Fremsat den 30. marts 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)

Tilhører sager:

Aktører:


    CH196

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L161/20151_L161_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. marts 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af færdselsloven
    (Forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år samt nedsættelse af aldersgrænsen
    for kørekort til lille knallert mv.)
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11.
    december 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 565 af 18.
    juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 154 af 18. februar 2015,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 57 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
    regler om en forsøgsordning, hvormed alderskravet for er-
    hvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget
    kørsel frem til det fyldte 18. år. Transport- og bygningsmini-
    steren kan i den forbindelse fravige § 56, stk. 2, nr. 1, § 128,
    stk. 4, § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og § 131, stk. 1, samt fast-
    sætte, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder anvendelse i for-
    hold til ledsageren. Transport- og bygningsministeren kan
    endvidere efter forhandling med justitsministeren fastsætte,
    at § 55, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt., med de fornødne tilpasninger
    tillige finder anvendelse i forhold til ledsageren.«
    2. I § 61, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kørekort«:
    », herunder bestemmelser om afgivelse af erklæringer på
    tro og love.«
    3. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »16 år« til: »15 år«.
    4. Efter § 63 indsættes:
    »§ 63 a. Den, der driver erhverv med salg, udlejning eller
    reparation af knallerter, må ved udøvelsen af denne virk-
    somhed ikke sælge eller på anden måde stille en knallert til
    rådighed for personer under 16 år, medmindre forældremyn-
    dighedens indehaver forinden har givet skriftligt samtykke
    dertil. Det påhviler den erhvervsdrivende at sikre sig, at
    samtykket foreligger.«
    5. I § 129, stk. 6, ændres to steder »16 år« til: »15 år«.
    6. I § 132 c ændres »16 år« til: »15 år«, og to steder »19 år«
    til: »18 år«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
    Lovtidende, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 1, nr. 3-6, træder i kraft den 1. januar 2017.
    Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2015-16
    Transport- og Bygningsministeriet
    CH000196
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Bemyndigelse til at nedsætte alderen for kørekort til 17 år
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.1.2.1. 17-årige førere
    2.1.2.2. Ledsagere
    2.1.2.3. Kørekortet
    2.2. Sanktionsfastsættelse for overtrædelse af forsøgsordningen med kørekort til 17-årige
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.1.1. Strafniveauet for færdselslovsovertrædelser begået af 17-årige
    2.2.1.2. Øvelseskørsel
    2.2.1.3. Strafansvar for førere af køretøjer
    2.2.1.4. Frakendelse af førerretten for 17-årige førere
    2.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.2.1. 17-årige
    2.2.2.2. Sanktionsfastsættelse for ledsagere
    2.3. Nedsættelse af aldersgrænse for kørekort til lille knallert
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
    2.4. Krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaver ved salg af knallert til personer under 16 år
    2.4.1. Gældende ret
    2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.5. Fastsættelse af betingelser for ombytning af udenlandske kørekort
    2.5.1. Gældende ret
    2.5.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
    5. Miljømæssige konsekvenser
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Hovedformålet med lovforslaget er at forbedre færdsels-
    sikkerheden for de unge nyuddannede bilister i trafikken og
    samtidig forbedre deres mobilitet. Det foreslås på den bag-
    grund at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i færdsels-
    loven, som giver transport- og bygningsministeren mulighed
    for at etablere et forsøg med at sænke aldersgrænsen for,
    hvornår man kan få kørekort til almindelig bil (kategori B),
    til 17 år, betinget af, at man kører med en erfaren bilist, frem
    til man fylder 18 år. Udenlandske erfaringer peger på, at led-
    saget kørsel det første år med kørekort gør de unge til mere
    sikre bilister.
    Det foreslås samtidig, at aldersgrænsen for førere af lille
    knallert sænkes fra 16 til 15 år for at forbedre de unges mo-
    bilitet, herunder særligt unge, som bor i udkantsområder,
    hvor der ikke er effektive offentlige transportmuligheder til
    uddannelsesstederne. Nedsættelsen af aldersgrænsen for fø-
    rere af lille knallert er tidligere vedtaget ved lov nr. 479 af
    23. maj 2011 om ændring af færdselsloven og lov om ung-
    domsskoler (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kør-
    sel på knallert m.v.), men nåede aldrig at træde i kraft, da
    ændringen af aldersgrænsen blev tilbageført inden ikrafttræ-
    delsesdatoen ved lov nr. 565 af 18. juni 2012. Det ønskes
    derfor at genindføre den tidligere vedtagne ændring af al-
    dersgrænsen for lille knallert.
    Begge tiltag indgår i regeringens plan »Vækst og udvik-
    ling i hele Danmark«, som blev fremlagt i november 2015.
    Med lovforslaget foreslås endelig en præcisering af færd-
    selslovens § 61, stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen, der indeholder
    hjemmel for transport- og bygningsministeren til at fastsætte
    bestemmelser om udenlandske borgeres mulighed for at få
    ombyttet deres udenlandske kørekort til et dansk kørekort,
    foreslås præciseret, således at det utvetydigt fremgår, at be-
    2
    stemmelsen også indeholder hjemmel til at fastsætte bestem-
    melser om afgivelse af erklæringer på tro og love.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Bemyndigelse til at nedsætte alderen for kørekort til 17
    år
    2.1.1. Gældende ret
    Aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort til motorkøretøj
    og stor knallert er i dag 18 år, jf. færdselslovens § 56, stk. 2,
    nr. 1. Dette afspejles også i § 24, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
    312 af 25. marts 2015 om kørekort (kørekortbekendtgørel-
    sen), hvorefter kørekort til kategori B kan udstedes til en
    person, der er fyldt 18 år.
    Der er i færdselslovens § 57, stk. 2, hjemmel til, at trans-
    port- og bygningsministeren kan fastsætte særlige bestem-
    melser og betingelser for erhvervelse af kørekort til motor-
    køretøjer, som fraviger den generelle bestemmelse om al-
    dersgrænsen for kørekort, hvis det handler om særlige typer
    af motorkøretøjer eller kørselsformål, herunder erhvervs-
    mæssig befordring af personer, buskørsel, godstransport,
    mv.
    2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Unge bilisters risiko i trafikken er langt højere end ældre
    trafikanters. Ifølge DTU Transports undersøgelse af risiko i
    trafikken fra 2012 har unge mænd på 18-19 år statistisk set
    ca. 6-7 gange så stor en risiko for at blive involveret i en
    ulykke med dræbte eller tilskadekomne som bilister i alders-
    gruppen 35-65 år. Den statistiske risiko falder med alderen,
    men den bliver ved med at være relativt høj frem til det 24.
    år. Den øgede risiko kan forklares med et samspil mellem
    flere forhold, herunder at 18-19-åriges mentale udvikling ik-
    ke er fuldendt, hvilket begrænser forståelsen af alle risici i
    trafikken, og at de unge nyuddannede bilister mangler erfa-
    ring og viden. Derudover kan forskellige kulturelle normer
    blandt unge mennesker spille ind.
    Unge bilister op til 24 år er et af fokusområderne i Færd-
    selssikkerhedskommissionens handlingsplan 2013-2020,
    »Hver ulykke er én for meget«, fra 2013. I den forbindelse
    betoner Færdselssikkerhedskommissionen særligt den rolle,
    som de unges forældre spiller i relation til nedbringelsen af
    de unges risiko i trafikken. Handlingsplanen indeholder der-
    for en anbefaling om, at man arbejder med forældre og deres
    rolle som forbillede for deres børn, idet unge trafikanter ko-
    pierer forældrenes adfærd.
    Flere lande har indført privat øvelseskørsel, trinvis køre-
    kort eller ledsagerordninger, hvor den unge bilist får mere
    frihed i takt med, at køreerfaringen stiger. I Tyskland, Fran-
    krig, Østrig og Holland har man indført ledsagerordninger,
    hvor man kan erhverve kørekort et år tidligere, end man kan
    på traditionel vis, dvs. som 17-årig, betinget af, at man i sin
    kørsel ledsages af en erfaren bilist, der skal rådgive og vejle-
    de i kørslen, frem til man fylder 18 år.
    Den tyske ledsagerordning har været introduceret grad-
    vist, og siden 2008 har den fungeret i alle tyske delstater.
    Evalueringen af ordningen har vist, at 18-årige, som har del-
    taget i ledsagerordningen fra de fyldte 17 år, har været im-
    pliceret i 22 pct. færre ulykker og 20 pct. færre trafikforseel-
    ser pr. 1 mio. kørte kilometer end jævnaldrende unge, der
    har fået kørekort på traditionel vis (»Evaluation of Accom-
    panied Driving from Age 17«, BAST, 2013). Effekten hol-
    der et stykke ind i deltagernes 19. år, hvorefter den aftager
    og forsvinder sammenlignet med unge, der har taget køre-
    kortet på traditionel vis, da de fyldte 18 år.
    Det er vurderet, at man i 2009 har undgået 1.700 person-
    skadeulykker i Tyskland som følge af den tyske ledsager-
    ordning, svarende til 9 pct. af alle personskadeulykker med
    18-19-årige bilister. Det skal dog bemærkes, at mange fort-
    sat vælger at tage kørekort på traditionel vis som 18-årige
    eller først erhverver kørekort i en senere alder.
    Det overordnede formål med en dansk forsøgsordning
    med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel, frem til
    føreren fylder 18 år, er at målrette indsatsen mod de helt un-
    ge og uerfarne bilister for at mindske antallet af ulykker
    blandt disse. Det forventes således, at ordningen på længere
    sigt vil få en positiv virkning for færdselssikkerheden blandt
    disse bilister.
    Med lovforslaget foreslås det derfor, at der indsættes en
    hjemmel i færdselslovens § 57, stk. 3, der gør det muligt for
    transport- og bygningsministeren at etablere en forsøgsord-
    ning, hvor man som 17-årig kan erhverve kørekort betinget
    af, at man, frem til man fylder 18 år, ledsages af en erfaren
    bilist i sin kørsel.
    Af hensyn til borgerne og de myndigheder, der skal admi-
    nistrere reglerne, foreslås det, at ordningen gøres så admini-
    strativt enkel som muligt. Dette gør sig blandt andet gælden-
    de i forhold til det kørekort, som udstedes til en 17-årig, jf.
    pkt. 2.1.2.3 nedenfor, og det gør sig gældende i forhold til
    sanktioneringen af ordningen, jf. pkt. 2.2 nedenfor.
