Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Til udvalgets orientering fremsendes høringssvar og høringsnotat vedr. L 165 – For-
slag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (Styr-
ket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Louise Filt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
1240 København K
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31. marts 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1600895
Dok. nr.: 33059
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 165 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov
om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling (Styrket indsats
for gravide med et misbrug af rusmidler)
1. Høringssvar
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. december 2015 til den 26. januar 2016
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Alkohol & Samfund, AlkoholFaligt Forum, Blå Kors, Brugerforeningen for aktive stofbruge-
re, Brugernes Akademi, BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Rusmiddelforskning,
Center for Socialt Udsatte, Centerlederforeningen, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sel-
skab for Addiktiv Medicin, Dansk Selskab for børnesundhed, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner, Det Etiske Råd, Fagligt
Selskab for Sundhedsplejersker, Familieambulatoriet på Thoravej, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Socialchefer i Danmark, For-
svarsministeriet, Frelsens Hær, Gadejuristen, Gruppen af ledere af de fem familieambula-
torier, Højlykke Behandlingscenter for kvinder, Institut for Menneskerettigheder, Jorde-
moderforeningen, KABS – behandlingscenter for stofbrugere, KFUK´s Sociale Arbejde,
KFUM´s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Landforeningen for Pårørende til Stofmis-
brugere, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdssteder og
Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen Lænken, Lægeforeningen, Lænken Ambula-
torierne i Danmark, Midtgården, PLO, Pårørendenetværket Antistigma, Reden Vesterbro,
Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Lands-
forbund og Socialt Leder Forum.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og
organisationer mv.:
BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Centerlederforeningen, Danske Regioner, Dansk Psykia-
trisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd,
Det Etiske Råd, Familieambulatoriet Region Midtjylland, Folketingets Ombudsmand, Fon-
den Lænke-Ambulatorierne, Gadejuristen, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskeret-
tigheder, Jordemoderforeningen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, KABS –
behandlingscenter for stofbrugere, KL, Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og
Behandlingstilbud (LOS), Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen, Socialpædago-
gernes Landsforbund, Rådet for Socialt Udsatte.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger:
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Koordineret med:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 165 Bilag 1
Offentligt
Side 2
BUPL, Folketingets Ombudsmand, Grønlands Selvstyre, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsrevisionen og Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud (LOS).
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Det Etiske Råd, Jordemoderforeningen, Dansk
Selskab for Obstetrik og Gynækologi, KABS, Socialpædagogernes Landsforbund og Rådet
for Socialt Udsatte udtrykker generelt opbakning til lovforslaget og den styrkelse af indsat-
sen over for gravide kvinder med misbrug af alkohol og stoffer som lovforslaget er udtryk
for, herunder at forslaget fortsat bygger på frivillighed og kvindens samtykke. Organisatio-
nerne udtrykker desuden generelt opbakning til den foreslåede ensretning og harmonise-
ring af indsatsen over for gravide kvinder med misbrug af alkohol og stoffer.
Centerlederforeningen udtrykker bekymring for effekten af at indføre øget mulighed for
tvang over for gravide med misbrug af alkohol og stoffer. Centerlederforeningen anfører,
at man skal være varsom med at tvinge borgere i behandling, da den danske model bygger
på tillid og frivillighed. Centerlederforeningen er dog enig i, at der er behov for et øget
fokus på gravide, der misbruger alkohol, og ikke kun på gravide med misbrug af stoffer,
idet alkohol er langt mere skadeligt for fosteret.
Dansk Socialrådgiverforening udtrykker tilfredshed med, at man i lovforslaget har taget en
lempeligere tilgang til styrkelsen af indsatsen overfor gravide med misbrug end nogle af de
øvrige forslag, som blev præsenteret i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport i
september 2015. Dansk Socialrådgiverforening bakker op om den foreslåede ensretning
og harmonisering af lovgivningen, da dette sikrer, at gravide med alkoholmisbrug og gra-
vide med stofmisbrug har samme krav på at få tilbudt en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse. Samtidig sikrer det en sammenhæng mellem kommunale
tilbud på tværs af målgruppen samt forenkling af den kommunale administration på om-
rådet.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Familieambulatoriet Region Midtjylland og
Jordemoderforeningen fremhæver, at rusmiddelbehandlingen for gravide kvinder med
misbrug af alkohol og gravide kvinder med misbrug af stoffer er væsens forskellig, hvilket
et eventuelt samlet behandlingstilbud skal tage højde for.
Gadejuristen bemærker, at man finder behovet for en styrket indsats udokumenteret og i
øvrigt finder grund til alvorlig bekymring for, at udsigten til endnu mere indgribende kon-
trolforanstaltninger primært vil bidrage til, at gravide kvinder med rusmiddelerfaring i
højere grad vil søge under radaren og dermed fortsat ikke få den hjælp, de kunne have
brug for.
KABS bemærker, at støtten til forslaget forudsætter, at der er etableret de nødvendige og
kvalificerede døgnbehandlingstilbud, når loven forventes at træde i kraft 1. januar 2017,
således at de gravide kvinder kan tilbydes en sammenhængende og helhedsorienteret
behandling målrettet misbrugsbehandling, graviditet og det kommende forældreskab.
