Henvendelse af 7/4-16 fra UAS Denmark
Tilhører sager:
Aktører:
Notat om registrering af private droner udarbejdet af UAS Denmark.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L132/bilag/5/1617974.pdf
Lufthavnvej 151 Tel: +45 65 95 50 72 #2 DK - 5270 Odense N Web: www.uasdenmark.dk Notat om registrering af private droner udarbejdet af UAS Denmark i forbindelse med foretræde for Folketingets Transportudvalg Ang. Lovforslag om regulering af civile droner (http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovforslag/L132/20151_L132_som_fremsat.pdf) Baggrund: UAS Denmark har tidligere indgivet høringssvar til Transportministeriet under lovudarbejdelsen. Siden indsendelsen af dette høringssvar, har der været en debat i UAS Denmark om et evt. behov for registrering af private droner, hvilket også blev berørt i under Folketingets førstehandling. En rundspørge blandt UAS Denmarks medlemmer viser, at en overvejende andel vil anbefale, at også private droner over en vis størrelse (minimumsgrænsen) registreres med det formål at nedbringe risikoen for uheld m.v., som potentielt kan have stor negativ effekt på en ny branche i stor vækst. UAS Denmark (www.uasdenmark.dk) er det danske branchenetværk for droner og samler hele værdikæden fra universiteter til slutbrugere samt producenter, udviklere og forhandler af droner og relateret teknologi. Netværket drives af testcentret (UAS Test Center Denmark) beliggende i HCA Airport, Odense. Uddybning af henvendelsen: UAS Denmark er generelt meget positivt indstillet over for den modernisering af loven, som forslaget til den nye dronelov lægger op til - samt den brede opbakning, som partierne indikerede under førstebehandlingen. UAS Denmark vurderer imidlertid, at der i dag finder en ganske omfattende ulovlig flyvning sted foretaget af private eller ikke-registrerede droneejere, blandt andet i forbindelse med flyvning i bymæssig bebyggelse - både til rekreative formål og med henblik på kommerciel anvendelse. Flyvning i bymæssig bebyggelse til andet end professionelle formål og med en lovpligtig dispensation er efter gældende regler ulovlig. Dette problem må forventes at stige i takt med et større salg af droner1 . Vi har beklageligvis ikke formået at fremskaffe dokumentation for problemets udbredelse i form af fx politianmeldelser, bødeudstedelser osv. UAS Denmark frygter, at det er et spørgsmål om tid, før en ulykke vil indtræffe i Danmark eller andre steder i verden pga. ulovlig flyvning, og i takt med at droner og kameraer bliver bedre, må der også imødeses forøgede udfordringer vedr. privatlivets fred. Det anbefales på denne baggrund, at der stilles krav om registrering og mærkning af droner i et centralt register, som politiet kan tilgå. I forbindelse med registreringen skal private gøres bekendt med den aktuelle lovgivning, ligesom det skal sikres, at der kan kommunikeres til eksisterende indehavere af droner i takt med at lovgivningen justeres på et område i en ekstremt hastig teknisk udvikling. 1 Dronesalget forventes globalt at 10-doble over de kommende 5 år (Kortlægning af droner i Danmark, Teknologisk Institut, 2016). Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 132 Bilag 5 Offentligt Lufthavnvej 151 Tel: +45 65 95 50 72 #2 DK - 5270 Odense N Web: www.uasdenmark.dk I det eksisterende lovforslag lægges der op til en relativt liberal dronetegnsordning, som måske bedst kan karakteriseres som en informationskampagne, idet der ikke vil ske en central registrering. UAS Denmark mener, at man er bedst tjent med en egentlig registreringsordning, så lovovertrædere nemmere kan identificeres, ligesom registrering alt andet lige må forventes at øge det private brugersegments opmærksomhed om reglerne for droneflyvning. Droner har potentialet til at realisere en ikke ubetydelig samfundsøkonomisk gevinst. Det kræver dog, at befolkningen også på sigt har tillid til, at det er fornuftige regler, som regulerer området. Der stilles store krav til godkendte, professionelle drone-operatører, og vi er af den opfattelse, at også ikke-professionelle brugere bør stilles over for kravet effektiv registrering og mærkning. Et modargument mod registrering af private droner kunne være, at privates flyvning, som kun må ske i landområder, ikke indebærer en sikkerhedsrisiko og derfor, ud fra et safety-perspektiv, ikke bør pålægges ikke-proportionale byrder. Som fremført ovenfor er UAS Denmark dog af den opfattelse, at omfanget af privat, ulovlig flyvning i byområder vil blive et tiltagende problem, som bør tackles i en tidlig fase. Erfaringer fra andre lande: UAS Denmark vil under foretrædet for udvalget gennemgå ovenstående og desuden kort præsentere erfaringer fra andre lande. Som eksempel kan her nævnes: Irland – hvor registrering er indført (https://goo.gl/9SJVcY) Overvejelser i UK (https://goo.gl/KDk9da) Tyskland går samme vej (http://goo.gl/8EBH5i) USA har indført registrering (https://goo.gl/kY56oZ) UAS Denmark 7. april 2016