Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Tilhører sager:

Aktører:


    CJ305

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L163/20151_L163_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om
    folkeskolen
    (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge m.v.)
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
    17. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
    maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, og senest ved
    lov nr. 171 af 27. februar 2016, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »jf. § 67, stk. 2,« til: »jf. § 66,
    stk. 1, nr. 6,«.
    2. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således:
    »4) sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger og
    delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgn-
    institutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, og«
    3. § 5, stk. 7, affattes således:
    »Stk. 7. Regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf. § 66,
    stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale eller
    adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt
    uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til § 194, stk.
    2.«
    4. I § 55 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og
    logi i forbindelse med formidlet døgnophold for børn og un-
    ge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. §
    174, stk. 1. For 1. og 2. barn eller ung placeret på samme
    sted udgør godtgørelsen 174 kr. pr. døgn pr. barn under 10
    år og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år (2016-
    niveau). For 3. barn eller ung og derover placeret på samme
    sted udgør godtgørelsen 162 kr. pr. barn eller ung pr. døgn
    (2016-niveau) uanset barnets eller den unges alder.«
    5. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:
    »Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
    lukkede afdelinger på døgninstitutioner
    § 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
    anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
    lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr.
    7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er op-
    fyldt.
    Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
    afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
    og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det
    er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne
    aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fasthol-
    de barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være ri-
    siko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling
    lider alvorlig skade på grund af:
    1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
    2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
    3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet
    eller den unge.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de
    nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdel-
    se under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgn-
    institution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution,
    jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar over for anbragte
    børn og unge.
    Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om anvendelse af og forholdene under en an-
    bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
    kede afdelinger på døgninstitutioner.
    Anbringelse på sikrede døgninstitutioner
    § 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
    anbringelse på sikrede døgninstitutioner jf. § 52, stk. 3, nr.
    7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3,
    er opfyldt.
    Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2015-16
    Social- og Indenrignsmin., j.nr. 2015-9621
    CJ000305
    Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6,
    må alene anvendes for børn og unge når:
    1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller
    den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for
    skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre
    mere lempelige forholdsregler,
    2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på-
    krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre
    socialpædagogiske behandling,
    3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode
    efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der
    iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en
    sikret afdeling eller døgninstitution,
    4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. §
    765 i lov om rettens pleje,
    5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld-
    byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3
    samtidig er opfyldt,
    6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i
    straffeloven, eller
    7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op-
    hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven.
    Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forhol-
    dene under en anbringelse på sikrede døgninstitutioner.
    Anbringelse på særligt sikrede afdelinger
    § 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
    anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr.
    7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er op-
    fyldt.
    Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
    må alene anvendes for børn og unge når:
    1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
    døgninstitution efter § 63 b, stk. 2,
    2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil
    være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en
    forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende ad-
    færd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret af-
    deling eller døgninstitution uforsvarligt, og
    3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi-
    gende adfærd, foreligger en skriftlig, lægefaglig vurde-
    ring af, at barnet eller den unge udviser aktuelle symp-
    tomer på en diagnose.
    Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn el-
    ler en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgn-
    institution eller dennes stedfortræder, uafhængig af at der på
    den sikrede døgninstitution er en særlig sikret afdeling, træf-
    fe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret
    afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og
    unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74,
    stk. 1, nr. 7, i serviceloven.
    Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forhol-
    dene under en anbringelse på særligt sikret afdeling.«
    6. § 66, stk. 1, nr. 6, affattes således:
    »6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitu-
    tioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
    samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afde-
    linger.«
    7. I § 66 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kom-
    muner, jf. § 4, eller af regioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og
    stk. 7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbe-
    styrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.«
    8. I § 66 a, stk. 8, indsættes efter »godtgørelse for«: »samt
    om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk.
    2, 2. pkt., til«.
    9. § 67 ophæves.
    10. I § 71, stk. 7, § 72, stk. 3, § 74, stk. 3, 1. pkt., og § 168,
    stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 123, stk. 2« til: »§ 15, stk. 1, i lov
    om voksenansvar over for anbragte børn og unge«.
    11. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nye numre:
    »5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og del-
    vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a,
    stk. 1,
    6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b,
    stk. 1,
    7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c,
    stk. 1 og 3,«
    Nr. 5-11 bliver herefter nr. 8-14.
    12. § 72, stk. 1, nr. 12 og 13, affattes således:
    »12) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om vok-
    senansvar over for anbragte børn og unge og
    13) brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om vok-
    senansvar over for anbragte børn og unge.«
    13. § 72, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 14, ophæves.
    14. I § 74, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nye numre:
    »5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og del-
    vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a,
    stk. 1,
    6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b,
    stk. 1,
    7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c,
    stk. 1 og 3,«
    Nr. 5-12 bliver herefter nr. 8-15.
    15. § 74, stk. 1, nr. 13 og 14, affattes således:
    »13) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om vok-
    senansvar over for anbragte børn og unge og
    14) brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om vok-
    senansvar over for anbragte børn og unge.«
    16. § 74, stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 15, ophæves.
    17. I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 51, 58, 62, 63, 68 a, §
    69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, og §§ 123
    b og 123 c« til: »lovens §§ 51, 58, 62, 63, § 63 a, stk. 1, § 63
    2
    b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk.
    3-5 og § 75, stk. 3, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i
    lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge«.
    18. I § 75, stk. 1, ændres »§§ 51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3, §
    71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1, og §
    123 c, stk. 1« til: »lovens §§ 51, 58, 63, § 63 a, stk. 1, § 63
    b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk.
    3-5, og § 78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i
    lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge«.
    19. Overskriften til Afsnit VII affattes således:
    »Afsnit VII
    Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
    over for voksne«.«
    20. Overskriften før § 123 ophæves.
    21. Overskrifterne før §§ 123 a, 123 b og 123 c ophæves.
    22. §§ 123, 123 a, 123 b, 123 c og 123 d ophæves.
    23. I overskriften før § 124 udgår: »voksne«.
    24. § 137 e, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
    25. I § 137 e, stk. 3, udgår »på anbringelsesstedet, jf. § 66,
    stk. 1, nr. 5 og 6, eller«.
    26. § 137 f, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
    27. I § 137 f, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2. punktum, og i § 137
    f, stk. 4, udgår »på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5
    og 6, og«.
    28. I § 137 m, stk. 1, 2. pkt., udgår »anbringelsesstedet, jf. §
    66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller«.
    29. I § 137 m, stk. 3, 1. pkt., udgår »anbringelsesstedet, jf. §
    66, stk. 1, nr. 5 og 6, og «, og efter »tilsyn med« udgår »an-
    bringelsesstedet eller«.
    30. § 167, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves.
    31. I § 182 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
    »Stk. 5. De beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres en
    gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
    lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nær-
    meste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1.
    januar 2017.«
    Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.
    32. I § 194, stk. 1, og 2 steder i stk. 2, 1. pkt., ændres 3 ste-
    der »tilbud efter § 67, stk. 1,« til: »døgninstitutioner, jf. §
    66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale
    eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive an-
    bragt uden for hjemmet«.
    § 2
    I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 12.
    februar 2016, foretages følgende ændring:
    1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet
    eller plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte god-
    kendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. stk. 1,
    kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for
    en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i forbindelse
    med afgørelsen fastsætte vilkår, jf. stk. 5, som betingelse for
    afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Socialtilsynet
    kan knytte frister til et vilkår fastsat efter 2. pkt. Afgørelsen
    om fravigelse, jf. 1. pkt., bortfalder, når betingelserne ikke
    længere er opfyldt, eller den fastsatte periode er udløbet.«
    Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
    § 3
    I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af
    11. december 2015, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 52 indsættes som § 52 a:
    »§ 52 a. For undervisere, der er ansat på anbringelsesste-
    der, og elever på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, gælder
    uanset § 52 bestemmelserne om magtanvendelse og andre
    indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar
    over for anbragte børn og unge.«
    § 4
    I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om
    social service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og
    unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i
    døgninstitution eller på opholdssted), som ændret ved lov nr.
    1633 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
    1. § 3 ophæves.
    § 5
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
    2.
    Stk. 2. § 1, nr. 1-4, 6-9, 31 og 32, og § 3 træder i kraft den
    1. juli 2016.
    Stk. 3. § 1, nr. 4, finder også anvendelse for godtgørelse af
    kost og logi ved formidlede døgnophold i perioden 1. okto-
    ber 2015 til og med den 30. juni 2016. For perioden fra den
    1. oktober 2015 til 31. december 2015 udgør satserne dog
    for 1. og 2. barn 171 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år, 183
    kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år og 159 kr. pr. døgn
    pr. barn eller ung for 3. barn og derover placeret på samme
    sted, uanset barnets eller den unges alder.
    Stk. 4. § 2 finder også anvendelse for godkendelser med-
    delt forud for lovens ikrafttræden.
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning og baggrund
    2. Lovforslags indhold
    2.1. Ændringer som følge lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Ministeriets overvejelser
    2.1.3. Lovforslagets indhold
    2.2. Ophævelse af § 123 d i lov om social service om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer og af revi-
    sionsbestemmelse
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Ministeriets overvejelser
    2.2.3. Lovforslagets indhold
    2.3. Adgang for regionerne til at etablere delvis lukkede afdelinger
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Ministeriets overvejelser
    2.3.3. Lovforslagets indhold
    2.4. Fastsættelse af regler om kost og logi samt bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning og regulering af
    tabt arbejdsfortjeneste
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.2. Ministeriets overvejelser
    2.4.3. Lovforslagets indhold
    2.5. Forenkling af bestemmelser om forsyningsansvar
    2.5.1. Gældende ret
    2.5.2. Ministeriets overvejelser
    2.5.3. Lovforslagets indhold
    2.6. Ændringer i lov om socialtilsyn
    2.6.1. Gældende ret
    2.6.2. Ministeriets overvejelser
    2.6.3. Lovforslagets indhold
    2.7. Ændring af folkeskoleloven
    2.7.1. Gældende ret
    2.7.2. Ministeriets overvejelser
    2.7.3. Lovforslagets indhold
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning og baggrund
    I juni 2013 nedsatte den daværende regering Udvalget om
    magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge
    (Magtanvendelsesudvalget) med det formål at afklare de eti-
    ske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse
    af magt over for børn og unge, der er anbragt uden for hjem-
    met.
    Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var bl.a., at både
    Folketingets Ombudsmand og Folketingets § 71- tilsyn har
    påpeget, at det eksisterende hjemmelsgrundlag for magtan-
    vendelse på børne- og ungeområdet er uklart.
    Udvalget fik til opgave at beskrive udfordringerne i relation
    til brug af magt over for anbragte børn og unge og komme
    med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kunne udfor-
    mes. Formålet hermed var dels at få skabt klarhed over reg-
    4
    lerne på området, så der kun anvendes magt, når der er lov-
    hjemmel hertil, dels at sikre, at personalet i døgntilbud og på
    opholdssteder og plejeforældrene har de nødvendige redska-
    ber i arbejdet med anbragte børn og unge.
    Magtanvendelsesudvalget afgav i marts 2015 betænkning
    nr. 1551/2015 om Magtanvendelse over for børn og unge,
    der er anbragt uden for hjemmet (herefter omtalt som be-
    tænkningen) til den daværende minister for børn, ligestil-
    ling, integration og sociale Forhold. I den forbindelse anbe-
    falede Magtanvendelsesudvalget, at der udarbejdes et nyt re-
    gelsæt, der tydeliggør reglerne på magtanvendelsesområdet,
    herunder børns og unges rettigheder i relation til magtanven-
    delse m.v., og at der samtidig sker en vis udvidelse af ad-
    gangen til magtanvendelse.
    Med afsæt i Magtanvendelsesudvalgets arbejde, har Rege-
    ringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
    ance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
    og Det Konservative Folkeparti den 5. november 2015 ind-
    gået en aftale om rammerne for voksenansvar over for an-
    bragte børn og unge. Aftalen følger op på aftalen om ud-
    møntningen af satspuljen for 2016 for social- og indenrigs-
    området.
    Partierne ønsker med aftalen at tydeligøre, hvornår der er
    adgang til at anvende magt over for et barn eller en ung, der
    er anbragt uden for hjemmet. Aftalen indeholder desuden
    visse udvidelser af adgangen til at anvende magt over for
    anbragte børn og unge.
    Aftalen udmøntes i forslag til lov om voksenansvar over for
    anbragte børn og unge. Dette lovforslag udmønter den del af
    aftalen, der vedrører afgørelseskompetence i forhold til an-
    bringelse på sikrede afdelinger og institutioner, samt konse-
    kvensændringer i lov om social service og i lov om folke-
    skolen som følge af lov om voksenansvar over for anbragte
    børn og unge.
    Herunder indeholder lovforslaget forslag om, at servicelo-
    vens § 123 d om anvendelse af personlige alarm- eller pejle-
    systemer over for børn og unge med betydelig og varigt ned-
    sat psykisk funktionsevne, der anbragt i døgninstitution eller
    opholdssted, revideres således, at bestemmelsen med redak-
    tionelle ændringer flyttes til lov om voksenansvar over for
    anbragte børn og unge. I forlængelse heraf foreslås revisi-
    onsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011, som
    ændret ved lov nr. 1633 af 26. december 2013 om ændring
    af lov om ændring af lov om social service, ophævet.
    Lovforslaget indeholder endvidere forslag om adgang for re-
    gionerne til at etablere og drive delvis lukkede afdelinger i
    tilknytning til sikrede afdelinger, særligt sikrede afdelinger
    og sikrede institutioner samt enkelte mindre ændringer og
    rettelser af fejl i servicelovens bestemmelser vedrørende ud-
    satte børn og unge.
    Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at socialtilsynet
    får adgang til efter meddelelsen af en godkendelse at træffe
    afgørelse om, at godkendelsen kan fraviges på nærmere be-
    stemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt perio-
    de.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Ændringer som følge af lov om voksenansvar over for
    anbragte børn og unge
    2.1.1. Gældende ret
    Servicelovens §§ 123-123 c, samt bekendtgørelse nr. 186 af
    20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge
    anbragt uden for hjemmet (herefter magtanvendelsesbe-
    kendtgørelsen), indeholder en række særskilte hjemler til
    magtanvendelse og til at foretage andre indgreb i selvbe-
    stemmelsesretten over for børn og unge, der er anbragt uden
    for hjemmet. Formålet med reglerne om magtanvendelse er
    dels at beskytte anbragte børn og unge mod unødig magtan-
    vendelse og dels at fastsætte rammer for, i hvilke situationer
    personalet på opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66,
    stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service har adgang til at
    anvende magt, hvor det er nødvendigt, og hvor det ellers vil
    være strafbart.
    I servicelovens § 123 b er det fastsat, at børn- og ungeudval-
    get kan træffe afgørelse om anbringelse på en delvis lukket
    institution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstituti-
    on. Børn og unge-udvalget er et kommunalt udvalg, der er
    nedsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 18 i retssikkerhedslo-
    ven. Udvalget består af to medlemmer, der vælges af kom-
    munalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer
    fra retskredsen samt to pædagogisk-psykologisk sagkyndige,
    der udpeges af Statsforvaltningen.
    Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse
    på en delvis lukkede afdelinger eller delvis lukkede døgnin-
    stitutioner, når det er afgørende for den socialpædagogiske
    behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder,
    eller når det er afgørende at kunne fastholde barnet eller den
    unge fysisk, så barnet eller den unge fastholdes i et positivt
    pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb, som ikke kan
    rummes i et åbent tilbud.
    Ved en delvis lukket døgninstitution forstås en døgninstituti-
    on for børn og unge i alderen 12-17 år, hvor der i perioder
    kan ske tilbageholdelse både i form af aflåsning af yderdøre
    og vinduer og i form af fysisk tilbageholdelse af barnet eller
    den unge. Ved en delvis lukket afdeling på en døgninstituti-
    on forstås en afdeling på en døgninstitution for børn og unge
    i alderen 12-17 år, hvor der ligeledes i perioder kan ske til-
    bageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer
    samt fysisk tilbageholdelse af barnet eller den unge.
    I servicelovens § 123 og magtanvendelsesbekendtgørelsens
    § 30 er der fastsat regler om anvendelsen af sikrede afdelin-
    ger. Ved en sikret afdeling forstås en døgninstitution, der
    omfatter mindst én sikret afdeling, jf. magtanvendelsesbe-
    kendtgørelsens § 19, stk. 1. På sikrede afdelinger er det til-
    ladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst.
