Fremsat den 1. april 2016 af Christian Rabjerg Madsen (S) og Rasmus Prehn (S)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18516
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B165/20151_B165_som_fremsat.pdf
Fremsat den 1. april 2016 af Christian Rabjerg Madsen (S) og Rasmus Prehn (S) Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v. Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven- dige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af ad- ministrative forskrifter, der sikrer, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven og af en ordning efter svensk forbillede, der regulerer hviletidsreglerne. Beslutningsforslag nr. B 165 Folketinget 2015-16 AX018516 Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be- slutningsforslag nr. B 23, folketingsåret 2014-15, 1. sam- ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings- tidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 23 som fremsat, sektion B, betænkning over B 23, og sektion F, møde 34 kl. 17.04 og møde 53 kl. 10.07. Der er i forhold til det tidligere beslutningsforslag tilføjet regulering af hviletidsreglerne og i bemærkningerne bl.a. indskrevet en beskrivelse af en tilla- delsesordning for varebilskørsel med gods for fremmed reg- ning. Indeværende forslag har til formål at sikre, at varebiler un- der 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af godskørselslovens principper og af reglerne for kørehviletid efter svensk forbillede. Godskørsel for fremmed regning defineres som kørsel mod betaling med gods i en lastbil eller et vogntog, hvor godset ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den re- gistrerede bruger af bilen. I forbindelse med ændringen af godskørselsloven i 2012 blev det fra flere sider foreslået, at varebiler under 3.500 kg også skulle være omfattet af bestemmelserne i godskørsels- loven. Det er disse ønsker, forslagsstillerne ønsker at imøde- komme med henblik på at begrænse sort arbejde, socialt be- drageri og beskæftigelse af illegal arbejdskraft i transport- branchen. Derudover vil indførelse efter svensk forbillede af regler for hviletid i forbindelse med varebilskørsel med gods for fremmed regning (Förordning (1994:1297) om vilotider vid vissa vägtransporter inom landet.), bidrage positivt til trafiksikkerheden. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der har under- søgt sammenhængen mellem varebiler og trafiksikkerhed, skriver i rapporten »Ulykker med store varebiler« (Havari- kommissionen for Vejtrafikulykker, 2005), at ca. 25 pct. af personskaderne i de analyserede ulykker ville have været mindre alvorlige, hvis de involverede biler i ulykkerne hav- de været personbiler frem for varebiler. DTL – Danske Vognmænd vurderer, at der er omtrent 5.000 vognmænd, der kører godskørsel for fremmed regning med varebiler. En betydelig andel af varebilerne køres alle- rede i dag af vognmænd, der også anvender lastbiler, og som derfor allerede har vognmandstilladelser. Det gælder f.eks. den markant største aktør med ca. 3.000 varebiler, Post Dan- mark. Flere forhold betyder, at godskørselsloven ikke uden vide- re kan udstrækkes til varebiler, men lovens principper bør gælde for varebiler i en tilpasset udgave. Det samme gælder reglerne for hviletid. Forslagsstillerne foreslår, at der for varebiler kræves en tilladelse til kørsel med gods for fremmed regning i form af en tilpasset udgave af de krav, der gælder for lastbiler for til- ladelse til godskørsel for fremmed regning. Kravet om vognmandstilladelse til varebiler bør varsles i god tid, og der skal være en overgangsordning, så det er mu- ligt for relevante aktører, herunder både vognmænd og ud- dannelsessteder, at håndtere opgaven. Det skete også, da grænsen for godskørselstilladelser for en del år siden blev sænket fra 6 t til 3,5 t. Der skal stilles krav inden for følgende områder – de nær- mere krav beskrives nedenfor: – Faglige kvalifikationer – Økonomi – Restancer til det offentlige – Vandel og god skik – Virksomhedsform og forretningssted – Uddannelse af varebilschauffører – Transportkøberansvar – Hviletidsregler efter svensk model Faglige kvalifikationer Inden for de seneste 10 år skal man have gennemgået et godsvognmandskursus, der er godkendt af Trafik- og Byg- gestyrelsen. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve. Der fin- des et kursus rettet mod lastbiler og et mod varebiler. Kurset rettet mod varebiler er lidt kortere, da der er færre regler på dette område. Det er muligt at blive fritaget fra kravet om kursus, hvis man kan dokumentere, at man igennem de seneste 5 år har haft en stilling med overordnede funktioner i en godstrans- portvirksomhed. Fritages man for kurset, skal man dog bestå prøven. Økonomi Man kan dokumentere opfyldelsen af kravet til økonomi ved – en erklæring om egenkapital afgivet af en statsautorise- ret eller registreret revisor, – sikkerhedsstillelse i form af en garanti stillet af et penge- institut eller et forsikringsselskab eller – anvendelse af et selskabs seneste årsrapport, som er revi- deret eller gennemgået af en statsautoriseret eller regi- streret revisor. Ved nystiftede selskaber lægges den egenkapital, der fremgår af åbningsbalancen, til grund. Størrelsen af egenkapitalkravet/sikkerhedsstillelsen be- stemmes af, hvor mange tilladelser man ønsker. Kravet gæl- der i hele tilladelsesperioden. Egenkapitalen/sikkerhedsstil- lelsen er 15.000 kr. (1.800 euro rundet op til nærmeste 5.000 kr.) for de to første tilladelser og herefter 7.500 kr. for hver ekstra tilladelse. Beløbet på 1.800 euro stammer fra et for- slag fra IRU, den internationale vognmandsorganisation, og svarer til de kapitalkrav, som man opererer med for varebi- ler i Frankrig og Holland. Til sammenligning er det gælden- de kapitalkrav for lastbiler 150.000 kr. for de to første tilla- delser og 40.000 kr. for de følgende. Revisorerklæring og garanti fra et pengeinstitut skal ud- færdiges med en særlig tekst, som fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens vejledning om revisorerklæring og vejled- ning om garantistillelse. 