Fremsat den 31. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 31. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelsen af og viden om tilsyn med naturbeskyttelsesloven, planloven
m.v.
Folketinget pålægger regeringen at styrke tilsynet med
håndhævelsen af naturbeskyttelsesloven og planloven samt
andre love, der har naturbeskyttelse som formål, herunder
naturgenopretning og beskyttelse af det åbne land og bære-
dygtig udnyttelse af Danmarks naturgrundlag.
Derudover pålægges regeringen at skabe et forbedret vi-
dengrundlag om den kommunale forvaltning af konkrete af-
gørelser og om udførelsen af det generelle tilsyn med lan-
dets naturbeskyttelsesområder (§ 3-områderne), fredede om-
råder, bygge- og beskyttelseslinjer og landzonen.
Et forbedret videngrundlag er tillige en nødvendig forud-
sætning for kommende ændringer i det retsgrundlag, der har
naturbeskyttelse m.m. som formål.
Forbedringen af videngrundlaget skal ske ud fra følgende
retningslinjer:
1. Der tilvejebringes tilbagemeldingspligt til Natur- og
Miljøklagenævnet ved håndhævelse af kommunale af-
gørelser i sager efter planloven, naturbeskyttelsesloven
og andre love, efter hvilke nævnet er ankeinstans. Den-
ne tilbagemeldingspligt gælder, i det omfang nævnets
afgørelse ikke helt eller delvis giver kommunen med-
hold. Såfremt nævnet konstaterer, at en afgørelse ikke
håndhæves i overensstemmelse med nævnets afgørelse,
underretter nævnet ressortministeren.
2. Der udarbejdes årlige tilsynsredegørelser fra kommu-
nerne til ressortministeren med henblik på at tilveje-
bringe et forbedret videngrundlag om den kommunale
forvaltning af tilsynet med naturbeskyttelsesområder,
(§ 3-områder, områder med bygge- og beskyttelseslin-
jer og fredede områder) og administration af landzone-
bestemmelserne i planloven. Ministeren registrerer på
grundlag heraf og på grundlag af oplysninger efter
punkt 1 praksis i kommunerne og vejleder kommuner-
ne om forståelsen af lovgivningen.
3. Beslutningsforslaget omfatter ikke Natura 2000-områ-
derne, da overvågningen af disse sker gennem det så-
kaldte NOVANA-program.
Beslutningsforslag nr. B 119 Folketinget 2015-16
AX018481
Bemærkninger til forslaget
Det fremgår af flere svar fra tidligere miljøminister Kir-
sten Brosbøl og tidligere indenrigs- og økonomiminister
Morten Østergaard, at ministrenes tilsyn med kommunernes
efterlevelse af konkrete afgørelser fra Natur- og Miljøkla-
genævnet og med kommunernes generelle tilsyn med til-
standen i de såkaldte § 3-områder, områder omfattet af byg-
ge- og beskyttelseslinjer og fredede områder ikke er egnet til
at skabe noget overblik over håndhævelsen af de regler, der
bl.a. har som formål at beskytte naturen (folketingsåret
2014-15, 1. samling, Miljøudvalget, alm. del, svar på spm.
289, 290, 347 og 348).
I det følgende er bemærkningerne til forslagets tre ret-
ningslinjer.
Ad 1. Håndhævelse af afgørelser fra Natur- og Miljøklagen-
ævnet
Det er Statsforvaltningen, der er myndighed med hensyn
til klager over kommunernes manglende håndhævelse af af-
gørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet. Denne myndighed
udøves som led i det almindelige statslige legalitetstilsyn
med kommunerne, jf. grundlovens § 82. Dette tilsyn udøves
i praksis fra Statsforvaltningens kontor i Ringsted. Dette
kontor varetager samtlige tilsynsopgaver i samtlige kommu-
ner (folketingsåret 2014-15, 1. samling, Miljøudvalget, alm.
del, svar på spm. 348), at Statsforvaltningens registrerings-
system ikke understøtter en særskilt opgørelse af klager over
kommunernes manglende håndhævelse af afgørelser fra Na-
tur- og Miljøklagenævnet. Statsforvaltningens sager er såle-
des ikke egnede til at belyse dette med den nuværende regi-
strering.
