Fremsat den 31. marts 2016 af Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)

Fremsat den 31. marts 2016 af Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af blankbåndsordningen
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
samling at igangsætte en drøftelse med Folketingets partier
om en afskaffelse af blankbåndsordningen til kompensation
for kopiering af ophavsretligt beskyttede værker set i lyset
af den teknologiske udvikling siden seneste justering i 2006.
Beslutningsforslag nr. B 113 Folketinget 2015-16
AX018483
Bemærkninger til forslaget
Forslaget fremsættes med henvisning til kulturministerens
svar på Kulturudvalgets spørgsmål nr. 30 af 11. december
2015 omhandlende blankbåndsordningen. I svaret udtrykte
ministeren, at »ordningen i sin helhed kan virke ude af trit
med den teknologiske udvikling«, og at ministeren »gerne
(vil) overveje at se på, om ordningen bør justeres i lyset af
den teknologiske udvikling«.
Det er forslagsstillernes synspunkt, at den teknologiske
udvikling og udviklingen på markedet for musik, film og tv
kombineret med hensynet til erhvervslivets byrder samt ord-
ningens paradokser, hvor den manglende sammenhæng mel-
lem dem, der betaler vederlaget, kopiering af musik og dem,
der modtager støttemidlerne, nødvendiggør ikke blot en ju-
stering, men en egentlig afskaffelse af ordningen.
Ordningen er indrettet til et marked, der ikke eksisterer
længere, og er i dag blot en urimelig afgift på en række dan-
ske virksomheder. Ordningen opkræver afgifter fra de for-
kerte og indbringer et relativt lille provenu i forhold til om-
kostningerne ved administration af såvel indbetalingen af
vederlagene for virksomhedernes vedkommende og udbeta-
lingen af vederlagene for ordningens modtageres vedkom-
mende.
Kort om ordningen
Blankbåndsordningen, der blev indført i 1993, har hjem-
mel i ophavsretsloven og opkræver vederlag ved salg af
blanke medier til lagring af musik og video, bl.a. cd’er og
dvd’er. Samtidig er der en separat vederlagsordning for usb-
nøgler, eftersom indhold på disse kan tilføjes og slettes,
hvorfor dette vederlag også opkræves på usb-nøgler, der ud-
deles gratis i forbindelse med eksempelvis reklamefremstød.
Kun usb-nøgler med låst indhold er undtaget. Ordningen
omfatter ikke lagringsmedier, som er indbygget i f.eks.
mp3-afspillere, smartphones, tablets, harddiske el. lign.
Ordningen medfører en stykafgift på føromtalte blanke
medier, eksempelvis mere end 2 kr. per cd, mere end 3 kr.
per dvd og mere end 5 kr. per usb-nøgle. Satserne bliver
automatisk opjusteret efter satsreguleringsprocenten. Ord-
ningen blev sidst justeret i 2006, da man nedsatte stykafgif-
ten på dvd’er markant i lyset af grænsehandelen med blanke
medier. Køb og import af blanke medier omfattet af vederla-
get skal registreres hos Copydan, men i de første år af det
nye årtusind medførte dette netop grænsehandel med blanke
cd’er og dvd’er i et ikke ubetydeligt omfang.
Ordningen er indført for at kompensere indehavere af op-
havsrettigheder for den lovlige kopiering af ophavsretligt
beskyttede værker inden for særlig musik og video, der kan
foretages på blanke medier. Vederlaget administreres af Co-
pydan KulturPlus, som fordeler midlerne mellem en række
foreninger og forbund.
Faldende provenu
De sidste mange år har der har været et betydeligt fald i
det provenu, som ordningen indbringer: I 1996 var provenu-
et 75,6 mio. kr., mens det i 2014 var faldet til 27,4 mio. kr.
Ordningens administration udgør 2,6 mio. kr. hos Copydan
KulturPlus, så det egentlige beløb, som i 2014 gik til rettig-
hedshavere og andre kulturprojekter, var 24,8 mio. kr. Efter-
hånden som provenuet falder, må det forventes, at admini-
strationsomkostningerne vil udgøre en stadig stigende andel
af ordningens provenu.
Overhalet af udviklingen
Det vedvarende fald i provenuet fra afgiften skyldes det
store fald i salget af fysiske medier til lagring. Salget af
blanke cd’er og dvd’er er faldet drastisk de sidste 10 år, og
det forventes, at den udvikling vil fortsætte. Udviklingen i
harddiskkapacitet og mulighederne for onlinelagring gør, at
behovet for lagring på fysiske medier i dag er langt mindre
end tidligere.
