Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL)

Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning
Folketinget pålægger regeringen at fremlægge konkrete forslag til, hvorledes en række tiltag til omstilling af transportsekto-
rens energiforsyning kan bidrage til at reducere trafikkens CO2-udledning.
Beslutningsforslag nr. B 159 Folketinget 2015-16
AX018518
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag udgør et af flere forslag, som til-
sammen udgør en pakke, som sigter på at reducere transpor-
tområdets klimabidrag. Skiftende regeringer har svigtet ved
ikke at gøre en indsats for at reducere transportsektorens kli-
mabidrag, selv om det ikke har skortet på rapporter, som
gennem årene har peget på konkrete tiltag, der derefter blot
er lagt på hylden eller blevet syltet.
I dette forslag er der fokus på forskellige tiltag til omstil-
ling af transportsektorens energiforsyning, som vil have en
positiv klimaeffekt.
I det følgende præsenteres et udsnit af mulige tiltag, som
er hentet fra den ikke offentliggjorte rapport fra 2015 fra
Transport- og Bygningsministeriet (»Roadmap for udfas-
ning af fossile brændstoffer«).
Forlængelse af afgiftsfritagelse på nye teknologier
Tiltaget består af en afgiftsfritagelse for nye teknologier.
Afgiftsfritagelsen vil medføre, at salgsprisen for biler, der er
baseret på nye teknologier, f.eks. el eller brint, vil blive re-
duceret. Afgiftsfritagelse øger incitamentet til at købe biler
baseret på nye teknologier frem for afgiftsbelagte konven-
tionelle biler.
Det vurderes, at en afgiftsfritagelse for el- og brintbiler
kan være med til at skabe grundlag for en tidlig indfasning
af disse. Endvidere er der set en afledt effekt, i form af at en
række private investorer på baggrund af den tidligere af-
giftsfritagelse har valgt at investere i infrastruktur i et anse-
ligt omfang. Da der fortsat vil være et behov for udbygning
af infrastrukturen, er det vigtigt fortsat at signalere, at man
satser på nye teknologier.
Forlængelse af partnerskaber for elbiler
Tiltaget omfatter en videreførelse af Energistyrelsens el-
bilpartnerskabsordning. I Energiaftalen fra 2012 (»Aftale
mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske
energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012«) blev der afsat i
alt 40 mio. kr. til partnerskaber for elbiler i perioden
2013-2015. De afsatte midler skulle bidrage til at sikre en
fortsat udbygning af både køretøjsflåder og infrastruktur i
Danmark.
Det vurderes, at potentialet for elbiler i offentlige og pri-
vate flåder er meget stort. I en række tilfælde er det allerede
i dag økonomisk rentabelt for virksomheder og kommuner
at udskifte konventionelle biler med elbiler. Tiltaget kan un-
derstøtte en overvindelse af de barrierer, der er i en opstarts-
fase for realiseringen af elbilers videre udbredelse og udvik-
lingen på området. Effekten på mobiliteten vurderes uænd-
ret, og i nogle tilfælde vil bilejeren kunne opleve en forbed-
ret mobilitet. Tiltaget vil være forbundet med en positiv ef-
fekt på både energieffektivisering og omstilling til vedva-
rende energi.
Skærpede energikrav og krav om indkøb af mere energief-
fektive biler i den offentlige sektor
Trafik- og Byggestyrelsen har udgivet anbefalinger til det
offentliges køb af biler med lavt energiforbrug. Tiltaget går
ud på at gøre disse anbefalinger obligatoriske, så der stilles
energikrav til de biler, som det offentlige køber eller leaser.
Tiltaget vil reducere energiforbruget og dermed udledningen
af drivhusgasser.
Trafikstyrelsen skønner, at 10 pct. af indkøbene allerede
følger tiltagets anbefalinger. Der er derfor regnet med, at der
kan opnås en yderligere reduktion i CO2-udledningen på 15
pct. for de resterende 90 pct. af de nyindkøbte køretøjer.
