Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Tilhører sager:
Aktører:
CJ305
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L163/20151_L163_som_fremsat.pdf
Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge m.v.) § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, og senest ved lov nr. 171 af 27. februar 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »jf. § 67, stk. 2,« til: »jf. § 66, stk. 1, nr. 6,«. 2. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således: »4) sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger og delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgn- institutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, og« 3. § 5, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. Regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2.« 4. I § 55 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold for børn og un- ge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. § 174, stk. 1. For 1. og 2. barn eller ung placeret på samme sted udgør godtgørelsen 174 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år (2016- niveau). For 3. barn eller ung og derover placeret på samme sted udgør godtgørelsen 162 kr. pr. barn eller ung pr. døgn (2016-niveau) uanset barnets eller den unges alder.« 5. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64: »Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner § 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er op- fyldt. Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fasthol- de barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være ri- siko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af: 1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge, 2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller 3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdel- se under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgn- institution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær- mere regler om anvendelse af og forholdene under en an- bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk- kede afdelinger på døgninstitutioner. Anbringelse på sikrede døgninstitutioner § 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på sikrede døgninstitutioner jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt. Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2015-16 Social- og Indenrignsmin., j.nr. 2015-9621 CJ000305 Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes for børn og unge når: 1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, 2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på- krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, 3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution, 4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i lov om rettens pleje, 5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld- byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt, 6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven, eller 7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op- hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven. Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær- mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forhol- dene under en anbringelse på sikrede døgninstitutioner. Anbringelse på særligt sikrede afdelinger § 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er op- fyldt. Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes for børn og unge når: 1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 63 b, stk. 2, 2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende ad- færd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret af- deling eller døgninstitution uforsvarligt, og 3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi- gende adfærd, foreligger en skriftlig, lægefaglig vurde- ring af, at barnet eller den unge udviser aktuelle symp- tomer på en diagnose. Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn el- ler en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgn- institution eller dennes stedfortræder, uafhængig af at der på den sikrede døgninstitution er en særlig sikret afdeling, træf- fe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær- mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forhol- dene under en anbringelse på særligt sikret afdeling.« 6. § 66, stk. 1, nr. 6, affattes således: »6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitu- tioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afde- linger.« 7. I § 66 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kom- muner, jf. § 4, eller af regioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbe- styrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.« 8. I § 66 a, stk. 8, indsættes efter »godtgørelse for«: »samt om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, 2. pkt., til«. 9. § 67 ophæves. 10. I § 71, stk. 7, § 72, stk. 3, § 74, stk. 3, 1. pkt., og § 168, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 123, stk. 2« til: »§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge«. 11. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nye numre: »5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og del- vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, 6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, 7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3,« Nr. 5-11 bliver herefter nr. 8-14. 12. § 72, stk. 1, nr. 12 og 13, affattes således: »12) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om vok- senansvar over for anbragte børn og unge og 13) brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om vok- senansvar over for anbragte børn og unge.« 13. § 72, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 14, ophæves. 14. I § 74, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nye numre: »5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og del- vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, 6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, 7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3,« Nr. 5-12 bliver herefter nr. 8-15. 15. § 74, stk. 1, nr. 13 og 14, affattes således: »13) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om vok- senansvar over for anbragte børn og unge og 14) brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om vok- senansvar over for anbragte børn og unge.« 16. § 74, stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 15, ophæves. 17. I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 51, 58, 62, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, og §§ 123 b og 123 c« til: »lovens §§ 51, 58, 62, 63, § 63 a, stk. 1, § 63 2 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5 og § 75, stk. 3, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge«. 18. I § 75, stk. 1, ændres »§§ 51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1« til: »lovens §§ 51, 58, 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge«. 19. Overskriften til Afsnit VII affattes således: »Afsnit VII Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne«.« 20. Overskriften før § 123 ophæves. 21. Overskrifterne før §§ 123 a, 123 b og 123 c ophæves. 22. §§ 123, 123 a, 123 b, 123 c og 123 d ophæves. 23. I overskriften før § 124 udgår: »voksne«. 24. § 137 e, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 25. I § 137 e, stk. 3, udgår »på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller«. 26. § 137 f, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 27. I § 137 f, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2. punktum, og i § 137 f, stk. 4, udgår »på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og«. 28. I § 137 m, stk. 1, 2. pkt., udgår »anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller«. 29. I § 137 m, stk. 3, 1. pkt., udgår »anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og «, og efter »tilsyn med« udgår »an- bringelsesstedet eller«. 30. § 167, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves. 31. I § 182 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. De beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nær- meste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2017.« Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11. 32. I § 194, stk. 1, og 2 steder i stk. 2, 1. pkt., ændres 3 ste- der »tilbud efter § 67, stk. 1,« til: »døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive an- bragt uden for hjemmet«. § 2 I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 12. februar 2016, foretages følgende ændring: 1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte god- kendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. stk. 1, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen fastsætte vilkår, jf. stk. 5, som betingelse for afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår fastsat efter 2. pkt. Afgørelsen om fravigelse, jf. 1. pkt., bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt, eller den fastsatte periode er udløbet.« Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10. § 3 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 11. december 2015, foretages følgende ændring: 1. Efter § 52 indsættes som § 52 a: »§ 52 a. For undervisere, der er ansat på anbringelsesste- der, og elever på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, gælder uanset § 52 bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.« § 4 I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted), som ændret ved lov nr. 1633 af 26. december 2013, foretages følgende ændring: 1. § 3 ophæves. § 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 1-4, 6-9, 31 og 32, og § 3 træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 3. § 1, nr. 4, finder også anvendelse for godtgørelse af kost og logi ved formidlede døgnophold i perioden 1. okto- ber 2015 til og med den 30. juni 2016. For perioden fra den 1. oktober 2015 til 31. december 2015 udgør satserne dog for 1. og 2. barn 171 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år, 183 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år og 159 kr. pr. døgn pr. barn eller ung for 3. barn og derover placeret på samme sted, uanset barnets eller den unges alder. Stk. 4. § 2 finder også anvendelse for godkendelser med- delt forud for lovens ikrafttræden. 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 2. Lovforslags indhold 2.1. Ændringer som følge lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Ministeriets overvejelser 2.1.3. Lovforslagets indhold 2.2. Ophævelse af § 123 d i lov om social service om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer og af revi- sionsbestemmelse 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Ministeriets overvejelser 2.2.3. Lovforslagets indhold 2.3. Adgang for regionerne til at etablere delvis lukkede afdelinger 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Ministeriets overvejelser 2.3.3. Lovforslagets indhold 2.4. Fastsættelse af regler om kost og logi samt bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste 2.4.1. Gældende ret 2.4.2. Ministeriets overvejelser 2.4.3. Lovforslagets indhold 2.5. Forenkling af bestemmelser om forsyningsansvar 2.5.1. Gældende ret 2.5.2. Ministeriets overvejelser 2.5.3. Lovforslagets indhold 2.6. Ændringer i lov om socialtilsyn 2.6.1. Gældende ret 2.6.2. Ministeriets overvejelser 2.6.3. Lovforslagets indhold 2.7. Ændring af folkeskoleloven 2.7.1. Gældende ret 2.7.2. Ministeriets overvejelser 2.7.3. Lovforslagets indhold 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning og baggrund I juni 2013 nedsatte den daværende regering Udvalget om magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge (Magtanvendelsesudvalget) med det formål at afklare de eti- ske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for børn og unge, der er anbragt uden for hjem- met. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var bl.a., at både Folketingets Ombudsmand og Folketingets § 71- tilsyn har påpeget, at det eksisterende hjemmelsgrundlag for magtan- vendelse på børne- og ungeområdet er uklart. Udvalget fik til opgave at beskrive udfordringerne i relation til brug af magt over for anbragte børn og unge og komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kunne udfor- mes. Formålet hermed var dels at få skabt klarhed over reg- 4 lerne på området, så der kun anvendes magt, når der er lov- hjemmel hertil, dels at sikre, at personalet i døgntilbud og på opholdssteder og plejeforældrene har de nødvendige redska- ber i arbejdet med anbragte børn og unge. Magtanvendelsesudvalget afgav i marts 2015 betænkning nr. 1551/2015 om Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (herefter omtalt som be- tænkningen) til den daværende minister for børn, ligestil- ling, integration og sociale Forhold. I den forbindelse anbe- falede Magtanvendelsesudvalget, at der udarbejdes et nyt re- gelsæt, der tydeliggør reglerne på magtanvendelsesområdet, herunder børns og unges rettigheder i relation til magtanven- delse m.v., og at der samtidig sker en vis udvidelse af ad- gangen til magtanvendelse. Med afsæt i Magtanvendelsesudvalgets arbejde, har Rege- ringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alli- ance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 5. november 2015 ind- gået en aftale om rammerne for voksenansvar over for an- bragte børn og unge. Aftalen følger op på aftalen om ud- møntningen af satspuljen for 2016 for social- og indenrigs- området. Partierne ønsker med aftalen at tydeligøre, hvornår der er adgang til at anvende magt over for et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet. Aftalen indeholder desuden visse udvidelser af adgangen til at anvende magt over for anbragte børn og unge. Aftalen udmøntes i forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører afgørelseskompetence i forhold til an- bringelse på sikrede afdelinger og institutioner, samt konse- kvensændringer i lov om social service og i lov om folke- skolen som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Herunder indeholder lovforslaget forslag om, at servicelo- vens § 123 d om anvendelse af personlige alarm- eller pejle- systemer over for børn og unge med betydelig og varigt ned- sat psykisk funktionsevne, der anbragt i døgninstitution eller opholdssted, revideres således, at bestemmelsen med redak- tionelle ændringer flyttes til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. I forlængelse heraf foreslås revisi- onsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 153 af 26. februar 2011, som ændret ved lov nr. 1633 af 26. december 2013 om ændring af lov om ændring af lov om social service, ophævet. Lovforslaget indeholder endvidere forslag om adgang for re- gionerne til at etablere og drive delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede afdelinger, særligt sikrede afdelinger og sikrede institutioner samt enkelte mindre ændringer og rettelser af fejl i servicelovens bestemmelser vedrørende ud- satte børn og unge. Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at socialtilsynet får adgang til efter meddelelsen af en godkendelse at træffe afgørelse om, at godkendelsen kan fraviges på nærmere be- stemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt perio- de. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Ændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge 2.1.1. Gældende ret Servicelovens §§ 123-123 c, samt bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet (herefter magtanvendelsesbe- kendtgørelsen), indeholder en række særskilte hjemler til magtanvendelse og til at foretage andre indgreb i selvbe- stemmelsesretten over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Formålet med reglerne om magtanvendelse er dels at beskytte anbragte børn og unge mod unødig magtan- vendelse og dels at fastsætte rammer for, i hvilke situationer personalet på opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service har adgang til at anvende magt, hvor det er nødvendigt, og hvor det ellers vil være strafbart. I servicelovens § 123 b er det fastsat, at børn- og ungeudval- get kan træffe afgørelse om anbringelse på en delvis lukket institution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstituti- on. Børn og unge-udvalget er et kommunalt udvalg, der er nedsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 18 i retssikkerhedslo- ven. Udvalget består af to medlemmer, der vælges af kom- munalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer fra retskredsen samt to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Statsforvaltningen. