Fremsat den 1. april 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national handlingsplan mod radon i bygninger
Folketinget anerkender, at radon i bygninger er et natio-
nalt sundhedsproblem, og pålægger derfor regeringen at ud-
arbejde en national handlingsplan med følgende elementer:
Offentlige bygninger
Radonniveauet i indeklimaet i offentlige bygninger måles
startende med skoler og daginstitutioner og prioriteret efter
den seneste kortlægning (»Kommunekortet – Radon i dan-
ske boliger«, Kort & Matrikelstyrelsen, 2008) af radonrisi-
ko. Der udarbejdes en plan for, hvordan indholdet af radon i
indeklimaet i offentlige bygninger kan nedbringes til under
bygningsreglementets grænseværdi (100 Bq/m3 ). Ved om-
bygninger og renoveringer sænkes radonniveauet yderligere,
hvor det er praktisk muligt.
Private bygninger
Der udarbejdes og foretages informationskampagner rettet
mod husejere, lejere og ejere af erhvervs- og udlejningsejen-
domme. Det er vigtigt, at kampagnen målrettes hele befolk-
ningen og ikke kun områder med forhøjet risiko for høje ra-
donkoncentrationer. En del af kampagnen kan med fordel
udarbejdes i forbindelse med informationskampagner mod
rygning, idet radon og rygning tilsammen giver en helbreds-
mæssigt negativ synergieffekt. Der indføres en generel for-
pligtelse til at gennemføre radonmåling af indeklimaet, såle-
des at radonniveauet i alle bygninger er registreret senest i
2020.
Dokumentation
Der foretages afsluttende radonmåling ved nybyggeri og
ombygninger for at sikre, at byggereglementets bestemmel-
ser overholdes. Ved salg skal radonindhold i indeklimaet
oplyses, såfremt der er gennemført en måling. Efter 2020
oplyses radonindhold i indeklimaet ved alle salg. Der etable-
res en national database, der løbende opdateres med nye
målinger fra nybyggeri, ombygninger og i forbindelse med
salg samt øvrige målinger. Den nationale database er offent-
ligt tilgængelig og kan anvendes til måling af handlingspla-
nens effektivitet samt til konstant opdatering af kommune-
kortet og identificering af højrisikozoner. Der udarbejdes en
vejledning i korrekt prøvetagning, og der etableres en of-
fentligt tilgængelig liste over firmaer og personer, der er i
stand til at gennemføre en korrekt radontest.
Handlingsplanen forelægges Folketingets partier inden
udgangen af 2016.
Beslutningsforslag nr. B 156 Folketinget 2015-16
AX018535
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 134, folketingsåret 2010-11, 1. samling. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2010-11, 1. samling, sektion A, B 134 som fremsat.
Forslaget vil gennemføre en række af Verdens-
sundsorganisationen, WHO’s, anbefalinger fra september
2009. (»WHO handbook on indoor radon: a public health
perspective«, WHO, september 2009).
Radon er langt den største enkeltkilde til den bestråling,
danskerne modtager fra radioaktive stoffer. I gennemsnit
kommer cirka halvdelen fra indånding af radon fra indekli-
ma, en fjerdedel kommer fra stråling fra radioaktive stoffer i
fødevarer og fra stråling fra verdensrummet, og den sidste
fjerdedel fra medicinsk behandling (røntgen og lign.). Ved
en radonkoncentration over gennemsnittet vil dette forhold
forskubbes.
Radon er et naturligt forekommende radioaktivt stof, som
stammer fra henfald af uran. Stoffet er efter aktiv rygning
den hyppigste årsag til lungekræft og dermed den hyppigste
årsag blandt ikkerygere (ibid.).
I Danmark anslås det, at 9 pct. af alle lungekræftdødsfald
skyldes radon i boliger svarende til over 300 dødsfald pr. år.
Rygere har op til 25 gange større risiko for lungekræft ved
radonudsættelse (afhængigt af deres rygevaner), men risiko-
en er også betydelig for ikkerygere. (»Radon and Public
Health. Report of the independent Advisory Group on Ioni-
sing Radiation«, HPA, juni 2009, www.hpa.org.uk).
755.000 danskere svarende til 13,7 pct. af befolkningen ud-
sættes for radon over WHO’s anbefalede grænseværdi på
100 Bq/m3.
Selv om lungekræft er den kræftform, der slår flest dan-
skere ihjel, er opmærksomheden mindre end ved andre
kræftformer. En femtedel af danskerne mener, at lungekræft
er selvforskyldt, fordi rygning er den hyppigste årsag. Den-
ne stigmatisering af lungekræft kan være en medvirkende
årsag til, at der ikke er mere opmærksomhed omkring radon-
problemet. Ifølge WHO's håndbog dør ca. dobbelt så mange
af radoninduceret lungekræft som af modermærkekræft. Og
hvem ved ikke, at man ikke må tage for meget sol?
