Skriftlig fremsættelse den 1. april 2016

Skriftlig fremsættelse den 1. april 2016
Christian Poll (ALT):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et
uafhængigt, fagligt baseret biodiversitetsråd.
(Beslutningsforslag nr. B 121)
Forslag til folketingsbeslutning om at alle politikredse
får en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige
kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet.
(Beslutningsforslag nr. B 122)
Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse af
jordskatbeskatning for arealer udlagt til natur med
biodiversitetsformål.
(Beslutningsforslag nr. B 123)
Forslag til folketingsbeslutning om at øget gødskning
forudsætter at jord tages ud af omdrift.
(Beslutningsforslag nr. B 124)
I januar fremlagde Alternativet en naturpakke med 42
konkrete forslag til naturpolitikken. Pakken var tænkt som et
idékatalog med konkrete initiativer, som vi ønsker at samar-
bejde med Folketingets øvrige partier om på naturområdet.
Vores naturpakke er vores ideer til de første skridt mod
Danmarks mål om at standse tilbagegangen af biodiversite-
ten inden 2020 og består af fire indsatsområder: plads, dyna-
mik, bevarelse og sameksistens.
Af disse 42 forslag fremsætter vi her fire, som vi håber at
et flertal i Folketinget vil samarbejde om at føre ud i livet.
De tre første forslag (B 121, B 122 og B 123) handler om
at føre naturpolitik på naturens præmisser. Det sidste forslag
(B 124) er tænkt som en »tillægspakke« til L 68, hvor vi hå-
ber at kunne samle et flertal for at afbøde de negative konse-
kvenser for naturen, som følger af den øgede gødskning i
forbindelse med landbrugspakken.
Danmark har gjort sig til et af de få lande i verden, der
nægter at lade blot en begrænset del af naturen i fred. Selv
overopdyrkede og tætbefolkede Holland har mere vild natur,
end vi har herhjemme. Ethvert vandløb, hvert et bakkedrag
og enhver lysning er i Danmark blevet set som en ressource,
som vi kan underlægge vores traktorer og mejetærskere og
udnytte til det sidste. Det har vi gjort med åbne øjne, fordi
antagelsen er, at det har gjort os økonomisk rigere.
Uden for enhver tvivl er det imidlertid, at naturen
samtidig er blevet fattigere. Flere og flere danske dyr og
planter er truede. Levestederne forsvinder, bliver mindre og
mindre eller bliver så usammenhængende, at flere arter taber
deres kamp for overlevelse. Når naturen bliver fattigere, bli-
ver også vi fattigere. Sådan ser vi i hvert fald på det i Alter-
nativet.
Disse fire beslutningsforslag kan hjælpe den trængte na-
tur nu og her og på sigt, men bag dem ligger også et natur-
og livssyn, vi gerne vil introducere i den politiske debat. I
det natur- og livssyn ligger nemlig et opgør med den nytte-
forståelse, der hidtil har præget naturpolitikken. Vi vil ikke
længere se naturen som en ressource, men snarere give plads
til naturen og sætte den fri. Sådan får vi generøsiteten, yd-
mygheden og respekten for livets udfoldelse på jorden tilba-
ge. Vi mener, at en vild og rig natur har værdi på et højere
menneskeligt niveau. Vi tror nemlig på, at det er i naturen,
at vi drages af livets forunderlighed og lærer at forstå livets
udvikling og tilpasning.
En vild og mangfoldig natur er en del af livets udfoldelse,
og når vi giver plads til den, så bør det ske i erkendelse og
værdsættelse af livets mirakel. Naturen er et af livets mirak-
ler. Naturen er ikke vigtigere end kunsten, legen, menne-
skers liv og død, forskningen eller kærligheden – men natu-
ren er udfoldelse af spontant liv uden bagtanke, plan, skyld
og dom, og det har vi som mennesker brug for at give plads
til. Det er derfor, vi tager naturen så seriøst. Det er derfor vi
siger, at vi i Danmark er for rige til at have en fattig natur.
Det er derfor, at vi vil sikre alle samfundsgrupper bedre ad-
gang til naturen. Og det er derfor, at vi vil integrere naturen
og naturhensyn langt bedre i landbrug, skovbrug og ikke
mindst planlægning og udvikling af byerne. Det er kort sagt
derfor, at vi vil føre naturpolitik på naturens præmisser. Og
det er derfor, at vi i dag fremsætter disse fire forslag.
Essensen af livet er ikke nødvendigvis, at vi er mætte og
sunde og lever længe. Det er alle vigtige rammer, men vi vil
gerne åbne for en debat om, at det måske ikke er hele essen-
sen. Essensen er måske snarere, at vi er nærværende og kre-
ative, så vi får chancen for at bevidne og deltage i udfoldel-
sen af livet på jorden. Det gælder fredfyldtheden ved at være
i naturen, nærværet under barnefødsler, kreativiteten i tea-
tersalen, skabelsen foran lærred eller papir, børnenes leg ef-
ter skole, den fri forskers undren samt nysgerrigheden og
duften, når man skræller en appelsin. Alle disse ting lader
Til beslutningsforslag nr. B 121, B 122, B
123 og B 124
Folketinget 2015-16
AX018536
sig i det dominerende økonomisk-politiske paradigme svært
indfange som de reelt værdiskabende aktiviteter, de er. Vi
håber, at vi med disse forslag kan åbne for en debat om,
hvad der egentlig giver mening i livet.
I konkurrencesamfundets hamsterhjul tvinges vi til at le-
ve op til samfundets nyttekrav i en sådan grad, at der bliver
dårligt plads til at dvæle ved havets farveskift og duften af
appelsin. Derfor er der behov for en seriøs politisk debat om
at sikre, at pladsen til den værdifulde – men ikke nødvendig-
vis økonomisk omsættelige – udfoldelse af det levende liv
og prioriteringen af naturen.
To tredjedele af danskerne bruger naturen mindst en gang
om ugen, mens 97 pct. af alle danskere vurderer deres sene-
ste oplevelse i naturen som positiv. Herudover har Dan-
marks Naturfredningsforening 125.000 medlemmer, mens
WWF har 19.000 medlemmer og partnerskaber. Danskerne
vil gerne naturen.
I en anerkendelse af livets essens skal vi derfor turde pri-
oritere naturen politisk og økonomisk. Det betyder, at vi må
investere. Men enhver krone investeret vil komme tifold
igen på den sociale og miljømæssige bundlinje.
Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslagene og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslut-
ningsforslagene til det Høje Tings velvillige behandling.
2