KABS bemærker desuden, at det fremstår uklart, hvilke konkrete krav til kompetencer og
indretning mv. der vil blive stillet, og hvordan disse sikres.
KL anfører, at de foreslåede ændringer vil kunne få gravide kvinder med misbrug til at
undlade at søge relevant hjælp og udtrykker bekymring ved at indføre en øget mulighed
for tvang over for gravide kvinder med misbrug.
Side 3
Bemærkninger:
Lovforslaget er en del af opfølgningen på satspuljeaftalen for 2016-2019 på social- og
indenrigsområdet, hvorved partierne bag satspuljeaftalen er enige om at harmonisere og
styrke lovgivningen på socialområdet og sundhedsområdet i forbindelse med indsatsen
over for gravide kvinder med misbrug.
Initiativerne i satspuljeaftalen er en opfølgning på afrapporteringen fra den tværministeri-
elle arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler og vil indebære en
differentieret, styrket indsats, der fordeler sig i tre overordnede spor. Formålet er at be-
grænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi mode-
ren har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten og
derved sikre, at flere børn får en god start på livet.
De foreslåede lovændringer udgør det ene af tre spor i opfølgningen. Hensigten med de
foreslåede lovændringer er samlet set at ensrette rammerne for indsatsen til gravide kvin-
der med misbrug af alkohol og/eller stoffer, at styrke kommunernes mulighed for at tilbyde
disse kvinder døgnbehandling med mulighed for tilbageholdelse og at harmonisere de
gældende regler herfor.
Hertil kommer et spor, der omfatter en række initiativer til styrkelse af den eksisterende
indsats over for den brede målgruppe af gravide kvinder og kvinder i den fertile alder med
en rusmiddelproblematik, der rummes inden for de eksisterende behandlingstilbud i såvel
kommunal stof- og alkoholbehandling som de regionale familieambulatorier. Herunder i
form af øget fokus på afdækning og forebyggende indsatser i bl.a. den almene svangreom-
sorg og misbrugsbehandlingstilbud, et generelt øget fokus på graviditet og rusmiddelfor-
brug i eksisterende behandlingstilbud samt styrket tværsektorielt samarbejde. Indsatsen vil
bl.a. omfatte et metodeafprøvningsprojekt af familieplanlægningsindsatsen til kvinder
med misbrug, herunder tilbud om gratis prævention, samt erfaringssamling af projektet.
Og endelig et sidste spor med metode- og kompetenceudvikling målrettet døgnbehand-
lingstilbud til gravide kvinder med et misbrug af rusmidler, herunder alkohol, samt relevant
implementeringsstøtte. Dette spor skal bidrage til at sikre, at lovgivningens muligheder for
at tilbyde gravide kvinder at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbagehol-
delse anvendes, og at der findes relevante døgnbehandlingstilbud med tilstrækkelige kom-
petencer til behandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer, samt indsamling af
data med henblik på at følge implementeringen af lovændringen.
Satspuljeprojekterne bortset fra lovændringen udmøntes af Sundhedsstyrelsen.
Opfølgning på satspuljeaftalen forventes at styrke den samlede indsats for at sikre, at
færre børn fødes med alvorlige helbredsproblemer og skader som følge af moderens for-
brug eller misbrug af rusmidler under graviditeten.
3. Konkrete ændringsforslag til lovforslaget
En række organisationer mv. har haft konkrete forslag til ændring af lovforslaget. Æn-
dringsforslagene gennemgås og kommenteres i det følgende.
3.1. Tilbageholdelse uden samtykke
Børnerådet bemærker, at der altid bør tages tilstrækkeligt hensyn til fosteret og barnets
rettigheder og anfører i den forbindelse, at de dokumenterede fysiske og psykiske skade-
virkninger af rusmidler for barnet, er så alvorlige, at der ud over de foreslåede ændringer
bør indføres mulighed for at tilbageholde gravide kvinder med misbrug uden samtykke i
situationer, hvor det ikke lykkes at fastholde gravide kvinder med et misbrug
Side 4
af alkohol og/eller stoffer, der er skadeligt for fosteret, i den frivillige behandling.
Bemærkninger:
Partierne bag satspuljeaftalen for social- og indenrigsområdet for 2016-2019 er enige om
den styrkelse af indsatsen over for gravide kvinder med misbrug af alkohol og/eller stoffer,
som de foreslåede ændringer er udtryk for.
Partierne har således ikke fundet grundlag for at indføre en model for behandlingen af
gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer, hvorefter gravide kvinder - der
ikke på frivilligt grundlag ønsker at indgå en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse af hensyn til fosteret - skal kunne tilbageholdes mod kvindens samtykke.
Partierne er enige om, at lovændringerne skal evalueres tre år efter ikrafttræden.
Børnerådets bemærkninger har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
3.2 Ingen højeste, samlet tilbageholdelsesperiode
Børnerådet og nogle medlemme af Det Etiske Råd foreslår, at den maksimale periode på
tre måneder, som en gravid kvinde med et misbrug, der har indgået kontrakt om behand-
ling med mulighed for tilbageholdelse, højest kan tilbageholdes i, bør ophæves.
