Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursge-
vinstloven og skattekontrolloven
(Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger og skattefrihed for godt-
gørelse til visse asbestofre)
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
30. marts 2016
J.nr. 15-3136801
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2015-16
L 149 Bilag 1, L 149 A Bilag 1, L 149 B Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatsamfundet Advokatrådet har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
Dansk Aktionærfor-
ening
Dansk Aktionærforening har ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Da forslaget falder uden for for-
eningens virkefelt, ønsker forenin-
gen ikke at afgive bemærkninger.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv finder det yderst
positivt, at den tidligere 10 pct.s
regel i ligningslovens § 7 H gen-
indføres, idet medarbejderaktie-
ordningerne generelt er med til at
styrke fastholdelse af medarbej-
derne og sikre en større grad af
medarbejderaktiekultur hos an-
satte.
På den baggrund mener Dansk Er-
hverv derfor, at det bør overvejes
at genindføre de ophævede medar-
bejderaktieregler i ligningslovens
§§ 7 A og 7 H – dvs. henholdsvis
15 pct.s reglen i ligningslovens § 7
H og de generelle medarbejderak-
tieordninger i ligningslovens § 7 A.
Aftalen om finansloven for 2016
går ud på, at ansatte kan modtage
aktier, købe- og tegningsretter sva-
rende til 10 pct. af årslønnen uden
indkomstbeskatning.
Forslaget om at genindføre de
nævnte skattebegunstigede medar-
bejderaktieordninger, der er ophæ-
vet, ligger uden for finanslovsafta-
len for 2016 og ville medføre et
ikke ubetydeligt mindreprovenu,
som skulle finansieres ved at for-
høje andre skatter og afgifter eller
reducere offentlige udgifter.
Danske Advokater Ikrafttræden
Der henvises til kommentaren til
hørningssvaret fra DVCA.
Side 3 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater foreslår, at der
skabes mulighed for, at også aktie-
lønsordninger indgået inden den 1.
juli 2016 kan omfattes af lignings-
lovens § 7 P, når ordningens betin-
gelser i øvrigt er opfyldt eller vil
blive opfyldt ved en tilpasning af
aftalen.
Betinget retserhvervelse
Danske Advokater anfører, at kri-
terierne for, hvornår retserhver-
velse af aktieløn er sket, allerede
forud for dette lovforslag var for-
bundet med betydelig usikkerhed,
og at bemærkningerne til lovforsla-
get ikke bidrager til afklaringen af
denne usikkerhed.
Danske Advokater foreslår derfor,
at der med lovforslaget skabes
nogle helt klare kriterier for, hvor-
når det skattemæssigt skal aner-
kendes, at retserhvervelsen af ak-
tielønnen er udskudt, navnlig når
flere kriterier er afgørende for, om
ligningslovens § 7 P finder anven-
delse.
10 pct.s grænsen – forslag om gen-
indførelse af 15 pct.s grænsen
Danske Advokater anfører, at især
tegningsretter ofte anvendes både i
små og nystartede iværksættervirk-
somheder og inden for særlige
brancher, hvor selskabet ikke ind-
går i en større udenlandsk kon-
cern. Det anføres, at tegningsretter
ofte er den eneste reelle mulighed
for (løn)vederlæggelse, fordi der er
en stram likviditet, hvor udbetaling
af kontant løn/bonus ikke er mu-
ligt i tilstrækkeligt omfang.
Der henvises til kommentaren til
hørningssvaret fra DVCA.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv
og DVCA.
Side 4 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater foreslår på den
baggrund genindførelse af den tid-
ligere 15 pct.s regel i ligningslo-
vens § 7 H.
Fastlæggelse af årslønnen som be-
regningsgrundlag for 10 pct.s
grænsen for aktieløn
Det bør præciseres, at aktieløn
omfattet af ligningslovens §§ 16 el-
ler 28 vil kunne medregnes ved
opgørelse af den indkomstskatte-
pligtige løn.
Anvendelsen af Black-Scholes på
unoterede aktier/anparter
Danske Advokater anfører, at be-
mærkningerne om værdiansættelse
ikke svarer til afsnit C.A.5.17.2.4 i
Den Juridiske Vejledning, hvor
flere forskellige værdiansættelses-
modeller godkendes, afhængigt af
situationen.
Bemærkningerne kan i følge Dan-
ske Advokater læses sådan, at der
lægges op til en væsentlig videre
anvendelse af Black-Scholes form-
len end det er tilfældet efter gæl-
dende praksis.
Danske Advokater foreslår, at det i
lovforslaget bekræftes, at den gæl-
dende praksis vedrørende værdian-
sættelse af optioner og tegningsret-
ter, herunder muligheden for at
anvende Ligningsrådets formel,
ikke ændres med lovforslaget.
Differenceafregning og kommen-
tar til § 3 (KGL)
Det er præciseret i bemærknin-
gerne til det fremsatte lovforslag,
at til indkomstskattepligtig løn
medregnes også skattepligtig ind-
komst som aktier, købe- og teg-
ningsretter.
Lovforslagets bemærkninger er ud-
dybet, således at de indholdsmæs-
sigt tydeligere afspejler indholdet
af afsnit C.A.5.17.2.4 i SKATs Ju-
ridiske Vejledning.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra DVCA.
Der henvises til kommentaren til
hørningssvaret fra KPMG Accor
Tax.
Side 5 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater anfører, at be-
mærkningerne om differenceafreg-
ning beror på en misforståelse af
differenceafregningsbegrebet.
Bemærkningerne vil efter Danske
Advokaters opfattelse give anled-
ning til problemer i praksis, fordi
den ansatte vil blive tvunget til at
udnytte sine købe- og tegningsret-
ter, henholdsvis sælge sine aktier,
hvis virksomheden sælges.
Det bør præciseres, at der ikke vil
ske beskatning med tilbagevir-
kende kraft efter lagerprincippet i
henhold til kursgevinstloven,
selvom tegningsretter ikke udnyt-
tes, men den ansatte i stedet får
udbetalt et kontantbeløb svarende
til værdien, jf. § 7 P, stk. 9.
