Fremsat den 31. marts 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)

Fremsat den 31. marts 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)
Forslag
til
Lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om
beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
(Ændring af sammensætningen af beredskabskommissioner, hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over
landegrænserne, ændring af bestemmelse om brandsyn m.v.)
§ 1
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10.
juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt.,
ændres »krigshandlinger« til: »terror- og krigshandlinger«.
2. § 3 affattes således:
Ȥ 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at Beredskabs-
styrelsen efter anmodning kan indsættes på Færøerne, i
Grønland eller i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfø-
rer alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for
personer, ejendom eller miljøet.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan endvidere bestemme, at
udenlandske redningstjenester kan indsættes i Danmark i til-
fælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller ud-
gør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljø-
et.
Stk. 3. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med statslige
og regionale udenlandske redningstjenester i de grænsenære
områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulyk-
ker m.v.«
3. § 5, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Beredskabsstyrelsen skal udarbejde en plan for
koordination og samarbejde mellem de myndigheder, der
har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i tilfælde af en nuklear ulykke.
Stk. 3. Planen, jf. stk. 2, skal revideres i det omfang, ud-
viklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjer-
de år.«
4. I § 9, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:
»Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevil-
lingsspørgsmål.«
5. I § 9, stk. 2, indsættes som 7. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medar-
bejderrepræsentanter som medlem af beredskabskommissio-
nen.«
6. I § 10, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevil-
lingsspørgsmål.«
7. I § 10, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:
»Kommunalbestyrelserne kan samlet udpege en eller flere
medarbejderrepræsentanter som medlem af den fælles be-
redskabskommission.«
8. Efter § 10 indsættes før overskriften:
»§ 11. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale
udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om
ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale
udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om
ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.«
9. I § 12 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kom-
munalbestyrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsæt-
tes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette
kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser.«
10. § 13, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
11. I § 14 indsættes efter »virksomhed,«: »alarmering,«.
Lovforslag nr. L 167 Folketinget 2015-16
Forsvarsmin.
AG000697
12. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om udar-
bejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af
det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabs-
styrelsen skal udtale sig om forslaget til plan, og at Bered-
skabsstyrelsens udtalelse skal forelægges kommunalbesty-
relsen.«
13. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan i tilfælde af større ulykker
og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, pålægge
kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale rednings-
beredskab uden for eget udrykningsområde.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
15. § 23 a affattes således:
Ȥ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal
opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne
ved tilslutning til og overvågning af brandtekniske installati-
oner, der i henhold til lovgivningen er etableret med auto-
matisk alarmoverførsel til redningsberedskabet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal
opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne
for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer i for-
bindelse med de i stk. 1 nævnte anlæg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrernes stør-
relse svarende til de faktiske omkostninger, som redningsbe-
redskabet har i forbindelse med tilslutning til og overvåg-
ning af brandtekniske installationer samt ved udrykning til
blinde alarmer.«
16. I § 36, stk. 1, indsættes efter »oplag«: », af særlige lager-
bygninger«.
17. Efter § 69 indsættes:
Ȥ 69 a. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og ka-
pitel 16 finder tilsvarende anvendelse, når forholdet er begå-
et mod eller af personel fra et andet lands redningstjeneste
under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark i henhold
til multilaterale eller bilaterale aftaler efter § 3, stk. 3, eller
aftaler mellem lokale myndigheder i de grænsenære områ-
der efter § 11, stk. 1.
Stk. 2. Erstatning for skade, der forvoldes af personel fra
et andet lands redningstjeneste under udførelse af bered-
skabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har
rekvireret den udenlandske assistance.«
§ 2
I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af
20. august 2003, foretages følgende ændring:
1. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine befø-
jelser efter denne lov til beredskabskommissionen, jf. bered-
skabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommis-
sion, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«
§ 3
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1616 af 10. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 36, stk. 2, indsættes efter »bekæmpelses- og sanerings-
foranstaltninger mellem havnebestyrelsen,«: »den fælles be-
redskabskommission,«
2. Efter § 37 indsættes i kapitel 11:
»§ 37 a. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine befø-
jelser og pligter efter dette kapitel til beredskabskommissio-
nen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles bered-
skabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«
§ 4
I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved
lov nr. 267 af 25. marts 2014 og § 40 i lov nr. 525 af 29.
april 2015, foretages følgende ændring:
1. Efter § 6 b indsættes:
»§ 6 c. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjel-
ser efter denne lov til beredskabskommissionen, jf. bered-
skabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommis-
sion, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændring af sammensætningen af beredskabskommissionen m.v.
2.2. Fri disponering
2.3. Hjemmel i relation til koordinering af assistancemuligheder på tværs af landet
2.4. Operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne
2.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til behandling af Beredskabsstyrelsens udtalelse om planen for den
risikobaserede dimensionering m.v.
2.6. Ændring af brandsynsbestemmelse
2.7. Hjemmel til at indsætte Beredskabsstyrelsen på Færøerne og i Grønland
2.8. Det nukleare beredskabs opgaver
2.9. Gebyr for tilslutning til og overvågning af lovpligtige automatiske brandtekniske installationer m.v.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der har gennem en årrække været fokus på, at redningsbe-
redskabet skal indrettes effektivt, og at komponenterne i
redningsberedskabet – det kommunale redningsberedskab
og det statslige redningsberedskab – skal supplere hinanden
på bedst mulig vis. Hovedformålet med lovforslaget er på
den baggrund at udmønte visse af de anbefalinger, som
fremgår af rapporten fra Redningsberedskabets Strukturud-
valg, der blev afgivet i august 2014. Dette udvalg blev ned-
sat som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet
2013-14. Flere af anbefalingerne forudsætter ændringer af
beredskabsloven.
Det er således et hovedsigte med lovforslaget at sikre en
lovmæssig ramme for de nye fælleskommunale beredskabs-
enheder, herunder ved at skabe mere fleksible rammer for
sammensætningen af beredskabskommissionerne i de fæl-
leskommunale beredskabsenheder. Samtidig fokuseres der i
lovforslaget på en række områder på en mere effektiv ar-
bejdsdeling, herunder at udnytte mulighederne for anvendel-
se af redningsberedskabets ressourcer lokalt på tværs af de
kommunale redningsberedskaber og nationalt i forbindelse
med større, sjældent forekommende ulykker og katastrofer.
Herudover omhandler lovforslaget Beredskabsstyrelsens
rolle som sektoransvarlig myndighed på beredskabsområdet
og styrelsens koordinerende opgaver, der understøtter det
samlede redningsberedskab, herunder ressourcedisponering
og indsættelse. Endvidere præciseres de statslige specialop-
gaver i forhold til det nukleare beredskab samt muligheden
for indsættelse af Beredskabsstyrelsens kapaciteter på Fæ-
røerne og i Grønland, bl.a. for at kunne indgå i den arktiske
beredskabsstyrke.
Som en konsekvens af de omfattende omlægninger i det
kommunale redningsberedskab indeholder lovforslaget lige-
ledes en bestemmelse, som giver forsvarsministeren mulig-
hed for at fastsætte regler om udarbejdelse af planer for det
kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabssty-
relsens udtalelse om et forslag til plan for den risikobaserede
dimensionering af det kommunale redningsberedskab skal
forelægges kommunalbestyrelsen.