2 Restancer til det offentlige Man kan ikke få udstedt en tilladelse, hvis man har forfal- den gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Trafik- og Byggestyrelsen indhenter oplysninger om for- falden gæld til det offentlige hos SKAT. Vandel og god skik Man skal være vandelsmæssigt kvalificeret for at opnå en vognmandstilladelse. Det betyder, at man ikke må være dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde fare for nye overtrædelser i forbindelse med driften af vognmandsvirk- somheden. Trafik- og Byggestyrelsen indhenter en fuldstændig straf- feattest og eventuelt en udskrift fra Kriminalregisteret for at bedømme ansøgerens vandel. Eksempelvis kan en dom for smugleri eller alvorlig straf for spirituskørsel føre til, at der ikke kan udstedes en vognmandstilladelse. Overtrædelser vil dog forældes efter et vist tidsrum. Man kan søge om forhåndsgodkendelse af vandelsmæssi- ge kvalifikationer. Man skal desuden sandsynliggøre, at man kan drive virk- somhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Styrelsen kan nægte at udstede en tilladelse, hvis man tidligere – har drevet vognmandsvirksomhed, der har været under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, og årsagerne til de økonomiske vanskeligheder ikke er undskyldelige, eller – igennem en længere periode har udført ulovlig vogn- mandskørsel. Styrelsen foretager en samlet vurdering af, om vogn- mandsvirksomheden kan drives på forsvarlig måde. Virksomhedsform og forretningssted Driver man vognmandsvirksomheden som personligt ejet virksomhed, skal man opfylde de ovenstående krav. Drives vognmandsvirksomheden som aktieselskab, an- partsselskab eller interessentskab m.v., skal vognmandstilla- delse ansøges af og udstedes til selskabet. Selskabet skal have ansat en transportleder, der faktisk og vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Der skal foreligge en ansættelseskontrakt for transportlederen, hvoraf det fremgår, at vedkommende er transportleder, og hvad af- lønningen for ansættelsen er. Selskabet skal opfylde kravene om forretningssted, øko- nomi, restancer til det offentlige og god skik. Transportlede- ren skal opfylde kravene om faglige kvalifikationer, restan- cer, vandel og god skik. Før man indsender en ansøgning til Trafik- og Byggesty- relsen, skal virksomheden være registreret hos Erhvervssty- relsen, have et cvr-nummer og være momsregistreret. Det er en betingelse for opretholdelsen af tilladelserne, at virksomheden råder over et eller flere motorkøretøjer med en tilladt totalvægt på under 3.500 kg. Ansættelseskontrakt Hvis transportlederen ikke ejer samtlige anparter/aktier, skal ansættelseskontrakten mellem transportlederen og sel- skabet indsendes til Trafik- og Byggestyrelsen. Det skal af ansættelseskontrakten fremgå, at den pågældende ansættes som transportleder og får et vederlag på minimum 10.000 kr. om måneden. For lastbilvognmænd er vederlaget 15.000 kr. Endvidere skal det fremgå af kontrakten, hvilke arbejds- opgaver transportlederen skal varetage for selskabet. Er transportlederen tillige chauffør, skal den pågældende i ste- det have overenskomstmæssig sædvanlig aflønning som chauffør og derudover modtage et vederlag på minimum 30.000 kr. om året. For lastbilvognmænd er vederlaget 50.000 kr. Løn- og arbejdsvilkår for virksomhedens chauffører En indehaver af en vognmandstilladelse skal som ud- gangspunkt følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i de kollektive overenskom- ster for varebiler. Indtil en sådan eller sådanne kollektive overenskomster måtte blive indgået, følges de i branchen sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Der er ikke krav om, at virksomheden skal være medlem af en arbejdsgiverforening og heller ikke krav om, at chauf- førerne skal være medlem af en fagforening. Men jævnfør ovenfor skal chaufførernes løn- og arbejdsvilkår følge de i branchen sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, og – hvis en så- dan findes – en kollektiv overenskomst for varebilschauffø- rer, der udfører godskørsel. Der findes for tiden ingen landsdækkende overenskomster for varebilschauffører, der udfører godskørsel. Uddannelse af varebilschauffører Ligesom for lastbilchauffører skal der stilles krav til en kvalifikationsuddannelse (grunduddannelse) og en efterud- dannelse for varebilschauffører. Uddannelsens faglige ind- hold skal være tilpasset varebiler og uddannelsen vil for- mentlig kunne være af kortere varighed end for lastbilchauf- fører. Uddannelseskravet skal varsles i god tid, og der skal være en overgangsordning, så det vil være muligt for relevante aktører, herunder både vognmænd og uddannelsessteder, at håndtere opgaven. Transportkøberansvar Der indføres et transportkøberansvar, herunder f.eks. i for- hold til korrekt angivelse af godsets vægt, så overlæs kan undgås. Hviletidsregler efter svensk model Hviletidsreglerne skal tilpasses forholdene i varebilstran- sportbranchen. Eksempelvis kan de svenske regler for hvile- tider (Förordning (1994:1297) om vilotider vid vissa väg- transporter inom landet.) implementeres, hvor chaufføren for hver løbende 24 timer skal dokumentere at have hvilet i 11 timer, hvilket svarer til 11-timersreglen. 3 Skriftlig fremsættelse Christian Rabjerg Madsen (S): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v. (Beslutningsforslag nr. B 165) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4