Fremsat den 1. april 2016 af May-Britt Kattrup (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders Samuelsen (LA), Jonas Dahl (SF), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Trine Torp (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18490

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B129/20151_B129_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 1. april 2016 af May-Britt Kattrup (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders Samuelsen (LA),
    Jonas Dahl (SF), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Trine Torp (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om, at salg af menneskelige æg skal sidestilles med salg af sæd
    Folketinget pålægger regeringen snarest og senest primo oktober 2016 at fremsætte de nødvendige lovforslag, så salg af
    menneskelige æg bliver sidestillet med salg af sæd.
    Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2015-16
    AX018490
    Bemærkninger til forslaget
    Vi oplever i Danmark en lav fødselsrate og samtidig en
    mangel på donoræg.
    Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Fertilitetssel-
    skab ønskede 600 barnløse i 2015 således et donoræg, mens
    der kun var 233 behandlinger tilgængelige hos de danske
    fertilitetsklinikker. Der er lange ventetider, og nogle venter i
    op til 4 år før de bliver tildelt et donoræg (»Barnløse par
    venter i fire år på ægdonation« bragt i Information den 15.
    marts 2016). I stedet henviser både offentlige og private fer-
    tilitetsklinikker til udlandet, som flere hundrede barnløse
    hvert år rejser til for at få foretaget en behandling.
    Både sæd- og ægdonation er i dag lovligt i Danmark, hvor
    maksimum kompensation til sæd- og ægdonorer ligger fast
    på henholdsvis 500 kr. og 2.400 kr. Dansk lovgivning diffe-
    rentierer dog mellem menneskelige æg og sæd, når det kom-
    mer til salg. Det er således muligt for sædbanker at fakturere
    for deres ydelse i forbindelse med sæddonation, da det anses
    som et samlet produkt, hvori der indgår en væsentlig pro-
    duktionsproces. Dels i forhold til selve håndteringen af cel-
    ler som eksempelvis smittemarkørscreening, analyser, ned-
    frysning, opbevaring etc., dels i forhold til samtaler og ud-
    redning af donor. Derfor anses salg af donorsæd ikke som
    en overtrædelse af § 268, stk. 2 i sundhedsloven.
    Ægdonation er i § 12 i lov om assisteret reproduktion re-
    guleret anderledes med et eksplicit forbud mod at sælge el-
    ler formidle salg eller på anden vis medvirke til salg af ube-
    frugtede eller befrugtede menneskelige æg, medmindre det
    er i forbindelse med behandling. Modsat udenlandske kli-
    nikker kan danske klinikker således i dag ikke fakturere for
    deres ydelse i forbindelse med formidling af æg uden be-
    handling, og de kan heller ikke etablere en ægbank.
    Dette beslutningsforslag skal sidestille salg af menneskeli-
    ge æg og sæd, hvilket er et skridt i den rigtige retning til ik-
    ke at diskriminere og til at fjerne barrierer for fertilitetsbe-
    handling.
    Forslaget vil ikke ændre kompensationsgraden til kvinder.
    Forslagsstillerne lægger derfor op til at ændre den eksi-
    sterende lovgivning, så salg af menneskelige æg sidestilles
    med salg af sæd.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    May-Britt Kattrup (LA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at salg af
    menneskelige æg skal sidestilles med salg af sæd.
    (Beslutningsforslag nr. B 129)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3