Da Natur- og Miljøklagenævnet eller Naturstyrelsen heller
ikke foretager registrering af sådanne klager, kan det konsta-
teres, at det i realiteten alene er den myndighed, hvis afgø-
relse er påklaget, der har viden om en afgørelses håndhævel-
se, og at det derfor beror på tilfældigheder, hvorvidt mangel
på efterlevelse af trufne afgørelser opdages og påtales.
Der er ingen grund til at antage, at kommunerne i det store
hele ikke efterlever Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser.
Ikke desto mindre har Danmarks Naturfredningsforening i et
notat af 4. januar 2016, offentliggjort i Danmarks Naturfred-
ningsforenings ugebrev, uge 2, januar 2016, fremhævet, at
problemet eksisterer. Det hedder i undersøgelsens konklusi-
on:
»Det vurderes, at der generelt er tale om et relativt lille
problem. Ud af 98 DN-afdelinger er der inden for en 5-årig
periode kun indsendt 14 eksempler på afgørelser, der ikke er
efterlevet tilfredsstillende. Omvendt viste den systematiske
screening af udvalgte sagstyper, at 8 pct. af afgørelserne, der
krævede handling af kommunerne, var mangelfuldt efterle-
vet. Der er tale om en meget lille undersøgelse i forhold til
nævnets samlede mængde af afgjorte klager. Med dette for-
behold, er 8 pct. et overraskende højt tal, da det må forven-
tes, at kommunale myndigheder altid efterlever afgørelser
fra Natur- og Miljøklagenævnet. Det kan overvejes, om til-
synsmyndigheden bør pålægges pligt til at underrette næv-
net om, hvad der foretages med henblik på håndhævelse af
afgørelserne.«
Det skal bemærkes, at denne undersøgelse, der har mange
forbehold, kun omfatter afgørelser om landzonetilladelser
og om bygge- og beskyttelseslinjer. Der foreligger altså ikke
hos Danmarks Naturfredningsforening nogen systematiseret
viden om kommunernes efterlevelse af afgørelser efter an-
dre naturbeskyttelsesbestemmelser i f.eks. planloven og na-
turbeskyttelsesloven.
Redegørelsen vil blive omdelt på beslutningsforslaget ef-
ter fremsættelsen.
Ad 2. Tilsynsredegørelser
Kommunernes tilsynsforpligtelser fremgår af bl.a. natur-
beskyttelseslovens kapitel 11 og planlovens kapitel 12, der
er suppleret med »Vejledning om håndhævelse af naturbe-
skyttelsesloven, planloven og byggeloven« (vejledning nr.
9392 af 1. maj 2007).
Det fremgår af svar fra miljøministeren (folketingsåret
2014-15, 1. samling, Miljøudvalget, alm. del, svar på spm.
289), at kommunerne er forpligtet til årligt at indberette di-
verse oplysninger om miljøtilsyn efter miljøbeskyttelseslo-
ven og husdyrgodkendelsesloven til Miljøstyrelsen, herun-
der antallet af håndhævelsessager. Miljøstyrelsen gennem-
går kommunernes indberetninger med henblik på at vurdere
kommunernes tilsynsindsats.
En tilsvarende ordning er mulig med hjemmel i naturbe-
skyttelseslovens § 68, stk. 1, der bestemmer, at miljømini-
steren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe
oplysninger, herunder kortmateriale, til brug for vurdering
af forhold, der er omfattet af loven. En noget lignende, men
generel bestemmelse, findes i § 63 i lov om kommunernes
styrelse.
Efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 7, kan ministeren
tillige fastlægge regler for udøvelsen af kommunernes til-
synsvirksomhed. Denne bemyndigelse blev, for så vidt an-
går fredede arealer, i 2006 udnyttet ved bekendtgørelse nr.