    Det er hensigten, at en dansk ledsagerordning indføres i
    sammenhæng med en landsdækkende informationsindsats
    bestående af kampagner i medierne, internetbaseret informa-
    tion mv., der vil blive udformet med inddragelse af interna-
    tionale erfaringer. Informationsindsatsen tilrettelægges med
    henblik på at sikre, at både deltagere i forsøgsordningen og
    ledsagere får dækket deres behov for oplysning og vejled-
    ning.
    De nærmere bestemmelser vedrørende ordningen vil efter-
    følgende blive fastsat administrativt ved bekendtgørelse,
    hvorved bestemmelserne i færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 1,
    § 128, stk. 4, § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og § 131, stk. 1,
    fraviges, og det vil blive fastsat, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige
    finder anvendelse i forhold til ledsageren. Derudover be-
    myndiges transport- og bygningsministeren til efter forhand-
    ling med justitsministeren at fastsætte, at politiets håndhæ-
    velsesmuligheder i medfør af færdselslovens § 55, stk. 1, 2
    og 4, 1. pkt., tilsvarende vil finde anvendelse i forhold til
    ledsagere. Kravet om forhandling med justitsministeren
    skyldes, at regler udstedt af justitsministeren om udåndings-,
    3
    spyt- og svedprøver samt øjenbesigtigelse også skal sættes i
    kraft for ledsagerens vedkommende som led i forsøgsord-
    ningen. Endelig vil der i nødvendigt omfang blive foretaget
    ændringer i kørekortbekendtgørelsen.
    Det er hensigten at etablere en forsøgsordning med en va-
    righed på tre år. Forsøgsordningen skal evalueres løbende,
    og ved forsøgsperiodens afslutning vil der blive udarbejdet
    en konkluderende evaluering, som skal danne grundlag for
    en stillingtagen til, om ordningen skal gøres permanent. I til-
    fælde af, at ordningen gøres permanent, er det hensigten, at
    den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i færdselsloven
    vil skulle afløses af nye bestemmelser i loven, som direkte
    regulerer ordningen.
    I de følgende punkter er beskrevet, hvorledes en dansk
    ledsagerordning tænkes udformet.
    2.1.2.1. 17-årige førere
    Det er hensigten med den foreslåede ordning, at 17-årige
    får mulighed for at erhverve kørekort på samme betingelser,
    som i dag gælder for personer, der er fyldt 18 år. Kravene til
    køreuddannelsen vil således være de samme for 17-årige
    som for 18-årige. Dette betyder således, at muligheden for at
    påbegynde køreuddannelsen tre måneder før det fyldte 18.
    år også vil gælde for 17-årige deltagere i forsøgsordningen,
    som vil kunne påbegynde køreuddannelsen tre måneder før
    det fyldte 17. år.
    Selvom den 17-årige ledsages af en ældre, myndig og er-
    faren person, er det føreren af bilen, dvs. den 17-årige, der
    har ansvaret for kørslen, og den 17-årige fører af bilen skal
    leve op til færdselslovens regler for førere. Dette er nærmere
    beskrevet i pkt. 2.2.2.1.
    2.1.2.2. Ledsagere
    Der foreslås en ordning, hvor alle, der lever op til en ræk-
    ke minimumskrav, kan ledsage en 17-årig i vedkommendes
    kørsel. Der skal således ikke ske en godkendelse af ledsage-
    ren, som heller ikke skal registreres som ledsager. Politiet
    skal alene i forbindelse med kontrol kunne fastslå, om ledsa-
    geren lever op til de fastsatte minimumskrav.
    Denne model adskiller sig fra eksempelvis den tyske ord-
    ning, hvor der vælges én eller flere navngivne ledsagere, der
    anføres i et midlertidigt førerbevis, hvis de godkendes til at
    være ledsager. Den foreslåede danske ordning er begrundet i
    hensynet til at skabe en fleksibel ordning, som er enkel at
    administrere.
    Ledsageren har ikke noget formelt ansvar for selve kørs-
    len. Ledsageren tager endvidere ikke del i den 17-åriges ud-
    dannelse og har formelt set ingen uddannende funktion.
    Ledsagerens opgave og ansvar består som udgangspunkt
    alene i at bistå den unge bilist med rådgivning og vejledning
    i kørslen. Ledsageren kan endvidere hjælpe den 17-årige
    med at bevare overblikket i situationer, hvor der opstår
    uventede ting i trafikken, som den unge bilist ikke har prø-
    vet i løbet af sin køreuddannelse.
    Det vil dog være en præmis for ordningen, at ledsageren
    skal være i stand til at overtage kørslen, hvis dette måtte bli-
    ve nødvendigt. Valget af denne præmis er dels begrundet i,
    at der kan opstå kritiske situationer, hvor det vil være nød-
    vendigt, at ledsageren overtager kørslen, dels ud fra en for-
    udsætning om, at hvis en person ikke er i stand til at køre bil
    som ledsager, vil der også være en sandsynlighed for, at per-
    sonen ikke vil være i stand til at varetage ledsagerfunktionen
    på den måde, som er tiltænkt med ordningen.
    Det foreslås, at ledsageren som minimum skal være 30 år
    gammel og have haft kørekort i minimum 10 år. Disse al-
    ders- og erfaringskrav er dels begrundet i, at det ønskes at
    sikre en vis modenhed samt et solidt erfaringsniveau, dels i
    ønsket om at fremme, at det er en forælder eller anden vok-
    sen rollemodel, som varetager ledsagerrollen.
    Kørekortet må i den 10-årige periode ikke have været be-
    tinget eller ubetinget frakendt. Frakendelsen regnes i den
    henseende fra udløbet af den betingede eller ubetingede fra-
    kendelse. Har en person fået frakendt kørekortet, går der så-
    ledes endnu en periode på 10 år, før den pågældende kan
    ledsage en 17-årig.
    Ledsageren underlægges de samme restriktioner i forhold
    til alkohol og bevidsthedspåvirkende stoffer og medicin,
    som gælder for føreren af bilen, jf. færdselslovens §§ 53 og
    54. Dette krav er bl.a. begrundet i, at ledsageren skal være i
    stand til at kunne overtage kørslen, hvis dette måtte blive
    nødvendigt, jf. ovenfor. Desuden ønskes det at imødegå
    misbrug af ordningen, f.eks. i form af, at den 17-årige bru-
    ges som chauffør for alkoholpåvirkede voksne.
    2.1.2.3. Kørekortet
    Lovforslaget omhandler kørekort til motorkøretøj i kate-
    gori B (almindelig bil). Med den foreslåede forsøgsordning
    indføres således mulighed for, at 17-årige kan erhverve kø-
    rekort i kategori B. Kørekortet erhverves på almindelig vis,
    og køreuddannelsen adskiller sig ikke fra den, der gennem-
    føres, når der erhverves kørekort som 18-årig eller senere.
    Det forudsættes, at kørekortet udstedes i EU-format til ka-
    tegori B. Ifølge EU’s 3. kørekortdirektiv (Europa-Parlamen-
    tets og Rådets Direktiv 2006/126/EF) har medlemsstaterne
    mulighed for nationalt at sænke aldersgrænsen for erhver-
    velse af kørekort til kategori B.
    Det kan eksempelvis gøres ved at påføre kørekortet en na-
    tional kode, som begrænser kørekortet til kun at gælde led-
    saget kørsel i Danmark, frem til kørekortindehaveren fylder
    18 år. Når indehaveren fylder 18 år, ophører den nationale
    kodes gyldighed, og kørekortet vil være at sidestille med et
    almindeligt EU-kørekort til kategori B. Når kørekortet for-
    nys efter den almindelige 15-årige gyldighedsperiode, vil
    den nationale kode ikke længere fremgå.
    4
    2.2. Sanktionsfastsættelse for overtrædelse af
    forsøgsordningen med kørekort til 17-årige
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.1.1. Strafniveauet for færdselslovsovertrædelser begået
    af 17-årige
    Færdselslovens bestemmelser om straf findes i lovens ka-
    pitel 17. Straffen for overtrædelse af færdselsloven er nor-
    malt bøde. Bødestraffene er til en vis grad takstmæssigt fast-
    satte under hensyn til, hvilke overtrædelser der er tale om.
    For overtrædelse af færdselsloven straffes førere af motor-
    køretøjer under 18 år i dag som udgangspunkt på samme
    måde som førere over 18 år. Bøder til personer med særlig
    lav indtægt kan dog nedsættes i medfør af færdselslovens §
    118 a, stk. 1, 2. pkt.
    Det fremgår af Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2000 om
    sanktionspåstande i færdselssager, at personer mellem 15 og
    18 år ofte er skolesøgende eller på anden måde under uddan-
    nelse, og at disse i vidt omfang ikke har egentlig indtjening
    af betydning. På den baggrund skal bøder til unge under 18
    år generelt nedsættes til det halve beløb, dog mindst 500 kr.,
    og der foretages således ikke en konkret vurdering af ind-
    tægtsforholdene for så vidt angår denne gruppe. Nedsættel-
    sen skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i for-
    bindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæg-
    gelse af påstand om bøde. Der skal dog kun ske nedsættelse,
    såfremt der ikke er fastsat særlige retningslinjer for de en-
    kelte overtrædelser.
    Det fremgår desuden af Rigsadvokatens meddelelse, at
    indtægtsbestemte bøder ikke skal nedsættes for unge under
    18 år eller personer med særlig lav indtægt. Det drejer sig
    således om bøder for spirituskørsel, overtrædelse af færd-
    selslovens § 54 om bl.a. kørsel under påvirkning af bevidst-
    hedspåvirkende stoffer samt kørsel i frakendelsestiden, til-
    lægsbøder i forbindelse med betinget dom med vilkår om
    samfundstjeneste eller alkoholistbehandling for spirituskør-
    sel, tillægsbøder i forbindelse med betinget dom med vilkår
    om samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamis-
    brug for overtrædelse af færdselslovens § 54 samt tillægsbø-
    der i forbindelse med betinget dom med vilkår om sam-
    fundstjeneste for kørsel i frakendelsestiden.