Forslag til udvidelse af ligningslo-
vens § 28
Danske Advokater anfører, at der
er et uheldigt samspil mellem lig-
ningslovens § 28 og ligningsloven
§ 12 B, idet der i nogle situationer
sker en fremrykket beskatning af
købe- og/eller tegningsretter til ak-
tier. Det er tilfældet, hvis udnyt-
telse af retter sker efterfulgt af salg
af det selskab (exit), som har ydet
købe- og/eller tegningsretterne.
Danske Advokater foreslår, at
sammenspillet mellem skattereg-
lerne forsøges afbødet ved en ud-
videlse af ligningslovens § 28 og
kildeskattelovens § 73 E om hen-
stand med betaling af skatter ved
ophør af skattepligt, så det undgås,
Tegningsretter er ikke omfattet af
kursgevinstloven, men af aktie-
avancebeskatningsloven. I den si-
tuation, hvor tegningsretten ikke
udnyttes, men den ansatte får et
kontant beløb, er betingelsen for
at anvende ligningslovens § 7 P
ikke opfyldt. I stedet skal der ske
lønbeskatning – typisk efter reg-
lerne i ligningslovens § 28.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra DVCA.
Side 6 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at de skattepligtige skal betale skat
af løbende ydelse, som de ikke har
fået endnu og måske aldrig får.
Datatilsynet Datatilsynet har ingen bemærknin-
ger til lovforslaget.
DI DI kvitterer for lovforslaget, der
indgår i DIs 2025-plan som et af
midlerne til et mere konkurrence-
dygtigt Danmark.
DI lægger vægt på, at reglerne er så
simple som muligt, fordi admini-
strationstunge regler især vil af-
skrække mindre, unoterede virk-
somheder fra at benytte reglerne.
Værdiansættelse af købe- og teg-
ningsretter
DI foreslår, at der indføres mulig-
hed for, at virksomhederne kan
fastslå, om værdien af de tildelte
købe- og tegningsretter lever op til
10 pct.s kravet ved at værdiansætte
købe- og tegningsretterne, som om
medarbejderen allerede ved tilde-
lingstidspunktet får mulighed for
at erhverve de pågældende aktier.
Forslaget skal udelukkende ses
som et supplement til de i lov-
forslaget foreslåede regler.
Værdiansættelsen af købe- og teg-
ningsretter sker efter de alminde-
lige principper, der anvendes på
skatteområdet, og som også blev
anvendt efter den tidligere bestem-
melse i ligningslovens § 7 H.
Det er ikke hensigten, at værdian-
sættelsen af købe- og tegningsret-
ter omfattet af ligningslovens § 7 P
skal kunne ske ud fra fiktive forud-
sætninger om tidspunktet for ud-
nyttelse i stedet for ud fra de for-
udsætninger om udnyttelsestids-
punkter, som den ansatte og sel-
skabet har aftalt.
I mange tilfælde er udnyttelseskur-
sen ved tildeling af købe- og teg-
ningsretter den kurs, som aktien
har på tildelingstidspunktet.
Side 7 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Vedrørende differenceafregning
DI foreslår, at der skal kunne ske
differenceafregning efter lignings-
lovens § 7 P. DI begrunder forsla-
get med, at nogle virksomheder
foretrækker af forskellige årsager at
anvende en individuel medarbej-
deraktieordning frem for en bo-
nusordning, der eksempelvis er
knyttet op på fantomaktier.
DIs forslag vil betyde, at hvis en
ansat modtager en køberet til en
aktie med en udnyttelseskurs, der
svarer til kursen på den pågæl-
dende aktie på tildelingstidspunk-
tet, så vil køberetten blive værdian-
sat til 0 på tildelingstidspunktet.
Det er indlysende, at det ikke er
korrekt.
Dette skyldes bl.a., at der ikke ta-
ges højde for muligheden for, at
aktiens værdi kan ændre sig frem
til udnyttelsestidspunktet (aktiens
volatilitet).
Volatiliteten har stor betydning for
rettens værdi, idet fortjenesten er
asymmetrisk; den ansatte drager
fordel af en højere værdi når den
underliggende aktie stiger, men har
ikke samme negative udfald når
den underliggende aktie falder i
værdi. Derudover er bl.a. løbetiden
og den risikofrie rente et vigtigt
element ved værdiansættelse af
købe- og tegningsretter. En læn-
gere løbetid og højere rente vil, alt
andet lige, føre til en højere værdi.
På den baggrund er forslaget ikke
imødekommet.
Kravet om, at der ikke må ske dif-
ferenceafregning, svarer til de tidli-
gere gældende regler i ligningslo-
vens § 7 H.
Hvis der blev indført mulighed for
differenceafregning, ville den an-
satte kunne få op til 10 pct. af løn-
nen som en art bonus uden ind-
Side 8 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DI mener heller ikke, at der er no-
gen provenumæssig begrundelse
for, at differenceafregning ikke
skulle kunne ske.
komstbeskatning. En sådan lem-
pelse ville ikke være i tråd med de
formål, der almindeligvis fremfø-
res som begrundelse for at aflønne
ansatte med medarbejderaktier.
DVCA DVCA byder det helt overordnet
velkomment, at regeringen har ta-
get initiativ til at forbedre skatte-
reglerne på området.
Ad ikrafttræden
DVCA foreslår, at der skabes mu-
lighed for, at også aktielønsordnin-
ger indgået inden den 1. juli 2016
kan omfattes af ligningslovens § 7
P, når ordningens betingelser i øv-
rigt er opfyldt eller vil blive opfyldt
ved en tilpasning af aftalen.
Ad 10 pct.s grænsen
DVCA anfører, at 10 pct.s græn-
sen medfører en uhensigtsmæssig
og urimelig skævhed mellem med-
Hvis den foreslåede ordning også
tillægges virkning for eksisterende
ordninger, dvs. aftaler om tildeling
af aktier og købe- og tegningsretter
indgået inden den 1. juli 2016, er
der en betydelig risiko, at det for-
udsatte provenutab i de første år
efter indførelsen af ordningen kan
blive større end forudsat.
Endvidere er aftaler om medarbej-
deraktieordninger, der er indgået
før offentliggørelsen af aftalen om
finansloven for 2016 den 19. no-
vember 2015, indgået uden viden
om den foreslåede ordning. Ende-
lig antages det, at selskaber og an-
satte, der efter offentliggørelsen af
aftalen om finansloven for 2016
har overvejet at indgå aftaler om
aflønning med medarbejderaktier i
mange tilfælde har besluttet at af-
vente gennemførelsen af ændrede
skatteregler.
