Fremsat den 31. marts 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 31. marts 2016 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
(Styrket indsats for gravide med et misbrug af rusmidler)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14.
november 2014, som ændret senest ved lov nr. 129 af 16.
februar 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 141 a ophæves.
2. I § 141 b, stk. 1, ændres »kan kommunen« til: »skal kom-
munalbestyrelsen«.
3. I § 141 b, stk. 2, ændres »kommunen« til: »kommunalbe-
styrelsen«.
4. I § 141 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompe-
tence til at indgå kontrakt, jf. stk. 2, til behandlingsinstitutio-
nen, jf. § 141, stk. 3.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
5. I § 141 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »kan indgås for
en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen«
til: »skal indgås for perioden frem til fødslen«.
6. § 141 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ophæves.
7. I § 141 c, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »for sig selv«: »eller
andre«.
8. § 141 d, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Afgørelse om tilbageholdelse træffes af behand-
lingsinstitutionens leder, og skal snarest muligt meddeles til
den gravide alkoholmisbruger.«
9. I § 141 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »afgørelse skal« til: »af-
gørelse, jf. stk. 1, skal straks«.
10. I § 141 d, stk. 3, 2. pkt., ændres »14 dage« til: »21
dage«, og »2 måneder inden for en periode på 6 måneder«
ændres til: »3 måneder inden for kontraktperioden«.
11. I § 141 f, stk. 1, udgår »i forbindelse med behandling for
alkoholmisbrug efter §§ 141 b-141 e«.
12. I § 141 f, stk. 2, udgår: »forhindre den gravide alkohol-
misbruger i at forlade behandlingsstedet og«.
§ 2
I lov om klage og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.
november 2011, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 742 af
1. juni 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 5 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) manglende tilbud til en gravid kvinde om at indgå kon-
trakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed
for tilbageholdelse efter § 141 b, stk. 1, i sundhedslo-
ven,«
Nr. 7-11 bliver herefter nr. 8-12.
§ 3
I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af 20. oktober 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »botilbuddet« til: »kommunal-
bestyrelsen«.
2. I § 3, indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompe-
tence til at indgå kontrakt med stofmisbrugeren, jf. stk. 1, til
botilbuddet.«
Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2015-16
Sundheds- og Ældremin.
CN000146
3. I § 4, stk. 1, indsættes i stk. 1 efter »fra indgåelsen«: », jf.
dog stk. 2«.
4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En kontrakt om behandling med mulighed for til-
bageholdelse af den gravide stofmisbruger skal indgås for
perioden frem til fødslen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »jf. dog § 5« til: »når
betingelserne for tilbageholdelsen efter § 5 ikke er opfyldt«.
6. I § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »forringet eller« til: »forrin-
get,«.
7. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »andre.« til: »andre, eller«.
8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) den gravide stofmisbruger frembyder nærliggende fare
for at skade fosteret.«
9. I § 5, stk. 2, ændres »såfremt mere lempelige« til: »hvis
mindre indgribende«.
10. I § 6, stk. 1, ændres »Den foreløbige beslutning« til:
»Afgørelse«.
11. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lederens afgørelse, jf. stk. 1, skal straks forelæg-
ges for kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter
iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbagehol-
delsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt
den ikke allerede er ophørt. Stofmisbrugeren skal straks ha-
ve meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse, som
skal være skriftlig.«
12. § 7 affattes således:
»§ 7. Tilbageholdelsen, jf. § 5, skal ophøre, når betingel-
serne i § 5 ikke længere er til stede. Den enkelte tilbagehol-
delsesperiode kan ikke vare over 14 dage fra afgørelsen i
henhold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperio-
de kan ikke overstige 2 måneder inden for 6 måneder, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. For en gravid stofmisbruger kan den enkelte tilba-
geholdelsesperiode ikke vare over 21 dage fra afgørelsen i
henhold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperio-
de kan ikke overstige 3 måneder inden for kontraktperioden.
Stk. 3. Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes
af botilbuddets leder og skal meddeles kommunalbestyrel-
sen. Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om ophø-
ret af tilbageholdelsen.«
13. § 8 affattes således:
Ȥ 8. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra
stofmisbrugeren indbringe en afgørelse om tilbageholdelse
for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 2. Stofmisbrugeren skal både i forbindelse med ind-
gåelse af kontrakten, jf. § 3, og i forbindelse med, at den på-
gældende får meddelelse om en afgørelse efter § 6, vejledes
om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2017.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på kontrakter om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse, jf. sundhedslo-
vens § 141 b henholdsvis tilbageholdelseslovens § 3, der er
indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne kontrakter fin-
der de hidtil gældende regler i tilbageholdelsesloven og
sundhedslovens §§ 141 a - 141 g anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund
2.1 Rusmidlers skadesvirkning i forbindelse med graviditet
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af en forpligtelse for kommunerne til at tilbyde kontrakt om behandling med mulighed for tilbagehol-
delse til gravide kvinder med misbrug af alkohol
3.1.1 Gældende ret
3.1.2 Overvejelser
3.1.3 Den foreslåede ordning
3.2 Ændring af kontraktens varighed
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 Overvejelser
3.2.3 Den foreslåede ordning
3.3 Ændring af længden af den enkelte tilbageholdelse
3.3.1 Gældende ret
3.3.2 Overvejelser
3.3.3 Den foreslåede ordning
3.4 Ændring af længden af den samlede tilbageholdelsesperiode
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Overvejelser
3.4.3 Den foreslåede ordning
3.5 Harmonisering og præcisering af kriterierne for tilbageholdelse
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Overvejelser
3.5.3 Den foreslåede ordning
3.6 Indførelse af administrativ klageadgang
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Overvejelser
3.6.3 Den foreslåede ordning
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgere
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget fremsættes forslag til ændring af sund-
hedsloven, lov om klage- og erstatning inden for sundheds-
væsenet og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere.
Formålet med lovforslaget er at nedbringe antallet af børn,
der fødes med helbredsproblemer og skader, fordi moderen
har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder alko-
hol, under graviditeten og derved sikre, at flere børn får en
god start på livet.
Med lovforslaget styrkes de eksisterende muligheder for
at tilbyde gravide kvinder med misbrug af rusmidler be-
handling med mulighed for tilbageholdelse. Kommunerne
forpligtes således til altid at tilbyde en kontrakt om behand-
ling med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder
med et misbrug af alkohol, der modtager tilbud om mis-
brugsbehandling i form af døgnophold. Hermed sikres alle
gravide kvinder med et misbrug ens rettigheder i forhold til
at modtage tilbud fra kommunen om døgnbehandling med
mulighed for tilbageholdelse.
Desuden styrkes behandlingsmulighederne gennem en ud-
videlse af kontraktens varighed fra i dag maksimalt 6 måne-
der til perioden frem til fødslen, en udvidelse af længden af
den maksimale periode som den enkelte tilbageholdelsessi-
tuation kan vare, fra i dag maksimalt 14 dage til maksimalt
21 dage samt en udvidelse af længden af den samlede tilba-
geholdelse i kontraktperioden fra i dag i alt to måneder til i
alt tre måneder.
Herudover indeholder lovforslaget en række forslag, der
har til formål at sikre ensartethed mellem de to regelsæt
(sundhedsloven og lov om tilbageholdelse af stofmisbruge-
re) og derigennem skabe større klarhed over regelgrundlaget
3
for tilbuddet om kontrakt til gravide med et misbrug af rus-
midler om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Desuden foreslås, at der indføres en ny klageadgang til
Styrelsen for Patientsikkerhed for gravide kvinder med et
misbrug af alkohol, der efter sundhedslovens § 141 modta-
ger tilbud om misbrugsbehandling i form af døgnbehand-
ling, til at klage over kommunens eventuelle manglende til-
bud til kvinden om at indgå kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse.
Med de foreslåede ændringer vil rammerne for indsatsen
til kvinder med et misbrug af alkohol og kvinder med et
stofmisbrug således blive ensrettet, og kommunernes mulig-
hed for at tilbyde disse kvinder døgnbehandling med mulig-
hed for tilbageholdelse vil blive styrket.
2. Baggrund
I 2011 nedsatte den daværende VK-regering en tværmini-
steriel arbejdsgruppe under Socialministeriet og Indenrigs-
og Sundhedsministeriet. Arbejdsgruppen skulle på baggrund
af erfaringer fra de øvrige nordiske lande vurdere mulighe-
derne for at udarbejde en dansk model for behandling uden
samtykke af gravide misbrugere. Arbejdet blev sat i bero
ved regeringsskiftet og genoptaget i foråret 2014, hvor Mi-
nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte
en tværministeriel arbejdsgruppe om gravide kvinder med et
forbrug og misbrug af rusmidler (arbejdsgruppen). Arbejds-
gruppen fik til opgave at undersøge problemets omfang og
karakter samt komme med forslag til, hvordan man i Dan-
mark kan begrænse antallet af børn, der fødes med alvorlige
helbredsproblemer, fordi moderen har haft et forbrug eller
misbrug af stoffer eller alkohol under graviditeten. Arbejds-
gruppen fik samtidig til opgave at komme med forslag til
mulige modeller for en fremtidig indsats. Arbejdsgruppen
offentliggjorde sin afrapportering den 11. september 2015.
Satspuljeaftalen for 2016-2019 på social- og indenrigsom-
rådet følger op på arbejdsgruppens afrapportering. Partierne
bag satspuljeaftalen for 2016-2019 er enige om at harmoni-
sere og styrke lovgivningen på socialområdet og sundheds-
området i forbindelse med indsatsen over for gravide kvin-
der med misbrug. Formålet er bl.a. at sikre, at kommunerne
har den samme forpligtigelse til at tilbyde gravide kvinder
med et misbrug af alkohol og gravide kvinder med et mis-
brug af stoffer en kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse på baggrund af kvindens samtykke.
Lovforslaget er således en del af opfølgningen på satspul-
jeaftalen for 2016-2019. Det er med satspuljeaftalen forud-
sat, at de foreslåede ændringer af lovgivningen vil blive eva-
lueret tre år efter ikrafttræden. I de mellemliggende år orien-
teres Folketinget løbende om udviklingen i kommunernes
anvendelse af kontrakt om behandling med mulighed for til-
bageholdelse efter henholdsvis sundhedsloven og tilbage-
holdelsesloven.
I forlængelse heraf bemærkes, at lovforslaget som led i
den indgåede aftale understøttes af udvikling og afprøvning
af et metode- og kompetenceudviklingsforløb for 1-2 døgn-
behandlingstilbud målrettet gravide kvinder med et misbrug
af rusmidler, herunder alkohol, samt relevant implemente-
ringsstøtte. Initiativet har til formål at sikre tilbud af høj
kvalitet til målgruppen. Initiativet skal bidrage til at sikre, at
lovgivningens muligheder for at tilbyde gravide kvinder
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
anvendes, og at der findes relevante døgnbehandlingstilbud
med tilstrækkelige kompetencer til behandling af gravide
kvinder med rusmiddelproblemer, herunder i forhold til at
kunne håndtere eventuelle tilbageholdelsessituationer. Ende-
lig styrkes den eksisterende forebyggende indsats i forhold
til graviditet og rusmidler i kommunalt og regionalt regi.
2.1 Rusmidlers skadesvirkning i forbindelse med graviditet
Hvert år fødes børn med alvorlige helbredsproblemer og
skader, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af
rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten.
Gravide kvinders forbrug eller misbrug af rusmidler, her-
under alkohol, under graviditeten kan medføre en række
skader hos fosteret, og det kan give komplikationer både un-
der graviditeten og ved fødslen. Dermed udgør et forbrug af
rusmidler en risiko for at give varige skader hos fosteret.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, derfor, at gravide kvinder og
kvinder, som prøver at blive gravide, undlader at drikke al-
kohol eller tage stoffer.
Hvilke typer af skader på fosteret, et forbrug eller misbrug
af rusmidler medfører, afhænger af en række faktorer, her-
under typen, mængden og tidspunktet for indtagelse af rus-
midlerne under graviditeten samt den enkelte kvindes og fo-
sterets sårbarhed i forhold til rusmidlernes skadevirkninger.
Kvinders forbrug eller misbrug af rusmidler udgør en risi-
ko for fosteret igennem hele graviditeten, da det overføres
via moderkagen til fosterets blodbane. For fosteret er alko-
hol det farligste af rusmidlerne, fordi det er et organisk op-
løsningsmiddel, som har en potent fosterskadende (terato-
gen) virkning. Fosterets evne til at nedbryde alkohol er an-
slået til at være 5-10 pct. af voksnes evne, og desuden gen-
optager fosteret alkohol gennem indtag af fostervand. Der-
med er fosteret udsat for alkohol i længere tid, end moderen
er.
Mange faktorer har betydning for, om der opstår medfødte
rusmiddelskader hos et barn, omfanget af berørte organer,
og hvordan og i hvor alvorlig grad et eller flere organer ska-
des. Der findes ingen undersøgelser, der viser, at der er en
nedre grænse for brug af rusmidler, hvor fosteret med sik-
kerhed ikke skades.
Den alvorligste medfødte alkoholskade er føtalt alkohol-
syndrom (FAS), der viser sig som misdannelser i barnets an-
sigtstræk, ved væksthæmning og skader på hjernen med
livslange handicaps til følge. Diagnosen FAS er svær at stil-
le. Enkelte børn får stillet diagnosen i løbet af første leveår,
mens de fleste børn først får stillet diagnosen under deres
opvækst og udvikling, og nogle børn med FAS må formodes
aldrig at få stillet diagnosen. FAS udgør kun en lille del af
de medfødte alkoholskader, barnet kan pådrage sig, hvis
moderen indtager alkohol under graviditeten.
4
Den internationale samlebetegnelse for alle typer af med-
fødte alkoholskader er Fetal Alcohol Spectrum Disorders
(FASD), som på dansk hedder føtale alkoholskader. De
medfødte alkoholskader dækker over et bredt spektrum fra
mindre skader til svære handikaps, synlige som usynlige, li-
gesom alkohol kan give misdannelser i alle barnets organer.
FASD er ikke en diagnose, og skaderne registreres således
ikke som medfødte alkoholskader.
Gravide kvinders forbrug eller misbrug af andre typer rus-
midler medfører også risiko for komplikationer under gravi-
ditet og fødsel samt risiko for at skade fosteret på forskellig
vis.
Et stort forbrug af morfinlignende rusmidler medfører
øget risiko for spontane aborter, svangerskabsforgiftning,
for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Der er ligeledes risiko
for, at det nyfødte barn kan få abstinenser med risiko for
langvarige funktionsforstyrrelser, som kan vise sig ved
blandt andet manglende trivsel og uro. Herunder er der risi-
ko for, at barnet senere i barndommen får indlæringsproble-
mer. Tilsvarende risici er forbundet med et stort forbrug af
metadon, hvorfor der er fastsat retningslinjer for håndering
af gravide i metadonbehandling.
Et forbrug eller misbrug af cannabis kan føre til nedsat
fødselsvægt og give abstinenssymptomer hos den nyfødte.
Senere i barndommen kan skaderne vise sig som nedsat hu-
kommelse, øget impulsivitet og indlæringsvanskeligheder.
Ved den gravides forbrug eller misbrug af kokain kan det
nyfødte barn udvikle abstinenser, og der kan ses hjerneorga-
niske ændringer ved MR-scanning. Under barnets udvikling
kan der opstå problemer på grund af en dårlig funktion af
hjernen til at bearbejde synsindtryk og til at mestre overord-
net koordination.
Gravides forbrug eller misbrug af amfetamin eller metam-
fetamin øger risikoen for moderkageløsning, for tidlig fødsel
og lav fødselsvægt. Ved MR-scanning kan ses hjerneorgani-
ske ændringer. Senere i barndommen kan der vise sig pro-
blemer med at koordinere øjenmusklerne med skelen og dår-
ligt syn, nedsat opmærksomhed, hukommelse og ordforråd
og nedsat IQ.
Ved et forbrug eller misbrug af ecstasy er der risiko for
medfødte misdannelser hos barnet fx i hjertet.
Et forbrug eller misbrug af benzodiazepiner, særligt i den
sidste del af graviditeten, kan medføre udvikling af absti-
nenser samt en tilstand, hvor det nyfødte barn er slapt med
lavt blodtryk og dårlig temperaturregulering og sutteevne.
Derfor er der fastsat retningslinjer for håndtering af benzo-
diazepinabstinenser hos gravide.
Hvis den gravide kvinde har et forbrug eller misbrug af
flere rusmidler samtidig, skal der være opmærksomhed på,
at forskellige rusmidler eventuelt kan forstærke de skadelige
effekter af hinanden.
Ud over rusmiddelforbruget kan andre forhold hos den
gravide kvinde medføre øget risiko for, at fosteret skades
under graviditeten. Det kan være belastende forhold som fx
rygning, dårligt helbred hos den gravide på grund af dårlig
ernæring eller infektioner, psykisk sygdom, ringe boligfor-
hold, belastende relation til en partner måske med et rusmid-
delproblem samt udsættelse for vold.
Ifølge Sundhedsstyrelsen fødes der årligt mellem 50–100
børn med medfødte abstinenser som følge af moderens af-
hængighed af alkohol eller stoffer, og i gennemsnit 11-13
børn pr. fødselsårgang får stillet diagnosen Føtalt Alkohol-
syndrom (FAS). Som anført ovenfor udgør FAS kun en del
af de medfødte alkoholskader, barnet kan pådrage sig, hvis
moderen indtager alkohol under graviditeten.
Sundhedsstyrelsen vurderer imidlertid, at det reelle antal
børn født med alkoholskader, herunder FAS, er større end
det antal børn, der umiddelbart kan opgøres på baggrund af
diagnoser vedrørende medfødte abstinenser som følge af
moderens afhængighed af alkohol eller stoffer og FAS.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af en forpligtelse for kommunerne til at
tilbyde kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse til gravide kvinder med misbrug af alkohol
3.1.1 Gældende ret
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til
alkoholmisbrugere, jf. sundhedslovens § 141, stk. 1, og til
stofmisbrugere, jf. servicelovens § 101.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. sundhedslovens § 141, stk.
3, tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til
sundhedslovens § 141, stk. 1, ved at etablere behandlingstil-
bud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom
med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private in-
stitutioner.
Kommunalbestyrelsen skal, jf. servicelovens § 4, sørge
for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven, herun-
der tilbud om stofmisbrugsbehandling, jf. servicelovens §
101.
Kommunerne har ansvaret for at sikre den fornødne sam-
menhæng mellem behandlingstilbuddene, øvrige sociale og
sundhedsmæssige støttetilbud.
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge be-
handlingsindsatsen således, at den enkelte kommune har en
tilstrækkelig varieret tilbudsvifte, som kan imødekomme be-
hovene hos forskellige målgrupper af personer med et mis-
brug af stoffer og alkohol, herunder særligt udsatte grupper.
Tilbudsviften bør omfatte døgntilbud, dagtilbud og ambu-
lante tilbud. Det vil bero på en konkret vurdering, hvilket til-
bud der er bedst for den enkelte person.
I forhold til gravide kvinder i alkohol- og stofmisbrugsbe-
handling er det vigtigt, at misbrugsbehandlingstilbuddet
samarbejder tæt med det regionale familieambulatorium, der
varetager den specialiserede svangreomsorg for gravide med
forbrug af rusmidler, om den samlede indsats til kvinderne.
Kommunernes tilbud til gravide kvinder med alkoholmis-
brug om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse under graviditeten er reguleret i sundhedslo-
vens §§ 141 a -141 f (lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. no-
vember 2014) samt i bekendtgørelse (nr. 227 af 11. februar
5
2008) og vejledning (nr. 18 af 11. februar 2008) om tilbage-
holdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling.
Af sundhedslovens § 141 a fremgår således, at kommunal-
bestyrelsen i et møde træffer afgørelse om, hvorvidt kom-
munen vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmis-
brug med mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens
§§ 141 b - 141 f.
Kommunalbestyrelsen skal således i et møde træffe afgø-
relse om, hvorvidt man på en eller flere af de døgninstitutio-
ner, som kommunen anvender som et tilbud til borgerne om
alkoholbehandling, jf. sundhedslovens § 141, stk. 3, skal ha-
ve mulighed for at tilbyde en gravid kvinde med alkohol-
misbrug at indgå en kontrakt om alkoholbehandling med
mulighed for tilbageholdelse. Beslutning herom kan ikke de-
legeres til forvaltningen. Kommunen kan i den forbindelse,
eventuelt i samarbejde med behandlingsinstitutionerne, vur-
dere, om det er mest hensigtsmæssigt at koncentrere denne
form for behandlingskontrakter på én bestemt institution el-
ler på flere. Vurderingen heraf må bl.a. ske på baggrund af
forholdene på den enkelte institution i forhold til personale-
normering, eksisterende fagkompetencer, normerede antal
pladser, institutionens størrelse, fysiske indretning mv.
Formålet med bestemmelsen er at gøre det muligt for
kommunerne at give et tilbud til gravide kvinder med et al-
koholmisbrug om at kunne blive tilbageholdt på en døgnin-
stitution eller -funktion for alkoholmisbrugere i en kort peri-
ode. Hensigten er at hindre den gravide kvinde i at skade fo-
steret i en situation, hvor kvinden ikke kan styre sin trang til
alkohol, og at hindre kvinden i at genoptage alkoholmisbru-
get. Formålet er endvidere at fastholde kvinden i behand-
ling. Behandling og tilbageholdelse vil i givet fald skulle ske
på en døgninstitution til alkoholbehandling eller i en fami-
lieambulatoriefunktion tilknyttet en døgnfunktion. Med fa-
milieambulatoriefunktion tilknyttet en døgnfunktion forstås
i denne sammenhæng en kommunal, regional eller privat in-
stitution, der virker efter sundhedslovens § 141 som et alko-
holbehandlingssted.
I det omfang kommunalbestyrelsen efter sundhedslovens
§ 141 a har besluttet, at man i kommunen vil tilbyde kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse til
gravide kvinder med et misbrug af alkohol, kan kommunen i
forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i
form af døgnophold efter sundhedslovens § 141 tilbyde en
gravid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt om behandling
for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter
denne bestemmelse og sundhedslovens §§ 141 c -141 e, jf.
sundhedslovens § 141 b, stk. 1.
Sundhedslovens bestemmelser om frivillig tilbageholdelse
er således baseret på en 3-dobbelt frivillighed. For det første
er det overladt til kommunalbestyrelsen, om den vil benytte
sig af lovens bestemmelser, jf. sundhedslovens § 141 a. For
det andet skal kommunalbestyrelsen i forhold til den gravide
kvinde træffe afgørelse om, hvorvidt der skal gives et tilbud
om alkoholbehandling med mulighed for tilbageholdelse på
en relevant behandlingsinstitution, jf. sundhedslovens § 141
b, stk. 1. Der er således ingen forpligtelse for kommunen til
at tilbyde en kontrakt, og kommunens afgørelse herom kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed. For det
tredje er det frivilligt for den gravide kvinde, om hun vil
indgå en kontrakt. Ønsker den gravide kvinde ikke at indgå
en aftale, har hun fortsat adgang til øvrige eksisterende be-
handlingstilbud. Herved fastholdes frivillighedsprincippet i
behandlingen.
Kommunernes tilbud til gravide kvinder med stofmisbrug
om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilba-
geholdelse er reguleret i lov om tilbageholdelse af stofmis-
brugere i behandling, også kaldet tilbageholdelsesloven
(lovbekendtgørelse nr. 1128 af 20. oktober 2014) samt i be-
kendtgørelse (nr. 101 af 20. februar 2008) og vejledning (nr.
10 af 20. februar 2008) om tilbageholdelse af stofmisbruge-
re i behandling. Tilbageholdelsesloven indeholder bestem-
melser, der vedrører tilbud om kontrakt om døgnbehandling
for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse for alle
stofmisbrugere, herunder gravide stofmisbrugere.
I forhold til gravide kvinder med et stofmisbrug skal kom-
munalbestyrelsen, jf. tilbageholdelseslovens § 1, stk. 1, i
forbindelse med tilbud om støtte til gravide stofmisbrugere i
form af døgnophold i henhold til servicelovens § 107, stk. 2,
nr. 2, tilbyde den gravide kvinde med et stofmisbrug at ind-
gå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulig-
hed for tilbageholdelse. For andre stofmisbrugere beslutter
kommunalbestyrelsen, om kommunen vil benytte sig af lo-
vens bestemmelser, jf. tilbageholdelseslovens § 1, stk. 2.
Formålet med bestemmelsen er at forbedre mulighederne
for at fastholde gravide kvinder med et stofmisbrug, som er
visiteret til døgnbehandling, i behandling under graviditeten
og begrænse, at deres børn fødes med stofabstinenser eller
misbrugsrelaterede skader, jf. L 135 (FT 2006-07), alminde-
lige bemærkninger, Tillæg A, s. 4549.
Fælles for de gældende regler om behandling af gravide
kvinder med misbrug af alkohol og stoffer med mulighed
for tilbageholdelse er, at det er en klar forudsætning i begge
regelsæt, at indgåelsen af en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse med en gravid kvinde baserer
sig på frivillighed og på, at kvinden er informeret om og for-
står kontraktens indhold og rækkevidde, herunder at kvinden
vil kunne tilbageholdes mod sin vilje, hvis betingelserne
herfor er opfyldt, og at kvinden har mulighed for at opsige
kontrakten undervejs, jf. pkt. 8 i vejledning nr. 18 af 11. fe-
bruar 2008 om lov om tilbageholdelse af gravide alkohol-
misbrugere i behandling og pkt. 7. vejledning nr. 10 af 20.
februar 2008 om lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i
behandling.
Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse er gravide kvin-
der, der har behov for støtte i form af døgnophold, og vil ty-
pisk være karakteriseret ved at have et betydeligt misbrug,
være i en særlig sårbar og udsat livssituation og ved ikke at
kunne fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de re-
gionale familieambulatorier og i den almindelige kommuna-
le misbrugsbehandling.
Hertil bemærkes, at en betydelig andel af de gravide kvin-
der, der har eller har haft et forbrug eller misbrug af rusmid-
6
ler vurderes at være i stand til at følge og profitere af de ek-
sisterende tilbud i såvel den almene og den specialiserede
svangreomsorg som i den almindelige kommunale mis-
brugsbehandling. De formår således at følge det behand-
lingstilbud, der tilbydes herigennem. Et kommunalt tilbud
om kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdel-
se er således alene målrettet den meget lille målgruppe af
gravide kvinder med et betydeligt misbrug af alkohol eller
stoffer, som har behov for støtte i form af døgnbehandling,
fordi de er i en særlig sårbar og udsat livssituation, og ikke
kan fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de regi-
onale familieambulatorier og i den øvrige kommunale mis-
brugsbehandling. Denne målgruppe udgør de ganske få
kvinder, som det trods betydelig indsats fra det regionale fa-
milieambulatorium, det almindelige kommunale misbrugs-
behandlingstilbud og andre kommunale indsatser ikke lyk-
kes at fastholde i et kontinuerligt behandlingsforløb med ri-
siko for betydelige skader på fosteret til følge.
Målgruppen vurderes at udgøre 10-15 kvinder årligt på
landsplan for både alkohol- og stofmisbrug.
De fem regionale familieambulatorier tilbyder gravide
kvinder, der har eller har haft et forbrug eller et misbrug af
rusmidler en specialiseret indsats med fokus på graviditeten
og de skader, et eventuelt forbrug eller misbrug af rusmidler
kan påføre fosteret. Familieambulatorierne skal supplere den
kommunale indsats.
Familieambulatorierne skal således ikke erstatte eksister-
ende tilbud og relationer mellem den gravide og øvrige til-
bud på området, fx tilbud om alkoholbehandling og stofmis-
brugsbehandling eller den kommunale børne- og familieaf-
deling. I stedet skal den sociale og behandlingsmæssige ind-
sats fra de øvrige tilbud suppleres med den specialiserede
indsats med fokus på graviditeten og barnet efter fødslen,
som familieambulatorierne kan tilbyde. Med henblik på at
sikre denne praksis blandt både de regionale og kommunale
aktører anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der indgås lokale
samarbejdsaftaler mellem de regionale familieambulatorier
og øvrige relevante regionale parter samt med hver kommu-
ne i regionen.
I forlængelse heraf bemærkes, at den almene svangreom-
sorg, herunder primært ved egen læge og sekundært ved jor-
demoder, spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre af-
dækning – så tidligt som overhovedet muligt i graviditeten –
af gravide kvinder med et rusmiddelforbrug. Den almene
svangreomsorg har således en væsentlig opgave i forhold til
at sikre, at disse kvinder henvises til den rette støtte, indsats
og behandling, herunder at kvinderne henvises til de regio-
nale familieambulatorier.
Afdækning af graviditet hos kvinder i den fertile alder
med forbrug og misbrug af rusmidler bør imidlertid også
foregå gennem andre kommunale og regionale tilbud med
kontakt til kvinder, som er i øget risiko for at udsætte et
eventuelt foster for rusmidler. Det gælder eksempelvis mis-
brugsbehandlingstilbud og psykiatriske afdelinger, der bør
sikre afdækning og viderehenvisning til relevant indsats i fx
familieambulatorierne så tidligt som muligt i graviditeten.
Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn
med døgnbehandlingstilbud efter servicelovens § 107, jf. §
4, stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn, og alkoholbehandlings-
steder efter sundhedslovens § 141, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, i lov
om socialtilsyn. Samtidig fører den enkelte kommune et per-
sonrettet tilsyn med de borgere, herunder gravide kvinder
med et stofmisbrug, der opholder sig på det enkelte døgnbe-
handlingstilbud.
Endvidere fører Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge
sundhedslovens § 215 tilsyn med sundhedsfaglig virksom-
hed, der udføres af autoriserede sundhedspersoner og perso-
ner, der handler på disses ansvar. Styrelsen for Patientsik-
kerhed fører også tilsyn med overholdelsen af lovgivningen
om de virksomhedsansvarlige læger.
3.1.2 Overvejelser
Kommunernes mulighed for at tilbyde gravide kvinder
med alkoholmisbrug kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse under graviditeten blev indført med lov
nr. 511 af 6. juni 2007 om ændring af sundhedsloven. Lov-
ændringen var en udmøntning af satspuljeaftalen for
2007-2010, hvorved satspuljepartierne var enige om at styr-
ke indsatsen over for gravide alkoholmisbrugere. Der var i
forligskredsen enighed om, at man i første omgang skulle
gennemføre muligheden for tilbageholdelse af gravide kvin-
der med et alkoholmisbrug som et tilbud til kommunerne.
Der blev derfor ikke med lovændringen indført en pligt for
kommunerne til at tilbyde gravide kvinder med et alkohol-
misbrug kontrakt med mulighed for tilbageholdelse under
graviditeten.
I forhold til gravide kvinder med stofmisbrug har kommu-
nerne derimod siden 2007 haft pligt til at tilbyde gravide
kvinder med et stofmisbrug, der modtager tilbud om mis-
brugsbehandling i form af døgnophold, at indgå kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse. Forpligtelsen
for kommunerne til at tilbyde kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder med stof-
misbrug blev indført som udmøntning af satspuljeaftalen for
socialområdet for 2007-2010.
Formålet med såvel sundhedslovens §§ 141 a - 141 f som
tilbageholdelsesloven er at gøre det muligt for kommunerne
at give et tilbud til gravide kvinder med et alkoholmisbrug
eller stofmisbrug om at kunne blive tilbageholdt på en døgn-
institution for at hindre den gravide kvinde i at skade foste-
ret og fastholde kvinden i behandling.
I dag har kun gravide kvinder, der er visiteret til døgnbe-
handling som følge af et stofmisbrug, et lovbestemt krav på
at modtage tilbud om en behandlingskontrakt med mulighed
for tilbageholdelse. I forhold til gravide kvinder med mis-
brug af stoffer, der er visiteret til døgnbehandling som følge
af et stofmisbrug, har kommunen, således som det fremgår
ovenfor under beskrivelsen af gældende ret, en forpligtelse
til at tilbyde kvinden at indgå kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse.
For gravide kvinder med et misbrug af alkohol er det efter
bestemmelserne i sundhedsloven op til den enkelte kommu-
7
ne at beslutte, om man vil tilbyde gravide kvinder med et
misbrug af alkohol en behandlingskontrakt med mulighed
for tilbageholdelse, før reglerne kan bringes i anvendelse, li-
gesom kommunen herefter alene kan, men ikke skal, tilbyde
en sådan kontrakt til den enkelte gravide kvinde.
Afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe
har vist, at muligheden for at anvende kontrakt om behand-
ling med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder
med et misbrug anvendes meget lidt i kommunerne.
Det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 227 af 11. februar
2008 om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i be-
handling og § 6 i bekendtgørelse om tilbageholdelse af stof-
misbrugere i behandling, at kommunerne skal indberette an-
vendelsen af reglerne om tilbageholdelse af gravide kvinder
med misbrug af stoffer og alkohol til henholdsvis Sundheds-
og Ældreministeriet og Social- og Indenrigsministeriet (So-
cialstyrelsen).
Af afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgrup-
pe fremgår, at indberetninger for så vidt angår lov om tilba-
geholdelse af stofmisbrugere i behandling viser, at der i pe-
rioden fra marts 2008 til oktober 2014 er indgået kontrakt
med tre kvinder på landsplan i tre forskellige kommuner.
Det er derimod ikke lykkedes den tværministerielle ar-
bejdsgruppe at identificere kommuner, der anvender kon-
trakter i arbejdet med gravide kvinder med alkoholmisbrug.
Den eksisterende indsats over for målgruppen består af til-
bud om specialiseret svangreomsorg og sundhedsfaglig be-
handling i de regionale familieambulatorier kombineret med
misbrugsbehandling i kommunalt regi samt øvrig hjælp efter
serviceloven og anden relevant lovgivning. De regionale fa-
milieambulatorier, der er etableret i alle regioner og vareta-
ger den specialiserede svangreomsorg, har ansvar for at sik-
re koordinering af den tværfaglige og tværsektorielle indsats
under graviditeten med henblik på at begrænse de skader, et
eventuelt aktuelt misbrug af rusmidler kan påføre fosteret.
Henset til den risiko for skade på fosteret, der er forbundet
med indtagelsen af alkohol under graviditeten, jf. afsnit 2.1,
og med henblik på at styrke indsatsen over for gravide kvin-
der med misbrug af alkohol, vurderes det hensigtsmæssigt at
indføre en tilsvarende forpligtelse for kommunerne over for
gravide kvinder med et misbrug af alkohol. Det betyder at,
gravide kvinder, der modtager tilbud om misbrugsbehand-
ling, jf. sundhedslovens § 141 i form af døgnophold, skal
have et tilsvarende tilbud om at indgå kontrakt om behand-
ling med mulighed for tilbageholdelse. Det tilbud skal svare
til det tilbud, der i dag skal gives til gravide kvinder med
stofmisbrug, der modtager støtte i form af døgnophold i hen-
hold til servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, om at indgå kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
3.1.3 Den foreslåede ordning
Med henblik på at styrke indsatsen til gravide kvinder
med misbrug af rusmidler foreslås det, at ophæve bestem-
melsen i sundhedslovens § 141 a og indføre en pligt i sund-
hedslovens § 141 b, stk. 1, for kommunerne til at tilbyde
gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der modtager til-
bud om døgnbehandling, at indgå kontrakt om behandling
for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse.
Formålet er at sikre, at kommunerne har den samme for-
pligtigelse til at tilbyde gravide kvinder med et misbrug af
alkohol, som gravide kvinder med et misbrug af stoffer, en
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
på baggrund af kvindens samtykke.
