Høringssvar og høringsnotat, fra forsvarsministeren

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
31. marts 2016
Hermed sendes kommenteret høringsnotat og høringsudtalelser vedrørende forslag til lov
om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet
og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (Lovforslag nr. L 167).
Med venlig hilsen
Peter Christensen
Forsvarsudvalget 2015-16
L 167 Bilag 1
Offentligt


Forsvarsudvalget
2015-16
L
167
Bilag
1
Offentligt


1
Marts 2016
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl.
(Lovforslag L 167)
1. Indledning
Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyt-
telse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler har i perioden 28. januar
til 17. februar 2016 været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer og virk-
somheder. Forsvarsministeriet har på den baggrund modtaget høringssvar fra følgende:
Arbejdstilsynet, Beredskabsforbundet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Falck
Danmark A/S, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvsty-
re, KL, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund.
Forsvarsministeriet har endvidere modtaget en udtalelse fra Teknisk landsforbund, Centralfor-
eningen for Stampersonel og Hovedstadens Beredskab. Idet KL´s høringssvar antages at repræ-
sentere alle kommunernes interesser, er udtalelsen fra Hovedstadens Beredskab ikke gengivet i
høringsnotatet. Supplerende kan det oplyses, at indholdet af udtalelsen fra Hovedstadens Be-
redskab allerede fremgår af høringsnotatet, idet hovedpunkterne også er fremført i de øvrige
modtagne høringssvar, som er gengivet i høringsnotatet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrører
lovforslaget, indgår ikke i høringsnotatet. Nedenfor vil Forsvarsministeriet omtale de væsentlig-
ste bemærkninger i de modtagne høringsudtalelser og primært kommentere de punkter, der
ikke er nærmere gennemgået i lovforslagets bemærkninger. Forsvarsministeriets bemærkninger
til høringssvarerne er anfør i kursiv.
2. Bemærkninger til lovforslaget
Politidirektørens stemmeret
KL peger på, at forslaget om at indsætte en bestemmelse om, at politidirektøren ikke har stem-
meret i kommunale bevillingsspørgsmål giver anledning til en række tvivlsspørgsmål, idet en
lang række af de beslutninger, herunder beslutninger af beredskabsfaglig karakter, har betyd-
ning for de kommunale bevillingsspørgsmål. På den baggrund er det KL’s vurdering, at politidi-
rektøren ikke bør deltage som medlem af kommissionen, men alene tillægges høringsret i for-
Forsvarsudvalget 2015-16
L 167 Bilag 1
Offentligt
2
bindelse med beslutninger, hvori politidirektørens kompetence er relevant, hvilket derfor bør
præciseres i lovforslaget.
Teknisk Landsforbund finder forslaget om, at politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale
bevillingsspørgsmål fornuftigt, men henleder opmærksomheden på, at der i de tilfælde vil være
et lige antal medlemmer, der skal stemme.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Forsvarsministeriet har
forelagt KL´s forslag for Justitsministeriet, som har anført, at kendskabet til og koordinationen
med arbejdet i beredskabskommissionerne er et centralt led i politiets koordinerende ledelse, jf.
beredskabslovens § 17, hvorfor det er af afgørende betydning for en effektiv udnyttelse af det
samlede beredskab og ikke mindst koordinationen mellem det arbejde, der foregår i bered-
skabskommissionen og det arbejde, der foregår i de lokale beredskabsstabe, at politidirektøren
indgår som egentligt medlem af beredskabskommissionen. Endvidere har Justitsministeriet op-
lyst, at politidirektørerne generelt vil afholde sig fra at deltage i afstemninger i beredskabskom-
missionerne, som ikke måtte være af beredskabsfaglig karakter.
Endvidere bemærkes, at forslaget er udtryk for en kodificering af gældende praksis, samt at
ministeriet ikke er bekendt med, at politidirektørens medlemskab af beredskabskommissionen,
herunder spørgsmålet om stemmeafgivelse, har givet anledning til problemer siden beredskabs-
lovens ikrafttræden 1. januar 1993.