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på en delvis lukkede afdelinger eller delvis lukkede døgnin- stitutioner, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller når det er afgørende at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk, så barnet eller den unge fastholdes i et positivt pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb, som ikke kan rummes i et åbent tilbud. Ved en delvis lukket døgninstitution forstås en døgninstituti- on for børn og unge i alderen 12-17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse både i form af aflåsning af yderdøre og vinduer og i form af fysisk tilbageholdelse af barnet eller den unge. Ved en delvis lukket afdeling på en døgninstituti- on forstås en afdeling på en døgninstitution for børn og unge i alderen 12-17 år, hvor der ligeledes i perioder kan ske til- bageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk tilbageholdelse af barnet eller den unge. I servicelovens § 123 og magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30 er der fastsat regler om anvendelsen af sikrede afdelin- ger. Ved en sikret afdeling forstås en døgninstitution, der omfatter mindst én sikret afdeling, jf. magtanvendelsesbe- kendtgørelsens § 19, stk. 1. På sikrede afdelinger er det til- ladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. 5 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringelse på en sikret afdeling for unge, hvis et af følgende vilkår er opfyldt: 1) Det er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre og faren herfor ikke forsvar- ligt kan afværges ved andre, lempeligere forhold. 2) Det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på- krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling. 3) Det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling. Unge kan desuden placeres på sikret afdeling som led i vare- tægtssurrogat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 4-6, lige- som børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Dan- mark kan anbringes på sikrede afdelinger af politiet, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 7, og §§ 35-37. I magtanvendelsesbekendtgørelsens §§ 40-41 er det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringel- se på en særligt sikret afdeling, når der foreligger grundlag for anbringelse på en sikret afdeling. Det er samtidig en be- tingelse, at anbringelse i en sikret afdeling ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold el- ler fortsat ophold i en sikret afdeling uforsvarlig, og der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge udviser aktu- elle symptomer på en diagnose. Servicelovens § 123 indeholder desuden regler om børn og unge-udvalgets adgang til uden retskendelse at træffe afgø- relse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere an- givne personer uden for institutionen, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Der er videre fastsat regler om anvendelse af magt over for barnet eller den unge, om registrering og indberetning af magtanvendelse, samt bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Servicelovens § 123 a indeholder nærmere bestemmelser om undersøgelse af børns og unges person og opholdsrum uden retskendelse. På sikrede afdelinger kan børn og unges opholdsrum uden retskendelse undersøges, hvis undersøgel- sen er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser over- holdes eller sikkerhedshensyn iagttages, ved anbringelse, før og efter besøg og før og efter fravær fra den sikrede afde- ling. Der er desuden fastsat nærmere bestemmelser for un- dersøgelse uden retskendelse af barnets eller den unges op- holdsrum og person på døgninstitutioner, og om tilbagehol- delse af effekter, der findes i barnets eller den unges besid- delse, hvis det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikker- hedsmæssige hensyn. I servicelovens § 123 c er der endvi- dere fastsat regler om tilbageholdelse på døgninstitutioner og opholdssteder i op til 14 dage umiddelbart efter en an- bringelse. Magtanvendelsesbekendtgørelsen indeholder des- uden en række bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og herunder om varighe- den af ophold på sikrede afdelinger, om ophold uden for den sikrede afdeling, isolation, registrering af magtanvendelse mv. I servicelovens kapitel 24 a er der bl.a. fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe afgørel- se om at indskrænke anbragte unges brug og adgang til in- ternet og telefon, hvis den pågældende er anbragt på et an- bringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Helt konkret kan der træffes afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt af ordens- el- ler sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge el- ler forhindre kriminalitet. Kommunalbestyrelsen kan også uden retskendelse træffe afgørelse om, at den anbragtes ad- gang til at benytte telefon og internet afbrydes eller forhin- dres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs- sige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi- nalitet. Reglerne i kapitel 24 a regulerer også andre ind- grebsmuligheder, der alene omfatter voksne personer med nedsat psykisk funktionsevne. 2.1.2. Ministeriets overvejelser Anvendelse af en sikret døgninstitution eller en særligt sik- ret afdeling til anbringelse af et barn eller en ung er en me- get indgribende foranstaltning, da barnet eller den unge bli- ver anbragt på en institution, hvor det er tilladt, at døre og vinduer er konstant aflåst. Barnet eller den unge er således reelt frihedsberøvet og har ikke mulighed for at forlade in- stitutionen. Med anbringelse på en sikret døgninstitution er der dermed foretaget et væsentligt indgreb i barnets eller den unges frihed. Behandling i børn og unge-udvalget af en sag om anbringel- se på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling vil kunne medvirke til sikre barnets eller den unges retssik- kerhed, da udvalget blandt andet består af en byretsdommer samt to børnesagkyndige. For at styrke retssikkerheden i forbindelse med anbringelse på en sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling, indgår det derfor i aftalen om voksenansvar over for anbrag- te børn og unge, at kompetencen til at træffe afgørelse om anvendelse af sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger i forhold til børn og unge, der er anbragt af socia- le årsager, flyttes fra kommunalbestyrelsen til børn og unge- udvalget. Herved sikres samtidig overensstemmelse med af- gørelseskompetencen i forhold til anvendelse af en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, som efter de gældende regler er placeret i børn og unge-udvalget. 6 2.1.3. Lovforslagets indhold Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om anbringelse på sikrede døgninstitutioner og særligt sikre- de afdelinger af sociale årsager flyttes fra kommunalbesty- relsen til børn og unge-udvalget. Samtidig foreslås bestem- melserne om anbringelse på delvis lukkede afdelinger eller delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner eller særligt sikrede afdelinger samlet i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Det foreslås videre, at de øvrige bestemmelser om magtan- vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge flyttes til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Desuden foreslås en række konsekvensændringer i service- loven som følge af forslaget om lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Ændringerne er primært af re- daktionel karakter med henblik på at tilpasse reglerne til for- slaget om lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Endelig foreslås det at videreføre de nuværende bestemmel- ser i servicelovens kapitel 24 a om indgreb i adgang til inter- net og telefon over for personer, der er anbragt på et anbrin- gelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i hen- hold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller ken- delse, i forslaget om en ny lov om voksenansvar. Reglerne i kapitel 24 a regulerer også andre indgrebsmuligheder, der alene omfatter voksne personer med nedsat psykisk funkti- onsevne, og denne adgang forbliver uændret i serviceloven. 2.2. Ophævelse af § 123 d i lov om social service om anven- delse af personlige alarm- eller pejlesystemer og af revisi- onsbestemmelse 2.2.1. Gældende ret Servicelovens § 123 d om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstituti- on eller på opholdssted trådte i kraft den 1. marts 2011, jf. lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om social service (Alarm- eller pejlesystemer over for unge med ned- sat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted). Loven indeholdt i § 3 en bestemmelse om, at forslag til revision af bestemmelsen skulle fremsættes senest i folketingsåret 2013-14. Formålet med revisionsbestemmel- sen var, jf. betænkning afgivet af Folketingets Socialudvalg den 3. februar 2011 over lovforslaget L 99, at der blev fulgt grundigt op på kommunernes anvendelse af muligheden for at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer. Der blev herved lagt vægt på, at lovforslaget omfattede en meget lille målgruppe, men at der var tale om en meget indgribende foranstaltning i forhold til den enkelte. Der er fastsat nærmere regler om § 123 d i bekendtgørelse nr. 511 af 26. maj 2011 om alarm-eller pejle-systemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted. 2.2.2. Ministeriets overvejelser I foråret 2013 gennemførte Socialstyrelsen en undersøgelse af kommunernes brug af servicelovens § 123 d om anven- delse af personlige alarm- og pejlesystemer. Der blev ud- sendt spørgeskema til samtlige kommuner, og 71 kommuner besvarede spørgeskemaet. Ud af disse havde kun én kom- mune truffet afgørelse om tilladelse til at anvende alarm ef- ter servicelovens § 123 d, og en anden kommune havde modtaget en ansøgning, som ikke var færdigbehandlet. Med § 1 i lov nr. 1633 af 26. december 2013 om ændring af lov om ændring af lov om social service (Ændring af revisions- bestemmelse), blev revisionen af servicelovens § 123 d der- for udskudt til folketingsåret 2015-16. Baggrunden herfor var dels at gennemføre revisionen på et længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag, dels at afvente afrapporterin- gen fra Magtanvendelsesudvalget. Det fremgår af betænkningen fra Magtanvendelsesudvalget, at der ikke i udvalget forelå erfaringer med anvendelsen af servicelovens § 123 d om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer af relevans for revisionen af bestemmel- sen, men at udvalget var enigt i, at en revision af bestem- melsen burde ske på baggrund af et længerevarende og mere oplyst erfaringsgrundlag. Udvalget noterede sig i den forbin- delse, at der til brug for revisionen af bestemmelsen i folke- tingsåret 2015-16 ville blive gennemført en ny undersøgelse af kommunernes anvendelse af reglen. I foråret 2015 har Socialstyrelsen gennemført endnu en un- dersøgelse af kommunernes anvendelse af bestemmelsen, hvor der blev udsendt spørgeskema til samtlige kommuner. 85 kommuner besvarede spørgeskemaet, og resultaterne fra disse kommuner viser, at der er givet i alt seks tilladelser, herunder en tilladelse ved genansøgning til at anvende ser- vicelovens § 123 d. Det konkluderes i undersøgelsen, at bru- gen af alarm- eller pejlesystemer i to kommuner har fore- bygget, at barnet har haft mulighed for at forlade institutio- nen på egen hånd med risiko for at fare vild og komme al- vorligt til skade f.eks. i trafikken. Den seneste undersøgelse viser en lille stigning i brugen af reglen, siden undersøgelsen fra 2013. Der er dog ikke er belæg for på baggrund af under- søgelsen at konkludere, om kommunerne har anvendt reglen i tilfælde, hvor det ikke har været nødvendigt. Det vurderes samlet set, at der er behov for at opretholde ad- gangen til at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer i forhold til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Den seneste undersøgelse konkluderes det, at kommunernes vurdering af kendskabet til § 123 d blandt døgninstitutioner, opholdssteder og forældre overvejende er lavt. Den problemstilling vil regeringen imødegå i forbindel- se med arbejdet med at udarbejde en ny vejledning på områ- det. 2.2.3. Lovforslagets indhold Med lovforslaget foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæ- ves. Det foreslås endvidere, at servicelovens § 123 d ophæ- 7 ves og overføres med enkelte redaktionelle ændringer til lov om voksenansvar, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om voksenansvar over for anbragte børn og unge. 2.3. Adgang for regionerne til at etablere delvis lukkede af- delinger på sikrede døgninstitutioner 2.3.1 Gældende ret Ved en sikret døgninstitution forstås en døgninstitution, der omfatter mindst én sikret afdeling, jf. magtanvendelsesbe- kendtgørelsens § 19, stk. 1. På en sikret afdeling er det til- ladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst, og der er videre adgang til magtanvendelse. Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anbringelse af børn og unge på sikrede afdelin- ger som følge af sociale årsager, når det er absolut påkrævet. De nærmere betingelser fremgår af magtanvendelsesbe- kendtgørelsens § 30. Børn og unge kan desuden anbringes på sikrede døgninstitutioner via retssystemet som led i vare- tægtssurrogat, afsoning af dom eller som led i en ungdoms- sanktion. Endelig kan børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark anbringes på sikrede afdelinger, jf. magt- anvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 7, jf. udlæn- dingelovens §§ 35-37. Ved en delvis lukket døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, forstås en døgninstitution for børn og unge i alderen 12-17 år, hvor der i perioder kan ske tilbageholdelse både i form af aflåsning af yderdøre og vinduer og i form af fysisk tilbage- holdelse af barnet eller den unge. Ved en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, forstås en afdeling på en døgninstitution for børn og unge i alderen 12-17 år, hvor der ligeledes i perio- der kan ske tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer samt fysisk tilbageholdelse af barnet eller den unge. Reglerne om delvis lukkede døgninstitutioner og del- vis lukkede afdelinger på døgninstitutioner fremgår af ser- vicelovens § 123 b. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1. Sikrede afdelinger kan etableres og drives af en kommune, jf. servicelovens § 4, eller af en region efter aftale med kom- munalbestyrelsen i regionen, jf. servicelovens § 5, stk. 1, nr. 4. Adgangen for kommunerne til at etablere delvis lukkede døgninstitutioner blev indført med lov nr. 551 af 26. maj 2010, som trådte i kraft den 1. juli 2010. Med lov nr. 495 af 21. maj 2013, der trådte i kraft den 1. juli 2013, fik kommu- nerne desuden adgang til at etablere delvis lukkede afdelin- ger i tilknytning til åbne døgninstitutioner målrettet adfærds- vanskelige børn og unge. De delvis lukkede døgninstitutioner er målrettet børn og un- ge med en negativ og udadreagerende adfærd, misbrugspro- blemer eller kriminel adfærd med behov for længerevarende behandlingsforløb. Indsatsen på delvis lukkede døgninstitu- tioner eller delvis lukkede afdelinger kan tilrettelægges min- dre indgribende, end det er tilfældet på en sikret afdeling, idet tilbageholdelse og fastholdelse kan begrænses til de pe- rioder, hvor barnet eller den unge har behov for en insister- ende og konsekvent indsats for at kunne fastholdes i den so- cialpædagogiske behandling. De delvis lukkede afdelinger eller delvis lukkede døgninsti- tutioner kan anvendes, når det er afgørende for den social- pædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vind- uer i perioder, eller det er afgørende at kunne fastholde bar- net eller den unge fysisk, så barnet eller den unge fastholdes i et positivt pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb, som ikke kan rummes i et åbent tilbud. 2.3.2. Ministeriets overvejelser Der findes i dag 8 sikrede institutioner, hvoraf nogle består af flere afdelinger. 7 af de sikrede institutioner drives af re- gionerne efter aftale med kommunerne i regionen. Den 8. institution drives af Københavns Kommune. Ifølge Ankesty- relsens anbringelsesstatistik for 2014 var der ved udgangen af 2014 74 børn og unge anbragt på sikrede afdelinger og in- stitutioner. Regionerne kan ikke efter de gældende regler etablere og drive delvis lukkede institutioner eller delvis lukkede afde- linger, og det betyder, at det kun i forhold til en enkelt af de sikrede døgninstitutioner er muligt at etablere en delvis luk- ket afdeling i tilknytning hertil, nemlig den, der drives af Københavns Kommune. Regionerne har derfor ikke mulig- hed for at etablere og drive et fleksibelt tilbud, hvor der vil være mulighed for en glidende overgang i anbringelsesforlø- bet mellem en sikret afdeling og en delvis lukket afdeling på den samme institution. Et fleksibelt tilbud, der giver mulighed for en glidende over- gang har den fordel, at et anbragt barn eller en ung kan for- blive i det samme miljø og derved fastholde tilknytningen til de voksne på anbringelsesstedet, selvom der i en periode f.eks. er behov for at kunne aflåse yderdøre og vinduer som led i indsatsen over for barnet eller den unge. Regionerne har bl.a. i forbindelse med Magtanvendelsesud- valgets arbejde ytret ønske om at kunne etablere delvis luk- kede afdelinger i tilknytning til de sikrede institutioner og afdelinger med henblik på at kunne overføre unge mellem en sikret institution og en delvis lukket afdeling f.eks. i pe- rioder, hvor der vurderes at være behov for at kunne gen- nemføre indsatsen i mere frie rammer. En sådan adgang vil dermed kunne medvirke til at sikre et mere kontinuerligt an- bringelsesforløb. Ved at ændre reglerne så der skabes mulighed for at etablere delvis lukkede afdelinger på sikrede døgninstitutioner, for- ventes det endvidere, at kommunerne i højere grad vil an- vende muligheden for at oprette delvis lukkede afdelinger. Både på almindelige åbne døgninstitutioner men nu også i relation til de sikrede døgninstitutioner. 