Fremsat den 1. april 2016 af Villum Christensen (LA), Carsten Bach (LA) og Joachim B.Olsen (LA)

Fremsat den 1. april 2016 af Villum Christensen (LA), Carsten Bach (LA) og Joachim B. Olsen (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at lade thoriumbaserede teknologier indgå i dansk forskning og udvikling
Folketinget pålægger regeringen at sikre, at forskning i thoriumbaserede teknologier skal kunne understøttes på lige vilkår
med andre teknologier.
Beslutningsforslag nr. B 135 Folketinget 2015-16
AX018502
Bemærkninger til forslaget
Det er en verdensomspændende udfordring at fremskaffe
nye, rene energikilder til at dække det stadigt stigende glo-
bale energibehov. Der forskes i disse år i en lang række for-
skellige teknologier med henblik på at imødekomme denne
udfordring. Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) er det meget lidt
sandsynligt, at udfordringen løses uden brug af kernekraft.
En af flere nye genrer inden for kernekraft er reaktorer de-
signet til at producere energi baseret på grundstoffet thori-
um.
Potentialet i netop thoriumbaserede reaktorer er særdeles
omfattende. Ved helt eller delvis at erstatte uran med thori-
um i nuklear energiproduktion og ved at anvende flydende
saltreaktorer frem for konventionelle reaktorer elimineres
nedsmeltningsfarer for kraftværker, restaffaldsproblematik-
ker minimeres, og våbenproduktion næsten umuliggøres.
Tilmed er thorium væsentligt mere naturligt tilgængeligt end
uran, og særligt de grønlandske fjelde indeholder betragteli-
ge mængder thorium.
Desværre har vi i Danmark – Niels Bohrs hjemland –
fuldstændig afskåret os fra at tage reel part i den teknologi-
ske udvikling på dette område. En folketingsbeslutning fra
1985 om at undlade atomkraft i den danske energiplanlæg-
ning har de facto elimineret alle muligheder for at opnå
forskningsstøtte til kernekraftsrelaterede forskningsprojek-
ter. Der henvises til Folketingsbeslutning nr. B 103 af 29.
marts 1985, jf. folketingstidende 1984-85, sp. 5762, 7071 og
8254, tillæg A, sp. 3507, tillæg B, sp. 963, og tillæg C, sp.
283.
Folketingsbeslutningen udgjorde således ikke alene en mi-
lepæl for den danske energiplanlægning, men i høj grad og-
så for den generelle forskning i Danmark. Beslutningen blev
startskuddet til en gradvis udfasning af al nuklear forskning,
herunder også de højteknologiske forsøgsstationer ved Risø
og kernekraftrelaterede studieretninger ved Niels Bohr Insti-
tuttet og på Danmarks Tekniske Universitet. Som direkte
konsekvens heraf er flere danske forskere, der har nydt in-
ternational anerkendelse for projekteringer af fjerde genera-
tions atomreaktorer baseret på thorium, i dag nødsaget til at
søge til udlandet for at finde opbakning til deres projekter.
Dette på trods af at Danmark er rig på kompetencer inden
for en række beslægtede følgeindustrier, såsom pumpetek-
nologi, avancerede materialer og kemiteknik.
Flere lande er allerede i gang med udviklingen af thorium-
baserede reaktorer. I Norge er Thor Energy langt fremme
med udviklingen af thoriumbrændsel til reaktorer, og i In-
dien forventer man allerede i år at have det første thorium-
baserede kraftværk etableret.
Forslagsstillerne bifalder en teknologineutral energiplan-
lægning og finder det uhensigtsmæssigt, at et videnland som
Danmark de facto afskærer sig fra at opnå yderligere viden
inden for et specielt forskningsområde. Derfor ønskes de
barrierer, der i dag er for thoriumrelateret forskning i Dan-
mark, elimineret med vedtagelse af dette beslutningsforslag.
2
Skriftlig fremsættelse
Villum Christensen (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at lade
thoriumbaserede teknologier indgå i dansk forskning og
udvikling.
(Beslutningsforslag nr. B 135)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3