Med den foreslåede ændring af sundhedslovens §§ 141 a
og 141 b, stk. 1, vil en gravid kvinde, der har et misbrug af
rusmidler, have samme krav på at modtage tilbud om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse uanset, om hun
har et alkohol- eller stofmisbrug.
Det vil herefter ikke længere være op til den enkelte kom-
munalbestyrelse at beslutte, hvorvidt man i den pågældende
kommune vil benytte sig af muligheden for at kunne tilbyde
gravide kvinder med et misbrug af alkohol kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse. Kommunalbe-
styrelsen vil dermed være forpligtet til at tilbyde en gravid
kvinde med et misbrug af alkohol, som har behov for og
modtager tilbud om døgnbehandling for sit misbrug, at ind-
gå kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdel-
se.
Det bemærkes, at det fortsat vil være frivilligt for den gra-
vide kvinde at indgå kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse. Såfremt en gravid kvinde med et mis-
brug af alkohol, som får tilbud om at indgå kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse, ikke ønsker at
indgå en sådan aftale, har kvinden fortsat adgang til øvrige
eksisterende behandlingstilbud.
Med den foreslåede ændring af lovgivningen påtænkes ik-
ke en ændring af målgruppen for et kommunalt tilbud om
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse,
jf. målgruppebeskrivelsen i afsnit 3.1.1.
Målgruppen vurderes at udgøre 10-15 kvinder årligt på
landsplan for både alkohol- og stofmisbrug.
Det vurderes, at en yderligere indsats til målgruppen, jf.
afsnit 3.1.1, i form af mulighed for at kunne tilbyde kvinden
at indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbage-
holdelse vil kunne gavne indsatsen dels i forhold til at fore-
bygge omfanget af eventuelle skader på fosteret, dels i for-
hold til kvindens generelle situation.
3.2 Ændring af kontraktens varighed
3.2.1 Gældende ret
Af sundhedslovens § 141 b, stk. 2, fremgår, at kommunen
inden en behandling omfattet af stk. 1 indledes, skal indgå
en skriftlig kontrakt med den gravide alkoholmisbruger om
behandling med mulighed for tilbageholdelse.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbagehol-
delse af den gravide alkoholmisbruger kan indgås for en pe-
riode på ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen, jf.
sundhedslovens § 141 b, stk. 3.
Kontrakten skal således indeholde en bestemmelse om, at
den højst må strække sig over 6 måneder fra indgåelsen.
8
Kontrakten mellem den gravide kvinde og behandlingsinsti-
tutionen skal udformes skriftligt. Kontrakten skal indeholde
oplysning om, at alkoholmisbrugeren ved indgåelse af kon-
trakten giver behandlingsinstitutionen adgang til at tilbage-
holde hende på institutionen, såfremt betingelserne, jf. sund-
hedslovens § 141 c, er opfyldt.
Af tilbageholdelseslovens § 3, 1. pkt., fremgår, at når
kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om behandling
efter § 1, stk. 1, kan stofmisbrugeren og botilbuddet indgå
en kontrakt om behandling. Kontrakten skal indgås, før be-
handlingen påbegyndes, jf. tilbageholdelseslovens § 3, 2.
pkt. Hvis stofmisbrugeren ikke ønsker at indgå en kontrakt
om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbage-
holdelse, har stofmisbrugeren fortsat adgang til de øvrige
eksisterende behandlingstilbud, jf. tilbageholdelseslovens §
3, 3. pkt.
Af vejledning nr. 10 af 20. februar 2008 om lov om tilba-
geholdelse af stofmisbrugere i behandling fremgår det, at
reglerne om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling
kun kan anvendes på botilbud til behandling af stofmisbru-
gere i henhold til servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, hvilket
vil sige såvel kommunale og regionale som godkendte pri-
vate botilbud. Det fremgår af vejledningen, at det er kom-
munalbestyrelsen, der fastlægger, hvordan og på hvilke bo-
tilbud reglerne kan anvendes.
3.2.2 Overvejelser
Med de gældende regler for kontraktens varighed, hvoref-
ter kontrakten højst kan indgås for 6 måneder, kan der for
gravide kvinder med misbrug, der relativt tidlig i gravidite-
ten kommer i kontakt med den kommunale alkohol- eller
stofmisbrugsbehandling og i den forbindelse modtager til-
bud om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 1, og tilba-
geholdelseslovens § 1, stk. 1, opstå en situation, hvor kon-
trakten om behandling med mulighed for tilbageholdelse ud-
løber inden fødslen.
En sådan situation vil potentielt kunne skabe usikkerhed
om kvindens situation i den resterende del af graviditeten
frem til fødslen med risiko for genoptagelse af misbrug mv.
og deraf følgende risiko for, at fosteret tager skade under
den sidste del af graviditeten.
Fagligt vurderes det relevant, at en kontrakt om behand-
ling for alkohol- eller stofmisbrug kan indgås for hele perio-
den frem til fødslen af hensyn til fosteret, som også i den
sidste del af graviditeten kan tage skade af moderens for-
brug af rusmidler.
3.2.3 Den foreslåede ordning
På den baggrund foreslås det, at ændre de gældende regler
om varigheden af en kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse til gravide kvinder med misbrug af alko-
hol og stoffer, således at en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse skal indgås for hele perioden
frem til fødslen.
Det foreslås således at ændre formuleringen af sundheds-
lovens § 141, stk. 3, der bliver stk. 4, så det kommer til at
fremgå af bestemmelsen, at en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse skal indgås for perioden frem
til fødslen.
Ligeledes foreslås det at ændre formuleringen af tilbage-
holdelseslovens § 4, stk. 1, således, at det kommer til at
fremgå af bestemmelsen, at kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse af en gravid stofmisbruger skal
indgås efter tilbageholdelseslovens § 4, stk. 2. Samtidig
foreslås det, som nyt stykke, at indsætte en bestemmelse i
tilbageholdelseslovens § 4, stk. 2, hvorefter en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide
stofmisbruger skal indgås for perioden frem til fødslen.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbagehol-
delse vil således skulle vare hele den resterende del af gravi-
diteten uanset, hvornår i graviditeten kvinden modtager til-
buddet om behandling.
Formålet med de foreslåede ændringer er at undgå situati-
oner, hvor en kontrakt om behandling med mulighed for til-
bageholdelse af en gravid kvinde udløber inden fødslen,
hvilket potentielt vil kunne skabe usikkerhed om kvindens
situation i den resterende del af graviditeten med risiko for
genoptagelse af misbrug mv. og deraf følgende risiko for, at
fosteret tager skade under den sidste del af graviditeten.
Kvinden vil fortsat, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 4, der
bliver stk. 5, og tilbageholdelseslovens § 4, stk. 2, der bliver
stk. 3, til enhver tid kunne opsige en kontrakt om tilbagehol-
delse undervejs i graviditeten, medmindre et eller flere af
kriterierne for en konkret tilbageholdelse, jf. sundhedslovens
§ 141 c, og tilbageholdelseslovens § 5, er opfyldt i den kon-
krete situation, hvor kvinden måtte ønske at opsige kontrak-
ten. Se nærmere beskrivelse af tilbageholdelsesgrundene un-
der afsnit 3.5.
En udvidelse af varigheden af kontrakten som foreslået,
vurderes derfor ikke at medføre ændringer i den gravide
kvindes retssikkerhed.
3.3 Ændring af længden af den af den enkelte
tilbageholdelse
3.3.1 Gældende ret
Af sundhedslovens § 141 d, stk. 3, 2. pkt. første led, frem-
går, at den enkelte tilbageholdelse højst kan vare 14 dage fra
afgørelsen efter § 141 c, stk. 1, om tilbageholdelse.
Tilbageholdelsen skal, jf. sundhedslovens § 141 d, stk. 3,
1. pkt., ophøre, når betingelserne i sundhedslovens § 141 c,
stk. 1, ikke længere er til stede.
Behandlingsinstitutionens leder, der, jf. sundhedslovens §
141 d, stk. 1, træffer afgørelse om tilbageholdelse, skal såle-
des løbende vurdere, om betingelserne for tilbageholdelsen
er opfyldt og ophæve tilbageholdelsen, så snart betingelser-
ne for tilbageholdelsen ikke længere er til stede.
Den gældende ramme for varigheden af den enkelte tilba-
geholdelse er fastsat ud fra en vurdering af, at det i langt de
fleste tilfælde kun vil være nødvendigt at tilbageholde i me-
9
get korte perioder, indtil kvinden er blevet overtalt til at fort-
sætte behandlingsforløbet. Se hertil bemærkninger til be-
stemmelsen, jf. L 169 (FT 2006-07), specielle bemærknin-
ger, Tillæg A, s. 5807.
Tilsvarende fremgår det af tilbageholdelseslovens § 7, stk.
1, 2. pkt. første led, at den enkelte tilbageholdelse ikke kan
vare over 14 dage fra beslutningen i henhold til tilbagehol-
delseslovens § 6, stk. 2.
Tilbageholdelsen skal, jf. tilbageholdelseslovens § 7, 1.
pkt., ophøre, når betingelserne i tilbageholdelseslovens § 5
ikke længere er til stede.
Botilbuddets leder, der, jf. tilbageholdelseslovens § 6,
træffer den foreløbige beslutning om tilbageholdelse, skal
således løbende vurdere, om betingelserne for tilbageholdel-
sen er opfyldt og ophæve tilbageholdelsen, så snart betingel-
serne for tilbageholdelsen ikke længere er til stede, jf. sund-
hedslovens § 141 d, stk. 4, henholdsvis tilbageholdelseslo-
vens § 7.
3.3.2 Overvejelser
Som led i arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe
om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler har nog-
le kommuner peget på, at en af udfordringerne med at an-
vende de gældende regler er, at den periode, hvori den en-
kelte kvinde kan tilbageholdes, er for kort, bl.a. fordi 14
dage er for kort tid til at arbejde med kvindens motivation.
I den forbindelse bemærkes, at man i Norge bl.a. kan til-
byde gravide kvinder med misbrug af rusmidler frivilligt at
lade sig indskrive i behandling under graviditeten. Hvis en
gravid kvinde i henhold til de norske regler herom har ind-
gået kontrakt med en behandlingsinstitution om frivillig be-
handling under graviditeten, kan der efter de gældende nor-
ske regler som vilkår for behandlingen stilles krav om, at
kvinden kan tilbageholdes på behandlingsinstitutionen i op
til tre uger fra indlæggelsen, samt at kvinden kan tilbagehol-
des i behandling i op til tre uger efter, at kvindens samtykke
til behandling udtrykkeligt er trukket tilbage.
For de gravide kvinder, der har behov for længere tid end
14 dage for at genvinde motivationen for at fortsætte en
igangværende misbrugsbehandling med kontrakt om mulig-
hed for tilbageholdelse, vil det være hensigtsmæssigt at ud-
vide den periode, som den gravide kvinde højst kan tilbage-
holdes i. I den forbindelse bemærkes, at tilbageholdelsen
fortsat skal ophøre, når betingelserne i sundhedslovens §
141 c, henholdsvis tilbageholdelseslovens § 7 ikke længere
er til stede.
3.3.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at sundhedslovens § 141 c, stk. 3, ændres, så-
ledes, at det af bestemmelsen kommer til at fremgå, at den
enkelte tilbageholdelse højst kan vare 21 dage fra afgørelsen
efter sundhedslovens § 141 c, stk. 1.
Ligeledes foreslås at ændre affattelsen af tilbageholdelses-
lovens § 7, så den maksimale længde af den enkelte tilbage-
holdelse af en gravid kvinde med et stofmisbrug ændres fra
højst 14 dage til højst 21 dage fra afgørelsen i henhold til til-
bageholdelseslovens § 6, stk. 2.
Hensigten med den foreslåede ændring af sundhedslovens
§ 141 c, stk. 3 og nyaffattelsen af tilbageholdelseslovens §
7, stk. 2, er at sikre, at der i den konkrete situation er den
fornødne tid til at arbejde med at motivere kvinden til at
fortsætte sin behandling.
Med en tidsgrænse for tilbageholdelse på maksimalt 21
dage vil der i den enkelte tilbageholdelsessituation være
bedre tid til at arbejde med kvindens motivation for behand-
ling med henblik på at sikre, at barnet fødes med færrest
mulige helbredsproblemer og skader som følge af moderens
misbrug under graviditeten. Ændringen imødekommer såle-
des en af de udfordringer ved de gældende regler for be-
handling, som nogle kommuner har peget på i forbindelse
med den tværministerielle arbejdsgruppes afrapportering.
3.4 Ændring af længden af den samlede
tilbageholdelsesperiode
3.4.1 Gældende ret
Af sundhedslovens § 141 d, stk. 3, 2. pkt., sidste led,
fremgår, at den samlede tilbageholdelsesperiode ikke må
overstige 2 måneder inden for en periode på 6 måneder.
Af tilbageholdelseslovens § 7, 2. pkt., fremgår ligeledes,
at den samlede tilbageholdelsesperiode ikke må overstige 2
måneder inden for en periode på 6 måneder.
Efter de gældende regler kan en gravid kvinde, der modta-
ger støtte i form af døgnophold og har indgået kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. sundheds-
lovens § 141 b, stk. 1, henholdsvis tilbageholdelseslovens §
1, stk. 1, således højst tilbageholdes i 2 måneder inden for
en periode på 6 måneder.
Herved kan den gravide kvinde potentielt tilbageholdes i
sammenlagt fire perioder af 14 dages varighed inden for de
gældende rammer for den samlede tilbageholdelsesperiode
på to måneder.
3.4.2 Overvejelser
Med den foreslåede ændring af den maksimale varighed af
den enkelte tilbageholdelse fra 14 dage til 21 dage vil der
samlet set være plads til færre tilbageholdelsesperioder af
den maksimale varighed, hvis grænsen for den samlede til-
bageholdelsesperiode ikke ændres tilsvarende.
Det vurderes fortsat nødvendigt, at der er mulighed for at
tilbageholde den gravide kvinde, der har indgået kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse, ad flere
omgange, hvis der opstår behov herfor, fordi kvinden vil
forlade behandlingen og det i den forbindelse vurderes, at
der i overensstemmelse med de gældende kriterier for tilba-
geholdelse, er behov for at tilbageholde kvinden i behand-
ling.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastholde, at der
skal kunne foretages i alt fire fulde tilbageholdelsesperioder
á 21 dage inden for den periode, hvor kvinden har indgået
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
10
3.4.3 Den foreslåede ordning
I forlængelse af forslaget om at udvide den maksimale va-
righed af den enkelte tilbageholdelse fra 14 dage til 21 dage,
jf. afsnit 3.4, foreslås det endvidere at udvide den samlede
periode, som den gravide kvinde højst kan tilbageholdes fra
i alt to måneder til i alt tre måneder inden for kontraktperio-
den.
Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke mulig-
heden for at kunne arbejde med at motivere kvinden til at
fortsætte behandlingen i hele perioden frem til fødslen.
3.5. Harmonisering og præcisering af kriterierne for
tilbageholdelse
3.5.1 Gældende ret
Af sundhedslovens § 141 c, stk. 1, fremgår, at tilbagehol-
delse under en behandling omfattet af § 141 b, af en gravid
alkoholmisbruger kan ske, når der er en begrundet formo-
dning om, at den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den
aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilba-
geholde den pågældende, fordi den gravide alkoholmisbru-
ger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret, jf. §
141 c, stk. 1, nr. 1, udsigten til ophøret af misbruget eller en
betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive
væsentligt forringet, jf. § 141 c, stk. 1, nr. 2, eller den gravi-
de alkoholmisbruger frembyder nærliggende og væsentlig
fare for sig selv, jf. § 141 c, stk. 1, nr. 3.
Af sundhedslovens § 141 c, stk. 2, fremgår videre, at tilba-
geholdelse kun kan ske, hvis mindre indgribende foranstalt-
ninger er utilstrækkelige.
Tilbageholdelse af en gravid kvinde i behandling kræver,
jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 1, at flere betingelser er op-
fyldt.
Der skal først og fremmest være en begrundet formodning
om, at den gravide kvinde vil afbryde den aftalte behand-
ling. Det er i den forbindelse ikke nok, at der er en generel
formodning om, at den gravide erfaringsmæssigt afbryder
behandlingsforløbet på et bestemt tidspunkt af forløbet, lige-
som det heller ikke er tilstrækkeligt, at der er en diffus mis-
tanke om, at den gravide vil afbryde behandlingsforløbet.
Tilbageholdelse forudsætter en aktuel formodning om, at
den gravide afbryder behandlingsforløbet begrundet i pågæl-
dendes adfærd inden for et kortere tidsrum. En sådan vurde-
ring forudsætter udover kendskab til adfærd hos mennesker
med alkoholproblemer generelt tillige et kendskab til den
pågældende kvinde selv og kvindens adfærd.
Dernæst er det en betingelse, at det vil være uforsvarligt
ikke at tilbageholde den gravide kvinde af en af de tre grun-
de, der er opregnet i sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 1-3.
Tilbageholdelse af en gravid kvinde med misbrug af alko-
hol vil, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 1, være beretti-
get, hvis det skønnes, at kvinden vil påbegynde eller fortsæt-
te sit misbrug som følge af, at behandlingen afbrydes, og der
derved er meget stor sandsynlighed for, at kvinden vil indta-
ge alkohol i så store mængder, at der er risiko for skade på
fosteret. Den gravide alkoholmisbruger skal i den konkrete
situation udvise en adfærd, som gør, at det må formodes, at
hun vil forlade behandlingsstedet for at indtage alkohol. Der
kan ligeledes være tale om, at kvinden selv beder om at bli-
ve tilbageholdt, idet hun erkender, at hendes trang til alko-
hol, kan få hende til at forlade behandlingsstedet. Se hertil L
169 (FT 2006-07), specielle bemærkninger, Tillæg A, s.
5806.
Fare for fosteret ytrer sig ved, at den gravide alkoholmis-
bruger ønsker at forlade behandlingsstedet, og der er mistan-
ke om, at det sker fordi hun ikke kan styre sin trang til alko-
hol.