2.3.3. Lovforslagets indhold 8 Det foreslås, at også regionerne får adgang til at etablere delvis lukkede afdelinger, når disse etableres i tilknytning til sikrede institutioner. Det er en forudsætning, at tilbuddet etableres efter aftale med kommunalbestyrelserne i regio- nen. Dermed har regionerne alene adgang til at etablere del- vis lukkede afdelinger, når kommunerne i regionen vurde- rer, at der samlet set er behov for et sådant tilbud, og på den baggrund anmoder regionsrådet om at etablere og drive til- buddet. Muligheden for at etablere delvis lukkede afdelinger, der kan give en mere glidende overgang mellem en sikret insti- tution og en delvis lukket afdeling, vil primært være relevant for de børn og unge, der er anbragt på en sikret institution af sociale årsager. Det er således tale om en meget begrænset målgruppe, da hovedparten af børn og unge på de sikrede institutioner er anbragt i varetægtssurrogat. Med adgangen til at etablere delvis lukkede afdelinger i tilknytning til si- krede institutioner sker der ingen ændringer i målgruppen og betingelserne for anvendelse og godkendelse af delvis luk- kede afdelinger. Det foreslås derfor endvidere, at den delvis lukkede afdeling på den sikrede døgninstitution skal godkendes særskilt, så det sikres, at kommunen i godkendelsen forholder sig til bå- de personalets forudsætninger for at anvende de øgede mu- ligheder for at bruge magt, og til hvorvidt institutionens fy- siske rammer understøtter dette. Ved at godkende en delvis lukket afdeling på en sikret døgninstitution til at fastholde børn og unge vil godkendelsen kunne sammenkobles med de forudsætninger, der ligger i lovenom, at tilbageholdelse og fastholdelse skal kobles med en mere intensiv og syste- matisk socialpædagogisk behandling. Det medfører, at den mere intensive og systematiske socialpædagogiske behand- ling løbende bør understøttes af efteruddannelse af persona- let på institutionen. 2.4. Fastsættelse af regler om kost og logi samt bemyndigel- se til at fastsætte regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste 2.4.1. Gældende ret I servicelovens § 66 a, stk. 2, er det blandt andet fastsat, at netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold i familien, og at netværksplejefamilien efter en konkret vurdering kan få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjene- ste. I bestemmelsen er fastsat, at social- og indenrigsministe- ren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler på en række områder, der vedrører anbringelser af børn og unge. Den gældende bemyndigelsesbestemmelse blev ændret og flyttet fra § 66 a, stk. 7, til stk. 8 med lov nr. 529 af 29. april 2015. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendt- gørelse om plejefamilier, bekendtgørelse nr. 1554 af 18. de- cember 2013 (plejefamiliebekendtgørelsen). Med lov nr. 1526 af 27. december 2014 blev der i bestem- melsen indført en udtrykkelig hjemmel til, at social- og in- denrigsministeren kan fastsætte satser for godtgørelse af kost og logi i forbindelse med et barn eller en ungs ophold uden for hjemmet, samt fastsætte nærmere regler om bereg- ning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste for netværks- plejefamilier. På baggrund heraf er der udstedt en bekendt- gørelse om satser ved formidlet døgnophold, senest med be- kendtgørelse nr. 1573 af 27. december 2014 (satsbekendtgø- relsen). Denne ændring blev ikke videreført med lov nr. 529 af 29. april 2015, der trådte i kraft den 1. oktober 2015. Det frem- går således ved en fejl ikke længere af bemyndigelsesbe- stemmelsen i servicelovens § 66 a, stk. 8, at social- og in- denrigsministeren kan fastsætte satser for godtgørelse af ud- gifter til kost og logi ved formidlet døgnophold for børn og unge, eller fastsætte nærmere regler for beregning og regule- ring af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. 2.4.2. Ministeriets overvejelser I serviceloven var der, indtil ændringerne med lov nr. 529 af 29. april 2015 trådte i kraft, fastsat en udtrykkelig hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kunne udstede en be- kendtgørelse om satser for kost og logi ved formidlet døgn- ophold efter serviceloven. På baggrund heraf er der tidligere årligt udstedt en bekendtgørelse om satser for det kommen- de år. Med ophævelsen af bemyndigelsen til at fastsætte sat- ser for kommunalbestyrelsens godtgørelse for kost og logi, er der ikke længere hjemmel til at fastsætte disse satser. Samtidig kan der med den gældende formulering af § 66 a, stk. 8, om godtgørelse for netværksplejefamilier opstå tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig hjemmel til fastsættelsen af reglerne om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjene- ste, der fremgår af den gældende plejefamiliebekendtgørel- se. 2.4.3. Lovforslagets indhold Det foreslås, at der i servicelovens § 55 indsættes en be- stemmelse om satser for kommunalbestyrelsens godtgørelse af omkostninger til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold efter serviceloven, når omkostningen i forbin- delse med opholdet ikke er dækket af takstfinansiering, jf. servicelovens § 174, stk. 1. Det foreslås samtidig, at der ind- sættes en adgang til at regulere satserne en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Det foreslås endvidere, at der genetableres en udtrykkelig bemyndigelse til, at social- og indenrigsministeren kan fast- sætte nærmere regler for beregning og regulering af tabt ar- bejdsfortjeneste, således at retstilstanden på dette område fø- res tilbage til det, der var gældende før 1. oktober 2015. 2.5. Forenkling af bestemmelser om forsyningsansvar 2.5.1. Gældende ret Servicelovens § 4 fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven (forsyningsansvaret), og at kommunalbestyrelsen kan opfyl- 9 de dette forsyningsansvar ved brug af egne tilbud, ved sam- arbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Videre er det i servicelovens § 5 fastsat, at regionen kan etablere og drive de i bestemmelsen oplistede tilbud efter af- tale med kommunerne i regionen. I servicelovens § 67 er det fastsat, at kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser på døgninstituti- oner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis luk- kede afdelinger på døgninstitutioner og sikrede døgninstitu- tioner for børn og unge. Det fremgår desuden, at kommunal- bestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive an- bragt uden for hjemmet. Endelig fremgår det det af § 67, stk. 4, at døgninstitutioner kan etableres og drives af kommuner, af regioner og som selvejende institutioner, der indgår aftale med en kommune eller region herom. Bestemmelsen blev videreført med enkelte rettelser i forbindelse med kommu- nalreformen, idet de tidligere amtskommunale opgaver overgik til kommunerne. Samtidig hermed blev bestemmel- sen uddybet med en oplistning af døgninstitutionstyper. 2.5.2. Ministeriets overvejelser I forbindelse med kommunalreformen blev det samlede for- synings- og finansieringsansvar på det sociale område sam- let hos kommunerne, og § 67 i serviceloven blev ændret i overensstemmelse hermed. Kommunalbestyrelsens pligt til at sikre, at der findes de nødvendige sociale tilbud fremgår af servicelovens § 4, og regionernes adgang til at etablere og drive en række nærmere bestemte tilbud efter aftale med kommunerne i regionen er fastsat i servicelovens § 5. Den gældende § 67 vurderes derfor ikke at have selvstændig be- tydning. Dog vurderes det nødvendigt at fastholde bestem- melsens stk. 4 om adgangen til at oprette og drive døgninsti- tutioner. 2.5.3. Lovforslagets indhold Det foreslås i lovforslaget at ophæve servicelovens § 67, og at der samtidig indsættes en beskrivelse af døgninstitutioner i servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6. Videre foreslås, at den gældende § 67, stk. 4, i serviceloven om oprettelse og drift af døgninstitutioner, videreføres som et nyt stykke i § 66. 2.6. Ændringer i lov om socialtilsyn 2.6.1. Gældende ret Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, træffer socialtilsynet ef- ter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet af tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1. Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 5, kan socialtilsynet i forbindelse med en sådan godkendelse fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingel- se for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår. Socialtilsynsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmel- se om, at socialtilsynet efterfølgende kan dispensere fra en meddelt godkendelse eller tillade et tilbud at fravige god- kendelsen. Socialtilsynsloven indeholder imidlertid i § 5, stk. 9, en bemyndigelse for social- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggel- se og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med god- kendelsen. Endvidere fastsætter social- og indenrigsministe- ren efter socialtilsynslovens § 7, stk. 4, nærmere regler om, hvilke forhold der skal inddrages i det driftsorienterede til- syn. Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 551 af 28. april 2015 om socialtilsyn blev det på denne baggrund fastsat, at social- tilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn efter anmodning fra tilbuddet kunne fastsætte som vilkår for den fortsatte godkendelse, at godkendelsen kunne fraviges inden for nærmere fastsatte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Ankestyrelsen har imidlertid ved principafgørelse nr. 74-15 truffet afgørelse om, at § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen om so- cialtilsyn ikke har hjemmel i socialtilsynsloven. Bestemmel- sen i bekendtgørelsen er således uden gyldighed. 2.6.2. Ministeriets overvejelser Det kan fortsat forekomme, at et tilbud eller en plejefamilie, som er godkendt til en bestemt målgruppe eller et bestemt antal børn, ønsker at fravige enkelte dele af den opnåede godkendelse. Hvis ikke der er mulighed for at give tilladelse til at fravige godkendelsen, skal socialtilsynet i stedet foreta- ge en ny godkendelse, hvortil der evt. kan knyttes vilkår, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 5. Den nuværende retstilstand er derfor ikke hensigtsmæssig, da den ikke sikrer socialtilsyn, tilbud og myndighedskom- muner den fleksibilitet, der lå i § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn, og som kan være nødvendig i forbindelse med konkrete anbringelser og visitationer. 2.6.3. Lovforslagets indhold Der foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse i socialtil- synsloven om, at socialtilsynet efter meddelelsen af en god- kendelse efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien kan træffe afgørelse om, at den meddelte godkendelse kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i den forbindel- se også træffe afgørelse om, at oprindelige vilkår for god- kendelsen kan fraviges. Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen om fravigel- se fastsætte nye vilkår som betingelse for afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Der kan fastsættes en frist for, hvornår disse vilkår skal være opfyldt for, at fravigelsen kan træde i kraft. Når betingelserne for fravigelsen ikke længere er opfyldt, el- ler den fastsatte periode er udløbet, bortfalder afgørelsen om fravigelse, uden at der skal træffes ny afgørelse om dette. 10 Herefter vil den oprindelige godkendelse og eventuelle op- rindelige vilkår være gældende. 2.7. Ændring af folkeskoleloven 2.7.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, kan specialundervisning indrettes i interne skole på opholdssteder eller døgninstituti- oner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, herunder på sikrede afdelinger og sikrede døgninstitutioner. En elev kan henvises til specialundervisning og anden spe- cialpædagogisk bistand i en intern skole på opholdssteder el- ler døgninstitutioner, hvis eleven af de sociale myndigheder er anbragt på et opholdssted eller på en døgninstitution, og det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kor- tere eller længere tid i en intern skole på denne eller en an- den institution, fx på grund af elevens adfærdsvanskelighe- der, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om spe- cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsesste- der. Henvisning af en elev til specialundervisning og anden spe- cialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt opholdssted eller døgninstitution er betinget af, at der på for- hånd mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i belig- genhedskommunen er indgået overenskomst om undervis- ningens omfang, indhold og tilrettelæggelse. Det samme gælder kommunale opholdssteder eller døgninstitutioner, der er beliggende i en anden kommune, jf. § 14, stk. 1, i be- kendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014. Undervisningen i interne skoler skal tilrettelægges efter fol- keskolelovens regler om specialundervisning og anden spe- cialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det folkeskolelo- vens regler om magtanvendelse, der finder anvendelse på de interne skoler. De gældende regler om magtanvendelse i folkeskolen frem- går af § 10 i bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen. Det fremgår heraf, at en elev, over for hvem der anvendes magt for at afværge, at eleven udøver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, af det undervisende personale omgåen- de kan udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Det fremgår desuden, at underviseren ved udelukkelse af en elev fra klassen omgående skal underrette skolens ledelse, hvor- efter ledelsen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. Det fremgår endvidere, at det i øvrigt er lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven, der gælder. Endelig fremgår det, at legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling ikke er tilladt, og at der i fornø- dent omfang kan anvendes magt for at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller be- skadiger ting. Anvendelse af magt over for elever på interne skoler skal indberettes til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommu- nen, som fører tilsyn med undervisningen på interne skoler, jf. § 14, stk. 1, nr. 6, og § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2014 om specialundervisning og anden special- pædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagtilbud og an- bringelsessteder. Servicelovens regler om magtanvendelse finder ikke anven- delse på den interne skole på anbringelsesstedet, hvilket be- tyder, at personalet på anbringelsesstedet vil skulle navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til anvendelse af magt afhængig af, om børnene eller de unge befinder sig i en un- dervisningssituation på den interne skole eller på den øvrige del af anbringelsesstedet. 2.7.2. Ministeriets overvejelser Undervisningen på de interne skoler tilrettelægges efter fol- keskolelovens regler om specialundervisning og anden spe- cialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det efter gæl- dende ret folkeskolelovens regler, der finder anvendelse på de interne skoler også i forhold til magtanvendelse. I alle an- dre forhold end undervisningen på den interne skole vil det være reglerne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, der gælder i forhold til magtanvendelse. Det er uhensigtsmæssigt, at personalet på institutioner skal navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til indsatsen over for det enkelte anbragte barn eller den unge. Det skaber således usikkerhed både for personalet, men også for de an- bragte børn og unge om, hvilke beføjelser personalet har til at håndtere potentielle konflikter henholdsvis i den interne skole og på den øvrige del af institutionen. Der er derfor behov for at sikre, at personalet kun skal agere efter ét regelsæt, uanset om magtanvendelse sker i forbin- delse med undervisningen eller uden for undervisningstiden på anbringelsesstedet - både af hensyn til det barn eller den unge der gribes ind over for, men også af hensyn til de øvri- ge børn og unges læring og trivsel. Derfor er der behov for at konsekvensrette i folkeskolelo- ven, således at lærere m.fl., der er ansat på interne skoler på anbringelsessteder omfattes af voksenansvarsloven. 