    Bøder for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1.
    pkt., om kørsel uden at have erhvervet kørekort, nedsættes i
    retspraksis ikke for personer med lav indtægt, mens de for
    personer under 18 år som udgangspunkt fastsættes til halv-
    delen.
    Sanktionsniveauet for overtrædelse af færdselslovens §
    56, stk. 1, 1. pkt., kan som udgangspunkt sammenfattes såle-
    des:
    Overtrædelse Sanktion
    1. gang 7.000 kr.
    2. gang 8.500 kr.
    3. gang 10.500 kr.
    4. gang 14.000 kr.
    5. gang 7 dages fængsel*
    6. gang 14 dages fængsel
    7. gang 20 dages fængsel
    8. gang 30 dages fængsel
    9. gang 40 dages fængsel
    10. gang 50 dages fængsel
    * Eventuelt betinget dom med samfundstjeneste.
    Såfremt overtrædelsen er begået af en person under 18 år,
    følger det af retspraksis, at bøden – i modsætning til, hvad
    der gælder for personer over 18 år – skal fastsættes uden
    hensyn til den økonomiske fordel ved ikke at have erhvervet
    kørekort, idet personer under 18 år ikke i dag kan erhverve
    kørekort til motorkøretøj eller stor knallert. Bøden fastsættes
    herefter som udgangspunkt til halvdelen af normalbøden i
    overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for
    fastsættelse af bøder til personer under 18 år.
    Foreligger der samtidig formildende omstændigheder, kan
    bøden nedsættes yderligere. Formildende omstændigheder
    kan f.eks. være, at den sigtede har modtaget et ikke uvæ-
    sentligt antal køreundervisningstimer, eller at den sigtede
    har erhvervet førerret til et andet motorkøretøj end det, som
    vedkommende er fører af.
    For overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, nr. 1, kan
    sanktionsniveauet for den sigtede, som har modtaget et ikke
    uvæsentligt antal køreundervisningstimer, som udgangs-
    punkt sammenfattes således:
    5
    Over 18 år Sanktion
    1. gang 4.000 kr.
    2. gang 5.000 kr.
    3. gang 6.500 kr.
    Under 18 år
    1. gang 3.000 kr.
    2. gang 3.500 kr.
    3. gang 4.000 kr.
    For øvrige overtrædelser af færdselslovens § 56 kan sank-
    tionsniveauet som udgangspunkt sammenfattes således:
    Forseelsens art Sanktion
    Undladt at medbringe kørekort 1.000 kr.
    Nægter at forevise kørekort 1.000 kr.
    Ikke fornyet kørekort 1.000 kr.
    Bortkommet i mere end 1 år 1.000 kr.
    Ikke ombyttet til EU-model 1.000 kr.
    Udlænding – ikke ombyttet med dansk kørekort 1.000 kr.
    Ikke kørekort til erhvervsmæssig personbefordring – har kørekort 1.500 kr.
    Ikke overholdt vilkår om at benytte briller under kørslen og lignende 1.000 kr.
    Det fremgår desuden af forarbejderne til færdselsloven, jf.
    lov nr. 479 af 23. maj 2011, jf. pkt. 4.1.3.1 i de almindelige
    bemærkninger til lovforslag nr. L 137 af 9. februar 2011, at
    bøder for spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54
    og kørsel i frakendelsestiden på lille knallert samt bøder for
    overtrædelse af færdselslovens § 63, stk. 1, 1. pkt., om kør-
    sel uden kørekort til lille knallert ikke skal nedsættes for
    personer under 18 år. Bødeniveauet for færdselsforseelser
    begået af unge under 18 år fraviger således i et vist omfang
    det takstmæssige bødeniveau under hensyn til, hvilke typer
    overtrædelser der er tale om.
    2.2.1.2. Øvelseskørsel
    Det følger bl.a. af færdselslovens § 64, at øvelseskørsel
    for personer, der uddanner sig til kørsel med bil, kun må fin-
    de sted, når der i køretøjet ved siden af eleven findes en
    godkendt kørelærer eller en kørelæreraspirant, der er under
    opsyn og vejledning af en hertil særligt godkendt kørelærer,
    som er til stede i bilen.
    Kørelærere kan ifalde ansvar efter færdselslovens § 64, og
    sanktionsniveauet for overtrædelse af bestemmelsen kan
    som udgangspunkt sammenfattes således:
    Forseelsens art Sanktion
    Ej godkendt som kørelærer 2.000 kr.
    Kørelærers ansvar ved øvelseskørsel med motorcykel 1.000 kr.
    Øvelseskørsel på motorvej uden tilstrækkelig forudgående uddannelse 1.000 kr.
    Øvelseskørsel inden 3 måneder før 18. år eller frakendelsestidens udløb begge 1.000 kr.
    Øvelseskørsel uden skoleskilt 1.000 kr.
    Øvelseskørsel på forbudte strækninger 1.000 kr.
    Ej fjernet eller tildækket pedal i skolevogn 1.000 kr.
    Skolevogn, der ikke er godkendt dertil 1.500 kr.
    6
    For øvrige overtrædelser af færdselsloven, f.eks. spiritu-
    skørsel eller hastighedsforseelser, gælder i øvrigt færdselslo-
    vens almindelige sanktionsbestemmelser herom.
    2.2.1.3. Strafansvar for førere af køretøjer
    Som udgangspunkt er det føreren af et motorkøretøj, der
    pålægges strafansvar for overtrædelser af færdselsloven,
    medmindre andet konkret er bestemt i loven. Som eksempel
    kan nævnes færdselslovens § 53 om spirituskørsel, hvoraf
    det direkte fremgår af bestemmelsen, at det er føreren eller
    den, som forsøger at føre et motordrevet køretøj, der straffes
    for overtrædelse af bestemmelsen.
    I retspraksis er strafansvaret for overtrædelser af færdsels-
    loven ikke alene pålagt føreren i sædvanlig forstand, men
    også passagerer, der griber aktivt ind i kørslen. Som ek-
    sempler fra retspraksis, hvor der er sket domfældelse for
    passagerers aktive indgriben i kørslen, kan nævnes passage-
    rer, som har trådt på chaufførens fod, der hvilede på speede-
    ren, hvorved vognens hastighed øgedes, og passagerer, der
    enten har grebet fat i rattet eller trukket håndbremsen under
    kørslen. Udmålingen er i disse tilfælde som udgangspunkt
    sket i overensstemmelse med sanktionsniveauet for en fører,
    som sidder bag rattet.
    En person kan endvidere straffes for medvirken efter den
    almindelige regel i straffelovens § 23, hvorefter alle, der ved
    tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen, kan
    straffes for medvirken. Der kan eksempelvis være tale om
    medvirken til spirituskørsel, jf. straffelovens § 2.
    Af bestemmelsen i færdselslovens § 54, stk. 4, fremgår, at
    det er forbudt at overlade bl.a. føringen af et køretøj til en
    spirituspåvirket (mv.) person, som er ude af stand til at føre
    køretøjet på betryggende måde. Af § 54, stk. 5, fremgår, at
    såfremt en person på en restaurant eller andet serverings-
    sted, hvortil der er offentlig adgang, har indtaget spiritus, og
    værten eller dennes medhjælper ved eller har grund til at an-
    tage, at den pågældende er fører af eksempelvis et køretøj
    og på grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at føre
    køretøjet på betryggende måde, skal værten eller medhjæl-
    peren, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre
    den pågældende i at føre køretøjet. Dette betyder, at en per-
    son, der eksempelvis bistår en påvirket fører med at starte
    dennes bil, vil kunne straffes for medvirken til spirituskør-
    sel, jf. straffelovens § 2.
    2.2.1.4. Frakendelse af førerretten for 17-årige førere
    Som nævnt under pkt. 2.2.1.1 ovenfor straffes førere af
    motorkøretøjer under 18 år som udgangspunkt på samme
    måde som førere over 18 år for overtrædelser af færdselslo-
    ven. Dette gælder også for så vidt angår frakendelse af fø-
    rerretten.
    For så vidt angår beregningen af frakendelsestiden, findes
    i færdselslovens § 128, stk. 4, en særregel vedrørende fra-
    kendelsestiden for førere under 18 år. Det fremgår af be-
    stemmelsen, at såfremt føreren er under 18 år på det tids-
    punkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages
    eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsen fra den
    dag, hvor føreren fylder 18 år.
    For så vidt angår førere af lille knallert, der ubetinget får
    frakendt førerretten, før de fylder 18 år, fremgår det af færd-
    selslovens § 129, stk. 4, at retten til at erhverve førerret, for
    så vidt angår kørekort med alderskrav på 18 år, udskydes i
    seks måneder. Har føreren på afgørelsestidspunktet erhver-
    vet førerret, frakendes denne ubetinget i seks måneder.
    2.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Som beskrevet ovenfor under punkt 2.1.2 etableres en 3-
    årig forsøgsordning, hvormed 17-årige tilbydes muligheden
    for at erhverve kørekort til bil (kategori B) på den betingel-
    se, at de frem til det fyldte 18. år kører sammen med en erfa-
    ren bilist.
    Udgangspunktet for ordningen er, at det er føreren af bi-
    len, som har ansvaret for kørslen og dermed som udgangs-
    punkt skal straffes for eventuelle trafikforseelser i forbindel-
    se med kørsel. Samtidig er det en forudsætning, at ledsage-
    ren skal være til stede sammen med den 17-årige under
    kørslen, og der stilles i den forbindelse de i pkt. 2.1.2.2 an-
    førte krav til ledsageren.
    Med ordningen indføres således en undtagelse til færd-
    selslovens almindelige aldersbetingelse for erhvervelse af
    førerret til almindelig bil, og for at sikre, at betingelserne for
    ordningen overholdes, bør der fastsættes nærmere sanktio-
    ner for eventuelle overtrædelser af ordningen. Transport- og
    Bygningsministeriet har på den baggrund sammen med Ju-
    stitsministeriet og Rigsadvokaten overvejet, hvordan et
    sanktionssystem for overtrædelse af ordningen kan udfor-
    mes.
    2.2.2.1. 17-årige
    Af hensyn til borgerne og til de myndigheder, der skal ad-
    ministrere reglerne, foreslås det, at ordningen gøres så enkel
    og let administrerbar som muligt. Færdselslovens sanktions-
    system er komplekst, og der må ved udformningen af et
    sanktionssystem tages hensyn til sammenhængen med de
    øvrige sanktioner på færdselslovens område.