Børnerådet anfører i den forbindelse, at der potentielt kan opstå situationer, hvor en gra-
vid kvinde med et misbrug, som har indgået kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse, ikke vil kunne tilbageholdes i den sidste del af graviditeten uanset, at
kontrakten varer helt frem til fødslen.
De pågældende medlemmer af Det Etiske Råd fremhæver, at det er uhensigtsmæssigt ikke
at have mulighed for at tvangstilbageholde kvinden hen imod slutningen af graviditetsfor-
løbet, fordi hun allerede har været tvangstilbageholdt i 3 måneder. Medlemmerne præci-
serer, at kvinden under hele forløbet skal sikres en reel mulighed for at tilbagekalde sit
samtykke til behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Bemærkninger:
En yderligere forlængelse af den maksimale periode, hvori en gravid kvinde, der har indgå-
et kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, højest vil kunne tilbagehol-
des i, vil efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse kræve nærmere overvejelser i
forhold til den gravide kvindes retsstilling, idet der i så fald kan blive tale om en situation,
hvor den gravide kvinde reelt vil kunne være tilbageholdt i hele perioden, fra hun indgår
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse til fødslen.
Hertil bemærkes, at partierne bag satspuljeaftalen for social- og indenrigsområdet for
2016-2019 er enige om den styrkelse af indsatsen over for gravide kvinder med misbrug af
alkohol og/eller stoffer, som de foreslåede ændringer er udtryk for, herunder også den
maksimale tidsmæssige periode hvori den gravide kvinde højest vil kunne tilbageholdes i
kontraktperioden. Det bemærkes i øvrigt, at det med satspuljeaftalen er forudsat, at de
foreslåede ændringer af lovgivningen vil blive evalueret tre år efter ikrafttræden.
Som anført ovenfor er det med satspuljeaftalen endvidere aftalt, at et metode- og kompe-
tenceudviklingsprojekt målrettet døgnbehandlingstilbud til gravide kvinder med et misbrug
af rusmidler, herunder alkohol, samt relevant implementeringsstøtte. Disse initiativer vil
ligeledes blive evalueret.
Organisationernes bemærkninger har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
Side 5
3.3. Kontraktlængde og maksimal tilbageholdelsesperiode
Dansk Socialrådgiverforening finder, at det – bortset fra forlængelse af den samlede kon-
traktperiode – er unødvendigt at skærpe vilkårene for indgåelse af kontrakt om behand-
ling med mulighed for tilbageholdelse og finder det ikke dokumenteret, at forlængelse af
de eksisterende tidsgrænser vil give flere positive forløb.
KABS finder det ikke dokumenteret, at de foreslåede forlængelser af de forskellige tids-
grænser nødvendigvis giver flere positive forløb. KABS kan dog tilslutte sig de foreslåede
ændringer forudsat, at kvinden reelt har indgået aftalen på frivilligt grundlag.
Bemærkninger:
Hertil bemærkes, at partierne bag satspuljeaftalen for social- og indenrigsområdet for
2016-2019 er enige om den styrkelse af indsatsen over for gravide kvinder med misbrug af
alkohol og/eller stoffer, som de foreslåede ændringer er udtryk for, herunder også de fore-
slåede ændringer af kontraktlængden og den maksimale periode, hvori en gravid kvinde,
der har indgået kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, kan tilbagehol-
des i behandlingen.
De foreslåede ændringer imødekommer nogle af de udfordringer ved de gældende regler
for behandling af gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer, som nogle
kommuner har peget på.
Det vil fortsat altid være frivilligt for den gravide kvinde, om hun i forbindelse med, at hun
modtager tilbud om misbrugsbehandling i form af døgnophold, vil tage imod kommunens
tilbud om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Såfremt den
gravide kvinde ikke ønsker at indgå en sådan aftale, har kvinden fortsat adgang til øvrige
eksisterende behandlingstilbud, herunder misbrugsbehandling i form af døgnophold.
Bemærkningerne har ført til en præcisering af bemærkningerne til lovforslaget, således at
dette fremstår helt klart.
3.4. Forhold omkring kontraktindgåelse
KABS anbefaler, at det af lovgivningen kommer til at fremgå, at en kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt i et behand-
lingsforløb.
Bemærkninger:
Det er ikke et krav efter lovningen, at en kontrakt om behandling med mulighed for tilba-
geholdelse skal indgås på et bestemt tidspunkt i graviditeten. Kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse kan således indgås på ethvert tidspunkt i graviditeten forud-
sat, at den gravide kvinde modtager misbrugsbehandling i form af døgnophold.
Det er i bemærkningerne præciseret, at den gravide kvinde, der måtte have opsagt en
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, men senere ønsker at komme
tilbage i behandling med mulighed for tilbageholdelse, vil kunne blive tilbudt en ny kon-
trakt om behandling i henhold til den foreslåede formulering af sundhedslovens § 141 b,
stk. 1 og 2, og tilbageholdelseslovens § 1, stk. 1 og § 3.