Ændring i sammensætningen af beredskabskommissioner
Dansk Erhverv og Falck Danmark A/S peger på, at både private og offentlige deltagere i bered-
skabet skal sikres repræsentation i beredskabskommissionen. Endvidere peges på, at medarbej-
derrepræsentation i eventuelle samarbejds- og/eller medarbejderudvalg kan være mere rele-
vant.
KL anfører, at det bør præciseres, at de deltagende kommunalbestyrelser ikke har instruktions-
beføjelser over for en eventuelt valgt medarbejderrepræsentant, samt at der kun vælges én
repræsentant.
FOA og Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk finder forslaget om medarbejderrepræsenta-
tion positivt. Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk anbefaler, at ordlyden ændres, således
at det bliver obligatorisk for kommunalbestyrelsen at udpege medarbejderrepræsentanter.
Beredskabsforbundet foreslår, at det i § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, præciseres, at de frivilliges
repræsentation i beredskabskommissionen og den fælles beredskabskommission er en frivillig i
redningsberedskabet. Begrundelsen for dette ønske er at sikre, at repræsentanten for de frivilli-
ge har den fornødne faglige baggrund i redningsberedskabet.
3
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Forsvarsministeriet finder
det således ikke hensigtsmæssigt at detaljeregulere alle forhold vedr. udpegning af medarbej-
derrepræsentanter som medlemmer af beredskabskommissionerne. Den nærmere fastlæggelse
af disse forhold bør således overlades til kommunalbestyrelsernes beslutning. Ministeriet finder
det i denne sammenhæng også vigtigt, at der er tale om en mulighed – ikke en pligt.
Forsvarsministeriet skal til det af Beredskabsforbundet foreslåede bemærke, at ministeriet ikke
finder grundlag for at ændre de gældende bestemmelser for de frivilliges repræsentation. Be-
stemmelserne om de frivilliges repræsentation i beredskabskommissionen og den fælles bered-
skabskommission blev indsat ved lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven
og var en konsekvens af aftalen mellem Folketingets partier om redningsberedskabet efter 2002,
hvori det anføres, at de frivillige skal have ret til en observatørpost i beredskabskommissionen i
det omfang de frivillige ikke er medlem af beredskabskommissionen, og at kommunalbestyrelsen
udpeger en observatør efter indstilling fra de frivillige i redningsberedskabet.
Af forarbejderne til lovændringen fremgår, at der i den forbindelse sigtes til de frivillige, som
kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens § 51, stk. 3, kan anvende til løsning af opgaver
inden for kommunens redningsberedskab.
Fri disponering
KL anfører, at der ikke er behov for en lovregulering til at fremme fri disponering. KL opfordrer
til, at såfremt forsvarsministeren tillægges kompetence til at fastsætte nærmere regler om bl.a.
fri disponering, bør en udmøntning heraf først ske efter nærmere forudgående drøftelse med KL
og kommunerne.
Teknisk Landsforbund spørger til, om der i forslaget om fri disponering er taget højde for nogle
dilemmaer, herunder situationer, hvor den fri disponering ifølge landsforbundet vil betyde et
ringere serviceniveau for dele af kommunen, end dimensioneringen lægger op til.
Det bemærkes, at forslaget om fri disponering hidrører fra rapporten fra Redningsberedskabets
Strukturudvalg.
Forsvarsministeriet skal til Teknisk Landsforbunds spørgsmål bemærke, at forslaget om fri di-
sponering understreger kommunalbestyrelsens pligt til at kunne yde en forsvarlig indsats, jf.
beredskabslovens § 12, stk. 1. Den nærmere regulering af princippet, herunder drøftelse af mu-
lige uhensigtsmæssigheder og løsningen herpå, vil ske i forbindelse med en kommende ny di-
mensioneringsbekendtgørelse.
