Svar på spm. nr. S 881: Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledningen af, at ansatte i hjemmeplejen kan risikere at blive overfaldet og chikaneret, når de passer deres arbejde i belastede boligkvarterer, som det netop er sket på Motalavej i Korsør og beskrevet i avisen Sjællandske den 17. marts 2016, og agter ministeren at foretage sig noget i denne anledning?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Karin Nødgaard
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Svar på spm. nr. S 881 [DOK60189].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S881/svar/1313015/1616663.pdf
Medlem af Folketinget Karin Nødgaard (DF) har den 1. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 881 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 881: ”Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledningen af, at ansatte i hjemmeplejen kan risikere at blive overfaldet og chikaneret, når de passer deres arbejde i belastede boligkvarterer, som det netop er sket på Motalavej i Korsør og beskrevet i avisen Sjællandske den 17. marts 2016, og agter ministeren at foretage sig noget i denne anledning?” Svar: Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at de ansatte i hjemmeplejen selvfølge- lig skal kunne passe deres arbejde uden at være nervøse for deres sikkerhed. Det er vigtigt for de ansattes skyld, men også for de svage ældre, som er afhængige af, at hjemmeplejen kan komme hjem til dem. Jeg har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, hvor reglerne om arbejdsmiljø hører under, som oplyser følgende: ”Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres så det kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt - dette gælder for både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø, og dermed også for forebyggelsen af vold. Det er arbejdsgiverens ansvar at forebygge risikoen for, at ansatte ikke udsættes for vold, trusler eller chikane, når de passer deres arbejde. Forebyggelse af vold mod ansatte i hjemmeplejen handler bl.a. om at give ansatte den fornødne viden og kompetence til at håndtere de borgere, de møder i forbindel- se med deres arbejde, at instruere ansatte i, hvordan de skal forholde sig i situationer med optræk til vold, samt at sørge for hurtig og effektiv hjælp i tilfælde af episoder med vold. Den 1. januar i år trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som pålægger arbejdsgiveren at forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for ar- bejdstiden. Arbejdstilsynet har fokus på særligt risikofyldte brancher og fører tilsyn med både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Hvis risici, herunder vold, ikke er forebygget tilstrækkeligt i arbejdet, giver Arbejdstilsynet påbud til virksomhederne om at forbed- re forebyggelsen. Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 5. april 2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPAJR Sagsnr.: 1604465 Dok. nr.: 60189 2015-16 S 881 endeligt svar Offentligt Side 2 Det er samtidig muligt at indgive en klage over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, hvis der er konkrete mangler i en virksomheds forebyggelse, som man ønsker at henlede myndighedens opmærksomhed på. Det er således samlet set Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdsmiljøreglerne om forebyggelse af arbejdsrelateret vold er klare.” Jeg har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag på Motalavej i Korsør, men på baggrund af sagens omtale i medierne kan jeg konstatere, at politiet og Slagelse Kommune er gået ind i sagen og tager den alvorligt. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Anna Jin Rolfgaard