På den baggrund er forslaget ikke
imødekommet.
Reglerne er ens for alle virksomhe-
der. Det er derfor svært at se, at
der skabes en skævhed mellem
Side 9 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
arbejdere i nystartede iværksætter-
virksomheder, hvor lønnen er rela-
tivt lavt, og etablerede virksomhe-
der, hvor lønnen er højere.
DVCA foreslår, at 15 pct.s reglen i
den tidligere ligningslovens § 7 H
genindføres.
Ad betinget retserhvervelse
DVCA anfører, at kriterierne for,
hvornår retserhvervelse af aktieløn
er sket, allerede forud for dette
lovforslag var forbundet med bety-
delig usikkerhed. Praksis har ikke
ført til nogen fuld afklaring, om
end SKATs styresignal i SKM
2009.749.SKAT og den deraf føl-
gende praksis dog i et vist omfang
har ført til en afklaring.
Bemærkningerne til lovforslaget
bidrager efter DVCAs opfattelse
ikke til afklaringen af denne usik-
kerhed.
DVCA foreslår derfor, at der med
lovforslaget skabes nogle helt klare
kriterier for, hvornår det skatte-
mæssigt skal anerkendes, at retser-
hvervelsen af aktielønnen er ud-
skudt. Det bør som minimum præ-
ciseres, at der ikke er tilsigtet no-
gen ændring i den gældende retstil-
stand vedrørende retserhvervelses-
tidspunktet, og hvornår dette kan
anses for udskudt.
iværksættervirksomheder og vel-
etablerede virksomheder, der kan
henføres til, at der gælder en gene-
rel grænse for vederlag på 10 pct.
af årslønnen.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
Der er ikke med lovforslagets be-
mærkninger tilsigtet ændring af
den gældende retstilstand for rets-
erhvervelse af købe- og tegnings-
retter, herunder praksis efter den
tidligere bestemmelse i ligningslo-
vens § 7 H. Dette fremgår af be-
mærkningerne til det fremsatte
lovforslag.
Som DVCA peger på, sker der
skattemæssigt en udskydelse af den
endelige retserhvervelse af købe-
eller tegningsretten, når der er fast-
sat suspensive betingelser for at
udnytte købe- eller tegningsretten.
Fastlæggelse af, hvornår der sker
retserhvervelse af købe- og teg-
ningsretter omfattet af ligningslo-
vens § 7 P, sker efter de alminde-
lige principper i skattelovgivnin-
gen.
Formålet med bemærkningerne i
lovforslaget er overordnet set at
gøre rede for faktorer, der kan føre
til, at retserhvervelsen er udskudt.
Der findes ingen generelle skatte-
regler, der fastsætter, hvornår ind-
tægter skattemæssigt skal anses for
retserhvervet. Det er heller ikke
muligt at fastsætte objektive regler
Side 10 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ad anvendelsen af Black-Scholes
på unoterede aktier/anparter
DVCA anfører, at bemærknin-
gerne om værdiansættelse ikke sva-
rer til afsnit C.A.5.17.2.4 i Den Ju-
ridiske Vejledning, hvor flere for-
skellige værdiansættelsesmodeller
godkendes, afhængigt af situatio-
nen.
Bemærkningerne kan i følge
DVCA læses sådan, at der lægges
op til en væsentlig videre anven-
delse af Black-Scholes formlen end
det er tilfældet efter gældende
praksis.
DVCA foreslår, at det i lovforsla-
get bekræftes, at den gældende
praksis vedrørende værdiansættelse
af optioner og tegningsretter, her-
under muligheden for at anvende
Ligningsrådets formel, ikke ændres
med lovforslaget.
eller opstille særlige kriterier for,
hvornår der sker retserhvervelse af
købe- og tegningsretter omfattet af
ligningslovens § 7 P.
Det afgøres i praksis ud fra samt-
lige foreliggende omstændigheder i
de konkrete aftaler for udnyttelse
af købe- og tegningsretter, hvornår
der sker retserhvervelse af købe-
og tegningsretten. Har den skatte-
pligtige behov for klarhed om de
skattemæssige konsekvenser af en
konkret aftale, kan der søges bin-
dende svar herom.
Lovforslagets bemærkninger om
værdiansættelsen af købe- og teg-
ningsretter har alene til formål – i
korte træk – at redegøre for prak-
sis vedrørende værdiansættelsen af
købe- og tegningsretter. Formålet
er således ikke at ændre praksis.
Det bemærkes i den forbindelse, at
Black-Scholes formlen i praksis
ofte anvendes ved værdiansættelse
af købe- og tegningsretter til aktier
i unoterede selskaber.
Lovforslagets bemærkninger er ud-
dybet, således at de indholdsmæs-
sigt tydeligere afspejler indholdet
af afsnit C.A.5.17.2.4 i SKATs Ju-
ridiske Vejledning.
Det kan bekræftes, at det er hen-
sigten, at den gældende praksis for
værdiansættelse af købe- og teg-
ningsretter, også skal anvendes for
købe- og tegningsretter, der omfat-
tes af ligningslovens § 7 P.
Side 11 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det bør præciseres hvad der me-
nes med ”sammenlignelige” børs-
noterede virksomheder, når den
finder anvendelse.
Ad differenceafregning
DVCA anfører, at bemærknin-
gerne om differenceafregning be-
ror på en misforståelse af differen-
ceafregningsbegrebet.
Bemærkningerne vil efter DVCAs
opfattelse give anledning til pro-
blemer i praksis, fordi den ansatte
vil blive tvunget til at udnytte sine
købe- og tegningsretter, henholds-
vis sælge sine aktier, hvis virksom-
heden sælges.
Ad justering af ligningslovens § 28
DVCA anfører, at der bør ske en
justering i tilfælde, hvor en medar-
bejder kort tid efter udnyttelsen
sælger de erhvervede aktier til en
køber, der betaler et (mindre) be-
løb i forbindelse med købet og én
Med sammenlignelige børsvirk-
somheder sigtes der til virksomhe-
der inden for eksempelvis samme
branche. Brugen af virksomheder
inden for samme branche er base-
ret på opfattelsen af, at virksomhe-
der inden for samme branche til-
nærmelsesvist er underlagt samme
markedsforhold og vil derfor sand-
synligvis have de samme værdiska-
bende forudsætninger, herunder
indtjeningsevne, vækst og risiko.