3.5. Generel præcisering af tilbageholdelseskriterier
Institut for Menneskerettigheder foreslår, at kriterierne for tilbageholdelse af gravide
kvinder med misbrug af alkohol og/eller stoffer præciseres og overvejes ud fra lovforsla-
gets formål og hensynet til retssikkerheden. Institut for Menneskerettigheder fremhæver,
at rækkevidden af de tilbageholdelseskriterier, der ikke vedrører fare for skade på foste-
ret, synes upræcis og vidtgående, navnlig for så vidt angår gravide kvinder
Side 6
med misbrug af alkohol, når mulighed for tilbageholdelse i behandling ikke tilbydes andre
personer med misbrug af alkohol.
Bemærkninger:
Der er ikke er fundet grundlag for at foretage en grundlæggende ændring af de oprindeligt
af Folketinget vedtagne kriterier for, hvornår en gravid kvinde med et misbrug af alkohol
henholdsvis en gravid kvinde med et misbrug af stoffer vil kunne tilbageholdes i behand-
ling, når kvinden har indgået kontrakt herom.
I den forbindelse bemærkes, at det følger af de gældende regler, at behandlingsinstitutio-
nen henholdsvis botilbuddet altid vil skulle forsøge sig med mindre indgribende indgreb,
før en konkret tilbageholdelse iværksættes. Der henvises til sundhedslovens § 141 c, stk. 2,
og tilbageholdelseslovens § 5, stk. 2.
Institut for Menneskerettigheders bemærkninger har således ikke ført til ændring af lov-
forslaget.
3.6. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring den gravide kvinde
Dansk Psykiatrisk Selskab finder, at det i forbindelse med indgåelse af en kontrakt med en
gravid kvinde om behandling med mulighed for tilbageholdelse samtidig bør være et krav,
at der etableres et formaliseret samarbejde mellem alle relevante instanser, herunder
distriktspsykiatri, sundhedsplejerske, jordemoder, støttekontaktperson og egen læge.
Dansk Socialrådgiverforening og KABS foreslår, at der i forbindelse med kontraktindgåelse
etableres et tværfagligt team, herunder en læge og/eller Familieambulatorium, omkring
den gravide kvinde, som inddrages i forbindelse med en eventuel beslutning om tilbage-
holdelse af kvinden. Dansk Socialrådgiverforening og KABS anfører hertil, at mange ledere
af botilbud ikke har de fornødne kompetencer til at træffe beslutning om tilbageholdelse.
Dansk Sygeplejeråd foreslår, at det i loven fastsættes, at der skal være de rette faglige
kompetencer, herunder sundhedsfaglige kompetencer, til stede ved en eventuel konkret
beslutning om tilbageholdelse af en gravid kvinde, der har indgået kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse.
Bemærkninger:
Kommunerne har efter de gældende regler i sundhedsloven og tilbageholdelsesloven an-
svar for at tilbyde alkoholmisbrugsbehandling og stofmisbrugsbehandling og for at sikre,
at behandlingen er sammenhængende og helhedsorienteret med henblik på at støtte bor-
gerne i at reducere eller stoppe misbruget af alkohol og/eller stoffer og reducere skaderne
af et misbrug.
Kommunen kan løse opgaven ved at etablere egne tilbud og/eller ved at indgå aftaler med
andre kommuner eller andre udbydere af social stofmisbrugsbehandling.
I forhold til gravide kvinder i misbrugsbehandling er det vigtigt, at misbrugsbehandlingstil-
buddet samarbejder tæt med familieambulatoriet om den samlede indsats til kvinderne.
De regionale familieambulatorier, der er etableret i alle regionerne, supplerer den kommu-
nale indsats ved at yde en specialiseret indsats med fokus på graviditeten og de skader, et
eventuelt forbrug eller misbrug af rusmidler kan påføre fosteret. Familieambulatorierne
skal således ikke erstatte eksisterende tilbud og relationer mellem den gravide og øvrige
tilbud på området, fx tilbud om alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling eller den
kommunale børne- og familieafdeling. I stedet skal den sociale og behand-
Side 7
lingsmæssige indsats fra de øvrige tilbud suppleres med den specialiserede indsats med
fokus på graviditeten og barnet efter fødslen, som familieambulatorierne kan tilbyde.
Med henblik på at sikre denne praksis blandt både de regionale og kommunale aktører
anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indgås lokale samarbejdsaftaler mellem de regionale
familieambulatorier og øvrige relevante regionale parter samt med hver kommune i regio-
nen.
Der findes ikke med nærværende lovforslag grundlag for at fastsætte yderligere regler om
det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring den gravide kvinde, da rammerne
for et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde følger af allerede gældende regler og an-
befalinger.
I forhold til kompetencen til at træffe den konkrete beslutning om tilbageholdelse af en
gravid kvinde i behandling bemærkes, at lederens foreløbige beslutning om tilbageholdel-
se, er en skønsmæssig vurdering, der baserer sig på behandlingsinstitutionens faglige vi-
den og kendskab til den gravide kvindes adfærd i øvrigt. Dette er præciseret i bemærknin-
gerne.