    5
    Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringelse
    på en sikret afdeling for unge, hvis et af følgende vilkår er
    opfyldt:
    1) Det er absolut påkrævet for at afværge, at den unge
    skader sig selv eller andre og faren herfor ikke forsvar-
    ligt kan afværges ved andre, lempeligere forhold.
    2) Det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på-
    krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre
    socialpædagogiske behandling.
    3) Det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode,
    jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der
    iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en
    sikret afdeling.
    Unge kan desuden placeres på sikret afdeling som led i vare-
    tægtssurrogat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion, jf.
    magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 4-6, lige-
    som børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Dan-
    mark kan anbringes på sikrede afdelinger af politiet, jf.
    magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 7, og §§
    35-37.
    I magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 40-41 er det fastsat,
    at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringel-
    se på en særligt sikret afdeling, når der foreligger grundlag
    for anbringelse på en sikret afdeling. Det er samtidig en be-
    tingelse, at anbringelse i en sikret afdeling ikke er eller vil
    være tilstrækkelig, idet den unge ved en forudgående særlig
    voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold el-
    ler fortsat ophold i en sikret afdeling uforsvarlig, og der i
    forhold til unge med psykisk afvigende adfærd foreligger en
    skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge udviser aktu-
    elle symptomer på en diagnose.
    Servicelovens § 123 indeholder desuden regler om børn og
    unge-udvalgets adgang til uden retskendelse at træffe afgø-
    relse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling,
    telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere an-
    givne personer uden for institutionen, når det er nødvendigt
    af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.
    Der er videre fastsat regler om anvendelse af magt over for
    barnet eller den unge, om registrering og indberetning af
    magtanvendelse, samt bemyndigelse til at fastsætte nærmere
    regler herom.
    Servicelovens § 123 a indeholder nærmere bestemmelser
    om undersøgelse af børns og unges person og opholdsrum
    uden retskendelse. På sikrede afdelinger kan børn og unges
    opholdsrum uden retskendelse undersøges, hvis undersøgel-
    sen er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser over-
    holdes eller sikkerhedshensyn iagttages, ved anbringelse, før
    og efter besøg og før og efter fravær fra den sikrede afde-
    ling. Der er desuden fastsat nærmere bestemmelser for un-
    dersøgelse uden retskendelse af barnets eller den unges op-
    holdsrum og person på døgninstitutioner, og om tilbagehol-
    delse af effekter, der findes i barnets eller den unges besid-
    delse, hvis det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikker-
    hedsmæssige hensyn. I servicelovens § 123 c er der endvi-
    dere fastsat regler om tilbageholdelse på døgninstitutioner
    og opholdssteder i op til 14 dage umiddelbart efter en an-
    bringelse. Magtanvendelsesbekendtgørelsen indeholder des-
    uden en række bestemmelser om magtanvendelse og andre
    indgreb i selvbestemmelsesretten og herunder om varighe-
    den af ophold på sikrede afdelinger, om ophold uden for den
    sikrede afdeling, isolation, registrering af magtanvendelse
    mv.
    I servicelovens kapitel 24 a er der bl.a. fastsat regler om, at
    kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe afgørel-
    se om at indskrænke anbragte unges brug og adgang til in-
    ternet og telefon, hvis den pågældende er anbragt på et an-
    bringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i
    henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
    kendelse.
    Helt konkret kan der træffes afgørelse om, at den anbragtes
    brug af telefon og internet i et konkret tilfælde skal påhøres
    eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt af ordens- el-
    ler sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge el-
    ler forhindre kriminalitet. Kommunalbestyrelsen kan også
    uden retskendelse træffe afgørelse om, at den anbragtes ad-
    gang til at benytte telefon og internet afbrydes eller forhin-
    dres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-
    sige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi-
    nalitet. Reglerne i kapitel 24 a regulerer også andre ind-
    grebsmuligheder, der alene omfatter voksne personer med
    nedsat psykisk funktionsevne.
    2.1.2. Ministeriets overvejelser
    Anvendelse af en sikret døgninstitution eller en særligt sik-
    ret afdeling til anbringelse af et barn eller en ung er en me-
    get indgribende foranstaltning, da barnet eller den unge bli-
    ver anbragt på en institution, hvor det er tilladt, at døre og
    vinduer er konstant aflåst. Barnet eller den unge er således
    reelt frihedsberøvet og har ikke mulighed for at forlade in-
    stitutionen. Med anbringelse på en sikret døgninstitution er
    der dermed foretaget et væsentligt indgreb i barnets eller
    den unges frihed.
    Behandling i børn og unge-udvalget af en sag om anbringel-
    se på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling
    vil kunne medvirke til sikre barnets eller den unges retssik-
    kerhed, da udvalget blandt andet består af en byretsdommer
    samt to børnesagkyndige.
    For at styrke retssikkerheden i forbindelse med anbringelse
    på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling,
    indgår det derfor i aftalen om voksenansvar over for anbrag-
    te børn og unge, at kompetencen til at træffe afgørelse om
    anvendelse af sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
    afdelinger i forhold til børn og unge, der er anbragt af socia-
    le årsager, flyttes fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-
    udvalget. Herved sikres samtidig overensstemmelse med af-
    gørelseskompetencen i forhold til anvendelse af en delvis
    lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en
    døgninstitution, som efter de gældende regler er placeret i
    børn og unge-udvalget.
    6
    2.1.3. Lovforslagets indhold
    Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager
    om anbringelse på sikrede døgninstitutioner og særligt sikre-
    de afdelinger af sociale årsager flyttes fra kommunalbesty-
    relsen til børn og unge-udvalget. Samtidig foreslås bestem-
    melserne om anbringelse på delvis lukkede afdelinger eller
    delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
    døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger samlet i
    servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.
    Det foreslås videre, at de øvrige bestemmelser om magtan-
    vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
    anbragte børn og unge flyttes til lov om voksenansvar over
    for anbragte børn og unge.
    Desuden foreslås en række konsekvensændringer i service-
    loven som følge af forslaget om lov om voksenansvar over
    for anbragte børn og unge. Ændringerne er primært af re-
    daktionel karakter med henblik på at tilpasse reglerne til for-
    slaget om lov om voksenansvar over for anbragte børn og
    unge.
    Endelig foreslås det at videreføre de nuværende bestemmel-
    ser i servicelovens kapitel 24 a om indgreb i adgang til inter-
    net og telefon over for personer, der er anbragt på et anbrin-
    gelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i hen-
    hold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller ken-
    delse, i forslaget om en ny lov om voksenansvar. Reglerne i
    kapitel 24 a regulerer også andre indgrebsmuligheder, der
    alene omfatter voksne personer med nedsat psykisk funkti-
    onsevne, og denne adgang forbliver uændret i serviceloven.
    2.2. Ophævelse af § 123 d i lov om social service om anven-
    delse af personlige alarm- eller pejlesystemer og af revisi-
    onsbestemmelse
    2.2.1. Gældende ret
    Servicelovens § 123 d om anvendelse af personlige alarm-
    eller pejlesystemer over for børn og unge med betydeligt og
    varigt nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstituti-
    on eller på opholdssted trådte i kraft den 1. marts 2011, jf.
    lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social
    service (Alarm- eller pejlesystemer over for unge med ned-
    sat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på
    opholdssted). Loven indeholdt i § 3 en bestemmelse om, at
    forslag til revision af bestemmelsen skulle fremsættes senest
    i folketingsåret 2013-14. Formålet med revisionsbestemmel-
    sen var, jf. betænkning afgivet af Folketingets Socialudvalg
    den 3. februar 2011 over lovforslaget L 99, at der blev fulgt
    grundigt op på kommunernes anvendelse af muligheden for
    at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer. Der blev
    herved lagt vægt på, at lovforslaget omfattede en meget lille
    målgruppe, men at der var tale om en meget indgribende
    foranstaltning i forhold til den enkelte.
    Der er fastsat nærmere regler om § 123 d i bekendtgørelse
    nr. 511 af 26. maj 2011 om alarm-eller pejle-systemer til
    børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i
    døgninstitution eller på opholdssted.
    2.2.2. Ministeriets overvejelser
    I foråret 2013 gennemførte Socialstyrelsen en undersøgelse
    af kommunernes brug af servicelovens § 123 d om anven-
    delse af personlige alarm- og pejlesystemer. Der blev ud-
    sendt spørgeskema til samtlige kommuner, og 71 kommuner
    besvarede spørgeskemaet. Ud af disse havde kun én kom-
    mune truffet afgørelse om tilladelse til at anvende alarm ef-
    ter servicelovens § 123 d, og en anden kommune havde
    modtaget en ansøgning, som ikke var færdigbehandlet. Med
    § 1 i lov nr. 1633 af 26. december 2013 om ændring af lov
    om ændring af lov om social service (Ændring af revisions-
    bestemmelse), blev revisionen af servicelovens § 123 d der-
    for udskudt til folketingsåret 2015-16. Baggrunden herfor
    var dels at gennemføre revisionen på et længerevarende og
    mere oplyst erfaringsgrundlag, dels at afvente afrapporterin-
    gen fra Magtanvendelsesudvalget.
    Det fremgår af betænkningen fra Magtanvendelsesudvalget,
    at der ikke i udvalget forelå erfaringer med anvendelsen af
    servicelovens § 123 d om anvendelse af personlige alarm-
    eller pejlesystemer af relevans for revisionen af bestemmel-
    sen, men at udvalget var enigt i, at en revision af bestem-
    melsen burde ske på baggrund af et længerevarende og mere
    oplyst erfaringsgrundlag. Udvalget noterede sig i den forbin-
    delse, at der til brug for revisionen af bestemmelsen i folke-
    tingsåret 2015-16 ville blive gennemført en ny undersøgelse
    af kommunernes anvendelse af reglen.
    I foråret 2015 har Socialstyrelsen gennemført endnu en un-
    dersøgelse af kommunernes anvendelse af bestemmelsen,
    hvor der blev udsendt spørgeskema til samtlige kommuner.
    85 kommuner besvarede spørgeskemaet, og resultaterne fra
    disse kommuner viser, at der er givet i alt seks tilladelser,
    herunder en tilladelse ved genansøgning til at anvende ser-
    vicelovens § 123 d. Det konkluderes i undersøgelsen, at bru-
    gen af alarm- eller pejlesystemer i to kommuner har fore-
    bygget, at barnet har haft mulighed for at forlade institutio-
    nen på egen hånd med risiko for at fare vild og komme al-
    vorligt til skade f.eks. i trafikken. Den seneste undersøgelse
    viser en lille stigning i brugen af reglen, siden undersøgelsen
    fra 2013. Der er dog ikke er belæg for på baggrund af under-
    søgelsen at konkludere, om kommunerne har anvendt reglen
    i tilfælde, hvor det ikke har været nødvendigt.
    Det vurderes samlet set, at der er behov for at opretholde ad-
    gangen til at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer i
    forhold til børn og unge med betydelig og varigt nedsat
    funktionsevne. Den seneste undersøgelse konkluderes det, at
    kommunernes vurdering af kendskabet til § 123 d blandt
    døgninstitutioner, opholdssteder og forældre overvejende er
    lavt. Den problemstilling vil regeringen imødegå i forbindel-
    se med arbejdet med at udarbejde en ny vejledning på områ-
    det.
    2.2.3. Lovforslagets indhold
    Med lovforslaget foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæ-
    ves. Det foreslås endvidere, at servicelovens § 123 d ophæ-
    7
    ves og overføres med enkelte redaktionelle ændringer til lov
    om voksenansvar, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om
    voksenansvar over for anbragte børn og unge.
    2.3. Adgang for regionerne til at etablere delvis lukkede af-
    delinger på sikrede døgninstitutioner
    2.3.1 Gældende ret
    Ved en sikret døgninstitution forstås en døgninstitution, der
    omfatter mindst én sikret afdeling, jf. magtanvendelsesbe-
    kendtgørelsens § 19, stk. 1. På en sikret afdeling er det til-
    ladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst, og der er
    videre adgang til magtanvendelse.
    Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen træffe
    afgørelse om anbringelse af børn og unge på sikrede afdelin-
    ger som følge af sociale årsager, når det er absolut påkrævet.
    De nærmere betingelser fremgår af magtanvendelsesbe-
    kendtgørelsens § 30. Børn og unge kan desuden anbringes
    på sikrede døgninstitutioner via retssystemet som led i vare-
    tægtssurrogat, afsoning af dom eller som led i en ungdoms-
    sanktion. Endelig kan børn og unge under 15 år uden lovligt
    ophold i Danmark anbringes på sikrede afdelinger, jf. magt-
    anvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 7, jf. udlæn-
    dingelovens §§ 35-37.
    Ved en delvis lukket døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6,
    forstås en døgninstitution for børn og unge i alderen 12-17
    år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse både i form af
    aflåsning af yderdøre og vinduer og i form af fysisk tilbage-
    holdelse af barnet eller den unge.
    Ved en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. § 66,
    stk. 1, nr. 6, forstås en afdeling på en døgninstitution for
    børn og unge i alderen 12-17 år, hvor der ligeledes i perio-
    der kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre
    og vinduer samt fysisk tilbageholdelse af barnet eller den
    unge. Reglerne om delvis lukkede døgninstitutioner og del-
    vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner fremgår af ser-
    vicelovens § 123 b. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.
    Sikrede afdelinger kan etableres og drives af en kommune,
    jf. servicelovens § 4, eller af en region efter aftale med kom-
    munalbestyrelsen i regionen, jf. servicelovens § 5, stk. 1, nr.
    4.
    Adgangen for kommunerne til at etablere delvis lukkede
    døgninstitutioner blev indført med lov nr. 551 af 26. maj
    2010, som trådte i kraft den 1. juli 2010. Med lov nr. 495 af
    21. maj 2013, der trådte i kraft den 1. juli 2013, fik kommu-
    nerne desuden adgang til at etablere delvis lukkede afdelin-
    ger i tilknytning til åbne døgninstitutioner målrettet adfærds-
    vanskelige børn og unge.
    De delvis lukkede døgninstitutioner er målrettet børn og un-
    ge med en negativ og udadreagerende adfærd, misbrugspro-
    blemer eller kriminel adfærd med behov for længerevarende
    behandlingsforløb. Indsatsen på delvis lukkede døgninstitu-
    tioner eller delvis lukkede afdelinger kan tilrettelægges min-
    dre indgribende, end det er tilfældet på en sikret afdeling,
    idet tilbageholdelse og fastholdelse kan begrænses til de pe-
    rioder, hvor barnet eller den unge har behov for en insister-
    ende og konsekvent indsats for at kunne fastholdes i den so-
    cialpædagogiske behandling.
    De delvis lukkede afdelinger eller delvis lukkede døgninsti-
    tutioner kan anvendes, når det er afgørende for den social-
    pædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vind-
    uer i perioder, eller det er afgørende at kunne fastholde bar-
    net eller den unge fysisk, så barnet eller den unge fastholdes
    i et positivt pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb, som
    ikke kan rummes i et åbent tilbud.
    2.3.2. Ministeriets overvejelser
    Der findes i dag 8 sikrede institutioner, hvoraf nogle består
    af flere afdelinger. 7 af de sikrede institutioner drives af re-
    gionerne efter aftale med kommunerne i regionen. Den 8.
    institution drives af Københavns Kommune. Ifølge Ankesty-
    relsens anbringelsesstatistik for 2014 var der ved udgangen
    af 2014 74 børn og unge anbragt på sikrede afdelinger og in-
    stitutioner.
    Regionerne kan ikke efter de gældende regler etablere og
    drive delvis lukkede institutioner eller delvis lukkede afde-
    linger, og det betyder, at det kun i forhold til en enkelt af de
    sikrede døgninstitutioner er muligt at etablere en delvis luk-
    ket afdeling i tilknytning hertil, nemlig den, der drives af
    Københavns Kommune. Regionerne har derfor ikke mulig-
    hed for at etablere og drive et fleksibelt tilbud, hvor der vil
    være mulighed for en glidende overgang i anbringelsesforlø-
    bet mellem en sikret afdeling og en delvis lukket afdeling på
    den samme institution.
    Et fleksibelt tilbud, der giver mulighed for en glidende over-
    gang har den fordel, at et anbragt barn eller en ung kan for-
    blive i det samme miljø og derved fastholde tilknytningen til
    de voksne på anbringelsesstedet, selvom der i en periode
    f.eks. er behov for at kunne aflåse yderdøre og vinduer som
    led i indsatsen over for barnet eller den unge.
