Fremsat den 1. april 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om konsekvensanalyse af lovforslags betydning for retssikkerheden
Folketinget opfordrer regeringen med virkning fra folke-
tingsåret 2016-17 til at foretage obligatoriske konsekvens-
analyser af et lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville
have væsentlige positive eller negative konsekvenser for
retssikkerheden, og redegøre herfor i lovforslagets bemærk-
ninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling
af lovforslag.
Beslutningsforslag nr. B 149 Folketinget 2015-16
AX018531
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at skabe
– øget fokus på retssikkerheden og
– bedre grundlag for Folketinget til at vurdere et lovfor-
slags konsekvenser for borgernes retssikkerhed.
I dag bliver lovforslag screenet i forhold til konsekvenser
for eksempelvis miljø, erhvervsliv og den offentlige økono-
mi. Der bør indsættes et parameter, der vurderer de retssik-
kerhedsmæssige konsekvenser af et givent lovforslag.
Socialistisk Folkeparti ønsker således, at regeringen frem-
over skal foretage obligatoriske konsekvensanalyser af et
lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentli-
ge konsekvenser for retssikkerheden, og redegøre herfor i
bemærkningerne til disse lovforslag som en del af grundla-
get for Folketingets behandling af lovforslag.
Formålet med konsekvensanalyser af lovforslag er at sik-
re, at konsekvenserne af et lovforslag er belyst så grundigt
som muligt. Konsekvensvurderinger bidrager til at indkred-
se, hvordan man bedst kan opnå et givet politisk mål, og
hvilke positive og negative konsekvenser et lovforslag har i
forskellige sammenhænge. Det er det enkelte ministeriums
ansvar at sørge for, at der udarbejdes konsekvensvurderin-
ger.
Der henvises til »Vejledning om konsekvensanalyser«,
maj 2005, udgivet af en række ministerier, som indeholder
de nærmere retningslinjer for sådanne konsekvensanalyser.
Statsministeriet har i cirkulære af 16. september 1998 fast-
sat regler for samtlige ministerier og styrelser om bemærk-
ninger til lovforslag m.v. Det fremgår bl.a. af cirkulæret, at
bemærkninger til lovforslag bør indeholde en række nærme-
re angivne oplysninger. Lovforslags bemærkninger skal her-
efter obligatorisk indeholde følgende:
– En vurdering af økonomiske og administrative konse-
kvenser for stat, kommuner og regioner,
– en vurdering af væsentlige økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet,
– en vurdering af væsentlige miljømæssige konsekvenser,
– en vurdering af forholdet til EU-retten og
– en redegørelse for administrative konsekvenser for bor-
gerne.
Hovedtræk af lovforslagets konsekvenser på de nævnte
områder skal tillige i lovforslaget sammenfattes i et skema
efter lovforslagets almindelige bemærkninger.
Hvis et lovforslag ikke skønnes at have sådanne konse-
kvenser som angivet i de fire sidste punkter, skal dette frem-
gå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende
skema.
Det fremgår af Justitsministeriets »Vejledning om lovkva-
litet«, juni 2005, at lovforslags bemærkninger ud over de
obligatoriske krav, som fremgår af ovennævnte cirkulære,
efter omstændighederne bør omtale øvrige konsekvenser af
et lovforslag. Det kan f.eks. dreje sig om forslagets regional-
politiske konsekvenser eller ligestillingsmæssige konse-
kvenser.
Der kan også være særlige konsekvenser for f.eks. menne-
sker med handicap eller det frivillige foreningsliv, som bør
beskrives.
Socialistisk Folkeparti foreslår med dette beslutningsfor-
slag, at regeringen fremover obligatorisk skal foretage kon-
sekvensvurderinger af et lovforslag, hvis lovforslaget skøn-
nes at ville have væsentlige konsekvenser for retssikkerhe-
den, og redegøre herfor i lovforslagets bemærkninger, som
derved bliver en del af grundlaget for Folketingets behand-
ling af lovforslag.
Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det må antages, at ministre
og ministerier fortrinsvis har fokus på et lovforslags tilsigte-
de konsekvenser inden for ministeriets eget ressort og i min-
dre grad har øje for et lovforslags (eventuelt negative eller
positive) virkninger for retssikkerheden. Det er efter gæl-
dende regler det enkelte ministeriums beslutning, om og
hvornår der skal udarbejdes konsekvensanalyser ud over de
obligatoriske.
Beslutningsforslaget pålægger dermed en ressortminister
at skønne, om et lovforslag vil have væsentlige konsekven-
ser for retssikkerheden. Hvis dette er tilfældet, skal der fore-
tages en nærmere konsekvensanalyse, og lovforslagets be-
mærkninger skal indeholde en konsekvensvurdering. Hvis
ressortministeren skønner, at et lovforslag ikke vil have væ-
sentlige positive eller negative konsekvenser for retssikker-
heden, skal dette fremgå af lovforslagets bemærkninger og
af det sammenfattende skema.
2
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af
lovforslags betydning for retssikkerheden.
(Beslutningsforslag nr. B 149)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3