Fremsat den 6. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL) og Finn Sørensen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18559

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B173/20151_B173_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL) og Finn Sørensen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indførelse af kædeansvar
    Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november
    2016 at fremsætte lovforslag til en generel lov om kædean-
    svar, således at hovedentreprenører og hovedleverandører af
    tjenesteydelser gøres økonomisk ansvarlige for henholdsvis
    underentreprenørers og underleverandørers forsømmelser,
    hvad angår:
    – Forpligtelser over for det offentlige som skat, moms og
    bøder i forhold til arbejdsmiljølovgivningen samt
    manglende tilmelding til RUT-registret.
    – Forpligtelser over for arbejdstagerne som løn, pension,
    feriepenge, forsikringer og andet, der måtte fremgå af
    kollektive og individuelle aftaler mellem underleveran-
    dørerne og deres ansatte vedrørende løn- og ansættelses-
    vilkår.
    – Forpligtelser over for afgørelser i det fagretlige og det
    civilretlige system truffet vedrørende ovennævnte
    spørgsmål.
    Ved tjenesteydelser forstås ikke kun bygge- og anlægsop-
    gaver, men også tjenesteydelser i bred forstand, herunder
    bl.a. rengøring, service m.m.
    Beslutningsforslag nr. B 173 Folketinget 2015-16
    AX018559
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en let revideret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 110, folketingsåret 2014-15, 1.
    samling, der blev behandlet i foråret 2015. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1.
    samling, sektion A, B 110 som fremsat, sektion B, betænk-
    ning over B 110, og sektion F, møde 83 kl. 17.32). Den ak-
    tuelle anledning til fremsættelsen af beslutningsforslaget er,
    at Folketinget i foråret 2016 behandler implementeringen af
    håndhævelsesdirektivet og i den forbindelse samtidig be-
    handler et lovforslag om oprettelsen af en fond, der skal sik-
    re udstationerede arbejdere deres tilgodehavender. Enhedsli-
    sten finder, at det er utilfredsstillende, hvis Folketinget ikke
    i den forbindelse udnytter håndhævelsesdirektivets mulig-
    hed for at indføre kædeansvar. Derfor fremsætter Enhedsli-
    sten dette beslutningsforslag, der udnytter direktivets mulig-
    heder for at indføre mere vidtgående former for kædeansvar
    end beskrevet i direktivet.
    Første gang et beslutningsforslag om kædeansvar var til
    diskussion i Folketinget, var ved behandlingen af Enhedsli-
    stens beslutningsforslag om bekæmpelse af social dumping i
    efteråret 2008 (beslutningsforslag nr. B 10, folketingsåret
    2008-09. Der henvises til Folketingstidende 2008-09, tillæg
    A, side 925 og 928, og forhandlingerne, side 523), der bl.a.
    ville forpligte regeringen til at gennemføre en ordning sva-
    rende til den, der allerede dengang fandtes i Tyskland, og
    som forpligtede hovedentreprenører, hvis underentreprenø-
    rer snød med løn, feriepenge m.m.
    I december 2010 fremsatte Enhedslisten yderligere et be-
    slutningsforslag om bestilleransvar (solidaransvar) (beslut-
    ningsforslag nr. B 40, folketingsåret 2010-11, 1. samling.
    Der henvises til folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2010-11, 1. samling, sektion A, B 40 som fremsat, og sekti-
    on F, møde 52 kl. 17.52). Baggrunden for beslutningsforsla-
    get var de mange eksempler på firmaer, der undergravede
    danske løn- og arbejdsvilkår og ordnede forhold på arbejds-
    markedet og unddrog sig forpligtelser over for det skattefi-
    nansierede danske velfærdssamfund i form af skat, moms og
    sociale bidrag. Disse firmaer underminerede samtidig gen-
    nem unfair konkurrence de ordentlige firmaer, der efterlever
    love og overenskomster. Desuden var det en udbredt erfa-
    ring, at selv om disse firmaer blev dømt for ulovligheder el-
    ler brud på overenskomster, var det ofte umuligt at inddrage
    tilgodehavender til såvel staten som lønarbejdere, der var
    blevet snydt, som bod til fagbevægelsen.
    Beslutningsforslaget indebar derfor, at man gjorde den,
    der bestiller en opgave, ansvarlig i sidste ende. Det var fag-
    bevægelsens opfattelse på dette tidspunkt, at et kædeansvar
    for hovedentreprenøren skulle indføres gennem overens-
    komstforhandlinger. Det var Enhedslistens opfattelse, at det-
    te ikke skulle forhindre, at også bestilleren af en opgave
    skulle kunne stilles til ansvar.
    Hverken beslutningsforslaget fra 2008 eller beslutnings-
    forslaget fra 2010 fik nogen varm modtagelse blandt Folke-
    tingets partier, men da problemet kun voksede i omfang,
    blev Enhedslistens forslag fra 2010 genfremsat i april 2012
    (beslutningsforslag nr. B 71, folketingsåret 2011-12. Der
    henvises til folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2011-12, sektion A, B 71 som fremsat, og sektion F, møde
    79 kl. 18.32).
