Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18524
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B151/20151_B151_som_fremsat.pdf
Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af grænseværdier for indholdet af tungmetaller i husdyrgødning fra landbruget og i afgasset biomasse fra biogasanlæg Folketinget pålægger regeringen at sikre, at der stilles de samme grænseværdikrav for tungmetaller til alle former for gødskning (husdyrgødning fra landbruget såvel som afgasset biomasse fra biogasanlæg), som der i dag stilles til industri- og renseanlægsslam i henhold til bekendtgørelse om anven- delse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Folketinget pålægger i den forbindelse regeringen at ind- føre kontrol af husdyrgødning fra landbruget og afgasset biomasse fra biogasanlæg og i den forbindelse tilsikre: – At der tilrettelægges et måleprogram for indholdet af zink og kobber, så der sikres et fortløbende overblik over niveauerne af disse stoffer i fødevarer, på udbring- ningsarealer, i dyreliv samt i vandmiljøet. – At der på grundlag af den opdaterede viden snarest fast- lægges generelle regler for, hvor store mængder tungme- taller der må tilføres jord. – At der indføres en overgangsordning for begrænsning af tungmetaller i landbruget, som tilsikrer, at de berørte landmænd ikke kommer i klemme mellem gamle og nye regler. Beslutningsforslag nr. B 151 Folketinget 2015-16 AX018524 Bemærkninger til forslaget Det kan være svært at forstå, hvilken indflydelse ophob- ning af tungmetaller i vores landbrugsjord har for den enkel- te dansker. Vi kan ikke se det, vi kan ikke smage det i vores fødevarer, og vi kender ikke det fulde omfang af dets ind- virkning på vores miljø. Samtidig er brugen af tungmetaller på nuværende tidspunkt bundet uløseligt sammen med vores landbrugsproduktion, idet zink og kobber konsekvent tilsæt- tes i foderet til smågrise i konventionelle svinebrug for at kompensere for den for tidlige fravænning fra soen. Det be- tyder, at der i øjeblikket udspredes og ophobes store og ukontrollerede mængder tungmetaller i den danske land- brugsjord og natur gennem husdyrgødning fra svineopdræt. Hermed står vi med en udfordrende problemstilling, som forværres, jo længere tid vi udsætter at opstille videnskabe- ligt baserede grænseværdier for tungmetaller i foder, hus- dyrgødning og landbrugsjord. Der stilles heldigvis krav til det maksimale indhold af tungmetaller, der må være i spildevandsslam fra rensnings- anlæg, før det udbringes som gødning på landbrugsmarker- ne. Men der stilles af uransagelige årsager ikke tilsvarende krav til husdyrgødning, som der udbringes ca. 14 gange så meget af som spildevandsslam. Alternativet mener derfor, at det er indlysende, at kravene til landbruget skal sidestilles med de krav om test og grænseværdier for tungmetaller, som rensningsanlæg og industri er underlagt. Samtidig me- ner vi, at disse krav skal indfases over en årrække gennem specifikke overgangsordninger, således at landmændene bli- ver hjulpet til trinvist at reducere forbruget af tungmetaller og således ikke kommer i klemme mellem gamle og nye regler. Spildevandsslam skal i henhold til bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørel- sen) overholde visse grænseværdier for bl.a. zink og kobber. Slambekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser, som efter konkret vurdering af kommunerne helt forbyder udbringning af slam i visse områder med for høje værdier af tungmetaller. Men når det kommer til spredning af husdyr- gødning og afgasset biomasse fra biogasanlæg, er der ingen grænser for mængden af tungmetaller. En ny rapport fra Aarhus Universitet ved DCE (»Belys- ning af kobber- og zinkindholdet i jord«, nr. 159, 2015) vi- ser, at marker, der tilsammen kunne dække størstedelen af Fyn, indeholder et problematisk niveau af tungmetaller. Den store mængde kobber og zink, der tilføres jorden, menes at være sket gennem udbringning af husdyrgødning fra svine- industrien og har medført en betydelig stigning i omfanget af disse tungmetaller i jorden. Det er allerede mange steder