Fremsat den 31. marts 2016 af Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18482

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B112/20151_B112_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 31. marts 2016 af Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om reform af folkekirkens økonomi
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016
    at fremlægge beregninger, der kan danne grundlag for for-
    slag, der kan sikre, at den del af folkekirkens økonomi, der
    relaterer sig til forkyndelse, adskilles fra statens økonomi,
    således at f.eks. præstelønninger finansieres fuldt ud af kir-
    keskatten eller af andre af folkekirkens egne indtægter og
    ikke af generelt opkrævede skatter og afgifter. Samtidig på-
    lægger Folketinget regeringen at beregne størrelsen af et
    kommende ikkeøremærket bloktilskud, der udligner folke-
    kirkens administrative opgaver på det nuværende niveau og
    sikrer bevarelsen af den fælles kulturarv i form af f.eks.
    middelalderkirker og andre væsentlige historiske kirkelige
    objekter.
    Beslutningsforslag nr. B 112 Folketinget 2015-16
    AX018482
    Bemærkninger til forslaget
    Det følger af grundlovens § 4, at »Den evangelisk-luther-
    ske kirke er den danske folkekirke og understøttes som så-
    dan af staten«. Dette beslutningsforslag lægger ikke op til et
    opgør med grundlovens bestemmelse. I stedet adresseres det
    faktum, at borgere, der ikke definerer sig selv som kristne
    eller er medlemmer af folkekirken, oplever det som urime-
    ligt og ude af trit med grundlovens § 68, der bestemmer, at
    »Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden
    gudsdyrkelse end den, som er hans egen«, at de skal deltage
    i finansieringen af kristen forkyndelse, selv om de har valgt
    kirkeskatten fra. Det gør de i dag, bl.a fordi ca. 40 pct. af
    folkekirkepræsternes løn og hele deres pension samt fuld løn
    og pension til biskopperne finansieres af generelt opkrævede
    skatter og afgifter.
    I 2006 var 83,0 pct. af befolkningen medlem af folkekir-
    ken, mens tallet i 2016 er 79,6 pct., jf. tal fra Danmarks Sta-
    tistik i Informations artikel »Analyse: Ud med Gud! Nej, ik-
    ke af grundloven« fra den 3. marts 2016. Antallet af døbte er
    faldet til 64 pct. af en fødselsårgang, og Folkekirken oplever
    derfor en sivning af medlemmer på mere end 1/2 pct. om år-
    et.
    DR offentliggjorde den 29. februar 2016 en meningsmå-
    ling fra Epinion, der viste, at af 1.095 repræsentativt udvalg-
    te danskere over 18 år svarede 55 pct., at de er helt enige i
    eller enige i, at kirke og stat skal adskilles. Kun 16 pct. var
    uenige eller helt uenige, jf. DR’s artikel »Ny måling: Flertal
    vil adskille stat og kirke« fra den 29. februar 2016.
    Undersøgelsen er bemærkelsesværdig, idet den konklude-
    rer, at modstanden mod sammenblanding af kirke og stat går
    på tværs af alder og politisk tilhørsforhold. Det konkluderes
    således, at »61 procent af de 18 til 34-årige er helt enige el-
    ler enige i, at kirken skal adskilles fra staten, mens det gæl-
    der 56 procent af dem, der er over 56 år«, og at »49 procent
    af de borgerlige vælgere mener, at stat og kirke skal adskil-
    les, mens det gælder 63 procent af venstrefløjens vælgere«.
    Selv om dette forslag hverken gør op med eksistensen af
    en grundlovsfæstet folkekirke eller lægger op til en fuld ad-
    skillelse af kirke og stat, er det vigtigt for forslagsstillerne at
    komme udviklingen og de bekymringer, den er udtryk for, i
    møde. Forslaget lægger derfor op til, at der efter grundigt
    analysearbejde foretages en finansieringsreform af folkekir-
    ken, så de af kirkens aktiviteter, der er orienteret mod folke-
    kirken som trossamfund, finansieres af kirkeskattebetalere,
    mens de aktiviteter, hvor kirken løser konkrete opgaver for
    staten, og hvor den fælles kulturarv beskyttes og bevares for
    eftertiden, finansieres af den samlede danske befolkning,
    idet almenvældet kan siges at have interesse i disse.
    Forslaget er sammensat således, at der fortsat er plads til
    decentralt besluttede prioriteringer i folkekirken.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mette Bock (LA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om reform af folkekirkens
    økonomi.
    (Beslutningsforslag nr. B 112)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3