Fremsat den 1. april 2016 af Søren Egge Rasmussen (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Rune Lund (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18515

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B164/20151_B164_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 1. april 2016 af Søren Egge Rasmussen (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Rune Lund (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om statslig pulje til PCB-renovering
    Folketinget pålægger regeringen at oprette en statslig pulje, som kommunerne kan søge til renoveringsopgaver i relation til
    PCB. Puljen skal indeholde midler i form af et trecifret millionbeløb.
    Beslutningsforslag nr. B 164 Folketinget 2015-16
    AX018515
    Bemærkninger til forslaget
    PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, og
    det er en af de farligste miljøgifte, man kender til.
    PCB har i perioden 1950-1977 været anvendt i danske
    bygninger bl.a. i fugemasse, maling og gulvbelægninger. Si-
    den 1977 har det været forbudt at anvende PCB i byggema-
    terialer, og i 1986 trådte et totalforbud mod anvendelse af
    PCB i kraft.
    PCB kan være helbredsskadeligt, men formodes ikke at
    medføre akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje
    værdier er der set skader på hud og forplantningsevne. Her-
    udover er langtidsophobning af PCB i kroppen sat i forbin-
    delse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat
    og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være
    kræftfremkaldende.
    PCB kan ophobes i fødekæden, når PCB-holdigt materiale
    spredes i naturen, f.eks. gennem affald. Derved kan menne-
    sker gennem kosten indtage stoffet. PCB i byggematerialer
    kan afdampe til indeluften, som ved indånding herved yder-
    ligere bidrager til PCB-indtaget. Brugere af bygninger med
    PCB kan også udsættes for PCB via berøring af PCB-holdi-
    ge materialer og via PCB-holdigt støv.
    Byggematerialer, som er tilsat PCB, omfatter fugemasse,
    termoruder, lysstofarmaturer, slidstærke malinger og gulv-
    belægninger.
    PCB er underlagt såkaldte aktionsværdier for, hvor stor
    koncentrationen må være i indeluften, før det er at betragte
    som en øget helbredsrisiko. Vejledende aktionsværdier fra
    Sundhedsstyrelsen er vist i tabellen nedenfor.
    >3.000 ng PCB/m3
    luft
    Højeste niveau, der kræver handling uden unødig forsinkelse.
    Ved overskridelse af 3.000 ng/m3 i indeluften vurderer Sund-
    hedsstyrelsen på det nuværende vidensgrundlag, at ophold over
    tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det
    må betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales,
    at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
    300 – 3.000 ng
    PCB/m3 luft
    Mellemste niveau, hvor der lægges en plan for på sigt at ned-
    bringe koncentrationen til under 300 ng PCB/m3 i indeluft.
    Indtil fraflytning og renovering igangsættes midlertidige afvær-
    geforanstaltninger, f.eks. ventilation og rengøring.
    <300 ng PCB/m3
    luft
    Laveste niveau, der ikke vurderes at medføre forøget helbredsri-
    siko.
    Ifølge den kortlægning af PCB i den danske bygningsmas-
    se, som Miljøstyrelsen og Energistyrelsen gennemførte i
    2013, har PCB været anvendt i betydelig grad i byggemate-
    rialer, der er brugt til at opføre bygninger i perioden
    1950-1977.
    Kortlægningen viser, at for alle bygningstyper estimeres
    det, at i størrelsesordenen 0,7 til 1,5 pct. af alle bygninger i
    Danmark vil kunne indeholde PCB-koncentrationer i inde-
    luft over laveste aktionsværdi, altså over 300 ng/m3.
    Kortlægningen estimerer desuden, at der er højere fore-
    komst af PCB i folkeskoler end i andre offentlige bygninger,
    hvilket bl.a. kan skyldes, at mange af landets folkeskoler er
    opført i perioden 1965-1969, hvor brugen af PCB var på sit
    højeste.
    Det estimeres, at op til 60 folkeskoler i Danmark (op til 5
    pct. af alle folkeskoler) har en indeluft, som overskrider
    sundhedsstyrelsens øverste aktionsværdi (3.000 ng/m3),
    mens det estimeres, at 60-210 folkeskoler i Danmark (5-16
    pct. af alle folkeskoler) har en indeluft, som overskrider
    Sundhedsstyrelsens nedre aktionsværdi (300 ng/m3).
    Kommunernes økonomi er trængt, og man kan derfor
    frygte, at der er kommuner, der ikke har råd til at få iværksat
    nødvendige PCB-renoveringer af kommunale bygninger.
    Kommunerne er p.t. udsat for krav om milliardbesparelser i
    form af det vedtagne omprioriteringsbidrag, der er vedtaget i
    forbindelse med finansloven for 2016. P.t. lægges der op til
    at fjerne ca. 2,4 mia. kr. om året fra kommunerne fra 2017
    og frem. Derudover kommer en yderligere milliardregning
    til kommunerne som følge af de flygtninge, der kommer til
    Danmark på grund af bl.a. terror, vold og ødelæggelse fra
    Islamisk Stats side. Under disse økonomiske omstændighe-
    der er der ingen tvivl om, at der er mange kommuner, som
    ikke har råd til at foretage de nødvendige PCB-renoveringer
    af kommunale bygninger.
    Det er forslagsstillernes holdning, at arbejdet med renove-
    ring af bygninger med PCB skal foregå i et højere tempo,
    end tilfældet er i dag. Og det er forslagsstillernes vurdering,
    at dette ikke kommer til at ske, medmindre staten går aktivt
    ind og støtter dette arbejde økonomisk. Med andre ord: Hvis
    staten ikke tager et aktivt medansvar for at få fjernet PCB
    fra en lang række kommunale bygninger, vil arbejdet med
    renovering af PCB blive udskudt med de dertil følgende ne-
    gative konsekvenser for miljø og mennesker.
    Forslagsstillerne forestiller sig en pulje, hvor kommunerne
    kan søge medfinansieringsstøtte. Forslagsstillerne er åbne
    over for forskellige modeller for en sådan pulje, men fore-
    stiller sig i udgangspunktet en pulje, hvorfra der over en år-
    række kan uddeles et trecifret millionbeløb, f.eks. 50 mio.
    kr. om året i et antal år.
    Forslagsstillerne forestiller sig, at finansieringen af puljen
    f.eks. kan komme fra en hel eller delvis tilbagerulning og/
    eller en langsommere indfasning af nedsættelsen af bo- og
    arveafgiften for erhvervsvirksomheder, som blev vedtaget i
    forbindelse med finansloven for 2016.
    Nedsættelsen af bo- og arveafgiften har ikke nogen be-
    skæftigelseseffekt, men er udelukkende en gave i milliard-
    størrelsen til familieejede virksomheder. Nedsættelsen vil
    koste 200 mio. kr. i 2016 og 2017, 800 mio. kr. i 2018, 900
    mio. kr. i 2019 og 1 mia. kr. fra 2020 og frem.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Søren Egge Rasmussen (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om statslig pulje til PCB-
    renovering.
    (Beslutningsforslag nr. B 164)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3