et potentielt sundheds- og miljøproblem, der ikke er blevet håndteret. Med regeringens 16-punktsplan for landbruget vil antallet af dyreenheder i Danmark blive hævet med 21,4 pct. fra 1,4 til 1,7 dyreenhed pr. ha jord. Det betyder også, at tungmetal- niveauet øges både i husdyrgødningen og landbrugsjorden. Denne forøgelse af indholdet af kobber og zink gør behovet for lovgivning på området akut. Men allerede på nuværende tidspunkt forurener landbruget jord, fødevarer, natur og vandmiljø og dermed dyr og mennesker med skadelige mængder af tungmetaller. Derfor skal husdyrgødning og af- gasset biomasse fra biogasanlæg underlægges de samme regler som spildevandsslam i henhold til bekendtgørelsen om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendt- gørelsen). De danske tilladte grænseværdier for zink i spildevands- slam er fire gange højere end f.eks. den tilsvarende svenske værdi. Med så stor forskel fra land til land er der behov for at revurdere grænseværdier for tungmetaller, så de stemmer overens med den nyeste forskning på området. Der er yderli- gere behov for at opdatere test af tungmetalophobning i fø- devarer, vandmiljø og de plante- og dyrearter i den danske natur, der påvirkes heraf. Den sidste danske måling af tung- metaller i fødevarer er udgivet af DTU i 1984. Derfor kommer vi ikke uden om: 1) at undersøge aktuelle niveauer af zink og kobber i henholdsvis foder, gylle, land- brugsjord, fødevarer, dyr og i det vand, der udvaskes fra markerne, 2) at fastsætte nye grænseværdier for tungmetal- ler i vores natur og landbrugsjord og 3) at gøre disse græn- seværdier for tungmetaller gældende for det, der udbringes på jorden, herunder først og fremmest spildevandsslam som afgasset biomasse fra biogasanlæg og gylle. Dokumentation Kommunerne analyserer systematisk spildevandsslam for bl.a. tungmetallerne zink og kobber, hvorimod husdyrgød- ning og afgasset biomasse fra biogasanlæg ikke analyseres af nogen myndighed, virksomhed eller andre, på trods af at virkningen for mennesker og natur er den samme som fra spildevandsslam. Husdyrgødning indeholder i de nyligt publicerede under- søgelser især væsentlig mere zink end spildevandsslam. Der er fundet zinkindhold i gylle, der er næsten dobbelt så højt som det tilladte niveau for spildevandsslam. Der er fundet zinkindhold i jorden fem steder, der over- skrider slambekendtgørelsens grænse for, hvornår der ikke må tilføres mere zink. Der er også fundet kobberindhold i jorden ét sted, der overskrider slambekendtgørelsens grænse for, hvornår der ikke må tilføres mere kobber. Ifølge rappor- tens forfattere findes der intet fagligt argument for, at det er lovligt at tilføre zink til jorden via gylle, hvis det ikke er lovligt at gøre det med spildevandsslam. Miljøstyrelsen har gennem en rapport fra DCE fået be- kræftet, at størstedelen af den zink og kobber, som den dan- ske husdyrindustri anvender, ophobes i landbrugsjorden. Si- den 1998 er de målte middelkoncentrationer i jord, hvor der udbringes husdyrgødning, steget med henholdsvis 23,9 pct. for zink og 18,6 pct. for kobber. Dansk spildevandsslam, der spredes på jord, skal overhol- de visse grænseværdier for tungmetaller. Hvert år analyserer kommunerne ca. 800 prøver af slam for at sikre, at det ikke 2 indeholder for meget tungmetal som f.eks. zink. Svinegylle, som der spredes 14 gange så meget af som slam målt i tør- stof, analyseres ikke for tungmetaller og skal ikke overholde grænseværdier (80.000 t slam opgjort i tørstof (Miljøstyrel- sens tal om spildevandsslam opgjort i tørstof: »Spildevands- slam fra kommunale og private renseanlæg i 2005«) og 1.134.207 t svinegylletørstof (Landbrug & Fødevarer: Vi- dencentret for Landbrug, 2013 (SEGES))). DCE-undersøgelsen omfatter prøvetagninger på ca. 500 markblokke. I Danmark findes der ca. 360.000 markblokke. Der indgår således i DCE-undersøgelsen blot 0,1 pct. af lan- dets markblokke. 