    Regionerne har bl.a. i forbindelse med Magtanvendelsesud-
    valgets arbejde ytret ønske om at kunne etablere delvis luk-
    kede afdelinger i tilknytning til de sikrede institutioner og
    afdelinger med henblik på at kunne overføre unge mellem
    en sikret institution og en delvis lukket afdeling f.eks. i pe-
    rioder, hvor der vurderes at være behov for at kunne gen-
    nemføre indsatsen i mere frie rammer. En sådan adgang vil
    dermed kunne medvirke til at sikre et mere kontinuerligt an-
    bringelsesforløb.
    Ved at ændre reglerne så der skabes mulighed for at etablere
    delvis lukkede afdelinger på sikrede døgninstitutioner, for-
    ventes det endvidere, at kommunerne i højere grad vil an-
    vende muligheden for at oprette delvis lukkede afdelinger.
    Både på almindelige åbne døgninstitutioner men nu også i
    relation til de sikrede døgninstitutioner.
    2.3.3. Lovforslagets indhold
    8
    Det foreslås, at også regionerne får adgang til at etablere
    delvis lukkede afdelinger, når disse etableres i tilknytning til
    sikrede institutioner. Det er en forudsætning, at tilbuddet
    etableres efter aftale med kommunalbestyrelserne i regio-
    nen. Dermed har regionerne alene adgang til at etablere del-
    vis lukkede afdelinger, når kommunerne i regionen vurde-
    rer, at der samlet set er behov for et sådant tilbud, og på den
    baggrund anmoder regionsrådet om at etablere og drive til-
    buddet.
    Muligheden for at etablere delvis lukkede afdelinger, der
    kan give en mere glidende overgang mellem en sikret insti-
    tution og en delvis lukket afdeling, vil primært være relevant
    for de børn og unge, der er anbragt på en sikret institution af
    sociale årsager. Det er således tale om en meget begrænset
    målgruppe, da hovedparten af børn og unge på de sikrede
    institutioner er anbragt i varetægtssurrogat. Med adgangen
    til at etablere delvis lukkede afdelinger i tilknytning til si-
    krede institutioner sker der ingen ændringer i målgruppen og
    betingelserne for anvendelse og godkendelse af delvis luk-
    kede afdelinger.
    Det foreslås derfor endvidere, at den delvis lukkede afdeling
    på den sikrede døgninstitution skal godkendes særskilt, så
    det sikres, at kommunen i godkendelsen forholder sig til bå-
    de personalets forudsætninger for at anvende de øgede mu-
    ligheder for at bruge magt, og til hvorvidt institutionens fy-
    siske rammer understøtter dette. Ved at godkende en delvis
    lukket afdeling på en sikret døgninstitution til at fastholde
    børn og unge vil godkendelsen kunne sammenkobles med
    de forudsætninger, der ligger i lovenom, at tilbageholdelse
    og fastholdelse skal kobles med en mere intensiv og syste-
    matisk socialpædagogisk behandling. Det medfører, at den
    mere intensive og systematiske socialpædagogiske behand-
    ling løbende bør understøttes af efteruddannelse af persona-
    let på institutionen.
    2.4. Fastsættelse af regler om kost og logi samt bemyndigel-
    se til at fastsætte regler om beregning og regulering af tabt
    arbejdsfortjeneste
    2.4.1. Gældende ret
    I servicelovens § 66 a, stk. 2, er det blandt andet fastsat, at
    netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger
    i forbindelse med barnets eller den unges ophold i familien,
    og at netværksplejefamilien efter en konkret vurdering kan
    få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene-
    ste. I bestemmelsen er fastsat, at social- og indenrigsministe-
    ren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på en
    række områder, der vedrører anbringelser af børn og unge.
    Den gældende bemyndigelsesbestemmelse blev ændret og
    flyttet fra § 66 a, stk. 7, til stk. 8 med lov nr. 529 af 29. april
    2015. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendt-
    gørelse om plejefamilier, bekendtgørelse nr. 1554 af 18. de-
    cember 2013 (plejefamiliebekendtgørelsen).
    Med lov nr. 1526 af 27. december 2014 blev der i bestem-
    melsen indført en udtrykkelig hjemmel til, at social- og in-
    denrigsministeren kan fastsætte satser for godtgørelse af
    kost og logi i forbindelse med et barn eller en ungs ophold
    uden for hjemmet, samt fastsætte nærmere regler om bereg-
    ning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste for netværks-
    plejefamilier. På baggrund heraf er der udstedt en bekendt-
    gørelse om satser ved formidlet døgnophold, senest med be-
    kendtgørelse nr. 1573 af 27. december 2014 (satsbekendtgø-
    relsen).
    Denne ændring blev ikke videreført med lov nr. 529 af 29.
    april 2015, der trådte i kraft den 1. oktober 2015. Det frem-
    går således ved en fejl ikke længere af bemyndigelsesbe-
    stemmelsen i servicelovens § 66 a, stk. 8, at social- og in-
    denrigsministeren kan fastsætte satser for godtgørelse af ud-
    gifter til kost og logi ved formidlet døgnophold for børn og
    unge, eller fastsætte nærmere regler for beregning og regule-
    ring af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.
    2.4.2. Ministeriets overvejelser
    I serviceloven var der, indtil ændringerne med lov nr. 529 af
    29. april 2015 trådte i kraft, fastsat en udtrykkelig hjemmel
    til, at social- og indenrigsministeren kunne udstede en be-
    kendtgørelse om satser for kost og logi ved formidlet døgn-
    ophold efter serviceloven. På baggrund heraf er der tidligere
    årligt udstedt en bekendtgørelse om satser for det kommen-
    de år. Med ophævelsen af bemyndigelsen til at fastsætte sat-
    ser for kommunalbestyrelsens godtgørelse for kost og logi,
    er der ikke længere hjemmel til at fastsætte disse satser.
    Samtidig kan der med den gældende formulering af § 66 a,
    stk. 8, om godtgørelse for netværksplejefamilier opstå tvivl
    om, hvorvidt der er tilstrækkelig hjemmel til fastsættelsen af
    reglerne om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjene-
    ste, der fremgår af den gældende plejefamiliebekendtgørel-
    se.
    2.4.3. Lovforslagets indhold
    Det foreslås, at der i servicelovens § 55 indsættes en be-
    stemmelse om satser for kommunalbestyrelsens godtgørelse
    af omkostninger til kost og logi i forbindelse med formidlet
    døgnophold efter serviceloven, når omkostningen i forbin-
    delse med opholdet ikke er dækket af takstfinansiering, jf.
    servicelovens § 174, stk. 1. Det foreslås samtidig, at der ind-
    sættes en adgang til at regulere satserne en gang årligt med
    satsreguleringsprocenten.
    Det foreslås endvidere, at der genetableres en udtrykkelig
    bemyndigelse til, at social- og indenrigsministeren kan fast-
    sætte nærmere regler for beregning og regulering af tabt ar-
    bejdsfortjeneste, således at retstilstanden på dette område fø-
    res tilbage til det, der var gældende før 1. oktober 2015.
    2.5. Forenkling af bestemmelser om forsyningsansvar
    2.5.1. Gældende ret
    Servicelovens § 4 fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal
    sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven
    (forsyningsansvaret), og at kommunalbestyrelsen kan opfyl-
    9
    de dette forsyningsansvar ved brug af egne tilbud, ved sam-
    arbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
    Videre er det i servicelovens § 5 fastsat, at regionen kan
    etablere og drive de i bestemmelsen oplistede tilbud efter af-
    tale med kommunerne i regionen.
    I servicelovens § 67 er det fastsat, at kommunalbestyrelsen
    skal sørge for det nødvendige antal pladser på døgninstituti-
    oner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis luk-
    kede afdelinger på døgninstitutioner og sikrede døgninstitu-
    tioner for børn og unge. Det fremgår desuden, at kommunal-
    bestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser på
    døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat
    fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive an-
    bragt uden for hjemmet. Endelig fremgår det det af § 67, stk.
    4, at døgninstitutioner kan etableres og drives af kommuner,
    af regioner og som selvejende institutioner, der indgår aftale
    med en kommune eller region herom. Bestemmelsen blev
    videreført med enkelte rettelser i forbindelse med kommu-
    nalreformen, idet de tidligere amtskommunale opgaver
    overgik til kommunerne. Samtidig hermed blev bestemmel-
    sen uddybet med en oplistning af døgninstitutionstyper.
    2.5.2. Ministeriets overvejelser
    I forbindelse med kommunalreformen blev det samlede for-
    synings- og finansieringsansvar på det sociale område sam-
    let hos kommunerne, og § 67 i serviceloven blev ændret i
    overensstemmelse hermed. Kommunalbestyrelsens pligt til
    at sikre, at der findes de nødvendige sociale tilbud fremgår
    af servicelovens § 4, og regionernes adgang til at etablere og
    drive en række nærmere bestemte tilbud efter aftale med
    kommunerne i regionen er fastsat i servicelovens § 5. Den
    gældende § 67 vurderes derfor ikke at have selvstændig be-
    tydning. Dog vurderes det nødvendigt at fastholde bestem-
    melsens stk. 4 om adgangen til at oprette og drive døgninsti-
    tutioner.
    2.5.3. Lovforslagets indhold
    Det foreslås i lovforslaget at ophæve servicelovens § 67, og
    at der samtidig indsættes en beskrivelse af døgninstitutioner
    i servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6. Videre foreslås, at den
    gældende § 67, stk. 4, i serviceloven om oprettelse og drift
    af døgninstitutioner, videreføres som et nyt stykke i § 66.
    2.6. Ændringer i lov om socialtilsyn
    2.6.1. Gældende ret
    Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, træffer socialtilsynet ef-
    ter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet
    af tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1. Efter socialtilsynslovens
    § 5, stk. 5, kan socialtilsynet i forbindelse med en sådan
    godkendelse fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingel-
    se for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister
    til et vilkår.
    Socialtilsynsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmel-
    se om, at socialtilsynet efterfølgende kan dispensere fra en
    meddelt godkendelse eller tillade et tilbud at fravige god-
    kendelsen. Socialtilsynsloven indeholder imidlertid i § 5,
    stk. 9, en bemyndigelse for social- og indenrigsministeren til
    at fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggel-
    se og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med god-
    kendelsen. Endvidere fastsætter social- og indenrigsministe-
    ren efter socialtilsynslovens § 7, stk. 4, nærmere regler om,
    hvilke forhold der skal inddrages i det driftsorienterede til-
    syn.
    Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 551 af 28. april 2015
    om socialtilsyn blev det på denne baggrund fastsat, at social-
    tilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn efter
    anmodning fra tilbuddet kunne fastsætte som vilkår for den
    fortsatte godkendelse, at godkendelsen kunne fraviges inden
    for nærmere fastsatte betingelser eller inden for en nærmere
    bestemt periode.
    Ankestyrelsen har imidlertid ved principafgørelse nr. 74-15
    truffet afgørelse om, at § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen om so-
    cialtilsyn ikke har hjemmel i socialtilsynsloven. Bestemmel-
    sen i bekendtgørelsen er således uden gyldighed.
    2.6.2. Ministeriets overvejelser
    Det kan fortsat forekomme, at et tilbud eller en plejefamilie,
    som er godkendt til en bestemt målgruppe eller et bestemt
    antal børn, ønsker at fravige enkelte dele af den opnåede
    godkendelse. Hvis ikke der er mulighed for at give tilladelse
    til at fravige godkendelsen, skal socialtilsynet i stedet foreta-
    ge en ny godkendelse, hvortil der evt. kan knyttes vilkår, jf.
    socialtilsynslovens § 5, stk. 5.
    Den nuværende retstilstand er derfor ikke hensigtsmæssig,
    da den ikke sikrer socialtilsyn, tilbud og myndighedskom-
    muner den fleksibilitet, der lå i § 6, stk. 3, i bekendtgørelse
    om socialtilsyn, og som kan være nødvendig i forbindelse
    med konkrete anbringelser og visitationer.
    2.6.3. Lovforslagets indhold
    Der foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse i socialtil-
    synsloven om, at socialtilsynet efter meddelelsen af en god-
    kendelse efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien
    kan træffe afgørelse om, at den meddelte godkendelse kan
    fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en
    nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i den forbindel-
    se også træffe afgørelse om, at oprindelige vilkår for god-
    kendelsen kan fraviges.
    Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen om fravigel-
    se fastsætte nye vilkår som betingelse for afgørelsen om, at
    godkendelsen kan fraviges. Der kan fastsættes en frist for,
    hvornår disse vilkår skal være opfyldt for, at fravigelsen kan
    træde i kraft.
    Når betingelserne for fravigelsen ikke længere er opfyldt, el-
    ler den fastsatte periode er udløbet, bortfalder afgørelsen om
    fravigelse, uden at der skal træffes ny afgørelse om dette.
    10
    Herefter vil den oprindelige godkendelse og eventuelle op-
    rindelige vilkår være gældende.
    2.7. Ændring af folkeskoleloven
    2.7.1. Gældende ret
    Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, kan specialundervisning
    indrettes i interne skole på opholdssteder eller døgninstituti-
    oner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder på
    sikrede afdelinger og sikrede døgninstitutioner.
    En elev kan henvises til specialundervisning og anden spe-
    cialpædagogisk bistand i en intern skole på opholdssteder el-
    ler døgninstitutioner, hvis eleven af de sociale myndigheder
    er anbragt på et opholdssted eller på en døgninstitution, og
    det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kor-
    tere eller længere tid i en intern skole på denne eller en an-
    den institution, fx på grund af elevens adfærdsvanskelighe-
    der, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om spe-
    cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter
    folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsesste-
    der.
    Henvisning af en elev til specialundervisning og anden spe-
    cialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt
    opholdssted eller døgninstitution er betinget af, at der på for-
    hånd mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i belig-
    genhedskommunen er indgået overenskomst om undervis-
    ningens omfang, indhold og tilrettelæggelse. Det samme
    gælder kommunale opholdssteder eller døgninstitutioner,
    der er beliggende i en anden kommune, jf. § 14, stk. 1, i be-
    kendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014.
    Undervisningen i interne skoler skal tilrettelægges efter fol-
    keskolelovens regler om specialundervisning og anden spe-
    cialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det folkeskolelo-
    vens regler om magtanvendelse, der finder anvendelse på de
    interne skoler.
    De gældende regler om magtanvendelse i folkeskolen frem-
    går af § 10 i bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om
    fremme af god orden i folkeskolen. Det fremgår heraf, at en
    elev, over for hvem der anvendes magt for at afværge, at
    eleven udøver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger
    eller beskadiger ting, af det undervisende personale omgåen-
    de kan udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, at
    eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Det
    fremgår desuden, at underviseren ved udelukkelse af en elev
    fra klassen omgående skal underrette skolens ledelse, hvor-
    efter ledelsen træffer beslutning om de nødvendige videre
    foranstaltninger. Det fremgår endvidere, at det i øvrigt er
    lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og
    lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven,
    der gælder. Endelig fremgår det, at legemlig afstraffelse og
    nedværdigende behandling ikke er tilladt, og at der i fornø-
    dent omfang kan anvendes magt for at afværge, at en elev
    øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller be-
    skadiger ting.
    Anvendelse af magt over for elever på interne skoler skal
    indberettes til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommu-
    nen, som fører tilsyn med undervisningen på interne skoler,
    jf. § 14, stk. 1, nr. 6, og § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 702
    af 23. juni 2014 om specialundervisning og anden special-
    pædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagtilbud og an-
    bringelsessteder.
    Servicelovens regler om magtanvendelse finder ikke anven-
    delse på den interne skole på anbringelsesstedet, hvilket be-
    tyder, at personalet på anbringelsesstedet vil skulle navigere
    efter to forskellige regelsæt i forhold til anvendelse af magt
    afhængig af, om børnene eller de unge befinder sig i en un-
    dervisningssituation på den interne skole eller på den øvrige
    del af anbringelsesstedet.
    2.7.2. Ministeriets overvejelser
    Undervisningen på de interne skoler tilrettelægges efter fol-
    keskolelovens regler om specialundervisning og anden spe-
    cialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det efter gæl-
    dende ret folkeskolelovens regler, der finder anvendelse på
    de interne skoler også i forhold til magtanvendelse. I alle an-
    dre forhold end undervisningen på den interne skole vil det
    være reglerne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
    voksenansvar over for anbragte børn og unge, der gælder i
    forhold til magtanvendelse.
    Det er uhensigtsmæssigt, at personalet på institutioner skal
    navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til indsatsen
    over for det enkelte anbragte barn eller den unge. Det skaber
    således usikkerhed både for personalet, men også for de an-
    bragte børn og unge om, hvilke beføjelser personalet har til
    at håndtere potentielle konflikter henholdsvis i den interne
    skole og på den øvrige del af institutionen.
