Høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Notat
Side 1/7
1. april 2016
Byfornyelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Tine Faarup
Tel. 41 71 78 56
Mail tfa@uibm.dk
Sags nr. 2016 - 2279
Akt-id 40642
Høringsnotat
Vedr. forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Målretning af byfornyelsesinstrumenter til at forbedre boliger og igangsætte
udvikling af byer uden for vækstområder).
Lovforslaget har i perioden den 2. marts 2016 til den 29. marts 2016 været opta-
get på høringsportalen og har i samme periode været sendt i høring hos de orga-
nisationer, der er nævnt sidst i notatet.
Der er modtaget høringssvar fra følgende:
AAByfornyelse, Bygnings Frednings Foreningen BYFO, Danmarks Lejerforeninger,
Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Vækstministeriet, Frede-
riksberg Kommune, GI, KL, Københavns Kommune, Lejernes Landsorganisation,
Slots- og Kulturstyrelsen og Søren Garde Rådgivning.
1. Generelle bemærkninger
Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Ejendomsforeningen Danmark, Frede-
riksberg og Københavns kommuner, KL, Lejernes Landsorganisation og Søren Gar-
de Rådgivning anerkender alle, at de mindre byer uden for vækstområder har
særlige problemer med affolkning og funktionstømning, som gør det påkrævet at
gøre en indsats.
Danmarks Lejerforeninger og Københavns Kommune tilføjer, at den samlede
ramme på 218 mio. kr. til byfornyelse er for lille, og Københavns Kommune opfor-
drer ministeriet til at arbejde for en udvidelse af statens samlede byfornyelses-
ramme.
Lejernes Landsorganisation er uenig i omprioriteringen.
Ejendomsforeningen Danmark, Frederiksberg og Københavns kommuner, KL og
Lejernes Landsorganisation gør opmærksom på, at der fortsat er mange boliger i
de større byer i vækstområderne med installationsmangler så som manglende
toilet og bad, og at lovforslaget vil have konsekvenser for byfornyelsesindsatsen i
disse områder. Frederiksberg og Københavns kommuner gør i samme forbindelse
opmærksom på, at der er et stort behov for byfornyelsesindsatser med energiop-
timering og friarealforbedringer i de større byer.
Frederiksberg og Københavns kommuner og KL påpeger, at segregeringen er sti-
gende i de fire største byer i Danmark, og at byfornyelsesmidler er et virksomt
værktøj. De mener ikke, at væksten i de store byer i sig selv sikrer en bæredygtig
udvikling.
Kommentar: Ministeriet har noteret, at der er stor opbakning til at gøre en særlig
indsats for de mindre byer uden for vækstområderne. Regeringens mål er, at vo-
res byer uden for vækstområderne fortsat er attraktive for bosætning og dermed
også kan fungere som opland for de byer, som er vækstcentre. Det er derfor nød-
vendigt at ændre den lovgivningsmæssige ramme, således at kommuner uden for
vækstområder får bedre og mere fleksible muligheder for at anvende byfornyel-
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 154 Bilag 2
Offentligt
Side 2/7
sesinstrumenterne med henblik på at forbedre boligernes og byernes kvalitet og
derigennem konkret at understøtte den lokale udvikling.
Ministeriet er bekendt med behovet for bygningsfornyelse i relation til installati-
onsmangler m.v. i de største byer, og ministeriet skal i den forbindelse understre-
ge, at størstedelen af byfornyelsesmidlerne fortsat vil gå til bygningsfornyelse.
De generelle bemærkninger i høringssvarene giver ikke anledning til ændring af
lovforslaget.
2. Tilpasning af kategorier for områdefornyelse m.v.
AAByfornyelse, Dansk Byggeri, Frederiksberg og Københavns kommuner er uenige
i, at den samlede ramme til områdefornyelse reduceres fra 80 til 70 mio. kr. fra
2017.
Frederiksberg Kommune er positivt indstillet over for, at midlerne til kategorien
”nyere boligområder med store sociale problemer” øges fra 5 til 10 mio. kr. og
tilslutter sig endvidere lovforslagets mulighed for refusion til forankring, som er et
tiltrængt og nyttigt værktøj.
Dansk Byggeri, Frederiksberg og Københavns kommuner er uenige i, at der med
de påtænkte ændringer i lovforslaget ikke længere kan søges områdefornyelses-
midler til nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000 indbyggere,
herunder til bl.a. skybruds- og klimasikring.
Frederiksberg Kommune påpeger, at lovforslaget adskiller område- og bygnings-
fornyelsen i de større byer, idet områdefornyelsen i større byer vil være i katego-
rien ”nyere boligområder med store sociale problemer”, mens bygningsfornyelsen
udføres i bygningsmassen opført frem til 1960. Københavns Kommune opfordrer
ministeriet til at sikre, at bygningsfornyelsesbehovet medtages som et væsentligt
kriterium, når ansøgninger til områdefornyelse i kategorien ”nyere boligområder
med store sociale problemer” prioriteres.