Tilbageholdelse af en gravid kvinde med misbrug af alko-
hol vil, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 2, endvidere
være berettiget, hvis udsigten til ophøret af misbruget eller
en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil bli-
ve væsentligt forringet. Det vil sige i de tilfælde, hvor kvin-
den ønsker at forlade stedet for at indtage alkohol, og hvor
det skønnes, at hun herved helt vil afbryde behandlingen. Se
hertil L 169 (FT 2006-07), specielle bemærkninger, Tillæg
A, s. 5806.
Tilbageholdelse af en gravid kvinde med misbrug af alko-
hol vil, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 3, endelig væ-
re berettiget, hvis hun frembyder nærliggende og væsentlig
fare for sig selv. Det kan fx være i det tilfælde, hvor hun
frembyder fare for at begå selvmord. Se hertil L 169 (FT
2006-07), specielle bemærkninger, Tillæg A, s. 5806.
Det er altid en forudsætning for en konkret tilbageholdelse
af en gravid kvinde, der har indgået kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141
b, stk. 1, at behandlingsinstitutionen forsøger sig med min-
dre indgribende indgreb, før end der iværksættes en tilbage-
holdelse. Det vil bl.a. sige, at de socialpædagogiske tiltag,
institutionerne normalt griber til i forbindelse med en krises-
ituation, intensiveres, således at der også ad den vej lægges
pres på kvinden med henblik på at fortsætte den aftalte be-
handling. Se hertil L 169 (FT 2006-07), specielle bemærk-
ninger, Tillæg A, s. 5806.
Det er således en gennemgående forudsætning, at de for-
skellige former for direkte og indirekte psykologisk og pæ-
dagogisk påvirkning, der allerede i dag anvendes i forbin-
delse med behandling af alkoholmisbrugere, udnyttes i vi-
dest muligt omfang, inden tilbageholdelse iværksættes. Det
kan bl.a. være skærpet urinkontrol, alkoholtests, forbud mod
at forlade institutionen uden følge af en medarbejder i van-
skelige perioder af behandlingen, hvor der er fare for tilba-
gefald, fx i forbindelse med afgiftning. Det kan være etable-
ring af gruppemøder i krisesituationer, eller i forbindelse
hermed en tæt følge (mandsopdækning) fra personalets side
af den pågældende gravide alkoholmisbruger i en kortere el-
ler længere periode, indtil situationen har stabiliseret sig. Se
hertil L 169 (FT 2006-07), specielle bemærkninger, Tillæg
A, s. 5806.
Det kan ikke udelukkes, at indgåelse af et kontraktforhold
mellem behandlingsinstitutionen og den gravide alkoholmis-
bruger, der giver institutionen ret til under visse betingelser
at kunne tilbageholde kvinden, psykologisk set kan have en
11
positiv effekt, såvel på misbrugeren selv som på andre. Det
kan eventuelt betyde, at selve tilbageholdelsessituationen ik-
ke behøver at blive realiseret. Se hertil L 169 (FT 2006-07),
specielle bemærkninger, Tillæg A, s. 5806.
Den konkrete beslutning om tilbageholdelse og vurderin-
gen af, om betingelserne er opfyldt træffes af behandlingsin-
stitutionens, jf. sundhedslovens § 141 d, stk. 1, henholdsvis
botilbuddets, leder jf. tilbageholdelseslovens § 7.
Der er tale om en skønsmæssig vurdering baseret på be-
handlingsinstitutionens henholdsvis botilbuddets faglige vi-
den og kendskab til den gravides adfærd i øvrigt.
Af tilbageholdelseslovens § 5, fremgår, at tilbageholdelse
kan ske, når der er en begrundet formodning om, at stofmis-
brugeren vil afbryde den aftalte behandling, og det vil være
uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi ud-
sigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgøren-
de bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet,
jf. § 5, stk. 1, nr. 1) eller stofmisbrugeren frembyder nærlig-
gende og væsentlig fare for sig selv eller andre, jf. § 5, stk.
1, nr. 2.
Af tilbageholdelseslovens § 5, stk. 2, fremgår, at tilbage-
holdelse kun kan ske, hvis mere lempelige foranstaltninger
er utilstrækkelige.
Hensigten med betingelserne for tilbageholdelse er, at til-
bageholdelse af en stofmisbruger kun vil kunne finde sted i
tilfælde, hvor misbrugeren ellers vil befinde sig i en meget
alvorlig situation, hvor det vil være uforsvarligt ikke at tilba-
geholde pågældende, fordi der uden tilbageholdelsen vil væ-
re en nærliggende fare for misbrugerens eller andres liv eller
helbred. Se hertil L 169 (FT 1991-92), specielle bemærknin-
ger, Tillæg A, sp. 3781.
Der er flere led i kriterierne for adgang til tilbageholdelse i
tilbageholdelseslovens § 5. Der skal først og fremmest være
en begrundet formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde
den aftalte behandling. Det er således ikke tilstrækkeligt
med en generel formodning om, at stofmisbrugere erfarings-
mæssigt afbryder behandlingsforløb i en bestemt periode, li-
gesom det heller ikke er tilstrækkeligt, at der er en fjern mis-
tanke om, at den pågældende stofmisbruger vil afbryde be-
handlingsforløbet. Se hertil L 169 (FT 1991-92), specielle
bemærkninger, Tillæg A, sp. 3780.
Tilbageholdelse forudsætter således en aktuel formodning
om, at stofmisbrugeren afbryder behandlingsforløbet be-
grundet i pågældendes adfærd inden for et kortere tidsrum.
En sådan vurdering forudsætter udover kendskab til stofmis-
brugeres adfærd generelt tillige et kendskab til den pågæl-
dende stofmisbruger selv og dennes adfærd.
Det er herudover en betingelse for tilbageholdelse, at det
vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde pågældende, fordi
udsigten til ophør af misbruget eller en betydelig og afgø-
rende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forrin-
get, eller fordi stofmisbrugeren frembyder nærliggende og
væsentlig fare for sig selv eller andre.
Det kan fx være tilfælde, hvor den pågældende misbruger
med en høj grad af sandsynlighed uden tilbageholdelse vil
påbegynde eller fortsætte et misbrug som følge af, at be-
handlingen afbrydes, således at der vil opstå de ovenfor
nævnte fareelementer. Vurderingen af, om udsigten til ophø-
ret af stofmisbruget eller en betydelig og afgørende bedring
af tilstanden vil blive væsentligt forringet, hvis der ikke sker
tilbageholdelse, er meget individuel i forhold til den enkelte
stofmisbruger. Den vil typisk være afhængig af, hvor langt i
behandlingsforløbet den pågældende stofmisbruger er, samt
pågældendes tilstand fysisk og psykisk.
Det kan endvidere afhænge af, hvor langt og massivt et
misbrug den pågældende har haft. Det må også tillægges be-
tydning, hvilket socialt miljø stofmisbrugeren må forventes
at vende tilbage til ved ophør af den aftalte behandling, samt
i hvilket omfang der eksisterer et socialt netværk, og hvilken
betydning disse forhold umiddelbart må forventes at få for
stofmisbrugerens situation. Det afgørende er vurderingen af
den samlede situation omkring den enkelte stofmisbruger.
Tilbageholdelse som følge af, at stofmisbrugeren fremby-
der en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre,
vil typisk dreje sig om få, men meget akut opståede krisesi-
tuationer, hvor situationen er blevet tilspidset. Det kan fx
være de tilfælde, hvor der er fare for personen selv, fx risiko
for selvmord, eller hvor misbrugeren overfor andre bliver
voldsom og truende i sin adfærd. Se hertil L 169 (FT
1991-92), specielle bemærkninger, Tillæg A, sp. 3781. Det
er således ikke tilstrækkeligt, at der er en mulig og mere
fjern risiko for, at faren vil manifestere sig.
Fare for andre kan fx vise sig i trusler om vold eller lig-
nende, som man med rimelighed må frygte, at stofmisbruge-
ren vil bringe i udførelse når som helst. Faren skal foreligge
her og nu eller dog være overhængende, og der skal forelig-
ge en aktuel fare for vold, der truer liv eller legeme, eller
som eventuelt er af særlig farlig karakter.
Fare for stofmisbrugeren selv foreligger fx, når stofmis-
brugeren truer med at begå selvmord, eller der er en over-
hængende fare for, at stofmisbrugeren i forbindelse med, at
pågældende forlader behandlingen, vil indtage en overdosis,
der medfører alvorlig og overhængende fare for stofmisbru-
gerens liv eller helbred.
3.5.2 Overvejelser
Det vurderes, at det giver grundlag for tvivl omkring tilba-
geholdelsesgrundene, at der ikke gælder samme betingelser
for tilbageholdelse af gravide kvinder med misbrug af alko-
hol som for gravide kvinder med misbrug af stoffer.
Efter sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 1, kan en gravid
kvinde, der har indgået kontrakt om behandling med mulig-
hed for tilbageholdelse, tilbageholdes i behandlingen, hvis
der er begrundet mistanke om, at hun vil afbryde det aftalte
behandlingsforløb, og det vil være uforsvarligt ikke at tilba-
geholde den pågældende, fordi hun frembyder nærliggende
fare for at skade fosteret.
Tilbageholdelseslovens § 5, stk. 1, giver ikke tilsvarende
mulighed for at tilbageholde den gravide kvinde, fordi hun
under de angivne omstændigheder frembyder nærliggende
fare for at skade fosteret.
12
Efter tilbageholdelseslovens § 5, stk. 1, nr. 2, kan en gra-
vid kvinde, der har indgået kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse, tilbageholdes i behandlingen,
hvis der er begrundet mistanke om, at hun vil afbryde det af-
talte behandlingsforløb, og det vil være uforsvarligt ikke at
tilbageholde den pågældende, fordi hun frembyder nærlig-
gende og væsentlig fare for sig selv eller andre.
Efter sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 3, kan den gravi-
de kvinde alene tilbageholdes under de angivne omstændig-
heder, hvis kvinden frembyder nærliggende og væsentlig fa-
re for sig selv.
Hvert år fødes børn med alvorlige helbredsproblemer og
skader, fordi moderen har haft et forbrug eller misbrug af
rusmidler, herunder alkohol, under graviditeten.
Gravide kvinders forbrug eller misbrug af rusmidler, her-
under alkohol, under graviditeten kan medføre en række
skader hos fosteret, og det kan give komplikationer både un-
der graviditeten og ved fødslen. Dermed udgør et forbrug af
rusmidler en risiko for at give varige skader hos fosteret og
det fødte barn, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at
gravide kvinder og kvinder, som prøver at blive gravide,
undlader at drikke alkohol eller tage stoffer.
Hvilke typer skader på fosteret, et forbrug eller misbrug af
rusmidler medfører, er afhængig af en række faktorer, her-
under typen, mængden og tidspunktet for indtagelse af rus-
midlerne under graviditeten – samt den enkelte kvindes og
fosterets sårbarhed i forhold til rusmidlernes skadevirknin-
ger.
Kvindens forbrug eller misbrug af rusmidler udgør en risi-
ko for fosteret igennem hele graviditeten, da det overføres
via moderkagen til fosterets blodbane. For fosteret er alko-
hol det farligste af rusmidlerne.
Mange faktorer har imidlertid betydning for, om der op-
står medfødte rusmiddelskader hos et barn, omfanget af be-
rørte organer og hvordan og i hvor alvorlig grad et eller flere
organer skades. Der findes ingen undersøgelser, der viser, at
der er en nedre grænse for brug af rusmidler, hvor fosteret
med sikkerhed ikke skades.
Formålet med lovforslaget er at nedbringe antallet af børn,
der fødes med helbredsproblemer og skader, fordi moderen
har haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, herunder alko-
hol, under graviditeten og derved sikre at flere børn får en
god start på livet.
Det vurderes derfor nødvendigt at harmonisere og præci-
sere de gældende regler, således at det fremgår af lovgivnin-
gen, at såvel gravide kvinder med alkoholmisbrug som gra-
vide kvinder med stofmisbrug, der har indgået kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf. sundheds-
lovens § 141 b, stk. 1, henholdsvis tilbageholdelseslovens §
3, kan tilbageholdes i behandling, hvis den gravide kvinde
under de angivne omstændigheder, frembyder nærliggende
fare for at skade fosteret eller den gravide kvinde frembyder
nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.
Herved undgås det, at der på den behandlingsinstitution
eller det botilbud, hvor den gravide kvinde er i behandling
opstår tvivl, om de lovlige tilbageholdelsesgrunde, afhængig
af om den gravide kvinde er i behandling på grund af alko-
holmisbrug eller stofmisbrug.
3.5.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i tilbageholdelseslovens § 5, stk. 1, til-
føjes en bestemmelse, hvorefter tilbageholdelse af en gravid
kvinde med stofmisbrug kan ske, når den gravide kvinde
frembyder nærliggende fare for at skade fostret.
En sådan bestemmelse vil svare til den gældende regel i
sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 1, hvorefter tilbagehol-
delse under en behandling omfattet af § 141 b, af en gravid
alkoholmisbruger kan ske, når der er en begrundet formo-
dning om, at den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den
aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilba-
geholde den pågældende, fordi den gravide alkoholmisbru-
ger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.
Det foreslås endvidere, at det i sundhedslovens § 141 c,
stk. 1, nr. 3, tilføjes, at tilbageholdelse af en gravid kvinde
med alkoholmisbrug kan ske, når den gravide alkoholmis-
bruger frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv
eller andre.
Formålet med de foreslåede ændringer er at harmonisere
og præcisere reglerne i sundhedslovens § 141 c og tilbage-
holdelseslovens § 5 og derved at skabe klarhed om anven-
delsen af reglerne for tilbageholdelse af gravide kvinder
med misbrug af alkohol eller stoffer, der har indgået kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Med forslaget til tilbageholdelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3,
vil botilbuddets leder kunne træffe afgørelse om tilbagehol-
delse af en gravid kvinde med et stofmisbrug, når der er en
begrundet formodning om, at den gravide stofmisbruger vil
afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt
ikke at tilbageholde den pågældende, fordi den gravide stof-
misbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret.
Tilbageholdelse af en gravid kvinde med misbrug af stof-
fer vil, jf. tilbageholdelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, være be-
rettiget, hvis det skønnes, at kvinden vil påbegynde eller
fortsætte sit misbrug som følge af, at behandlingen afbrydes,
og der derved er meget stor sandsynlighed for, at kvinden
vil indtage stoffer i så store mængder, at der er risiko for
skade på fosteret. Den gravide stofmisbruger skal i den kon-
krete situation udvise en adfærd, som gør, at det må formo-
des, at hun vil forlade behandlingsstedet for at indtage stof-
fer. Der kan ligeledes være tale om, at kvinden selv beder
om at blive tilbageholdt, idet hun erkender, at hendes trang
til stoffer, kan få hende til at forlade behandlingsstedet.
Fare for fosteret kan opstå ved, at den gravide stofmisbru-
ger ønsker at forlade behandlingsstedet, og der er mistanke
om, at det sker fordi hun ikke kan styre sin trang til stoffer.
Det er fortsat en forudsætning, at behandlingsinstitutionen
forsøger sig med mindre indgribende indgreb, før der iværk-
sættes en tilbageholdelse, jf. tilbageholdelseslovens § 5, stk.
2.
Med forslaget til en ændret formulering af sundhedslovens
§ 141 c, stk. 1, nr. 3, foreslås, at det i bestemmelsen tilføjes,
at tilbageholdelse af en gravid kvinde med et alkoholmis-
13
brug kan ske, når der er en begrundet formodning om, at den
gravide alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte behandling,
og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågæl-
dende, fordi den gravide alkoholmisbruger frembyder nær-
liggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.
Herved forstås tilfælde, hvor der er fare for kvinden selv,
fx på grund af risiko for selvmord, eller hvor kvinden over-
for andre bliver voldsom eller truende i sin adfærd.
Fare for andre kan fx vise sig i trusler om vold eller lig-
nende, som man med rimelighed må frygte, at alkoholmis-
brugeren vil bringe i udførelse når som helst. Faren skal
foreligge her og nu eller dog være overhængende, og der
skal foreligge en aktuel fare for vold, der truer liv eller lege-
me, eller som eventuelt er af særlig farlig karakter.
Fare for alkoholmisbrugeren selv foreligger fx, når alko-
holmisbrugeren truer med at begå selvmord, eller der er en
overhængende fare for, at alkoholmisbrugeren i forbindelse
med, at pågældende forlader behandlingen, vil indtage alko-
hol i mængder, der medfører alvorlig og overhængende fare
for alkoholmisbrugerens liv eller helbred.
Det er fortsat en forudsætning, at behandlingsinstitutionen
forsøger sig med mindre indgribende indgreb, før der iværk-
sættes en tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 2.
3.6 Indførelse af administrativ klageadgang
3.6.1 Gældende ret
Af sundhedslovens § 141 b, stk. 5, fremgår, at kommu-
nens afslag på tilbud efter sundhedslovens § 141 b, stk. 1,
om indgåelse af kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse til en gravid kvinde, der modtager tilbud om
støtte i form af døgnophold efter sundhedslovens § 141, ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Af tilbageholdelseslovens § 1, stk. 3, fremgår, at hvis
kommunalbestyrelsen ikke giver tilbud efter tilbageholdel-
seslovens § 1, stk. 1, kan der klages til Ankestyrelsen, jf. lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
kapitel 10.
Bestemmelsen indebærer, at en gravid kvinde med et stof-
misbrug, der modtager tilbud om døgnbehandling for sit
stofmisbrug, men ikke tilbydes kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse i henhold til tilbageholdelses-
lovens § 1, stk. 1, kan klage til Ankestyrelsen.
3.6.2 Overvejelser
Som konsekvens af forslaget om at indføre en forpligtelse
for kommunerne til at tilbyde gravide kvinder med misbrug
af alkohol, som modtager tilbud om støtte i form af døgnop-
hold, jf. sundhedslovens § 141, tilbud om kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse, vurderer Sund-
heds- og Ældreministeriet, at der bør indføres en adgang for
gravide kvinder med misbrug af alkohol, til at klage til Sty-
relsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet) over
et eventuelt manglende tilbud om kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse.