    På den baggrund foreslås med indførelse af en forsøgsord-
    ning med kørekort til 17-årige, at ordningen som udgangs-
    punkt ikke medfører ændringer i færdselslovens almindelige
    sanktionssystem. Hvis en 17-årig, som er omfattet ordnin-
    gen, begår færdselsforseelser, skal vedkommende straffes på
    lige fod med, hvad der ellers gælder for førere af motorkøre-
    tøjer.
    Det foreslås desuden, at sanktioner over for den 17-årige,
    som alene knyttes til en tilsidesættelse af betingelserne for
    ordningen, kun skal fastsættes til bødestraf uden gentagel-
    sesvirkning og uden udløsning af andre retsvirkninger, her-
    under frakendelse af førerretten, eller konfiskation.
    Ved fastsættelse af et passende niveau for bødens størrelse
    må der tages hensyn til, at bøderne skal have præventiv
    virkning, samtidig med at en bøde ikke bør udmåles i en så-
    7
    dan størrelsesorden, at den sigtede som følge af sine ind-
    komstforhold ikke er i stand til at betale bøden.
    Det foreslås herefter, at en 17-årig, som kører uden ledsa-
    ger, skal sanktioneres med en bøde udmålt efter samme
    principper som ved udmåling af bøder til 17-årige, der kører
    uden at have erhvervet kørekort, jf. ovenfor under punkt
    2.2.1.1.
    Da en 17-årig, som er omfattet af forsøgsordningen, for-
    udsætningsvist har gennemført og bestået en køreuddannelse
    og dermed har modtaget det lovpligtige antal køreundervis-
    ningstimer, foreslås bøden til en 17-årig fører, som kører
    uden ledsager, fastsat til 3.000 kr., hvilket vil sige samme
    takst som i dag gælder for 17-årige, som har gennemført et
    ikke uvæsentligt antal køretimer. Ved fastlæggelsen af bøde-
    niveauet for denne type overtrædelse er der således taget
    hensyn til de særlige retningslinjer, der i dag gælder for per-
    soner mellem 15 og 18 år, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
    4/2000 som nævnt ovenfor under punkt 2.2.1.1, og bøden
    bør derfor ikke nedsættes yderligere.
    Bøden til en 17-årig fører, som kører med en ledsager, der
    ikke opfylder betingelserne for ordningen, foreslås udmålt
    efter et gradueret bødesystem under hensyn til karakteren af
    den tilsidesatte betingelse. For at sikre en enkel og let admi-
    nistrerbar ordning bør der alene fastsættes to bødepositioner
    til den 17-årige for ledsagerens overtrædelser.
    For at sikre, at ordningen er enkel og let at administrere,
    forudsættes det, at en 17-årig, som kører med en ledsager,
    der ikke opfylder betingelserne for ordningen, alene straffes,
    hvis den 17-årige har kendskab (forsæt) til, at ledsageren ik-
    ke opfylder betingelserne. Det bemærkes i den forbindelse,
    at der vil kunne forekomme situationer, hvor det vil være
    svært at bevise den 17-åriges forsæt til, at ledsageren ikke
    opfylder betingelserne.
    Opfylder ledsageren ikke de formelle betingelser for ord-
    ningen, f.eks. hvis ledsageren har undladt at medbringe et
    gyldigt kørekort under kørslen, foreslås det, at den 17-årige
    som udgangspunkt sanktioneres med en bøde på 1.000 kr.
    svarende til bødetaksten for en tilsvarende formel overtræ-
    delse begået af en fører over 18 år. Det forudsættes dog, at
    anklagemyndigheden i forbindelse med en straffesag for
    denne type overtrædelse søger bøden nedsat til det halve be-
    løb i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer
    om sanktionspåstande i færdselssager vedrørende personer
    mellem 15 og 18 år, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
    4/2000 som nævnt i punkt 2.2.1.1.
    Opfylder ledsageren ikke de materielle betingelser for
    ordningen, f.eks. hvis ledsageren er spirituspåvirket i et om-
    fang, der overskrider rammerne for lovlig kørsel i medfør af
    færdselslovens § 53, foreslås det, at den 17-årige sanktione-
    res med en bøde på 3.000 kr. svarende til det foreslåede bø-
    deniveau for en 17-årig, som kører uden ledsager. Ved fast-
    læggelsen af bødeniveauet for denne type overtrædelse er
    der således taget hensyn til de særlige retningslinjer, der i
    dag gælder for personer mellem 15 og 18 år, jf. Rigsadvoka-
    tens Meddelelse nr. 4/2000 som nævnt ovenfor under punkt
    2.2.1.1, og bøden bør derfor ikke nedsættes yderligere.
    For så vidt angår frakendelse af førerretten, fremgår det
    bl.a. af den foreslåede § 57, stk. 3, 2. pkt., i færdselsloven, at
    transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler, der
    fraviger færdselslovens bestemmelser om frakendelse i rele-
    vant omfang.
    Det vil i den forbindelse bl.a. blive fastsat, at bestemmel-
    serne i færdselslovens § 128, stk. 4, om beregning af fraken-
    delsestiden for unge under 18 år, § 129, stk. 4, 1. pkt., om
    udskydelse af retten til at erhverve førerret og § 129, stk. 4,
    2. pkt., om frakendelse af førerretten, fraviges for førere, der
    er omfattet af forsøgsordningen.
    Dette betyder eksempelvis, at en frakendelse for en 17-år-
    ig fører, der har erhvervet kørekort – ligesom for en fører
    over 18 år, der har erhvervet kørekort – vil få virkning fra
    afgørelsestidspunktet og ikke fra vedkommendes 18 års fød-
    selsdag, medmindre førerretten har været inddraget af politi-
    et på et tidligere tidspunkt.
    2.2.2.2. Sanktionsfastsættelse for ledsagere
    Som det fremgår i pkt. 2.2.2, er det den 17-årige, som har
    ansvaret for kørslen, mens ledsageren ikke – i modsætning
    til en kørelærer eller en kørelæreaspirant, der i visse tilfælde
    anses for at være fører af køretøjet, jf. færdselslovens § 64 –
    har ansvaret for kørslen.
    På den baggrund forudsættes det, at indførelse af forsøgs-
    ordningen med kørekort til 17-årige ikke medfører ændrin-
    ger i, hvornår ledsageren anses for at blive selvstændig fører
    af køretøjet som følge af sin direkte indgriben i kørslen. Der
    tilsigtes heller ikke ændring i forhold til betingelserne for at
    pålægge ledsageren et medvirkensansvar efter straffelovens
    § 23 for den 17-åriges færdselsforseelser i øvrigt.
    Forsøgsordningen bygger som nævnt ovenfor på, at ledsa-
    geren af uddannelsesmæssige og færdselssikkerhedsmæssi-
    ge hensyn skal være til stede sammen med den 17-årige un-
    der kørslen. Ledsageren skal være i stand til at kunne over-
    tage kørslen, hvis dette er påkrævet. Dette taler på den ene
    side for en effektiv sanktionering af ledsagerens overtrædel-
    ser, men på den anden side bør der også tages hensyn til den
    generelle motivation for at ville påtage sig opgaven som led-
    sager.
    Det foreslås derfor, at sanktionering af ledsageren, som er
    knyttet til en tilsidesættelse af betingelserne for ledsagelse,
    skal fastsættes til bødestraf, der – tilsvarende bøden til den
    17-årige – skal fastsættes uden gentagelsesvirkning eller ud-
    løsning af andre retsvirkninger, herunder frakendelse af fø-
    rerretten eller konfiskation.
    For at ledsageren kan stilles til ansvar som ledsager og
    sanktioneres for overtrædelser af betingelserne for ledsagel-
    se, forudsættes det imidlertid, at vedkommende er vidende
    om – og har indvilliget i – at være ledsager. Det påhviler
    den 17-årige fører at sikre dette.
    Det foreslås, at bøder for tilsidesættelse af betingelserne
    for ledsagelse bør – ligesom for den 17-årige – udmåles ef-
    ter et gradueret bødesystem under hensyn til karakteren af
    den tilsidesatte betingelse.
    8
    For ledsagerens formelle overtrædelser af betingelserne
    for ordningen foreslås, at ledsageren – ligesom den 17-årige,
    jf. ovenfor under afsnit 2.2.2.1 – sanktioneres med en bøde
    på 1.000 kr.
    For ledsagerens materielle overtrædelser af betingelserne
    for ordningen foreslås, at ledsageren sanktioneres med en
    bøde på 3.500 kr.
    For så vidt angår politiets muligheder for at håndhæve
    kontrol af ledsageren, bemærkes det, at politiet i medfør af
    færdselslovens § 77, stk. 1, 1. pkt., hvorefter politiet kan
    standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og mangler
    samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lov-
    ligt at kunne føre køretøjet, tillige vil kunne kontrollere, at
    ledsageren opfylder betingelserne for ledsagelse.
    Dertil foreslås, at færdselslovens bestemmelse i § 56, stk.
    1, 2. pkt., om, at føreren under kørslen skal have sit kørekort
    hos sig og på forlangende vise det til politiet, også skal gæl-
    de for ledsageren.
    Endelig foreslås, at politiets muligheder for at kræve
    udåndings- spyt- eller svedprøve eller foretage øjenbesigti-
    gelse i medfør af færdselslovens § 55, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt.,
    tillige finder anvendelse for ledsageren.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
    § 1, nr. 1.
    2.3. Nedsættelse af aldersgrænse for kørekort til lille
    knallert
    2.3.1. Gældende ret
    Kørekort til lille knallert må kun udstedes til personer,
    som er fyldt 16 år, jf. færdselslovens § 63, stk. 2. Personer
    under 18 år skal endvidere have modtaget undervisning i
    færdselsreglerne og kørsel med lille knallert og have bestået
    en teoretisk og en praktisk prøve. Kørekort til lille knallert
    kan endvidere udstedes til personer, der er fyldt 18 år og har
    bestået en teoriprøve.