På baggrund af KL´s bemærkninger vurderes det tilstrækkeligt at indsætte en bemyndigelse til
forsvarsministeren til at fastsætte nærmere regler om fri disponering. Det er endvidere præcise-
ret i lovbemærkningerne, at udmøntningen heraf vil ske under inddragelse af KL.
4
Herefter udgår lovforslagets § 1, nr. 12.
Bemyndigelse til at fastsætte regler om alarmering
FOA finder, at man ved at udvide forsvarsministerens beføjelser til også at fastsætte regler for
alarmering risikerer, at det samlede borgernære serviceniveau forringes yderligere. FOA finder,
at tilføjelsen af nyt stk. 6 i § 12 giver ministeren de nødvendige beføjelser.
KL finder, at der er tale om unødvendig statslig regulering, hvis forsvarsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om alarmering af det kommunale beredskab, idet kommunernes behov for
alarmering udfordres af andet end brand, ulykker, oversvømmelser og katastrofer. Alarmering er
derfor en central del af kommunens beredskabsplan.
FOA og KL´s bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Det bemærkes,
at forslaget er udtryk for en konsekvensændring som følge af, at planen for den risikobaserede
dimensionering af det kommunale redningsberedskab foreslås at blive adskilt fra kommunens
samlede plan for beredskabet. Med lovforslaget er det således hensigten at sikre, at planer for
alarmering af brandvæsenet udarbejdes og indgår i den risikobaserede dimensionering af red-
ningsberedskabet, idet det hidtil har været forudsat, at planen for alarmering (af brandvæsenet)
indgik i kommunens generelle beredskabsplan i henhold til beredskabslovens § 25, jf. forarbej-
derne til denne bestemmelse.
Bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til behandling af Beredskabsstyrelsens
udtalelse om planen for den risikobaserede dimensionering
Social- og Indenrigsministeriet anfører, at det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
16, fremgår, at Beredskabsstyrelsen vil kunne indbringe sagen for det kommunale tilsyn, hvis
Beredskabsstyrelsens udtalelse i forbindelse med udarbejdelse af planen for den risikobaserede
dimensionering af redningsberedskabet ikke forelægges for kommunalbestyrelsen. Social- og
Indenrigsministeriet bemærker, at det følger af lov om kommunernes styrelse, § 48 a, at Stats-
forvaltningen beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. En henven-
delse fra Beredskabsstyrelsen er således hverken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning
for, at Statsforvaltningen kan rejse en tilsynssag.
Forsvarsministeriet er opmærksom på, at Beredskabsstyrelsen alene vil kunne anmode Statsfor-
valtningen om at overveje, om der i en konkret sag er grundlag for at rejse en tilsynssag i hen-
hold til den kommunale styrelseslov.
Hjemmel i relation til koordinering af assistancemuligheder på tværs af landet
Falck Danmark A/S foreslår bl.a., at det præciseres, at § 18 ikke udelukker, at kommunerne selv
kan foretage disponeringen med respekt for øvrige eksisterende beredskabsressourcer.
KL anfører, at forslaget indebærer, at ministeren via en bemyndigelse til Beredskabsstyrelsen får
rådighed over de kommunale redningsberedskaber og kan indsætte dem ud over eget bered-
5
skabsområde også i fredstid, hvilket ifølge KL vil indskrænke det kommunale råderum og øge
risikoen for svigt over for borgere og virksomheder i eget beredskabsområde til følge
Teknisk Landsforbund er bekymret for, at lovforslaget giver Beredskabsstyrelsen en ledende og
koordinerende rolle i forhold til større ulykker og katastrofer, der indebærer, at de eksisterende
”Retningslinjer for indsatsledelse” (REFIL) sættes ud af drift.
Det bemærkes, at forslaget er en udmøntning af en af anbefalingerne i Redningsberedskabets
Strukturudvalgs rapport. Som det fremgår af udkast til lovbemærkninger, er der alene tale om
at sikre hjemmel til, at princippet i den allerede eksisterede beføjelse efter beredskabslovens §
18, stk. 1, der alene omfatter krig og særlige katastrofetilfælde, også kan anvendes i tilfælde af
større ulykker og katastrofer. Der er således alene tale om at udvide bestemmelsen til også at
omfatte hændelser i fredstid.