Lovforslaget indeholder desuden en række bestemmelser,
der på forskellig vis understøtter det aktuelle fokus på at sik-
re fagligt hensigtsmæssige og omkostningseffektive løsnin-
ger, herunder mulighed for gensidigt operativt samarbejde
hen over landegrænserne såvel på statsligt som på lokalt ni-
veau.
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om ændring
af beskyttelsesrumsloven, havmiljøloven og fyrværkerilo-
ven, da en ændring af disse love er en forudsætning for gen-
nemførelsen af aftalen mellem regeringen og KL om kom-
munernes økonomi for 2015.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændring af sammensætningen af
beredskabskommissionen m.v.
Efter beredskabslovens §§ 9 og 10 er politidirektøren født
medlem af beredskabskommissionen eller den fælles bered-
skabskommission.
KL har peget på, at politidirektøren ikke er undergivet
kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, og at det der-
for kan være hensigtsmæssigt i loven at præcisere, at politi-
direktøren ikke har stemmeret i kommunale bevillings-
spørgsmål.
Det foreslås derfor i §§ 9, stk. 2, og 10, stk. 2, at indsætte
bestemmelser om, at politidirektøren ikke har stemmeret i
3
kommunale bevillingsspørgsmål. (Lovforslagets § 1, nr. 4
og 6).
KL har endvidere peget på, at hensynet til samarbejdet i
redningsberedskaberne taler for at åbne mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan udpege medarbejderrepræsentan-
ter som medlem af beredskabskommissionen. I samordnede
redningsberedskaber vil det være hensigtsmæssigt, at de del-
tagende kommunalbestyrelser udpeger en eller flere medar-
bejderrepræsentanter til den fælles beredskabskommission.
Det foreslås derfor, at der i § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, ind-
sættes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan udpege en
eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af bered-
skabskommissionen eller den fælles beredskabskommission.
(Lovforslagets § 1, nr. 5 og 7).
2.2. Fri disponering
I henhold til beredskabslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal det
kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig ind-
sats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulyk-
ker og katastrofer, herunder krigshandlinger.
Forsvarsministeriet skal bemærke, at det kommunale red-
ningsberedskabs kapaciteter i dag som udgangspunkt dispo-
neres inden for geografisk afgrænsede områder. Der er ty-
pisk tale om kommunegrænserne eller grænserne for de
kommunale samarbejder. Der er således ikke sikkerhed for,
at det er de nærmeste relevante ressourcer, der automatisk
disponeres til en konkret hændelse.
Redningsberedskabets Strukturudvalg har anbefalet, at
redningsberedskabet baseres på fri disponering, dvs. at nær-
meste relevante ressource tilkaldes ved alarmering, således
at borgeren sikres den hurtigste hjælp. Det vurderes således,
at der kan opnås effektiviseringer ved, at den udrykningsen-
hed, der er placeret nærmest skadestedet, uanset om skade-
stedet befinder sig i naboberedskabets udrykningsområde,
rykker ud.
Princippet om fri disponering er relevant ved de daglig-
dags hændelser, som ikke kræver specialmateriel eller
mandskab med specialkompetencer. Der er således ikke tale
om at indføre fri disponering i de situationer, hvor den tek-
niske leder af indsatsen tilkalder assistance efter beredskabs-
lovens § 18, stk. 2.
Det foreslås på den baggrund, at forsvarsministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
skal sikre, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste
relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og
materiel uafhængigt af kommunegrænser. (Lovforslagets §
1, nr. 9).
2.3. Hjemmel i relation til koordinering af
assistancemuligheder på tværs af landet
Redningsberedskabets Strukturudvalg anførte i sin rap-
port, at det er udvalgets opfattelse, at hjemlen til koordineret
og prioriteret indsættelse af det kommunale redningsbered-
skab ud over den almindelige mellemkommunale bistand ef-
ter beredskabslovens § 18, stk. 1, bør styrkes, således at en
overordnet national myndighed kan kræve redningsbered-
skabets kapaciteter indsat uden for eget og naboudryknings-
området. Anbefalingen er begrundet i, at den gældende § 18,
stk. 1, ifølge forarbejderne er en mulighed, der kun tænkes
anvendt under krigsforhold eller i særlige katastrofesituatio-
ner.
Det foreslås derfor at tilvejebringe hjemmel til, at for-
svarsministeren i tilfælde af større ulykker og katastrofer,
herunder terror- og krigshandlinger, kan pålægge kommu-
nalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsbered-
skab uden for eget udrykningsområde. I praksis forventes
hjemlen udmøntet ved, at forsvarsministeren delegerer kom-
petencen til Beredskabsstyrelsen, som via sin rolle som
statslig myndighed inden for redningsberedskabet allerede
har erfaring med håndtering af større og/eller flere samtidige
indsatser, ligesom Beredskabsstyrelsen har det nationale
overblik over både de statslige og kommunale ressourcer in-
den for redningsberedskabet, som kræves for på en hensigts-
mæssig måde at kunne indsætte enheder fra de kommunale
redningsberedskaber uden for eget udrykningsområde. (Lov-
forslagets § 1, nr. 13).
2.4. Operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over
landegrænserne
Af beredskabslovens § 3 fremgår, at forsvarsministeren
kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i ud-
landet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade
på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom
eller miljøet.
Bestemmelsen tjener til at opfylde Danmarks internationa-
le forpligtelser og sigter på indsættelse af det statslige red-
ningsberedskab. Beredskabsloven regulerer ikke spørgsmå-
let om gensidigt operativt samarbejde på beredskabsområdet
på kommunalt niveau hen over landegrænserne.
En arbejdsgruppe nedsat af Beredskabsstyrelsen efter be-
myndigelse fra Forsvarsministeriet bestående af repræsen-
tanter for Sundhedsstyrelsen, Rigspolitiet, KL, Københavns
Brandvæsen, Tønder Kommune, Beredskabsforbundet og
Beredskabsstyrelsen har i en redegørelse af 29. oktober
2015 redegjort for gældende regler og aftaler om gensidigt
operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over lande-
grænserne. Arbejdsgruppen har fremsat en række anbefalin-
ger, herunder bl.a. at der søges tilvejebragt en hjemmel i be-
redskabsloven, som sikrer, at det gensidige operative samar-
bejde på kommunalt niveau hen over landegrænserne kan
fortsætte, at der tilvejebringes en hjemmel til, at forsvarsmi-
nisteren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at indgå af-
tale med statslige og regionale udenlandske redningstjene-
ster i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assi-
stance i tilfælde af ulykker, at der tilvejebringes en hjemmel
til, at vold eller trusler om vold mod udenlandske brandfolk,
der opererer på dansk grund under en fælles indsats med det
kommunale redningsberedskab, kan straffes i henhold til
straffelovens § 119, stk. 1 (skærpet straf), samt at der tilve-
jebringes en hjemmel til, at erstatning for skade, der forvol-
des af personel fra et andet land under udførelse af bered-
skabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har
4
rekvireret den udenlandske assistance. Indgåede aftaler skal
overholde gældende regler på området.