Dansk Byggeri er bekymret over, at områdefornyelseskategorien ”ældre erhvervs-
og havneområder” udgår, da det medfører, at kommunerne mister et redskab i
forhold til tomme nedslidte erhvervsbygninger.
Kommentar: Tilpasningen af områdefornyelsesmidlerne er en konsekvens af om-
prioriteringen af de statslige midler til byfornyelse, og baggrunden for at ændre
områdekategorierne er, at byområder uden for vækstområder vurderes at have
særligt behov for statslig medfinansiering af områdefornyelse. Den fremtidige
indsats vil ligge i provinsbyer, som er kendetegnet ved flere og andre udfordringer
end utidssvarende boliger. Tilpasningen af kategorierne betyder bl.a., at kategori-
en ”ældre erhvervs- og havneområder” udgår.
Tilpasningen af kategorierne betyder også, at der er prioriteret en forhøjelse af
rammen fra 5 mio. kr. til 10 mio. kr. til kategorien ”nyere boligområder med store
sociale problemer”, som de største byer i vækstområder har mulighed for at søge.
Dette er prioriteret i lovforslaget som led i regeringens indsats for at skabe tryg-
Side 3/7
hed i udsatte boligområder. Udvælgelseskriterierne for kategorien ”nyere bolig-
områder med store sociale problemer” vil fortsat være omfang og karakter af
sociale og beskæftigelsesmæssige problemer samt omfang og karakter af områ-
demæssige problemer, herunder fysisk nedslidning af bygninger og boliger.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Ændring af ramme til bygningsfornyelse m.v. i områder med områdefornyelse
Dansk Byggeri finder det fornuftigt at ændre den prioriterede rækkefølge af for-
delingen af den uudnyttede udgiftsramme til bygningsfornyelse i områder med
områdefornyelse, således at byområder i mindre byer favoriseres.
Søren Garde Rådgivning er tilfreds med, at rammen sættes ned fra 40 mio. kr. til
20 mio. kr. Søren Garde Rådgivning foreslår, at rammen på 20 mio. kr. udgår til
fordeling i områdefornyelser og i stedet fordeles som ordinær ramme.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO, Dansk Byggeri, Frederiksberg og Køben-
havns kommuner kan ikke støtte at den årlige samlede statslige udgiftsramme på
40 mio. kr. til bygningsfornyelse halveres til 20 mio. kr.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO er af den opfattelse, at beløbet på de 40
mio. kr. bør sættes op, da især landdistriktskommuner har behov for bygningsfor-
nyelse og til at oprette bygningsforbedringsudvalg.
Kommentar: Tilpasningen af rammen til bygningsfornyelse i områder med områ-
defornyelse er en konsekvens af omprioriteringen af byfornyelsesmidlerne med
henblik på at målrette byfornyelsesinstrumenterne til at forbedre boliger og
igangsætte udvikling af byer uden for vækstområderne.
Omprioriteringen får virkning for kommunernes ansøgninger i 2017 om bygnings-
fornyelse knyttet til de områdefornyelsesbeslutninger, der vil få reservation i
2016. I 2017 kan der således uddeles 20 mio. kr.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Forhøjet statslig refusionsprocent til flere byer
AAByfornyelse, Dansk Byggeri, KL og Søren Garde Rådgivning er positivt indstille-
de over for, at man med lovforslaget på en række områder hæver statens refusion
fra 60 til 70 procent af kommunalbestyrelsens udgifter.
AAByfornyelse, Dansk Byggeri og KL vurderer, at det er en forbedring, at man med
lovforslaget hæver grænsen for byer, der kan få forhøjet refusion til områder med
op til 5.000 indbyggere, da mange kommuner oplever at være økonomisk udfor-
dret i forhold til at gennemføre en tilfredsstillende by- og boligpolitisk indsats.
KL er af den opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt at hæve den forhøjede refusi-
on op til byer med 5.000 indbyggere, da de kommuner, der har de største pro-
blemer med tilbagegang i folketallet, har problemer i alle deres byer uanset stør-
relse.
Side 4/7
Søren Garde Rådgivning anfører, at det er problematisk, at forhøjelsen af bystør-
relse fra 3.000 til 5.000 indbyggere ikke anvendes ved administration af Pulje til
Landsbyfornyelse. Endvidere er det Søren Garde Rådgivnings holdning, at det kun
er relativt få byer mellem 3.000 og 5.000 indbyggere, som har behov for den for-
højede refusion.
