Svar på spm. nr. S 870: Hvad er ministerens holdning til, at FN’s Torturkomite fornylig efter eksaminationen af Danmark i menneskerettigheder i Geneve i november har opfordret Danmark til at sørge for, at torturofre bliver identificeret tidligt i asylprocessen, og at der foretages en lægefaglig undersøgelse, når det er nødvendigt?

Ministeren
Side 1/2
4. april 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2680
Akt-id 57459
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Josephine Fock (ALT) har den 23. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 869 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 869:
Hvad agter ministeren at gøre for at rette op på FN’s kritik af Danmarks asylbehandling,
som for 8. gang på et (halv)år er blevet underkendt?
Svar:
1. Antallet af klagesager mod Danmark, som en FN-komité har antaget til behandling, og
hvor den danske regering er anmodet om retlige bemærkninger, er steget væsentligt sær-
ligt inden for de seneste to år. Dette er ikke tilfældet for sager mod Danmark ved Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor antallet af sager har ligget forholdsvis
konstant.
En betydelig andel af de sager, hvor en FN-komité har udtalt kritik af Danmark, vedrører
grundlæggende spørgsmålet om, hvorvidt en afvist asylansøgers forklaring om sit asylmo-
tiv er troværdig. Når sager, der grundlæggende går ud på, om en asylansøger er troværdig
eller ej, indbringes for en FN-komité, betyder det reelt, at komitéerne benyttes som en ”3.
instans” i forhold til Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.
Det har aldrig været hensigten.
2. Jeg har noteret mig, at Flygtningenævnet har taget initiativ til en dialog med FN-
komitéerne og under et besøg hos FN i Genève i marts 2016 har inviteret repræsentanter
for komitéerne og deres sekretariater til Danmark for at overvære behandlingen af en
asylsag.
For så vidt angår de konkrete sager, hvor FN-komiteerne har udtalt kritik af Danmark,
bemærkes, at det er op til Flygtningenævnet at vurdere, hvilke sagsskridt der skal foreta-
ges i anledning af en udtalelse fra en FN-komité i en konkret asylsag, hvor nævnet har
truffet afgørelse om afslag på asyl.
2015-16
S 870 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Efter fast praksis genoptager Flygtningenævnet alle sager, hvor en FN-komité har udtalt
kritik af Danmark, til fornyet behandling.
Inger Støjberg
/
Morten Duus


Ministeren
Side 1/2
4. april 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2683
Akt-id 57460
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Josephine Kock (ALT) har den 23. marts 2016 stillet følgen-
de spørgsmål nr. S 870 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål S 870:
Hvad er ministerens holdning til, at FN’s Torturkomite fornylig efter eksaminatio-
nen af Danmark i menneskerettigheder i Geneve i november har opfordret Dan-
mark til at sørge for, at torturofre bliver identificeret tidligt i asylprocessen, og at
der foretages en lægefaglig undersøgelse, når det er nødvendigt?
Svar:
Det er regeringens grundsynspunkt, at Danmark skal leve op til de internationale
forpligtelser, som Danmark har påtaget sig. Det gælder selvfølgelig også på ud-
lændingeområdet.
Regeringen tager det derfor alvorligt, når FN’s Torturkomité fremkommer med
anbefalinger i forhold til Danmarks efterlevelse af konventionen mod tortur og
anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Det er efter min opfattelse vigtigt, at torturofre bliver identificeret tidligt i asyl-
processen, så ofrene kan modtage den nødvendige støtte, og således at oplysnin-
ger om eventuel tortur mv. kan indgå i asylsagsbehandlingen.
På den baggrund bliver samtlige nyankomne asylansøgere tilbudt en lægeunder-
søgelse efter ankomsten til Danmark. Formålet med undersøgelsen er bl.a. at
vurdere, om asylansøgeren har været udsat for tortur. Herudover er personalet på
modtagecentrene og sagsbehandlerne i Udlændingestyrelsen opmærksomme på
eventuelle tegn på, at en asylansøger har været udsat tortur. Det gælder både i
forbindelse med asylinterviews og under den daglige kontakt i asylcentrene.
I tilfælde, hvor tortur påberåbes af asylansøgeren som en af grundene til asyl, kan
udlændingemyndighederne iværksætte en undersøgelse af asylansøgeren for
derved at klarlægge, om den pågældende har været udsat for tortur, inden der
2015-16
S 870 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
træffes afgørelse i asylsagen. Udlændingemyndighederne er således særligt op-
mærksomme på identificeringen af torturofre i asylprocessen.
Inger Støjberg
/
Morten Duus