Dette svarer til omkring én energiklasse. Besparelsen opnås
både ved fokusering på at få udskiftet de mest energiforbru-
gende køretøjer og ved krav til energiklasse. Der er metode-
frihed, det vil sige, at der kan indkøbes konventionelle biler
i de mest energieffektive energiklasser eller f.eks. elbiler.
Energibesparelsespotentialet vurderes at være 0,6 PJ pr. år
i 2020, 2035 og 2050. Tiltaget regnes for at være udgifts-
neutralt og påvirker dermed ikke mobiliteten. Tiltaget vur-
deres endvidere at kunne påvirke omstillingen til vedvaren-
de energi i en positiv retning.
Reducerede kørselsafgifter for nye teknologier
Såfremt der indføres kørselsafgifter på sigt, kan det ske på
en måde, så betalingen differentieres i forhold til bilernes
udledning af CO2 m.v. Nedsat kørselsafgift kan være et ef-
fektivt virkemiddel for at fremme nye teknologier, der har
nået en vis modenhed med hensyn til teknologiudvikling og
pris.
Det er vurderingen, at det vil være attraktivt at erhverve et
køretøj, der kan reducere de daglige omkostninger til trans-
port, og dermed giver tiltaget en positiv effekt på mobilite-
ten. Effekten vil være, at man kan øge andelen af biler med
lavt eller intet CO2-udslip. Som sideeffekt kan man reducere
både støj og lokal luftforurening, hvilket især vil have be-
tydning i byerne.
Fritagelse for betaling for parkering (nye teknologier)
Tiltaget omhandler en direkte fritagelse for betaling for
parkering for biler med nye klima- og miljøvenlige teknolo-
gier. Tiltaget sigter mod at gøre det relativt mere attraktivt at
have biler med nye klima- og miljøvenlige teknologier, idet
det sikrer trafikanterne nemmere adgang til parkering.
Det er vurderingen, at det vil være attraktivt at erhverve et
køretøj, der kan reducere de daglige omkostninger til trans-
port, og dermed har tiltaget en positiv effekt på mobiliteten.
Tiltaget vil kunne fremme omstilling til vedvarende energi.
Afgiftslempelse på brint
For brintteknologier er det især køretøjet, der er dyrt. Da
brint er energikrævende at producere, er det umiddelbart et
2
dyrere drivmiddel end f.eks. el. Det kan overvejes at reduce-
re den samlede afgift på brint.
Effekten på mobilitet vurderes uændret, og i nogle tilfælde
vil bilejeren kunne opleve mobiliteten forbedret. Tiltaget vil
være forbundet med en positiv effekt på både energieffekti-
visering og omstilling til vedvarende energi. Tiltagets poten-
tiale er dog forbundet med store usikkerheder. Umiddelbart
vurderes det, at tiltaget ikke vil have den store effekt for an-
vendelsen af brint til transport, da det som angivet, især er
køretøjernes pris, der udgør en barriere for omstilling.
Tilskud til etablering af infrastruktur til brint
Såfremt man ønsker at indfase brintkøretøjer, vil der være
behov for en parallel udbygning med brintinfrastruktur. Der
er tale om en meget betydelig investering, der dog med tiden
kan afskrives via drivmidlet.
Effekten på mobiliteten afhænger af den konkrete udform-
ning af tilskuddet til infrastruktur. Det vurderes, at en for-
rentning af infrastruktur til brint vil være forholdsvis ringe i
en lang årrække. Dette medfører, at en indfasning af brintbi-
ler reelt kan blive bremset af mangel på infrastruktur. Dette
taler for, at staten i et vist omfang understøtter en udrulning
af en basisinfrastruktur, men der er ikke regnet konkret på
tiltaget.
Der er med energiaftalen fra 2012 afsat 10 mio. kr. til støt-
te til brintinfrastruktur. Tilskud til udrulning af infrastruktur
vil have en potentiel effekt på omstillingen, men kræver, at
de øvrige barrierer med hensyn til merpris på køretøjer m.v.
håndteres samtidigt.
Krav om infrastruktur til alternative drivmidler
Man kan, som man har gjort tidligere i Sverige, stille krav
til tankstationer af en vis størrelse (målt på omsætning) om,
at disse skal stille et alternativt drivmiddel til rådighed. På
denne måde har man i Sverige fået etableret en vis infra-
struktur til forskellige alternative drivmidler.