    Det skete, efter at den daværende regering sammen med
    Enhedslisten ved finanslovsforhandlingerne i 2011 havde sat
    en skærpet indsats mod social dumping på dagsordenen.
    Desværre havde den daværende regering bestående af So-
    cialdemokraterne, SF og Radikale Venstre lige så lidt lyst til
    at gennemføre et bestilleransvar i nogen form, som det tidli-
    gere VKO-flertal havde haft.
    Det beslutningsforslag om kædeansvar, som Enhedslisten
    nu fremsætter, er en let revideret genfremsættelse af beslut-
    ningsforslag nr. B 110 (folketingsåret 2014-15, 1. samling),
    som blev behandlet i Folketinget den 28. april 2015. Ved be-
    tænkningsafgivelsen blev det forkastet af et flertal, men ud
    over Enhedslisten blev forslaget støttet af SF. Dansk Folke-
    parti undlod at stemme
    Dette beslutningsforslag er noget mindre vidtgående end
    beslutningsforslagene om bestilleransvar. Det er et beslut-
    ningsforslag, der pålægger hovedentreprenører og hovedle-
    verandører et ansvar over for henholdsvis underentreprenø-
    rers og underleverandørers brud på forpligtelser over for
    myndigheder, lønarbejdere og det fagretlige og civilretlige
    systems afgørelser om disse spørgsmål.
    Der er flere grunde til, at Enhedslisten fremsætter netop
    dette beslutningsforslag.
    For det første er problemerne med grov udnyttelse af ikke
    mindst udenlandske arbejdere og visse virksomheders und-
    dragelse af skattebetaling og andre samfundsmæssige for-
    pligtelser ikke blevet mindre – tværtimod. Fagforeningerne
    melder løbende om store problemer, hvad dette angår. Sagen
    mod Metroselskabet, der blev dømt til at betale 22 mio. kr.
    til de ansatte, står som et skræmmende eksempel. (Se f.eks.
    Fagbladet 3F, den 8. februar 2015: »Se de 5 største sager om
    social dumping«).
    Den skærpede kontrol med sådanne firmaer, som er ind-
    ført på baggrund af finanslovsaftalerne mellem den tidligere
    regering og Enhedslisten, viser også, at der stadig er store
    problemer. F.eks. har SKAT rejst krav for op imod mindst
    200 mio. kr. i sådanne sager, hvilket ikke er det samme, som
    at beløbet kommer ind, da mange af disse virksomheder er
    udenlandske.
    For det andet er det med håndhævelsesdirektivet (direktiv
    2014/67/EU) fastslået en gang for alle, at kædeansvar ikke
    strider mod EU-retten, som det ellers ofte er blevet fremført
    af modstanderne af kædeansvar. Det samme fremgår af
    Wolff & Müller-dommen (EF-Domstolens sag C-60/03,
    Wolff & Müller GmbH & Co. KG mod José Filipe Pereira
    Félix), der er mere vidtgående end direktivets minimumsbe-
    stemmelser. Dermed er et af modstandernes argumenter ef-
    fektivt ryddet af vejen. Det kan da også konstateres, at man-
    2
    ge kommuner indbygger et kædeansvar i deres offentlige
    udbud med baggrund i Beskæftigelsesministeriets cirkulære
    om anvendelse af arbejdsklausuler fra juni 2014 (Cirkulære
    nr. 9471 af 30. juni 2014).
    For det tredje har store dele af fagbevægelsen tidligere
    indset, at det er nødvendigt med en lovgivning på området,
    idet det ikke er lykkedes at få effektive regler om kædean-
    svar indført i overenskomsterne. F.eks. BAT-kartellet, der i
    2014 fremsatte et konkret forslag herom for byggefagene,
    men f.eks. også FOA. Der henvises til Byggefagenes Sam-
    virke, den 22. august 2014: »Byggekartel: Fint med kædean-
    svarslov«, og Ugebrevet A4, den 15. april 2014: »Kritik:
    Danmark vil smyge sig uden om kædeansvar«.
    I modsætning til regeringens lovforslag om Arbejdsmar-
    kedets Fond for Udstationerede, hvor alle de arbejdsgivere,
    der overholder deres forpligtelser med hensyn til løn m.m.,
    betaler for de arbejdsgivere, der ikke overholder deres for-
    pligtelser af samme, er indførelsen af kædeansvar langt me-
    re retfærdig. Her påhviler det hovedentreprenøren at stå for
    hele ansvaret over for lønmodtagerne og samfundet med
    hensyn til løn og skat m.m.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Henning Hyllested (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af
    kædeansvar.
    (Beslutningsforslag nr. B 173)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4