    Der er derfor behov for at sikre, at personalet kun skal agere
    efter ét regelsæt, uanset om magtanvendelse sker i forbin-
    delse med undervisningen eller uden for undervisningstiden
    på anbringelsesstedet - både af hensyn til det barn eller den
    unge der gribes ind over for, men også af hensyn til de øvri-
    ge børn og unges læring og trivsel.
    Derfor er der behov for at konsekvensrette i folkeskolelo-
    ven, således at lærere m.fl., der er ansat på interne skoler på
    anbringelsessteder omfattes af voksenansvarsloven.
    2.7.3. Lovforslagets indhold
    Med henblik på at ansatte på anbringelsessteder, der også
    underviser i anbringelsesstedets interne skole, skal følge det
    samme regler over for de anbragte børn og unge, uanset om
    de befinder sig i undervisningssituationen eller ej, foreslås
    en ændring af folkeskoleloven, så det udtrykkeligt fremgår,
    at ansatte altid skal følge reglerne i lov om voksenansvar
    over for anbragte børn og unge.
    Undervisere og elever på anbringelsessteder vil hermed væ-
    re omfattet af § 6 om fysisk guidning, § 8 om afværgehjælp
    i form af kortvarig fastholdelse eller ved at føre barnet eller
    11
    den unge væk fra situationen samt § 9 om fysisk magtanven-
    delse i form af fastholdelse eller ved at føre barnet eller den
    unge til et andet opholdsrum, jf. lov om voksenansvar over
    for anbragte børn og unge, når betingelserne for anvendelse
    af disse bestemmelser i lov om voksenansvar over for an-
    bragte børn og unge er opfyldt.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Der er i forbindelse med aftale om satspuljen for 2016 afsat
    en ramme på 13 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til lovæn-
    dringer som følge af reglerne om voksenansvar. Af den sam-
    lede ramme vedrører 1,7 mio. kr. statslige merudgifter til
    Statsforvaltningen, Domstolsstyrelsen, Ankestyrelsen samt
    til advokatbistand som følge af ændringen af beslutnings-
    kompetencen vedrørende sikrede døgninstitutioner og sær-
    ligt sikrede afdelinger. Af den samlede ramme vedrører 0,9
    mio. kr. årligt de kommunale merudgifter til behandling af
    sager i børn og unge-udvalget. Lovforslagets økonomiske
    konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
    Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske eller admi-
    nistrative konsekvenser for det offentlige.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. januar
    2016 til den 12. februar 2016 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer m.v.:
    3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen,
    BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Fa-
    milier, Børnehjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd, Børne og
    kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danmarks
    lærerforening, Den Danske Dommerforening, Dansk Er-
    hverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Advokater,
    Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Social-
    rådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Cen-
    trale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, DUKH,
    Fabu, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA - Fag og
    Arbejde, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for
    børn og unge, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte
    børn og unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i Dan-
    mark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Forældre-
    LANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (So-
    cialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kommune (So-
    cialtilsyn Syd), HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn
    Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for
    Menneskerettigheder, KL, Kristelig fagbevægelse, Køben-
    havns Universitet, Landsforeningen BOPAM, Landsforenin-
    gens af kvindekrisecentre – LOKK, Landsforeningen af
    Ungdomsskoleledere, Livsværk, LOS – de private sociale
    tilbud, Medlemmerne i Udvalget om magtanvendelse på an-
    bringelsessteder for børn og unge, Plejefamiliernes Lands-
    forening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje
    Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne
    Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Syddansk
    Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen,
    Ungdommens Røde Kors, Aalborg Universitet og Aarhus
    Universitet.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget medfører merudgifter for staten
    på 1,7 mio. kr. årligt fra 2017, samt 0,9 mio.
    kr. årligt for kommunerne.
    Administrative konsekvenser
    for stat, kommuner og regio-
    ner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    12
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter § 5, stk. 1, i serviceloven skal regionsrådet efter aftale
    med kommunerne i regionen etablere de i § 5, stk. 1, nr. 1-5,
    oplistede tilbud. Regionerne skal herunder også etablere
    døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller
    psykisk funktionsevne.
    Som konsekvens af lovforslagets forslag i § 1, nr. 9, om at
    ophæve servicelovens § 67 foreslås det, at henvisningen til
    servicelovens § 67, stk. 2, i § 5, stk. 1, nr. 3, udgår. Der hen-
    vises til punkt 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
    ger.
    Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i
    forhold til gældende ret.
    Til nr. 2
    Efter servicelovens § 5, stk. 1, i serviceloven skal regionsrå-
    det efter aftale med kommunerne i regionen etablere de opli-
    stede tilbud. Regionerne kan herunder efter § 5, stk. 1, nr. 4,
    etablere og drive sikrede døgninstitutioner.
    Efter de gældende regler kan kommunerne etablere og drive
    delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner og delvis luk-
    kede døgninstitutioner. Dette ændres ikke med lovforslaget.
    Med lovforslaget foreslås, at servicelovens § 5, stk. 1, nr. 4,
    nyaffattes, så der indføjes en adgang for regionerne til at
    etablere delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede
    døgninstitutioner, i det omfang kommunerne i regionen i
    forbindelse med indgåelsen af den årlige rammeaftale, jf.
    servicelovens § 6, vurderer, at der samlet set er behov herfor
    og herefter anmoder regionen om at etablere og drive et så-
    dant tilbud. Såfremt tilknytningen mellem den delvist lukke-
    de afdeling og den sikrede døgninstitution alene er organisa-
    torisk, skal denne have en karakter, der understøtter hensig-
    ten med at sikre et mere kontinuerligt anbringelsesforløb for
    barnet eller den unge, fx i forhold af nogen grad af sammen-
    hængende pædagogiske tilgange eller personalemæssige res-
    sourcer.
    Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der kan
    skabes samme fleksibilitet mellem sikrede institutioner og
    delvis lukkede afdelinger, som der er tiltænkt på de delvist
    lukkede afdelinger, der drives i tilknytning til åbne instituti-
    oner, hvor der således er mulighed for en glidende overgang
    i anbringelsesforløbet på den samme institution. Der henvi-
    ses i øvrigt til punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 3
    Efter servicelovens § 5, stk. 7, kan regionsrådet drive døgn-
    institutioner for udsatte børn og unge, som på grund af soci-
    ale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive
    anbragt uden for hjemmet, jf. § 194, stk. 2. Bestemmelsen
    omfatter adgang for regionerne til at drive tidligere amts-
    kommunale tilbud, som pr. 1. januar 2007, i forbindelse med
    kommunalreformen blev overtaget af beliggenhedskommu-
    nen.
    Lovforslagets forslag om at nyaffatte servicelovens § 5, stk.
    7, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, om at ophæve
    servicelovens § 67. Samtidig med forslaget om at ophæve §
    67 foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en ud-
    dybende oplistning af døgninstitutionsformer i servicelovens
    § 66, stk. 1, nr. 6. Det foreslås derfor, at der fremover henvi-
    ses hertil. Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.2 i lovforslagets
    almindelige bemærkninger.
    Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende
    ret.
    Til nr. 4
    Servicelovens § 55, stk. 1-3, vedrører forholdene under
    døgnophold, og herunder den nødvendige støtte i form af
    omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og
    behandling i forbindelse familiebehandling, døgnophold for
    hele eller dele af en familie, aflastning eller anbringelse, ef-
    terværn i form af opretholdt døgnophold på et anbringelses-
    sted for unge mellem 18-22 år eller opretholdt døgnophold i
    en plejefamilie for unge mellem 18 og 22 år med betydelig
    og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
    Frem til 1. oktober 2015 var det fastsat i servicelovens § 66
    a, stk. 7, at social- og indenrigsministeren var bemyndiget til
    at fastsætte nærmere regler om satser for godtgørelse af kost
    og logi i forbindelse med et barn eller en ungs ophold uden
    for hjemmet i formidlet døgnophold. Bemyndigelsesbestem-
    melsen var udmøntet i bekendtgørelse nr. 1573 af 27. de-
    cember 2014, bekendtgørelse om regulering pr. 1. januar
    2015 af satser for kost og logi ved formidlet døgnophold ef-
    ter lov om social service (satsbekendtgørelsen).
    Med ændringen af serviceloven, der blev vedtaget som lov
    nr. 529 af 29. april 2015, blev der foretaget ændringer i be-
    myndigelsesbestemmelsen, som samtidig blev flyttet til § 66
    a, stk. 8. Imidlertid blev enkelte dele af bemyndigelsesbe-
    stemmelsen i de tidligere gældende regler i servicelovens §
    66 a, stk. 7, ved en fejl ikke videreført i den gældende be-
    stemmelse. Det gælder bl.a. den udtrykkelige hjemmel til at
    fastsætte satser for kommunalbestyrelsens godtgørelse af
    kost og logi i forbindelse med et barn eller en ungs ophold
    uden for hjemmet i formidlet døgnophold.
    Med lovforslagets § 55, stk. 4, foreslås, at kommunalbesty-
    relsen skal godtgøre udgifter til kost og logi i forbindelse
    med formidlet døgnophold for børn og unge, når opholdet
    13
    ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. servicelovens § 174,
    stk. 1. Herved sikres en udtrykkelig hjemmel til kommunal-
    bestyrelsens udbetaling af disse beløb. Ved formidlet døgn-
    ophold forstås ophold, hvor kommunalbestyrelsen har truf-
    fet afgørelse om anbringelse, aflastning mv. Børn og unge,
    der er i døgnophold i privat familiepleje, er således ikke om-
    fattet af bestemmelsen.
    Det fastsættes i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsens
    godtgørelse af udgifter til kost og logi til 1. og 2. barn under
    10 år med ophold på samme sted udgør 174 kr. pr. døgn pr.
    barn (2016-satser) og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung
    over 10 år (2016-satser). Det fastsættes videre, at godtgørel-
    sen til kost og logi for 3. barn eller ung og herover, der er
    placeret på samme sted udgør 162 kr. pr. døgn pr. barn eller
    ung (2016-satser), uanset barnets eller den unges alder. Den
    reducerede godtgørelse af udgifter til kost og logi for 3. barn
    eller ung og herover vedrører de tilfælde, hvor samme kom-
    mune anbringer tre eller flere børn eller unge samme sted.
    De foreslåede satser i § 55, stk. 4, er beregnet på baggrund
    af de tidligere gældende satser for godtgørelse for kost og
    logi, der hidtil årligt er blevet offentliggjort i satsbekendtgø-
    relsen.
    I sammenhæng med forslaget om fastsættelse af satser for
    kommunalbestyrelsens godtgørelse af udgifter til kost og lo-
    gi i servicelovens § 55, stk. 4, foreslås det i lovforslagets §
    1, nr. 31, at de fastsatte satser for kost og logi reguleres én
    gang årligt med satsreguleringsprocenten.
    Til nr. 5
    Efter gældende ret er det kommunalbestyrelsen, som træffer
    afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, når der er
    truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. ser-
    vicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 eller § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.
    Dog er det efter servicelovens § 123 b, stk. 3, børn og unge-
    udvalget, der træffer afgørelse om at anbringe et barn eller
    en ung på en delvis lukket afdeling eller en delvis lukket in-
    stitution. Det foreslås med lovforslagets §§ 63 b-63 c, at
    denne kompetence overføres til børn og unge-udvalget. Det
    foreslås således, at børn og unge-udvalget fremover skal
    træffe afgørelse om anvendelse af delvis lukkede afdelinger
    på døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner, sikre-
    de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når an-
    bringelsen sker af sociale årsager.
    Børn og unge-udvalgets stillingtagen sker på baggrund af en
    indstilling fra kommunalbestyrelsen, og anvendelsen af de
    enkelte institutionstyper kan alene træffes, når betingelserne
    for anvendelse af den enkelte institutionstype er opfyldt i det
    konkrete tilfælde.
    Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse på en del-
    vis lukket afdeling eller institution, en sikret døgninstitution
    eller en særligt sikret afdeling kan træffes på samme møde,
    som børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse
    uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelse om anbringelse
    uden for hjemmet skal dog træffes først og efter en selv-
    stændig indstilling fra kommunen efter reglerne i servicelo-
    vens §§ 58 og 59.
    Efter lovforslagets § 63 a, stk. 1, træffer børn og unge-ud-
    valget afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninsti-
    tutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner,
    jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Bestemmelsen
    viderefører den gældende § 123 b i serviceloven og § 7, stk.
    2, i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der er ikke hermed
    tiltænkt ændringer i gældende ret.
    § 63 a, stk. 2, angiver, at delvis lukkede afdelinger og delvis
    lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge
    mellem 12 og 17 år efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6,
    alene må anvendes, når der er risiko for, at barnets eller den
    unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund
    af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds-
    eller tilpasningsproblemer. Det skal endvidere være afgøren-
    de for den socialpædagogiske behandling, at yderdøre og
    vinduer kan aflåses i perioder, eller at der er mulighed for at
    fastholde barnet eller den unge fysisk.
    Institutionstypen kan således kun anvendes for børn og unge
    fra 12 år og til og med 17 år og er målrettet børn og unge
    med negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer
    eller kriminel adfærd med behov for et længerevarende be-
    handlingsforløb. Kriterierne for anvendelse af delvis lukke-
    de døgninstitutioner er således knyttet til barnet eller den
    unge og ikke til forhold i hjemmet eller hos forældrene.
    Formålet med denne institutionstype er at standse udviklin-
    gen af et uheldigt adfærdsmønster hos et barn eller en ung
    ved at få barnet eller den unge gennem et længerevarende
    behandlingsforløb. Det afgørende for anvendelse af denne
    type institution er således, at det vurderes, at det er påkrævet
    for at kunne yde den nødvendige socialpædagogiske be-
    handling, at barnet eller den unge kan fastholdes eller tilba-
    geholdes eller fastholdes fysisk i de perioder, hvor der er be-
    hov for det. Det kan f.eks. være, hvis barnet eller den unge
    har givet udtryk for at ville rømme fra institutionen, eller
    hvis barnets eller den unges adfærd i øvrigt tilsiger et behov
    for fastholdelse eller tilbageholdelse, og en socialpædago-
    gisk indsats og dialog ikke vurderes at være tilstrækkeligt til
    at overbevise barnet eller den unge om at opgive sit foreha-
    vende. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af institu-
    tionstypen, at den anbringende kommune tidligere har for-
    søgt anbringelse af barnet eller den unge på en åben institu-
    tion, eller at barnet eller den unge tidligere er rømmet eller
    har begået kriminalitet.
    De øgede muligheder for magtanvendelse, der eksisterer på
    en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling,
    begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har be-
    hov for en intensiv indsats for at kunne fastholdes i den so-
    cialpædagogiske behandling.
    Bestemmelsens stk. 2 angiver desuden, at yderdøre og vind-
    uer kan aflåses i perioder, og at børn og unge kan fastholdes
    fysisk på delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afde-
    14
    linger på døgninstitutioner. I praksis vil muligheden for til-
    bageholdelse af det enkelte barn eller den enkelte unge i
    form af periodevis aflåsning af yderdøre og vinduer kunne
    ske ved, at der på institutionen er en afdeling, hvor det er
    muligt at aflåse yderdøre og vinduer.
    Ved fysisk fastholdelse forstås, at der fysisk tages fast i bar-
    net eller den unge i en kortere periode eller at den pågælden-
    de mandsopdækkes. Der er således adgang til at anvende
    mere magt end ved fysisk magtanvendelse efter § 9 i forslag
    til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.
    Den fysiske magtanvendelse må dog ikke erstatte omsorg og
    socialpædagogisk behandling, og den må alene anvendes,
    når det har afgørende betydning f.eks. for at forhindre barnet
    eller den unge i at rømme, begå kriminalitet, indtage eufori-
    serende stoffer eller deltage i banderelaterede aktiviteter.
    Når barnet eller den unge fastholdes, skal indgrebet være
    proportionalt med det, der skal opnås med indgrebet.
    § 63 a, stk. 3, angiver, at kommunalbestyrelsen som hidtil
    træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilba-
    geholdelse og fastholdelse, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksen-
    ansvar over for anbragte børn og unge under den konkrete
    anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en del-
    vis lukket afdeling på en døgninstitution. Kommunalbesty-
    relsens afgørelse sætter rammerne for anvendelse af magt
    under anbringelsen, herunder om omfanget af tilbageholdel-
    se i form af aflåsning af yderdøre og vinduer, og/eller i hvil-
    ke situationer barnet eller den unge kan fastholdes fysisk
    samt eventuelt øvrige vilkår.