2.7.3. Lovforslagets indhold Med henblik på at ansatte på anbringelsessteder, der også underviser i anbringelsesstedets interne skole, skal følge det samme regler over for de anbragte børn og unge, uanset om de befinder sig i undervisningssituationen eller ej, foreslås en ændring af folkeskoleloven, så det udtrykkeligt fremgår, at ansatte altid skal følge reglerne i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Undervisere og elever på anbringelsessteder vil hermed væ- re omfattet af § 6 om fysisk guidning, § 8 om afværgehjælp i form af kortvarig fastholdelse eller ved at føre barnet eller 11 den unge væk fra situationen samt § 9 om fysisk magtanven- delse i form af fastholdelse eller ved at føre barnet eller den unge til et andet opholdsrum, jf. lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, når betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser i lov om voksenansvar over for an- bragte børn og unge er opfyldt. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of- fentlige Der er i forbindelse med aftale om satspuljen for 2016 afsat en ramme på 13 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til lovæn- dringer som følge af reglerne om voksenansvar. Af den sam- lede ramme vedrører 1,7 mio. kr. statslige merudgifter til Statsforvaltningen, Domstolsstyrelsen, Ankestyrelsen samt til advokatbistand som følge af ændringen af beslutnings- kompetencen vedrørende sikrede døgninstitutioner og sær- ligt sikrede afdelinger. Af den samlede ramme vedrører 0,9 mio. kr. årligt de kommunale merudgifter til behandling af sager i børn og unge-udvalget. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne. Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske eller admi- nistrative konsekvenser for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon- sekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor- gerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer mv. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. januar 2016 til den 12. februar 2016 været sendt i høring hos føl- gende myndigheder og organisationer m.v.: 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Fa- milier, Børnehjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danmarks lærerforening, Den Danske Dommerforening, Dansk Er- hverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Social- rådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Cen- trale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, DUKH, Fabu, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i Dan- mark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Forældre- LANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (So- cialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kommune (So- cialtilsyn Syd), HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig fagbevægelse, Køben- havns Universitet, Landsforeningen BOPAM, Landsforenin- gens af kvindekrisecentre – LOKK, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Livsværk, LOS – de private sociale tilbud, Medlemmerne i Udvalget om magtanvendelse på an- bringelsessteder for børn og unge, Plejefamiliernes Lands- forening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, Ungdommens Røde Kors, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget medfører merudgifter for staten på 1,7 mio. kr. årligt fra 2017, samt 0,9 mio. kr. årligt for kommunerne. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regio- ner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen 12 Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter § 5, stk. 1, i serviceloven skal regionsrådet efter aftale med kommunerne i regionen etablere de i § 5, stk. 1, nr. 1-5, oplistede tilbud. Regionerne skal herunder også etablere døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Som konsekvens af lovforslagets forslag i § 1, nr. 9, om at ophæve servicelovens § 67 foreslås det, at henvisningen til servicelovens § 67, stk. 2, i § 5, stk. 1, nr. 3, udgår. Der hen- vises til punkt 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Til nr. 2 Efter servicelovens § 5, stk. 1, i serviceloven skal regionsrå- det efter aftale med kommunerne i regionen etablere de opli- stede tilbud. Regionerne kan herunder efter § 5, stk. 1, nr. 4, etablere og drive sikrede døgninstitutioner. Efter de gældende regler kan kommunerne etablere og drive delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner og delvis luk- kede døgninstitutioner. Dette ændres ikke med lovforslaget. Med lovforslaget foreslås, at servicelovens § 5, stk. 1, nr. 4, nyaffattes, så der indføjes en adgang for regionerne til at etablere delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninstitutioner, i det omfang kommunerne i regionen i forbindelse med indgåelsen af den årlige rammeaftale, jf. servicelovens § 6, vurderer, at der samlet set er behov herfor og herefter anmoder regionen om at etablere og drive et så- dant tilbud. Såfremt tilknytningen mellem den delvist lukke- de afdeling og den sikrede døgninstitution alene er organisa- torisk, skal denne have en karakter, der understøtter hensig- ten med at sikre et mere kontinuerligt anbringelsesforløb for barnet eller den unge, fx i forhold af nogen grad af sammen- hængende pædagogiske tilgange eller personalemæssige res- sourcer. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der kan skabes samme fleksibilitet mellem sikrede institutioner og delvis lukkede afdelinger, som der er tiltænkt på de delvist lukkede afdelinger, der drives i tilknytning til åbne instituti- oner, hvor der således er mulighed for en glidende overgang i anbringelsesforløbet på den samme institution. Der henvi- ses i øvrigt til punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige be- mærkninger. Til nr. 3 Efter servicelovens § 5, stk. 7, kan regionsrådet drive døgn- institutioner for udsatte børn og unge, som på grund af soci- ale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, jf. § 194, stk. 2. Bestemmelsen omfatter adgang for regionerne til at drive tidligere amts- kommunale tilbud, som pr. 1. januar 2007, i forbindelse med kommunalreformen blev overtaget af beliggenhedskommu- nen. Lovforslagets forslag om at nyaffatte servicelovens § 5, stk. 7, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, om at ophæve servicelovens § 67. Samtidig med forslaget om at ophæve § 67 foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en ud- dybende oplistning af døgninstitutionsformer i servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6. Det foreslås derfor, at der fremover henvi- ses hertil. Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Til nr. 4 Servicelovens § 55, stk. 1-3, vedrører forholdene under døgnophold, og herunder den nødvendige støtte i form af omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling i forbindelse familiebehandling, døgnophold for hele eller dele af en familie, aflastning eller anbringelse, ef- terværn i form af opretholdt døgnophold på et anbringelses- sted for unge mellem 18-22 år eller opretholdt døgnophold i en plejefamilie for unge mellem 18 og 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Frem til 1. oktober 2015 var det fastsat i servicelovens § 66 a, stk. 7, at social- og indenrigsministeren var bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om satser for godtgørelse af kost og logi i forbindelse med et barn eller en ungs ophold uden for hjemmet i formidlet døgnophold. Bemyndigelsesbestem- melsen var udmøntet i bekendtgørelse nr. 1573 af 27. de- cember 2014, bekendtgørelse om regulering pr. 1. januar 2015 af satser for kost og logi ved formidlet døgnophold ef- ter lov om social service (satsbekendtgørelsen). Med ændringen af serviceloven, der blev vedtaget som lov nr. 529 af 29. april 2015, blev der foretaget ændringer i be- myndigelsesbestemmelsen, som samtidig blev flyttet til § 66 a, stk. 8. Imidlertid blev enkelte dele af bemyndigelsesbe- stemmelsen i de tidligere gældende regler i servicelovens § 66 a, stk. 7, ved en fejl ikke videreført i den gældende be- stemmelse. Det gælder bl.a. den udtrykkelige hjemmel til at fastsætte satser for kommunalbestyrelsens godtgørelse af kost og logi i forbindelse med et barn eller en ungs ophold uden for hjemmet i formidlet døgnophold. Med lovforslagets § 55, stk. 4, foreslås, at kommunalbesty- relsen skal godtgøre udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold for børn og unge, når opholdet 13 ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. servicelovens § 174, stk. 1. Herved sikres en udtrykkelig hjemmel til kommunal- bestyrelsens udbetaling af disse beløb. Ved formidlet døgn- ophold forstås ophold, hvor kommunalbestyrelsen har truf- fet afgørelse om anbringelse, aflastning mv. Børn og unge, der er i døgnophold i privat familiepleje, er således ikke om- fattet af bestemmelsen. Det fastsættes i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsens godtgørelse af udgifter til kost og logi til 1. og 2. barn under 10 år med ophold på samme sted udgør 174 kr. pr. døgn pr. barn (2016-satser) og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år (2016-satser). Det fastsættes videre, at godtgørel- sen til kost og logi for 3. barn eller ung og herover, der er placeret på samme sted udgør 162 kr. pr. døgn pr. barn eller ung (2016-satser), uanset barnets eller den unges alder. Den reducerede godtgørelse af udgifter til kost og logi for 3. barn eller ung og herover vedrører de tilfælde, hvor samme kom- mune anbringer tre eller flere børn eller unge samme sted. De foreslåede satser i § 55, stk. 4, er beregnet på baggrund af de tidligere gældende satser for godtgørelse for kost og logi, der hidtil årligt er blevet offentliggjort i satsbekendtgø- relsen. I sammenhæng med forslaget om fastsættelse af satser for kommunalbestyrelsens godtgørelse af udgifter til kost og lo- gi i servicelovens § 55, stk. 4, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 31, at de fastsatte satser for kost og logi reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten. Til nr. 5 Efter gældende ret er det kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. ser- vicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 eller § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Dog er det efter servicelovens § 123 b, stk. 3, børn og unge- udvalget, der træffer afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket afdeling eller en delvis lukket in- stitution. Det foreslås med lovforslagets §§ 63 b-63 c, at denne kompetence overføres til børn og unge-udvalget. Det foreslås således, at børn og unge-udvalget fremover skal træffe afgørelse om anvendelse af delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner, sikre- de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når an- bringelsen sker af sociale årsager. Børn og unge-udvalgets stillingtagen sker på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen, og anvendelsen af de enkelte institutionstyper kan alene træffes, når betingelserne for anvendelse af den enkelte institutionstype er opfyldt i det konkrete tilfælde. Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse på en del- vis lukket afdeling eller institution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling kan træffes på samme møde, som børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet skal dog træffes først og efter en selv- stændig indstilling fra kommunen efter reglerne i servicelo- vens §§ 58 og 59. Efter lovforslagets § 63 a, stk. 1, træffer børn og unge-ud- valget afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninsti- tutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Bestemmelsen viderefører den gældende § 123 b i serviceloven og § 7, stk. 2, i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i gældende ret. § 63 a, stk. 2, angiver, at delvis lukkede afdelinger og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene må anvendes, når der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. Det skal endvidere være afgøren- de for den socialpædagogiske behandling, at yderdøre og vinduer kan aflåses i perioder, eller at der er mulighed for at fastholde barnet eller den unge fysisk. Institutionstypen kan således kun anvendes for børn og unge fra 12 år og til og med 17 år og er målrettet børn og unge med negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for et længerevarende be- handlingsforløb. Kriterierne for anvendelse af delvis lukke- de døgninstitutioner er således knyttet til barnet eller den unge og ikke til forhold i hjemmet eller hos forældrene. Formålet med denne institutionstype er at standse udviklin- gen af et uheldigt adfærdsmønster hos et barn eller en ung ved at få barnet eller den unge gennem et længerevarende behandlingsforløb. Det afgørende for anvendelse af denne type institution er således, at det vurderes, at det er påkrævet for at kunne yde den nødvendige socialpædagogiske be- handling, at barnet eller den unge kan fastholdes eller tilba- geholdes eller fastholdes fysisk i de perioder, hvor der er be- hov for det. Det kan f.eks. være, hvis barnet eller den unge har givet udtryk for at ville rømme fra institutionen, eller hvis barnets eller den unges adfærd i øvrigt tilsiger et behov for fastholdelse eller tilbageholdelse, og en socialpædago- gisk indsats og dialog ikke vurderes at være tilstrækkeligt til at overbevise barnet eller den unge om at opgive sit foreha- vende. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af institu- tionstypen, at den anbringende kommune tidligere har for- søgt anbringelse af barnet eller den unge på en åben institu- tion, eller at barnet eller den unge tidligere er rømmet eller har begået kriminalitet. De øgede muligheder for magtanvendelse, der eksisterer på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling, begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har be- hov for en intensiv indsats for at kunne fastholdes i den so- cialpædagogiske behandling. Bestemmelsens stk. 2 angiver desuden, at yderdøre og vind- uer kan aflåses i perioder, og at børn og unge kan fastholdes fysisk på delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afde- 14 linger på døgninstitutioner. I praksis vil muligheden for til- bageholdelse af det enkelte barn eller den enkelte unge i form af periodevis aflåsning af yderdøre og vinduer kunne ske ved, at der på institutionen er en afdeling, hvor det er muligt at aflåse yderdøre og vinduer. Ved fysisk fastholdelse forstås, at der fysisk tages fast i bar- net eller den unge i en kortere periode eller at den pågælden- de mandsopdækkes. Der er således adgang til at anvende mere magt end ved fysisk magtanvendelse efter § 9 i forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Den fysiske magtanvendelse må dog ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk behandling, og den må alene anvendes, når det har afgørende betydning f.eks. for at forhindre barnet eller den unge i at rømme, begå kriminalitet, indtage eufori- serende stoffer eller deltage i banderelaterede aktiviteter. Når barnet eller den unge fastholdes, skal indgrebet være proportionalt med det, der skal opnås med indgrebet. § 63 a, stk. 3, angiver, at kommunalbestyrelsen som hidtil træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilba- geholdelse og fastholdelse, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksen- ansvar over for anbragte børn og unge under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en del- vis lukket afdeling på en døgninstitution. Kommunalbesty- relsens afgørelse sætter rammerne for anvendelse af magt under anbringelsen, herunder om omfanget af tilbageholdel- se i form af aflåsning af yderdøre og vinduer, og/eller i hvil- ke situationer barnet eller den unge kan fastholdes fysisk samt eventuelt øvrige vilkår. Efter §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar vil der f.eks. kunne træffes afgørelse om, at tilbageholdelse kun kan ske, når der er risiko for rømning, barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en røm- ning, og det er afgørende for den socialpædagogiske be- handling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutio- nen. Der vil også kunne træffes afgørelse om, at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, fordi barnet eller den unge tidli- gere har rømmet fra et åbent anbringelsessted og må formo- des at ville rømme igen, fordi barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet, og det må formodes, at barnet eller den unge vil begå kriminalitet på ny ved udgang fra anbrin- gelsesstedet, fordi barnet eller den unge tidligere har indta- get euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelsesstedet, eller fordi barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og det må formodes, at pågældende vil skade sig selv alvor- ligt. Kommunalbestyrelsen kan som led i afgørelsen fastsætte, at tilbageholdelse højst kan udgøre 5 sammenhængende dage og maksimum 30 dage i alt på et år. Ved fastsættelse af ad- gang til tilbageholdelse i flere perioder af højest 5 sammen- hængende dage må perioderne ikke ligge i umiddelbar for- længelse af hinanden. Den enkelte døgninstitution eller afdeling kan på baggrund af kommunalbestyrelsens afgørelse tilbageholde eller fysisk fastholde barnet eller den unge inden for de fastsatte ram- mer. Det er således op til institutionens leder eller dennes stedfortræder at vurdere, hvornår det konkret er nødvendigt at anvende tilbageholdelse og/eller fysisk fastholdelse. Til- bageholdelse kan f.eks. anvendes, når der er begrundet for- modning om, at barnet eller den unge vil rømme. Institutio- nens leder eller dennes stedfortræder kan f.eks. bestemme, at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter på døgnet. Børn og unge, der tilbageholdes ud over 24 timer bør have adgang til at opholde sig i frisk luft mindst 1 time dagligt. Lovforslagets § 63 a, stk. 4, giver som hidtil hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kan fastætte nærmere regler om anvendelse af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin- ger på døgninstitutioner. Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, i hvilke situationer de anbragte børn og unge kan tilbageholdes eller fysisk fastholdes, hvornår der kan gives udgangsforbud samt begrænset adgang til frisk luft, og hvornår der skal foretages indberetning. Efter lovforslagets § 63 b, stk. 1, træffer børn og unge-ud- valget afgørelse om anbringelse på en sikret døgninstitution, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Med henblik på at sikre barnets eller den unges retssikkerhed flyttes kompe- tencen til at træffe afgørelse om anbringelse i sikrede insti- tutioner herved fra kommunalbestyrelsen til børn og unge- udvalget. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2. i lovforsla- gets almindelige bemærkninger. I § 63 b, stk. 2, videreføres med visse sproglige ændringer gældende ret, som følger af § 30, stk. 1, i magtanvendelses- bekendtgørelsen. Af bestemmelsen følger, at børn og unge kan anbringes på sikrede døgninstitutioner som følge af so- ciale årsager eller via retssystemet som led i varetægtssurro- gat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion. Herudover kan børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Dan- mark anbringes på en sikret afdeling eller døgninstitution. For beskrivelse af sikrede døgninstitutioner henvises i øvrigt til punkt 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om an- bringelse af børn og unge på sikrede døgninstitutioner af so- ciale årsager når betingelserne, jf. § 66 b, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt. Efter disse betingelser kan anbringelse på sikrede døgninstitutioner sociale årsager således ske, når det er ab- solut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge ska- der sig selv eller andre, og faren ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, når det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller når det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode er slået fast at det er absolut påkrævet, at iværksætte et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution. 15 Anbringelse af børn og unge på sikrede institutioner kan desuden, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 4-6, ske i stedet for varetægts- fængsling, jf. § 765 i retsplejeloven, som led i afsoning jf. § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., når betingel- serne i forslagets § 63 b, stk. 2, nr. 1, 2 eller 3, samtidig er opfyldt, eller når opholdet er et led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven. Endelig kan børn og unge, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 7, anbringes i sikrede institutioner, når der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf. §§ 36-37 i udlændingeloven. Et barn eller en ung kan anbringes på en sikret institution af sociale årsager, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1-3, når det er absolut påkrævet. Kriteriet indebærer, at andre lempeligere foranstaltninger ikke nødvendigvis skal have været prøvet, hvis de på forhånd vurderes at være utilstrækkelige. Anven- delse af en sikret døgninstitution kan således eksempelvis være relevant i forbindelse med meget udadreagerende børn og unge, som kan være vanskelige at rumme på åbne anbrin- gelsessteder. Ophold i en sikret døgninstitution skal være påbegyndt før det fyldte 18. år. Ophold i en sikret døgninstitution som led i ungdomssanktionen, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 6, kan dog påbegyndes efter det fyldte 18. år, hvis kriminaliteten er be- gået inden det fyldte 18. år. Med § 63 b, stk. 3, foreslås det, at social- og indenrigsmini- steren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen og va- righeden af og forholdene under en anbringelse på sikrede døgninstitutioner. Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler om midlertidig beslutning om overførsel til en sikret afdeling eller døgninstitution, dispensation for aldersgræn- sen, varigheden af ophold i en sikret afdeling og døgninsti- tution, ophold uden for en sikret afdeling og døgninstitution og adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på si- krede døgninstitutioner. Hjemlen vil endvidere blive an- vendt til at fastsætte regler om ophold i sikret døgninstituti- on, der træder i stedet for varetægtsfængsling, sker som led i en afsoning, er et led i en idømt foranstaltning efter straffe- loven eller for børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark. Med lovforslagets § 63 c, stk. 1, fastsættes, at børn og unge- udvalget træffer afgørelse om anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Med § 63 c, stk. 2, videreføres med visse sproglige ændringer gældende ret, som følger af § 40 i magtanvendelsesbekendt- gørelsen. Af bestemmelsen følger, at en særlig sikret afde- ling efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene kan anven- des, når, der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret afdeling eller døgninstitution efter forslagets § 63 b, stk. 2, når anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, på grund af forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd, som har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret døgninstitution uforsvarligt, og der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge udviser ak- tuelle symptomer på en diagnose. En særligt sikret afdeling adskiller sig fra almindelige sikre- de døgninstitutioner ved, at der er flere pædagogisk ansatte om hvert barn eller ung, hvilket betyder, at afdelingen kan modtage børn eller unge, der har mere massive problemer end de børn og unge, der placeres på almindelige sikrede døgninstitutioner. Med § 63 c, stk. 3, videreføres med visse sproglige ændrin- ger gældende ret, som følger af § 41, stk. 1, i magtanvendel- sesbekendtgørelsen. Det følger af bestemmelsen, at lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uaf- hængigt af at der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, kan træffe midlertidig beslutning om over- førsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægge børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven. § 63 c, stk. 4, giver som hidtil hjemmel til, at social- og in- denrigsministeren kan fastsætte nærmere regler anbringelse på, varigheden af og forholdene under anbringelse på en særligt sikret afdeling. Hjemlen vil blive anvendt til at fast- sætte regler om varigheden af ophold i en særligt sikret af- deling, ophold uden for en særligt sikret afdeling og adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på særligt sikre- de afdelinger. I forbindelse med indsættelsen af §§ 63 a-63 c, foretages der samtidig konsekvensrettelser i servicelovens § 72 om ad- gang til advokatbistand i forbindelse med behandlingen af sagen og i servicelovens § 74, som i stk. 1 oplister de sager, som henhører under børn og unge-udvalgets kompetence. Det fastsættes samtidig, at børn og unge-udvalgets afgørel- ser efter §§ 63 a-63 c, træffes ved kvalificeret flertal og kan træffes som formandsafgørelser jf. § 74, stk. 4, og § 75, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, 14 og 17-18, og bemærkningerne til disse bestemmelser. Børn og unge-udvalgets afgørelser om anvendelse af de en- kelte institutionstyper i lovforslagets forslag til §§ 63 a-63 c , kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klage- ren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67, stk. 1, i rets- sikkerhedsloven. Barnet eller den unge over 12 år samt for- ældremyndighedsindehaveren har ret til advokatbistand un- der såvel udvalgs- som klagebehandlingen, jf. § 72 i service- loven. Bestemmelserne ændrer ikke, at det, når der er truffet afgø- relse om anbringelse uden for hjemmet, og afgørelse om an- vendelse af en særlig institutionstype, jf. lovforslagets for- slag til §§ 63 a-63 c, er kommunalbestyrelsen, der træffer af- gørelse om valg af det konkrete anbringelsessted på bag- grund af barnets eller den unges handleplan efter reglerne i servicelovens § 68 b. Til nr. 6 Servicelovens § 66, stk. 1, oplister anbringelsessteder for børn og unge. Det fremgår således af bestemmelsen, at an- bringelsessteder for børn og unge omfatter plejefamilier, 16 kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, egne væ- relser, kollegier mv., opholdssteder eller døgninstitutioner. Det fremgår videre af stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung, at anbringelsesstedet er godkendt af socialtilsynet eller serviceloven efter bestemmelserne i § 66 a, stk. 1 eller § 5 i lov om socialtilsyn. Den gældende § 66, stk. 1, nr. 6, beskriver døgninstitutioner, og herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk- kede afdelinger på døgninstitutioner. Med lovforslaget foreslås § 66, stk. 1, nr. 6, nyaffattet for at tydeliggøre, at sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger også er omfattet af bestemmelsen om døgninstitu- tioner. Herved præciseres, at der ved døgninstitutioner for- stås både åbne døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitu- tioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikre- de døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger. Til nr. 7 Servicelovens § 66 oplister typer af anbringelsessteder for børn og unge, og fastslår desuden, at et anbringelsessted skal være godkendt, for at der kan træffes afgørelse om an- bringelse af et barn eller en ung på det pågældende anbrin- gelsessted, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6. Den gældende § 67 i serviceloven beskriver i stk. 1-3 kom- munernes pligt til at sørge for de nødvendige tilbud efter serviceloven. Da kommunernes forsyningspligt på det socia- le område også fremgår af servicelovens § 4 vurderes be- stemmelserne at være overflødige, jf. også punkt 2.5.1. og 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås at ophæve servicelo- vens § 67. Som konsekvens heraf foreslås, at den gældende formulering i servicelovens § 67, stk. 4, som fastsætter at døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, en region eller som selvejende institutioner, som kommunalbe- styrelsen eller regionsrådet indgår aftale med, indsættes som et nyt stykke i § 66, stk. 3. Det er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Til nr. 8 I servicelovens § 66 a er der fastsat regler om godkendelse af plejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignen- de opholdssteder og om kurser, efteruddannelse og supervi- sion til plejefamilier og faglig støtte til plejefamilier og fa- milier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været i pleje i familien. Social- og indenrigsministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om disse forhold. Frem til 1. oktober 2015 var det fastsat i servicelovens § 66 a, stk. 7, at social- og indenrigsministeren var bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Bestemmel- sen er udmøntet i bekendtgørelse om plejefamilier, bekendt- gørelse nr. 1554 af 18. december 2013 (plejefamiliebekendt- gørelsen). Med ændringen af serviceloven med lov nr. 529 af 29. april 2015 blev der foretaget ændringer i bemyndigelsesbestem- melsen i § 66 a, stk. 8. Imidlertid blev enkelte dele af be- myndigelsesbestemmelsen i de tidligere gældende regler i servicelovens § 66 a, stk. 7, ved en fejl ikke videreført i den gældende bestemmelse. Således fremgår der ikke længere en udtrykkelig bemyndi- gelse til at fastsætte nærmere regler for beregning og regule- ring af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier i § 66 a, stk. 8. Herved kan der opstå tvivl om, hvorvidt der er til- strækkelig hjemmel til fastsættelsen af de regler, der frem- går af den gældende plejefamiliebekendtgørelse, hvor det bl.a. fremgår, at tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefa- milier beregnes på baggrund af hidtidige bruttoindtægt, om pension, betaling af ATP mv. og om årlig regulering af den tabte arbejdsfortjeneste. Med forslaget om ændring af ser- vicelovens § 66 a, stk. 8, foreslås, at der genetableres en ud- trykkelig bemyndigelse for social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om beregning og regulering af tabt ar- bejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i forhold til gældende ret. Til nr. 9 Servicelovens § 67, stk. 1-3, fastsætter, at kommunalbesty- relsen skal sikre, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for henholdsvis børn og unge, som har be- hov for at blive anbragt uden for hjemmet. Det fastsættes desuden i stk. 4, at døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, en region eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med. Bestemmelsens stk. 1-3, som den fremstår efter de gældende regler, beskriver dermed kommunalbestyrelsens forsynings- ansvar. Da hovedparten af bestemmelsen efter kommunalre- formen ikke vurderes at have selvstændig betydning, da kommunernes forsyningsansvar i øvrigt fremgår af service- lovens § 4, foreslås servicelovens § 67 ophævet. Det fore- slås samtidig, at servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, jf. lovfor- slagets § 1, nr. 6, nyaffattes, således at sikrede afdelinger fremgår af oplistningen af døgninstitutioner. Endelig foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at den gælden- de formulering i servicelovens § 67, stk. 4, indsættes som nyt stykke i § 66. Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.2. i lov- forslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7. Det er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. 17 Til nr. 10 I servicelovens § 123, stk. 2, er der fastsat regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation for børn og unge, der er anbragt i institutioner eller på op- holdssteder. Det fremgår heraf, at børn og unge-udvalget i kommunen kan træffe afgørelse herom i forhold til nærmere angivne personer uden for institutionen uden retskendelse, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge foreslås reglerne om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation indarbejdet i denne lov. Servicelovens § 123 foreslås derfor ophævet i serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Som følge heraf foreslås henvisningerne til § 123, stk. 2, i ser- vicelovens § 71, stk. 7, § 72, stk. 3, § 74, stk. 3, og § 168, stk. 2, ændret til § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Til nr. 11 Servicelovens § 72 fastsætter, at forældremyndighedsinde- haveren og den unge, der er fyldt 12 år, har ret til gratis ad- vokatbistand, når der behandles en sag om nærmere bestem- te forhold efter serviceloven. Som følge af, at det foreslås at indsætte bestemmelser i ser- viceloven om børn og unge-udvalgets kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse på bestemte typer af anbrin- gelsessteder, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om §§ 63 a-63 c, foreslås i en ny affattelse af nr. 5 ret til gratis advokatbistand til forældremyndighedens indehaver og unge over 12 år ved behandling af en sag om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti- tutioner efter § 63 a, stk. 1, i lighed med de gældende regler i servicelovens § 72, stk. 1, nr. 10. Der er ikke tilsigtet æn- dringer i gældende ret for denne type anbringelser. Det foreslås desuden i nr. 6, at forældremyndighedens inde- haver og den unge, der er fyldt 12 år, får ret til gratis advo- katbistand i forbindelse med børn og unge-udvalgets be- handling af en sag om anbringelse på en sikret institution ef- ter § 63 b, stk. 1, og i nr. 7, ved behandling af en sag om anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63 c, stk. 1 og 3. Til nr. 12-13 Servicelovens § 72 fastsætter, at forældremyndighedsinde- haveren og den unge, der er fyldt 12 år, har ret til gratis ad- vokatbistand, når der behandles en sag om nærmere bestem- te forhold efter servicelovens bestemmelser om udsatte børn og unge. Der er desuden i stk. 3 fastsat regler om, at der un- der behandling af en sag om afbrydelse af forbindelsen mv. efter servicelovens § 71, stk. 3-5, og en sag om brev og tele- fonkontrol efter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ik- ke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand. Desuden er der i stk. 4 fastsat reg- ler om salær og godtgørelse for udlæg til advokater. Som konsekvens af, at servicelovens regler om tilbagehol- delse og regler om kontrol med brevveksling, telefonsamta- ler og anden kommunikation foreslås ophævet i servicelo- ven og indarbejdet i det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, foreslås henvisningerne til disse regler med redaktionelle ændringer som følge af strukturen i forslaget til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge ændret i servicelovens § 72. Det foreslås således i en nyaffattelse af § 72, stk. 1, nr. 12, at forældremyndighedens indehaver og unge, der er fyldt 12 år, har ret til gratis advokatbistand i forbindelse med behand- ling af en sag i børn og unge-udvalget om tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og i nr. 13, at der er samme ret til gratis advokatbistand under behandling af en sag brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Den hidtidige § 72, stk. 1, nr. 11, som bliver nr. 14, ophæves samtidigt. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Til nr. 14 Servicelovens § 74 fastsætter, at børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse i en række nærmere bestemte typer sager i forhold til udsatte børn og unge. Efter de gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om anvendelse af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling. Med henblik på at styrke retssikkerheden for børn og unge, der anbringes på en sikret afdeling eller en sikret døgninsti- tution, foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om anvendelse af en sikret døgninstitution eller en særlig sikret afdeling i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet flyttes fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget. Herved sikres overensstemmelse med de gældende regler om afgørelseskompetence ved anvendelse af delvis lukkede afdelinger og døgninstitutioner. Med forslaget ensrettes reg- lerne for afgørelse om anbringelse på sikrede døgninstitutio- ner, særligt sikrede afdelinger, delvis lukkede døgninstituti- oner samt delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Det foreslås således i en nyaffattelse af § 74, stk. 1, nr. 5, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin- ger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1. Det foreslås vi- dere i nr. 6, at det er børn og unge-udvalget, der skal træffe afgørelse om at anbringe et barn på en sikret døgninstitution efter § 63, b, stk. 1, og i nr. 7, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse på en særligt sikret afde- ling efter § 63 c, stk. 1 og 3, jf. også lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til bemærk- 18 ningerne til punkt 2.1.2. og 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 15 og 16 Servicelovens § 74 fastsætter, at børn og unge-udvalget skal træffe afgørelse i en række nærmere bestemte typer sager i forhold til udsatte børn og unge. Som konsekvens af, at servicelovens regler om tilbagehol- delse og regler om kontrol med brevveksling, telefonsamta- ler og anden kommunikation foreslås ophævet i servicelo- ven og indarbejdet i det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, foreslås henvisningerne til disse regler med redaktionelle ændringer som følge af strukturen i forslaget til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge ændret i servicelovens § 74. Således foreslås det i en nyaffattelse af § 74, stk. 1, nr. 13, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse om tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og i nr. 14, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse i sager om brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Den hidtidige § 72, stk. 1, nr. 12, som bliver nr. 15, ophæves samtidigt. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Til nr. 17-18 Servicelovens § 74, stk. 4, fastsætter, at der til vedtagelse af de mest indgribende afgørelser i børn og unge-udvalget, det vil sige afgørelser efter servicelovens §§ 51, 58, 62, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2 og §§ 123 b og c kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemme for afgørelsen, mens børn og unge-ud- valgets afgørelse efter 78, stk. 4, om flytning eller hjemta- gelse af et barn fra privat familiepleje afgøres ved alminde- lig stemmeflerhed. Servicelovens § 75, stk. 1, fastsætter, hvornår formanden for børn og unge-udvalget eller i dennes fravær næstformanden, kan træffe foreløbige afgørelser, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sag- en behandles i børn og unge-udvalget. Bestemmelsen fast- sætter således, at foreløbige afgørelser kan træffes efter §§ 51, 58, 63, 68a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, 123 b, stk. 1 og § 123 c, stk. 1. Efter bestemmel- sens stk. 3 skal den foreløbige afgørelse snarest muligt og senest inden for 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt. Det foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, at reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret- ten over for anbragte børn og unge overføres fra servicelo- ven og indarbejdes i denne lov. Således foreslås reglerne om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kom- munikation efter servicelovens § 123, stk. 2, og reglerne om tilbageholdelse, som fremgår af servicelovens § 123 c, op- hævet og med visse ændringer overført til en ny §§ 15 og 11 i forslaget til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Samtidig foreslås reglerne om børn og unge-udvalgets kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede afdelinger og døgninstitutioner, sikrede døgninstitu- tioner og særligt sikrede afdelinger fastsat i §§ 63 a-63 c i serviceloven, jf. også lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærknin- gerne hertil. Som konsekvens heraf foreslås henvisningerne til servicelo- vens §§ 123-123 c i servicelovens § 74, stk. 4, og § 75, stk. 1, ændret i overensstemmelse hermed. Til nr. 19-21 Reglerne om afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti- tutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin- ger og betingelserne herfor samles med lovforslagets § 1, nr. 5, i de foreslåede §§ 63 a-63 c. Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret- ten over for anbragte børn og unge i servicelovens §§ 123-123 c, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge ændret og overført til den samtidigt fremsatte lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Som følge heraf tilrettes overskrifterne, da servicelovens afsnit VII fremover alene omhandler magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem- melsesretten over for voksne. Til nr. 22 Reglerne i servicelovens § 123, § 123 b, og magtanvendel- sesbekendtgørelsens §§ 30, 40-41 om afgørelse om anbrin- gelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger og betingelserne samles og nyaf- fattes med lovforslagets § 1, nr. 5, i de foreslåede §§ 63 a-63 c, med de ændringer der følger af ændringerne i afgørelses- kompetencen for anbringelse i sikrede døgninstitutioner og på særligt sikrede afdelinger. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærme- re beskrivelse af gældende ret. Servicelovens øvrige bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge i servicelovens §§ 123-123 c, og herunder reg- lerne om brev og telefonkontrol og registrering i servicelo- vens § 123, reglerne om undersøgelse af børn og unges per- son og opholdsrum i § 123 a, om tilbageholdelse umiddel- bart efter en anbringelse efter servicelovens § 123 c, og be- myndigelsesbestemmelser og klageadgang i forlængelse he- raf, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge ændret og overført hertil. Reglen om anvendelse af personlige alarm- 19 eller pejlesystemer i servicelovens § 123 d over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der anbragt i døgninstitution eller opholdssted foreslås over- ført til den nye lov. Til nr. 23 Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 19-21. Til nr. 24-29 Servicelovens kapitel 24 a omhandler fuldbyrdelse af straf- feretlige foranstaltninger m.v. Efter servicelovens § 137 e, stk. 2, kan der træffes afgørelse om indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og te- lefon, jf. § 137 g, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt på en døgninstitution eller opholdssteder for børn og unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 eller 6. I forhold til børn og unge indeholder kapitlet indeholder desuden bestemmelser om, hvilken myndighed, der kan træffe foreløbige afgørelser, hvor indgrebet er uop- sætteligt i § 137 f, og om registrering og indberetning i § 137 m. Reglerne om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser i kapi- tel 24 a foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge indarbej- det i denne lov, for så vidt angår personer, der er anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsat ved dom eller kendelse. Servicelovens § 137 e, stk. 2, foreslås derfor op- hævet, så anbragte på døgninstitutioner eller opholdssteder for børn og unge ikke er omfattet af bestemmelsens ordlyd. Samtidig ophæves henvisninger til børn og unge, anbragt på døgninstitutioner eller opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i §§ 137 f og 137 m. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret. Til nr. 30 Servicelovens § 167 fastsætter, hvilke afgørelser efter ser- viceloven, der af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringes for Ankestyrelsen. Det fremgår af nr. 8, at afgørelser efter om anvendelse af alarm og pejlesystemer ef- ter § 123 d, og efter nr. 9, at afgørelser om indskrænkning i adgang til telefon og internet efter § 137 g, kan indbringes for Ankestyrelsen. Servicelovens § 123 d og adgangen til at anvende § 137 g i forhold til anbragte børn og unge i servicelovens § 137 e, stk. 2, foreslås ophævet og indarbejdet i den samtidig frem- satte lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 24. I samme lov indgår ad- gang til at klage over afgørelser om magtanvendelse og an- dre indgreb i selvbestemmelsesretten. Servicelovens § 167, stk. 1, nr. 7 og 8, foreslås derfor ophæ- vet. Til nr. 31 Servicelovens § 182 fastsætter nærmere regler om årlig re- gulering af en række beløb, der fremgår af servicelovens en- kelte bestemmelser. Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at kommunalbestyrel- sen godtgør udgifter til kost og logi i forbindelse med for- midlet døgnophold til anbragte børn og unge, såfremt døgn- opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering. For at sikre en regulering af de nævnte beløb, som tidligere er sket med år- lig udstedelse af en ny bekendtgørelse om kommunernes godtgørelse af udgifter til kost og logi ved formidlet døgn- ophold, foreslås det med indsættelsen af en ny § 182, stk. 5, at satserne i den foreslåede § 55, stk. 4, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Reguleringen af belø- bene sker første gang den 1. januar 2017. Til nr. 32 Servicelovens § 194 vedrører overtagelse og drift af tilbud oprettet af de tidligere amtskommuner. Bestemmelsen blev indsat i serviceloven i forbindelse med kommunalreformen. Som konsekvens af, at servicelovens § 67 ophæves, jf. lov- forslagets § 1, nr. 9, foretages der konsekvensændringer i § 194, stk. 1, og 2 steder i § 194, stk. 2, således at der frem- over henvises til døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6. Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i forhold til gældende ret. Til § 2 Til nr. 1 Efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, træffer socialtilsynet ef- ter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet af tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, i socialtilsynsloven. Ef- ter socialtilsynslovens § 5, stk. 5, kan socialtilsynet i forbin- delse med en sådan godkendelse fastsætte vilkår, hvis opfyl- delse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår. Socialtilsynsloven indeholder ingen udtrykkelig bestemmel- se om, at socialtilsynet efterfølgende kan dispensere fra en meddelt godkendelse eller tillade et tilbud at fravige god- kendelsen. Socialtilsynsloven indeholder imidlertid i § 5, stk. 9, en bemyndigelse for social- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggel- se og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med god- kendelsen. Endvidere fastsætter social- og indenrigsministe- ren efter socialtilsynslovens § 7, stk. 4, nærmere regler om, hvilke forhold der skal inddrages i det driftsorienterede til- syn. Efter § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 551 af 28. april 2015 om socialtilsyn blev det på denne baggrund fastsat, at social- tilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn efter anmodning fra tilbuddet kunne fastsætte som vilkår for den 20 fortsatte godkendelse, at godkendelsen kan fraviges inden for nærmere fastsatte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Ankestyrelsen har imidlertid ved principafgørelse nr. 74-15 truffet afgørelse om, at § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen om so- cialtilsyn ikke har hjemmel i socialtilsynsloven. Bestemmel- sen i bekendtgørelsen er således uden gyldighed. Det kan imidlertid fortsat forekomme, at et tilbud eller en plejefamilie, som er godkendt til en bestemt målgruppe eller et bestemt antal børn, ønsker at fravige enkelte dele af den opnåede godkendelse. Hvis ikke der er mulighed for at give tilladelse til at fravige godkendelsen, skal socialtilsynet i stedet foretage en ny godkendelse, hvortil der evt. kan knyt- tes vilkår, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 5. Der foreslås derfor indsat en udtrykkelig bestemmelse i so- cialtilsynslovens § 5 som et nyt stk. 6 om, at socialtilsynet efter meddelelsen af en godkendelse efter anmodning fra til- buddet eller plejefamilien kan træffe afgørelse om, at den meddelte godkendelse kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt. Socialtilsynet kan i den forbindelse også træffe afgørelse om, at vilkår for godken- delsen, som Socialstyrelsen har fastsat efter lovens § 5, stk. 5, kan fraviges. Også vilkår for godkendelsen, som socialtilsynet efterføl- gende i medfør af den foreslåede bestemmelses 2. pkt. har fastsat i forbindelse med en tidligere meddelt fravigelse af godkendelsen, kan fraviges i forbindelse med en senere ny fravigelse af godkendelsen. Med ”nærmere bestemte betingelser” menes, at det skal fremgå udtrykkeligt af afgørelsen, på hvilken måde godken- delsen kan fraviges. Der kan f.eks. være tale om, at en pleje- familie, der er godkendt til to børn, får tilladelse til at fravi- ge sin godkendelse og modtage 3 børn, f.eks. fordi den an- bringende kommune ønsker, at et tredje barn, som er en sø- skende til et af de andre børn, gives mulighed for ophold i plejefamilien. I dette tilfælde vil det skulle fremgå af afgø- relsen, at der er tale om tilladelse til at fravige for netop dis- se bestemte børn. Beføjelsen til at træffe afgørelse om fravigelse af godken- delsen efter den foreslåede bestemmelse omfatter enhver fravigelse af den oprindeligt meddelte godkendelse og de oprindeligt fastsatte vilkår i henseende til såvel betingelser- ne for godkendelsen som godkendelsens indhold, f.eks. an- tallet af børn, en plejefamilie er godkendt til. Socialtilsynet kan efter bestemmelsen træffe en sådan afgørelse, uanset om der er knyttet vilkår til den oprindelige godkendelse eller ej. Hvis der er knyttet vilkår til godkendelsen, kan socialtilsy- net – i forbindelse med afgørelsen om fravigelse af godken- delsen – også kan fravige vilkårene. Socialtilsynet kan således efter en konkret vurdering af, om fravigelsen dels er hensigtsmæssig og dels forsvarlig i for- hold til, at plejefamilien eller tilbuddet stadig kan levere en kvalificeret indsats over for målgruppen, træffe afgørelse om, at plejefamilien eller botilbuddet kan modtage børn el- ler optage borgere udover, hvad der fremgår af godkendel- sen. Afgørelsen om fravigelse skal, jf. formuleringen ”på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere be- stemt periode” være formuleret sådan, at det er klart for til- buddet, hvilke betingelser der gælder for afgørelsen, f.eks. at afgørelsen om fravigelse gælder, så længe der er tale om an- bringelse af tre navngivne søskende eller inden for en be- stemt afgrænset periode. En afgørelse om fravigelse af en godkendelse forudsætter herudover, at der er konkret behov for at træffe afgørelse om fravigelse fremfor at give en helt ny godkendelse, hvortil der evt. kan knyttes vilkår, at fravigelsen er forsvarlig, at fravi- gelsen er midlertidig, og at tilbuddet vurderes ikke at kunne godkendes generelt til den ønskede udvidelse. For tilbud organiseret som fonde kan en fravigelse efter so- cialtilsynsloven kun ske inden for fondens formål. Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen om fravigel- se fastsætte nye vilkår som betingelse for afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Vilkårsfastsættelsen skal i øvrigt ske i overensstem- melse med bestemmelsen i socialtilsynslovens § 5, stk. 5. Det forudsættes, at vilkåret formuleres sådan, at det er klart for tilbuddet, hvad tilbuddet skal foretage sig for at opnå fra- vigelsen fra godkendelsen. Socialtilsynet kan, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt., knytte frister til et vilkår, som Socialstyrelsen har fastsat ef- ter den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Socialstyrelsen kan således fastsætte en frist for, hvornår disse vilkår senest skal være opfyldt for, at fravigelsen kan træde i kraft. Det forud- sættes, at fristen for vilkåret formuleres sådan, at det er klart for tilbuddet, inden for hvilken periode tilbuddet skal reage- re for at opnå fravigelsen fra godkendelsen. Socialtilsynet kan inden udløbet af fristen fastsætte en ny frist for, hvor længe fravigelsen gælder. Når betingelserne for fravigelsen ikke længere er opfyldt, el- ler den fastsatte periode er udløbet, bortfalder afgørelsen om fravigelse, jf. den foreslåede bestemmelses 4. pkt. Afgørel- sen om fravigelse bortfalder, uden at der skal træffes ny af- gørelse om dette. Når afgørelsen om fravigelse er bortfaldet, vil den oprindelige godkendelse og eventuelle oprindelige vilkår være gældende. Socialtilsynet kan, efter at afgørelsen om fravigelse er bortfaldet, træffe en ny afgørelse om fravi- gelse efter den foreslåede bestemmelse samt knytte vilkår og frister for vilkårets opfyldelse til en sådan ny afgørelse. Til § 3 Til nr. 1 Efter folkeskolelovens § 52, stk. 1, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte nærmere regler om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i skolerne. 21 Der henvises til de almindelige bemærkninger i lovforsla- gets afsnit 2.6.1. for en nærmere beskrivelse heraf. Efter reglerne i folkeskolelovens § 20, stk. 5, kan der indret- tes specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller i et ef- ter serviceloven oprettet eller godkendt anbringelsessted (så- kaldte interne skoler). En elev kan henvises til specialunder- visning og anden specialpædagogisk bistand i et anbringel- sessted, hvis det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid på anbringelsesstedet f.eks. på grund af elevens svære adfærdsvanskeligheder. Undervisningen på de interne skoler tilrettelægges efter fol- keskolelovens regler om specialundervisning og anden spe- cialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det efter gæl- dende ret folkeskolelovens regler, der finder anvendelse på de interne skoler også i forhold til magtanvendelse. Efter forslaget til lov om voksenansvar vil personale på an- bringelsessteder, og herunder lærere og pædagoger m.v., som underviser på interne skoler også være omfattet af re- gelsættet reglerne i lov om voksenansvar i forbindelse med vedkommendes opgaver på den interne skole., Da det er uhensigtsmæssigt, at personalet på institutioner skal navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til indsat- sen over for det enkelte anbragte barn eller den unge, fore- slås folkeskoleloven ændret, så alle undervisere og andre an- satte på anbringelsesstedet, der underviser i anbringelses- stedets interne skole, skal følge regler i forhold til de an- bragte børn og unge, uanset om de befinder sig i en under- visningssituation eller ej. Som konsekvens af forslaget til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge, foreslås det derfor i en ny § 52 a fastsat, at for undervisere, der er ansat på anbringelsessteder, og for anbragte elever på anbringelsessteder, jf. folkeskole- lovens § 20, stk. 5, gælder bestemmelserne om magtanven- delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar over for anbragte børn. Undervisere og elever på anbringelsessteder vil således være omfattet af § 6 om fy- sisk guidning, § 8 om afværgehjælp og § 9 om fysisk magt- anvendelse, når betingelserne for anvendelse af disse be- stemmelser i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge er opfyldt, jf. også punkt 2.7.2 og 2.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. § 10 i bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen vil således fremover ikke gælde for lærere og pædagoger, som er ansat på et anbringelsessted, eller for anbragte elever på anbringelsessteder. De øvrige regler i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen vil fortsat gælde i forbindelse med specialun- dervisning og anden specialpædagogisk bistand i anbringel- sessteder i henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 5. Oprettelse og drift af dagbehandlingstilbud er ikke omfattet af servicelovens bestemmelser. Interne skoler på dagbe- handlingstilbud er derfor ikke omfattet af lov om voksenan- svar over for anbragte børn og unge. Det er fortsat folkesko- lelovgivningens regler om magtanvendelse, der finder an- vendelse på interne skoler på dagbehandlingstilbud. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i af- snit 3.2.1.1. og bemærkningerne til §§ 6, 8 og 9 i forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Til § 4 Til nr. 1 Af § 1 i lov nr. 1633 af 26. december 2013 om ændring af lov om ændring af lov om social service (Ændring af revisi- onsbestemmelse) fremgår, at social- og indenrigsministeren senest i folketingsåret 2015-2016 skal fremsætte lovforslag om revision af servicelovens § 123 d om alarm- og pejlesy- stemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktions- evne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted. Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæves, da revisio- nen er gennemført i forbindelse med udarbejdelse af det samtidigt fremsatte lovforslag om voksenansvar over for an- bragte børn og unge. Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 5 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Det foreslås dog i stk. 2, at denne lovs § 1, nr. 1-4, 6-9, 31 og 32, om adgang for regionerne til at etablere delvis lukke- de afdelinger i tilknytning til sikrede institutioner, om min- dre justeringer i servicelovens bestemmelser om udsatte børn og unge og om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste for netværksplejefamilier, træder i kraft den 1. juli 2016 Det foreslås videre i stk. 3, at § 1, nr. 4, også finder anven- delse for godtgørelse af kost og logi ved formidlede døgnop- hold i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. juni 2016. For perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2015 udgør satserne dog for 1. og 2. barn 171 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år, 183 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år og 159 kr. pr. døgn pr. barn eller ung for 3. barn og derover placeret på samme anbringelsessted uanset barnets eller den unges alder, svarende til de gældende satser fra den 1. januar 2015 frem til den 1. oktober 2015. Det foreslås endelig i stk. 4, at den i socialtilsynslovens § 5, stk. 6, jf. forslagets § 2, foreslåede adgang til efterfølgende at fravige en godkendelse af et tilbud kan anvendes også i forhold til godkendelser, der er meddelt et tilbud forud for bestemmelsens ikrafttræden den 1. juli 2016. § 5, stk. 3 og 4, finder dermed anvendelse med tilbagevir- kende kraft. Der er tale om bestemmelser, som er begunsti- gende for tilbud og plejefamilier. 22 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, og senest ved lov nr. 171 af 27. februar 2016, foretages følgende ændrin- ger: § 5. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet etablere 1-2) --- 3) døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 67, stk. 2, 4) sikrede døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3 og 5) --- Stk. 2-6. --- Stk. 7. Regionsrådet kan drive de tilbud, der er nævnt i § 67, stk. 1, såfremt det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2. Stk. 8-9. (udelades) 1. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres jf. § 67, stk. 2,«til: »jf. § 66, stk. 1, nr. 6,«. 2. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således: »4) sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger og delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninsti- tutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, og«. 3. § 5, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. Regionsrådet kan drive døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2.« § 55. Under et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2, modtager barnet, den unge eller de vordende forældre omsorg, person- lig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling. Stk. 2-3. --- 4. I § 55 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Kommunalbestyrelsen godtgør udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold for børn og un- ge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. § 174, stk. 1. For 1. og 2. barn eller ung placeret på samme sted udgør godtgørelsen 174 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år (2016- niveau). For 3. barn eller ung og derover placeret på samme sted udgør godtgørelsen 162 kr. pr. barn eller ung pr. døgn (2016-niveau) uanset barnets eller den unges alder.« 5. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64: »Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner § 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om an- bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk- kede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fasthol- de barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risi- ko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling li- der alvorlig skade på grund af: 23 1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge, 2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller 3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet el- ler den unge. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær- mere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgnin- stitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær- mere regler om anvendelse af og forholdene under en an- bringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis luk- kede afdelinger på døgninstitutioner. Anbringelse på sikrede døgninstitutioner § 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 1 og § 58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt. Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes for børn og unge når: 1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lem- pelige forholdsregler, 2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut på- krævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre social- pædagogiske behandling, 3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværk- sættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret af- deling eller døgninstitution, 4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i lov om rettens pleje, 5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov om fuld- byrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 sam- tidig er opfyldt, 6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven, eller 7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt op- hold i Danmark, jf. §§ 36 og 37 i udlændingeloven. Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær- mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forholde- ne under en anbringelse på sikrede døgninstitutioner. Anbringelse på særligt sikrede afdelinger § 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om an- bringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 1 og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6, må alene anvendes for børn og unge når: 1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 63 b, stk. 2, 24 2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet barnet eller den unge ved en forud- gående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution uforsvarligt, og 3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvi- gende adfærd, foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at barnet eller den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose. Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn el- ler en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgn- institution eller dennes stedfortræder, uafhængig af at der på den sikrede døgninstitution er en særlig sikret afdeling, træf- fe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær- mere regler om anvendelsen og varigheden af samt forholde- ne under en anbringelse på særligt sikret afdeling.« § 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være 1-4) --- 5) opholdssteder for børn og unge eller 6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitu- tioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 67. Stk. 2. --- 6. § 66, stk. 1, nr. 6, affattes således: »6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninsti- tutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. « 7. I § 66 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af kom- muner, jf. § 4, eller af regioner, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 7, eller som selvejende institutioner, som kommunalbe- styrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.« § 66 a. --- 1-2) --- Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan ef- ter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Stk. 3-7. --- Stk. 8. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær- mere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 6, om grunduddannelse og su- pervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, om faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i famili- en, jf. stk. 3-5, og om godtgørelse for netværksplejefamilier. 8. I § 66 a, stk. 8, indsættes efter »godtgørelse for«: »samt om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, 2. pkt., til«. § 67. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin- ger på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af 9. § 67 ophæves. 25 sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at bli- ve anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der er mulighed for ambulant behand- ling. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner. Stk. 4. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kom- mune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende insti- tutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med. § 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforæl- dre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringel- sen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hen- syntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilret- telæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at ska- be og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kom- munalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bi- drage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbrin- gelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mel- lem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarslo- ven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt op- hæves efter reglerne i stk. 2-5. Stk. 2-6. --- Stk. 7. En afgørelse om kontrol med barnets eller den un- ges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikati- on med forældrene kan alene træffes efter § 123, stk. 2. Stk. 8. --- 10. I § 71, stk. 7, § 72, stk. 3, § 74, stk. 3, 1. pkt., og § 168, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 123, stk. 2« til: »§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge«. § 72. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndig- hedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis ad- vokatbistand under en sag om 1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51, 2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58, 3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62, 4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behand- ling efter § 63, 5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, 6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, 7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, 8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, 9) brev og telefonkontrol efter § 123, stk. 2, 11. I § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nye numre: »5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, 6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, 7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3,« Nr. 5-11 bliver herefter nr. 8-14. 12. § 72, stk. 1, nr. 12 og 13, affattes således: »12) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om vok- senansvar over for anbragte børn og unge og 13) brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om vok- senansvar over for anbragte børn og unge.« 26 10) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1, og 11) tilbageholdelse efter § 123 c. Stk. 2. --- Stk. 3. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, og en sag om brev- og telefonkontrol ef- ter § 123, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis ad- vokatbistand. Stk. 4. --- 13. § 72, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 14, ophæves. § 74. Børn og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse om 1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51, 2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58, 3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62, 4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behand- ling efter § 63, 5) videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, 6) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, 7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, 8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, 9) flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4, 10) brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2, 11) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1, og 12) tilbageholdelse efter § 123 c. Stk. 2. --- Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på den af for- ældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter § 71, stk. 3-5, og § 123, stk. 2. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der træf- fes afgørelse efter § 78, stk. 4. Stk. 4. Til vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58, 62, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, og §§ 123 b og 123 c kræves, at mindst 4 af børn og unge- udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter § 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed. Stk. 5-6. --- 14. I § 74, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nye numre: »5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk. 1, 6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter § 63 b, stk. 1, 7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter § 63 c, stk. 1 og 3,« Nr. 5-12 bliver herefter nr. 8-15. 15. § 74, stk. 1, nr. 13 og 14, affattes således: »13) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om vok- senansvar over for anbragte børn og unge og 14) brev og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om vok- senansvar over for anbragte børn og unge.« 16. § 74, stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 15, ophæves. 17. I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 51, 58, 62, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, og §§ 123 b og 123 c« til: »lovens §§ 51, 58, 62, 63, § 63 a, stk. 1,§ 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5 og § 75, stk. 3, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge« § 168. Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dog ikke behandles af An- kestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse ef- ter § 58 for børn og unge-udvalget. Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år. Afgørelser efter § 71, stk. 3-5, og § 123, stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyn- 27 digheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 78, stk. 4. Stk. 3-5. --- § 75. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter §§ 51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan af- vente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. Stk. 2-6. --- 18. I § 75, stk. 1, ændres »§§ 51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1« til: »lovens §§ 51, 58, 63, § 63 a, stk. 1, § 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge«. Afsnit VII Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses- retten 19. Overskriften til Afsnit VII affattes således: »Afsnit VII Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses- retten over for voksne«. Magtanvendelse Børn og unge § 123. Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgn- ophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Isolation m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af væ- relser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation. Stk. 2. Under ophold i institutioner eller på opholdssteder beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og unge- udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets el- ler den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen. Afgørel- sen træffes for en bestemt periode. Kontrol af breve og an- dre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3, må ikke finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter regle- rne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Social- og in- denrigsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kom- munikation. Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må magtan- vendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det so- ciale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved magt- anvendelse, der har fundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal tilbuddet desuden 20. Overskriften før § 123 ophæves. 21. Overskrifterne før §§ 123 a, 123 b og 123 c ophæves. 22. §§ 123, 123 a, 123 b, 123 c og 123 d ophæves. 28 orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen. Stk. 5. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om magtanvendelse og om registrering og indberet- ning heraf. Stk. 6. For unge, der efter reglerne i retsplejeloven er an- bragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, finder retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v. tilsvarende an- vendelse. Social- og indenrigsministeren fastsætter efter for- handling med justitsministeren regler om besøg, brevveks- ling, telefonsamtaler og anden kommunikation. Stk. 7. Stk. 1 og 3-6 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et an- bringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Undersøgelse af børn og unges person og opholdsrum § 123 a. En sikret afdeling kan uden retskendelse undersø- ge, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afde- lingen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmel- ser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, 1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afde- ling, 2) før og efter besøg og 3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling. Stk. 2. På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger, delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin- ger på døgninstitutioner, samt opholdssteder kan anbringel- sesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil, uden rets- kendelse træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordens- bestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshen- syn ikke kan iagttages. Stk. 3. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Stk. 4. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som om- stændighederne tillader. Stk. 5. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelses- vis foretages og overværes af personer af andet køn end den unge. Stk. 6. Institutionens leder eller den, der bemyndiges der- til, kan uden retskendelse træffe bestemmelse om tilbagehol- delse af effekter, der findes i barnets eller den unges besid- delse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds- mæssige hensyn. 29 Stk. 7. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt på et an- bringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Stk. 8. Social- og indenrigsministeren i en bekendtgørelse regler om gennemførelsen af undersøgelser af barnets eller den unges person eller opholdsrum. Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner § 123 b. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukke- de afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge kan fasthol- des fysisk, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af 1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge, 2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller 3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet el- ler den unge. Stk. 2. På delvis lukkede institutioner og delvis lukkede af- delinger på døgninstitutioner kan yderdøre og vinduer aflå- ses i perioder, og børn og unge fastholdes fysisk. Stk. 3. Børn og unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og § 58, træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket institution eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf. stk. 1. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nær- mere rammer og vilkår ved den konkrete anbringelse efter stk. 1. Stk. 5. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Stk. 6. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om anbringelse på og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afde- linger på døgninstitutioner. Tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse § 123 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbageholdes i op til 14 dage efter anbringelsen på den pågældende døgninstitution eller det på- gældende opholdssted, når 1) det må anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte og 2) det vurderes at have afgørende betydning for den so- cialpædagogiske behandling. Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om procedurerne og vilkårene for tilbageholdelsen. § 123 d. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra døgninstitution eller opholdssted i særlige tilfælde træffe af- gørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige 30 alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er an- bragt i døgninstitution eller på opholdssted, og som har bety- deligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når 1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade døgninstitutionen eller opholdsstedet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, 2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko og 3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem. Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsning af den periode, hvor der kan anven- des personlige alarm- eller pejlesystemer, om behandling af ansøgninger om iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 1 og om, hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der lovligt kan anvendes m.v. Voksne § 124. --- 23. I overskriften før § 124 udgår: »voksne«. Kapitel 24 a Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. Anvendelsesområde og formål § 137 e. Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgø- relse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Stk. 2. Personer med eller uden nedsat psykisk funktions- evne kan være omfattet af indgreb efter § 137 g, hvis de på- gældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Stk. 3. Dette kapitel omfatter ikke personer, som bliver bo- ende på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller i boformen, jf. § 108, efter at den strafferetlige foranstaltning er ophævet. 24. § 137 e, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 25. I § 137 e, stk. 3, udgår »på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller«. § 137 f. --- Stk. 2. Lederen af boformen, jf. § 108, og lederens stedfor- træder kan dog træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g-§ 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan afven- te, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Foreløbige afgørelser, jf. 1. og 2. pkt., kan træffes af ledere og lederes stedfortrædere på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner og private. Stk. 3. --- 26. § 137 f, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 27. I § 137 f, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2. punktum, og i § 137 f, stk. 4, udgår »på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og«. 31 Stk. 4. Indgreb kan udføres af ansatte på anbringelsesste- der, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner, regioner eller private. Stk. 5. --- § 137 m. Ethvert indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, der er eller har været iværksat, skal registreres straks. Registreringen indberettes straks af lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og admini- stration på det sociale område. Registreringen skal indeholde oplysninger om 1) den anbragtes navn, 2) tidspunktet for indgrebet, 3) indgrebets varighed, 4) indgrebets art og 5) begrundelse for indgrebet. Stk. 2. --- Stk. 3. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder skal ved månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af registreringerne, jf. stk. 1, til den kommu- nalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ- de, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet eller boformen, jf. § 2 i lov om so- cialtilsyn. Ved indgreb, der er eller har været iværksat i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal lederen eller dennes stedfortræder desuden orientere den kommunale eller regio- nale driftsherre om indgrebet. 28. I § 137 m, stk. 1, 2. pkt., udgår »anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller«. 29. I § 137 m, stk. 3, 1. pkt., udgår »anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og «, og efter »tilsyn med« udgår »an- bringelsesstedet eller«. § 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter regle- rne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3. 2) Ungepålæg efter § 57 b. 3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2. 4) Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1. 5) Behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1. 6) Samvær og kontakt efter § 71, stk. 2. 7) Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d. 8) Indskrænkning i adgang til telefon og internet efter § 137 g. Stk. 2-4. --- 30. § 167, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves. § 182. Det beløb, der er nævnt i § 41, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. janu- ar 2016. 31. I § 182 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. De beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nær- 32 Stk. 2-4. --- Stk. 5-10. --- meste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2017.« Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11. § 194. Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 tilbud efter § 67, stk. 1, som er oprettet af amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud, der er godkendt af amtskommunerne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67, stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis tilbud ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. ja- nuar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget. 32. I § 194, stk. 1, og 2 steder i stk. 2, 1. pkt., ændres 3 ste- der »tilbud efter § 67, stk. 1,« til: »døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive an- bragt uden for hjemmet«. § 2 I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 12. februar 2016, foretages følgende ændring: § 5. Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som generelt egnet af sociale tilbud m.v., jf. § 4, på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18. Stk. 2-4. --- Stk. 5. Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1 fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår. Stk. 6. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfyl- der betingelserne for godkendelse, jf. § 6. Stk. 7-9. --- 1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte god- kendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. stk. 1, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen fastsætte vilkår, jf. stk. 5, som betingelse for afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår fastsat efter 2. pkt. Afgørelsen om fravigelse, jf. 1. pkt., bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt, eller den fastsatte periode er udløbet.« Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10. § 3 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 11. december 2015, foretages følgende ændring: § 52. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, herunder regler om overflytning af elever til andre skoler i kommunen og regler om overflyt- ning af elever i 10. klasse til andre uddannelsesforanstaltnin- ger, og kan i den forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2 og 3, regler om, at der også kan anvendes foran- staltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private genstande kan til- bageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pæda- gogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan endvidere fastsætte regler om skolernes til- syn med eleverne i skoletiden. 1. Efter § 52 indsættes som § 52 a: »§ 52 a. For undervisere, der er ansat på anbringelsesste- der, og elever på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, gælder uanset § 52 bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.« 33 § 4 I lov nr. 153 af 26. februar 2011 om ændring af lov om so- cial service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og un- ge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstituti- on eller på opholdssted), som ændret ved lov nr. 1633 af 26. december 2013, foretages følgende ændring: § 3 Forslag til revision af lovens § 123 d fremsættes senest i folketingsåret 2015-16. 1. § 3 ophæves. § 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 1-4, 6-9, 31 og 32, og § 3 træder i kraft den 1. juli 2016. Stk. 3. § 1, nr. 4, finder også anvendelse for godtgørelse af kost og logi ved formidlede døgnophold i perioden 1. okto- ber 2015 til og med den 30. juni 2016. For perioden fra den 1. oktober 2015 til 31. december 2015 udgør satserne dog for 1. og 2. barn 171 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år, 183 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år og 159 kr. pr. døgn pr. barn eller ung for 3. barn og derover placeret på samme sted, uanset barnets eller den unges alder. Stk. 4. § 2 finder også anvendelse for godkendelser med- delt forud for lovens ikrafttræden. 34