Da der efter gældende regler vil skulle etableres et tæt, tværfagligt og tværsektorielt sam-
arbejde omkring gravide kvinder med et misbrug af alkohol og/eller stoffer, der som led i
misbrugsbehandlingen i form af døgnophold, har indgået kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, vil det være naturligt, at behandlingsinstitutionen rådfører
sig med det pågældende familieambulatorium om, hvilke risici omkring den enkelte kvinde,
behandlingsinstitutionen bør være opmærksom på, herunder i hvilket omfang en genopta-
gelse af misbruget frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.
Organisationernes bemærkninger har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
3.7. Ret til øvrige behandlingstilbud
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det direkte af tilbageholdelsesloven frem-
går, at en gravid kvinde med et misbrug af stoffer, der ikke ønsker at indgå kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, fortsat har adgang til øvrige eksisterende
behandlingstilbud, mens den tilsvarende bestemmelse ikke fremgår direkte af sundheds-
loven. Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at en bestemmelse herom indføres i
sundhedsloven.
Gadejuristen fremhæver, at gravide kvinder med stoferfaring i stedet burde have retskrav
på stof- og familiebehandling i døgnregi, og at det som minimum bør præciseres i be-
mærkningerne, at en gravid kvinde med et misbrug, som ikke ønsker at indgå kontrakt,
fortsat har ret til at modtage tilbud om misbrugsbehandling, herunder i form af døgnop-
hold.
Bemærkninger:
Det vil altid være frivilligt for den gravide kvinde, om hun i forbindelse med, at hun modta-
ger tilbud om misbrugsbehandling i form af døgnophold, vil tage imod kommunens tilbud
om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Dette følger impli-
cit af, at gennemførelsen af en behandling med mulighed for tilbageholdelse forudsætter,
at der på frivilligt grundlag er indgået kontrakt herom mellem den gravide kvinde og
kommunen/behandlingsinstitutionen. Dette fremgår af såvel bemærkningerne til de gæl-
dende regler om kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse som af de
gældende vejledninger hertil og er gentaget i bemærkningerne til nærværende lovforslag.
Side 8
På den baggrund er der ikke fundet grundlag for eksplicit at fremhæve den gravide kvindes
ret til øvrige behandlingstilbud i en særskilt bestemmelse i sundhedslovens § 141 b.
Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at den gravide kvinde, fortsat har
adgang til øvrige eksisterende behandlingstilbud, herunder misbrugsbehandling i form af
døgnophold, såfremt den gravide kvinde ikke ønsker at indgå kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse.
3.8. Juridisk bisidder
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Det Etiske Råd, Jordemoderforeningen, Gade-
juristen og KABS finder, at der er behov for at tilbyde den gravide kvinde en juridisk bisid-
der, der kan rådgive i forbindelse med kvindens beslutning om at give samtykke til be-
handling med mulighed for tilbageholdelse. Nogle finder også, at der kan være behov for
juridisk rådgivning til kvinden undervejs i forløbet fx i forbindelse med en konkret tilbage-
holdelsessituation. Jordemoderforeningen, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og
KABS fremhæver, at bisidderen skal være uafhængig af kommune, region og behandlings-
tilbud.
Der er ikke i hverken de gældende regler eller med lovforslaget fastsat bestemmelse om
automatisk beskikkelse af en personlig rådgiver /bisidder til stofmisbrugere efter tilbage-
holdelsesloven eller til gravide kvinder med misbrug af alkohol efter sundhedsloven i for-
bindelse med indgåelse af kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse eller i
forbindelse med iværksættelse af en konkret tilbageholdelse, således som det fx kendes fra
lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.
Det følger dog af forvaltningslovens § 8, at en borger, der ønsker det, har ret til at lade sig
bistå af andre, når forvaltningen behandler sagen. Det er borgeren selv, der vælger, hvem
han eller hun ønsker som bisidder.
Der er herudover ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen selv etablerer en rådgi-
verordning i behandlingsinstitutionen eller botilbuddet, der kan iværksættes efter anmod-
ning fra den gravide kvinde, hvilket også fremgår af de gældende vejledninger på området
(vejledning nr. 18 af 11. februar 2008 om lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbru-
gere i behandling og vejledning nr. 10 af 20. februar 2008 om lov om tilbageholdelse af
stofmisbrugere i behandling).
Organisationernes bemærkninger har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
4. Øvrige bemærkninger
En række organisationer mv. har desuden haft bemærkninger til forhold, der ikke som
sådan vedrører lovforslaget og således ikke har ført til ændringer, men som for fuldstæn-
dighedens skyld gengives og kommenteres overordnet i det følgende:
4.1. Målgruppe – kontakt og omfang
Centerlederforeningen, KL og Rådet for Social Udsatte udtrykker bekymring for, at man
ikke med de foreslåede lovændringer vil nå den store gruppe af kvinder, der har et højt
forbrug af især alkohol, som kommunerne ikke møder i det etablerede behandlingssy-
stem.
Dansk Sygeplejeråd anfører, at det i lovforslaget er uklart, hvordan der opnås kontakt til
kvinderne/familierne og hvem, der har ansvar herfor. DSR fremhæver, at det er afgørende
at inddrage aktører, der har uddannelse til og viden om at etablere kontakt. Det fremhæ-
ves, at det er væsentligt, at der sættes fokus på opsporing og kontaktskabelse i de satspul-
jeprojekter, der er afsat midler til med aftalen for 2016-2019.