    Efter §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar vil der f.eks. kunne
    træffes afgørelse om, at tilbageholdelse kun kan ske, når der
    er risiko for rømning, barnets eller den unges sundhed eller
    udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en røm-
    ning, og det er afgørende for den socialpædagogiske be-
    handling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutio-
    nen.
    Der vil også kunne træffes afgørelse om, at barnet eller den
    unge kan fastholdes fysisk, fordi barnet eller den unge tidli-
    gere har rømmet fra et åbent anbringelsessted og må formo-
    des at ville rømme igen, fordi barnet eller den unge tidligere
    har begået kriminalitet, og det må formodes, at barnet eller
    den unge vil begå kriminalitet på ny ved udgang fra anbrin-
    gelsesstedet, fordi barnet eller den unge tidligere har indta-
    get euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelsesstedet,
    eller fordi barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv,
    og det må formodes, at pågældende vil skade sig selv alvor-
    ligt.
    Kommunalbestyrelsen kan som led i afgørelsen fastsætte, at
    tilbageholdelse højst kan udgøre 5 sammenhængende dage
    og maksimum 30 dage i alt på et år. Ved fastsættelse af ad-
    gang til tilbageholdelse i flere perioder af højest 5 sammen-
    hængende dage må perioderne ikke ligge i umiddelbar for-
    længelse af hinanden.
    Den enkelte døgninstitution eller afdeling kan på baggrund
    af kommunalbestyrelsens afgørelse tilbageholde eller fysisk
    fastholde barnet eller den unge inden for de fastsatte ram-
    mer. Det er således op til institutionens leder eller dennes
    stedfortræder at vurdere, hvornår det konkret er nødvendigt
    at anvende tilbageholdelse og/eller fysisk fastholdelse. Til-
    bageholdelse kan f.eks. anvendes, når der er begrundet for-
    modning om, at barnet eller den unge vil rømme. Institutio-
    nens leder eller dennes stedfortræder kan f.eks. bestemme,
    at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter
    på døgnet. Børn og unge, der tilbageholdes ud over 24 timer
    bør have adgang til at opholde sig i frisk luft mindst 1 time
    dagligt.
    Lovforslagets § 63 a, stk. 4, giver som hidtil hjemmel til, at
    social- og indenrigsministeren kan fastætte nærmere regler
    om anvendelse af og forholdene under en anbringelse på
    delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
    ger på døgninstitutioner. Hjemlen vil blive anvendt til at
    fastsætte regler om, i hvilke situationer de anbragte børn og
    unge kan tilbageholdes eller fysisk fastholdes, hvornår der
    kan gives udgangsforbud samt begrænset adgang til frisk
    luft, og hvornår der skal foretages indberetning.
    Efter lovforslagets § 63 b, stk. 1, træffer børn og unge-ud-
    valget afgørelse om anbringelse på en sikret døgninstitution,
    jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Med henblik på
    at sikre barnets eller den unges retssikkerhed flyttes kompe-
    tencen til at træffe afgørelse om anbringelse i sikrede insti-
    tutioner herved fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-
    udvalget. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2. i lovforsla-
    gets almindelige bemærkninger.
    I § 63 b, stk. 2, videreføres med visse sproglige ændringer
    gældende ret, som følger af § 30, stk. 1, i magtanvendelses-
    bekendtgørelsen. Af bestemmelsen følger, at børn og unge
    kan anbringes på sikrede døgninstitutioner som følge af so-
    ciale årsager eller via retssystemet som led i varetægtssurro-
    gat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion. Herudover
    kan børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Dan-
    mark anbringes på en sikret afdeling eller døgninstitution.
    For beskrivelse af sikrede døgninstitutioner henvises i øvrigt
    til punkt 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om an-
    bringelse af børn og unge på sikrede døgninstitutioner af so-
    ciale årsager når betingelserne, jf. § 66 b, stk. 2, nr. 1-3, er
    opfyldt. Efter disse betingelser kan anbringelse på sikrede
    døgninstitutioner sociale årsager således ske, når det er ab-
    solut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge ska-
    der sig selv eller andre, og faren ikke på forsvarlig måde kan
    afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, når det i
    en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at
    tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske
    behandling, eller når det på baggrund af den indledende
    iagttagelsesperiode er slået fast at det er absolut påkrævet, at
    iværksætte et længerevarende behandlingsforløb på en sikret
    afdeling eller døgninstitution.
    15
    Anbringelse af børn og unge på sikrede institutioner kan
    desuden, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 4-6, ske i stedet for varetægts-
    fængsling, jf. § 765 i retsplejeloven, som led i afsoning jf. §
    78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., når betingel-
    serne i forslagets § 63 b, stk. 2, nr. 1, 2 eller 3, samtidig er
    opfyldt, eller når opholdet er et led i en idømt foranstaltning,
    jf. § 74 a i straffeloven. Endelig kan børn og unge, jf. § 63 b,
    stk. 2, nr. 7, anbringes i sikrede institutioner, når der er tale
    om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark,
    jf. §§ 36-37 i udlændingeloven.
    Et barn eller en ung kan anbringes på en sikret institution af
    sociale årsager, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1-3, når det er
    absolut påkrævet. Kriteriet indebærer, at andre lempeligere
    foranstaltninger ikke nødvendigvis skal have været prøvet,
    hvis de på forhånd vurderes at være utilstrækkelige. Anven-
    delse af en sikret døgninstitution kan således eksempelvis
    være relevant i forbindelse med meget udadreagerende børn
    og unge, som kan være vanskelige at rumme på åbne anbrin-
    gelsessteder.
    Ophold i en sikret døgninstitution skal være påbegyndt før
    det fyldte 18. år. Ophold i en sikret døgninstitution som led i
    ungdomssanktionen, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 6, kan dog
    påbegyndes efter det fyldte 18. år, hvis kriminaliteten er be-
    gået inden det fyldte 18. år.
    Med § 63 b, stk. 3, foreslås det, at social- og indenrigsmini-
    steren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen og va-
    righeden af og forholdene under en anbringelse på sikrede
    døgninstitutioner. Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte
    regler om midlertidig beslutning om overførsel til en sikret
    afdeling eller døgninstitution, dispensation for aldersgræn-
    sen, varigheden af ophold i en sikret afdeling og døgninsti-
    tution, ophold uden for en sikret afdeling og døgninstitution
    og adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på si-
    krede døgninstitutioner. Hjemlen vil endvidere blive an-
    vendt til at fastsætte regler om ophold i sikret døgninstituti-
    on, der træder i stedet for varetægtsfængsling, sker som led i
    en afsoning, er et led i en idømt foranstaltning efter straffe-
    loven eller for børn og unge under 15 år uden lovligt ophold
    i Danmark.
    Med lovforslagets § 63 c, stk. 1, fastsættes, at børn og unge-
    udvalget træffer afgørelse om anbringelse på særligt sikrede
    afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Med
    § 63 c, stk. 2, videreføres med visse sproglige ændringer
    gældende ret, som følger af § 40 i magtanvendelsesbekendt-
    gørelsen. Af bestemmelsen følger, at en særlig sikret afde-
    ling efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene kan anven-
    des, når, der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
    afdeling eller døgninstitution efter forslagets § 63 b, stk. 2,
    når anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil
    være tilstrækkelig, på grund af forudgående særlig voldelig
    eller psykisk afvigende adfærd, som har gjort ophold eller
    fortsat ophold i en sikret døgninstitution uforsvarligt, og der
    i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd, foreligger
    en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge udviser ak-
    tuelle symptomer på en diagnose.
    En særligt sikret afdeling adskiller sig fra almindelige sikre-
    de døgninstitutioner ved, at der er flere pædagogisk ansatte
    om hvert barn eller ung, hvilket betyder, at afdelingen kan
    modtage børn eller unge, der har mere massive problemer
    end de børn og unge, der placeres på almindelige sikrede
    døgninstitutioner.
    Med § 63 c, stk. 3, videreføres med visse sproglige ændrin-
    ger gældende ret, som følger af § 41, stk. 1, i magtanvendel-
    sesbekendtgørelsen. Det følger af bestemmelsen, at lederen
    af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uaf-
    hængigt af at der på den sikrede døgninstitution er en særligt
    sikret afdeling, kan træffe midlertidig beslutning om over-
    førsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal
    straks forelægge børn og unge-udvalget i opholdskommunen
    til afgørelse, jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.
    § 63 c, stk. 4, giver som hidtil hjemmel til, at social- og in-
    denrigsministeren kan fastsætte nærmere regler anbringelse
    på, varigheden af og forholdene under anbringelse på en
    særligt sikret afdeling. Hjemlen vil blive anvendt til at fast-
    sætte regler om varigheden af ophold i en særligt sikret af-
    deling, ophold uden for en særligt sikret afdeling og adgang
    til frisk luft samt screening af børn og unge på særligt sikre-
    de afdelinger.
    I forbindelse med indsættelsen af §§ 63 a-63 c, foretages der
    samtidig konsekvensrettelser i servicelovens § 72 om ad-
    gang til advokatbistand i forbindelse med behandlingen af
    sagen og i servicelovens § 74, som i stk. 1 oplister de sager,
    som henhører under børn og unge-udvalgets kompetence.
    Det fastsættes samtidig, at børn og unge-udvalgets afgørel-
    ser efter §§ 63 a-63 c, træffes ved kvalificeret flertal og kan
    træffes som formandsafgørelser jf. § 74, stk. 4, og § 75, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 11, 14 og 17-18, og bemærkningerne
    til disse bestemmelser.
    Børn og unge-udvalgets afgørelser om anvendelse af de en-
    kelte institutionstyper i lovforslagets forslag til §§ 63 a-63
    c , kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168.
    Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klage-
    ren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67, stk. 1, i rets-
    sikkerhedsloven. Barnet eller den unge over 12 år samt for-
    ældremyndighedsindehaveren har ret til advokatbistand un-
    der såvel udvalgs- som klagebehandlingen, jf. § 72 i service-
    loven.
    Bestemmelserne ændrer ikke, at det, når der er truffet afgø-
    relse om anbringelse uden for hjemmet, og afgørelse om an-
    vendelse af en særlig institutionstype, jf. lovforslagets for-
    slag til §§ 63 a-63 c, er kommunalbestyrelsen, der træffer af-
    gørelse om valg af det konkrete anbringelsessted på bag-
    grund af barnets eller den unges handleplan efter reglerne i
    servicelovens § 68 b.
    Til nr. 6
    Servicelovens § 66, stk. 1, oplister anbringelsessteder for
    børn og unge. Det fremgår således af bestemmelsen, at an-
    bringelsessteder for børn og unge omfatter plejefamilier,
    16
    kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, egne væ-
    relser, kollegier mv., opholdssteder eller døgninstitutioner.
    Det fremgår videre af stk. 2, at det er en betingelse for, at
    der kan træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en
    ung, at anbringelsesstedet er godkendt af socialtilsynet eller
    serviceloven efter bestemmelserne i § 66 a, stk. 1 eller § 5 i
    lov om socialtilsyn.
    Den gældende § 66, stk. 1, nr. 6, beskriver døgninstitutioner,
    og herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
    kede afdelinger på døgninstitutioner.
    Med lovforslaget foreslås § 66, stk. 1, nr. 6, nyaffattet for at
    tydeliggøre, at sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
    afdelinger også er omfattet af bestemmelsen om døgninstitu-
    tioner. Herved præciseres, at der ved døgninstitutioner for-
    stås både åbne døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitu-
    tioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikre-
    de døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger.
    Til nr. 7
    Servicelovens § 66 oplister typer af anbringelsessteder for
    børn og unge, og fastslår desuden, at et anbringelsessted
    skal være godkendt, for at der kan træffes afgørelse om an-
    bringelse af et barn eller en ung på det pågældende anbrin-
    gelsessted, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
    6.
    Den gældende § 67 i serviceloven beskriver i stk. 1-3 kom-
    munernes pligt til at sørge for de nødvendige tilbud efter
    serviceloven. Da kommunernes forsyningspligt på det socia-
    le område også fremgår af servicelovens § 4 vurderes be-
    stemmelserne at være overflødige, jf. også punkt 2.5.1. og
    2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås at ophæve servicelo-
    vens § 67. Som konsekvens heraf foreslås, at den gældende
    formulering i servicelovens § 67, stk. 4, som fastsætter at
    døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, en
    region eller som selvejende institutioner, som kommunalbe-
    styrelsen eller regionsrådet indgår aftale med, indsættes som
    et nyt stykke i § 66, stk. 3.
    Det er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
    ret.
    Til nr. 8
    I servicelovens § 66 a er der fastsat regler om godkendelse
    af plejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignen-
    de opholdssteder og om kurser, efteruddannelse og supervi-
    sion til plejefamilier og faglig støtte til plejefamilier og fa-
    milier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere
    har været i pleje i familien. Social- og indenrigsministeren
    bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om disse
    forhold.
    Frem til 1. oktober 2015 var det fastsat i servicelovens § 66
    a, stk. 7, at social- og indenrigsministeren var bemyndiget til
    at fastsætte nærmere regler om beregning og regulering af
    tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Bestemmel-
    sen er udmøntet i bekendtgørelse om plejefamilier, bekendt-
    gørelse nr. 1554 af 18. december 2013 (plejefamiliebekendt-
    gørelsen).
    Med ændringen af serviceloven med lov nr. 529 af 29. april
    2015 blev der foretaget ændringer i bemyndigelsesbestem-
    melsen i § 66 a, stk. 8. Imidlertid blev enkelte dele af be-
    myndigelsesbestemmelsen i de tidligere gældende regler i
    servicelovens § 66 a, stk. 7, ved en fejl ikke videreført i den
    gældende bestemmelse.
    Således fremgår der ikke længere en udtrykkelig bemyndi-
    gelse til at fastsætte nærmere regler for beregning og regule-
    ring af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier i § 66
    a, stk. 8. Herved kan der opstå tvivl om, hvorvidt der er til-
    strækkelig hjemmel til fastsættelsen af de regler, der frem-
    går af den gældende plejefamiliebekendtgørelse, hvor det
    bl.a. fremgår, at tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefa-
    milier beregnes på baggrund af hidtidige bruttoindtægt, om
    pension, betaling af ATP mv. og om årlig regulering af den
    tabte arbejdsfortjeneste. Med forslaget om ændring af ser-
    vicelovens § 66 a, stk. 8, foreslås, at der genetableres en ud-
    trykkelig bemyndigelse for social- og indenrigsministeren til
    at fastsætte regler om beregning og regulering af tabt ar-
    bejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.
    Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i forhold til gældende
    ret.
    Til nr. 9
    Servicelovens § 67, stk. 1-3, fastsætter, at kommunalbesty-
    relsen skal sikre, at der er det nødvendige antal pladser på
    døgninstitutioner for henholdsvis børn og unge, som har be-
    hov for at blive anbragt uden for hjemmet. Det fastsættes
    desuden i stk. 4, at døgninstitutioner kan oprettes og drives
    af en kommune, en region eller som selvejende institutioner,
    som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale
    med.
    Bestemmelsens stk. 1-3, som den fremstår efter de gældende
    regler, beskriver dermed kommunalbestyrelsens forsynings-
    ansvar. Da hovedparten af bestemmelsen efter kommunalre-
    formen ikke vurderes at have selvstændig betydning, da
    kommunernes forsyningsansvar i øvrigt fremgår af service-
    lovens § 4, foreslås servicelovens § 67 ophævet. Det fore-
    slås samtidig, at servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, jf. lovfor-
    slagets § 1, nr. 6, nyaffattes, således at sikrede afdelinger
    fremgår af oplistningen af døgninstitutioner.
    Endelig foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at den gælden-
    de formulering i servicelovens § 67, stk. 4, indsættes som
    nyt stykke i § 66. Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.2. i lov-
    forslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne
    til lovforslagets § 1, nr. 7.
    Det er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
    ret.
    17
    Til nr. 10
    I servicelovens § 123, stk. 2, er der fastsat regler om kontrol
    med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
    for børn og unge, der er anbragt i institutioner eller på op-
    holdssteder. Det fremgår heraf, at børn og unge-udvalget i
    kommunen kan træffe afgørelse herom i forhold til nærmere
    angivne personer uden for institutionen uden retskendelse,
    når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges
    sundhed eller udvikling
    Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar
    over for anbragte børn og unge foreslås reglerne om kontrol
    med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
    indarbejdet i denne lov. Servicelovens § 123 foreslås derfor
    ophævet i serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Som
    følge heraf foreslås henvisningerne til § 123, stk. 2, i ser-
    vicelovens § 71, stk. 7, § 72, stk. 3, § 74, stk. 3, og § 168,
    stk. 2, ændret til § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for
    anbragte børn og unge.
    Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
    ret.
    Til nr. 11
    Servicelovens § 72 fastsætter, at forældremyndighedsinde-
    haveren og den unge, der er fyldt 12 år, har ret til gratis ad-
    vokatbistand, når der behandles en sag om nærmere bestem-
    te forhold efter serviceloven.
    Som følge af, at det foreslås at indsætte bestemmelser i ser-
    viceloven om børn og unge-udvalgets kompetence til at
    træffe afgørelse om anbringelse på bestemte typer af anbrin-
    gelsessteder, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om §§ 63 a-63 c,
    foreslås i en ny affattelse af nr. 5 ret til gratis advokatbistand
    til forældremyndighedens indehaver og unge over 12 år ved
    behandling af en sag om anbringelse på delvis lukkede
    døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
    tutioner efter § 63 a, stk. 1, i lighed med de gældende regler
    i servicelovens § 72, stk. 1, nr. 10. Der er ikke tilsigtet æn-
    dringer i gældende ret for denne type anbringelser.
    Det foreslås desuden i nr. 6, at forældremyndighedens inde-
    haver og den unge, der er fyldt 12 år, får ret til gratis advo-
    katbistand i forbindelse med børn og unge-udvalgets be-
    handling af en sag om anbringelse på en sikret institution ef-
    ter § 63 b, stk. 1, og i nr. 7, ved behandling af en sag om
    anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63 c, stk. 1
    og 3.
    Til nr. 12-13
    Servicelovens § 72 fastsætter, at forældremyndighedsinde-
    haveren og den unge, der er fyldt 12 år, har ret til gratis ad-
    vokatbistand, når der behandles en sag om nærmere bestem-
    te forhold efter servicelovens bestemmelser om udsatte børn
    og unge. Der er desuden i stk. 3 fastsat regler om, at der un-
    der behandling af en sag om afbrydelse af forbindelsen mv.
    efter servicelovens § 71, stk. 3-5, og en sag om brev og tele-
    fonkontrol efter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ik-
    ke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud
    om gratis advokatbistand. Desuden er der i stk. 4 fastsat reg-
    ler om salær og godtgørelse for udlæg til advokater.
    Som konsekvens af, at servicelovens regler om tilbagehol-
    delse og regler om kontrol med brevveksling, telefonsamta-
    ler og anden kommunikation foreslås ophævet i servicelo-
    ven og indarbejdet i det samtidigt fremsatte forslag til lov
    om voksenansvar over for anbragte børn og unge, foreslås
    henvisningerne til disse regler med redaktionelle ændringer
    som følge af strukturen i forslaget til lov om voksenansvar
    over for anbragte børn og unge ændret i servicelovens § 72.
    Det foreslås således i en nyaffattelse af § 72, stk. 1, nr. 12, at
    forældremyndighedens indehaver og unge, der er fyldt 12 år,
    har ret til gratis advokatbistand i forbindelse med behand-
    ling af en sag i børn og unge-udvalget om tilbageholdelse
    efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar over for børn
    og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og i nr. 13, at der
    er samme ret til gratis advokatbistand under behandling af
    en sag brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om
    voksenansvar over for anbragte børn og unge.
    Den hidtidige § 72, stk. 1, nr. 11, som bliver nr. 14, ophæves
    samtidigt.
    Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
    ret.
    Til nr. 14
    Servicelovens § 74 fastsætter, at børn og unge-udvalget skal
    træffe afgørelse i en række nærmere bestemte typer sager i
    forhold til udsatte børn og unge. Efter de gældende regler
    træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om anvendelse af en
    sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling.
    Med henblik på at styrke retssikkerheden for børn og unge,
    der anbringes på en sikret afdeling eller en sikret døgninsti-
    tution, foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om
    anvendelse af en sikret døgninstitution eller en særlig sikret
    afdeling i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet
    flyttes fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget.
    Herved sikres overensstemmelse med de gældende regler
    om afgørelseskompetence ved anvendelse af delvis lukkede
    afdelinger og døgninstitutioner. Med forslaget ensrettes reg-
    lerne for afgørelse om anbringelse på sikrede døgninstitutio-
    ner, særligt sikrede afdelinger, delvis lukkede døgninstituti-
    oner samt delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
    Det foreslås således i en nyaffattelse af § 74, stk. 1, nr. 5, at
    børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse på
    delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
    ger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1. Det foreslås vi-
    dere i nr. 6, at det er børn og unge-udvalget, der skal træffe
    afgørelse om at anbringe et barn på en sikret døgninstitution
    efter § 63, b, stk. 1, og i nr. 7, at børn og unge-udvalget
    træffer afgørelse om anbringelse på en særligt sikret afde-
    ling efter § 63 c, stk. 1 og 3, jf. også lovforslagets § 1, nr. 5,
    og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til bemærk-
    18
    ningerne til punkt 2.1.2. og 2.1.3. i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Til nr. 15 og 16
    Servicelovens § 74 fastsætter, at børn og unge-udvalget skal
    træffe afgørelse i en række nærmere bestemte typer sager i
    forhold til udsatte børn og unge.
    Som konsekvens af, at servicelovens regler om tilbagehol-
    delse og regler om kontrol med brevveksling, telefonsamta-
    ler og anden kommunikation foreslås ophævet i servicelo-
    ven og indarbejdet i det samtidigt fremsatte forslag til lov
    om voksenansvar over for anbragte børn og unge, foreslås
    henvisningerne til disse regler med redaktionelle ændringer
    som følge af strukturen i forslaget til lov om voksenansvar
    over for anbragte børn og unge ændret i servicelovens § 74.
    Således foreslås det i en nyaffattelse af § 74, stk. 1, nr. 13, at
    børn og unge-udvalget træffer afgørelse om tilbageholdelse
    efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar over for børn
    og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og i nr. 14, at
    børn og unge-udvalget træffer afgørelse i sager om brev og
    telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over
    for anbragte børn og unge.
    Den hidtidige § 72, stk. 1, nr. 12, som bliver nr. 15, ophæves
    samtidigt.
    Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
    ret.
    Til nr. 17-18
    Servicelovens § 74, stk. 4, fastsætter, at der til vedtagelse af
    de mest indgribende afgørelser i børn og unge-udvalget, det
    vil sige afgørelser efter servicelovens §§ 51, 58, 62, 63, 68
    a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2 og §§
    123 b og c kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5
    medlemmer stemme for afgørelsen, mens børn og unge-ud-
    valgets afgørelse efter 78, stk. 4, om flytning eller hjemta-
    gelse af et barn fra privat familiepleje afgøres ved alminde-
    lig stemmeflerhed.
    Servicelovens § 75, stk. 1, fastsætter, hvornår formanden for
    børn og unge-udvalget eller i dennes fravær næstformanden,
    kan træffe foreløbige afgørelser, som af hensyn til barnets
    eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sag-
    en behandles i børn og unge-udvalget. Bestemmelsen fast-
    sætter således, at foreløbige afgørelser kan træffes efter §§
    51, 58, 63, 68a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, §
    123, stk. 2, 123 b, stk. 1 og § 123 c, stk. 1. Efter bestemmel-
    sens stk. 3 skal den foreløbige afgørelse snarest muligt og
    senest inden for 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen
    forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset
    om foranstaltningen er ophørt.
    Det foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov om
    voksenansvar over for anbragte børn og unge, at reglerne
    om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
    ten over for anbragte børn og unge overføres fra servicelo-
    ven og indarbejdes i denne lov. Således foreslås reglerne om
    kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kom-
    munikation efter servicelovens § 123, stk. 2, og reglerne om
    tilbageholdelse, som fremgår af servicelovens § 123 c, op-
    hævet og med visse ændringer overført til en ny §§ 15 og 11
    i forslaget til lov om voksenansvar over for anbragte børn og
    unge. Samtidig foreslås reglerne om børn og unge-udvalgets
    kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse på delvis
    lukkede afdelinger og døgninstitutioner, sikrede døgninstitu-
    tioner og særligt sikrede afdelinger fastsat i §§ 63 a-63 c i
    serviceloven, jf. også lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærknin-
    gerne hertil.
    Som konsekvens heraf foreslås henvisningerne til servicelo-
    vens §§ 123-123 c i servicelovens § 74, stk. 4, og § 75, stk.
    1, ændret i overensstemmelse hermed.
    Til nr. 19-21
    Reglerne om afgørelse om anbringelse på delvis lukkede
    døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
    tutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-
    ger og betingelserne herfor samles med lovforslagets § 1, nr.
    5, i de foreslåede §§ 63 a-63 c. Servicelovens bestemmelser
    om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
    ten over for anbragte børn og unge i servicelovens §§
    123-123 c, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til
    lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge ændret
    og overført til den samtidigt fremsatte lov om voksenansvar
    over for anbragte børn og unge. Som følge heraf tilrettes
    overskrifterne, da servicelovens afsnit VII fremover alene
    omhandler magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
    melsesretten over for voksne.
    Til nr. 22
    Reglerne i servicelovens § 123, § 123 b, og magtanvendel-
    sesbekendtgørelsens §§ 30, 40-41 om afgørelse om anbrin-
    gelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
    afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og
    særligt sikrede afdelinger og betingelserne samles og nyaf-
    fattes med lovforslagets § 1, nr. 5, i de foreslåede §§ 63 a-63
    c, med de ændringer der følger af ændringerne i afgørelses-
    kompetencen for anbringelse i sikrede døgninstitutioner og
    på særligt sikrede afdelinger. Der henvises i øvrigt til punkt
    2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærme-
    re beskrivelse af gældende ret.
    Servicelovens øvrige bestemmelser om magtanvendelse og
    andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte
    børn og unge i servicelovens §§ 123-123 c, og herunder reg-
    lerne om brev og telefonkontrol og registrering i servicelo-
    vens § 123, reglerne om undersøgelse af børn og unges per-
    son og opholdsrum i § 123 a, om tilbageholdelse umiddel-
    bart efter en anbringelse efter servicelovens § 123 c, og be-
    myndigelsesbestemmelser og klageadgang i forlængelse he-
    raf, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov om
    voksenansvar over for anbragte børn og unge ændret og
    overført hertil. Reglen om anvendelse af personlige alarm-
    19
    eller pejlesystemer i servicelovens § 123 d over for børn og
    unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
    der anbragt i døgninstitution eller opholdssted foreslås over-
    ført til den nye lov.
    Til nr. 23
    Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 19-21.
    Til nr. 24-29
    Servicelovens kapitel 24 a omhandler fuldbyrdelse af straf-
    feretlige foranstaltninger m.v.
    Efter servicelovens § 137 e, stk. 2, kan der træffes afgørelse
    om indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og te-
    lefon, jf. § 137 g, over for personer med nedsat psykisk
    funktionsevne, som er anbragt på en døgninstitution eller
    opholdssteder for børn og unge, jf. servicelovens § 66, stk.
    1, nr. 5 eller 6. I forhold til børn og unge indeholder kapitlet
    indeholder desuden bestemmelser om, hvilken myndighed,
    der kan træffe foreløbige afgørelser, hvor indgrebet er uop-
    sætteligt i § 137 f, og om registrering og indberetning i §
    137 m.
    Reglerne om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser i kapi-
    tel 24 a foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov
    om voksenansvar over for anbragte børn og unge indarbej-
    det i denne lov, for så vidt angår personer, der er anbragt på
    et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og
    6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsat ved dom eller
    kendelse. Servicelovens § 137 e, stk. 2, foreslås derfor op-
    hævet, så anbragte på døgninstitutioner eller opholdssteder
    for børn og unge ikke er omfattet af bestemmelsens ordlyd.
    Samtidig ophæves henvisninger til børn og unge, anbragt på
    døgninstitutioner eller opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og
    6, i §§ 137 f og 137 m.
    Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende
    ret.
    Til nr. 30
    Servicelovens § 167 fastsætter, hvilke afgørelser efter ser-
    viceloven, der af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år,
    kan indbringes for Ankestyrelsen. Det fremgår af nr. 8, at
    afgørelser efter om anvendelse af alarm og pejlesystemer ef-
    ter § 123 d, og efter nr. 9, at afgørelser om indskrænkning i
    adgang til telefon og internet efter § 137 g, kan indbringes
    for Ankestyrelsen.
    Servicelovens § 123 d og adgangen til at anvende § 137 g i
    forhold til anbragte børn og unge i servicelovens § 137 e,
    stk. 2, foreslås ophævet og indarbejdet i den samtidig frem-
    satte lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge,
    jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 24. I samme lov indgår ad-
    gang til at klage over afgørelser om magtanvendelse og an-
    dre indgreb i selvbestemmelsesretten.
    Servicelovens § 167, stk. 1, nr. 7 og 8, foreslås derfor ophæ-
    vet.
    Til nr. 31
    Servicelovens § 182 fastsætter nærmere regler om årlig re-
    gulering af en række beløb, der fremgår af servicelovens en-
    kelte bestemmelser.
    Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at kommunalbestyrel-
    sen godtgør udgifter til kost og logi i forbindelse med for-
    midlet døgnophold til anbragte børn og unge, såfremt døgn-
    opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering. For at sikre en
    regulering af de nævnte beløb, som tidligere er sket med år-
    lig udstedelse af en ny bekendtgørelse om kommunernes
    godtgørelse af udgifter til kost og logi ved formidlet døgn-
    ophold, foreslås det med indsættelsen af en ny § 182, stk. 5,
    at satserne i den foreslåede § 55, stk. 4, reguleres en gang
    årligt med satsreguleringsprocenten. Reguleringen af belø-
    bene sker første gang den 1. januar 2017.
    Til nr. 32
    Servicelovens § 194 vedrører overtagelse og drift af tilbud
    oprettet af de tidligere amtskommuner. Bestemmelsen blev
    indsat i serviceloven i forbindelse med kommunalreformen.
    Som konsekvens af, at servicelovens § 67 ophæves, jf. lov-
    forslagets § 1, nr. 9, foretages der konsekvensændringer i §
    194, stk. 1, og 2 steder i § 194, stk. 2, således at der frem-
    over henvises til døgninstitutioner efter servicelovens § 66,
    stk. 1, nr. 6.
    Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i forhold til gældende
    ret.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, træffer socialtilsynet ef-
    ter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet
    af tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, i socialtilsynsloven. Ef-
    ter socialtilsynslovens § 5, stk. 5, kan socialtilsynet i forbin-
    delse med en sådan godkendelse fastsætte vilkår, hvis opfyl-
    delse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet
    kan knytte frister til et vilkår.
    Socialtilsynsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmel-
    se om, at socialtilsynet efterfølgende kan dispensere fra en
    meddelt godkendelse eller tillade et tilbud at fravige god-
    kendelsen. Socialtilsynsloven indeholder imidlertid i § 5,
    stk. 9, en bemyndigelse for social- og indenrigsministeren til
    at fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggel-
    se og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med god-
    kendelsen. Endvidere fastsætter social- og indenrigsministe-
    ren efter socialtilsynslovens § 7, stk. 4, nærmere regler om,
    hvilke forhold der skal inddrages i det driftsorienterede til-
    syn.
    Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 551 af 28. april 2015
    om socialtilsyn blev det på denne baggrund fastsat, at social-
    tilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn efter
    anmodning fra tilbuddet kunne fastsætte som vilkår for den
    20
    fortsatte godkendelse, at godkendelsen kan fraviges inden
    for nærmere fastsatte betingelser eller inden for en nærmere
    bestemt periode.
    Ankestyrelsen har imidlertid ved principafgørelse nr. 74-15
    truffet afgørelse om, at § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen om so-
    cialtilsyn ikke har hjemmel i socialtilsynsloven. Bestemmel-
    sen i bekendtgørelsen er således uden gyldighed.
    Det kan imidlertid fortsat forekomme, at et tilbud eller en
    plejefamilie, som er godkendt til en bestemt målgruppe eller
    et bestemt antal børn, ønsker at fravige enkelte dele af den
    opnåede godkendelse. Hvis ikke der er mulighed for at give
    tilladelse til at fravige godkendelsen, skal socialtilsynet i
    stedet foretage en ny godkendelse, hvortil der evt. kan knyt-
    tes vilkår, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 5.