Virksomheder inden for samme
branche ligger dog ikke nødven-
digvis på det samme niveau af ind-
tjeningsevne, vækst og risiko. Der
kan dermed med fordel lægges
vægt på de nævnte overordnede
kriterier ved udvælgelsen af sam-
menlignelige virksomheder. Det
fremgår af bemærkningerne til det
fremsatte lovforslag.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra KPMG Accor
Tax.
Reglerne i ligningslovens § 28 in-
debærer, at lønbeskatningen ud-
skydes fra tildelingstidspunktet til
det tidspunkt, hvor købe- og teg-
ningsretten udnyttes til anskaffelse
af aktier. Beskatningen sker som
Side 12 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
eller flere efterfølgende betalinger,
afhængigt af om nogle forretnings-
mæssige mål eller andre betingelser
opfyldes. Medarbejderen beskattes
af hele værdien af såvel den første
betaling som den eller de efterføl-
gende betalinger som personlig
indkomst, uanset om de efterføl-
gende betalinger i sidste ende
kommer eller om de udebliver.
personlig indkomst ligesom anden
løn. Og som i andre tilfælde, hvor
aflønningen sker i naturalier og
ikke kontantløn, skal skatten beta-
les, uanset om den pågældende
vælger at beholde eller sælge akti-
erne.
Når aktier erhvervet ved udnyt-
telse af en købe- eller tegningsret
omfattet af ligningslovens § 28
sælges, sker der beskatning af
avancer og tab efter de almindelige
regler i aktieavancebeskatningslo-
ven som aktieindkomst. Hvis akti-
erne afstås kort efter erhvervelsen,
vil der alt andet lige i mange til-
fælde hverken kunne konstateres
en avance eller et tab. Hvis afståel-
sessummen for aktierne skal mod-
tages over en periode, og eksem-
pelvis er betinget af driftsresultatet
i selskabet, skal afståelsessummen
for aktierne opgøres under hen-
syntagen hertil (kapitaliseres) og
beskattes efter aktieavancebeskat-
ningsloven.
Den skattemæssige behandling
svarer til, hvad der gælder ved an-
dre afståelser af erhvervsaktiver,
hvor det er aftalt, at salgssummen
helt eller delvist skal erlægges over
en periode i form af løbende ydel-
ser. Det bemærkes, at der i lig-
ningslovens § 12 B er særlige reg-
ler, der regulerer de tilfælde, hvor
de løbende ydelser ikke svarer til
det forventede.
På denne baggrund er reglerne i
ligningslovens § 28 ikke justeret på
dette punkt.
Side 13 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regule-
ring
TER vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser under 4 mio. kr. årligt. De
bliver derfor ikke kvantificeret
yderligere.
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening
FA hilser forslaget velkomment og
støtter, at der igen gives virksom-
hederne mulighed for at tilbyde
medarbejderaktieordninger til gavn
for både virksomhederne og med-
arbejderne.
FA opfordrer til, at det i bemærk-
ningerne fremgår, om der gælder
et sprogkrav eller andre formkrav,
herunder om aftalen kan indgås
ved brug af elektroniske medier.
Ad samspillet med den ansættel-
sesretlige regulering
FA anfører, at det er meget uhen-
sigtsmæssigt, at medarbejderaktier
og købe- og tegningsretter skatte-
mæssigt er omfattet af samme be-
stemmelser i forslaget, mens de
ansættelsesretligt (efter funktio-
nærloven eller aktieoptionsloven)
er omfattet af forskellige regler
med deraf følgende konsekvenser.
FA foreslår, at Skatteministeriet
retter henvendelse til Beskæftigel-
sesministeriet med henblik på at
tilvejebringe en samlet, fælles regu-
lering af medarbejderaktier og
købe- og tegningsretter, således at
de (kan) omfattes af de samme
regler både skattemæssigt og an-
sættelsesretligt.
Der er ikke fastsat krav til aftalens
form. Der er heller ikke krav om,
at aftalen mellem den ansatte og
selskabet skal være affattet på
dansk. Det fremgår af bemærknin-
gerne til det fremsatte lovforslag.
Der henvises til nedenstående ud-
talelse, som Skatteministeriet har
indhentet fra Beskæftigelsesmini-
steriet:
”Beskæftigelsesministeriet vurde-
rer ikke, at det forhold, at medar-
bejderaktier og aktieoptioner er
omfattet af de samme bestemmel-
ser i Skatteministeriets lovforslag,
giver anledning til at ændre reg-
lerne på det ansættelsesretlige om-
råde. Det synspunkt ses heller ikke
fremført af andre organisationer
på arbejdsmarkedet.”
Side 14 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ad samspillet med den finansielle
regulering
FA anfører, at den finansielle lov-
givning, der er gennemført siden
2011, er en hæmsko for brugen af
aktieaflønning.
Med henvisning til, at vurderingen
af, om 10 pct.s kravet er opfyldt,
skal ske senest på retserhvervelses-
tidspunktet, spørger FA, om
denne betingelse også er opfyldt,
når aktierne, købe- og tegningsret-
terne er udstedt af virksomheder
omfattet af lov om finansiel virk-
somhed, herunder at virksomhe-
den efter omstændighederne kan
kræve dele af den variable afløn-
ning tilbage.
FA anfører, at der er uoverens-
stemmelse mellem lovforslaget og
lov om finansiel virksomhed for så
vidt angår opgørelsen af årslønnen
i relation til pensionsbidrag.
De foreslåede regler er generelle
og gælder for alle virksomheder
uanset branche, herunder virksom-
heder i den finansielle sektor.
Det er ikke muligt ud fra oplysnin-
gerne at vurdere, om betingelsen
er opfyldt, når der gælder særlige
vilkår om udnyttelse, udskydelse
samt efter omstændighederne krav
om tilbagebetaling af variabel af-
lønning. Det vil afhænge af det
nærmere indhold af disse vilkår.
Vejledende kan det oplyses, at når
en ansat ikke kan udnytte en købe-
eller tegningsret, hvis selskabet
ikke opfylder nærmere solvens- el-
ler kapitalkrav, vil retserhvervelsen
som udgangspunkt være udskudt.