Det vil blive præciseret i lovbemærkningerne, at der typisk vil være tale om situationer, hvor
den nationale operative stab er etableret, og en beslutning om at indsætte det kommunale red-
ningsberedskab i medfør af den foreslåede nye bestemmelse vil blive truffet i samråd med øvri-
ge repræsentanter i den nationale operative stab, og beføjelsen vil normalt også – henset til
bestemmelsens forventede snævre anvendelsesområde – blive anvendt efter drøftelse med For-
svarsministeriet. Endvidere vil det blive præciseret i lovbemærkningerne, at den foreslåede be-
stemmelse ikke giver anledning til en ændring i kommunernes dimensionering, idet der ved an-
vendelse af bestemmelsen vil blive taget udgangspunkt i det eksisterende beredskab.
Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved de øvrige bestemmelser i beredskabslovgivningen
om kommunernes mulighed for at anvende mellemkommunal hjælp eller indgå aftaler i medfør
af beredskabslovens § 13, stk. 1.
For så vidt angår Teknisk Landsforbunds bekymring vedrørende forslagets konsekvenser for
REFIL er der ikke tilsigtet ændringer i status for disse retningslinjer, der er udarbejdet og tiltrådt
af de myndigheder, der samarbejder på et skadested.
Ændring af brandsynsbestemmelsen
Transport- og Bygningsministeriet finder, at affattelsen af lovforslagets § 1, nr. 18, som indebæ-
rer en ændring af formuleringen af § 36, stk. 1, er uklar og skyldes, at hverken den konkrete
bestemmelse eller bemærkningerne til dette punkt efter Transport- og Bygningsministeriets vur-
dering i tilstrækkelig grad beskriver, hvad der menes med ”særlige lagerbygninger”. Dette kan
efter Transport- og Bygningsministeriets vurdering give anledning til tvivl om grænsefladerne
mellem byggeloven og beredskabsloven.
DI finder, at al lovgivning vedrørende brandsikkerhed i byggeri bør samles i byggelovgivningen.
Det er efter DI’s opfattelse uhensigtsmæssigt at fastholde brandsynene i beredskabsloven, da
6
det mindsker gennemsigtigheden. Samtidig svækkes retssikkerheden ifølge DI ved, at der ikke
er den samme adgang til at klage, som der findes i byggeloven.
Med forslaget sikres det, at bygninger, der i dag er omfattet af brandsynsforpligtelsen, fortsat
kan være omfattet af brandsyn efter beredskabslovgivningen, uanset den nye snitflade mellem
byggelovgivningen og beredskabslovgivningen. Herudover bemærkes, at en definition af ”særli-
ge lagerbygninger” vil blive fastlagt som led i det arbejde, der er igangsat med revision af bl.a.
bygningsreglementet.
Til DI´s bemærkning vedrørende overførsel af reguleringen af brandsyn til byggelovgivningen
bemærkes det, at det i forbindelse med den igangværende ændring af byggeloven (samling af
brandreguleringen) er forudsat, at brandsyn fortsat varetages efter beredskabslovgivningen.
Konkurrenceudsættelse af de ukomplicerede brandsyn
Danske Erhverv, Dansk Industri og Falck A/S er positive overfor forslaget om, at andre end
kommunalbestyrelsen skal kunne foretage mindre komplicerede brandsyn, idet det dog påpeges,
at også andre og mere komplicerede brandsyn vil kunne udliciteres, mens FOA, Teknisk Lands-
forbund og KL giver udtryk for betænkeligheder ved forslaget.
Bl.a. peger KL på, at lovforslaget ikke tager stilling til, hvorvidt der er hjemmel til, at et privat
firma kan indfinde sig på privat område for at foretage kontrol og kunne udstede påbud eller
forbud. Endvidere savnes ligeledes bestemmelser om, at private virksomheder, der udfører
myndighedsopgaver, er forpligtet til at følge gældende regler for myndigheders sagsbehandling,
herunder bestemmelserne i forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven mv.