Med lovforslaget tilvejebringes de fornødne lovhjemler i
overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger. (Lov-
forslagets § 1, nr. 2, 8 og 17).
2.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til
behandling af Beredskabsstyrelsens udtalelse om planen for
den risikobaserede dimensionering m.v.
Efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005
om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimension-
eringsbekendtgørelsen) skal kommunalbestyrelsen udarbej-
de en plan for den risikobaserede dimensionering af kom-
munens redningsberedskab, som skal indgå i den plan for
kommunens beredskab, der udarbejdes i henhold til bered-
skabslovens § 25.
Beredskabskommissionen eller en fælles beredskabskom-
mission skal indhente en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen
til et forslag til plan for den risikobaserede dimensionering
af redningsberedskabet, inden planforslaget forelægges
kommunalbestyrelsen. Der er imidlertid ikke fastsat bestem-
melser om, at kommunalbestyrelsen skal have forelagt Be-
redskabsstyrelsens udtalelse.
En gennemgang af kommunernes dimensioneringsplaner
for planperioderne 2006-2009 og 2010-2013 foretaget af
Beredskabsstyrelsen har vist, at kommunerne kun i begræn-
set omfang har indarbejdet Beredskabsstyrelsens forslag i de
planer, der er forelagt kommunalbestyrelsen.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke i § 14, hvori
det fastsættes, at styrelsens udtalelse skal forelægges kom-
munalbestyrelsen. (Lovforslagets § 1, nr. 12).
Beredskabsstyrelsen vil herefter som led i sin tilsynsvirk-
somhed få bedre mulighed for at følge op på sager, hvor
kommunen ikke forholder sig til styrelsens bemærkninger til
planforslag. I tilfælde, hvor styrelsens udtalelse herefter ikke
forelægges for kommunalbestyrelsen, vil styrelsen kunne
indbringe sagen for det kommunale tilsyn.
Planen for den risikobaserede dimensionering vil fortsat
skulle godkendes af kommunalbestyrelserne i den enkelte
samordning.
Det foreslås endvidere, at planen for den risikobaserede
dimensionering af redningsberedskabet ikke længere skal
indgå i kommunens generelle beredskabsplan i henhold til
beredskabslovens § 25, idet der etableres en fælles plan for
den risikobaserede dimensionering i de nye og større kom-
munale enheder (samordninger). Som konsekvens heraf
foreslås det at tydeliggøre, at forsvarsministeren fortsat fast-
sætter regler om udarbejdelse af planer for den risikobasere-
de dimensionering af det kommunale redningsberedskab.
Efter bemærkningerne til beredskabslovens § 25 (Folke-
tingstidende 1992/1993, Tillæg A s. 4225) skal den kommu-
nale beredskabsplan omfatte en alarmeringsplan for red-
ningsberedskabet. Da planen for den risikobaserede dimen-
sionering af redningsberedskabet med forslaget ikke længere
foreslås at være en del af kommunens generelle beredskabs-
plan, jf. ovenfor, findes det nødvendigt, at pligten til at udar-
bejde en plan for alarmering af redningsberedskabet indgår i
de planer, som forsvarsministeren fastsætter regler om i
medfør af beredskabslovens § 14.
Det foreslås derfor, at der i beredskabslovens § 14 tilveje-
bringes en hjemmel til, at forsvarsministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler om det kommunale redningsberedskabs
organisation, virksomhed, materiel og dimensionering også
omfatter alarmering af redningsberedskabet. (Lovforslagets
§ 1, nr. 11).
2.6. Ændring af brandsynsbestemmelsen
Ifølge beredskabslovens § 36, stk. 1, foretager kommunal-
bestyrelsen brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger,
af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige
bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner.
Højlagre (lagre, hvor stablingshøjden overstiger 8 meter)
og visse andre lagerbygninger med almindeligt oplag vil ef-
ter en igangværende revision af bygningsreglementet ikke
længere brandmæssigt være reguleret af beredskabslovgiv-
ningen. Disse lagerbygninger vil derfor ikke længere være
omfattet af tekniske forskrifter udstedt i medfør af bered-
skabsloven, og de vil derfor heller ikke længere være omfat-
tet af begrebet brandfarlige bygninger og oplag i bestemmel-
sen om brandsyn i beredskabslovens § 36, stk. 1.
Der foreslås derfor en ændring af reglerne om brandsyn i
beredskabslovens § 36, stk. 1, som sikrer, at lagerbygninger,
der i dag er omfattet af regler fastsat i medfør af beredskabs-
loven, men som i fremtiden alene vil blive reguleret i bygge-
lovgivningen, fortsat skal brandsynes.
Der tilføjes derfor en ny betegnelse for lagerbygningerne
(»særlige lagerbygninger«) i opremsningen af brandsyns-
pligtige objekter i § 36, stk. 1. (Lovforslagets § 1, nr. 16).
Der tilsigtes ingen ændringer af de forhold, der hidtil er
blevet påset m.v. i forbindelse med et brandsyn. Der skal så-
ledes ved brandsyn også påses de regler, der efter samlingen
af visse regler fremover henhører under byggelovgivningen.
Et påbud eller et forbud vil fortsat ske med hjemmel i bered-
skabslovgivningen, dvs. bekendtgørelsen om brandsyn.
2.7. Hjemmel til at indsætte Beredskabsstyrelsen på
Færøerne og i Grønland
Ifølge § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at rednings-
beredskabet skal indsættes i udlandet i tilfælde af katastro-
fer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhæn-
gende fare for personer, ejendom eller miljøet.
Det grønlandske redningsberedskab er et selvstyreanlig-
gende, jf. inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om rednings-
beredskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsfore-
byggende foranstaltninger. For Færøernes vedkommende
gælder, at de færøske myndigheder i henhold til lov nr. 578
af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af
sager og sagsområder (overtagelsesloven) har overtaget
sagsområdet »det civile beredskab«.
I forbindelse med Færøernes og Grønlands hjemtagelse af
ansvaret for redningsberedskabet er der ikke i den gældende
bestemmelse i beredskabslovens § 3 taget højde for en even-
5
tuel indsats fra redningsberedskabet i Danmark til de øvrige
dele af Rigsfællesskabet. På nuværende tidspunkt beror
hjemlen derfor på en udvidende fortolkning af ordlyden »i
udlandet« i beredskabslovens § 3.
Beredskabsstyrelsen har således ikke pligt til at kunne as-
sistere ved større ulykker og katastrofer i Grønland og på
Færøerne og har efter § 3 ikke hjemmel dertil. På den bag-
grund foreslås bestemmelsen i § 3 omformuleret, således at
der etableres en hjemmel for forsvarsministeren til at be-
stemme, at Beredskabsstyrelsen efter anmodning kan ind-
sættes i Grønland og på Færøerne i tilfælde af katastrofer,
der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende
fare for personer, ejendom eller miljøet.