Ved årsløn forstås efter lovforsla-
get indkomstskattepligtig løn tillagt
værdien af pensionsbidrag indbe-
talt af selskabet. Det giver den
mest fordelagtige retsstilling for
den ansatte.
FSR-danske revisorer FSR hilser forslaget velkomment.
FSR spørger, om Skatteministeriet
overvejer at genindføre den tidli-
gere 15 pct.s regel i ligningslovens
7 H.
FSR anfører, at bemærkningerne
om differenceafregning – muligvis
– kan skabe tvivl om, hvorvidt den
retstilstand, der følger af
Det overvejes ikke at genindføre
15 pct.s reglen i den tidligere lig-
ningslovens § 7 H. Der henvises til
kommentaren til høringssvaret fra
Dansk Erhverv.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra KPMG Accor
Tax.
Side 15 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SKM2013.132.ØLD, også vil være
gældende for de nye regler.
FSR beder om bekræftelse af, at
dette er tilfældet, samt om at for-
anledige, at dette skrives ind i be-
mærkningerne til lovforslaget.
Ingeniørforeningen Foreningen finder det overordnet
positivt, at regeringen gør det mere
attraktivt for virksomheder og
medarbejdere at bruge medarbej-
deraktier som en mulighed for at-
traktiv aflønning.
Foreningen anfører, at det umid-
delbart kan virke noget restriktivt,
at medarbejderaktierne kun må ud-
gøre 10 pct. af årslønnen.
En højere grænse end 10 pct. af
årslønnen ligger uden for finans-
lovsaftalen for 2016 om indførel-
sen af mulighed for medarbejder-
aktier. En højere grænse vil øge
mindreprovenuet ved lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til kommen-
taren til høringssvaret fra Dansk
Erhverv.
KPMG Accor Tax Ad lovforslagets § 1
Vedr. § 7 P, stk. 2, nr. 1.
Ordlyden i § 7 P, stk. 2, nr. 1, giver
ikke en beskrivelse af, hvornår
denne aftale senest skal være ind-
gået, i lighed med den tidligere be-
stemmelse i ligningslovens § 7 H.
Revisionsfirmaet spørger, om det
gør nogen forskel, hvilket instru-
ment, der tildeles (købe- og teg-
ningsretter, gratisaktier, RSU osv.).
Der er ikke i loven opstillet et krav
om, hvornår aftalen senest skal
være indgået.
Indgår parterne en aftale om, at en
del af aflønningen skal være aktier,
købe- eller tegningsretter, vil par-
terne i udgangspunktet tage stilling
til den skattemæssige behandling,
når aktierne m.v. ikke skal medreg-
nes til den ansattes skattepligtige
Side 16 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Revisionsfirmaet ønsker oplyst,
om tilpasning af en allerede ind-
gået aftale med henblik på at op-
fylde formkravene i ligningslovens
§ 7 P, stk. 2, nr. 1, kan ske med ud-
gangspunkt i ligningslovens § 7 P,
stk. 3, eller om der ”kun” er ét
skud i bøssen så at sige. Det fore-
kommer ude af proportioner helt
at afskære muligheden for at
kunne bruge regelsættet pga.
manglende eller forkert ord-
lyd/formkrav.
indkomst, hvor modstykket samti-
digt er, at selskabet ikke har fra-
dragsret for udgiften.
Indgår parterne en aftale om, at
den ansatte skal aflønnes med ak-
tier, købe- eller tegningsretter uden
vilkår om, at vederlaget skal om-
fattes af ligningslovens § 7 P, kan
parterne ikke på et senere tids-
punkt aftale, at vederlaget med til-
bagevirkende kraft skal være om-
fattes af ligningslovens § 7 P. Det
er først på dette tidspunkt, at der
indgås en aftale efter ligningslo-
vens § 7 P. Kravet om, at det af af-
talen skal fremgå, at ligningslovens
§ 7 P skal finde anvendelse, gælder
for alle instrumenter, der skal om-
fattes af ligningslovens § 7 P.
Når aftalen omfattet af ligningslo-
vens § 7 P er indgået, skal selska-
bet herefter opfylde forpligtelserne
vedrørende indberetning efter de
foreslåede bestemmelser i skatte-
kontrollovens § 7 A, stk. 2, og §
10, stk. 5 og 6.
Den foreslåede regel i ligningslo-
vens § 7 P, stk. 3, vedrører æn-
dring af udnyttelses- eller købskur-
sen, antallet af aktier eller købe- og
tegningsretter, eller af den aktie-
klasse, hvori der kan erhverves ak-
ter, med henblik på at opfylde be-
tingelserne i ligningslovens § 7 P,
stk. 2, uden afståelsesbeskatning.
Bestemmelserne svarer indholds-
mæssigt til de tilsvarende regler i
ligningslovens § 7 H.
SKAT er ikke bekendt med, at til-
pasning af en aftale omfattet af
Side 17 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Vedr. § 7 P, stk. 2, nr. 2
Det bør overvejes at genindføre
den tidligere 15 pct.s grænse i
kombination med 10 pct.s græn-
sen, særligt for at tilgodese nystar-
tede selskaber, og for at undgå at
de højtlønnede får fordel i forhold
til lavere lønnede grupper.
Revisionsfirmaet beder oplyst,
hvorfor aktier m.v. omfattet af
ordningen ikke indgår i årslønnen
ved måling af 10 pct.s grænsen.
Vedr. § 7 P, stk. 2, nr. 3 og 4
Revisionsfirmaet spørger, om der
med aftaletidspunktet refereres til
tidspunktet for indgåelse af aftale
om brug af ligningslovens § 7 P,
eller det tidspunkt aktierne m.v. til-
deles, hvilket kan være et tidligere
den tidligere bestemmelse i lig-
ningslovens § 7 H på grund af
manglende eller forkert ord-
lyd/formkrav har ført til afskæring
af adgangen til at bruge reglerne i
ligningslovens § 7 H.
Tilsvarende vil tilpasning af en af-
tale omfattet af ligningslovens § 7
P på grund af manglende eller for-
kert ordlyd/formkrav alt andet lige
som udgangspunkt ikke føre til af-
skæring af adgangen til at bruge
reglerne.