Samtidig har markedet grundlæggende ændret karakter.
Den fysiske distribution og lagring af musik og video er i
stort omfang blevet erstattet med onlinedistribution, indled-
ningsmæssigt i form af downloads af købte værker og deref-
ter i endnu højere grad i form af streamingtjenester til både
musik og video. Denne udvikling er godt på vej til stort set
at overflødiggøre privat lagring af musik og video på fysiske
medier.
Markedet og de teknologiske platforme er altså helt ander-
ledes end forudsætningerne ved den seneste justering af ord-
ningen i 2006, og der er intet grundlag for at antage, at ud-
viklingen herfra vil gå i retning af større salg af blanke me-
dier.
Byrder på erhvervslivet
I lyset af de omtalte forhold fremstår ordningen anakroni-
stisk, og ordningen giver administrative byrder for erhvervs-
livet, som ikke står mål med provenuet. Indberetning og be-
taling af afgift er forbundet med væsentlige administrative
omkostninger. Samtidig har afgiften den konsekvens, at der
er betydelige økonomiske fordele forbundet med køb af usb-
nøgler til reklameartikler f.eks. via nethandel, hvorved om-
sætningen går uden om danske virksomheder og undslipper
dansk afgift.
En af de ting, som blanke medier stadig anvendes til, er
reklame- og informationsfremstød, som virksomheder fore-
tager gennem uddeling af materiale på usb-nøgler med på-
trykt logo. Dette er en simpel form for deling af information,
som ordningen er med til at komplicere og fordyre. Med en
afgift på over 5 kr. pr. usb-nøgle, fordi de kan genbruges ef-
terfølgende, bliver det hastigt en betydelig omkostning for
virksomheder, der ønsker at udbrede kendskab til deres pro-
dukter eller tjenesteydelser via usb-nøgler.
Ordningens paradokser
Blankbåndsordningen indeholder en række paradokser,
der understreger, at ordningen bør afskaffes:
2
Ordningen skal kompensere kunsterne for lovlig kopie-
ring. Da kopiering til eget brug er lovlig, er denne lovlige
kopiering allerede indregnet i prisen på musik m.m., lige-
som anden lovlig anvendelse af musikken, herunder f.eks.
afspilning, er indregnet i prisen. Der er således reelt ikke
brug for kompensation.
Den teknologiske udvikling har ført til, at blanke medier,
herunder usb-nøgler, ikke længere anvendes til lagring af
musik m.m. Musik streames i stedet via internettet og lovli-
ge streamingstjenester. I det beskedne omfang, at privat lag-
ring af musik fortsat finder sted, vil det typisk ske på
smartphones, tablets og harddiske. Disse lagringsmedier er
alle fritaget for afgiften.
Ordningen koster erhvervslivet samlet over 50 mio. kr. i
vederlag samt administrative byrder. Dertil kommer admini-
strative byrder for det offentlige og for Copydan KulturPlus.
Omkostningerne ved ordningen er således omkring dobbelt
så store som de beløb, der reelt uddeles til kunstnere. Da
tanken med ordningen er at kompensere rettighedshaverne
for kopiering, bør midlerne fordeles blandt rettighedshaver-
ne, dvs. musikere og producenter m.fl. ud fra deres salgstal,
da det jo er mest sandsynligt, at kunstnere med stort salg af
musik og film oftest kopieres. Men midlerne fordeles i vir-
keligheden mellem en række foreninger og forbund, der kun
i begrænset omfang fordeler midlerne til de kunstnere, hvis
værker kopieres. Således anvendes f.eks. en tredjedel af
midlerne til en pulje, hvorfra kunstnere og producenter kan
søge støtte til nye projekter.
Der er således ingen sammenhæng i ordningen. Den skal
kompensere kunstnere for noget, der allerede er indregnet i
prisen på værkerne. Den pålægges medier, der ikke anven-
des til lagring af musik, mens de medier, der faktisk anven-
des hertil, ikke er pålagt afgiften. De virksomheder, der be-
taler afgiften, har ingen relation til kopiering af kunsternes
værker, og en uforholdsmæssig stor del af virksomhedernes
omkostninger går tabt i administration, inden de fordeles til
kunstnere og foreninger, der i øvrigt ikke har fået deres
kunst kopieret.
3
Skriftlig fremsættelse
Mette Bock (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en afskaffelse af
blankbåndsordningen.
(Beslutningsforslag nr. B 113)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4