Kommentar: Ministeriet har noteret, at der er opbakning til mulighederne for
forhøjet refusion i byer med op til 5.000 indbyggere. Lovforslaget udtrykker rege-
ringens prioriteringer i forhold til den fremtidige byfornyelsesindsats, og at formå-
let med at forhøje den statslige refusion også i byer mellem 3.000 og 5.000 ind-
byggere er at øge kommunalbestyrelsens incitament til at igangsætte arbejder,
der kan bidrage til at skabe attraktive bosætningsvilkår uanset eventuel befolk-
ningsnedgang eller -stagnation.
Ministeriet er opmærksomt på, at tilbagegang også finder sted i nogle byer med
over 5.000 indbyggere. Men i disse byer kan der fortsat gennemføres bygnings-
fornyelse m.v. med 50 procent refusion.
Erhvervs- og Vækstministeriet, som administrerer Pulje til Landsbyfornyelse, har
ingen bemærkninger til høringssvarene vedrørende den forhøjede statslige refu-
sionsprocent til flere byer.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. Ombygning af tomme offentlige bygninger til udlejningsboliger
AAByfornyelse, Dansk Byggeri, Frederiksberg Kommune og Slots- og Kulturstyrel-
sen tilslutter sig forslaget, der giver kommunerene mulighed for at ombygge
tomme offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger.
AAByfornyelse og Søren Garde Rådgivning spørger, om bygningerne fortsat kan
være i kommunalt eje efter ombygning til udlejningsboliger.
Kommentar: Ministeriet har noteret, at der er opbakning til mulighederne for at
yde støtte til ombygning af offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger, der har
til formål at øge kommunalbestyrelsens incitament til at udnytte de tomme og
bevaringsværdige offentlige bygningers udviklingspotentiale.
Det bemærkes, at bygningerne fortsat kan være i kommunalt eje efter ombygning
til lejeboliger.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6. Indretning af byrum på tomme grunde
AAByfornyelse, Dansk Byggeri, KL og Søren Garde Rådgivning er positivt indstille-
de over for forslaget, der giver kommunerne mulighed for at indrette de grunde,
som ligger tomme efter nedrivning og vil være til gavn for de små byer.
Side 5/7
KL foreslår, at lovforslagets bestemmelse om indretning af opholdsarealer efter
nedrivning suppleres med støtte til arealoverdragelse.
Kommentar: Ministeriet har noteret, at der er opbakning til mulighederne for at
yde støtte til at indrette byrum på tomme grunde efter nedrivning.
Ministeriet er bekendt med, at der er udgifter i forbindelse med arealoverdragelse
af tomme grunde. Kommunernes erfaringer med forslaget vil indgå i den kom-
mende evaluering af byfornyelsesloven, når loven har virket i ca. 3 år. Den kom-
mende evaluering skal belyse effekterne af de foreslåede ændringer og eventuelt
præsentere forslag til revision af loven.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
7. Målretning af byfornyelsesmidlerne ved ændring af de objektive kriterier til
fordeling af midler til bygningsfornyelse
Frederiksberg og Københavns kommuner påpeger, at de objektive kriterier bør
tage højde for, at der i de større byer er meget store variationer i boligstandard,
at friarealerne i større byer generelt er meget ringere end i mindre byer, og at der
er stagnerende områder.
Frederiksberg Kommune ønsker de objektive kriterier for tildeling af midler til
bygningsfornyelse sendt i høring.
Københavns Kommune bifalder lovforslagets fortsatte mulighed for at overdrage
uforbrugte økonomiske rammer til andre kommuner, men mener, at de nærmere
bestemmelser burde fremgå af lovforslaget.
Kommentar: For at understøtte lovforslagets formål om at fremme udvikling i
byer uden for vækstområderne vil ministeriet ændre de objektive kriterier for
fordeling af den statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse m.v., så midlerne i
højere grad målrettes kommuner, som er udfordret af f.eks. befolkningstilbage-
gang, stagnation i området og tomme boliger.
Kriterierne er endnu ikke endeligt fastlagt, herunder hvilke data der skal indgå.
Det forventes, at følgende kriterier vil indgå: befolkningstilbagegang, antal tomme
boliger, antal forsamlingshuse, behov for energiinvesteringer samt bygningsforny-
else i udlejnings-, ejer- og andelsboliger, herunder i forhold til installationsmang-
ler.
Den kommende bekendtgørelse, som fastlægger de ændrede objektive kriterier,
vil blive sendt i høring.
Kommunernes erfaringer med at overdrage uforbrugte økonomiske rammer til
andre kommuner vil indgå i den kommende evaluering af byfornyelsesloven, når
loven har virket i ca. 3 år.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Side 6/7
8. Evaluering af lovforslaget
Københavns Kommune opfordrer til, at den planlagte evaluering af loven sker med
deltagelse af kommuner.