    Der foreslås derfor indsat en udtrykkelig bestemmelse i so-
    cialtilsynslovens § 5 som et nyt stk. 6 om, at socialtilsynet
    efter meddelelsen af en godkendelse efter anmodning fra til-
    buddet eller plejefamilien kan træffe afgørelse om, at den
    meddelte godkendelse kan fraviges på nærmere bestemte
    betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode, jf.
    den foreslåede bestemmelses 1. pkt. Socialtilsynet kan i den
    forbindelse også træffe afgørelse om, at vilkår for godken-
    delsen, som Socialstyrelsen har fastsat efter lovens § 5, stk.
    5, kan fraviges.
    Også vilkår for godkendelsen, som socialtilsynet efterføl-
    gende i medfør af den foreslåede bestemmelses 2. pkt. har
    fastsat i forbindelse med en tidligere meddelt fravigelse af
    godkendelsen, kan fraviges i forbindelse med en senere ny
    fravigelse af godkendelsen.
    Med ”nærmere bestemte betingelser” menes, at det skal
    fremgå udtrykkeligt af afgørelsen, på hvilken måde godken-
    delsen kan fraviges. Der kan f.eks. være tale om, at en pleje-
    familie, der er godkendt til to børn, får tilladelse til at fravi-
    ge sin godkendelse og modtage 3 børn, f.eks. fordi den an-
    bringende kommune ønsker, at et tredje barn, som er en sø-
    skende til et af de andre børn, gives mulighed for ophold i
    plejefamilien. I dette tilfælde vil det skulle fremgå af afgø-
    relsen, at der er tale om tilladelse til at fravige for netop dis-
    se bestemte børn.
    Beføjelsen til at træffe afgørelse om fravigelse af godken-
    delsen efter den foreslåede bestemmelse omfatter enhver
    fravigelse af den oprindeligt meddelte godkendelse og de
    oprindeligt fastsatte vilkår i henseende til såvel betingelser-
    ne for godkendelsen som godkendelsens indhold, f.eks. an-
    tallet af børn, en plejefamilie er godkendt til. Socialtilsynet
    kan efter bestemmelsen træffe en sådan afgørelse, uanset om
    der er knyttet vilkår til den oprindelige godkendelse eller ej.
    Hvis der er knyttet vilkår til godkendelsen, kan socialtilsy-
    net – i forbindelse med afgørelsen om fravigelse af godken-
    delsen – også kan fravige vilkårene.
    Socialtilsynet kan således efter en konkret vurdering af, om
    fravigelsen dels er hensigtsmæssig og dels forsvarlig i for-
    hold til, at plejefamilien eller tilbuddet stadig kan levere en
    kvalificeret indsats over for målgruppen, træffe afgørelse
    om, at plejefamilien eller botilbuddet kan modtage børn el-
    ler optage borgere udover, hvad der fremgår af godkendel-
    sen. Afgørelsen om fravigelse skal, jf. formuleringen ”på
    nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere be-
    stemt periode” være formuleret sådan, at det er klart for til-
    buddet, hvilke betingelser der gælder for afgørelsen, f.eks. at
    afgørelsen om fravigelse gælder, så længe der er tale om an-
    bringelse af tre navngivne søskende eller inden for en be-
    stemt afgrænset periode.
    En afgørelse om fravigelse af en godkendelse forudsætter
    herudover, at der er konkret behov for at træffe afgørelse om
    fravigelse fremfor at give en helt ny godkendelse, hvortil der
    evt. kan knyttes vilkår, at fravigelsen er forsvarlig, at fravi-
    gelsen er midlertidig, og at tilbuddet vurderes ikke at kunne
    godkendes generelt til den ønskede udvidelse.
    For tilbud organiseret som fonde kan en fravigelse efter so-
    cialtilsynsloven kun ske inden for fondens formål.
    Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen om fravigel-
    se fastsætte nye vilkår som betingelse for afgørelsen om, at
    godkendelsen kan fraviges, jf. den foreslåede bestemmelses
    2. pkt. Vilkårsfastsættelsen skal i øvrigt ske i overensstem-
    melse med bestemmelsen i socialtilsynslovens § 5, stk. 5.
    Det forudsættes, at vilkåret formuleres sådan, at det er klart
    for tilbuddet, hvad tilbuddet skal foretage sig for at opnå fra-
    vigelsen fra godkendelsen.
    Socialtilsynet kan, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt.,
    knytte frister til et vilkår, som Socialstyrelsen har fastsat ef-
    ter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Socialstyrelsen kan
    således fastsætte en frist for, hvornår disse vilkår senest skal
    være opfyldt for, at fravigelsen kan træde i kraft. Det forud-
    sættes, at fristen for vilkåret formuleres sådan, at det er klart
    for tilbuddet, inden for hvilken periode tilbuddet skal reage-
    re for at opnå fravigelsen fra godkendelsen. Socialtilsynet
    kan inden udløbet af fristen fastsætte en ny frist for, hvor
    længe fravigelsen gælder.
    Når betingelserne for fravigelsen ikke længere er opfyldt, el-
    ler den fastsatte periode er udløbet, bortfalder afgørelsen om
    fravigelse, jf. den foreslåede bestemmelses 4. pkt. Afgørel-
    sen om fravigelse bortfalder, uden at der skal træffes ny af-
    gørelse om dette. Når afgørelsen om fravigelse er bortfaldet,
    vil den oprindelige godkendelse og eventuelle oprindelige
    vilkår være gældende. Socialtilsynet kan, efter at afgørelsen
    om fravigelse er bortfaldet, træffe en ny afgørelse om fravi-
    gelse efter den foreslåede bestemmelse samt knytte vilkår og
    frister for vilkårets opfyldelse til en sådan ny afgørelse.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Efter folkeskolelovens § 52, stk. 1, kan ministeren for børn,
    undervisning og ligestilling fastsætte nærmere regler om
    foranstaltninger til fremme af god ro og orden i skolerne.
    21
    Der henvises til de almindelige bemærkninger i lovforsla-
    gets afsnit 2.6.1. for en nærmere beskrivelse heraf.
    Efter reglerne i folkeskolelovens § 20, stk. 5, kan der indret-
    tes specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller i et ef-
    ter serviceloven oprettet eller godkendt anbringelsessted (så-
    kaldte interne skoler). En elev kan henvises til specialunder-
    visning og anden specialpædagogisk bistand i et anbringel-
    sessted, hvis det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise
    eleven i kortere eller længere tid på anbringelsesstedet f.eks.
    på grund af elevens svære adfærdsvanskeligheder.
    Undervisningen på de interne skoler tilrettelægges efter fol-
    keskolelovens regler om specialundervisning og anden spe-
    cialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det efter gæl-
    dende ret folkeskolelovens regler, der finder anvendelse på
    de interne skoler også i forhold til magtanvendelse.
    Efter forslaget til lov om voksenansvar vil personale på an-
    bringelsessteder, og herunder lærere og pædagoger m.v.,
    som underviser på interne skoler også være omfattet af re-
    gelsættet reglerne i lov om voksenansvar i forbindelse med
    vedkommendes opgaver på den interne skole.,
    Da det er uhensigtsmæssigt, at personalet på institutioner
    skal navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til indsat-
    sen over for det enkelte anbragte barn eller den unge, fore-
    slås folkeskoleloven ændret, så alle undervisere og andre an-
    satte på anbringelsesstedet, der underviser i anbringelses-
    stedets interne skole, skal følge regler i forhold til de an-
    bragte børn og unge, uanset om de befinder sig i en under-
    visningssituation eller ej.
    Som konsekvens af forslaget til lov om voksenansvar over
    for anbragte børn og unge, foreslås det derfor i en ny § 52 a
    fastsat, at for undervisere, der er ansat på anbringelsessteder,
    og for anbragte elever på anbringelsessteder, jf. folkeskole-
    lovens § 20, stk. 5, gælder bestemmelserne om magtanven-
    delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om
    voksenansvar over for anbragte børn. Undervisere og elever
    på anbringelsessteder vil således være omfattet af § 6 om fy-
    sisk guidning, § 8 om afværgehjælp og § 9 om fysisk magt-
    anvendelse, når betingelserne for anvendelse af disse be-
    stemmelser i lov om voksenansvar over for anbragte børn og
    unge er opfyldt, jf. også punkt 2.7.2 og 2.7.3. i lovforslagets
    almindelige bemærkninger.
    § 10 i bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af
    god orden i folkeskolen vil således fremover ikke gælde for
    lærere og pædagoger, som er ansat på et anbringelsessted,
    eller for anbragte elever på anbringelsessteder.
    De øvrige regler i bekendtgørelsen om fremme af god orden
    i folkeskolen vil fortsat gælde i forbindelse med specialun-
    dervisning og anden specialpædagogisk bistand i anbringel-
    sessteder i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 5.
    Oprettelse og drift af dagbehandlingstilbud er ikke omfattet
    af servicelovens bestemmelser. Interne skoler på dagbe-
    handlingstilbud er derfor ikke omfattet af lov om voksenan-
    svar over for anbragte børn og unge. Det er fortsat folkesko-
    lelovgivningens regler om magtanvendelse, der finder an-
    vendelse på interne skoler på dagbehandlingstilbud.
    Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af-
    snit 3.2.1.1. og bemærkningerne til §§ 6, 8 og 9 i forslag til
    lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.
    Til § 4
    Til nr. 1
    Af § 1 i lov nr. 1633 af 26. december 2013 om ændring af
    lov om ændring af lov om social service (Ændring af revisi-
    onsbestemmelse) fremgår, at social- og indenrigsministeren
    senest i folketingsåret 2015-2016 skal fremsætte lovforslag
    om revision af servicelovens § 123 d om alarm- og pejlesy-
    stemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktions-
    evne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted.
    Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæves, da revisio-
    nen er gennemført i forbindelse med udarbejdelse af det
    samtidigt fremsatte lovforslag om voksenansvar over for an-
    bragte børn og unge. Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2. i
    lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til § 5
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
    Det foreslås dog i stk. 2, at denne lovs § 1, nr. 1-4, 6-9, 31
    og 32, om adgang for regionerne til at etablere delvis lukke-
    de afdelinger i tilknytning til sikrede institutioner, om min-
    dre justeringer i servicelovens bestemmelser om udsatte
    børn og unge og om bemyndigelse til at fastsætte nærmere
    regler for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste
    for netværksplejefamilier, træder i kraft den 1. juli 2016
    Det foreslås videre i stk. 3, at § 1, nr. 4, også finder anven-
    delse for godtgørelse af kost og logi ved formidlede døgnop-
    hold i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016.
    For perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december
    2015 udgør satserne dog for 1. og 2. barn 171 kr. pr. døgn
    pr. barn under 10 år, 183 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over
    10 år og 159 kr. pr. døgn pr. barn eller ung for 3. barn og
    derover placeret på samme anbringelsessted uanset barnets
    eller den unges alder, svarende til de gældende satser fra den
    1. januar 2015 frem til den 1. oktober 2015.
    Det foreslås endelig i stk. 4, at den i socialtilsynslovens § 5,
    stk. 6, jf. forslagets § 2, foreslåede adgang til efterfølgende
    at fravige en godkendelse af et tilbud kan anvendes også i
    forhold til godkendelser, der er meddelt et tilbud forud for
    bestemmelsens ikrafttræden den 1. juli 2016.
    § 5, stk. 3 og 4, finder dermed anvendelse med tilbagevir-
    kende kraft. Der er tale om bestemmelser, som er begunsti-
    gende for tilbud og plejefamilier.
    22
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
    17. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21.
    maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, og senest ved
    lov nr. 171 af 27. februar 2016, foretages følgende ændrin-
    ger:
    § 5. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen
    skal regionsrådet etablere
    1-2) ---
    3) døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk
    eller psykisk funktionsevne, jf. § 67, stk. 2,
    4) sikrede døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3 og
    5) ---
    Stk. 2-6. ---
    Stk. 7. Regionsrådet kan drive de tilbud, der er nævnt i §
    67, stk. 1, såfremt det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2.
    Stk. 8-9. (udelades)
    1. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres jf. § 67, stk. 2,«til: »jf. § 66, stk.
    1, nr. 6,«.
    2. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således:
    »4) sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger og
    delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninsti-
    tutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, og«.
    3. § 5, stk. 7, affattes således:
    »Stk. 7. Regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf. § 66,
    stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale eller
    adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt
    uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til § 194, stk.
    2.«
    § 55. Under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7,
    og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2, modtager
    barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, person-
    lig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved
    særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og
    observation samt ydes terapi eller anden behandling.
    Stk. 2-3. ---
    4. I § 55 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og
    logi i forbindelse med formidlet døgnophold for børn og un-
    ge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. §
    174, stk. 1. For 1. og 2. barn eller ung placeret på samme
    sted udgør godtgørelsen 174 kr. pr. døgn pr. barn under 10
    år og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år (2016-
    niveau). For 3. barn eller ung og derover placeret på samme
    sted udgør godtgørelsen 162 kr. pr. barn eller ung pr. døgn
    (2016-niveau) uanset barnets eller den unges alder.«
    5. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:
    »Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
    lukkede afdelinger på døgninstitutioner
    § 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om an-
    bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
    kede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 1, og § 58,
    når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
    Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
    afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12
    og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det
    er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne
    aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fasthol-
    de barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risi-
    ko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling li-
    der alvorlig skade på grund af:
    23
    1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
    2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
    3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet el-
    ler den unge.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
    mere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse
    under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgnin-
    stitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf.
    §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar over for anbragte børn
    og unge.
    Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om anvendelse af og forholdene under en an-
    bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk-
    kede afdelinger på døgninstitutioner.
    Anbringelse på sikrede døgninstitutioner
    § 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
    anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 1 og §
    58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
    Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6, må
    alene anvendes for børn og unge når:
    1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller
    den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade
    ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lem-
    pelige forholdsregler,
    2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på-
    krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre social-
    pædagogiske behandling,
    3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode
    efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværk-
    sættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret af-
    deling eller døgninstitution,
    4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. §
    765 i lov om rettens pleje,
    5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld-
    byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 sam-
    tidig er opfyldt,
    6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i
    straffeloven, eller
    7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op-
    hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven.
    Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forholde-
    ne under en anbringelse på sikrede døgninstitutioner.
    Anbringelse på særligt sikrede afdelinger
    § 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om an-
    bringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 1 og §
    58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
    Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
    må alene anvendes for børn og unge når:
    1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret
    døgninstitution efter § 63 b, stk. 2,
    24
    2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil
    være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forud-
    gående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har
    gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller
    døgninstitution uforsvarligt, og
    3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi-
    gende adfærd, foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering
    af, at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på
    en diagnose.
    Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn el-
    ler en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgn-
    institution eller dennes stedfortræder, uafhængig af at der på
    den sikrede døgninstitution er en særlig sikret afdeling, træf-
    fe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret
    afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og
    unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74,
    stk. 1, nr. 7, i serviceloven.
    Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forholde-
    ne under en anbringelse på særligt sikret afdeling.«
    § 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være
    1-4) ---
    5) opholdssteder for børn og unge eller
    6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitu-
    tioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. §
    67.
    Stk. 2. ---
    6. § 66, stk. 1, nr. 6, affattes således:
    »6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninsti-
    tutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt
    sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. «
    7. I § 66 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kom-
    muner, jf. § 4, eller af regioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og
    stk. 7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbe-
    styrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.«
    § 66 a. ---
    1-2) ---
    Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som
    konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt
    ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
    Netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger
    i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan ef-
    ter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning
    af tabt arbejdsfortjeneste.
    Stk. 3-7. ---
    Stk. 8. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier,
    kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og egne
    værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 6, om grunduddannelse og su-
    pervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale
    plejefamilier og netværksplejefamilier, om faglig støtte til
    netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn
    eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i famili-
    en, jf. stk. 3-5, og om godtgørelse for netværksplejefamilier.
    8. I § 66 a, stk. 8, indsættes efter »godtgørelse for«: »samt
    om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk.
    2, 2. pkt., til«.
    § 67. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
    nødvendige antal pladser på døgninstitutioner, herunder på
    delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
    ger på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af
    9. § 67 ophæves.
    25
    sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at bli-
    ve anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal
    herunder sørge for, at der er mulighed for ambulant behand-
    ling.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
    nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og
    unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktions-
    evne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
    nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner.
    Stk. 4. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kom-
    mune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende insti-
    tutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår
    aftale med.
    § 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt
    med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforæl-
    dre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringel-
    sen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under
    hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hen-
    syntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed
    og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod
    overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den
    unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilret-
    telæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet
    eller den unge også på længere sigt har mulighed for at ska-
    be og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kom-
    munalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at
    forældrene får information om barnets hverdag, og til at bi-
    drage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbrin-
    gelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mel-
    lem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarslo-
    ven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse
    uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt op-
    hæves efter reglerne i stk. 2-5.