    2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ændring
    Med lov nr. 479 af 23. maj 2011 blev aldersgrænsen for
    førere af lille knallert sat ned fra 16 til 15 år med ikrafttræ-
    delse den 19. januar 2013. Samtidig blev der indført en ræk-
    ke tiltag, som sigtede til at forbedre færdselssikkerheden for
    knallertførere. Ændringen af aldersgrænsen nåede imidlertid
    ikke at træde i kraft, da aldersgrænsenedsættelsen blev op-
    hævet med lov nr. 565 af 18. juni 2012, mens de øvrige til-
    tag blev opretholdt.
    Ophævelsen af nedsættelsen af aldersgrænsen var begrun-
    det i, at en række myndigheder og organisationer var kriti-
    ske over for en nedsættelse, herunder Rådet for Sikker Tra-
    fik og DTU Transport, som begge pegede på, at en nedsæt-
    telse af aldersgrænsen ville medføre et højere antal tilskade-
    komne unge i trafikken, dels på grund af manglende moden-
    hed blandt de 15-årige, dels på grund af, at risikoen for at
    komme til skade på en lille knallert er væsentligt større målt
    pr. kørt kilometer end ved andre transportformer.
    Det er regeringens ønske at forbedre de unges mobilitet.
    Det gælder navnlig for de unge mennesker, der bor uden for
    de større byer, hvor der ofte er længere afstand mellem ek-
    sempelvis hjemmet og den unges skole eller fritidsaktivitet,
    og hvor den kollektive trafik er mindre koncentreret.
    Dertil har de tiltag, som blev indført med ovennævnte lov
    nr. 479 af 23. maj 2011, betydet en forbedring af færdsels-
    sikkerheden for unge knallertførere. Tiltagene, som særligt
    rettede sig mod unge knallertførere, omfattede bl.a. indførel-
    se af køreprøve samt forbedret knallertuddannelse i ung-
    domsskolerne, indførelse af krav om færdselsrelateret før-
    stehjælpskursus og skærpede sanktioner, herunder mulighed
    for førerretsudskydelse.
    Det foreslås derfor at genindføre nedsættelsen af alders-
    grænsen for kørekort til lille knallert fra 16 til 15 år. Endvi-
    dere foreslås indført et krav om samtykke fra indehaver af
    forældremyndigheden ved salg af knallert til unge under 16
    år, jf. nærmere herom i pkt. 2.4.
    2.4. Krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaver
    ved salg af knallert til personer under 16 år
    2.4.1. Gældende ret
    Det følger af forældreansvarsloven, at børn og unge under
    18 år er under forældremyndighed, og det er derfor som ud-
    gangspunkt forældremyndighedsindehaveren, der kan be-
    slutte, hvorvidt den mindreårige må råde over en knallert.
    Endvidere følger det af værgemålsloven, at personer under
    18 år ikke kan forpligte sig ved retshandler eller råde over
    deres formue, medmindre andet er bestemt, jf. værgemålslo-
    vens § 1, stk. 2. Der vil således normalt skulle foreligge
    samtykke fra den mindreåriges værge, sædvanligvis indeha-
    veren af forældremyndigheden, før indgåelse af aftaler om
    køb af en knallert.
    Udgangspunktet om, at en mindreårig ikke selv kan for-
    pligte sig ved handler, fraviges dog i en række situationer.
    Mindreårige kan eksempelvis selv råde over penge, som de
    har erhvervet ved eget arbejde, efter de er fyldt 15 år, eller
    penge, som de har fået til fri rådighed, jf. værgemålslovens
    § 42. Herudover følger det af den såkaldte pengeregel, som
    er fastslået i retspraksis, at en person, eksempelvis en er-
    hvervsdrivende, der modtager penge som betaling for en va-
    re, som udgangspunkt må kunne stole på, at betaleren har ret
    til at råde over pengene.
    Efter gældende ret vil der således være en række situatio-
    ner, hvor mindreårige selv gyldigt vil kunne købe en knal-
    lert, selv om værgen, som normalt vil være den mindreåri-
    ges forældre, ikke har givet samtykke hertil.
    2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Med lov nr. 479 af 23. maj 2011 blev der vedtaget et krav
    om forældresamtykke ved salg mv. af knallerter til unge un-
    der 16 år. Som konsekvens af ophævelsen af nedsættelsen af
    aldersgrænsen fra 16 til 15 år med lov nr. 565 af 18. juni
    2012 blev kravet ophævet.
    9
    Begrundelsen for indførelsen af kravet med lov nr. 479 af
    23. maj 2011 var, at der med nedsættelsen af aldersgrænsen
    fra 16 til 15 år vurderedes at være et særligt behov for at sik-
    re, at den mindreåriges anskaffelse af en knallert sker med
    indehaveren af forældremyndighedens kendskab og accept.
    Forældre, som skønner, at deres barn under 16 år ikke har
    den fornødne modenhed til at føre en knallert, eller som af
    andre grunde finder det uhensigtsmæssigt, at den unge råder
    over en knallert, vil sikres en bedre mulighed for at modsæt-
    te sig, at den mindreårige kører knallert.
    I forbindelse med, at aldersgrænsen for førere af lille knal-
    lert foreslås nedsat fra 16 til 15 år, finder Transport- og Byg-
    ningsministeriet, at det er relevant at genindføre kravet om
    forældresamtykke ved salg mv. af knallerter til unge under
    16 år.
    Der foreslås derfor indsat en regel i færdselsloven om, at
    forhandlere eller udlejere af knallerter ikke må overlade en
    knallert til en person under 16 år uden forældremyndigheds-
    indehaverens skriftlige samtykke. Reglen omfatter alle typer
    af knallerter, og knallertforhandlere mv., der overtræder reg-
    len, vil kunne straffes med bøde i medfør af færdselslovens
    § 118, stk. 1, nr. 1.
    2.5. Fastsættelse af betingelser for ombytning af
    udenlandske kørekort
    2.5.1. Gældende ret
    Det fremgår af færdselslovens § 61, stk. 2, 1. pkt., at
    transport- og bygningsministeren kan fastsætte bestemmel-
    ser om, under hvilke betingelser personer, der har ret til at
    føre motorkøretøj i udlandet, kan få dansk kørekort. Bestem-
    melsen relaterer sig til udenlandske personer med sædvanlig
    bopæl i Danmark.
    På den baggrund er der i bekendtgørelse nr. 312 af 25.
    marts 2015 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen) og i be-
    kendtgørelse nr. 203 af 4. marts 2016 om ombytning af
    udenlandsk kørekort til dansk kørekort uden kontrollerende
    køreprøve (ombytningsbekendtgørelsen) fastsat bestemmel-
    ser om ombytning af udenlandske kørekort. Det følger af
    ombytningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 1,
    nr. 4, at en af betingelse for ombytning uden beståelse af
    kontrollerende køreprøve er, at ansøgeren afgiver en erklæ-
    ring på tro og love om ikke at have været frakendt førerret-
    ten i de seneste 5 år, og at førerretten i øvrigt ikke er be-
    grænset eller givet på særlige vilkår. Endvidere følger det af
    ombytningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, at ansøgeren i
    visse tilfælde skal afgive en erklæring på tro og love om at
    have haft og gjort brug af sin førerret i de seneste 2 år.
    2.5.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ændring
    Som en del af betingelserne for ombytning af et uden-
    landsk kørekort til et dansk kørekort vil det efter Transport-
    og Bygningsministeriets opfattelse være relevant, at ansøge-
    ren afgiver erklæringer om forskellige forhold som f.eks.
    manglende frakendelse i en vis periode, særlige begrænsnin-
    ger for den udenlandske førerret eller reel førererfaring.
    Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at fastsætte
    regler om, at de ovenfor nævnte erklæringer afgives på tro
    og love af hensyn til at indskærpe alvoren ved erklæringens
    afgivelse og de forhold, som den afgives under.
    Det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at
    den bemyndigelseshjemmel, som færdselslovens § 61, stk.
    2, 1. pkt., indeholder, også omfatter mulighed for, at trans-
    port- og bygningsministeren i administrative forskrifter kan
    fastsætte bestemmelser om, at afgivelse af erklæringer om
    relevante forhold skal afgives på tro og love.
    Transport- og Bygningsministeriet er dog blevet opmærk-
    som på, at bestemmelsens ordlyd kan give anledning til
    tvivl, hvorfor det med den foreslåede ændring præciseres, at
    bestemmelsen også indeholder hjemmel til at fastsætte be-
    stemmelser om, at afgivelse af erklæringer om relevante for-
    hold skal afgives på tro og love.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget ventes på det foreliggende grundlag ikke at
    have økonomiske konsekvenser for det offentlige, der over-
    stiger, hvad der kan afholdes inden for myndighedernes eg-
    ne rammer.
    Lovforslaget har en række mindre administrative konse-
    kvenser for de offentlige myndigheder, der forvalter køre-
    kort. Landets kommuner, Rigspolitiet mv. skal foretage en
    indpasning af aldersnedsættelsen for kørekort til lille knal-
    lert og forsøgsordningen med kørekort til 17-årige i relevan-
    te IT-systemer mv., der anvendes til at forvalte kørekort, og
    forsøgsordningen skal formidles til borgerne.
    For så vidt angår forslaget om nedsættelse af aldersgræn-
    sen for lille knallert, skal der endvidere i nødvendigt omfang
    ske en tilpasning af ungdomsskolernes knallertuddannelse.
    Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrati-
    ve konsekvenser for regionerne.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet mv.
    Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomi-
    ske konsekvenser af nævneværdig karakter. Der må forven-
    tes en stigning i efterspørgslen efter kørekort det første år,
    efter at forsøgsordningen med kørekort til 17-årige er trådt i
    kraft.
    Lovforslagets bestemmelse om forældresamtykke ved
    salg, udlejning mv. af knallerter til unge under 16 år påfører
    erhvervslivet en ny pligt.
    Lovforslaget skønnes herudover ikke at have administrati-
    ve konsekvenser for erhvervslivet.
    5. Miljømæssige konsekvenser
    Det vurderes, at de miljømæssige konsekvenser af lovfor-
    slaget er minimale. Omfanget af kørsel med personbiler vur-
    deres at stige med 0,5 pct., hvis de 17-årige, der deltager i
    ordningen, kører ligeså mange km i bil som 18-årige med
    kørekort, og alle turene er nye. Den faktiske ekstra kørsel
    10
    vurderes at blive væsentligt mindre, primært fordi det må
    antages, at en del af de 17-åriges bilture ville være foretaget
    alligevel, blot med ledsageren bag rattet. Dette understøttes
    af tyske erfaringer fra en lignende ordning.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser
    for borgerne.
