Fremsat den 1. april 2016 af Jakob Sølvhøj (EL), Pernille Skipper (EL), Orla Hav (S), Pernille Rosenkrantz Theil (S),     Karina Adsbøl (DF), Karin Nødgaard (DF), Torsten Gejl (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Jakob Sølvhøj (EL), Pernille Skipper (EL), Orla Hav (S), Pernille Rosenkrantz Theil (S),
Karina Adsbøl (DF), Karin Nødgaard (DF), Torsten Gejl (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Trine Torp (SF) og Jonas Dahl
(SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forenkling af hjælp til børn med handicap
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
inden udgangen af 2016 om ændring af reglerne i lov om so-
cial service og andre love med henblik på at sikre, at hjælp
til forældre, der har et barn med handicap, bevilges efter én
samlet vurdering. Lovforslaget skal sikre, at hjælpen er sam-
menhængende, overskuelig, fleksibel og koordineret og
dækker familiens og barnets samlede behov, og at det er
uden betydning for forældrene, at hjælpen har hjemmel i fle-
re love og bestemmelser.
Beslutningsforslag nr. B 143 Folketinget 2015-16
AX018501
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 114, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2014-15, 1. samling, sektion A, B 114 som fremsat.
Beslutningsforslaget indebærer, at forældre, der har et
barn med handicap, modtager hjælp til dækning af familiens
og barnets behov uden hensyn til, om behovet imødekom-
mes efter den ene eller den anden lov og efter den ene eller
den anden bestemmelse i de forskellige love.
Det er i forvejen indgribende i en families dagligdag at ha-
ve et barn med et handicap. En af de største belastninger for
mange familier er imidlertid, at de befinder sig i en stadig
kamp med kommunen. Det skyldes bl.a. at den daglige
hjælp bevilges efter et stort antal forskellige regler, hvilket
betyder, at dele af hjælpen til stadighed er under behandling/
revurdering med deraf følgende usikkerhed, udredning og
beregning og herefter eventuelt ankesag.
Familierne er derfor løbende i kontakt med flere af kom-
munens forvaltninger og med forskellige sagsbehandlere,
bl.a. afhængigt af hvordan den kommunale forvaltning er
opbygget. Hver forvaltning/sagsbehandler foretager sin ud-
redning efter hvert sit regelsæt og med forskellige kriterier
for, hvornår en given hjælp kan bevilges. Hjælp kan bl.a. be-
vilges efter §§ 41, 42, 44, 45, 83, 84, 85, 86 og 93 i lov om
social service (lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november
2015). Dertil kommer hjælp, som efter sektoransvarligheds-
princippet er bevilget af skolen, og hjælp efter sundhedslo-
ven, hvis barnet f.eks. er respiratorbruger. Opregningen er
næppe udtømmende.
Familierne får derfor ofte en hjælp, der er sammensat af
flere forskellige og af hinanden uafhængige bevillinger, som
tilsammen udgør et uoverskueligt og uhensigtsmæssigt klu-
detæppe, som modvirker sammenhæng og fleksibilitet i fa-
miliens dagligdag. Hver type hjælp bevilges nemlig efter
hvert sit sæt af regler, med forskellige hjælpere, ofte med
hver sin arbejdsgiver (f.eks. kommunen, hjælperbureau, sko-
len, forældrene selv, regionen) og efter hver sin overens-
komst eller eventuelt uden overenskomst og med forskellige
aflønninger og forskellige regler for arbejdstid, ferie og lign.
Uanset at det er uden betydning for de samlede offentlige
udgifter, kan familien med et handicappet barn ikke frit til-
rettelægge sin dagligdag, fordi hver type af hjælp forlods er
bevilget og begrænset til bestemte steder og tidspunkter, og
ændringer er ikke mulige.
Når der f.eks. er børnefødselsdag hos en af kammeraterne,
kan barnet med handicap måske ikke være med, fordi hjæl-
pen på det tidspunkt af dagen er bevilget af skolen, og den
forudsætter, at barnet er på skolen – og forbliver på skolen,
på trods af at kammeraterne fejrer fødselsdag.
Når barnet med handicap er fraværende fra skole på grund
af sygdom, er der ikke uden videre mulighed for at få hjælp
til pasning og lign. i hjemmet, fordi hjælpen i dagtimerne er
bundet til skolen. Forældrene må derfor ofte tage fri fra ar-
bejde ud over barnets 1. og 2. sygedag, fordi der ikke er no-
gen til at passe barnet i hjemmet. Samtidig sidder hjælperen
inaktiv på skolen.
I andre situationer er familien nødt til at have to hjælpere
samtidig, fordi hver hjælper har sit eget afgrænsede arbejds-
område. Det er uhensigtsmæssig brug af offentlige midler,
og det er unødigt indgribende i familiens dagligdag at have
flere hjælpere samtidig i hjemmet, som også skal danne
rammen om familiens privatliv.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget at opnå, at foræl-
dre, der har et barn med handicap, får samme fleksibilitet i
tilrettelæggelsen af deres dagligdag, som andre familier har,
således at barnet med handicap kan deltage i samme aktivi-
teter, alene eller sammen med kammerater, som andre børn
kan.
Dette skal opnås, ved at familien modtager én samlet be-
villing, der dækker samtlige familiens og barnets behov, og
at denne hjælp kan anvendes frit ud fra familiens og barnets
egen vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i for-
hold til familiens dagligdag.
I det omfang beslutningsforslaget har økonomiske konse-
kvenser, vil der alene være tale om administrative besparel-
ser i kommunerne, idet hjælp til den samme familie og det
samme barn ikke skal behandles »i småbidder« af flere for-
skellige forvaltninger og flere forskellige sagsbehandlere.
2
Skriftlig fremsættelse
Jakob Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af hjælp til
børn med handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 143 )
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3