Side 9
Fonden Lænke Ambulatorierne anfører, at man er bekymret for, hvordan man vil sikre
kontakt til målgruppen og foreslår, at også mere ressourcestærke kvinder, der typisk lever
mere skjult med deres misbrug, bør omfattes af tilbuddet.
KABS foreslår, at målgruppen for tilbuddet udvides til at omfatte alle gravide kvinder med
et forbrug af stoffer, som selv vurderer, at have behov for intensiv hjælp i afskærmet
døgnramme, så de ligeledes skal tilbydes og kunne visiteres til døgnbehandling, uanset art
og omfang af brugen af rusmidler.
KL bemærker, at der med lovforslaget ikke er tilstrækkelig fokus på den store gruppe af
velfungerende kvinder, der har et højt forbrug af især alkohol og fremhæver, at kommu-
nerne ikke har kontakt til disse kvinder i behandlingssystemet eller det sociale system.
Bemærkninger:
For en nærmere beskrivelse af de øvrige initiativer målrettet den brede målgruppe af gra-
vide kvinder og kvinder i fertil alder med en rusmiddelproblematik, der må forventes at
profitere af de almindelige tilbud i den kommunale misbrugsbehandling, den almindelige
svangreomsorg, familieambulatoriernes behandlingstilbud og øvrige kommunale indsat-
ser, henvises til ”Generelle bemærkninger” ovenfor. I den forbindelse bemærkes, at initiati-
verne i dette lovforslag retter sig mod den lille gruppe af gravide kvinder, som det trods en
betydelig indsats fra de regionale familieambulatorier, det almindelige kommunale mis-
brugsbehandlingstilbud og andre kommunale indsatser ikke lykkes at fastholde i et konti-
nuerligt behandlingsforløb med risiko for betydelige skader på fosteret til følge.
4.2. Kvindens ret til at tilbagekalde sit samtykke
Dansk Socialrådgiverforening fremhæver, at der er behov for i bekendtgørelser og vejled-
ninger om de gældende regler, at tydeliggøre den gravide kvindes retsstilling i forhold til
kontraktindgåelse, herunder hvornår kvinden kan tilbagekalde sit samtykke, samt hvornår
og hvordan hun kan tilbageholdes.
Bemærkninger:
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at den gravide kvinde til enhver tid vil kunne
tilbagekalde sit samtykke til behandlingen, såfremt hun ikke befinder sig i en situation,
hvor det vurderes, at der er konkret grundlag for behandlingsinstitutionens leder til at
træffe beslutning om tilbageholdelse, jf. de fastsatte kriterier herfor.
Kvindens ret til at tilbagekalde sit samtykke til behandling med mulighed for tilbageholdel-
se er ligeledes beskrevet i de gældende vejledninger. I forbindelse med revision af vejled-
ningerne vil det blive vurderet, om der er behov for nærmere tydeliggørelse af kvindens
retsstilling i forbindelse med tilbagekaldelse af samtykke til behandling.
4.3. Bedre behandlingstilbud
Dansk Socialrådgiverforening mener, at de specialiserede behandlingstilbud til gravide
kvinder med misbrug skal udbygges, hvis den ønskede effekt om skadesreduktion på fo-
ster og kvinden skal opnås. Dansk Socialrådgiverforening anfører, at sådanne behandlings-
tilbud ikke altid er til stede alle steder i landet. Dansk Socialrådgiverforening anfører, at
etablering af de nødvendige behandlingstilbud er en forudsætning for skærpelse af de
gældende regler om tilbageholdelse af gravide kvinder med misbrug.
Det Etiske Råd finder, at det er særdeles relevant, at der på de relevante behandlingsste-
der udvikles en tillidsfuld kultur, hvor personalet primært er orienteret mod at motivere
de gravide til at deltage i behandlingsforløbet og komme ud af eller nedbringe deres mis-
brug ad frivillighedens vej. Det Etiske Råd fremhæver i den forbindelse, det metode- og
kompetenceudviklingsprojekt, der er afsat midler til med satspuljeaftalen for 2016-19 på
social- og indenrigsområdet.
Side 10
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Jordemoderforeningen fremhæver, at der
af hensyn til at sikre den nødvendige ekspertise og en ensartet praksis bør være tale om
få, meget specialiserede institutioner på landsplan. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæ-
kologi og Jordemoderforeningen fremhæver i den forbindelse, at tilbud til gravide kvinder
bør tilrettelægges så det sikres, at personalet er uddannet til at varetage omsorg for gra-
vide. Ud over socialfagligt og pædagogisk personale bør der være adgang til jordemødre,
obstetrikere og børnelæger som sparringspartnere for at sikre, at behandlingen tager
hensyn til såvel kvinden som fosteret.
DASYS anfører, at det er vigtigt at sikre, at det er velkvalificeret og højtuddannet persona-
le, der har med denne gruppe kvinder at gøre. DASYS fremhæver i den forbindelse sund-
hedsplejersker, jordemødre og misbrugsuddannede sygeplejersker og anbefaler, at det i
lovgivningen fastsættes, at kommunen kun kan vælge at benytte behandlingstilbud til
gravide kvinder med misbrug, som har disse kompetencer til rådighed.