    7. Forholdet til EU-retten
    For så vidt angår forslaget om en forsøgsordning med kø-
    rekort til 17-årige forudsættes det, at kørekortet udstedes i
    EU-format til kategori B. Ifølge EU’s 3. kørekortdirektiv
    (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/126/EF), ar-
    tikel 4, nr. 6, litra d, har medlemsstaterne mulighed for nati-
    onalt at sænke aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort til
    kategori B til 17 år ved tilføjelse af en national kode, som
    vil betyde, at kørekortet kun er gyldigt i den pågældende
    medlemsstat frem til det fyldte 18. år.
    Det fremgår af 3. kørekortdirektiv, artikel 6, nr, 2, litra d,
    at kørekort til en hvilken som helst kategori giver ret til at
    føre knallert. Da den generelle aldersgrænse for erhvervelse
    af kørekort til knallert i EU er 16 år, er det vurderingen, at et
    kørekort påført en national kode for ledsaget kørsel vil give
    førerret til knallert i øvrige medlemsstater, som ikke har en
    national aldersgrænse for knallert over 17 år.
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar
    2016 til den 11. marts 2016 været sendt i høring hos følgen-
    de myndigheder og organisationer mv.:
    Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
    Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og
    Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Cyklistforbundet,
    Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Transport
    (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhand-
    ler Union, Dansk Standard, Dansk Erhverv, Dansk Industri
    (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening,
    Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater,
    Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund,
    Danske Regioner, De Danske Bilimportører, Den Danske
    Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
    stolsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombudsman-
    den, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere
    (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af of-
    fentlige anklagere, Forsikring og Pension, Frie Danske Last-
    bilvognmænd (FDL), Håndværksrådet, Institut for Menne-
    skerettigheder, International Transport Danmark (ITD),
    Kommunernes Landsforening (KL), Køreprøvesagkyndiges
    Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforenin-
    gen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Polio Tra-
    fik- og Ulykkesskadede, NOAH-Trafik, Politiforbundet i
    Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredyg-
    tig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen
    ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Dan-
    mark og Veteranknallertklubben Aktiv.
    9. Sammenfattende skema
    Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen. På det foreliggende grundlag forventes ik-
    ke merudgifter af et omfang, der overstiger
    myndighedernes eksisterende rammer.
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen. Indpasning af aldersnedsættelse for lille
    knallert samt forsøgsordningen for køre-
    kort til 17-årige, herunder kørekorttekniske
    tiltag mv., i de relevante kørekortmyndig-
    heders IT-systemer mv.
    I nødvendigt omfang tilpasning af ung-
    domsskolernes knallertuddannelse.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen. Krav om forældresamtykke ved salg, udlej-
    ning mv. af knallerter til unge under 16 år
    påfører erhvervslivet en ny pligt.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen af betydning.
    11
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten For så vidt angår forslaget om en forsøgsordning med kørekort til 17-årige forudsæt-
    tes det, at kørekortet udstedes i EU-format til kategori B. Ifølge EU’s 3. kørekortdi-
    rektiv (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/126/EF), artikel 4, nr. 6, litra
    d, har medlemsstaterne mulighed for nationalt at sænke aldersgrænsen for erhvervel-
    se af kørekort til kategori B til 17 år ved tilføjelse af en national kode, som vil bety-
    de, at kørekortet kun er gyldigt i den pågældende medlemsstat frem til det fyldte 18.
    år.
    Det fremgår af 3. kørekortdirektiv, artikel 6, nr, 2, litra d, at kørekort til en hvilken
    som helst kategori giver ret til at føre knallert. Da den generelle aldersgrænse for er-
    hvervelse af kørekort til knallert i EU er 16 år, er det vurderingen, at et kørekort på-
    ført en national kode for ledsaget kørsel vil give førerret til knallert i øvrige med-
    lemsstater, som ikke har en national aldersgrænse for knallert over 17 år.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Ifølge færdselslovens § 56, stk. 2, kan kørekort udstedes
    til en person, der er fyldt 18 år, jf. dog § 57. Det følger af §
    57, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte særlige
    bestemmelser og betingelser for erhvervelse af kørekort til
    motorkøretøjer, som fraviger den generelle bestemmelse om
    aldersgrænsen, hvis det vedrører særlige typer af motorkøre-
    tøjer eller kørselsformål, herunder erhvervsmæssig befor-
    dring af personer, buskørsel, godskørsel, mv.
    For at forbedre færdselssikkerheden for de unge nyuddan-
    nede bilister, foreslås det, jf. forslaget til færdselslovens §
    57, stk. 3, at bemyndige transport- og bygningsministeren til
    at fastsætte regler om en forsøgsordning, hvormed alders-
    kravet for erhvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betin-
    get af ledsaget kørsel frem til det fyldte 18. år. Transport- og
    bygningsministeren kan i den forbindelse fravige færdselslo-
    vens § 56, stk. 2, nr. 1, vedr. alderskrav for erhvervelse af
    kørekort, samt § 128, stk. 4, § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og §
    131, stk. 1, og det vil blive fastsat, at § 56, stk. 1, 2. pkt.,
    tillige finder anvendelse i forhold til ledsageren. Endelig kan
    transport- og bygningsministeren efter forhandling med ju-
    stitsministeren fastsætte, at § 55, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt., med
    de fornødne ændringer tillige finder anvendelse i forhold til
    ledsageren.
    Kravet om forhandling med justitsministeren skyldes, at
    regler udstedt af justitsministeren om udåndings-, spyt- og
    svedprøver samt øjenbesigtigelse også skal sættes i kraft for
    ledsagerens vedkommende som led i forsøgsordningen.
    Der er tale om en treårig forsøgsordning, hvor den 17-åri-
    ge får mulighed for at erhverve kørekort, forudsat at den 17-
    årige det første år kun kører bil under ledsagelse af en erfa-
    ren bilist.
    Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i en
    bekendtgørelse, der fastsætter rammerne for indholdet af
    ordningen. Der vil i bekendtgørelsen således bl.a. blive fast-
    sat krav om, at den 17-årige ansøger skal gennemgå den
    samme køreuddannelse som ansøgere på 18 år eller derover.
    Der vil endvidere blive fastsat en række minimumskrav til
    ledsageren, herunder at ledsageren skal være minimum 30 år
    gammel og have haft kørekort i 10 år, uden at førerretten i
    denne periode har været frakendt betinget eller ubetinget.
    De foreslåede alders- og erfaringskrav er begrundet i ønsket
    om at fremme, at det er forældre eller en anden voksen rolle-
    model, som varetager ledsagerrollen.
    Bekendtgørelsen vil desuden indeholde regler om sanktio-
    nerne for overtrædelse af forsøgsordningen. Det foreslås, at
    sanktioner over for den 17-årige, som alene knyttes til en til-
    sidesættelse af betingelserne for forsøgsordningen, kun skal
    fastsættes til bødestraf uden gentagelsesvirkning eller med
    udløsning af andre retsvirkninger, herunder frakendelse af
    førerretten eller konfiskation. Det bemærkes i den forbindel-
    se, at der i færdselslovens § 118, stk. 8, allerede er hjemmel
    til at pålægge straf i form af bøde for overtrædelse af be-
    stemmelser i forskrifter, der udstedes i medfør af loven.
    Ved fastsættelse af et passende niveau for bødens størrelse
    må der tages hensyn til, at bøderne skal have præventiv
    virkning samtidig med, at en bøde ikke bør udmåles i en så-
    dan størrelsesorden, at den sigtede som følge af sine ind-
    komstforhold ikke er i stand til at betale bøden.
    En 17-årig, som kører uden ledsager, skal sanktioneres
    med en bøde udmålt efter samme principper som ved udmå-
    ling af bøder til 17-årige, der kører uden at have erhvervet
    kørekort.
    Da en 17-årig, som er omfattet af forsøgsordningen, for-
    udsætningsvist har gennemført og bestået en køreuddannelse
    og dermed har modtaget det lovpligtige antal køreundervis-
    ningstimer, foreslås bøden til en 17-årig fører, som kører
    uden ledsager, fastsat til 3.000 kr., hvilket vil sige samme
    takst som i dag gælder for 17-årige, som har gennemført et
    ikke uvæsentligt antal køretimer. Ved fastlæggelsen af bøde-
    niveauet for denne type overtrædelse er der således taget
    hensyn til de særlige retningslinjer, der i dag gælder for per-
    soner mellem 15 og 18 år, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
    12
    4/2000 som nævnt ovenfor under punkt 2.2.1.1, og bøden
    bør derfor ikke nedsættes yderligere.
    Bøden til en 17-årig fører, som kører med en ledsager, der
    ikke opfylder betingelserne for forsøgsordningen, foreslås
    udmålt efter et gradueret bødesystem under hensyn til karak-
    teren af den tilsidesatte betingelse. For at sikre en enkel og
    let administrerbar ordning bør der alene fastsættes to bøde-
    positioner til den 17-årge for ledsagerens overtrædelser af
    betingelserne for ordningen.
    Det forudsættes, at en 17-årig, som kører med en ledsager,
    der ikke opfylder betingelserne for forsøgsordningen, alene
    straffes, hvis den 17-årige har kendskab (forsæt) til, at ledsa-
    geren ikke opfylder betingelserne. Det bemærkes i den for-
    bindelse, at der vil kunne forekomme situationer, hvor det
    vil være svært at bevise den 17-åriges forsæt til, at ledsage-
    ren ikke opfylder betingelserne. Dette vil f.eks. være tilfæl-
    det, hvis det er mindre end 10 år siden, at ledsageren har ge-
    nerhvervet førerretten efter en ubetinget frakendelse.
    Opfylder ledsageren ikke de formelle betingelser for ord-
    ningen, f.eks. hvis ledsageren har undladt at medbringe et
    gyldigt kørekort under kørslen, forslås det, at den 17-årige
    som udgangspunkt sanktioneres med en bøde på 1.000 kr.
    svarende til bødetaksten for en tilsvarende formel overtræ-
    delse begået af en fører over 18 år. Det forudsættes dog, at
    anklagemyndigheden i forbindelse med en straffesag for
    denne type overtrædelse søger bøden nedsat til det halve be-
    løb i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer
    om sanktionspåstande i færdselssager vedrørende personer
    mellem 15 og 18 år, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
    4/2000.