Social- og Indenrigsministeriet bemærker at Statsforvaltningens tilsyn ikke omfatter opgaver,
som private virksomheder udfører efter aftale med en kommune. I de tilfælde, hvor en privat
virksomhed fremover udfører et brandsyn, vil dette således ikke være omfattet af Statsforvalt-
ningens tilsyn.
Der er peget på en række forhold af principiel, juridisk karakter som nødvendiggør, at forslaget
om at lade private virksomheder og andre varetage brandsynsopgaver nærmere bør afdækkes.
Det er væsentligt, at privates varetagelse af brandsynsopgaver sker på et for borgerne og virk-
somhederne retssikkerhedsmæssigt tilfredsstillende grundlag.
Høringen af lovforslaget har således godtgjort et behov for en nærmere undersøgelse af områ-
det, herunder om også mere komplicerede brandsyn vil kunne konkurrenceudsættes, hvorfor
lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed (lovforslagets § 1, nr. 19-20 udgår).
Forslaget om at lade private virksomheder og andre varetage brandsynsopgaver påtænkes gen-
fremsat, når undersøgelsen er afsluttet, og der forventeligt er skabt det fornødne grundlag til at
7
sikre, at privates varetagelse af brandsynsopgaver kan ske på et retssikkerhedsmæssigt tilfreds-
stillende grundlag.
3. Supplerende bemærkninger
Lovforslaget, som blev sendt i høring, indeholdt et forslag om at indføre en mulighed for at æn-
dre i antallet af beredskaber til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Høringen af lovforslaget har
godtgjort et behov for en nærmere undersøgelse af området, hvorfor lovforslaget er tilrettet i
overensstemmelse hermed (lovforslagets § 1, nr. 10-11 udgår).
KL har i sit høringssvar opfordret til, at der i det fremsatte lovforslag sikres klar hjemmel til, at
kommunerne kan opkræve gebyr i forbindelse med overvågning af automatiske brandsikringsan-
læg, idet det er KL’s opfattelse, at denne hjemmel allerede eksisterer.
Forsvarsministeriet deler ikke KL’s opfattelse af, at der allerede eksisterer en hjemmel til at op-
kræve gebyret. For at imødekomme KL har Forsvarsministeriet derfor indsat en bestemmelse
herom i § 23 a.
KL bemærker endvidere, at der i lovforslaget bør tilvejebringes en generel hjemmel til, at kom-
munalbestyrelserne i de kommuner, som indgår i beredskabsfællesskaber (samordninger), via
vedtægterne kan overdrage beslutningskompetencen på beredskabslovens område til bered-
skabskommissionerne i de kommunale fællesskaber.
Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at beredskabslovens § 10 allerede indeholder en hjem-
mel til, at kommunalbestyrelserne i de kommuner, som indgår i beredskabsfællesskaber, via
vedtægterne kan overdrage beslutningskompetencen vedrørende en række opgaver inden for
redningsberedskabet til de kommunale fællesskaber.
Forsvarsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at tilvejebringe en generel hjemmel til, at
kommunalbestyrelserne kan overdrage beslutningskompetence på beredskabslovens område,
idet loven regulerer en række områder, som ligger uden for redningsberedskabet, og som har et
væsentligt bredere sigte end de opgaver, som vil skulle varetages af beredskabsfællesskaberne.
4. Bemærkninger til lovforslagets §§ 2-4
Fra Erhvervs- og Vækstministeriet er der modtaget bemærkninger vedrørende lovforslagets § 4,
som er blevet tilgodeset.
Endvidere er der modtaget bemærkninger fra Miljøstyrelsen vedrørende lovforslagets § 3. Be-
mærkningerne har været forelagt for KL, som er enig i Miljøstyrelsens bemærkninger. Lovforsla-
get er tilrettet i overensstemmelse hermed.