Tilsvarende adgang til at klage over manglende tilbud om
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
har gravide kvinder med stofmisbrug, jf. tilbageholdelseslo-
vens § 1, stk. 3.
Adgangen til at klage vil skulle omfatte gravide kvinder
med misbrug af alkohol, der modtager tilbud om støtte til al-
koholmisbrugere i form af døgnophold, jf. sundhedslovens §
141.
3.6.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der med en ændring af § 5 i lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indføres
adgang for gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der
modtager tilbud om støtte i form døgnbehandling, til at kla-
ge til Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt kommunalbe-
styrelsen ikke giver den gravide kvinde tilbud om at indgå
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse i
henhold til sundhedslovens regler.
Forslaget skal ses i forlængelse af forslaget om at indføre
en pligt for kommunerne til at tilbyde gravide kvinder med
et misbrug af alkohol, der modtager tilbud om støtte til alko-
holmisbrugere i form af døgnophold, at indgå kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Forslaget indebærer, at en gravid kvinde med et misbrug
af alkohol, der modtager tilbud om misbrugsbehandling i
form af døgnophold, jf. sundhedslovens § 141, og som ikke
i tilknytning til døgnbehandlingen modtager tilbud om at
indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbagehol-
delse eller får afslag på anmodning om at indgå kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, vil kunne kla-
ge over kommunalbestyrelsens afgørelse herom til Styrelsen
for Patientsikkerhed.
Det vil alene være den gravide kvinde selv, der er klage-
berettiget, da kommunens eventuelle tilbud om kontrakt om
behandling alene gives til den gravide kvinde, og kvinden i
den forbindelse vil skulle samtykke til behandling med mu-
lighed for tilbageholdelse. Personer, som repræsenterer den
gravide, som afgørelsen vedrører – fx en værge, forældre-
myndighedens indehaver eller en advokat eller anden parts-
repræsentant – vil kunne klage over afgørelsen på vegne af
kvinden.
Styrelsen for Patientsikkerhed har efter de gældende reg-
ler i lov om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet
adgang til at tiltræde eller omgøre afgørelsen eller hjemvise
sagen til fornyet behandling, jf. klage- og erstatningslovens
§ 9.
Da Styrelsen for Patientsikkerhed ikke vil kunne indgå
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
på kommunens vegne, vil styrelsen i forhold til denne type
sager, alene kunne forholde sig til om sundhedslovens § 141
b er overholdt, og afhængigt af vurderingen heraf, vil styrel-
sen kunne tiltræde afgørelsen eller hjemvise sagen til forny-
et behandling. Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke ved ef-
terprøvelsen kunne tage stilling til, om en gravid kvinde
med et alkoholmisbrug burde have været tilbudt misbrugs-
behandling i form af døgnbehandling efter sundhedslovens §
14
141, da der ikke efter de gældende regler, er adgang til at
klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter sundheds-
lovens § 141.
Klage til Styrelsen for Patientsikkerhed vil, jf. klage- og
erstatningslovens § 10, 1. pkt., skulle indgives inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om kommunalbestyrel-
sens afgørelse om ikke at tilbyde den gravide kvinde kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Sty-
relsen for Patientsikkerhed kan se bort fra en overskridelse
af klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor, jf. klage- og
erstatningslovens § 10 a, stk. 4.
Klager omfattet af klage- og erstatningslovens § 5 skal, jf.
klage- og erstatningslovens § 10 a, indgives til Styrelsen for
Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning,
som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digi-
tal selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital selv-
betjening, afvises af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog
klage- og erstatningslovens § 10 a, stk. 2-3. En digital klage
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. klage- og erstatningslo-
vens § 10 a, stk. 4.
I forlængelse heraf bemærkes, at en konkret afgørelse om
en tilbageholdelse som hidtil efter sundhedslovens § 141 d,
stk. 4, og tilbageholdelseslovens § 8, vil kunne indbringes
for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse er gravide kvin-
der, der har behov for støtte i form af døgnophold, og vil ty-
pisk være karakteriseret ved at have et betydeligt misbrug,
være i en særlig sårbar og udsat livssituation og ved ikke at
kunne fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de re-
gionale familieambulatorier og i den øvrige kommunale
misbrugsbehandling. Målgruppen skønnes at udgøre i alt
10-15 kvinder årligt på landsplan.
Lovforslaget har til formål at sikre, at færre børn fødes
med helbredsproblemer og skader som følge af moderens
misbrug under graviditeten.
Henset til den meget begrænsede målgruppe for de fore-
slåede lovændringer, findes lovforslaget ikke at have gene-
relle ligestillingsmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for kom-
munerne, idet der indføres en pligt for kommunerne til at til-
byde gravide kvinder med misbrug af alkohol, der modtager
tilbud om støtte i form af døgnophold efter sundhedslovens
§ 141, at indgå en kontrakt om behandling for alkoholmis-
brug med mulighed for tilbageholdelse. Kommunerne har
allerede i dag pligt til at tilbyde gravide kvinder med et stof-
misbrug en tilsvarende kontrakt, jf. tilbageholdelsesloven.
Lovforslaget forventes endvidere at medføre merudgifter for
kommunerne i forhold til den styrkelse af behandlingsmu-
lighederne, der er foreslået.
Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse er gravide kvin-
der, der har behov for støtte i form af døgnophold, og vil ty-
pisk være karakteriseret ved at have et betydeligt misbrug,
være i en særlig sårbar og udsat livssituation og ved ikke at
kunne fastholdes i den specialiserede svangreomsorg i de re-
gionale familieambulatorier og i den øvrige kommunale
misbrugsbehandling.
En betydelig andel af de gravide kvinder, der har eller har
haft et forbrug eller misbrug af rusmidler, vurderes at være i
stand til at følge og profitere af de eksisterende tilbud i såvel
den almene og den specialiserede svangreomsorg som i den
almindelige kommunale misbrugsbehandling og formår så-
ledes at følge det behandlingstilbud, der tilbydes herigen-
nem.
Et kommunalt tilbud om kontrakt om behandling med mu-
lighed for tilbageholdelse er således alene målrettet den me-
get lille målgruppe af gravide kvinder med et betydeligt
misbrug af alkohol eller stoffer, som har behov for støtte i
form af døgnbehandling. Denne målgruppe udgør de ganske
få kvinder, som det trods betydelig indsats fra det regionale
familieambulatorium, det almindelige kommunale mis-
brugsbehandlingstilbud og andre kommunale indsatser ikke
lykkes at fastholde i et kontinuerligt behandlingsforløb med
risiko for betydelige skader på fosteret til følge.
Målgruppen skønnes at udgøre i alt 10-15 kvinder årligt
på landsplan for både alkohol- og stofmisbrug.
Med lovforslaget indføres endvidere administrativ klage-
adgang til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Patie-
ntombuddet), således at en gravid kvinde med et misbrug af
alkohol vil kunne klage til Styrelsen for Patientsikkerhed,
hvis kvinden ikke – i forbindelse med et tilbud om mis-
brugsbehandling i form af døgnbehandling - modtager et til-
bud om at indgå kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse efter sundhedslovens regler herom. Dette vil
kunne betyde en lille stigning i antallet af sager Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser afholder ud-
gifterne til driften af Styrelsen for Patientsikkerheds klage-
sagsbehandling. Den enkelte myndigheds og forsikringssel-
skabs udgifter opgøres for hvert finansår på grundlag af en
standardtakst pr. afsluttet sag.
Med satspuljeaftalen for 2016-2019 er der afsat midler til
at kompensere for de kommunale merudgifter. De kommu-
nale merudgifter forventes at udgøre 1,4 mio. kr. årligt. De
økonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med
kommunerne.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
15
7. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. decem-
ber 2015 til den 26. januar 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Alkohol & Samfund, AlkoholFaligt Forum, Blå Kors,
Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akade-
mi, BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Rusmiddel-
forskning, Center for Socialt Udsatte, Centerlederforenin-
gen, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv
Medicin, Dansk Selskab for børnesundhed, Dansk Social-
rådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeple-
jeråd, Danske Regioner, Det Etiske Råd, Fagligt Selskab for
Sundhedsplejersker, Familieambulatoriet på Thoravej, For-
eningen af Danske Døgninstitutioner, Folketingets Ombuds-
mand, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Forsvarsmini-
steriet, Frelsens Hær, Gadejuristen, Gruppen af ledere af de
fem familieambulatorier, Højlykke Behandlingscenter for
kvinder, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderfor-
eningen, KABS – behandlingscenter for stofbrugere, KFUK
´s Sociale Arbejde, KFUM´s Sociale Arbejde, Kirkens
Korshær, KL, Landforeningen for Pårørende til Stofmisbru-
gere, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforenin-
gen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud,
Landsforeningen Lænken, Lægeforeningen, Lænken Ambu-
latorierne i Danmark, Midtgården, PLO, Pårørendenetvær-
ket Antistigma, Reden Vesterbro, Retssikkerhedsfonden,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje
Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund og Socialt Le-
der Forum.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De kommunale merudgifter forventes at
udgøre 1,4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Af sundhedslovens § 141 a, fremgår, at kommunalbesty-
relsen i et møde træffer afgørelse om, hvorvidt kommunen
vil tilbyde kontrakter om behandling for alkoholmisbrugere
med mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens §§
141 b -f.
Kommunalbestyrelsen skal således i et møde træffe afgø-
relse om, hvorvidt man på en eller flere af de døgninstitutio-
ner, som kommunen anvender som et tilbud til borgerne om
alkoholbehandling, jf. sundhedslovens § 141, stk. 3, skal ha-
ve mulighed for at tilbyde en gravid kvinde med alkohol-
misbrug at indgå en kontrakt om alkoholbehandling med
mulighed for tilbageholdelse. Beslutning herom kan ikke de-
legeres til forvaltningen.
Det er dermed i dag op til den enkelte kommunalbestyrel-
se, om man i kommunen vil anvende lovens muligheder for
at tilbyde gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der
modtager tilbud om misbrugsbehandling i form af døgnop-
hold, kontrakt om behandling med mulighed for tilbagehol-
delse.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at ophæve den
gældende bestemmelse i sundhedslovens § 141 a, hvorefter
kommunalbestyrelsen i et møde træffer beslutning om, hvor-
vidt kommunen vil tilbyde gravide kvinder med et misbrug
af alkohol kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med
mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens §§ 141 b-
f.
Med den foreslåede ophævelse af sundhedslovens § 141 a
vil det herefter ikke længere være op til den enkelte kommu-
nalbestyrelse at beslutte, hvorvidt kommunen vil tilbyde
gravide kvinder med et misbrug af alkohol, der modtager til-
bud om støtte i form af døgnophold efter sundhedslovens §
141, at indgå kontrakt om behandling for alkoholmisbrug
med mulighed for tilbageholdelse. Alle kommuner vil være
16
forpligtet til at tilbyde gravide kvinder med misbrug af alko-
hol, der modtager tilbud om støtte i form af døgnophold ef-
ter sundhedslovens § 141, at indgå kontrakt om behandling
for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, jf.
den foreslåede formulering af sundhedslovens § 141 b, stk.
1, nedenfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Af sundhedslovens § 141 a, stk. 1, fremgår, at kommunen
i forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i
form af døgnophold efter § 141 kan tilbyde en gravid alko-
holmisbruger at indgå en kontrakt om behandling for alko-
holmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter denne
bestemmelse og §§ 141 c - 141 e. Af bemærkningerne til be-
stemmelsen, jf. L 169, (FT 2006-07), specielle bemærknin-
ger, Tillæg A, side 5805, fremgår, at den skriftlige kontrakt
indgås mellem den gravide alkoholmisbruger og behand-
lingsinstitutionen.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at kommunalbe-
styrelsen i forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmis-
brugere i form af døgnophold efter § 141 skal tilbyde en
gravid alkoholmisbruger at indgå kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse efter denne bestemmelse
og §§ 141 c - 141 e.
Forslaget indebærer, at der indføres en pligt for kommu-
nalbestyrelsen til i forbindelse med tilbud om støtte til alko-
holmisbrugere i form af døgnophold efter sundhedslovens §
141 at tilbyde gravide kvinder med misbrug af alkohol kon-
trakt om misbrugsbehandling med mulighed for tilbagehol-
delse efter denne bestemmelse og sundhedslovens §§ 141 c-
e.
Formålet med bestemmelsen er, at forpligte kommunerne
til at tilbyde gravide kvinder med et alkoholmisbrug at indgå
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
på en døgninstitution eller -funktion for alkoholmisbrugere,
jf. sundhedslovens § 141, under graviditeten. Hensigten med
tilbuddet er at hindre den gravide kvinde i at skade fosteret i
en situation, hvor kvinden ikke kan styre sin trang til alko-
hol og at hindre kvinden i at genoptage alkoholmisbruget til
fare for fosteret. Formålet er endvidere at fastholde kvinden
i behandling. Behandling og tilbageholdelse vil i givet fald
skulle ske på en døgninstitution til alkoholbehandling eller i
en familieambulatoriefunktion tilknyttet en døgnfunktion.
Med familieambulatoriefunktion tilknyttet en døgnfunktion
forstås i denne sammenhæng en kommunal, regional eller
privat institution, der virker efter sundhedslovens § 141 som
et alkoholbehandlingssted.
Med bestemmelsen præciseres det, at tilbuddet om kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse skal
gives af kommunalbestyrelsen. Formålet hermed er at præci-
sere, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at gra-
vide kvinder med et misbrug af alkohol, der tilbydes støtte i
form af døgnophold efter sundhedslovens § 141, i forbindel-
se med tilbuddet også modtager tilbud om at indgå kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Målgruppen for et kommunalt tilbud om kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse vil typisk være
karakteriseret ved at være gravide kvinder med et betydeligt
misbrug af alkohol, som er i en særlig sårbar og udsat livssi-
tuation og som ikke kan fastholdes i den specialiserede
svangreomsorg i de regionale familieambulatorier og i den
almindelige kommunale misbrugsbehandling.
Denne målgruppe udgør således de ganske få kvinder,
som det trods en betydelig indsats fra det regionale familie-
ambulatorium, det almindelige kommunale misbrugsbe-
handlingstilbud og andre kommunale indsatser ikke lykkes
at fastholde i et kontinuerligt behandlingsforløb med risiko
for betydelige skader på fosteret til følge.
Målgruppen vurderes at udgøre 10-15 kvinder årligt på
landsplan.
Kvinderne i målgruppen vil have behov for at modtage en
helhedsorienteret indsats under døgnbehandling, hvor de
kan blive støttet i at modstå trangen til at bruge rusmidler,
blive skærmet mod belastende livsomstændigheder og få ro
til at forholde sig til deres samlede situation i et terapeutisk
miljø med andre gravide i tilsvarende situation.
Til nr. 3
Af sundhedslovens § 141 b, stk. 2, fremgår, at kommunen
inden en behandling omfattet af sundhedslovens § 141 b,
stk. 1, indledes, skal indgå en skriftlig kontrakt med den gra-
vide alkoholmisbruger om behandling med mulighed for til-
bageholdelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at ændre formu-
leringen af sundhedslovens § 141 b, stk. 2, således, at det af
loven kommer til at fremgå, at det er kommunalbestyrelsen,
der skal indgå en skriftlig kontrakt med den gravide kvinde
om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Formålet er at præcisere, at det er kommunalbestyrelsen,
der har ansvar for at tilbyde den gravide kvinde at indgå
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
og herefter indgå kontrakt herom med den gravide, såfremt
den gravide kvinde ønsker at tage imod tilbuddet.
Forslaget ændrer ikke kvindens retsstilling.
I forlængelse heraf bemærkes, at det er frivilligt for den
gravide kvinde at indgå kontrakt om behandling med mulig-
hed for tilbageholdelse. Såfremt en gravid kvinde med et
misbrug af alkohol, som får tilbud om at indgå kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, ikke ønsker at
indgå en sådan aftale, har kvinden fortsat adgang til øvrige
eksisterende behandlingstilbud.
Til nr. 4
Af bemærkningerne til sundhedslovens § 141 b, stk. 1, jf.
L 169 (FT 2006-07), specielle bemærkninger, Tillæg A, s.
5805, fremgår, at hvis kommunen har besluttet at tilbyde en
gravid alkoholmisbruger behandling med mulighed for tilba-
geholdelse, skal der indgås en skriftlig kontrakt herom mel-
17
lem den gravide alkoholmisbruger og behandlingsinstitutio-
nen.
Af tilbageholdelseslovens § 3, 1. pkt., fremgår, at når
kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om behandling
efter tilbageholdelseslovens § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1, kan
stofmisbrugeren og botilbuddet indgå en kontrakt om be-
handlingen.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at kommunalbe-
styrelsen i forlængelse af den foreslåede ændring af sund-
hedslovens § 141 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, kan
delegere sin kompetence til at indgå kontrakt, jf. stk. 2, til
behandlingsinstitutionen.
Hermed kommer det til at fremgå direkte af loven, at
kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til at
indgå kontrakt med den gravide kvinde om behandling med
mulighed for tilbageholdelse til den behandlingsinstitution,
hvor kvinden modtager behandling, jf. sundhedslovens §
141.
Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse at be-
slutte, om man vil benytte muligheden for at delegere kom-
petencen til at indgå kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse til behandlingsinstitutionen, såfremt dette
findes mest hensigtsmæssigt, fx under hensyntagen til sam-
spillet med behandlingsplanen for den gravide kvinde.
Der vil således fortsat være mulighed for, at kontrakten
om behandling med mulighed for tilbageholdelse indgås
mellem behandlingstilbuddet og den gravide kvinde, såfremt
kommunalbestyrelsen ønsker denne fremgangsmåde i for-
bindelse med kontraktindgåelsen.