Der er endvidere i bestemmelsen indeholdt en præcisering
af, at det alene er Beredskabsstyrelsen, der kan indsættes in-
ternationalt samt i Grønland og på Færøerne, hvilket også er
afspejlet i formuleringen af bestemmelsens nye stk. 3. Dette
medfører ingen ændring i forhold til den nugældende prak-
sis, hvor såvel statsligt som kommunalt personel fra red-
ningsberedskabet kan indsættes til løsning af internationale
opgaver. Personel ansat i det kommunale redningsberedskab
kontraktansættes i Beredskabsstyrelsen ved denne type ud-
sendelser.
Forsvarsministeriet finder endvidere behov for at indføje
en bestemmelse om, at udenlandske redningstjenester kan
indsættes i Danmark efter forsvarsministerens nærmere be-
stemmelse i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig
skade på eller udgør en overhængende fare for personer,
ejendom eller miljøet.
Derfor foreslås indsat et nyt stk. 2, der tilvejebringer en
hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at uden-
landske redningstjenester vil kunne indsættes i Danmark i
tilsvarende situationer som nævnt i stk. 1. (Lovforslagets §
1, nr. 2).
Vedrørende forslaget til stk. 3 henvises der til de alminde-
lige bemærkninger, pkt. 2.4, om operativt arbejde på bered-
skabsområdet hen over landegrænser.
2.8. Det nukleare beredskabs opgaver
Beredskabslovens § 5, stk. 2, giver med den gældende af-
fattelse forsvarsministeren mulighed for at fastsætte regler
for redningsberedskabets organisation i tilfælde af uheld i
nukleare anlæg, herunder om opgavefordelingen og samar-
bejdet mellem henholdsvis det statslige og det kommunale
redningsberedskab og med hensyn til redningsberedskabets
virke i forhold til de øvrige myndigheder, der har opgaver i
beredskabet. Loven trådte i kraft den 1. januar 1993 (lov nr.
1054 af 23. december 1992).
Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen (jf.
Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s. 2860,
3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og
693 og Tillæg C s. 497), at forsvarsministeren kan bestem-
me, at Beredskabsstyrelsen får det overordnede ansvar for
planlægningen og ledelsen af det landsdækkende atombe-
redskab (nu det nukleare beredskab) inden for redningsbe-
redskabet. Af øvrige myndigheder, der har opgaver inden
for det nukleare beredskab, kan nævnes politiet. Det fremgår
videre, at der ved uheld i nukleare anlæg vil være behov for
en landsdækkende ledelsesstruktur, idet indsatsen i forbin-
delse med disse uheld kan være så omfattende, at det kræver
et specialberedskab på det centrale statslige niveau. Det
fremgår yderligere, at den daværende Civilforsvarsstyrelse
(i dag Beredskabsstyrelsen) i 1992 har udsendt en plan for
det landsdækkende nukleare beredskab, der fastlægger be-
redskabets organisation og de foranstaltninger, der skal kun-
ne iværksættes for at beskytte befolkningen i tilfælde af
uheld i nukleare anlæg. Bestemmelsen er ikke efterfølgende
udmøntet i regler.
Beredskabsstyrelsen varetager i dag det nukleare bered-
skab og er national nuklear myndighed, herunder udarbejder
styrelsen en nuklear beredskabsplan. Den nukleare bered-
skabsplan er i den aktuelle krisestyringsorganisation en del-
plan til hovedplanen for den Nationale Operative Stab
(NOST). Formålet med den nukleare beredskabsplan er at
skabe overblik over de involverede sektorers og NOST´ens
opgaver og ansvar ved uheld i nukleare anlæg, således at
varsling af befolkningen og en eventuel afhjælpende indsats
kan iværksættes hurtigst muligt.
Med forslaget præciseres Beredskabsstyrelsens planlæg-
ningsopgave for det nukleare beredskab, ligesom der skabes
tydeligere sammenhæng mellem Beredskabsstyrelsens rolle
i den aktuelle krisestyringsorganisation (NOST’en) og sty-
relsens ansvar efter beredskabsloven. (Lovforslagets § 1, nr.
3).
Præciseringen ændrer ikke ved sektoransvarsprincippet, jf.
beredskabslovens § 24, stk. 1, på det nukleare område, og de
enkelte ministre skal således hver inden for deres område
planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder nu-
kleare hændelser. Hver enkelt myndighed har således fortsat
det beredskabsmæssige ansvar inden for eget myndigheds-
område.
2.9. Gebyr for tilslutning til og overvågning af lovpligtige
automatiske brandtekniske installationer m.v.
Efter beredskabslovens § 23 a kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til
blinde alarmer fra brandtekniske installationer, der i henhold
til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel
til redningsberedskabet, skal opkræves et gebyr fra anlægse-
jeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen.
Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsæt-
tes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med ud-
rykning til blinde alarmer fra sådanne anlæg.
KL har foreslået, at der tilvejebringes lovhjemmel til, at
kommunerne, ud over et gebyr for redningsberedskabets ud-
rykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brand-
tekniske installationer, kan opkræve et gebyr for tilslutning
til kommunernes vagtcentraler samt et gebyr for redningsbe-
redskabets overvågning af sådanne anlæg fra vagtcentraler-
ne.
6
For at sikre en ensartethed i gebyrberegningerne foreslås
det samtidig, at beregningsprincipperne for gebyrfastsættel-
se ændres, så det fremover er kommunalbestyrelsen, der
fastsætter gebyret for tilslutning, overvågning og udrykning
til blinde alarmer ud fra de faktiske omkostninger.
Derfor foreslås i § 23 a indsat de fornødne hjemler. (Lov-
forslagets § 1, nr. 15).
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget sikrer en relevant lovmæssig ramme for de
nye fælleskommunale beredskabsenheder, herunder at nær-
meste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer
og materiel skal tilkaldes uafhængigt af kommunegrænser
eller grænser for de fælleskommunale redningsberedskaber
(samordninger).
De økonomiske konsekvenser ved etablering af nye og
større kommunale beredskabsenheder er udmøntet i aftalen
om kommunernes økonomi i 2015.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Hjemlen til opkrævning af gebyr for tilslutning til og
overvågning af lovpligtige automatiske brandalarmeringsan-
læg har ikke økonomiske konsekvenser, da kommunerne al-
lerede i dag opkræver gebyr for de udgifter, kommunerne
har hertil.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. januar
2016 til 17. februar 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Arbejdstilsynet, Be-
redskabsforbundet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske
Regioner, Falck Danmark A/S, Forbundet af Offentligt An-
satte (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), Færøernes Lands-
styre, Grønlands Selvstyre, KL, Landsklubben for Deltids-
ansatte Brandfolk og Sønderjyske Frivillige Brandværn.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget sikrer en relevant lovmæs-
sig ramme for de nye fælleskommunale
beredskabsenheder, herunder at nærme-
ste relevante udrykningsenhed med de
rette kompetencer og materiel skal til-
kaldes uafhængigt af kommunegrænser
eller grænser for de fælleskommunale
redningsberedskaber (samordninger).
De økonomiske konsekvenser ved etab-
lering af nye og større kommunale be-
redskabsenheder er udmøntet i aftalen
om kommunernes økonomi i 2015.
