L 139 - svar på spm. 5, om ekstraudgifter til f.eks. indenrigsrejser for DIIS’ medarbejdere og gæster mellem København og Århus, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Følgeskrivelse.doc
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L139/spm/5/svar/1310879/1614627.pdf
Udenrigsministeriet Til medlemmerne af Folketingets Udenrigsudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer Kontor Dato 6 2015 - 54903 DIRSEK 30. marts 2016 Vedlagt fremsendes svar på URU spørgsmål 1 – 6 til L139 af 4. marts 2016 stillet til udenrigsministeren af Mogens Jensen (S). Kristian Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Udenrigsudvalget 2015-16 L 139 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt
URU svar spørgsmål 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L139/spm/5/svar/1310879/1614628.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato: 30. marts 2016 Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til Udenrigsministeren af 4. marts 2016. L139 – spørgsmål 5 Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S). URU L139 - spørgsmål 5: DIIS anslår, at flytningen til Aarhus vil koste omkring 34 mio. kr., hvortil der ifølge DIIS skal tillægges en række ekstraudgifter f.eks. indenrigsrejser for DIIS’ medarbejdere og gæster mellem København og Århus. Da regeringens udflytningsplan ikke forventes at medføre øgede bevillinger, påpeger DIIS, at man må finde de ekstra bevillinger inden for eget budget. Vil ministeren på baggrund af svarene på tidligere spørgsmål redegøre for: - Hvilken merudgift, i form af yderligere rejseomkostninger til medarbejdere og gæster, der regnes med årligt ved en udflytning af DIIS, - Hvor meget ekstra rejsetid, der samlet set vil skulle anvendes af medarbejderne ved en udflytning, hvis medarbejderne skal fastholde fysiske møder på samme niveau som i dag med de primære brugere og samarbejdspartnere, - Hvordan udflytningen finansieres, og om DIIS selv kommer til at finansiere løbende ekstraomkostninger i forbindelse med udflytningen? Svar: En udflytning af DIIS til Aarhus vil kunne føre til en tilpasning af dele af DIIS’ virkeform – f.eks. ved at en række møder, der hidtil har været holdt fysisk, fremover afvikles telefonisk eller via andre virtuelle løsninger. Det forekommer på den baggrund for usikkert at lave et retvisende estimat af meromkostninger i den løbende drift som følge af en flytning på baggrund af den nuværende tilrettelæggelse af DIIS aktiviteter. Rejseomkostninger Flytningen til Aarhus vil forventeligt indebære øgede omkostninger til besøgsrejser for DIIS’ ansatte med henblik på deres deltagelse i fysiske møder og arrangementer i København, som Udenrigsudvalget 2015-16 L 139 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt ikke meningsfuldt kan flyttes til Aarhus eller gennemføres på anden vis. Det er imidlertid forventningen, at en del af DIIS’ fysiske mødeaktivitet med brugere og samarbejdspartnere i Hovedstadsområdet i forbindelse med flytningen vil søges gennemført på anden vis, f.eks. virtuelt eller telefonisk, hvilket således ikke vil indebære øgede rejseomkostninger for DIIS’ medarbejdere eller samarbejdspartnere. Det vurderes derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt, at der på et forholdsvist sikkert grundlag kan frembringes et fyldestgørende og retvisende estimat for eventuelle merudgifter til rejseomkostninger som følge af flytningen. Blandt andet er det på nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvor mange af DIIS’ nuværende ansatte, der flytter med, eller vil forblive bosiddende i København og pendle til Aarhus. Antallet af medarbejdere, der flytter med, vil blive afklaret frem mod udflytningen ultimo 2017. Det vurderes ligeledes ikke muligt at frembringe et retvisende estimat for eventuelle merudgifter til øgede rejseomkostninger for gæster til DIIS. Nogle af DIIS’ gæster vil få længere til fysiske møder og arrangementer hos DIIS, mens nogen vil få kortere. Samtidig vil en øget brug at virtuelle løsninger kunne virke som et alternativ til fysisk deltagelse i møder og arrangementer hos DIIS. For så vidt angår DIIS’ udenlandske samarbejdspartnere er det aktuelt også behæftet med betydelig usikkerhed at skulle estimere, i hvilken udstrækning det vil være dyrere for dem at rejse til Aarhus frem for København. Rejsetid På baggrund af det manglende kendskab til den fremtidige medarbejdersammensætning vurderes det ikke muligt at frembringe et retvisende estimat for en eventuelt øget rejsetid som følge af flytningen til Aarhus. Foruden ovenstående forhold vil en vurdering af konsekvenserne for medarbejdernes rejsetid også skulle forholde sig til en række fremadrettede forhold, herunder øget anvendelse af virtuelle møder mv. Finansiering På baggrund af et foreløbigt skøn vurderes udgiften til flytningen af DIIS til Aarhus at udgøre i størrelsesordenen 34 mio. kr. Der er imidlertid betydelig usikkerhed forbundet med udgiftsskønnet, bl.a. som følge af det manglende kendskab til antallet af medarbejdere, der flytter med. Udgiftsskønnet vil blive konsolideret frem mod implementeringen af flytningen ultimo 2017. Der er afsat 13,8 mio. kr. til medfinansiering af flytningen af DIIS fra den centrale reserve, som er afsat på finansloven til udflytning af statslige arbejdspladser. Den udestående finansiering til flytningen, samt finansiering af eventuelle løbende merudgifter som følge af flytningen, vil skulle afklares i forbindelse med konsolideringen af udgiftsskønnene.