Der henvises til kommentaren hø-
ringssvaret fra Dansk Erhverv.
Ved årsløn forstås indkomstskatte-
pligtig løn. Da værdien af vederlag
i form af aktier, købe- og tegnings-
retter omfattet af ligningslovens §
7 P ikke skal medregnes ved opgø-
relsen af den skattepligtige ind-
komst, indgår værdien af det på-
gældende vederlag følgelig ikke i
årslønsbegrebet. Indkomstskatte-
pligtige aktier, købe- og tegnings-
retter indgår dermed i værdien af
vederlaget. Lovforslaget svarer til
den tidligere § 7 H i ligningsloven.
Med aftaletidspunktet menes tids-
punktet for indgåelse af aftalen om
tildeling af medarbejderaktier. Er
det ikke i en sådan aftale fastsat, at
Side 18 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tidspunkt, f.eks. ved udenlandsk
koncernselskabs tildeling af pro-
grammet.
Vedr. § 7 P, stk. 2, nr. 6/7
Revisionsfirmaet finder det meget
uheldigt, at lovforslagets bemærk-
ninger vedr. differenceafregning
ikke tager hensyn til den praksis,
der er fastlagt vedrørende lignings-
lovens § 7 H, bl.a. i
SKM2006.471SR og
SKM2013.132.ØLR. Bemærknin-
gerne efterlader stor usikkerhed
om, hvilken ”exitmetode” der ac-
cepteres af SKAT.
Revisionsfirmaet finder det kuri-
øst, at der gives adgang til en skat-
tebegunstigelse af medarbejderak-
tieløn, men der stilles så skarpt på,
hvornår medarbejderen egentlig er
”rigtig” aktionær, når der ikke er
en bindingsperiode.
Revisionsfirmaet anfører, at be-
mærkningerne giver stor usikker-
hed for en lang række unoterede
selskaber, hvor det er helt sædvan-
ligt, at den ansatte har ”pligt” til at
udnytte sine købe- og tegningsret-
ter i en kort periode forud for et
salg.
Revisionsfirmaet anfører endvi-
dere, at det forekommer uhensigts-
mæssigt og ude af trit med kendt
praksis for ligningslovens § 7 H at
stille et krav om, at salget af akti-
erne lige præcist for medarbejde-
ren først kan ske på et senere tids-
punkt, for at netop de kan anses
ligningslovens § 7 P skal finde an-
vendelse, er der ikke indgået en af-
tale, der omfattes af ligningslovens
§ 7 P. Der henvises i øvrigt til
kommentaren til høringssvaret fra
DVCA.
Lovforslagets bemærkninger har
alene til formål at redegøre for
praksis for den skattemæssige be-
handling af differenceafregning ef-
ter bl.a. den tidligere bestemmelse
i ligningslovens § 7 H. Der er med
lovforslagets bemærkninger såle-
des ikke tilsigtet nogen ændring el-
ler stramning af den skattemæssige
praksis vedrørende differenceaf-
regning. Det fremgår nu direkte af
bemærkningerne til det fremsatte
lovforslag.
Revisionsfirmaet henviser til lov-
forslagets bemærkninger, hvoraf
det fremgår, at det peger i retning
af, at der foreligger differenceaf-
regning, hvis salg af aktier tids-
mæssigt ligger i umiddelbar forlæn-
gelse af udnyttelsen af den pågæl-
dende købe- eller tegningsret, såle-
des at udnyttelsen og salget må an-
ses som en samlet transaktion, der
ikke kan afbrydes efter udnyttel-
sen, men inden salget.
Afsnittet i bemærkningerne har
alene til formål at beskrive et for-
hold, der vil indgå i en samlet vur-
dering af, hvorvidt den ansatte er
blevet reel ejer af aktierne. Herud-
over vil tidligere praksis også indgå
i vurderingen, herunder
SKM2013.132.ØLR.
Side 19 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for ”rigtige aktionærer” skattemæs-
sigt, uanset at de selskabsretlige
krav er fulgt, inklusiv evt. kapital-
forhøjelse og notering i aktieejer-
bog. Her bør bemærkningerne
også inddrage essensen af
SKM2006.471.SR.
Ad lovforslagets § 2
Vedr. aktieavancebeskatningslovens §
38, stk. 2 og 3
Ud fra opstillede eksempler anfø-
rer revisionsfirmaet, at den foreslå-
ede exitbeskatningsregel kan resul-
tere i en beskatning, der overstiger
den egentlige og reelle aktieavance.
Revisionsfirmaet anfører, at uanset
metode for exitbeskatning vil be-
skatningen medføre øget og util-
sigtede administrative konsekven-
ser, da man til enhver tid vil skulle
adskille sin aktiebeholdning i til-
fælde af en fraflytningsbeskatning.
En praktisk løsning kunne være at
anvende aktie for aktie metoden
på alle aktier omfattet af lignings-
lovens § 7 P.
Der stilles derfor heller ikke med
lovforslagets bemærkninger krav
om, at udnyttelse af købe- eller
tegningsretter og salget af aktierne
skal være opdelt i to transaktioner.
Det kan ligeledes bekræftes, at be-
mærkningerne til ligningslovens 7
P ikke indebærer, at der stilles krav
om, at aftalen om salget af aktierne
skal indgås efter udnyttelse af købe-
eller tegningsretterne, jf. bindende
svar i SKM2006.471.SR vedrø-
rende ligningslovens § 7 H.
Lovforslagets bemærkninger er
suppleret med en kortfattet rede-
gørelse for praksis, jf. ovennævnte
Østre Landsretsdom og Skatterå-
dets bindende svar.
Revisionsfirmaet har ret i, at det
ikke er hensigten, at der i nogle til-
fælde skal ske fraflytterbeskatning
af § 7 P aktier, men ikke af andre
aktier i samme selskab. Hvis kun
aktier erhvervet efter ligningslo-
vens § 7 P undergives fraflytterbe-
skatning, ville der være risiko for,
at fraflytterbeskatningen kunne re-
sultere i beskatning af en avance,
der er enten højere eller lavere end
den reelle avance. På den bag-
grund er der foretaget en ændring
af den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 38,
stk. 3.
Det er imidlertid ikke hensigts-
mæssigt at anvende aktie- for-ak-
tiemetoden, som revisionsfirmaet
Side 20 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ad lovforslagets § 4
foreslår som en praktisk løsning.
