Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Josephine Fock (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18520
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B122/20151_B122_som_fremsat.pdf
Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Josephine Fock (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT) Forslag til folketingsbeslutning om en natur- og miljøfaglig specialanklager med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet i alle politikredse Folketinget pålægger regeringen at sikre, at alle politi- kredse får en natur- og miljøfaglig specialanklager med sær- lige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet, så håndhævelsen af lovgivning om natur og miljø styrkes. Folketinget pålægger regeringen, at specialanklageren på natur- og miljøområdet i hver politikreds skal have mandat og kompetencer til at håndtere samtlige sager, som omhand- ler: – Miljøbeskyttelsesloven. – Naturbeskyttelsesloven. – Landzoneadministrationen. – Internationale forpligtelser og målsætninger på natur- og miljøområdet. Beslutningsforslag nr. B 122 Folketinget 2015-16 AX018520 Bemærkninger til forslaget Natur- og miljøkriminalitet rammer som regel de fælles goder, snarere end det rammer enkeltpersoner. Derudover rammer natur- og miljøkriminalitet helt lokalt, men kan ofte have globale konsekvenser. Kriminaliteten er med til at svække vores livsgrundlag, og den reducerer samtidig mu- ligheden for at have kontrol med fremtidig forvaltning af na- turressourcerne. Nuværende håndtering af natur- og miljøkriminalitet På nuværende tidspunkt er der kun særlovsenheder på na- tur- og miljøområdet i 3 ud af landets 12 politikredse, og der er et stort behov for specialviden på området for at løfte den omfattende miljø- og naturlovgivning i anklagemyndighe- den. Mindre natur- og miljøsager håndteres typisk ved særlovs- enhederne. I de politikredse, hvor der er etableret et særlovs- advokatur, kommer politianmeldte natur- og miljølovssager af en vis størrelse ind til visitation hos advokaturet, som vur- derer, om der er grundlag for tiltale. Det samme gør de min- dre natur- og miljøsager, som ikke kan afgøres af særlovsen- hederne med bødeforlæg. I de politikredse, hvor der endnu ikke er etableret en sær- lovsenhed, sendes samtlige politianmeldte natur- og miljøsa- ger til de almindelige lokalstationer til efterforskning, og sager sendes kun til anklagemyndigheden, hvis de ikke kan afgøres med bødeforlæg. Mere komplicerede sager skal i disse tilfælde i princippet indsendes til advokaturen til visi- tation, men politiadvokaten nævner, at det sjældent er tilfæl- det. Erfaringer fra Norge I Norge prioriteres håndhævelse af miljølovgivning højt. Her er der opført en national specialenhed, Økokrim, hvis primære opgave er at give politiet vejledning i, hvordan na- tur- og miljøkriminalitetssager bør behandles. Denne ord- ning kan være inspiration for udarbejdelsen af en dansk mo- del. Internationale forpligtelser Inden 2020 skal Danmark bidrage til at løfte EU’s målsæt- ning om at stoppe tabet af biodiversitet, som er en del af vo- res forpligtelser under den internationale biodiversitetskon- vention. I denne forbindelse foreslår Alternativet, at special- anklagerne på natur- og miljøområdet også bidrager til at medtænke biodiversitetshensyn i behandlingen af miljøkri- minalitet. Dette kan ske i samarbejde med et permanent bio- diversitetsråd, jf. Alternativets beslutningsforslag nr. 121. 2