Kommentar: Den kommende evaluering bliver gennemført med inddragelse af en
række kommuner.
Høringssvaret giver ikke i øvrigt anledning til ændring af lovforslaget.
9. Øvrige bemærkninger og ændringsforslag m.v. i de indkomne høringssvar
Bygnings Frednings Foreningen BYFO anbefaler, at ministeriet fortsat vil prioritere
støtte til fredede og bevaringsværdige boliger.
Kommentar: Efter de gældende regler i byfornyelsesloven kan kommunalbestyrel-
se prioritere byfornyelsesstøtte til bevaringsværdige og fredede bygninger. Disse
regler er ikke ændret ved de foreslåede lovændringer. Det bemærkes i den for-
bindelse, at fredede og bevaringsværdige ejerboliger og andelsboliger kan opnå
tilskud på tre fjerdedele af de støtteberettigede udgifter, mens tilskud kan udgøre
halvdelen af de støtteberettigede udgifter til arbejder på boliger, som ikke er be-
varingsværdige.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Dansk Byggeri og Søren Garde Rådgivning foreslår, at nedrivning af overflødige
erhvervsbygninger også kommer til at omfatte erhvervsbygninger, der er belig-
gende i det åbne land.
Kommentar: Det bemærkes, at byfornyelsesloven allerede indeholder hjemmel til,
at kommunerne uden statslig refusion kan støtte nedrivninger af erhvervsbygnin-
ger.
Nedrivning af erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt, kan være af betydning
for genopretning af et byområde, men er også en omkostningstung byfornyelses-
aktivitet. Under hensyn hertil fastholdes, at der ikke gives støtte til nedrivning af
erhverv beliggende i det åbne land, og muligheden for at yde statslig refusion til
disse nedrivninger prioriteres i forslaget til byer under 5.000 indbyggere.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Ejendomsforeningen Danmark er af den opfattelse, at der bør gennemføres en
række ændringer i lejelovgivningen, hvis lovændringen skal gennemføres.
Kommentar: Lovforslaget vedrører ikke lejelovens regler.
Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.
KL foreslår i et supplement til deres høringssvar, at de kommunale midler til om-
rådefornyelse kan sidestilles med midler fra private, når man kommunalt skal
matche statens tilskud.
Side 7/7
Kommentar: Ministeriet finder ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at æn-
dre i de gældende regler i byfornyelsesloven om, at kommunen skal finansiere
mindst 2/3 af udgifterne til områdefornyelse, idet en lavere kommunal medfinan-
siering umiddelbart vil medføre lavere byfornyelsesaktivitet end i dag. Begrundel-
sen er herudover, at områdefornyelsen som udgangspunkt drejer sig om kommu-
nale aktiviteter, og at kommunens medfinansiering også er med til at sikre det
kommunale engagement, og at kommunalbestyrelsen som lokal myndighed kvali-
tetssikrer projektet. Erfaringen er i øvrigt, at der følger relativt store private inve-
steringer med områdefornyelsen.
Lejernes Landsorganisation er af den opfattelse, at byfornyelsesloven bør inde-
holde mulighed for, at kommuner kan pålægge udlejere at gennemføre byfornyel-
se på deres ejendom, hvis et flertal af lejerne ønsker det, og såfremt ejendom-
mens økonomi tillader det.
Kommentar: Den gældende byfornyelseslov bygger på frivillighed og er grundlæg-
gende et tilbud, hvor ejeren får mulighed for at søge tilskud til at gennemføre
byfornyelse. Byfornyelsesloven tager udgangspunkt i, at det er ejerens opgave at
forbedre og vedligeholde sin ejendom.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
10. Høringsparter
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:
AAByfornyelse, Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, ATPEjendomme, BAT-
Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelseskonsulenterne
A/S, BygningsFredningsForeningen, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Danske ARK (Praktiserende
Arkitekters Råd), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Danske Handicaporganisationer, DI, Danmarks Lejerforeninger Danske Regioner,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dan-
ske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs-
og Vækstministeriet, Finansrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen til Boliger til Ældre Enlige, Foreningen af Stats-
autoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Grund-
ejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværks-
rådet, I. C. Byfornyelse, Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kom-
munernes Revision – BDO, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landsbygge-
fonden, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,
Landsforeningen Ældresagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, OK-fonden,
Realdania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, sbs rådgivning
A/S og Søren Garde Rådgivning.


Udlændinge-,
Integrations-
og
Boligudvalget
2015-16
L
154
Bilag
2
Offentligt


Udlændinge-,
Integrations-
og
Boligudvalget
2015-16
L
154
Bilag
2
Offentligt