6 af de målte markblokke, eller 1,1 pct., havde et forhøjet indhold af zink eller kobber. Hvis det overføres til hele landbrugsarealet, svarer det til, at godt 4.000 markblokke kunne karakteriseres som værende for- urenede i henhold til bekendtgørelse om anvendelse af af- fald til jordbrugsformåls (slambekendtgørelsen). DCE-rapporten viser, at der i 2014 blev fundet fem mark- blokke, hvor bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformåls (slambekendtgørelsen) grænse på 100 mg zink var overskredet. Værdierne lå på følgende niveauer pr. kg tørstof: 123,70 mg, 100,88 mg, 133,30 mg, 117,92 mg og 130,44 mg. For kobber er bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) grænse på 40 mg pr. kg tørstof. DCE fandt en mark med et indhold på 47,95 mg pr. kg tørstof. Der var altså seks steder i Danmark i 2015, hvor der blev kørt husdyrgødning på marker, hvor det ifølge bekendtgørelse om anvendelse af affald til jord- brugsformål (slambekendtgørelsen) er ulovligt at tilføre me- re henholdsvis zink og kobber. Miljøstyrelsen oplyser, at spildevandsslam gennemsnitligt indeholder 633 mg zink pr. kg tørstof (seneste opgørelse 2009). Det tilladte indhold i spildevandsslam er 4.000 mg zink pr. kg tørstof. Der findes kun få undersøgelser af hus- dyrgødnings indhold af f.eks. zink. I DMU-rapporten, »Un- dersøgelse af miljøfremmede stoffer i gylle« fra 2003 base- ret på 17 repræsentative prøver af husdyrgødning fra svin, var det gennemsnitlige indhold af zink over 1.000 mg pr. kg tørstof. I to videnskabelige undersøgelser fra henholdsvis 1995 og 2007 indeholdt husdyrgødningen henholdsvis 752 og 911 mg zink pr. kg tørstof. I den seneste DCE-rapport analyseres husdyrgødning fra 11 ejendomme. De 11 prøver indeholdt i gennemsnit 2.630 mg zink pr. kg tørstof – altså mere end fire gange så meget som gennemsnittet af indholdet i spildevandsslam. Det høje- ste indhold af zink blev fundet i husdyrgødning fra en ejen- dom, der producerer smågrise. Her var der 7.721 mg zink pr. kg tørstof gylle. Det er næsten dobbelt så meget som det til- ladte indhold i spildevandsslam. Forslag til overgangsordninger Fra et miljømæssigt perspektiv burde landbrugsjord med for høje niveauer af tungmetaller blive beskyttet mod tilfør- sel af mere tungmetal fra husdyrgødning. En sådan tilgang vil dog betyde en stor indgriben i den nuværende landbrugs- produktion. Derfor foreslås tre overgangsløsninger: 1) Miljøgodkendelsen, der skal foreligge i forbindelse med en udvidelse, ændring eller etablering af et land- brug, skal indeholde en vurdering af tungmetalforhol- dene i de pågældende spredningsarealer. Dette kan ind- føres med det samme, mens der udføres en detaljeret kortlægning af alle udspredningsarealer. 2) Der skal indføres kontrol med grænseværdier for tung- metal i foder både fra salgsvirksomheder og landbrug, der selv blander foder. 3) I slutningen af overgangsforløbet skal husdyrgødnin- gen testes for tungmetalindhold og må ikke spredes, hvis dette er for højt. Økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget Forslaget forventes efter overgangsordningernes indfas- ning at have økonomiske konsekvenser for eksisterende hus- dyrbedrifter, som anvender så store mængder zink og kob- ber som fodertilskud, at det ikke er muligt at overholde de fastlagte grænseværdier. For godkendelsespligtige husdyr- brug vil der ikke være yderligere økonomiske konsekvenser end de, der følger af ønsket om etablering, ændring eller ud- videlse. Derudover vil der være omkostninger forbundet med test- og dataindsamling. Det vil have store både kortsigtede og langsigtede økono- miske, sundhedsmæssige og natur- og miljømæssige konse- kvenser, hvis forslaget ikke gennemføres. Det skyldes, at kontinuerlig tilførsel af zink og kobber til jorden vil indebæ- re tab af jordens dyrkningsevne og værdi, og det vil udvikle miljøer, der er økotoksikologiske for både det terrestriske og det akvatiske plante- og dyreliv, og hermed skade biodiver- siteten. 3 Skriftlig fremsættelse Christian Poll (ALT): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af grænseværdier for indholdet af tungmetaller i husdyrgødning fra landbruget og i afgasset biomasse fra biogasanlæg. (Beslutningsforslag nr. B 151) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4