Til nr. 5
Af sundhedslovens § 141 b, stk. 3, fremgår, at en kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gra-
vide alkoholmisbruger kan indgås for en periode af ikke
over et halvt års varighed fra indgåelsen.
En konsekvens heraf er, at der kan opstå tilfælde, hvor en
kontrakt med en gravid kvinde med et misbrug af alkohol
om behandling med mulighed for tilbageholdelse udløber
inden fødslen, hvilket potentielt vil kunne skabe usikkerhed
om kvindens situation i den resterende del af graviditeten
med risiko for genoptagelse af misbrug mv. til fare for foste-
ret.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at en kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gra-
vide alkoholmisbruger skal indgås for perioden frem til
fødslen.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbagehol-
delse vil således skulle vare hele den resterende del af gravi-
diteten uanset, hvornår i graviditeten kvinden modtager til-
buddet om støtte i form af døgnophold, jf. sundhedslovens §
141, og dermed tilbud om kontrakt om behandling med mu-
lighed for tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 1.
Det vil således ikke være muligt at indgå en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse med en gravid
kvinde med misbrug af alkohol, for en kortere periode end
frem til fødslen.
Kvinden vil fortsat til enhver tid kunne opsige kontrakten
undervejs i behandlingsforløbet, medmindre et eller flere af
kriterierne for en konkret tilbageholdelse er opfyldt i den si-
tuation, jf. sundhedslovens § 141 c, hvor kvinden måtte øn-
ske at opsige kontrakten. Hvis den gravide kvinde har op-
sagt kontrakten, men senere i graviditeten ønsker at komme
tilbage i behandling med mulighed for tilbageholdelse, kan
der indgås en ny kontrakt herom med den gravide kvinde, jf.
den foreslåede § 141 b, stk. 1 og 2.
Kommunalbestyrelsen skal i sin dialog med den gravide
kvinde om tilbuddet om en kontrakt om behandling med
mulighed for tilbageholdelse være opmærksom på, om den
gravide kvinde er betænkelig ved kontraktens længde, og
skal i den forbindelse være særligt opmærksom på at orien-
tere om kvindens mulighed for at kunne opsige kontrakten,
jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 4.
En udvidelse af varigheden af kontrakten som foreslået,
vurderes derfor ikke at medføre forringelser af den gravide
kvindes retssikkerhed, da den gravide kvinde fortsat kan op-
sige kontrakten, jf. sundhedslovens § 141 b, stk. 4, når be-
tingelserne for tilbageholdelse efter sundhedslovens § 141 c
ikke er opfyldt.
Til nr. 6
Af sundhedslovens § 141 b, stk. 5, fremgår, at kommu-
nens afslag på tilbud efter § 141 b, stk. 1, ikke kan indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at bestemmelsen
i sundhedslovens § 141 b, stk. 5, hvorefter kommunalbesty-
relsens afslag på tilbud efter sundhedslovens § 141 b, stk. 1,
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, ophæ-
ves.
Med lovforslagets § 2 foreslås i den forbindelse, at der
indføres adgang til, at en kvinde, der ikke har modtaget til-
bud om at indgå kontrakt om alkoholbehandling med mulig-
hed for tilbageholdelse, kan klage over kommunalbestyrel-
sens manglende tilbud om kontrakt til Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed (tidligere Patientombuddet). Se nærmere herom
i bemærkningerne til § 2.
Til nr. 7
Af sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 3, fremgår, at tilba-
geholdelse under en behandling omfattet af sundhedslovens
§ 141 b kan ske, når der er en begrundet formodning om, at
den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte be-
handling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde
den pågældende, fordi den gravide alkoholmisbruger frem-
byder nærliggende og væsentlig fare for sig selv.
Af den tilsvarende bestemmelse i tilbageholdelseslovens §
5, stk. 1, nr. 2, fremgår, at tilbageholdelse under en behand-
ling omfattet af loven kan ske, når der er en begrundet for-
modning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den aftalte be-
handling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde
18
den pågældende, fordi stofmisbrugeren frembyder nærlig-
gende og væsentlig fare for sig selv eller andre.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det som led i harmo-
nisering af kriterierne for, hvornår en gravid kvinde med et
misbrug af rusmidler vil kunne tilbageholdes i behandling,
at tilføje ordene »eller andre« i sundhedslovens § 141 c, stk.
1, nr. 3, således at det af bestemmelsen kommer til at frem-
gå, at tilbageholdelse under en behandling omfattet af sund-
hedslovens § 141 b kan ske, når der er en begrundet formo-
dning om, at den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den
aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilba-
geholde den pågældende, fordi den gravide alkoholmisbru-
ger frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv el-
ler andre.
Med den foreslåede ændring vil en gravid kvinde, der er i
behandling efter sundhedslovens § 141 b, stk. 1, jf. § 141,
kunne tilbageholdes, når der er en begrundet formodning
om, at den gravide kvinde vil afbryde den aftalte behand-
ling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den på-
gældende, fordi den gravide frembyder nærliggende og væ-
sentlig fare for sig selv eller andre.
Herved forstås tilfælde, hvor der er fare for kvinden selv,
fx på grund af risiko for selvmord, eller hvor kvinden over-
for andre bliver voldsom eller truende i sin adfærd.
Hensigten med den foreslåede harmonisering af kriteriet
for tilbageholdelse i sundhedslovens § 141 c, stk. 1, nr. 3,
med kriteriet i tilbageholdelseslovens § 6, nr. 1, er at undgå
at skabe usikkerhed om, hvornår en gravid kvinde med et
misbrug, der har indgået kontrakt om behandling med mu-
lighed for tilbageholdelse, konkret vil kunne tilbageholdes
på behandlingsinstitutionen.
Det er fortsat en forudsætning for anvendelse af bestem-
melsen, at behandlingsinstitutionen, jf. sundhedslovens §
141 c, stk. 2, forsøger sig med mindre indgribende indgreb,
før der iværksættes en tilbageholdelse.
Til nr. 8
Af sundhedslovens § 141 d, stk. 1, fremgår, at afgørelse
om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens le-
der og kan meddeles mundtligt til den gravide alkoholmis-
bruger. Er afgørelsen meddelt mundtligt, skal der straks ud-
arbejdes en skriftlig begrundelse for afgørelsen, som gives
til den gravide alkoholmisbruger.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at nyaffatte sund-
hedslovens § 141 d, stk. 1, således, at det fremgår af bestem-
melsen, at afgørelse om tilbageholdelse træffes af behand-
lingsinstitutionens leder og skal snarest meddeles til den
gravide alkoholmisbruger.
Af den tilsvarende bestemmelse i tilbageholdelseslovens §
6, fremgår, at den foreløbige beslutning om tilbageholdelse
træffes af botilbuddets leder og skal snarest muligt meddeles
stofmisbrugeren. Med lovforslagets § 3, nr. 10, foreslås det
ligeledes, at ændre formuleringen af tilbageholdelseslovens
§ 6, stk. 1. Se nærmere i bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 10.
Hensigten med den foreslåede affattelse af bestemmelsen
er at harmonisere formuleringen af sundhedslovens § 141 d,
stk. 1, med den tilsvarende bestemmelse i tilbageholdelses-
lovens § 6, idet der ikke vurderes at være forskel i den gra-
vide kvindes retsstilling i forhold til afgørelsen om tilbage-
holdelse efter henholdsvis sundhedslovens § 141 d, stk. 1,
og tilbageholdelseslovens § 6. At bestemmelserne har været
formuleret forskelligt vil kunne have givet anledning til tvivl
om forståelse af reglerne om, hvordan en afgørelse om tilba-
geholdelse skal kommunikeres til den gravide kvinde, hvil-
ket skønnes uhensigtsmæssigt henset til, at den samme be-
handlingsinstitution eller det samme botilbud i praksis vil
kunne have indskrevet såvel gravide kvinder med misbrug
af alkohol som gravide kvinder med misbrug af stoffer.
Det bemærkes, at der med den foreslåede formulering af
bestemmelsen ikke er fastlagt særlige formkrav til afgørel-
sen, men hvis situationen tillader det, bør meddelelsen til
den gravide kvinde ske skriftligt og med begrundelse.
I forlængelse heraf bemærkes, at lederens foreløbige be-
slutning om tilbageholdelse, er en skønsmæssig vurdering,
der baseres på behandlingsinstitutionens faglige viden og
kendskab til den gravide kvindes adfærd i øvrigt.
Til nr. 9
Af sundhedslovens § 141 d, stk. 2, fremgår, at lederens af-
gørelse, skal forelægges for kommunen, som senest 3 hver-
dage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om til-
bageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre,
såfremt den ikke allerede er ophørt. Den gravide kvinde skal
straks have meddelelse om kommunens afgørelse, som skal
være skriftlig, jf. sundhedslovens § 141 d, stk. 2, 2. pkt.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at lederens afgø-
relse, jf. stk. 1, straks skal forelægges for kommunen, som
senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse
afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den
skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt.
Formålet med den foreslåede ændring af formuleringen af
bestemmelsen er at sikre ensartethed med den tilsvarende
bestemmelse i tilbageholdelseslovens § 6.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at lederens
afgørelse om tilbageholdelse straks skal forelægges for
kommunen.
Til nr. 10
Af sundhedslovens § 141 d, stk. 3, fremgår, at tilbagehol-
delsen skal ophøre, når betingelserne i § 141 c, stk. 1, ikke
længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan højst
vare 14 dage fra afgørelsen efter § 141 c, stk. 1, og den sam-
lede tilbageholdelsesperiode må ikke overstige 2 måneder
inden for en periode på 6 måneder.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås, at ændre tidsfri-
sterne i sundhedslovens § 141 d, stk. 3, der bliver stk. 4, så-
ledes at den enkelte tilbageholdelse højst kan vare 21 dage,
og den samlede tilbageholdelsesperiode ikke kan overstige 3
måneder inden for kontraktperioden.
19
Af sundhedslovens § 141 d, stk. 3, der bliver stk. 4, vil det
herefter fremgå, at tilbageholdelsen skal ophøre, når betin-
gelserne i § 141 c, stk. 1, ikke længere er til stede. Den en-
kelte tilbageholdelse kan højst vare 21 dage fra afgørelsen
efter § 141 c, stk. 1, og den samlede tilbageholdelsesperiode
må ikke overstige 3 måneder inden for kontraktperioden.
Formålet med ændringen af varigheden af den enkelte til-
bageholdelsesperiode fra 14 dage til 21 dage er at sikre, at
der i den konkrete tilbageholdelsessituation er bedre tid til at
arbejde med at motivere kvinden til at fortsætte sin behand-
ling med henblik på at sikre, at barnet fødes med færrest
mulige helbredsproblemer og skader som følge af moderens
misbrug under graviditeten.
Når betingelserne for at tilbageholde den gravide kvinde
ikke længere er til stede, og tilbageholdelsen således skal
ophøre, vil den gravide kvinde kunne opsige kontrakten om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, med mindre
der i den pågældende situation på ny er grundlag for at træf-
fe beslutning om tilbageholdelse, jf. sundhedslovens § 141
c, stk. 1.
Den enkelte tilbageholdelse kan ikke vare over 21 dage,
fra afgørelse om iværksættelse er truffet. Tilbageholdelsen
skal således ophøre efter udløbet af 21 dage, selvom betin-
gelserne for tilbageholdelse fortsat måtte være til stede.
Efter en ophørt tilbageholdelsesperiode, kan der dog
iværksættes en ny tilbageholdelse, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt, jf. sundhedslovens § 141 c, stk. 1, og der
er truffet en ny beslutning herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Det foreslås endvidere, at den samlede periode, hvori den
gravide kvinde højst kan tilbageholdes, udvides fra i alt to
måneder til i alt tre måneder i kontraktperioden. Hensigten
med den foreslåede ændring er at styrke muligheden for at
kunne arbejde med at motivere kvinden til at fortsætte be-
handlingen i hele perioden frem til fødslen.
Med den foreslåede ændring af den maksimale varighed af
den enkelte tilbageholdelse fra 14 dage til 21 dage, ville der
samlet set være plads til færre tilbageholdelsesperioder af
den maksimale varighed, hvis grænsen for den samlede til-
bageholdelsesperiode ikke ændres tilsvarende.
Med den foreslåede udvidelse af den samlede tilbagehol-
delsesperiode fra i alt to måneder til i alt tre måneder i kon-
traktperioden, vil der fortsat være mulighed for, såfremt be-
tingelserne herfor i øvrigt er til stede, at tilbageholde en gra-
vid kvinde i behandling i sammenlagt fire perioder af 21
dages varighed inden for den samlede kontraktperiode.
Til nr. 11
Af sundhedslovens § 141 f, stk. 1, fremgår, at isolation og
fiksering ikke er tilladt i forbindelse med behandling for al-
koholmisbrug efter §§ 141 b – 141 e.
Af den tilsvarende bestemmelse i tilbageholdelseslovens §
9, 2. pkt., fremgår alene, at isolation og fiksering ikke er til-
ladt. I tilbageholdelsesloven henvises således ikke til, at reg-
lerne alene gælder for tilbageholdelse i medfør af loven.
Med lovforslagets § 1, nr. 11 foreslås det, at formulerin-
gen af bestemmelsen i sundhedslovens § 141 f, stk. 1, har-
moniseres med formuleringen af den tilsvarende bestemmel-
se i tilbageholdelseslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., således at be-
stemmelsen formuleres, således at det alene fremgår, at iso-
lation og fiksering ikke er tilladt.
Det foreslås således, at ordene »i forbindelse med behand-
ling for alkoholmisbrug efter §§ 141 b- 141 e« udgår af be-
stemmelsen.
Den ændrede formulering af bestemmelsen i sundhedslo-
vens § 141 f, stk. 1, vurderes ikke at have retssikkerheds-
mæssig betydning for gravide kvinder i behandling, da det
fortsat fremgår af bestemmelsen, at isolation og fiksering ik-
ke er tilladt og da reglerne om tilbageholdelse af gravide
kvinder med misbrug af alkohol, i forvejen alene retter sig
mod gravide kvinder, der i medfør af sundhedslovens § 141
b, stk. 1, har indgået kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse.
Reglerne om tilbageholdelse vil således fortsat ikke kunne
finde anvendelse i forbindelse med al anden behandling ef-
ter sundhedsloven.
Til nr. 12
Af sundhedslovens § 141 f, stk. 2, fremgår, at fysisk
magtanvendelse er tilladt i det omfang, det er nødvendigt for
at forhindre den gravide alkoholmisbruger i at forlade be-
handlingsstedet og afværge, at den gravide alkoholmisbru-
ger udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at
lide skade på legeme eller helbred.
Af den tilsvarende bestemmelse i tilbageholdelseslovens §
9, 3. pkt., fremgår, at fysisk magtanvendelse er tilladt i det
omfang, det er nødvendigt for at afværge, at stofmisbruge-
ren udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at
lide skade på legeme eller helbred.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås, at ændre formule-
ringen af sundhedslovens § 141 f, stk. 2, således, at det af
bestemmelsen kommer til at fremgå, at fysisk magtanven-
delse er tilladt i det omfang, det er nødvendigt for at afvær-
ge, at stofmisbrugeren udsætter sig selv eller andre for nær-
liggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.
Formålet med den foreslåede ændring er at harmonisere
formuleringen af sundhedslovens § 141 f, stk. 2, med den
tilsvarende bestemmelse i tilbageholdelseslovens § 9, 3.
pkt..
Herved undgås, at der på de konkrete behandlingsinstituti-
oner eller botilbud, der tilbyder misbrugsbehandling i form
af døgnophold til gravide kvinder, der har indgået kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse, opstår
tvivl om forståelsen af rammerne for, hvornår fysisk magt-
anvendelse er tilladt i behandlingen af gravide kvinder med
misbrug.
Af bestemmelsen følger, at fysisk magtanvendelse er til-
ladt i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at den
gravide kvinde udsætter sig selv eller andre for nærliggende
fare for at lide skade på legeme eller helbred.
20
Bekendtgørelse nr. 227 af 11. februar 2008 om tilbagehol-
delse af gravide alkoholmisbrugere i behandling og den til-
hørende vejledning nr. 18 af 11. februar 2008 om lov om til-
bageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling, be-
skriver de nærmere rammer for den fysiske magtanvendelse,
der efter sundhedsloven kan finde sted i forbindelse med be-
handlingen af gravide kvinder med et alkoholmisbrug, der
har indgået kontrakt om behandling med mulighed for tilba-
geholdelse.
Heraf fremgår, at fysisk magtanvendelse er tilladt i det
omfang, det er nødvendigt for at forhindre den gravide kvin-
de – typisk i en akut opstået krisesituation – i at forlade be-
handlingsinstitutionen under et aftalt behandlingsforløb. Be-
handlingsinstitutionen kan foretage aflåsning af institutio-
nens yderdøre i kortere perioder af dagen. Institutionen kan
desuden aflåses om natten.
Endvidere fremgår, at aflåsning af institutionens yderdøre
i kortere perioder af dagen sammen med muligheden for
lempeligere indgreb, fx i form af fast vagt, kan være et af de
midler, der kan afværge en akut opstået krisesituation.
Det er fortsat en klar forudsætning i loven, at disse midler
ikke skal stå alene. Dels er de tilladte midler i forhold til fy-
sisk magtanvendelse sammen med de fysiske indretninger af
behandlingsinstitutionen, ikke tilstrækkelige til at kunne op-
retholde en tilbageholdelse i længere tid, dels vil situationen
i nogle tilfælde kunne virke konfliktskabende eller -optrap-
pende, og dermed have den modsatrettede effekt, medmin-
dre der sættes aktivt ind med andre foranstaltninger. Det er
således en forudsætning, at de socialpædagogiske og andre
relevante terapeutiske tiltag, institutionerne normalt griber
til i dagligdagen, intensiveres i forbindelse med krisesituati-
oner, således at der også ad den vej arbejdes med den gravi-
de kvindes motivation med henblik på at fortsætte behand-
lingen.