1604 af 20. november 2006, hvorefter kommunalbestyrelsen
senest den 1. marts hvert år skulle indsende oplysninger til
den daværende By- og Landskabsstyrelse om kommunens
tilsyns- og plejevirksomhed i det forudgående kalenderår.
Denne forpligtelse blev ophævet med bekendtgørelse nr.
802 af 21. juni 2013.
Som led i det såkaldte serviceeftersyn i 2010 udarbejdedes
opgørelser over første instans-afgørelser efter naturbeskyt-
telseslovens § 3 fra 2006 og fra 2008, hvor Naturstyrelsen
indsamlede amtskommunernes afgørelser fra 2006 og kom-
munernes afgørelser fra 2008. I forbindelse med serviceef-
tersynet udarbejdedes i oktober 2010 en analyse af mulighe-
derne for styrkelse af kommunernes håndhævelse af natur-
2
beskyttelseslovens § 3. Det fremgår heraf, at langt de fleste
kommuner har indberettet for årene 2007-2009. Forslagsstil-
lerne er ikke bekendt med oplysninger for årene 2010, 2011,
2012 og 2013, hvor forpligtelsen som oven for anført var
ophævet.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at ressortministrene
kun i særdeles begrænset omfang kan have overblik over
den aktuelle tilstand i alle naturbeskyttede områder og over
tilstanden i landzonen. Den viden, der kan tilvejebringes, er
således afhængig af undersøgelsesaktiviteter fra private og
offentlige forskningsinstitutioner som DCE og foreninger,
eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og Dansk
Ornitologisk Forening. Undersøgelser fra sådanne institutio-
ner og foreninger kan imidlertid næppe udgøre et tilstrække-
ligt aktuelt datagrundlag i forbindelse med overvågning af
naturtilstanden set i forhold til værdien af en mere systema-
tisk rapportering fra de lokale tilsynsmyndigheder.
At der kan være behov for at fastsætte bestemmelser for
kommunernes rapportering af tilsyn fremgår f.eks. af presse-
omtalen af en sag fra Jammerbugt Kommune, hvor det tilsy-
neladende er retsopfattelsen, at det ikke er kommunalbesty-
relsens opgave at påtale ulovlige forhold (jf. »Kommune:
Vil ikke lege politi overfor natursyndere«, P4 Nordjylland
den 7. oktober 2015).
Ad 3. Natura 2000
Natura 2000-områder er som de eneste underlagt tilsyn.
Den netop pr. 1. januar 2016 ikrafttrådte »Bekendtgørelse
om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede
områder og om naturovervågning i internationale naturbe-
skyttelsesområder m.v.« begrænser sig til tilstanden i vand-
områderne og i henhold til dennes kapitel 13 tilvejebringer
naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder
(Natura 2000-områder). Udenfor falder således § 3-områder,
bygge- og beskyttelseslinjer, fredede områder og landzo-
neområder, der ikke er registret som særlige Natura 2000-
områder. Overvågningen af Natura 2000-områderne afrap-
porteres som led i National Program for Overvågning af
Vandmiljøet og Naturen 2011-2015 (NOVANA).
Afslutning
Den forhenværende miljøminister Kirsten Brosbøl afviste
at benytte muligheden efter naturbeskyttelseslovens § 68,
stk. 1, til at indføre en indberetningsordning svarende til de
gældende regler om indberetning af miljøtilsyn (folketings-
året 2014-15, 1. samling, Miljøudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 347).
Med indførelsen af en indberetningsordning vedrørende
tilsyn med og håndhævelse af naturbeskyttelseslovgivningen
m.m. sidestilles denne lovgivning med de gældende forplig-
telser efter miljøbeskyttelsesloven (folketingsåret 2014-15,
1. samling, Miljøudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 289).
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om styrkelsen af og viden
om tilsyn med naturbeskyttelsesloven, planloven m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 119)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4