KL oplyser, at de nødvendige tilbud til gravide kvinder med misbrug af stoffer og/eller
alkohol ikke eksisterer i dag. KL anfører, at relevante tilbud bør ligge i den gravides nær-
miljø, således at hun kan få støtte og hjælp fra en evt. barnefar, øvrige familiemedlemmer
og besøg fra evt. andre børn. KL finder det uhensigtsmæssigt, at der etableres tilbud som
en lands- eller landsdelsdækkende tilbud.
Bemærkninger:
For en beskrivelse af kommunernes ansvar for at etablere tilbud om alkohol- og stofmis-
brugsbehandling henvises til pkt. 3.6.
I forlængelse heraf bemærkes, at kommunalbestyrelsen i henhold til § 101 i serviceloven
skal tilbyde social stofmisbrugsbehandling til personer med et misbrug af stoffer og i hen-
hold til sundhedslovens § 141 tilbyde alkoholbehandling til personer, som har et misbrug af
alkohol. Kommunalbestyrelsen skal dertil efter servicelovens § 101 a tilbyde anonym, am-
bulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et behandlingskrævende stofmis-
brug, men som ikke har andre sociale problemer. Endvidere skal kommunerne i henhold til
sundhedslovens § 142 tilbyde lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler
(substitutionsbehandling) til personer, som har et misbrug af stoffer.
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge behandlingsindsatsen således, at den
enkelte kommune har en tilstrækkelig varieret tilbudsvifte som kan imødekomme behove-
ne hos forskellige målgrupper af personer med et misbrug af stoffer og alkohol, herunder
særligt udsatte grupper. Tilbudsviften bør omfatte døgntilbud, dagstilbud og ambulante
tilbud. Det vil bero på en konkret vurdering, hvilket tilbud der er bedst for den enkelte per-
son.
Det skal samtidig bemærkes, at det allerede i dag følger af tilbageholdelseslovens § 1, stk.
1, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbud om støtte til gravide stofmisbrugere i
form af døgnophold i henhold til servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, skal tilbyde en gravid en
kontrakt med mulighed for tilbageholdelse. Der er således allerede i dag en forpligtelse for
kommunerne til at have relevante døgnbehandlingstilbud til gravide kvinder med et stof-
misbrug.
4.4. Inddragelse af barnefar/partner
Dansk Socialrådgiverforening fremhæver behovet for inddragelse af barnefar/partner i
behandlingen, hvor dette er relevant, og opfordrer til, at der i sundhedsloven og tilbage-
holdelsesloven indskrives en pligt til, hvor det er relevant, at tilbyde kommende barne-
far/partner døgnbehandlingstilbud sammen med den gravide kvinde og tilbyde barne-
far/partner samme mulighed for kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdel-
se.
Side 11
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og Jordemoderforeningen finder, at lovforsla-
get bør sikre en familieorienteret behandling, hvor partneren bør kunne få plads på be-
handlingsinstitutionen efter behov og der tages hånd om resten af familien, herunder
hjemmeboende børn.
Gadejuristen bemærker, at det er problematisk at en eventuel barnefar/partner ikke ind-
tænkes i behandlingsindsatsen for den gravide kvinde i tilstrækkelig grad.
KABS fremhæver behovet for inddragelse af barnefar/partner i behandlingsforløbet og
anbefaler, at forslaget om behandling med mulighed for tilbageholdelse kommer til at
omfatte såvel den gravide kvinde som barnefaderen/partneren. Desuden anbefales, at
den sociale stofmisbrugsbehandling tilrettelægges som et familieorienteret tilbud i lighed
med den behandling, der findes på alkoholområdet.
Bemærkninger:
Hvis de kommende forældres forhold er af en sådan karakter, at der er grund til at antage,
at et barn kan have behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen, skal kommunalbe-
styrelsen iværksætte en børnefaglig undersøgelse af de kommende forældres forhold, jf.
servicelovens § 50, stk. 9. Undersøgelsen skal afdække problemer og ressourcer hos foræl-
drene og netværket, så den tilstrækkelige indsats kan vælges fra starten. Som led i under-
søgelsen skal kommunen inddrage eksempelvis familieambulatoriet, lægen, misbrugsbe-
handlingscenteret og andre professionelle, der har viden om familiens forhold.
Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, hvilke indsatser der skal
iværksættes, og der udarbejdes en handleplan for indsatsen over for de kommende foræl-
dre og det kommende barn, jf. servicelovens § 140.
Servicelovens § 52, stk. 4, forpligter kommunerne til at iværksætte indsatser over for kom-
mende forældre allerede under graviditeten, såfremt den børnefaglige undersøgelse viser
et behov herfor. Der kan med samtykke fra forældrene træffes afgørelse om støtte i hjem-
met, familiebehandling, døgnophold for de kommende forældre, udpegning af kontaktper-
son eller anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pæ-
dagogisk støtte.
Kommunalbestyrelsen kan herudover give forebyggende indsatser efter servicelovens § 11,
der blandt andet omfatter familieorienteret rådgivning og forældrekurser til udvikling af
forældrenes forældreevne, allerede inden barnet fødes.