Til § 2
Til nr. 1
Af sundhedslovens § 141 b, stk. 5, fremgår, at kommu-
nens afslag på tilbud efter sundhedslovens § 141 b, stk. 1,
om tilbud til en gravid alkoholmisbruger om at indgå kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse efter
denne bestemmelse og sundhedslovens §§ 141 c- 141 e, ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Med lovforslaget foreslås sundhedslovens § 141 b, stk. 5,
ophævet.
I forlængelse heraf foreslås, at lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet ændres, således at
der indføres adgang til at klage til Styrelsen for Patientsik-
kerhed (Patientombuddet) over manglende tilbud til en gra-
vid kvinde om kontrakt om behandling for alkoholmisbrug
med mulighed for tilbageholdelse efter sundhedslovens §
141 b, stk. 1.
Forslaget indebærer, at en gravid kvinde med et misbrug
af alkohol, der modtager tilbud om misbrugsbehandling i
form af døgnophold, jf. sundhedslovens § 141, og som ikke
i tilknytning til døgnbehandlingen modtager tilbud om at
indgå kontrakt om behandling med mulighed for tilbagehol-
delse eller får afslag på anmodning om at indgå kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, vil kunne kla-
ge over kommunalbestyrelsens afgørelse herom til Styrelsen
for Patientsikkerhed.
Det vil alene være den gravide kvinde selv, der er klage-
berettiget, da kommunens eventuelle tilbud om kontrakt om
behandling alene gives til den gravide kvinde, og kvinden i
den forbindelse vil skulle samtykke til behandling med mu-
lighed for tilbageholdelse. Personer, som repræsenterer den
gravide kvinde, som afgørelsen vedrører – fx en værge, for-
ældremyndighedens indehaver eller en advokat eller anden
partsrepræsentant – vil kunne klage over afgørelsen på veg-
ne af kvinden.
Styrelsen for Patientsikkerhed har efter de gældende reg-
ler i lov om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet
adgang til at tiltræde eller omgøre afgørelsen eller hjemvise
sagen til fornyet behandling, jf. klage- og erstatningslovens
§ 9.
Da Styrelsen for Patientsikkerhed ikke vil kunne indgå
kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse
på kommunens vegne, vil styrelsen i forhold til denne type
sager, alene kunne forholde sig til om sundhedslovens § 141
b er overholdt, og afhængigt af vurderingen heraf, vil styrel-
sen kunne tiltræde afgørelsen eller hjemvise sagen til forny-
et behandling. Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke ved ef-
terprøvelsen kunne tage stilling til, om en gravid kvinde
med et alkoholmisbrug burde have været tilbudt misbrugs-
behandling i form af døgnbehandling efter sundhedslovens §
141, da der ikke efter de gældende regler er adgang til at
klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter sundheds-
lovens § 141.
Klage til Styrelsen for Patientsikkerhed vil, jf. klage- og
erstatningslovens § 10, 1. pkt., skulle indgives inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om kommunalbestyrel-
sens afgørelse om ikke at tilbyde den gravide kvinde kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Sty-
relsen for Patientsikkerhed kan se bort fra en overskridelse
af klagefristen, hvis særlige grunde taler herfor, jf. klage- og
erstatningslovens § 10, 2. pkt.
Klager omfattet af klage- og erstatningslovens § 5 skal, jf.
klage- og erstatningslovens § 10 a, indgives til Styrelsen for
Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning,
som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digi-
tal selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital selv-
betjening, afvises af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog
klage- og erstatningslovens § 10 a, stk. 2-3. En digital klage
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. klage- og erstatningslo-
vens § 10 a, stk. 4.
21
Til § 3
Til nr. 1
Af tilbageholdelseslovens § 3 følger det, at det er botil-
buddet, der indgår en kontrakt med stofmisbrugeren om be-
handling for stofmisbrug.
Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det at ændre bestem-
melsen, således at det fremover vil være kommunalbestyrel-
sen, der skal indgå kontrakten med stofmisbrugeren frem for
botilbuddet. Som det fremgår af bemærkningerne til § 3, nr.
2, foreslås det, at kommunalbestyrelsen tildeles kompetence
til at uddelegere kontaktindgåelsen til botilbuddet, såfremt
dette findes mest hensigtsmæssigt.
Formålet med ændringen er at præcisere, at tilbuddet og
behandlingen af den gravide stofmisbruger er kommunalbe-
styrelsens ansvar.
Forslaget ændrer ikke på kvindens retsstilling.
Til nr. 2
Det følger af tilbageholdelseslovens § 3, at det er botil-
buddet, der indgår en kontrakt med stofmisbrugeren om be-
handling for stofmisbrug.
Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det, at kommunalbe-
styrelsen i forlængelse af den foreslåede ændring i lovforsla-
gets § 3, nr. 1, tildeles kompetence til at uddelegere kontrak-
tindgåelsen til botilbuddet, såfremt dette findes mest hen-
sigtsmæssigt. Dette kan fx ske under hensyntagen til sam-
spillet med behandlingsplanen for den enkelte stofmisbru-
ger.
Formålet med forslaget er at sikre, at der fortsat er mulig-
hed for, at kontrakten kan indgås mellem botilbuddet og
stofmisbrugeren, såfremt kommunalbestyrelsen ønsker den-
ne fremgangsmåde i forbindelse med kontraktindgåelsen.
Til nr. 3
Det følger af tilbageholdelseslovens § 4, stk. 1, at en kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af
stofmisbrugeren kan indgås for en periode af ikke over et
halvt års varighed fra indgåelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foretages en konsekvensæn-
dring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4.
Formålet er at sikre, at en kontrakt vil skulle vare hele den
resterende del af graviditeten, uanset hvornår i graviditeten
kontrakten indgås. Det vil dermed ikke længere være en mu-
lighed at indgå en kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse af en gravid kvinde med et stofmisbrug
for en kortere periode end frem til barnets fødsel.
Til nr. 4
Det følger af tilbageholdelseslovens § 4, at en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse kan indgås for
en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen.
Det gælder både for gravide stofmisbrugere og andre stof-
misbrugere.
Med lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at der for gravi-
de med et stofmisbrug indføres et krav om, at en kontrakt
om behandling med mulighed for tilbageholdelse af en gra-
vid med et stofmisbrug, jf. tilbageholdelseslovens § 1, stk. 1,
altid skal indgås for perioden frem til fødslen.
Formålet er at sikre, at en kontrakt vil skulle vare hele den
resterende del af graviditeten, uanset hvornår i graviditeten
kontrakten indgås. Det vil dermed ikke længere være en mu-
lighed at indgå en kontrakt om behandling med mulighed
for tilbageholdelse af en gravid kvinde med et stofmisbrug
for en kortere periode end frem til barnets fødsel.
Kvinden vil fortsat til enhver tid kunne opsige kontrakten
i henhold til tilbageholdelseslovens § 4, stk. 2, medmindre
betingelserne for tilbageholdelse i tilbageholdelseslovens §
5 er opfyldt. Hvis den gravide kvinde har opsagt kontrakten,
men senere ønsker at komme tilbage i behandling med mu-
lighed for tilbageholdelse, kan der indgås en ny kontrakt
herom med den gravide kvinde, jf. tilbageholdelseslovens §
1, stk. 1, og § 3.
Kommunalbestyrelsen skal i sin dialog med den gravide
kvinde om tilbuddet om en behandlingskontrakt med mulig-
hed for tilbageholdelse være opmærksom på at orientere den
gravide kvinde om mulighederne for at kunne opsige sit
samtykke til kontrakten, jf. § 4, stk. 2.
En udvidelse af varigheden af kontrakten som foreslået
vurderes ikke i sig selv at medføre forringelser i den gravide
kvindes retssikkerhed.
Reglerne for andre borgere med et stofmisbrug end gravi-
de ændres ikke med forslaget. For denne målgruppe vil det
således fortsat være gældende, at en kontrakt om behandling
med mulighed for tilbageholdelse kan indgås for en periode
af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen.
Til nr. 5
Det fremgår af tilbageholdelseslovens § 4, stk. 2, at stof-
misbrugeren til enhver tid kan opsige en kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse, medmindre be-
tingelserne for tilbageholdelse er opfyldt. Betingelserne for
tilbageholdelse fremgår af tilbageholdelseslovens § 5, hvor-
for der i § 4, stk. 2, henvises til § 5.
Med lovforslagets § 3, nr. 5, foreslås det, at ændre ordly-
den af bestemmelsen, så det også fremgår, hvad § 5 handler
om.
Formålet er at sikre ensartethed med den tilsvarende be-
stemmelse i sundhedslovens § 141 b, stk. 4, samt fremhæve,
hvad der ligger i henvisningen til § 5. Der er med ændringen
ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.
Til nr. 6.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 3, nr. 8
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 3, nr. 8.
22
Til nr. 8
Det følger af tilbageholdelseslovens § 5, stk. 1, at botil-
buddet kan tilbageholde en stofmisbruger, når der er en be-
grundet formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den
aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilba-
geholde den pågældende, fordi udsigten til ophøret af mis-
bruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden
ellers vil blive væsentligt forringet, eller stofmisbrugeren
frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller
andre.
Med lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås det, at der tilføjes en
yderligere mulighed for at tilbageholde en gravid kvinde
med et stofmisbrug, idet der gives mulighed for at tilbage-
holde den gravide kvinde, hvis vedkommende frembyder
nærliggende fare for at skade fosteret.
Med forslaget vil botilbuddets leder således også kunne
træffe en foreløbig beslutning om tilbageholdelse i de tilfæl-
de, hvor der er en begrundet formodning om, at en gravid
stofmisbruger vil afbryde den aftalte behandling, og det vil
være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi
den gravide stofmisbruger frembyder nærliggende fare for at
skade fosteret.
Et tilsvarende kriterium findes i sundhedslovens § 141 c,
stk. 1, nr. 1, for så vidt angår tilbageholdelse af gravide al-
koholmisbrugere.
Formålet er at sikre, at tilbageholdelse af en gravid kvinde
med et stofmisbrug vil kunne ske, når der er en begrundet
formodning om, at den gravide kvinde vil afbryde den aftal-
te behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbagehol-
de den pågældende, fordi udsigten til ophøret af misbruget
eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers
vil blive væsentligt forringet, den gravide kvinde frembyder
nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre, eller
den gravide kvinde frembyder nærliggende fare for at skade
fostret.
Tilbageholdelse af en gravid kvinde med misbrug af stof-
fer vil, jf. forslaget til tilbageholdelsesloven § 5, stk. 1, nr. 3,
være berettiget, hvis det skønnes, at kvinden vil påbegynde
eller fortsætte sit misbrug som følge af, at behandlingen af-
brydes, og der derved er meget stor sandsynlighed for, at
kvinden vil indtage stoffer i så store mængder, at der er risi-
ko for skade på fosteret. Den gravide stofmisbruger skal i
den konkrete situation udvise en adfærd, som gør, at det må
formodes, at hun vil forlade botilbuddet for at indtage stof-
fer. Der kan ligeledes være tale om, at kvinden selv beder
om at blive tilbageholdt, idet hun erkender, at hendes trang
til stoffer, kan få hende til at forlade botilbuddet.
Fare for fosteret kan opstå ved, at den gravide stofmisbru-
ger ønsker at forlade botilbuddet, og der er mistanke om, at
det sker fordi hun ønsker at fortsætte eller genoptage sit mis-
brug.
Til nr. 9
Det følger af tilbageholdelseslovens § 5, stk. 2, at tilbage-
holdelse kun kan ske, såfremt mere lempelige foranstaltnin-
ger er utilstrækkelige.
Med lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås det, at bestemmelsen
ændres således, at der ikke længere henvises til, at tilbage-
holdelse kun kan ske, såfremt »mere lempelige foranstalt-
ninger« er utilstrækkelige, men at kravet i stedet er, at »min-
dre indgribende foranstaltninger« er utilstrækkelige.
Der er tale om en sproglig ændring med henblik på at sik-
re ensartethed med den tilsvarende bestemmelse i sundheds-
lovens § 141 c, stk. 2. Der er med ændringen ikke tiltænkt
en ændring af gældende ret.
Det er således en forudsætning, at botilbuddet forsøger sig
med mindre indgribende tiltag, før der iværksættes en tilba-
geholdelse af en borger med et stofmisbrug. Det vil blandt
andet sige, at de socialpædagogiske og andre relevante tera-
peutiske tiltag, botilbuddet normalt griber til i en krisesitua-
tion, intensiveres.
Til nr. 10
Det følger af tilbageholdelseslovens § 6, stk. 1, at den
foreløbige beslutning om tilbageholdelse træffes af botilbud-
dets leder og snarest muligt skal meddeles stofmisbrugeren.
Med lovforslagets § 3, nr. 9, foreslås det at ændre »fore-
løbig beslutning« til »afgørelse.«
Formålet med ændringen er at sikre ensartethed med den
tilsvarende bestemmelse i sundhedslovens § 141 d, stk. 1.
Der er med ændringen således ikke tiltænkt en ændring af
gældende ret.
Det bemærkes, at lederens afgørelse om tilbageholdelse,
er en skønsmæssig vurdering, der baseres på behandlingsin-
stitutionens faglige viden og kendskab til den gravide kvin-
des adfærd i øvrigt.
Til nr. 11
Det følger af tilbageholdelseslovens § 6, stk. 2, at den
foreløbige beslutning efter tilbageholdelseslovens § 6, stk. 1,
straks skal forelægges den myndighed, der har truffet beslut-
ning efter lovens § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1. Senest 3 dage
efter, at den foreløbige beslutning er truffet, træffer nævnte
myndighed den endelige beslutning. Stofmisbrugeren skal
straks have meddelelse om beslutningen, som skal være
skriftlig og begrundet.
Med lovforslagets foreslåede formulering af tilbageholdel-
seslovens § 6, stk. 2, skal lederens afgørelse straks forelæg-
ges for kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter
iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbagehol-
delsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt
den ikke allerede er ophørt. Den gravide kvinde med et stof-
misbrug skal straks have meddelelse om kommunalbestyrel-
sens afgørelse, som skal være skriftlig og begrundet.
Bestemmelsen er med visse sproglige ændringer en vide-
reførelse af gældende ret, jf. tilbageholdelseslovens § 6, stk.
2. Ordlyden af bestemmelsen ændres med henblik på at sik-
re, at bestemmelsen har samme ordlyd som ordlyden af den
tilsvarende bestemmelse i sundhedslovens § 141 d, stk. 2.
Med henblik på at tydeliggøre kommunalbestyrelsens for-
pligtelse og dermed den gravide kvindes retsstilling foreslås
23
det, at det i tilbageholdelsesloven præciseres, at kommunal-
bestyrelsen senest 3 hverdage efter, at den foreløbige beslut-
ning er truffet, skal træffe en endelig beslutning herom. Det-
te har tidligere været angivet som 3 dage.
Til nr. 12
Det følger af tilbageholdelseslovens § 7, at tilbageholdel-
sen skal ophøre, når betingelserne i § 5 ikke længere er til
stede. Det følger videre, at den enkelte tilbageholdelse ikke
kan vare i over 14 dage fra beslutningen i henhold til § 6,
stk. 2, og at den samlede tilbageholdelsesperiode ikke kan
overstige 2 måneder inden for 6 måneder. Beslutning om
ophøret af tilbageholdelsen træffes af botilbuddets leder og
skal efterfølgende meddeles den myndighed, der har truffet
beslutning efter § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1. Stofmisbrugeren
skal straks have besked om ophøret af tilbageholdelsen.
Med forslaget til tilbageholdelseslovens § 7, stk. 1, videre-
føres retsstillingen for andre borgere med et stofmisbrug end
gravide kvinder.
Det følger af bestemmelsen, at tilbageholdelse fortsat skal
ophøre, når betingelserne herfor ikke længere er til stede, jf.
tilbageholdelseslovens § 5. Det forudsættes, at institutionen
løbende vurderer, om betingelserne for tilbageholdelsen er
opfyldt. I langt de fleste tilfælde vil det kun være nødven-
digt at tilbageholde i meget korte perioder, indtil at misbru-
geren er blevet overtalt til at fortsætte behandlingsforløbet,
jf. L 169 (FT 1991-92), specielle bemærkninger, Tillæg A,
sp. 3782.
Det følger herudover, at tilbageholdelse af andre borgere
med et stofmisbrug end gravide kvinder ikke kan vare over
14 dage fra afgørelsen i henhold til § 6, stk. 2, er truffet, og
at den samlede tilbageholdelse af andre borgere med et stof-
misbrug ikke kan overstige 2 måneder inden for 6 måneder.
Med den foreslåede formulering af tilbageholdelseslovens
§ 7, stk. 2, ændres den maksimale længde af den enkelte til-
bageholdelse af en gravid kvinde med et stofmisbrug fra
højst 14 dage til højst 21 dage fra afgørelsen i henhold til til-
bageholdelseslovens § 6, stk. 2.
Formålet med ændringen af varigheden af den enkelte til-
bageholdelsesperiode fra 14 dage til 21 dage er at sikre, at
der i den konkrete tilbageholdelsessituation er bedre tid til at
arbejde med at motivere kvinden til at fortsætte sin behand-
ling med henblik på at sikre, at barnet fødes med færrest
mulig helbredsproblemer og skader som følge af moderens
misbrug under graviditeten.
Når betingelserne for at tilbageholde den gravide kvinde
ikke længere er til stede, og tilbageholdelsen således skal
ophøre, vil den gravide kvinde kunne opsige kontrakten om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, med mindre
der i den pågældende situation på ny er grundlag for at træf-
fe beslutning om tilbageholdelse.