    Stk. 2-6. ---
    Stk. 7. En afgørelse om kontrol med barnets eller den un-
    ges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikati-
    on med forældrene kan alene træffes efter § 123, stk. 2.
    Stk. 8. ---
    10. I § 71, stk. 7, § 72, stk. 3, § 74, stk. 3, 1. pkt., og § 168,
    stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 123, stk. 2« til: »§ 15, stk. 1, i lov
    om voksenansvar over for anbragte børn og unge«.
    § 72. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndig-
    hedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis ad-
    vokatbistand under en sag om
    1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
    2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
    3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
    4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behand-
    ling efter § 63,
    5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
    6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
    7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3,
    8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,
    9) brev og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,
    11. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nye numre:
    »5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
    delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a,
    stk. 1,
    6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b,
    stk. 1,
    7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c,
    stk. 1 og 3,«
    Nr. 5-11 bliver herefter nr. 8-14.
    12. § 72, stk. 1, nr. 12 og 13, affattes således:
    »12) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om vok-
    senansvar over for anbragte børn og unge og
    13) brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om vok-
    senansvar over for anbragte børn og unge.«
    26
    10) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på
    delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 123 b,
    stk. 1, og
    11) tilbageholdelse efter § 123 c.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v.
    efter § 71, stk. 3-5, og en sag om brev- og telefonkontrol ef-
    ter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i
    forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis ad-
    vokatbistand.
    Stk. 4. ---
    13. § 72, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 14, ophæves.
    § 74. Børn og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse
    om
    1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
    2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,
    3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,
    4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behand-
    ling efter § 63,
    5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a,
    6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
    7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3,
    8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,
    9) flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4,
    10) brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,
    11) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på
    delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 123 b,
    stk. 1, og
    12) tilbageholdelse efter § 123 c.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på den af for-
    ældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der
    træffes afgørelse efter § 71, stk. 3-5, og § 123, stk. 2. Stk. 2
    finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der træf-
    fes afgørelse efter § 78, stk. 4.
    Stk. 4. Til vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58, 62,
    63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk.
    2, og §§ 123 b og 123 c kræves, at mindst 4 af børn og unge-
    udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser
    efter § 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.
    Stk. 5-6. ---
    14. I § 74, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nye numre:
    »5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
    delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a,
    stk. 1,
    6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b,
    stk. 1,
    7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c,
    stk. 1 og 3,«
    Nr. 5-12 bliver herefter nr. 8-15.
    15. § 74, stk. 1, nr. 13 og 14, affattes således:
    »13) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om vok-
    senansvar over for anbragte børn og unge og
    14) brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om vok-
    senansvar over for anbragte børn og unge.«
    16. § 74, stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 15, ophæves.
    17. I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 51, 58, 62, 63, 68 a, §
    69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, og §§ 123
    b og 123 c« til: »lovens §§ 51, 58, 62, 63, § 63 a, stk. 1,§ 63
    b, stk. 1, § 63 c, stk. 1og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5
    og § 75, stk. 3, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov
    om voksenansvar over for anbragte børn og unge«
    § 168. Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. §
    74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at
    klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over
    en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dog ikke behandles af An-
    kestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse ef-
    ter § 58 for børn og unge-udvalget.
    Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen
    er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er
    fyldt 12 år. Afgørelser efter § 71, stk. 3-5, og § 123, stk. 2,
    der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyn-
    27
    digheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen.
    Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter §
    78, stk. 4.
    Stk. 3-5. ---
    § 75. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for
    børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter
    §§ 51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, §
    123, stk. 2, § 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1, som af hensyn
    til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan af-
    vente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.
    Stk. 2-6. ---
    18. I § 75, stk. 1, ændres »§§ 51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3,
    § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1, og §
    123 c, stk. 1« til: »lovens §§ 51, 58, 63, § 63 a, stk. 1, § 63
    b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk.
    3-5, og § 78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i
    lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge«.
    Afsnit VII
    Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-
    retten
    19. Overskriften til Afsnit VII affattes således:
    »Afsnit VII
    Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-
    retten over for voksne«.
    Magtanvendelse
    Børn og unge
    § 123. Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgn-
    ophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene
    i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Isolation m.v.
    i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må
    alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det
    absolut påkrævet. Social- og indenrigsministeren fastsætter
    regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af væ-
    relser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.
    Stk. 2. Under ophold i institutioner eller på opholdssteder
    beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og unge-
    udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets el-
    ler den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse
    træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges
    brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med
    nærmere angivne personer uden for institutionen. Afgørel-
    sen træffes for en bestemt periode. Kontrol af breve og an-
    dre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og
    fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3, må ikke finde sted.
    En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter regle-
    rne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Social- og in-
    denrigsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om
    kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kom-
    munikation.
    Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end
    nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må magtan-
    vendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør
    det absolut påkrævet.
    Stk. 4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og
    indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har
    ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§
    9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det so-
    ciale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret
    tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved magt-
    anvendelse, der har fundet sted over for et barn eller en ung i
    et kommunalt eller regionalt tilbud, skal tilbuddet desuden
    20. Overskriften før § 123 ophæves.
    21. Overskrifterne før §§ 123 a, 123 b og 123 c ophæves.
    22. §§ 123, 123 a, 123 b, 123 c og 123 d ophæves.
    28
    orientere den kommunale eller regionale driftsherre om
    magtanvendelsen.
    Stk. 5. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
    regler om magtanvendelse og om registrering og indberet-
    ning heraf.
    Stk. 6. For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er an-
    bragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling,
    finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1.
    pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v. tilsvarende an-
    vendelse. Social- og indenrigsministeren fastsætter efter for-
    handling med justitsministeren regler om besøg, brevveks-
    ling, telefonsamtaler og anden kommunikation.
    Stk. 7. Stk. 1 og 3-6 finder tilsvarende anvendelse over for
    unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et an-
    bringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en
    strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
    Undersøgelse af børn og unges person og opholdsrum
    § 123 a. En sikret afdeling kan uden retskendelse undersø-
    ge, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afde-
    lingen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum, hvis en sådan
    undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmel-
    ser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages,
    1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afde-
    ling,
    2) før og efter besøg og
    3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling.
    Stk. 2. På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger,
    delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
    ger på døgninstitutioner, samt opholdssteder kan anbringel-
    sesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, uden rets-
    kendelse træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse
    af barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der
    er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i
    besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordens-
    bestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshen-
    syn ikke kan iagttages.
    Stk. 3. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den
    unge har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person,
    må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og
    den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at
    forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
    Stk. 4. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som om-
    stændighederne tillader.
    Stk. 5. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den
    unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelses-
    vis foretages og overværes af personer af andet køn end den
    unge.
    Stk. 6. Institutionens leder eller den, der bemyndiges der-
    til, kan uden retskendelse træffe bestemmelse om tilbagehol-
    delse af effekter, der findes i barnets eller den unges besid-
    delse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-
    mæssige hensyn.
    29
    Stk. 7. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse over for
    unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et an-
    bringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en
    strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
    Stk. 8. Social- og indenrigsministeren i en bekendtgørelse
    regler om gennemførelsen af undersøgelser af barnets eller
    den unges person eller opholdsrum.
    Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
    lukkede afdelinger på døgninstitutioner
    § 123 b. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukke-
    de afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem
    12 og 17 år må alene anvendes, når det er afgørende for den
    socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og
    vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kan fasthol-
    des fysisk, og der er risiko for, at barnets eller den unges
    sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
    1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
    2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
    3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet el-
    ler den unge.
    Stk. 2. På delvis lukkede institutioner og delvis lukkede af-
    delinger på døgninstitutioner kan yderdøre og vinduer aflå-
    ses i perioder, og børn og unge fastholdes fysisk.
    Stk. 3. Børn og unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og § 58,
    træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en
    delvis lukket institution eller på en delvis lukket afdeling på
    en døgninstitution, jf. stk. 1.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær-
    mere rammer og vilkår ved den konkrete anbringelse efter
    stk. 1.
    Stk. 5. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter
    reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
    Stk. 6. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
    regler om anbringelse på og forholdene under en anbringelse
    på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afde-
    linger på døgninstitutioner.
    Tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse
    § 123 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om,
    at børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder, jf. §
    66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbageholdes i op til 14 dage efter
    anbringelsen på den pågældende døgninstitution eller det på-
    gældende opholdssted, når
    1) det må anses for at være af væsentlig betydning for at
    imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte
    og
    2) det vurderes at have afgørende betydning for den so-
    cialpædagogiske behandling.
    Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
    regler om procedurerne og vilkårene for tilbageholdelsen.
    § 123 d. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra
    døgninstitution eller opholdssted i særlige tilfælde træffe af-
    gørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige
    30
    alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er an-
    bragt i døgninstitution eller på opholdssted, og som har bety-
    deligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når
    1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade
    døgninstitutionen eller opholdsstedet udsætter sig selv eller
    andre for at lide personskade,
    2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til
    at afværge denne risiko og
    3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
    anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
    Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
    regler om afgrænsning af den periode, hvor der kan anven-
    des personlige alarm- eller pejlesystemer, om behandling af
    ansøgninger om iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 1
    og om, hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der lovligt
    kan anvendes m.v.
    Voksne
    § 124. ---
    23. I overskriften før § 124 udgår: »voksne«.
    Kapitel 24 a
    Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.
    Anvendelsesområde og formål
    § 137 e. Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgø-
    relse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, over for personer med
    nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform,
    jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
    dom eller kendelse.
    Stk. 2. Personer med eller uden nedsat psykisk funktions-
    evne kan være omfattet af indgreb efter § 137 g, hvis de på-
    gældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1,
    nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
    dom eller kendelse.
    Stk. 3. Dette kapitel omfatter ikke personer, som bliver bo-
    ende på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller i
    boformen, jf. § 108, efter at den strafferetlige foranstaltning
    er ophævet.
    24. § 137 e, stk. 2, ophæves.
    Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
    25. I § 137 e, stk. 3, udgår »på anbringelsesstedet, jf. § 66,
    stk. 1, nr. 5 og 6, eller«.
    § 137 f. ---
    Stk. 2. Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens stedfor-
    træder kan dog træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g-§
    137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet
    er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen behandles af
    kommunalbestyrelsen. Lederen af anbringelsesstedet, jf. §
    66, stk. 1, nr. 5 og 6, og lederens stedfortræder kan træffe
    foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, om indgreb i tilfælde, hvor
    iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afven-
    te, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Foreløbige
    afgørelser, jf. 1. og 2. pkt., kan træffes af ledere og lederes
    stedfortrædere på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og
    6, og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner
    og private.
    Stk. 3. ---
    26. § 137 f, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
    27. I § 137 f, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2. punktum, og i § 137
    f, stk. 4, udgår »på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5
    og 6, og«.
    31
    Stk. 4. Indgreb kan udføres af ansatte på anbringelsesste-
    der, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der
    drives af kommuner, regioner eller private.
    Stk. 5. ---
    § 137 m. Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der er eller
    har været iværksat, skal registreres straks. Registreringen
    indberettes straks af lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66,
    stk. 1, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108, eller lederens
    stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at
    yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og admini-
    stration på det sociale område. Registreringen skal indeholde
    oplysninger om
    1) den anbragtes navn,
    2) tidspunktet for indgrebet,
    3) indgrebets varighed,
    4) indgrebets art og
    5) begrundelse for indgrebet.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5
    og 6, og boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder
    skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer
    indsende kopi af registreringerne, jf. stk. 1, til den kommu-
    nalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i
    lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
    de, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn
    med anbringelsesstedet eller boformen, jf. § 2 i lov om so-
    cialtilsyn. Ved indgreb, der er eller har været iværksat i et
    kommunalt eller regionalt tilbud, skal lederen eller dennes
    stedfortræder desuden orientere den kommunale eller regio-
    nale driftsherre om indgrebet.
    28. I § 137 m, stk. 1, 2. pkt., udgår »anbringelsesstedet, jf. §
    66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller«.
    29. I § 137 m, stk. 3, 1. pkt., udgår »anbringelsesstedet, jf. §
    66, stk. 1, nr. 5 og 6, og «, og efter »tilsyn med« udgår »an-
    bringelsesstedet eller«.
    § 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge,
    der er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter regle-
    rne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
    område:
    1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden
    for hjemmet efter § 52, stk. 3.
    2) Ungepålæg efter § 57 b.
    3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.
    4) Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1.
    5) Behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1.
    6) Samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.
    7) Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d.
    8) Indskrænkning i adgang til telefon og internet efter §
    137 g.
    Stk. 2-4. ---
    30. § 167, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves.
    § 182. Det beløb, der er nævnt i § 41, reguleres en gang
    årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
    en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
    kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. janu-
    ar 2016.
    31. I § 182 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
    »Stk. 5. De beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres en
    gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
    lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nær-
    32
    Stk. 2-4. ---
    Stk. 5-10. ---
    meste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1.
    januar 2017.«
    Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.
    § 194. Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra
    den 1. januar 2007 tilbud efter § 67, stk. 1, som er oprettet af
    amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud,
    der er godkendt af amtskommunerne, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager
    tilbud efter § 67, stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med
    regionens forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af
    beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis
    tilbud ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. ja-
    nuar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007,
    kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget.
    32. I § 194, stk. 1, og 2 steder i stk. 2, 1. pkt., ændres 3 ste-
    der »tilbud efter § 67, stk. 1,« til: »døgninstitutioner, jf. §
    66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale
    eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive an-
    bragt uden for hjemmet«.
    § 2
    I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 12.
    februar 2016, foretages følgende ændring:
    § 5. Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om
    godkendelse som generelt egnet af sociale tilbud m.v., jf. §
    4, på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet samlet set
    opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18.
    Stk. 2-4. ---
    Stk. 5. Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen
    efter stk. 1 fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse
    for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et
    vilkår.
    Stk. 6. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af
    godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfyl-
    der betingelserne for godkendelse, jf. § 6.
    Stk. 7-9. ---
    1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet
    eller plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte god-
    kendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. stk. 1,
    kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for
    en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i forbindelse
    med afgørelsen fastsætte vilkår, jf. stk. 5, som betingelse for
    afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Socialtilsynet
    kan knytte frister til et vilkår fastsat efter 2. pkt. Afgørelsen
    om fravigelse, jf. 1. pkt., bortfalder, når betingelserne ikke
    længere er opfyldt, eller den fastsatte periode er udløbet.«
    Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.
    § 3
    I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 11.
    december 2015, foretages følgende ændring:
    § 52. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
    fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme
    af god orden i skolerne, herunder regler om overflytning af
    elever til andre skoler i kommunen og regler om overflyt-
    ning af elever i 10. klasse til andre uddannelsesforanstaltnin-
    ger, og kan i den forbindelse fastsætte regler, der fraviger §
    36, stk. 2 og 3, regler om, at der også kan anvendes foran-
    staltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for
    skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god
    orden i skolen, samt regler om, at private genstande kan til-
    bageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pæda-
    gogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor
    skolens tilbud ophører. Ministeren for børn, undervisning og
    ligestilling kan endvidere fastsætte regler om skolernes til-
    syn med eleverne i skoletiden.
    1. Efter § 52 indsættes som § 52 a:
    »§ 52 a. For undervisere, der er ansat på anbringelsesste-
    der, og elever på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, gælder
    uanset § 52 bestemmelserne om magtanvendelse og andre
    indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar
    over for anbragte børn og unge.«
    33
    § 4
    I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om so-
    cial service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og un-
    ge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstituti-
    on eller på opholdssted), som ændret ved lov nr. 1633 af 26.
    december 2013, foretages følgende ændring:
    § 3 Forslag til revision af lovens § 123 d fremsættes senest
    i folketingsåret 2015-16.
    1. § 3 ophæves.
    § 5
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
    2.
    Stk. 2. § 1, nr. 1-4, 6-9, 31 og 32, og § 3 træder i kraft den
    1. juli 2016.
    Stk. 3. § 1, nr. 4, finder også anvendelse for godtgørelse af
    kost og logi ved formidlede døgnophold i perioden 1. okto-
    ber 2015 til og med den 30. juni 2016. For perioden fra den
    1. oktober 2015 til 31. december 2015 udgør satserne dog
    for 1. og 2. barn 171 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år, 183
    kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år og 159 kr. pr. døgn
    pr. barn eller ung for 3. barn og derover placeret på samme
    sted, uanset barnets eller den unges alder.
    Stk. 4. § 2 finder også anvendelse for godkendelser med-
    delt forud for lovens ikrafttræden.
    34