Desuden viser nyere forskning, at børn, der har boet i boli-
ger med meget radon, muligvis har øget risiko for at udvikle
akut lymfatisk leukæmi (ALL), som er den mest almindelige
type leukæmi blandt børn, (»Radon i boligen og kræft hos
børn«, O. Raaschou-Nielsen et al., maj 2008). Det forventes,
at radon er skyld i ca. 10 pct. af alle tilfælde af ALL hos
danske børn.
Der dør relativt flere danskere end svenskere som følge af
radon, selv om klippegrund giver et højere radonbidrag. År-
sagen er, at radon i Sverige anses for at være et nationalt
sundhedsproblem.
Radon i indeluften varierer geografisk og mellem bolig-
former. I omkring 350.000 boliger overskrides WHO’s an-
befalede grænseværdi på 100 Bq/m3 og udsætter dermed ca.
755.000 danskere for forhøjet risiko for lungekræft.
Typiske radonniveauer for danske boliger er:
– Udendørs: 5 Bq/m3
– Gennemsnit etagebyggeri: 18 Bq/m3
– Gennemsnit enfamiliehuse: 77 Bq/m3
– Gennemsnit alle boliger i DK: 59 Bq/m3
I bygningsreglementet, som trådte i kraft 1. januar 2011,
er forholdene omkring radon i indeklimaet skærpet i forhold
til tidligere reglementer. For nybyggeri er det nu et krav, at
radonkoncentrationen i alt byggeri ikke må overstige 100
Bq/m 3 . Der er imidlertid ingen krav om kontrol og måling
af, om dette overholdes. Ligeledes er anbefalingerne til eksi-
sterende byggeri skærpet. Det anbefales nu, at bygningsejere
installerer tiltag mod radon i bygninger, hvor koncentratio-
nen overstiger 100 Bq/m3.
Der foreslås en indsats mod radonforurening i offentlige
bygninger og en informationskampagne til private ejere af
boliger, erhverv og andre bygninger. For at sikre, at byg-
ningsreglement 2011 overholdes ved nybyggeri og ombyg-
ninger, foretages afsluttende radonmåling. Det foreslås, at
alle bygninger skal have foretaget radonmåling senest i
2020. Alle radonmålinger samles i en database, som er of-
fentligt tilgængelig på et overordnet områdeniveau, men
hvor der kan foretages udtræk på data for den enkelte byg-
ning af husets ejer og offentlige myndigheder. Radonniveau-
et skal fremover oplyses ved hussalg, således at nye ejere får
mulighed for at blive informeret om radonniveauet i bygnin-
gen og i området.
I både USA og England foretages målinger i forbindelse
med hussalg, og der er i den forbindelse udarbejdet vejled-
ninger til, hvordan korttidsmålinger kan benyttes til dette
formål. Dette kan umiddelbart anvendes i Danmark.
Det vil være nødvendigt at oprette en godkendelsesord-
ning (certificering) både for firmaer, der måler radon, og for
entreprenører, der udbedrer radonproblemer.
Dansk Standards DS 3033-klassifikation af indeklimaets
kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer ind-
drages i udarbejdelse af handlingsplanen og databasen, og
fordele og ulemper ved at gøre radonmålinger til en del af
tilstandsrapporten undersøges. Ligeledes bør muligheden for
at inddrage registrering i BBR-registeret overvejes.
Radonmålinger skal foretages i fyringssæsonen for at væ-
re pålidelige. Ved salg i sommermånederne skal der, hvis ik-
ke der er foretaget radonmåling af bygningen forinden, tages
forbehold for retvisende radonmåling, der så foretages efter-
følgende i fyringssæsonen.
2
Målet er at bringe radonniveauet under 100 Bq/m3 i alle
bygninger.
Det er enkelt og billigt at få undersøgt sin bolig for radon,
og det er forholdsvis enkelt og billigt at minimere radonind-
holdet i indeluften. En måling kan foretages for få hundrede
kroner. Der er flere løsningsmodeller til sænkning af rado-
nindholdet for både nyt og eksisterende byggeri. Et såkaldt
radonsug, et dræn under gulvet, som er illustreret i SBI’s ra-
donanvisninger 232 og 233, er den bedste løsning til mini-
mering af radonindholdet i indeklimaet både for nyt og eksi-
sterende byggeri.
SBI’s anvisninger inkluderer den nyeste viden på feltet fra
undersøgelser i Danmark, men omhandler kun nybyggeri.
Billige metoder og kreative løsningsmodeller kan findes i
udlandet, hvor der i flere lande er blevet forsket i radonpro-
blematikken igennem mange år. Generelt viser udenlandske
erfaringer, at tætning af huse langt fra giver en så effektiv
reduktion mod radon som ventilering og radonsug. Tætning
har i mange år været den foretrukne radonsikring i dansk
byggeri.
I 1998 blev radonsikring første gang introduceret i bygge-
riet, og for bygninger opført før 1998 er det således byg-
ningsejeren, der har ansvar for radonsikring. Det fordrer
selvfølgelig, at bygningsejeren er klar over problemet, og at
køber oplyses om radonindholdet i sælgers bolig. Sælger har
således incitament til at reducere radonindholdet.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national
handlingsplan mod radon i bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 156)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4