    Opfylder ledsageren ikke de materielle betingelser for
    ordningen, f.eks. hvis ledsageren er spirituspåvirket i et om-
    fang, der overskrider rammerne for lovlig kørsel i medfør af
    færdselslovens § 53, foreslås, at den 17-årige sanktioneres
    med en bøde på 3.000 kr. svarende til det foreslåede bødeni-
    veau for en 17-årig, som kører uden ledsager. Ved fastlæg-
    gelsen af bødeniveauet for denne type overtrædelse er der
    således taget hensyn til de særlige retningslinjer, der i dag
    gælder for personer mellem 15 og 18 år, jf. Rigsadvokatens
    Meddelelse nr. 4/2000 som nævnt ovenfor under punkt
    2.2.1.1, og bøden bør derfor ikke nedsættes yderligere.
    Den foreslåede ordning vil i øvrigt ikke som udgangs-
    punkt medføre ændringer i færdselslovens almindelige sank-
    tionssystem. Dette gælder også for så vidt angår frakendelse
    af førerretten.
    Om frakendelse af førerretten fremgår det af den foreslåe-
    de bestemmelse i § 57, stk. 3, 2. pkt., i færdselsloven, at
    transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler, der
    fraviger færdselslovens bestemmelser om frakendelse i rele-
    vant omfang.
    Det vil i den forbindelse bl.a. blive fastsat, at bestemmel-
    serne i færdselslovens § 128, stk. 4, om beregning af fraken-
    delsestiden for unge under 18 år, § 129, stk. 4, 1. pkt., om
    udskydelse af retten til at erhverve førerret og § 129, stk. 4,
    2. pkt., om frakendelse af førerretten, fraviges i forhold til
    førere, der er omfattet af forsøgsordningen.
    Det betyder bl.a. i relation til færdselslovens § 128, stk. 4,
    at det vil blive fastsat, at en frakendelse for en 17-årig, der
    er omfattet af forsøgsordningen – ligesom for en fører over
    18 år, der har erhvervet kørekort – vil få virkning fra afgø-
    relsestidspunktet og ikke fra vedkommendes 18-års fødsels-
    dag, medmindre førerretten har været inddraget af politiet på
    et tidligere tidspunkt.
    I relation til færdselslovens § 129, stk. 4, 1. pkt., vil det
    blive fastsat, at en ubetinget frakendelse af retten til at føre
    lille knallert, jf. § 129, stk. 3, for en fører, der ønsker at del-
    tage i den særlige ordning for 17-årige, vil medføre en udsk-
    ydelse af retten til at deltage i ordningen med 6 måneder,
    hvis den pågældende på gerningstidspunktet er under 17 år.
    I relation til færdselslovens § 129, stk. 4, 2. pkt., vil det
    blive fastsat, at en ubetinget frakendelse af retten til at føre
    lille knallert for en fører, der på gerningstidspunktet var un-
    der 17 år, men på afgørelsestidspunktet er over 17 år, des-
    uden vil medføre en ubetinget frakendelse af førerretten til
    almindelig bil i 6 måneder. Ifølge § 129, stk. 4, 2. pkt., fin-
    der bestemmelsen i § 60 a ikke herved anvendelse.
    I relation til færdselslovens § 131, stk. 1, 2. pkt., vil det
    blive fastsat, at anke af en dom, hvorved en person over 17
    år, der endnu ikke deltager i den særlige ordning for 17-åri-
    ge, ubetinget er frakendt retten til at erhverve førerret, ikke
    har opsættende virkning for dommens bestemmelse om fra-
    kendelse.
    Ledsageren har ikke noget formelt ansvar for selve kørs-
    len, herunder for eventuelle færdselsforseelser, idet det er
    den 17-årige fører af bilen, der bærer det fulde ansvar for
    kørslen. Ledsageren skal som udgangspunkt alene bistå den
    unge bilist med rådgivning og vejledning i kørslen, men led-
    sageren skal være i stand til at kunne overtage kørslen, hvis
    dette måtte blive nødvendigt. I strafudmålingen, der knytter
    sig til ledsagerens overtrædelser af betingelserne for ledsa-
    gelse, er der på den ene side behov for en effektiv sanktione-
    ring af ledsagerens overtrædelser, men på den anden side
    bør der også i sanktionssystemet tages hensyn til den gene-
    relle motivation for at ville påtage sig opgaven som ledsa-
    ger.
    For at ledsageren kan stilles til ansvar som ledsager og
    sanktioneres for overtrædelser af betingelserne for ledsagel-
    se, forudsættes det imidlertid, at vedkommende er vidende
    om – og har indvilliget i – at være ledsager. Det påhviler
    den 17-årige fører at sikre dette.
    Sanktionering af ledsageren, som er knyttet til en tilsides-
    ættelse af betingelserne for ledsagelse, fastsættes til bøde-
    straf, der – tilsvarende bøden til den 17-årige – skal fastsæt-
    tes uden gentagelsesvirkning eller udløsning af andre rets-
    virkninger, herunder frakendelse af førerretten eller konfi-
    skation. Bøder for tilsidesættelse af betingelserne i forsøgs-
    ordningen bør – ligesom for den 17-årige – udmåles efter et
    gradueret bødesystem under hensyn til karakteren af den til-
    sidesatte betingelse.
    For ledsagerens formelle overtrædelser af betingelserne
    for forsøgsordningen, f.eks. hvis ledsageren har undladt at
    medbringe et gyldigt kørekort under kørslen, foreslås, at led-
    13
    sageren – svarende til den 17-årige fører – sanktioneres med
    en bøde på 1.000 kr.
    For ledsagerens materielle overtrædelser af betingelserne
    for forsøgsordningen, f.eks. hvis ledsageren er spirituspåvir-
    ket i et ulovligt omfang, foreslås, at ledsageren sanktioneres
    med en bøde på 3.500 kr.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    For så vidt angår politiets muligheder for håndhævelse,
    bemærkes det, at det følger af færdselslovens § 77, stk. 1, 1.
    pkt., at politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge
    for fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder be-
    tingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet. Eftersom den
    foreslåede ordning indebærer, at en 17-årig skal ledsages af
    en ældre, myndig og erfaren person, som skal kunne overta-
    ge kørslen, vil politiet i medfør af § 77, stk. 1, 1. pkt., tillige
    kunne standse køretøjet med henblik på at kontrollere, at
    ledsageren opfylder betingelserne for ledsagelse, jf. ovenfor,
    således at den 17-årige fører lovligt kan føre køretøjet.
    Efter færdselslovens § 56, stk. 1, 2. pkt., skal føreren un-
    der kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende
    vise det til politiet. Der vil således blive fastsat regler om, at
    ledsageren under kørslen tillige skal have kørekortet hos sig
    og på forlangende vise det til politiet.
    Dertil fremgår det af færdselslovens foreslåede § 57, stk.
    3, 3. pkt., at transport- og bygningsministeren efter forhand-
    ling med justitsministeren kan bestemme, at færdselslovens
    § 55, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt., med de fornødne ændringer tilli-
    ge finder anvendelse for ledsageren.
    Det vil i den forbindelse blive fastsat, at politiet skal have
    mulighed for at kunne kræve udåndings-, spyt- eller sved-
    prøve eller foretage øjenbesigtigelse af en ledsager, ligesom
    politiet skal have mulighed for at forlange, at en ledsager af-
    giver udåndingsprøve på et andet sted, end hvor den pågæl-
    dende er antruffet, hvis der er grund til at antage, at den på-
    gældende har overtrådt færdselslovens § 53. Dertil kommer,
    at politiet skal have mulighed for at fremstille en ledsager til
    udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at anta-
    ge, at den pågældende har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1, 2
    eller 3, eller den pågældende nægter eller ikke er i stand til
    at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve el-
    ler øjenbesigtigelse. Hvis mistanken angår andre forhold end
    spirituspåvirkning, skal politiet tillige have mulighed for at
    fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det
    samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når sær-
    lige omstændigheder taler for det.
    Politiet har i dag i medfør af færdselslovens § 55, stk. 1 og
    2, mulighed for at foretage de nævnte indgreb over for føre-
    re af køretøjer. For at kunne konstatere, om en ledsager har
    overtrådt betingelserne for ordningen, bør politiet have mu-
    lighed for at foretage de samme indgreb over for ledsageren.
    Det vil endvidere blive fastsat, at de bestemmelser, som
    justitsministeren fastsætter i medfør af færdselslovens § 55,
    stk. 4, 1. pkt., om udåndings-, spyt- og svedprøver samt
    øjenbesigtigelse efter færdselsloven, tillige vil finde anven-
    delse for de prøver og undersøgelser, som politiet foretager
    af en ledsager.
    Til nr. 2
    Ifølge færdselslovens § 61, stk. 2, 1. pkt., kan transport-
    og bygningsministeren fastsætte bestemmelser om, under
    hvilke betingelser personer, der har ret til at føre motorkøre-
    tøj i udlandet, kan få dansk kørekort.
    Det foreslås, at færdselslovens § 61, stk. 2, 1. pkt., præci-
    seres således, at det nu udtrykkeligt fremgår, at transport- og
    bygningsministeren i forbindelse med fastsættelse af admi-
    nistrative bestemmelser om betingelserne for ombytning af
    udenlandsk kørekort til dansk kørekort kan fastsætte be-
    stemmelser om, at afgivelse af erklæringer om relevante for-
    hold skal afgives på tro og love. Der vil således kunne fast-
    sættes administrative bestemmelser om, at en ansøger – som
    en af betingelserne for ombytning – på tro og love skal afgi-
    ve erklæring om f.eks. manglende frakendelse i en vis perio-
    de, særlige begrænsninger for den udenlandske førerret eller
    reel førererfaring.
