Svar på spm. nr. S 888: Hvad er ministerens holdning til, at Lollands Almennyttige Boligselskab ikke har fået svar på sin nedrivningsansøgning, hvilket medfører et månedligt lejetab på 650.000 kr. og et underskud på ca. 10 mio. kr., der truer boligselskabet med konkurs?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 888.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S888/svar/1314161/1618096.pdf

Ministeren
Side 1/2
7. april 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2847
Akt-id 58829
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Kasper Roug (S) har den 1. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 888 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 888:
Hvad er ministerens holdning til, at Lollands Almennyttige Boligselskab ikke har
fået svar på sin nedrivningsansøgning, hvilket medfører et månedligt lejetab på
650.000 kr. og et underskud på ca. 10 mio. kr., der truer boligselskabet med kon-
kurs?
Svar:
Det er naturligvis min generelle holdning, at ansøgninger om nedrivninger af al-
mene boliger ligesom alle andre sager skal behandles hurtigst muligt.
For at kunne behandle en sag om nedrivning af almene boliger skal ministeriet
have modtaget alle relevante oplysninger. Det drejer sig blandt andet om doku-
mentation for, at boligorganisationens øverste myndighed har besluttet samt at
kommunalbestyrelsen har godkendt nedrivningen, at Statens Administration har
foretaget en vurdering vedrørende indfrielse af afdelingens lån, at Landsbygge-
fonden har behandlet sagen og anbefaler en nedrivning, at der er udarbejdet en
endelig finansieringsplan, og at alle finansieringsparter (boligorganisationen,
kommunen, långivende realkreditinstitut og Landsbyggefonden) har givet tilsagn
om deres medvirken til en evt. kapitaltilførslen. Videre skal boligorganisationen
redegøre for hvilken problemstilling (byggetekniske problemer, løft af udsat bo-
ligområde og/eller udlejningsvanskeligheder) man ønsker at løse med nedrivnin-
gen samt fremsende dokumentation for disse forhold.
Den påkrævede dokumentation foreligger ikke altid på ansøgningstidspunktet,
hvorfor der kan gå en kortere eller længere periode fra boligorganisationen første
gang kontakter ministeriet til den egentlige sagsbehandling af ansøgningen kan
påbegyndes.
På baggrund af den aktuelle flygtningesituation og det store behov for husning af
flygtninge i asylfasen undersøges endvidere, om de boliger, der ønskes nedrevet,
evt. kan benyttes til dette formål.
2015-16
S 888 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Det oplyses, at den pågældende ansøgning er godkendt og afgørelsen fremsendt
til boligorganisationen.
Inger Støjberg