Lovforslaget sikrer en relevant lovmæs-
sig ramme for de nye fælleskommunale
beredskabsenheder, herunder at nærme-
ste relevante udrykningsenhed med de
rette kompetencer og materiel skal til-
kaldes uafhængigt af kommunegrænser
eller grænser for de fælleskommunale
redningsberedskaber (samordninger).
De økonomiske konsekvenser ved etab-
lering af nye og større kommunale be-
redskabsenheder er udmøntet i aftalen
om kommunernes økonomi i 2015.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Hjemlen til opkrævning af gebyr for til-
slutning til og overvågning af lovpligti-
ge automatiske brandalarmeringsanlæg
har ikke økonomiske konsekvenser, da
kommunerne allerede i dag opkræver
gebyr for de udgifter, kommunerne har
hertil.
Hjemlen til opkrævning af gebyr for til-
slutning til og overvågning af lovpligti-
ge automatiske brandalarmeringsanlæg
har ikke økonomiske konsekvenser, da
kommunerne allerede i dag opkræver
gebyr for de udgifter, kommunerne har
hertil.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for borge-
re
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1 og 2, at be-
stemmelserne finder anvendelse ved ulykker og katastrofer,
herunder krigshandlinger.
Det foreslås at tilføje terrorhandlinger til de nævnte be-
stemmelser i loven.
Inden for de senere år er terror blevet en fast del af risiko-
billedet og har en dimensionerende indvirkning på måden,
det samlede beredskab tilrettelægges på. Inden for rednings-
beredskabet planlægges der således allerede nu efter at kun-
ne afhjælpe konsekvenserne af terrorhandlinger.
Med tilføjelse af terrorhandlinger til de nævnte bestem-
melser ønskes lovbestemmelserne bragt i overensstemmelse
med den planlægning og afhjælpning, der allerede finder
sted i dag. Tilføjelsen har ikke til hensigt at ændre den alle-
rede eksisterende planlægnings- og afhjælpningsforpligtelse.
Baggrunden for forslaget om at tilføje terrorhandlinger til
redningsberedskabets opgaver er de seneste års trusselsvur-
deringer og terrorhændelser, både i Danmark og udlandet.
Til nr. 2
Ifølge § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at rednings-
beredskabet skal indsættes i udlandet i tilfælde af katastro-
fer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhæn-
gende fare for personer, ejendom eller miljøet.
Bestemmelsen giver forsvarsministeren mulighed for –
uden at der foreligger en forudgående aftale med anden stat
om gensidig bistand – at bestemme, at redningsberedskabet
skal indsættes i udlandet efter anmodning fra en anden stat
eller en international organisation.
Udgangspunktet for en indsættelse af det danske rednings-
beredskab i udlandet er som hidtil, at dette sker på frivillig
basis. I situationer, hvor der er behov for at indsætte ledende
personel og personel med viden inden for særlige områder,
kan der blive tale om at indsætte dette personel i medfør af
beredskabslovens § 49.
Med forslaget om at tilføje Færøerne og Grønland som
geografiske områder, hvor redningsberedskabet vil kunne
indsættes samt at præcisere, at det er Beredskabsstyrelsen,
der kan indsættes de pågældende steder, tilvejebringes en
hjemmel for forsvarsministeren til at bestemme, at Bered-
skabsstyrelsen kan indsættes i Grønland og på Færøerne i
tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller
udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller
miljøet. Som ved indsættelse i udlandet er det en forudsæt-
ning, at indsættelse i Grønland og på Færøerne sker efter an-
modning fra de kompetente myndigheder hhv. på Færøerne
og i Grønland. Dette er præciseret i lovforslaget.
Forslaget om i beredskabslovens § 3 at indføje Færøerne
og Grønland skal sikre, at der i beredskabsloven er en hjem-
mel til, at Beredskabsstyrelsen kan yde assistance til Fæ-
røerne og Grønland, herunder bl.a. gennem deltagelse i Ark-
tisk Beredskabsstyrke. (Lovforslagets § 1, nr. 2).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.7.
Med forslaget til et nyt § 3, stk. 2, tilvejebringes hjemmel
til, at forsvarsministeren kan bestemme, at udenlandske red-
ningstjenester vil kunne indsættes i Danmark i tilsvarende
situationer som nævnt ovenfor.
Med forslaget til § 3, stk. 3, tilvejebringes hjemmel til, at
Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med udenlandske
statslige og regionale redningstjenester i de grænsenære om-
råder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker
m.v. Herved tilvejebringes en hjemmel til, at Beredskabssty-
relsen kan indgå aftale med f.eks. det statslige tyske Techni-
sches Hilfswerk (THW) om gensidigt operativt samarbejde
hen over den dansk-tyske grænse. I praksis vil der være tale
om, at Beredskabsstyrelsen vil kunne trække på mandskabs-
og materielle ressourcer fra THW’s operative afdelinger,
som ligger tæt på den danske grænse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.4 og 2.7.
Til nr. 3
Med forslaget i § 5, stk. 2, præciseres Beredskabsstyrel-
sens planlægningsansvar for det nukleare beredskab, dvs.
den koordinerende planlægning af de samlede opgaver in-
den for det nukleare beredskab.
Præciseringen ændrer ikke ved sektoransvarsprincippet, jf.
beredskabslovens § 24, stk. 1, på det nukleare område, og de
enkelte ministre skal således hver inden for deres område
planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder nu-
kleare hændelser. Hver enkelt myndighed har således fortsat
det beredskabsmæssige ansvar inden for eget myndigheds-
område.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.8.
Tilføjelsen i § 5, stk. 3, om, at planen skal revideres i det
omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én
gang hvert fjerde år, hænger sammen med, at der ved æn-
dringen i 2014 af beredskabslovens § 24 blev indført en til-
svarende forpligtelse til at revidere de generelle beredskabs-
planer, jf. § 24. Formålet med indførelse af en sådan forplig-
telse for den nukleare beredskabsplan er at fremme en ensar-
tet revision af beredskabsplaner.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.8.
Til nr. 4 og 6
Efter de gældende regler er politidirektøren født medlem
af beredskabskommissionen henholdsvis den fælles bered-
skabskommission. Politidirektørens kompetence er ikke
nærmere reguleret.
8
Med forslaget om, at politidirektøren ikke har stemmeret i
kommunale bevillingsspørgsmål, lovfæstes den praksis, der
har været gældende på området.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 5
Efter beredskabslovens § 9, stk. 2, skal kommunalbesty-
relsen udpege en repræsentant for de frivillige som observa-
tør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en re-
præsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.
Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanter i beredskabs-
kommissionen er ikke reguleret.
Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at kommunal-
bestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsen-
tanter som medlem af beredskabskommissionen.
Forslaget er begrundet i hensynet til samarbejdet i de
kommunale redningsberedskaber.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 7
Efter beredskabslovens § 10, stk. 2, skal kommunalbesty-
relsen udpege en repræsentant for de frivillige som observa-
tør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår
en repræsentant for de frivillige som medlem af den fælles
beredskabskommissionen.
Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanter i den fælles
beredskabskommission er ikke reguleret.
Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at kommunal-
bestyrelserne samlet kan udpege en eller flere medarbejder-
repræsentanter som medlem af den fælles beredskabskom-
mission.