4.5 Efterbehandling/efterværn
Børnerådet anfører, at lovforslaget bør lægge op til, at der i højere grad fokuseres på
kommunernes ansvar for opfølgende behandling efter fødslen, herunder tilbud der tids-
mæssigt rækker ud over den periode indtil skolestart, hvor barnet kan blive fulgt i Familie-
ambulatoriet.
Dansk Socialrådgiverforening, KABS og Socialpædagogernes Landsforening fremhæver
vigtigheden af efterbehandling til kvinder, der har indgået kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse under graviditeten, og bemærker, at det er væsentligt at
sikre, at kvinden får tilbud om støtte, hjælp og eventuel videre behandling efter gravidite-
ten. Dansk Socialrådgiverforening og KABS foreslår, at dette fremhæves i bekendtgørelse
og vejledning.
Socialpædagogernes Landsforbund fremhæver desuden, at der bør sikres et tilstrækkeligt
beredskab til kvinder, der måtte vælge at opsige kontrakten og dermed afbryde behand-
lingsforløbet.
Side 12
Det Etiske Råd understreger vigtigheden af, at det altid bør tilstræbes at give kvinden
omfattende støtte i det videre forløb efter, at hun har forladt behandlingsstedet, også
efter fødslen.
Bemærkninger:
Serviceloven indeholder en generel forpligtelse til at sørge for, at enhver har mulighed for
at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og
at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder, samt på længere sigt at sætte borge-
ren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Denne generelle rådgivning kan
gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.
Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud, og kommunen skal i for-
bindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden
form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.
Serviceloven indeholder dernæst en række muligheder for kommunen for at tilbyde støtte
og hjælp til mennesker med en rusmiddelproblematik, herunder gravide. Generelt skal
støtte efter serviceloven ske ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov,
og støtten skal tilrettelægges med et helhedsorienteret perspektiv på borgerens proble-
mer. Det er den enkelte kommune, der træffer afgørelse om støtte og hjælp efter service-
loven.
Efter et barn er født, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om indsatser over for
barnet og familien på baggrund af en børnefaglig undersøgelse og handleplan efter ser-
vicelovens § 140. Der kan eksempelvis træffes afgørelse om støtte i hjemmet, døgnophold
for både forældre og barnet eller anbringelse af barnet uden for hjemmet umiddelbart
efter fødslen. For yderligere om støtte til barnet og forældrene henvises til afsnittet oven
for om ”Inddragelse af barnefar/partner”.
4.6. Forskning
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, nogle medlemmer af Det Etiske Råd og Jor-
demoderforeningen finder det centralt, at der gennemføres forskning, som kan belyse,
hvorvidt en styrket indsats med mulighed for tilbageholdelse under graviditeten i praksis
fører til, at færre børn fødes med skader som følge af moderens misbrug af alkohol
og/eller stoffer under graviditeten.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at man i evalueringen af de kommende lov-
ændringer og orienteringen af Folketinget herom tillige fokuserer på kvaliteten og kapaci-
teten af de relevante døgnbehandlingstilbud.
Bemærkninger:
Det bemærkes, at det med satspuljeaftalen er forudsat, at de foreslåede ændringer af
lovgivningen, vil blive evalueret tre år efter ikrafttræden. I de mellemliggende år orienteres
Folketinget løbende om udviklingen i kommunernes anvendelse af kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse efter henholdsvis sundhedsloven og tilbageholdelseslo-
ven.
Som anført ovenfor er det med satspuljeaftalen endvidere aftalt, at iværksætte en række
initiativer, der skal styrke den eksisterende indsats over for den brede målgruppe af gravi-
de kvinder og kvinder i fertil alder med en rusmiddelproblematik samt et metode- og kom-
petenceudviklingsprojekt målrettet døgnbehandlingstilbud til gravide kvinder med et mis-
brug af rusmidler, herunder alkohol, samt relevant implementeringsstøtte. Disse initiativer
vil ligeledes blive evalueret.
4.7. Øvrige tilbud
Danske Regioner anfører, at det ikke af lovforslaget fremgår, hvilke tilbud m.v. der findes
til gravide kvinder med fx periodeforbrug og/eller et forbrug af andre rusmidler, der ikke
Side 13
defineres som misbrug, men som kan være tilsvarende fosterskadende.
Bemærkninger:
For en beskrivelse af kommunernes ansvar for at tilbyde alkohol- og stofmisbrugsbehand-
ling henvises til afsnit 3.6.
Initiativerne i satspuljeaftalen er en opfølgning på afrapportering fra den tværministerielle
arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler og vil indebære en
differentieret, styrket indsats, der fordeler sig i tre overordnede spor. Formålet er at be-
grænse antallet af børn, der fødes med alvorlige helbredsproblemer og skader, fordi mode-
ren har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten og
derved sikre, at flere børn får en god start på livet.
For en nærmere beskrivelse af de øvrige initiativer ud over lovforslaget henvises til afsnit 2.


Sundheds-
og
Ældreudvalget
2015-16
L
165
Bilag
1
Offentligt