Fremsat den 31. marts 2016 af Maria Reumert Gjerding (EL), Eva Flyvholm (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Fremsat den 31. marts 2016 af Maria Reumert Gjerding (EL), Eva Flyvholm (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod salg af produkter tilsat mikroplast samt strategi for indsats mod
øvrig mikroplast
Folketinget pålægger regeringen at indføre forbud mod
salg i Danmark af produkter, der er tilsat mikroplast, herun-
der mikroperler, samt at udarbejde en strategi for, hvorledes
spredning af mikroplast fra forskellige kilder kan begrænses
mest muligt, herunder ved bedre opsamling i renseanlæg, og
ved at udfase produkter, som bidrager til mikroplast i natu-
ren.
Beslutningsforslag nr. B 115 Folketinget 2015-16
AX018480
Bemærkninger til forslaget
Mikroplast er betegnelsen for meget små plaststykker ty-
pisk i størrelsen fra 0,001 mm til 5 mm.
Den danske befolkning udsættes for påvirkning fra mikro-
plast fra mange forskellige kilder. Mikroplast tilsættes eller
indgår i en lang række produkter som personlige plejepro-
dukter, tøj, møbler, maling, tæpper og selv i fødevarer. Mi-
kroplast anvendes også i industrielle processer som f.eks.
sandblæsning.
En flaske shampoo eller badegelé kan indeholde mellem
200.000 og 300.000 stykker mikroplast. De mindste af plast-
stykkerne er så små, at de ikke fjernes i renseanlæggene, og
der udledes således milliarder af mikroplaststykker fra dan-
ske renseanlæg til vandmiljøet hver eneste dag. Her bliver
mikroplastpartiklerne spist af fisk og andre vandlevende dyr.
Ifølge rapporten »Microplastics«, miljørapport 1793, Mil-
jøstyrelsen, 2015, er kendskabet til forbruget af mikroplast i
plejeprodukter begrænset, men en optælling af antallet af
mikroplastpartikler i et af produkterne viste, at der var ca. 1
mio. partikler i en tube.
Hovedkomponenten i mikroplast er syntetiske polymerer,
som er fremstillet af råolie, og som nedbrydes uendelig
langsomt i miljøet. Plasten kan være tilsat additiver, herun-
der hormonforstyrrende stoffer som bisphenoler, ftalater
samt bromerede flammehæmmere, der alle anses for særligt
farlige for miljø og sundhed.
En række af de kendte kilder til forurening med mikro-
plast omfatter produkter eller materialer, hvor mikroplasten
er tilsat bevidst. Langt hovedparten af mikroplast i naturen
stammer fra nedbrydning af plast og ikke mindst slid på
bildæk. De små plastpartikler kan optage og binde farlige
kemiske stoffer, der findes som forurening i miljøet. Disse
stoffer kan f.eks. være tjærestoffer eller polyklorerede bife-
nyl. Tilsammen udgør mikroplastens tilsatte additiver og op-
tagne forurenende stoffer en farlig cocktail, der udgør en
ukendt risiko for mennesker og miljø. Mikroplasten i natu-
ren optages især af mindre dyr, der er føde for større dyr
som f.eks. spiselige fisk. DR's Madmagasinet har i marts
2015 påvist, at en række fødevarer indeholder store mæng-
der mikroplast.
Sundhedsmæssigt er hovedproblemet, at kroppen har
svært ved at håndtere de fine fibre, som spises. De helt små
partikler er for små til at udskilles. I stedet optages de mind-
ste partikler i kroppen, hvor de kan medføre celledød, infek-
tioner eller andre typer immunkrævende tilstande.
Miljøstyrelsen har sidste år gennemført en undersøgelse af
kilderne til mikroplast i Danmark. Samlet anslås en udled-
ning på op til 14.000 t. De 11 pct. anslås at stamme fra så-
kaldte primære kilder. Det vil sige, at mikroplasten bevidst
er brugt i produkterne, mens 89 pct. er sekundære kilder,
hvor slitage og nedbrydning producerer mikroplast.
Den bevidste brug af mikroplast er en forholdsvis ny tek-
nologi og kan undværes. For 2 år siden indførte staten Illi-
nois i USA et forbud mod mikroplast i plejeprodukter. Flere
stater fulgte efter, og USA har for nylig indført et nationalt
forbud mod mikroplast i tandpasta og creme. Forbuddet be-
tyder, at kosmetikproducenter i USA skal standse produktio-
nen af produkter med plastperler fra 1. juli 2017, og at salget
skal standses 1 år senere, 1. juli 2018.
Med første del af dette beslutningsforslag foreslås, at Dan-
mark indfører et tilsvarende nationalt forbud og parallelt ar-
bejder for et EU-forbud. Det danske forbud skal både gælde
mikroplast i plejeprodukter som i USA og i øvrige produkter
og materialer, hvor der bevidst anvendes mikroplast. Det
skyldes, at andre produkter end plejeprodukter udgør et stort
problem. F.eks. er der sket en voldsom vækst i brugen af
plastgranulat som emballage. Verdensproduktionen af plast-
granulat er ca. 300 mio. t. Det er en stigning på over 600
pct. siden 1975.
Anden del af beslutningsforslaget har til formål, at der ud-
arbejdes en strategi for at opnå den mest effektive fjernelse
af mikroplast i renseanlæg og for at forebygge, at mikroplast
fra de sekundære kilder generelt spredes i naturen.
I en rapport udarbejdet af DHI for DANVA konkluderes
det, at de mindste mikroplastartikler, under 0,3 mm, i min-
dre grad fjernes i renseanlæggene, og derfor udledes de til
vandmiljøet. Andre undersøgelser viser også, at koncentrati-
onen af mikroplast i havmiljøet er forhøjet i områder tæt på
udledninger fra renseanlæg.
De mikroplastpartikler, som tilbageholdes, indgår i spilde-
vandsslammet. Ud fra svenske og tyske undersøgelser vur-
derer DHI-rapporten, at dansk slam indeholder mellem
15.000 og 25.000 mikroplastpartikler pr. kg slam (tørstof).
Det foreslås, at der snarest planlægges og gennemføres et
måleprogram for at kortlægge koncentrationer af mikro-
plastpartikler i udløbsvand fra danske renseanlæg. Denne
kortlægning kan sammen med modelberegninger af spred-
ningen af partiklerne give et indtryk af belastningen af dan-
ske havområder. Det foreslåes endvidere, at der udarbejdes
en strategi for, hvorledes danske renseanlæg kan fjerne mi-
kroplast uden at belaste vandmiljøet og på en måde, der gi-
ver mulighed for en optimal anvendelse af slam i ressource-
kredsløbet.
Slitage af forskellige produkter og materialer udgør yder-
ligere en kilde til forurening med mikroplast. Hovedparten
kommer fra bildæk, men også skosåler, vejstriber, tekstiler
og maling er væsentlige kilder. Forslaget lægger op til, at
der udarbejdes en strategi for, hvorledes vi i Danmark helt
generelt kan sænke produktionen af mikroplast fra disse pro-
dukter og materialer.
2
Skriftlig fremsættelse
Maria Reumert Gjerding (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod salg af
produkter tilsat mikroplast samt strategi for indsats mod
øvrig mikroplast.
(Beslutningsforslag nr. B 115)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3