Effekten på mobiliteten afhænger af den konkrete udform-
ning. Det vurderes, at et krav om infrastruktur til alternative
drivmidler ikke alene vil kunne drive en egentlig udvikling.
Omvendt er en etablering af dækkende tankningsfaciliteter
en nødvendighed for en udrulning af alternative drivmidler.
Derfor vil et krav om infrastruktur skulle sammentænkes
med virkemidler, der driver køretøjssiden.
Tilskud til forstærkning af elnet
I takt med at udbredelsen af elbiler bliver større i Dan-
mark, kan der opstå et behov for at forstærke elnettet flere
steder. Dette vurderes først at blive aktuelt et stykke tid efter
2020.
Mobiliteten vurderes i første omgang at være upåvirket.
Det må vurderes, at en markant øget elbilsandel i sig selv vil
medføre, at elleverandører vil investere i en forstærkning af
elnettet. Det kan dog ikke udelukkes, at der derudover vil
være behov for en statslig medfinansiering. Dette skal også
ses i en sammenhæng, hvor der sker en samtidig forøgelse
af vindmøllekapaciteten, hvor der ligeledes vil være behov
for større kapacitet i elnettene.
Internationalt arbejde for skærpede krav til skibe og fly
Luft- og skibsfart er internationale sektorer, som gør det
nødvendigt at finde globale løsninger, der sikrer ens vilkår
på tværs af landegrænser. Her skal Danmark fortsat arbejde
for internationale aftaler og løsninger.
EU har ladet den del af international luftfart, der opereres
inden for EU, omfatte af EU’s kvotehandelssystem. Samti-
dig arbejdes der i FN’s luftfartsorganisation, ICAO, på at
kunne nå til enighed om globale bindende virkemidler i
2016.
For skibsfart forhandles der i EU om et monitorerings- og
rapporteringssystem for skibe i EU-fart, der følger skibenes
energieffektivitet og CO2-udledning. Parallelt hermed arbej-
des der i FN’s søfartsorganisation, IMO, ligeledes med at
finde bindende virkemidler, som kan supplere IMO’s eksi-
sterende krav til nye skibes energieffektivitet, som betyder,
at nye skibe fra 2025 skal være 30 pct. mere energieffektive
end i dag.
Det vurderes, at en international aftale er afgørende for at
kunne tage hånd om sektorens omstilling. Effekten vil på
sigt være positiv på en omstilling til vedvarende energi. Ef-
fekt på mobiliteten afhænger af, i hvilket omfang luftfarten
og skibsfarten påvirkes økonomisk.
Fossilfri togdrift på ikke-elektrificerede togstrækninger
Tiltaget er rettet mod, at togene på de resterende ikke-
elektrificerede togstrækninger efter gennemførslen af Tog-
fonden DK skal overgå til fossilfrie drivmidler. Det kan
f.eks. være i form af yderligere elektrificering, indførsel af
batteridrevet tog eller gennem omstilling af togdriften til
biodiesel eller brintteknologi. Efter gennemførslen af Tog-
fonden DK drejer det sig om omkring 40 pct. af det samlede
banenet i 2030 og 20 pct. af det samlede antal togkilometer i
Danmark i 2030.
Det vurderes umiddelbart, at de samfundsøkonomiske ge-
vinster ved en yderligere elektrificering af togdriften ikke
står mål med investeringsomfanget i form af både togmateri-
el og jernbaneinfrastruktur (køreledninger m.v.). Der bør i
stedet ses på andre drivmiddelsløsninger for den restende ik-
ke-elektrificerede togdrift som f.eks. batteri-, biodiesel- og
brintteknologi. Disse drivmiddelsløsninger vil ikke kræve
samme markante investering i infrastrukturen og kan derfor
på længere sigt være samfundsøkonomisk attraktive løs-
ningsmodeller, som passer til de mindre jernbanestræknin-
ger.
3
Skriftlig fremsættelse
Henning Hyllested (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via
omstilling af transportsektorens energiforsyning.
(Beslutningsforslag nr. B 159)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4