Forslaget er begrundet i hensynet til samarbejdet i de fæl-
les kommunale redningsberedskaber.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 8
Operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over lan-
degrænser på kommunalt niveau er ikke reguleret i bered-
skabsloven.
Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at der under
hensyntagen til de gældende regler på området kan indgås
aftaler mellem beredskabsmyndigheder på kommunalt ni-
veau om gensidigt operativt samarbejde henover landegræn-
ser.
Forslaget er begrundet i, at der i praksis allerede foregår et
sådant samarbejde mellem danske og tyske samt danske og
svenske brandvæsener.
Med forslaget får forsvarsministeren også hjemmel til at
kunne fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen
kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i
de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i
tilfælde af ulykker m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.4.
Til nr. 9
Efter beredskabslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal det kom-
munale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats
mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og
katastrofer, herunder krigshandlinger. Beredskabsloven in-
deholder ikke regler om, hvordan kommunerne skal dispo-
nere udrykninger uden for eget udrykningsområde og sikrer
dermed ikke, at der sker udrykning med nærmeste relevante
kapacitet.
Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvars-
ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
skal sikre, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste
relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og
materiel uafhængigt af kommunegrænser. Udmøntningen af
bestemmelsen vil ske under inddragelse af KL. Bemyndigel-
sen vil blive udmøntet ved en ændring af bekendtgørelse nr.
765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt red-
ningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen).
Forslaget har baggrund i anbefalinger fra Redningsbered-
skabets Strukturudvalg.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 10
Den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt., om, at aftaler efter §
13, stk. 1, skal fremgå af delplanen for det kommunale red-
ningsberedskab (planen for den risikobaserede dimensione-
ring) foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne ne-
denfor til forslagets nr. 12.
Til nr. 11
Som der er redegjort for under de almindelige bemærknin-
ger pkt. 2.5, skal den kommunale beredskabsplan efter for-
arbejderne til beredskabslovens § 25 omfatte en alarme-
ringsplan for redningsberedskabet.
Med forslaget præciseres, at ministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om det kommunale redningsberedskabs
organisation, virksomhed, materiel og dimensionering også
omfatter regler om alarmering af redningsberedskabet.
Med lovforslaget vil planen for den risikobaserede dimen-
sionering af redningsberedskabet ikke længere indgå i de en-
kelte kommuners beredskabsplaner efter § 25. Alarmerings-
planen skal derfor fremgå af planen for den risikobaserede
dimensionering, som fremover vil være en selvstændig plan.
Til nr. 12
Efter beredskabslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal kommu-
nalbestyrelsens aftaler med andre om at udføre opgaver in-
den for kommunens redningsberedskab fremgå af delplanen
for det kommunale redningsberedskab.
9
Forslaget ovenfor under nr. 10 om ophævelse af § 13, stk.
1, 2. pkt., indebærer, at planen for den risikobaserede di-
mensionering af redningsberedskabet ikke længere indgår i
kommunalbestyrelsens plan for kommunens beredskab efter
beredskabslovens § 25.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om udarbejdelse af
planer for den risikobaserede dimensionering af det kommu-
nale redningsberedskab vil fortsat blive udmøntet i bekendt-
gørelsen om risikobaseret dimensionering af det kommunale
redningsberedskab. Det vil af bekendtgørelsen komme til at
fremgå, at planen for den risikobaserede dimensionering af
redningsberedskabet skal godkendes af kommunalbestyrel-
sen eller i et samordnet redningsberedskab af de deltagende
kommunalbestyrelser i et møde.
Forslaget om, at Beredskabsstyrelsens udtalelse om pla-
nen om risikobaseret dimensionering skal forelægges kom-
munalbestyrelsen, svarer til gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.5.
Til nr. 13
Efter de gældende regler i beredskabslovens § 18, stk. 1,
kan forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse kræve
en anden kommunalbestyrelses redningsberedskab (mellem-
kommunal bistand) eller private redningsvæsener stillet til
rådighed for kommunens redningsberedskab.
Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende
1992/93, Tillæg A s. 4225) forventes muligheden i § 18, stk.
1, alene anvendt under krigsforhold og i særlige katastrofe-
tilfælde, f.eks. i tilfælde af uheld i nukleare anlæg.
Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvars-
ministeren også i tilfælde af større ulykker og katastrofer,
herunder terror- og krigshandlinger, kan pålægge kommu-
nalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsbered-
skab uden for eget udrykningsområde.
Forslaget har baggrund i, at det i rapporten fra Rednings-
beredskabets Strukturudvalg anbefales, at hjemlen til koor-
dineret og prioriteret indsættelse af det kommunale red-
ningsberedskab ud over den almindelige mellemkommunale
bistand efter beredskabslovens § 18 bør styrkes, således at
en statslig myndighed kan kræve redningsberedskabets ka-
paciteter indsat uden for eget udrykningsområde. I praksis
forventes hjemlen udmøntet ved, at forsvarsministeren dele-
gerer kompetencen til Beredskabsstyrelsen, som via sin rolle
som statslig myndighed inden for redningsberedskabet alle-
rede har erfaring med håndtering af større og/eller flere sam-
tidige indsatser. En sådan bemyndigelse har forsvarsministe-
ren givet til Beredskabsstyrelsen i forhold til beredskabslo-
vens § 18, stk. 1, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar
1994 om tilsynet med det kommunale redningsberedskab og
om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Bered-
skabsstyrelsen.
Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse kun vil
blive anvendt i tilfælde af sjældent forekommende ulykker
og katastrofer. Den foreslåede bestemmelse vil således ty-
pisk blive anvendt i situationer, hvor den nationale operative
stab er etableret, og en beslutning om at indsætte det kom-
munale redningsberedskab i medfør af den foreslåede nye
bestemmelse vil blive truffet i samråd med øvrige repræsen-
tanter i den nationale operative stab, og beføjelsen vil nor-
malt også – henset til bestemmelsens forventede snævre an-
vendelsesområde – blive anvendt efter drøftelse med For-
svarsministeriet.
Den foreslåede bestemmelse giver ikke anledning til en
ændring i kommunernes dimensionering, idet der ved an-
vendelse af bestemmelsen vil blive taget udgangspunkt i det
allerede eksisterende beredskab.
Med forslaget udmøntes Strukturudvalgets anbefaling om
at styrke hjemlen til koordineret og prioriteret indsættelse af
det kommunale redningsberedskab ud over den almindelige
mellemkommunale bistand efter beredskabsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.
Til nr. 14
Forslagets § 1, nr. 14, er en konsekvens af forslagets § 1,
nr. 13.
Til nr. 15
Efter § 23 a kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der
ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra
brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen
er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsbe-
redskabet, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækn-
ing af udgifter i forbindelse med udrykningen. Forsvarsmi-
nisteren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gen-
nemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til
blinde alarmer fra sådanne anlæg. Bestemmelsen blev indsat
ved lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabs-
loven, lov om orlov og lov om ferie.
Med forslaget tilvejebringes lovhjemmel til, at kommunal-
bestyrelsen, ud over et gebyr for redningsberedskabets ud-
rykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brand-
tekniske installationer, kan opkræve et gebyr fra anlægseje-
ren til dækning af omkostningerne ved tilslutning til og
overvågning af lovpligtige automatiske brandtekniske instal-
lationer.