Den enkelte tilbageholdelse kan ikke vare over 21 dage,
fra afgørelse om iværksættelse er truffet. Tilbageholdelsen
skal således ophøre efter udløbet af 21 dage, selvom betin-
gelserne for tilbageholdelse fortsat måtte være til stede. Ef-
ter en ophørt tilbageholdelsesperiode, kan der dog iværksæt-
tes en ny tilbageholdelse, såfremt betingelserne herfor er op-
fyldt, jf. tilbageholdelseslovens § 5, og der er truffet en ny
beslutning herom, jf. tilbageholdelseslovens § 6, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at den samlede periode, hvori den
gravide kvinde højst kan tilbageholdes, udvides fra i alt to
måneder til i alt tre måneder i kontraktperioden. Hensigten
med den foreslåede ændring er at styrke muligheden for at
kunne arbejde med at motivere kvinden til at fortsætte be-
handlingen i hele perioden frem til fødslen.
Med den foreslåede ændring af den maksimale varighed af
den enkelte tilbageholdelse fra 14 dage til 21 dage, ville der
samlet set være plads til færre tilbageholdelsesperioder af
den maksimale varighed, hvis grænsen for den samlede til-
bageholdelsesperiode ikke ændres tilsvarende.
Med den foreslåede udvidelse af den samlede tilbagehol-
delsesperiode fra i alt to måneder til i alt tre måneder i kon-
traktperioden, vil der fortsat være mulighed for, såfremt be-
tingelserne herfor i øvrigt er til stede, at tilbageholde en gra-
vid kvinde i behandling i sammenlagt fire perioder af 21
dages varighed inden for den samlede kontraktperiode.
Med den foreslåede formulering af tilbageholdelseslovens
§ 7, stk. 3, videreføres gældende ret i tilbageholdelseslovens
§ 7, 3. og 4. pkt. med visse sproglige ændringer. Det følger
af bestemmelsen, at afgørelse om ophør af tilbageholdelsen
træffes af botilbuddets leder og skal meddeles kommunalbe-
styrelsen. Stofmisbrugeren skal straks have besked om op-
høret af tilbageholdelsen.
Til nr. 13
Det følger af tilbageholdelseslovens § 8, at den myndig-
hed, der har truffet beslutning efter § 1, stk. 1, eller § 2, stk.
1, efter anmodning fra stofmisbrugeren, skal indbringe be-
slutningen om tilbageholdelsen for retten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a. Stofmisbrugeren skal både i
forbindelse med indgåelse af kontrakten, jf. § 3, og samtidig
med at pågældende får meddelelse om beslutning efter § 6,
stk. 2, orienteres om muligheden for at få beslutningen ind-
bragt for retten.
Med forslaget til tilbageholdelseslovens § 8, stk. 1, videre-
føres den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., idet ordlyden dog æn-
dres, således at bestemmelsen har samme ordlyd som den
tilsvarende bestemmelse i sundhedsloven § 141 e, stk. 1. Be-
stemmelsen i sundhedsloven vedrører dog udelukkende gra-
vide kvinder med et alkoholmisbrug, hvor § 8 i tilbagehol-
delsesloven vedrører både gravide med et stofmisbrug samt
øvrige borgere med et stofmisbrug. Der er med ændringen
ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen efter anmodning
fra stofmisbrugeren skal indbringe en afgørelse om tilbage-
holdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens § 43 a.
Der er således ingen forpligtelse til automatisk at få afgø-
relsen domstolsprøvet, jf. L 169 (FT 1991-92), specielle be-
mærkninger, Tillæg A, sp. 3782.
Kravet om domstolsprøvelse kan rejses under hele det af-
talte behandlingsforløb, jf. L 169 (FT 1991-92), specielle
bemærkninger, Tillæg A, sp. 3782.
24
Med forslaget til tilbageholdelseslovens § 8, stk. 2, videre-
føres gældende § 8, stk. 1, 2. pkt., idet ordlyden dog ændres,
således at bestemmelsen har samme ordlyd som den tilsva-
rende bestemmelse i sundhedslovens § 141 e, stk. 2. Be-
stemmelsen i sundhedsloven vedrører dog gravide kvinder
med et alkoholmisbrug, hvor § 8 i tilbageholdelsesloven ve-
drører både gravide med et stofmisbrug samt øvrige borgere
med et stofmisbrug. Der er med ændringen ikke tiltænkt en
ændring af gældende ret.
Bestemmelsen indebærer, at stofmisbrugeren både ved
indgåelse af kontrakten, jf. tilbageholdelseslovens § 3, og
samtidig med at stofmisbrugeren får meddelelse om en afgø-
relse om tilbageholdelse vejledes om muligheden for at få
afgørelsen indbragt for retten, jf. den foreslåede § 8, stk. 1.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Dette skal sikre, at kommuner samt relevante botilbud, jf.
servicelovens § 107 og behandlingsinstitutioner, jf. sund-
hedslovens § 141 b, jf. § 141, stk. 3, har tilstrækkelig tid til
at forberede sig på at kunne tilbyde såvel gravide kvinder
med et betydeligt misbrug af alkohol, som gravide kvinder
med et betydeligt misbrug af stoffer, der modtager mis-
brugsbehandling i form af døgnophold at indgå kontrakt om
misbrugsbehandling med mulighed for tilbageholdelse i for-
bindelse med tilbud om støtte i form af døgnophold, jf.
sundhedslovens § 141 og tilbageholdelseslovens § 1.
Endvidere foreslås det med lovforslagets § 4, stk. 2, at der
indføres en overgangsbestemmelse, hvorefter loven ikke fin-
der anvendelse på kontrakter om behandling med mulighed
for tilbageholdelse, jf. tilbageholdelseslovens § 3 henholds-
vis sundhedslovens § 141 b, der er indgået før lovens ikraft-
træden. For sådanne kontrakter finder de hidtil gældende
regler, jf. tilbageholdelsesloven og sundhedslovens §§ 141 a
- 141 g, anvendelse.
Der vil kunne være gravide kvinder, der efter de nugæl-
dende regler har indgået kontrakt om behandling med mu-
lighed for tilbageholdelse, som den 1. januar 2017 er i aktuel
behandling.
Med en overgangsbestemmelse som den foreslåede sikres
det, at gravide kvinder, der måtte have indgået kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse efter de gæl-
dende regler i sundhedslovens §§ 141 a 141 g eller tilbage-
holdelsesloven, kan fortsætte i behandling under de betin-
gelser, der var gældende, da kvinden indgik kontrakt om be-
handling med mulighed for tilbageholdelse.
I den forbindelse bemærkes, at en gravid kvinde, der har
indgået kontrakt om behandling med mulighed for tilbage-
holdelse efter de gældende regler i sundhedslovens §§ 141
a-g eller tilbageholdelsesloven, kan opsige en kontrakt om
behandling med mulighed for tilbageholdelse, når betingel-
serne for tilbageholdelse efter sundhedslovens § 141 c hen-
holdsvis tilbageholdelseslovens § 5, ikke er opfyldt. Den
gravide kvinde vil således i forbindelse med ikrafttræden af
denne lov den 1. januar 2017, kunne opsige sin kontrakt, så-
fremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. sundhedslovens §
141 b, stk. 4, henholdsvis tilbageholdelseslovens § 4, stk. 2,
og i stedet indgå kontrakt om behandling med mulighed for
tilbageholdelse efter de med dette lovforslag foreslåede be-
stemmelser.
I det omfang den gravide kvinde ønsker at indgå en sådan
ny kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdel-
se, vil kontrakten være omfattet af de foreslåede regler, her-
under i forhold til kontraktens varighed, længden af den en-
kelte tilbageholdelse, længden af den maksimale tilbagehol-
delsesperiode, kriterier for tilbageholdelse mv.
Til § 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
25
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. no-
vember 2014, som ændret senest ved lov nr. 129 af 16. fe-
bruar 2016,foretages følgende ændringer:
§ 141 a. Kommunalbestyrelsen træffer i et møde afgørelse
om, hvorvidt kommunen vil tilbyde kontrakter om behand-
ling for alkoholmisbrugere med mulighed for tilbageholdel-
se efter §§ 141 b - f.
1. § 141 a ophæves.
§ 141 b. I forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmis-
brugere i form af døgnophold efter § 141 kan kommunen til-
byde en gravid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt om
behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbagehol-
delse efter denne bestemmelse og §§ 141 c-141 e.
2. I § 141 b, stk. 1, ændres »kan kommunen« til: »skal kom-
munalbestyrelsen«.
Stk. 2. Inden en behandling omfattet af stk. 1 indledes,
skal kommunen indgå en skriftlig kontrakt med den gravide
alkoholmisbruger om behandling med mulighed for tilbage-
holdelse.
3. I § 141 b, stk. 2, ændres »kommunen« til: »kommunalbe-
styrelsen«.
4. I § 141 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompeten-
ce til at indgå kontrakt, jf. stk. 2, til behandlingsinstitutio-
nen, jf. § 141, stk. 3.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 3. En kontrakt om behandling med mulighed for tilba-
geholdelse af den gravide alkoholmisbruger kan indgås for
en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen.
Stk. 4. Den gravide alkoholmisbruger kan opsige en kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, når
betingelserne for tilbageholdelse efter § 141 c ikke er op-
fyldt.
5. I § 141 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »kan indgås for
en periode af ikke over et halvt års varighed fra indgåelsen«
til: »skal indgås for perioden frem til fødslen«.
Stk. 5. Kommunens afslag på tilbud efter stk. 1 kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
6. § 141 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ophæves.
§ 141 c. Under en behandling omfattet af § 141 b kan til-
bageholdelse ske, når der er en begrundet formodning om, at
den gravide alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte be-
handling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde
den pågældende, fordi
1) – 2) ---
3) den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende
og væsentlig fare for sig selv.
---
7. I § 141 c, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »for sig selv«: »eller
andre«.
§ 141 d. Afgørelse om tilbageholdelse træffes af behand-
lingsinstitutionens leder og kan meddeles mundtligt til den
gravide alkoholmisbruger. Er afgørelsen meddelt mundtligt,
skal der straks udarbejdes en skriftlig begrundelse for afgø-
relsen, som gives til den gravide alkoholmisbruger.
8. § 141 d, stk. 1, affattes således:
»Afgørelse om tilbageholdelse træffes af behandlingsinsti-
tutionens leder, og skal snarest muligt meddeles til den gra-
vide alkoholmisbruger.«
26
Stk. 2. Lederens afgørelse skal forelægges for kommunen,
som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbagehol-
delse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om
den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Den
gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om
kommunens afgørelse, som skal være skriftlig.
9. I § 141 d, stk. 2,1. pkt., ændres »afgørelse skal« til: »afgø-
relse, jf. stk. 1, skal straks«.
Stk. 3. Tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne i §
141 c, stk. 1, ikke længere er til stede. Den enkelte tilbage-
holdelse kan højst vare 14 dage fra afgørelsen efter § 141 c,
stk. 1, og den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke over-
stige 2 måneder inden for en periode på 6 måneder.
---
10. I § 141 d, stk. 3, 2. pkt., ændres »14 dage« til: »21 dage«,
og »2 måneder inden for en periode på 6 måneder« ændres
til: »3 måneder inden for kontraktperioden«.
§ 141 f. Isolation og fiksering er ikke tilladt i forbindelse
med behandling for alkoholmisbrug efter §§ 141 b-141 e.
11. I § 141 f, stk. 1, udgår »i forbindelse med behandling for
alkoholmisbrug efter §§ 141 b-141 e«.
Stk. 2. Fysisk magtanvendelse er tilladt, i det omfang det er
nødvendigt for at forhindre den gravide alkoholmisbruger i
at forlade behandlingsstedet og afværge, at den gravide al-
koholmisbruger udsætter sig selv eller andre for nærliggende
fare for at lide skade på legeme eller helbred.
12. I § 141 f, stk. 2, udgår: »forhindre den gravide alkohol-
misbruger i at forlade behandlingsstedet og«.
§ 2
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november
2011, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 742 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages
til Patientombuddet, når de vedrører
1) udstedelse af kort efter § 12 i sundhedsloven og regler
fastsat med hjemmel heri,
2) indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførelse til
gruppe 1-sikring efter § 58 i sundhedsloven og regler fastsat
med hjemmel heri,
3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i sundhedsloven og
regler fastsat med hjemmel heri,
4) omsorgstandpleje efter § 131 og § 132 i sundhedsloven
og regler fastsat med hjemmel heri,
5) specialtandpleje efter § 133 og § 134 i sundhedsloven
og regler fastsat med hjemmel heri,
6) fysioterapi m.v. efter § 140 a og § 140 b i sundhedslo-
ven og regler fastsat med hjemmel heri,
1. I § 5 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) manglende tilbud til en gravid kvinde om at indgå
kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed
for tilbageholdelse efter § 141 b, stk. 1, i sundhedsloven,«
7) undtagelse fra obligatorisk digital selvbetjening i for-
bindelse med ansøgning om begravelseshjælp efter § 160,
stk. 1, i sundhedsloven,
8)tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land efter § 168 i
sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
9)befordring og befordringsgodtgørelse efter § 170 og §
172 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
Nr. 7-11 bliver herefter nr. 8-12.
27
10)udbetaling af kontanttilskud efter § 228 i sundhedslo-
ven eller
11)kommunalbestyrelsens ydelser for personer fra andre
EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland efter § 118 a i sund-
hedsloven
§ 3
I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf.
jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af 20. oktober 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om
behandling efter § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1, kan stofmisbru-
geren og botilbuddet indgå en kontrakt om behandlingen.
Kontrakten skal indgås, før behandlingen påbegyndes. Hvis
stofmisbrugeren ikke ønsker at indgå en kontrakt om be-
handling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse,
har stofmisbrugeren fortsat adgang til de øvrige eksisterende
behandlingstilbud.
1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »botilbuddet« til: »kommunal-
bestyrelsen«.
2. I § 3, indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompeten-
ce til at indgå kontrakt med stofmisbrugeren, jf. stk. 1, til
botilbuddet.«
§ 4. En kontrakt om behandling med mulighed for tilbage-
holdelse af stofmisbrugeren kan indgås for en periode af ik-
ke over et halvt års varighed fra indgåelsen.
4. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. En kontrakt om behandling med mulighed for tilba-
geholdelse af den gravide stofmisbruger skal indgås for pe-
rioden frem til fødslen.«
Stk. 2. Stofmisbrugeren kan til enhver tid opsige en kon-
trakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, jf.
dog § 5.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5. I § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »jf. dog § 5« til: »når
betingelserne for tilbageholdelsen efter § 5 ikke er opfyldt«.
§ 5. Tilbageholdelse kan ske, når der er en begrundet for-
modning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den aftalte be-
handling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde
den pågældende, fordi
1) udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og
afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt
forringet eller
6. I § 5, stk. 1, nr. 1 ændres »forringet eller« til: »forringet,«.
2) stofmisbrugeren frembyder nærliggende og væsentlig
fare for sig selv eller andre.
7. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »andre.« til: »andre, eller«.
8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) den gravide stofmisbruger frembyder nærliggende fare
for at skade fosteret.«
Stk. 2. Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt mere lempeli-
ge foranstaltninger er utilstrækkelige.
9. I § 5, stk. 2, ændres »såfremt mere lempelige« til: »hvis
mindre indgribende«.
§ 6. Den foreløbige beslutning om tilbageholdelse træffes
af botilbuddets leder og skal snarest muligt meddeles til
stofmisbrugeren.
10. I § 6, stk. 1, ændres »Den foreløbige beslutning« til:
»Afgørelse«.
28
Stk. 2. Den foreløbige beslutning efter stk. 1 skal straks
forelægges den myndighed, der har truffet beslutning efter §
1, stk. 1, eller § 2, stk. 1. Senest 3 dage efter, at den foreløbi-
ge beslutning er truffet, træffer nævnte myndighed den en-
delige beslutning. Stofmisbrugeren skal straks have medde-
lelse om beslutningen, som skal være skriftlig og begrundet.
11. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Lederens afgørelse, jf. stk. 1, skal straks forelæg-
ges for kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter
iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbagehol-
delsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt
den ikke allerede er ophørt. Stofmisbrugeren skal straks ha-
ve meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse, som
skal være skriftlig.«
§ 7. Tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne i § 5
ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan ik-
ke vare over 14 dage fra beslutningen i henhold til § 6, stk.
2, og den samlede tilbageholdelsesperiode kan ikke oversti-
ge 2 måneder inden for 6 måneder. Beslutning om ophøret
af tilbageholdelsen træffes af botilbuddets leder og skal ef-
terfølgende meddeles den i myndighed, som har truffet be-
slutning efter § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1. Stofmisbrugeren
skal straks have meddelelse om ophøret af tilbageholdelsen.
12. § 7 affattes således:
»§ 7. Tilbageholdelsen, jf. § 5, skal ophøre, når betingel-
serne i § 5 ikke længere er til stede. Den enkelte tilbagehol-
delsesperiode kan ikke vare over 14 dage fra afgørelsen i
henhold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperio-
de kan ikke overstige 2 måneder inden for kontraktperioden,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For en gravid stofmisbruger kan den enkelte tilba-
geholdelsesperiode ikke vare over 21 dage fra afgørelsen i
henhold til § 6, stk. 2, og den samlede tilbageholdelsesperio-
de kan ikke overstige 3 måneder inden for 6 måneder.
Stk. 3. Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes af
botilbuddets leder og skal meddeles kommunalbestyrelsen.
Stofmisbrugeren skal straks have meddelelse om ophøret af
tilbageholdelsen.«
§ 8. Den myndighed, som har truffet beslutning efter § 1,
stk. 1, eller § 2, stk. 1, skal efter anmodning fra stofmisbru-
geren indbringe beslutningen om tilbageholdelsen for retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Stofmisbrugeren
skal både i forbindelse med indgåelse af kontrakten, jf. § 3,
og samtidig med at pågældende får meddelelse om beslut-
ning efter § 6, stk. 2, orienteres om muligheden for at få be-
slutningen indbragt for retten.
13. § 8 affattes således:
Ȥ 8. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra stof-
misbrugeren indbringe en afgørelse om tilbageholdelse for
retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 2. Stofmisbrugeren skal både i forbindelse med indgå-
else af kontrakten, jf. § 3, og i forbindelse med, at den på-
gældende får meddelelse om en afgørelse efter § 6, vejledes
om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten.«
29