Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
CJ307
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L163/20151_L163_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016) Social- og indenrigsministeren (Karen Elleman): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge m.v.) (Lovforslag nr. L 163) Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Der er en række bestemmelser i andre love, som påvirkes af lovforslaget om lov om voksenansvar over for anbragte børn. Lovforslagets formål er dermed at foretage de fornød- ne konsekvensændringer. Det foreslås desuden, som led i aftalen "Klare rammer for voksenansvar overfor anbragte børn og unge", at kompeten- cen til at træffe afgørelse om anbringelse på en sikret døgn- institution eller særligt sikret afdeling flyttes fra kommunal- bestyrelsen til børn og unge-udvalget. Derudover indeholder forslaget en ophævelse af revisi- onsbestemmelsen vedrørende servicelovens § 123 d om an- vendelse af alarm og pejlesystemer. Endvidere foreslås det, at kommunerne får mulighed for at anmode regionerne om at etablere og drive delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninstitutioner, ligesom der foreslås enkelte mindre tekniske justeringer i servicelo- vens bestemmelser om udsatte børn og unge. Endelig foreslås det, at socialtilsynene får mulighed for at træffe afgørelse om, at en meddelt godkendelse efterfølgen- de kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Der vil ske en evaluering af de ændrede regler to år efter lovenes ikrafttræden. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 163 Folketinget 2015-16 Social- og Indenrignsmin., j.nr. 2015-9621 CJ000307