Vandkvalitet
4km
License Boundary
Miljø og Sundhed – best practice
BEDSTE ARBEJDSFORHOLD
• Der skal sikres procedurer for sundhed og arbejdsmiljø i
samarbejde med relevante organer og myndigheder
• Der skal arbejdes ud fra internationalt anerkendte praksis i
forhold til sundhed og miljø, eksempelvis gennem ISO
certificeringer
• Sundhed/folkesundhed generelt vil løbende blive moniteret
• Udvikling
• Uddannelse
• Arbejdspladser
• Følgeindustrier
• Indtægter og lønninger
• Social velfærd
• Minimere risici
• Maximere muligheder
GENNEM
Grønland har en enestående chance for at blive en
verdenskendt leverandør af produkter til GreenTech
teknologien. Produkter som anvendes i teknologier til at
fremme sundheden og miljøet i vores dagligdag.
Muligheder
SAMARBEJDE OM AT SKABE EN NY MINE ÆRA
SAMARBEJDE
11
Tak for opmærksomheden


Præsentation ved uranhøring i Folketinget 16. marts 2016 af Avataq - Grønlands natur- og miljøforening
Grønlandsudvalget 2015-16
L 155 Bilag 2
Offentligt
Præsentation ved uranhøring i Folketinget 16. marts 2016 af Avataq - Grønlands natur- og miljøforening
Præsentation ved uranhøring i Folketinget 16. marts 2016 af Avataq - Grønlands natur- og miljøforening
Bellezane, Frankrig
Præsentation ved uranhøring i Folketinget 16. marts 2016 af Avataq - Grønlands natur- og miljøforening
Præsentation ved uranhøring i Folketinget 16. marts 2016 af Avataq - Grønlands natur- og miljøforening
Præsentation ved uranhøring i Folketinget 16. marts 2016 af Avataq - Grønlands natur- og miljøforening
Præsentation ved uranhøring i Folketinget 16. marts 2016 af Avataq - Grønlands natur- og miljøforening
Er man ved at overlade kontrol med produktion
af yellowcake i Grønland til en person, eller personkreds,
som er involveret i kriminelle aktiviteter og muligvis har
kontakt til piratgrupper i den somaliske Puntland-provins
som er omfattet af den danske terrorlovgivning?
Er det i det mindste ikke bedst at få dette afkræftet før
man tildeler disse personer en udnyttelsestilladelse?