Henvendelse af 5/4-16 fra DI

Tilhører sager:

Aktører:


    L 149 Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger mv.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L149/bilag/3/1616670.pdf

    *SAG*
    *SAGDI-2016-01467*
    L 149 – Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger mv.
    Med henvisning til Skatteministeriets høringsskema vedrørende L 149 om skattebegun-
    stigelse af individuelle medarbejderaktieordninger mv. ønsker DI hermed at gøre op-
    mærksom på, at der synes at have indsneget sig en misforståelse i ministeriets kommen-
    tarer til DI’s høringssvar af 1. marts 2016.
    Misforståelsen drejer sig om DI’s anbefaling vedrørende værdifastsættelsen af aktieopti-
    oner i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt forslaget til § 7 P, stk. 4 og 5, i ligningslo-
    ven (lovforslagets § 1, nr. 2) er overholdt.
    DI anfører i høringssvaret ikke, at man bør have adgang til at udregne værdien af en ak-
    tieoption på baggrund af værdien af aktien på tildelingstidspunktet (der som anført i Skat-
    teministeriets kommentar i mange tilfælde vil have en værdi på 0 eller tæt på, fordi ud-
    nyttelseskursen er den samme som kursen på tildelingstidspunktet).
    Det, DI foreslår, er, at man skal have adgang til at udregne værdien af optionen, som om
    der ingen bindinger var på optionen, dvs. som om optionen (hvis medarbejderen ville)
    kunne udnyttes fra den dag, den blev tildelt. Dette skulle gælde, også selv om udnyttelsen
    af optionen i virkeligheden er afhængig af en række øvrige betingelser – f.eks. at medar-
    bejderen først kan udnytte optionen efter et år eller efter opfyldelsen af diverse personlige
    måltal for præstation.
    DI er opmærksom på, at dette stadig vil kræve en beregning, som skal tage højde for ak-
    tiekursens volatilitet etc. Men det må alt andet lige være en lettere beregning end den
    samme beregning, hvor man også skal tage højde for de yderligere begrænsninger, der
    eventuelt er sat på udnyttelsen af optionen. Og eftersom yderligere begrænsninger alene
    reducerer værdien af optionen, ligger det fast, at såfremt den lette værdiberegning holder
    sig inden for de tilladte 10 pct., vil den svære beregning også gøre det.
    Med udgangspunkt i Skatteministeriets kommentarer til DI’s høringssvar anerkender DI,
    at en værdiberegning ville blive endnu lettere at foretage, såfremt man kunne tage ud-
    gangspunkt i den faktiske værdi af aktien på tildelingstidspunktet. Som Skatteministeriet
    Folketingets Skatteudvalg
    Folketinget
    Christiansborg
    1240 København K
    5. april 2016
    JCB
    DI-2016-01467
    Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2015-16
    L 149 Bilag 3, L 149 A Bilag 3, L 149 B Bilag 3
    Offentligt
    anfører, vil dette dog i mange tilfælde lede til en meget lav værdi (inklusive ingen værdi)
    af optionen, idet udnyttelseskursen ofte er tæt på eller identisk med aktiekursen på tilde-
    lingstidspunktet. Dette kunne dog løses ved at indføre en frivillig nem værdiberegnings-
    regel, hvorefter værdien af en aktieoption altid (ved beregning af om den foreslåede § 7 P,
    stk. 4 og 5, i ligningsloven er opfyldt) kan antages at have en værdi svarende til f.eks. 5 pct.
    eller 10 pct. af aktiekursen på tildelingstidspunktet. Dermed vil medarbejderaktieoptioner
    blive endnu lettere at anvende for mindre og mellemstore virksomheder.
    Det er vigtigt at fremhæve, at værdien på tildelingstidspunktet ingen betydning har for
    skattens størrelse – men alene har betydning for, hvor mange aktieoptioner, der kan til-
    deles den enkelte medarbejder.
    DI håber, at ovenstående bemærkninger vil indgå i Skatteudvalgets behandling af lov-
    forslaget og står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål mv.
    Endelig skal DI for god ordens skyld påpege, at det af Skatteministeriets bemærkning til
    DI’s forslag vedrørende muligheden for differenceafregning fremstår som om, der er en
    decideret skattefordel knyttet til aflønning via medarbejderaktier (”Hvis der blev indført
    mulighed for differenceafregning, ville den ansatte kunne få op til 10 pct. af lønnen som
    en art bonus uden indkomstbeskatning. En sådan lempelse…” [DI’s fremhævning]).
    Denne fremstilling er forkert, idet den lavere (aktieindkomst)beskatning af medarbejder-
    aktier modsvares af manglende fradrag for (løn)omkostninger hos selskabet. Som anført
    i DI’s høringssvar, vil adgangen til differenceafregning imødekomme et ønske fra virk-
    somhederne om at kunne udbetale en bonus baseret på udviklingen i aktiekursen via et
    egentligt medarbejderaktieprogram frem for via en bonusordning baseret på fantomak-
    tier. Denne præference kan f.eks. skyldes, at der er tale om et internationalt standardiseret
    aktieaflønningsprogram, der tilbydes i hele koncernen på tværs af landegrænser. Og det
    må således igen understreges, at der ingen skattefordel er forbundet hermed.
    Med venlig hilsen
    Jacob Bræstrup