Det foreslås, at det fremover er kommunalbestyrelsen, der
fastsætter gebyrernes størrelse svarende til de faktiske om-
kostninger, som redningsberedskabet har i forbindelse med
tilslutning og overvågning af brandtekniske installationer,
der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk
alarmoverførsel til redningsberedskabet samt ved udrykning
til blinde alarmer fra disse anlæg. Med forslaget ændres så-
ledes de beregningsprincipper, der hidtil har været gældende
i relation til gebyret for udrykning til blinde alarmer.
Ved fastlæggelse af gebyrets størrelse er det en forudsæt-
ning, at indtægterne ved gebyret og udgifterne forbundet
med de pågældende sagsområder nogenlunde ækvivalerer
hinanden i overensstemmelse med reglerne herfor. Kommu-
nerne bør således foretage et skøn på kvalificeret grundlag
over redningsberedskabets forventede udgifter i forbindelse
10
med hhv. tilslutning og overvågning af brandtekniske instal-
lationer og udrykning til blinde alarmer og fastlægge geby-
ret, så det svarer til udgifterne forbundet med opgaven.
Som en konsekvens af lovforslaget vil Forsvarsministeri-
ets bekendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr for
redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer blive op-
hævet.
Til nr. 16
Ifølge beredskabslovens § 36, stk. 1, foretager kommunal-
bestyrelsen brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger,
af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige
bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner.
Det følger af den foreslåede tilføjelse af »særlige lager-
bygninger« til opremsningen i beredskabslovens § 36, stk. 1,
at der fortsat vil være hjemmel til at foretage brandsyn af de
lagerbygninger, som i dag er reguleret af regler fastsat i
medfør af beredskabsloven, men som i fremtiden alene vil
blive reguleret i byggelovgivningen (bygningsreglementet).
»Særlige lagerbygninger« omfatter højlagre (lagre, hvor
stablingshøjden overstiger 8 meter) og visse andre lagre (la-
gerbygninger, hvori der opbevares tilsvarende varegrupper
som i højlagre).
Der er ikke tilsigtet en udvidelse af, hvad der påses ved
brandsyn, men alene, at de bygninger, der fremover alene vil
være omfattet af byggelovgivningen (bygningsreglementet),
stadig vil være omfattet af reglerne om brandsyn.
Ændringerne i bygningsreglementet forventes at træde i
kraft 1. juli 2016.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 17
Efter de gældende regler vil vold eller trusler om vold
mod dansk indsatspersonel kunne straffes efter straffelovens
§ 119, stk. 1 (skærpet straf). Vold eller trusler om vold mod
udenlandsk indsatspersonel under en indsats i Danmark vil
efter gældende ret alene kunne straffes efter de almindelige
voldsbestemmelser i straffeloven.
Som en konsekvens af forslaget om at skabe hjemmel til
operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over lande-
grænserne foreslås indsat som en ny § 69 a en bestemmelse
om bl.a. skærpet straf for forbrydelser mod udenlandsk per-
sonel, der udfører redningsberedskabsopgaver i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle
bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog
en forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit ind-
hold kan finde anvendelse. For eksempel vil straffelovens §
148 om den som har domsmyndighed eller anden offentlig
myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke kunne
anvendes på andre medlemsstaters embedsmænd. Det skyl-
des, at de aftaler der kan indgås efter de foreslåede bestem-
melser i § 1, nr. 2 (beredskabslovens § 3) og § 1, nr. 8 (be-
redskabslovens § 11) ikke giver mulighed for at tillægge
udenlandske embedsmænd sådanne beføjelser her i landet.
Med stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse om, at erstat-
ning for skade, der forvoldes af personel fra et andet lands
redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i
Danmark, betales af den myndighed, der har rekvireret den
udenlandske assistance. Baggrunden herfor er, at den uden-
landske assistance er indsat under instruktionsbeføjelse af
den rekvirerende danske myndighed, samt at en skadelidt ik-
ke skal have besvær med at få udbetalt erstatning fra uden-
landske myndigheder. Bestemmelsens foreslåede ordlyd
fremgår ligeledes af redegørelsen fra 2015 om gensidigt
operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over lande-
grænserne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.4.
Til § 2
Til nr. 1
Opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentli-
ge beskyttelsesrum varetages af kommunalbestyrelsen i hen-
hold til beskyttelsesrumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 732
af 20. august 2003. Loven indeholder ikke bestemmelser
svarende til bestemmelserne i beredskabsloven om, at kom-
munalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabs-
kommission eller en fælles beredskabskommission.
I praksis varetages den daglige administration af kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter beskyttelsesrumsloven af det
kommunale redningsberedskab.
På den baggrund – og efter ønske fra KL – foreslås indsat
en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge
sine beføjelser i henhold til loven til beredskabskommissio-
nen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat
efter reglerne i beredskabsloven.
Til § 3
Til nr. 1
I henhold til havmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616
af 10. december 2015, varetager kommunalbestyrelsen en
række opgaver vedrørende beredskab, herunder udarbejdelse
af beredskabsplaner for samt sanering af kyststrækninger i
tilfælde af olie- eller kemikalieforurening, udarbejdelse af
beredskabsplaner for samt bekæmpelse af forurening i hav-
ne m.v. Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til
bestemmelserne i beredskabsloven om, at kommunalbesty-
relsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommission
eller en fælles beredskabskommission.
I praksis varetages den daglige administration af kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter havmiljøloven af det kommu-
nale redningsberedskab.
Det forelås i lovens § 36, stk. 2 indføjet, at den fælles be-
redskabskommission indgår i fordelingen af udgifter til be-
redskab og bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger.
11
Nr. 2
Efter ønske fra KL foreslås indsat en bestemmelse om, at
kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser og plig-
ter i henhold til lovens kapitel 11 til beredskabskommissio-
nen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat
efter reglerne i beredskabsloven.
Såfremt den fælles beredskabskommission udarbejder be-
redskabsplaner, vil disse blive samordnet på samme vis som
de kommunale beredskabsplaner i henhold til § 35, stk. 5.
Til § 4
Til nr. 1
I henhold til lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske ar-
tikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som
ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014 og § 40 i lov nr.
525 af 29. april 2015, varetager kommunalbestyrelsen en
række opgaver, herunder bl.a. ved at give tilladelse til opbe-
varing af fyrværkeri og foretage kontrol og tilsyn med pla-
cering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor
der fremstilles fyrværkeri. Loven indeholder ikke bestem-
melser svarende til bestemmelserne i beredskabsloven om,
at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en bered-
skabskommission eller en fælles beredskabskommission.
I praksis varetages den daglige administration af kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter lov om fyrværkeri og andre
pyrotekniske artikler af det kommunale redningsberedskab.
På den baggrund – og efter ønske fra KL – foreslås indsat
en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge
sine beføjelser i henhold til loven til beredskabskommissio-
nen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat
efter reglerne i beredskabsloven.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Til § 6
Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grøn-
land.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. ju-
ni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, be-
grænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet
ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller
overhængende fare herfor.