Som alt overvejende hovedregel
anvendes gennemsnitsmetoden i
aktieavancebeskatningsloven.
Den skattepligtige skal efter aktie-
avancebeskatningslovens § 38, stk.
2, fraflytterbeskattes af alle aktier,
som vedkommende ejer ved fra-
flytningen, uanset om kursværdien
af den samlede aktiebeholdning
ved fraflytningen eventuelt er un-
der 100.000 kr. Dette svarer til hø-
ringsudkastet.
Den foreslåede bestemmelse i ak-
tieavancebeskatningslovens § 38,
stk. 3, er justeret, så 7 års skatte-
pligtsreglen (kun beskatning ved
fraflytning, hvis personen i en eller
flere perioder på i alt mindst 7 år
inden for de seneste 10 år før skat-
tepligtsophøret har været skatte-
pligtig af aktiegevinster) ikke skal
gælde, hvis aktierne i et selskab
helt eller delvist er erhvervet efter
reglerne i ligningslovens § 7 P. Det
betyder, at en skattepligtig omfat-
tes af reglerne om beskatning ved
fraflytning af alle aktier i det på-
gældende selskab, som den skatte-
pligtige ejer ved fraflytningen, uan-
set at den pågældende eventuelt
ikke har været skattepligtig af ak-
tieavancer i en eller flere perioder
på i alt mindst 7 år inden for de se-
neste 10 år før ophøret af skatte-
pligt.
Derved undgås den ukorrekte
avanceopgørelse og de administra-
tive vanskeligheder med at opdele
aktiebeholdningen, som revisions-
firmaet peger på.
Side 21 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Hvis aktieløn ydes af et selskab i
udlandet, beder revisionsfirmaet
om præcisering af, at det alene er
ved tildeling af aktier (omfattet af
skattekontrollovens § 10, stk. 5, 1.
pkt.), at den danske arbejdsgiver
pålægges indberetningspligt.
Ad lovforslagets § 5
Revisionsfirmaet foreslår en over-
gangsregel for allerede etablerede
programmer, således at disse også
får en mulighed for at aftale brug
af § 7 P.
Det har ikke været hensigten med
lovforslaget, at den danske ar-
bejdsgiver alene ved tildelingen af
aktier (omfattet af skattekontrollo-
vens § 10, stk. 5, 1. pkt.) pålægges
indberetningspligt. Den danske ar-
bejdsgiver pålægges tillige indbe-
retningspligt, når der er tale om et
udenlandsk selskab, over for hvil-
ket købe- eller tegningsretter, som
er omfattet af ligningslovens § 7 P,
gøres gældende (omfattet af skatte-
kontrollovens § 10, stk. 5, 2. pkt.).
Det fremsatte lovforslag er tilrettet
i overensstemmelse hermed.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Kromann Reumert Ad vurderingstidspunkt
Advokatfirmaet mener, at det bør
præciseres, om der med ”aftale-
tidspunktet” menes tidspunktet for
indgåelsen af aftalen om tildeling
af medarbejderaktier m.v., eller
tidspunktet for indgåelsen af afta-
len om anvendelse af reglerne i lig-
ningslovens § 7 P.
Advokatfirmaet mener, at der ikke
er behov for krav om, at vurderin-
gen af, om 10 pct.s kravet er op-
fyldt, skal ske på udnyttelsestids-
punktet, dog senest på retserhver-
velsestidspunktet. Advokatfirmaets
begrundelse er, at det afgørende
tidspunkt i lovforslaget i en række
sammenhænge er aftaletidspunk-
tet. Advokatfirmaet foreslår, at
Efter den foreslåede regel i lig-
ningslovens § 7 P, stk. 4, skal vur-
deringen af, om 10 pct.s kravet er
opfyldt, ske på det tidspunkt, hvor
den faktiske udnyttelseskurs fore-
ligger, dog senest på retserhvervel-
sestidspunktet. Efter ligningslo-
vens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er ind-
komstskattefriheden betinget af, at
værdien af vederlaget i samme år
ikke overstiger 10 pct. af den an-
sattes årsløn på det tidspunkt, hvor
aftalen indgås. Dette er en lovfæ-
stelse af praksis efter den tidligere
ligningslovs § 7 H.
Ved det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, forstås det tidspunkt, hvor
Side 22 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vurderingen skal foretages på afta-
letidspunktet, dog således, at vur-
deringen kan ske på de senere tids-
punkter, der fremgår af lovudka-
stet.
Ad aftale om anvendelse af lig-
ningslovens § 7 P
Advokatfirmaet anfører, at der i
bemærkningerne til ligningslovens
§ 7 P, stk. 2, nr. 1, stilles krav til
indholdet af aftalen, udover hvad
der følger af ordlyden af lovtek-
sten, nemlig krav om, at parterne
er bundet til at overholde aftalen,
og at principper for fastsættelse af
udnyttelseskursen skal fremgå af
aftalen.
den ansatte og selskabet indgår af-
tale om, at ligningslovens § 7 P
skal finde anvendelse. Der henvi-
ses i øvrigt til kommentaren til hø-
ringssvaret fra KPMG Accor Tax.
Reglerne i ligningslovens § 7 P er –
ligesom reglerne i den tidligere lig-
ningslovs § 7 H – søgt udformet så
smidigt som muligt.
Hvis udnyttelseskursen for en
købe- eller tegningsret eller købs-
kursen for en aktie ligger fast på
aftaletidspunktet, sker vurderingen
af, om 10 pct.s kravet er opfyldt,
på dette tidspunkt.
Det er derimod ikke hensigtsmæs-
sigt at fastsætte et generelt ud-
gangspunkt, hvorefter vurderingen
af, om betingelserne i stk. 2 er op-
fyldt, skal ske på aftaletidspunktet.
Hvis udnyttelseskursen eller købs-
kursen ikke foreligger, vil en vær-
diansættelse være forbundet med
et stort omfang af skøn og derfor
med væsentlig usikkerhed.
Det fremgår af ligningslovens § 7
P, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., at skattefri-
heden er betinget af, at den ansatte
og selskabet har aftalt, at reglerne i
denne bestemmelse skal finde an-
vendelse.
