Fremsat den 5. april 2016 af Alex Ahrendtsen (DF) og Morten Marinus (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18538
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B167/20151_B167_som_fremsat.pdf
Fremsat den 5. april 2016 af Alex Ahrendtsen (DF) og Morten Marinus (DF) Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at nedsætte et sprogteknologisk udvalg, der skal udarbejde en stra- tegi for at styrke dansk sprogteknologi og dermed sikre det danske sprog på det digitale område. Beslutningsforslag nr. B 167 Folketinget 2015-16 AX018538 Bemærkninger til forslaget Sprogteknologi består af en bred vifte af digitale bygge- sten, som indgår i bl.a. undervisningsprogrammer, automa- tisk oversættelse, grammatik- og stavekontrol, kunstig intel- ligens, intelligent søgning, hjælpemidler til læsesvage, dia- logsystemer, talesyntese, computerspil og talegenkendelse. Sprogteknologi indgår i stigende omfang i velfærdsteknolo- gi, f.eks. talestyring af robotter. Danmark halter på disse områder efter lande som Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien og Letland. Der er afsat for få midler til at håndtere dansk med sprogteknologiske værktøjer, og ekspertisen forsvinder langsomt. Der findes endda stadig produkter, der ikke kan håndtere æ, ø og å. Der mangler endvidere den nødvendige infrastruktur og frit tilgængelige datasamlinger og basisprogrammer, og der er kun få forsknings- og udvik- lingsmidler til dansk sprogteknologi. Det sprogteknologiske udvalg skal undersøge, hvordan staten kan støtte udvikling af dansk sprogteknologi i form af f.eks. erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning og infrastruktur. Det sprogtek- nologiske udvalg skal udarbejde en sprogteknologisk strate- gi og undersøge, hvordan man kan påvirke kvaliteten for så vidt angår dansk i produkter fra store softwarevirksomheder som f.eks. Microsoft, Apple og Google, der leverer mange programmer til danskere, hvor dansk retskrivning og dansk talesprog er en væsentlig del af programmet, og som deri- gennem har stor indflydelse på danskernes sprogbrug. Det sprogteknologiske udvalg skal skitsere, hvordan man kan gøre sprogteknologi til en del af en offentlig infrastruk- tur på linje med geodata, togtider m.m., som i dag stilles gratis til rådighed for udviklere af mobiltjenester. En sådan sprogteknologisk infrastruktur kunne f.eks. være med til at skabe en sprogteknologisk industri i Danmark. Det sprogteknologiske udvalg skal også komme med for- slag til, hvordan man kan sikre en mere grundlæggende ud- dannelse i sprogteknologi på bachelor- og kandidatniveau. Udvalget kan under arbejdet hente inspiration fra det neder- landske forskningsprogram STEVIN, som systematisk har fremmet udvikling af sprogteknologi for nederlandsk. Artik- len »Hverdagens sprogteknologi nu og i fremtiden« i Nyt fra Sprognævnet (1/2016) beskriver de sprogteknologiske per- spektiver mere indgående. Økonomi Der afsættes 250.000 kr. til udvalgets arbejde, der skal be- gynde den 1. januar 2017. Der findes finansiering på finans- loven for 2017. 2 Skriftlig fremsættelse Alex Ahrendtsen (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et sprogteknologisk udvalg. (Beslutningsforslag nr. B 167) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3