Aktstykke om tilslutning til at omdisponere penge til jobrettet opkvalificering af langtidsledige.

Tilhører sager:

Aktører:


BE006748 Aktstykke Sygedagpenge.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20151/aktstykke/aktstk78/20151_aktstk_afgjort78.pdf

Afgjort den 21. april 2016
78
Beskæftigelsesministeriet. , den 6. april 2016.
a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at omdisponere i alt 2,4 mio.
kr. fra § 17.46.16.10. Regional pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige til finansiering af
merudgifter på 0,4 mio. kr. på § 17.38.11. Dagpenge ved sygdom samt 2,0 mio. kr. på § 17.19.79.30.
Kommunal lov- og cirkulæreprogram til administrative merudgifter i kommunerne i forbindelse med
genberegning af i alt ca. 17.000 sygedagpengesager fra 2015.
Merudgiften skal ses i sammenhæng med, at der efter digitaliseringen af sygedagpengetimesatserne
fra 2015 er foretaget et dobbelt fradrag af pensionsbidraget for bestemte lønmodtagere. Der vil såle-
des skulle foretages en genberegning af sygedagpengesagerne, så både lønmodtagere og arbejdsgive-
re får de sygedagpenge, de har ret til. Overførslen skal endvidere dække administrative merudgifter
på 2,0 mio. kr.
b. Som led i sygedagpengereformen blev beregningen af sygedagpengetimesatsen digitaliseret fra 5.
januar 2015, så beregningen sker på baggrund af arbejdsgivernes indberettede oplysninger til Ind-
komstregisteret.
KMD har implementeret en digital løsning, hvor der, efter arbejdsgiverens anmeldelse af sygefra-
været i den digitale løsning Nemrefusion, foretages opslag i Indkomstregisteret og indhentes relevan-
te oplysninger til en generel automatiseret beregning af sygedagpengetimesatsen.
Der er imidlertid konstateret to udfordringer ved beregningen af sygedagpengetimesatsen på bag-
grund af oplysninger i Indkomstregisteret:
1) AM-bidraget for feriepengene/søgnehelligdags/feriefridagsopsparing fradrages to gange.
2) I en delmængde af disse sager vil der også være indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pen-
sionsordning. Hvis der indbetales til en sådan, vil den del af feriepenge-, søgnehelligdags- eller
feriefridagsopsparing, der er pensionsbidrag, tilsvarende blive fradraget to gange.
Udfordringen har alene betydning i sager, hvor beregningen giver et resultat, der er mindre end sy-
gedagpengetimemaksimum svarende til ca. 4 pct. af sagerne. Problemstillingen berører alene løn-
modtagere, som ikke modtager løn under ferie/søgnehelligdage mv.
Aktstykke nr. 78 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin., j-nr. 2015-6247
BE006748
Da det i økonomien for sygedagpengereformen er forudsat, at der ikke skulle ændres på opgørelsen
af timefortjenesten, skal der rettes op på beregningerne i de berørte sager, så både lønmodtagere og
arbejdsgivere får de sygedagpenge, de har ret til.
Med henblik på at mindske de administrative konsekvenser af genberegningen og fastholde intenti-
onen bag digitaliseringen vil genberegningen tage udgangspunkt i en gennemsnitssats indtil Ind-
komstregisteret i 2017 forventes at indeholde oplysninger om pensionsbidrag, så satsen kan beregnes
digitalt.
Gennemsnitssatsen fastsættes til 4 pct., svarende til den typiske pensionsbidragssats for gruppen af
lavtlønnede, som berøres af genberegningen.
Anvendelsen af denne gennemsnitssats forventes at medføre statslige merudgifter svarende til ca.
0,2 mio. kr. i 2015 og 0,2 mio. kr. i 2016. En mindre gruppe sygemeldte, der ikke har en arbejdsgi-
veradministreret pensionsordning, eller hvor deres pensionsbidragssats ligger under den gennemsnit-
lige bidragssats, vil med løsningen få deres sygedagpenge beregnet ud fra et beregningsgrundlag, der
er ca. 50 øre højere pr. time, end den sats de ellers er berettiget til. Det skønnes at være tilfældet i ca.
1.700 sager i 2015 og 1.700 sager i 2016.
Løsningen skønnes at indebære en administrativ ekstraudgift på 2 mio. kr. for kommunerne ved
genberegning af de af de berørte sager i 2015.
De bevillingsmæssige konsekvenser i 2016 kan specificeres således på hoved- under- og standard-
konti:
Udgift
§ 17.19.79. Reserver og budgetregulering
30. Kommunalt lov- og cirkulæreprogram
Udgift
49. Reserver og budgetregulering 2,0 mio.kr.
§ 17.38.11. Dagpenge ved sygdom
0,4 mio. kr.
§ 17.46.16. Regionale puljer til en aktiv beskæftigelsesindsats (tekstanm. 115)
(Reservationsbevilling)
10. Regional pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige
Udgift
22. Andre ordinære driftsomkostninger -2,4 mio.kr.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu af hensyn til at sikre lovhjemmel til at udbetale merudgif-
ter til sygedagpenge samt administrative merudgifter til kommunerne i 2016.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at omdisponere i alt 2,4 mio. kr. fra §
17.46.16.10. Regional pulje til jobrettet opkvalificering af langtidsledige til finansiering af merudgif-
ter på 0,4 mio. kr. på § 17.38.11. Dagpenge ved sygdom samt 2,0 mio. kr. på § 17.19.79.30. Kommu-
nal lov- og cirkulæreprogram til administrative merudgifter i kommunerne i forbindelse med genbe-
2
regning af i alt ca. 17.000 sygedagpengesager fra 2015. På forslag til lov om tillægsbevilling for
2016 optages følgende:
Udgift
§ 17.19.79. Reserver og budgetregulering 2,0 mio.kr.
§ 17.38.11. Dagpenge ved sygdom 0,4 mio.kr.
§ 17.46.16. Regionale puljer til en aktiv beskæftigelsesindsats
(Reservationsbevilling)
-2,4 mio.kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
JØRN NEERGAARD LARSEN
/ Morten Fønsskov Greising
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 21-04-2016 (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Enhedsli-
stens medlemmer, der stemte imod aktstykket).
3