Det fremgår af ligningslovens § 7
P, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., at vederlaget
skal være entydigt identificeret.
Side 23 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ad fraflytning
Advokatfirmaet anfører, at fraflyt-
terbeskatning efter reglerne i lig-
ningslovens § 28 medfører en for-
skelsbehandling, der kan være van-
skelig at retfærdiggøre og dermed
være i overensstemmelse med EU-
retten. Advokatfirmaet foreslår, at
der ved ophør af skattepligt fortsat
sker beskatning efter ligningslo-
vens § 7 P.
På denne baggrund har de be-
mærkninger, som advokatfirmaet
henviser til, dækning i lovteksten.
Reglerne i ligningslovens § 7 P om
fraflytterbeskatning, jf. ligningslo-
vens § 28, svarer til de tidligere
regler i ligningslovens § 7 H.
Det er ikke muligt at gennemføre
beskatning efter ligningslovens § 7
P efter fraflytning. Det skyldes, at
aktier, der er erhvervet direkte ef-
ter ligningslovens § 7 P eller ved
udnyttelse af en købe- eller teg-
ningsret, først beskattes ved afstå-
else. Når der er sket fraflytning
kan der ikke ske beskatning af ak-
tieavancer, idet kildeskattelovens §
2 om begrænset skattepligtige ikke
indeholder hjemmel til beskatning
af aktieavancer.
Den ansatte kan efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E få hen-
stand med betaling af skatter og
arbejdsmarkedsbidrag beregnet ef-
ter ligningslovens § 28.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer ser positivt
på udvidelsen af mulighederne for
at gøre medarbejdere til medejere,
da det kan være med til at styrke
engagementet i virksomhederne
yderligere.
Landbrug & Fødevarer finder det
ærgerligt, at denne styrkelse af
medejerskabet kun kommer sel-
skaber og deres ansatte til gode.
Aftalen om finansloven 2016 inde-
bærer en genindførelse af de regler
for individuelle medarbejderaktie-
ordninger, der blev afskaffet af
den daværende regering i forbin-
delse med finansloven for 2012.
Aftalen om finansloven for 2016
omfatter således ikke en genindfø-
relse af medarbejderobligations-
ordningen.
Side 24 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Man kunne med fordel vælge sam-
tidig at genindføre medarbejderob-
ligationsordningen, der blev ophæ-
vet med skattereformen i 2009.
Ophævelsen af den skattemæssige
begunstigelse af medarbejderobli-
gationsordningen (med virkning
fra 1. januar 2010) blev begrundet
med, at ordningen er uhensigts-
mæssig. Tildeling af medarbejder-
obligationer har ikke de samme in-
citamenter, som tilfældet er for til-
deling af købe- og tegningsretter
og aktier. Ved tildeling af en med-
arbejderobligation opnår den an-
satte ingen indflydelse på virksom-
heden i kraft af obligationen og
kan heller ikke påvirke afkastet af
obligationen ved sin arbejdsindsats
i virksomheden.
På den baggrund er forslaget ikke
imødekommet.
LO LO anfører, at forslaget giver et
skattesubsidie til topskatteydere,
der har aktieindkomst under
50.600 kr. Der er tale om en gen-
åbning af et skattehul, der giver
topskatteydere i private virksom-
heder mulighed for at spekulere
mod skattesystemet. Ordningen vil
formentlig blive skæv, og vil der-
med primært tilgodese de bedst
stillede. Der bør være krav om, at
tilbuddet om aktieaflønning skal
tilbydes alle ansatte på virksomhe-
den. Det bør også overvejes at re-
ducere den maksimale aktieafløn-
ning. LO må på den baggrund an-
befale, at de foreslåede lovændrin-
ger ikke gennemføres.
Efter forslaget kan den ansatte få
op til 10 pct. af sin løn i form af
aktier, købe- og tegningsretter
uden beskatning af værdien som
løn. Når den ansatte afstår akti-
erne, sker der beskatning af avan-
cen efter de almindelige regler.
Forslaget er en udmøntning af en
politisk aftale i forbindelse med fi-
nansloven for 2016.
Der er ikke på forhånd indikatio-
ner for udbredelsen af medarbej-
deraktieordninger på forskellige
indkomstgrupper. Det er op til sel-
skaberne at beslutte, hvilke ansatte
der skal have tilbud om at få med-
arbejderaktier.
Lovforslaget er dermed ikke til
hinder for, at selskabet vælger at
Side 25 af 25
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tilbyde alle sine ansatte medarbej-
deraktieordninger. Det skal dog
ikke være et krav, at alle ansatte i
givet fald skal have tilbud om
medarbejderaktier. Et sådant krav
kan være uhensigtsmæssigt i sel-
skabernes løn- og personalepolitik.
SEGES SEGES finder det generelt pris-
værdigt, at der foreslås genindfør-
sel af en skatteordning, som giver
medarbejdere mulighed for at in-
vestere i den pågældendes arbejds-
giverselskab under en skattegun-
stig ordning.
SEGES anbefaler, at der indføres
en tilsvarende mulighed for virk-
somheder, der ikke drives i sel-
skabsform, evt. i form af medar-
bejderobligationer.
For så vidt angår opgørelse af års-
lønnen, foreslår SEGES, at det
specificeres, at det er skattevær-
dien af eventuelle skattepligtige go-
der, der skal anvendes ved opgø-
relse af årslønnen. På denne måde
sikres det, at en arbejdsgiver ikke
skal foretage forskellige værdian-
sættelser af det samme personale-
gode.
Der henvises til kommentaren til
høringssvaret fra Landbrug & Fø-
devarer.
Indkomstskattepligtige personale-
goder indgår i årslønnen til den
værdi, der anvendes ved personale-
godebeskatningen, jf. også be-
mærkningerne til det fremsatte
lovforslag. Der skal således ikke
foretages én opgørelse af grundla-
get til brug for beskatningen af
personalegoder, og en anden op-
gørelse af samme personalegode til
brug for opgørelsen af årslønnen.
SRF Skattefaglig for-
ening
Foreningen har ingen bemærknin-
ger til lovforslaget.


Skatteudvalget,
Skatteudvalget,
Skatteudvalget
2015-16
L
149
Bilag
1,
L
149
A
Bilag
1,
L
149
B
Bilag
1
Offentligt