1. I § 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt.,
ændres »krigshandlinger« til: »terror- og krigshandlinger«.
§ 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsbered-
skabet skal indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der
medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fa-
re for personer, ejendom eller miljøet.
2. § 3 affattes således:
Ȥ 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at Beredskabssty-
relsen kan indsættes på Færøerne, i Grønland eller i udlandet
i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller
udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller
miljøet.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan endvidere bestemme, at
udenlandske redningstjenester kan indsættes i Danmark i til-
fælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller ud-
gør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljø-
et.
Stk. 3. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med statslige
og regionale udenlandske redningstjenester i de grænsenære
områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulyk-
ker m.v.«
§ 5. --- 3. § 5, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler for redningsbe-
redskabets organisation i tilfælde af uheld i nukleare anlæg,
herunder om opgavefordelingen og samarbejdet mellem
henholdsvis det statslige redningsberedskab og det kommu-
nale redningsberedskab og med hensyn til redningsberedska-
bets virke i forhold til de øvrige myndigheder, der har opga-
ver i beredskabet.
»Stk. 2. Beredskabsstyrelsen skal udarbejde en plan for
koordination og samarbejde mellem de myndigheder, der
har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i tilfælde af en nuklear ulykke.
Stk. 3. Planen, jf. stk. 2, skal revideres i det omfang, ud-
viklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjer-
de år.«
§ 7. Det statslige regionale redningsberedskab skal yde as-
sistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det
skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af
en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger.
§ 9. --- 4. I § 9, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabs-
kommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af
redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan træffe be-
slutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der
efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages
af beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen træffer
bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommis-
»Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevil-
lingsspørgsmål«.
13
sionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borg-
mesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal valgt
af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særli-
ge tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et an-
det medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at
indtræde som formand for beredskabskommissionen. Kom-
munalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige
som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke
indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kom-
missionen.
Stk. 3-4. ---
5. I § 9, stk. 2, indsættes som 7. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medar-
bejderrepræsentanter som medlem af kommissionen.«
§ 10 --- 6. I § 10, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsbered-
skab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at
varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som
kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbe-
styrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver,
der efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, hen-
lægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabs-
kommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, her-
under borgmestrene i de deltagende kommuner og politidi-
rektøren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med
forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af
kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den
fælles beredskabskommission. For kommuner, der har sa-
mordnet deres beredskab, udpeges en repræsentant for de
frivillige som observatør i den fælles beredskabskommissi-
on, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som
medlem af kommissionen.
Stk. 3-4. ---
»Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevil-
lingsspørgsmål.
7. I § 10, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:
»Kommunalbestyrelserne kan samlet udpege en eller flere
medarbejderrepræsentanter som medlem af den fælles be-
redskabskommission«.
§ 11. (Tidligere ophævet) 8. Efter § 10 indsættes før overskriften:
»§ 11. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale
udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om
ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale
udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om
ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.«.
§ 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde
en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og
miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlin-
ger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage,
indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.
Stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsbe-
redskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assi-
stance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det
skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af
14
en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. For-
svarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mel-
lem staten og de pågældende kommuner.
Stk. 3-4. ---
9. I § 12 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kom-
munalbestyrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsæt-
tes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette
kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser.«
§ 13. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en an-
den kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller
med andre om at udføre opgaver inden for kommunens red-
ningsberedskab. Aftalen skal fremgå af delplanen for det
kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbe-
styrelsens samlede plan for kommunens beredskab, jf. § 25,
stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale
med Beredskabsstyrelsen om, at det statslige regionale red-
ningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens red-
ningsberedskab.
10. § 13, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 14. Forsvarsministeren fastsætter regler om redningsbe-
redskabets organisation, virksomhed, materiel og dimensi-
onering.
11. I § 14 indsættes efter »virksomhed,«: »alarmering,«.
12. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om udar-
bejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af
det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabs-
styrelsen skal udtale sig om forslaget til plan, og at Bered-
skabsstyrelsens udtalelse skal forelægges kommunalbesty-
relsen.«
§ 18 --- 13. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal
tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsbered-
skab, det statslige regionale redningsberedskab eller private
redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af
ulykkens karakter og omfang.
Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om bistand ef-
ter stk. 1 og stk. 2, herunder om betaling for bistanden.
»Stk. 2. Forsvarsministeren kan i tilfælde af større ulykker
og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, pålægge
kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale rednings-
beredskab uden for eget udrykningsområde.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
15. § 23 a affattes således:
§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved
redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra brand-
tekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er
etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsbered-
skabet, skal ophræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning
af udgifter i forbindelse med udrykningen. Forsvarsministe-
ren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennem-
snitsomkostningerne i forbindelse med udryk ninger til blin-
de alarmer fra sådanne anlæg. Forsvarsministeren fastsætter
nærmere regler om gebyrets opkrævning.
Ȥ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal
opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne
ved tilslutning til og overvågning af brandtekniske installati-
oner, der i henhold til lovgivningen er etableret med automa-
tisk alarmoverførsel til redningsberedskabet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal
opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne
for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer i for-
bindelse med de i stk. 1 nævnte anlæg.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrernes stør-
relse svarende til de faktiske omkostninger, som redningsbe-
redskabet har i forbindelse med tilslutning til og overvåg-
15
ning af brandtekniske installationer samt ved udrykning til
blinde alarmer.«
§ 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virk-
somheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange
mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt
af flydende konstruktioner.
Stk. 2-4. ---
16. I § 36, stk.1, indsættes efter »oplag«: », af særlige lager-
bygninger«.
17. Efter § 69 indsættes:
Ȥ 69 a. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og ka-
pitel 16 finder tilsvarende anvendelse, når forholdet er begå-
et mod eller af personel fra et andet lands redningstjeneste
under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark i henhold
til multilaterale eller bilaterale aftaler efter § 3, stk. 3, eller
aftaler mellem lokale myndigheder i de grænsenære områder
efter § 11, stk. 1.
Stk. 2. Erstatning for skade, der forvoldes af personel fra
et andet lands redningstjeneste under udførelse af bered-
skabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har
rekvireret den udenlandske assistance.«
§ 2
I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af
20. august 2003, foretages følgende ændring:
1. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjel-
ser efter denne lov til beredskabskommissionen, jf. bered-
skabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommis-
sion, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«
§ 3
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1616 af 10. december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 36, stk. 2, indsættes efter »bekæmpelses- og sanerings-
foranstaltninger mellem havnebestyrelsen, «: »den fælles be-
redskabskommission«
2. Efter § 37 indsættes i kapitel 11:
»§ 37 a. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjel-
ser og pligter efter dette kapitel til beredskabskommissionen,
jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabs-
kommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«
§ 4
I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. jf. lov-
bekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov
nr. 267 af 25. marts 2014 og § 40 i lov nr. 525 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
1. Efter § 6 b indsættes:
16
§ 6 c. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser
efter denne lov til beredskabskommissionen, jf. beredskabs-
lovens § 9, stk. 2 eller den fælles beredskabskommission, jf.
beredskabslovens § 10, stk. 2.«
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 2016
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold til-
siger.
17