    En ansøgers afgivelse af urigtig erklæring i medfør af be-
    stemmelser fastsat i henhold til § 61, stk. 2, 1. pkt., om, at
    erklæring skal afgives på tro og love, vil kunne straffes efter
    straffelovens § 161.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 3
    Det fremgår af den gældende bestemmelse i færdselslo-
    vens § 63, stk. 2, 1. pkt., at kørekort til lille knallert kan ud-
    stedes til en person, der er fyldt 16 år, og som har modtaget
    undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert
    og bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning
    hertil. Den foreslåede ændring af færdselslovens § 63, stk. 2,
    indebærer, at den gældende aldersgrænse på 16 år for førere
    af lille knallert nedsættes til 15 år.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 4
    Den foreslåede § 63 a indebærer, at knallertforhandlere og
    andre, der driver erhvervsvirksomhed med salg, udlejning
    eller reparation af knallerter, ikke må sælge eller på anden
    måde stille en knallert til rådighed for personer under 16 år,
    medmindre der foreligger et skriftligt samtykke fra foræl-
    dremyndighedens indehaver.
    Bestemmelsen omfatter enhver type knallert (både lille og
    stor knallert) og gælder, uanset om der er tale om en fabriks-
    ny eller en brugt knallert. Bestemmelsen omfatter endvidere
    enhver form for overladelse, uanset om der er tale om salg,
    udlejning eller udlån, hvis overladelsen sker som led i er-
    hvervsudøvelsen. Det er tillige uden betydning, om der er
    tale om overladelse af mere varig karakter, eller om overla-
    delsen er rent midlertidig, eksempelvis at den unge tilbydes
    at køre en prøvetur på knallerten.
    14
    Bestemmelsen omfatter derimod ikke den situation, hvor
    en person under 16 år har indleveret en knallert eksempelvis
    til reparation hos en knallertforhandler eller lignende. I så-
    danne situationer, hvor personen under 16 år i forvejen hav-
    de rådighed over knallerten, vil knallerten kunne udleveres
    til vedkommende igen uden krav om samtykke fra forældre-
    myndighedens indehaver.
    Det er den erhvervsdrivende, der har ansvaret for at kon-
    trollere, om den unge er over eller under 16 år, og, hvis der
    er tale om en person under 16 år, at samtykket fra forældre-
    myndighedens indehaver foreligger senest samtidig med, at
    knallerten stilles til rådighed for den unge.
    I den forbindelse bemærkes det i øvrigt, at alle personer,
    der er fyldt 16 år, kan få udstedt et legitimationskort med
    billede hos kommunen mod betaling af et gebyr på højst 150
    kr., jf. bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004 om udstedel-
    se af legitimationskort til personer på 16 år og derover.
    Ved salg eller anden overladelse af en knallert til personer
    under 16 år er det den erhvervsdrivendes ansvar at sikre sig,
    at samtykket fra forældremyndighedens indehaver foreligger
    i forbindelse med overladelsen. Der stilles ikke andre form-
    krav til samtykket, ud over at dette skal foreligge skriftligt.
    Samtykket vil således eksempelvis kunne gives ved under-
    skrift på forhandlerens genpart af salgsfakturaen eller lig-
    nende.
    I tilfælde, hvor to forældre har fælles forældremyndighed,
    er det i forhold til den erhvervsdrivendes forpligtigelse efter
    bestemmelsen tilstrækkeligt, at der foreligger et skriftligt
    samtykke fra den ene af forældremyndighedens indehavere.
    Såfremt det efterfølgende måtte vise sig, at den person,
    som har afgivet det skriftlige samtykke, ikke var indehaver
    af forældremyndigheden, forudsættes det, at den erhvervs-
    drivende kun kan straffes for overtrædelse af bestemmelsen,
    hvis den erhvervsdrivende har eller burde have indset dette
    forhold, eller hvis den erhvervsdrivende i øvrigt har handlet
    uagtsomt ved modtagelsen af samtykket.
    Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse vil kunne
    straffes med bøde i medfør af færdselslovens § 118, stk. 1,
    nr. 1. Dette gælder tillige, hvis den erhvervsdrivende er en
    juridisk person, jf. færdselslovens § 118, stk. 10. Der bør
    ved fastsættelse af bødens størrelse navnlig lægges vægt på,
    hvor stor en fortjeneste den erhvervsdrivende må antages at
    have haft ved den eller de skete overtrædelser af bestemmel-
    sen, ligesom antallet af overtrædelser i sig selv bør tillægges
    vægt, samt om vedkommende tidligere er straffet for over-
    trædelse af bestemmelsen.
    Strafansvaret for overtrædelse af bestemmelsen forældes i
    henhold til straffelovens almindelige regler. Det følger såle-
    des af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen
    er 2 år, da færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, ikke hjemler
    højere straf end bøde.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 5
    Det fremgår af den gældende § 129, stk. 6, at hvis føreren
    er under 16 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendel-
    se af retten til at føre lille knallert vedtages eller fastslås ved
    endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor fø-
    reren fylder 16 år. Som en konsekvens af den foreslåede æn-
    dring af færdselslovens § 63, stk. 2, om at nedsætte den gæl-
    dende aldersgrænse på 16 år for førere af lille knallert til 15
    år, nedsættes aldersgrænsen i den foreslåede ændring af
    færdselslovens § 129, stk. 6, ligeledes fra 16 år til 15 år.
    Til nr. 6
    Ifølge den gældende § 132 c kan spørgsmålet om gener-
    hvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendel-
    sestidens udløb ud over de i § 132 nævnte tilfælde indbrin-
    ges for domstolene, hvis føreren var under 16 år på tids-
    punktet for frakendelsen, og frakendelsestiden udløber, efter
    at føreren er fyldt 19 år. Indbringelsen sker efter reglerne i
    straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når den
    pågældende er fyldt 19 år.
    Som konsekvens af den foreslåede ændring af færdselslo-
    vens § 63, stk. 2, om at nedsætte aldersgrænsen for førere af
    lille knallert fra 16 år til 15 år, foreslås med ændringen af §
    132 c, at hvis en person er frakendt retten til at føre lille
    knallert, inden vedkommende fyldte 15 år, og frakendelses-
    tiden udløber, efter at vedkommende er fyldt 18 år, kan
    spørgsmålet om generhvervelse af retten til at føre lille knal-
    lert inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstole-
    ne, når vedkommende er fyldt 18 år.
    Til § 2
    Efter det foreslåede stk. 1 vil forslagets § 1, nr. 1 og 2,
    træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
    Baggrunden herfor er, at Transport- og Bygningsministe-
    riet ønsker, at de administrative regler om en forsøgsordning
    med kørekort til 17-årige skal træde i kraft så hurtigt som
    muligt for derved at opnå den ønskede forbedring af færd-
    selssikkerheden blandt unge nyuddannede bilister så tidligt
    som muligt.
    For så vidt angår den foreslåede ændring af § 61, stk. 2, 1.
    pkt., er der alene tale om en mindre præcisering af bestem-
    melsen, der skal træde i kraft hurtigst muligt.
    Det foreslås i stk. 2, at forslagets § 1, nr. 3-6, træder i kraft
    den 1. januar 2017, således at de berørte borgere, erhvervs-
    virksomheder og administrerende myndigheder får en rime-
    lig frist til at indrette sig efter de nye regler.
    Der lægges i den forbindelse vægt på, at der skal være den
    fornødne tid til at tilrettelægge de ændringer af undervis-
    ningsmaterialet i relation til erhvervelse af kørekort til lille
    knallert, som ændringerne i lovforslaget medfører.
    15
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af
    11. december 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
    nr. 565 af 18. juni 2012 og senest ved § 1 i lov nr.
    154 af 18. februar 2015, foretages følgende æn-
    dringer:
    § 57. ---
    Stk. 2 ---
    1. I § 57 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Transport- og bygningsministeren kan
    fastsætte regler om en forsøgsordning, hvormed al-
    derskravet for erhvervelse af kørekort sættes ned til
    17 år betinget af ledsaget kørsel frem til det fyldte
    18. år. Transport- og bygningsministeren kan i den
    forbindelse fravige § 56, stk. 2, nr. 1, § 128, stk. 4,
    § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og § 131, stk. 1, samt
    fastsætte, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder an-
    vendelse i forhold til ledsageren. Transport- og
    bygningsministeren kan endvidere efter forhand-
    ling med justitsministeren fastsætte, at § 55, stk. 1,
    2 og 4, 1. pkt., med de fornødne tilpasninger tillige
    finder anvendelse i forhold til ledsageren.«
    § 61. ---
    Stk. 2, 1. pkt. Justitsministeren kan fastsætte be-
    stemmelser om, under hvilke betingelser personer,
    der har ret til at føre motorkøretøj i udlandet, kan
    få dansk kørekort.
    Stk. 3. ---
    2. I § 61, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kørekort«:
    », herunder bestemmelser om afgivelse af erklæ-
    ringer på tro og love.«
    § 63. ---
    Stk. 2. Kørekort til lille knallert kan udstedes til
    en person, der er fyldt 16 år, og som har modtaget
    undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille
    knallert og bestået en teoriprøve og en praktisk
    prøve i tilknytning hertil. Kørekort til lille knallert
    kan tillige udstedes til en person, der er fyldt 18 år,
    og som har bestået en teoriprøve.
    Stk. 3-7. ---
    3. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »16 år« til: »15 år«.
    4. Efter § 63 indsættes:
    16
    »§ 63 a. Den, der driver erhverv med salg, udlej-
    ning eller reparation af knallerter, må ved udøvel-
    sen af denne virksomhed ikke sælge eller på anden
    måde stille en knallert til rådighed for personer un-
    der 16 år, medmindre forældremyndighedens inde-
    haver forinden har givet skriftligt samtykke dertil.
    Det påhviler den erhvervsdrivende at sikre sig, at
    samtykket foreligger.«
    § 129. ---
    Stk. 2-5. ---
    Stk. 6. Er føreren under 16 år på det tidspunkt,
    hvor en ubetinget frakendelse til at føre lille knal-
    lertvedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes
    frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder
    16 år.
    Stk. 7. ---
    5. I § 129, stk.6, ændres »16 år« til: »15 år« to ste-
    der.
    § 132 c. Spørgsmålet om generhvervelse af retten
    til at føre lille knallert inden frakendelsestidens ud-
    løb kan ud over de i § 132 nævnte tilfælde indbrin-
    ges for domstolene, hvis føreren var under 16 år på
    tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden
    udløber, efter at føreren er fyldt 19 år. Indbringel-
    sen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3,
    og kan tidligst finde sted, når den pågældende er
    fyldt 19 år. Retten kan kun gengives, når ganske
    særlige omstændigheder foreligger.
    6. I § 132 c ændres »16 år« til: »15 år«, og to ste-
    der »19 år« til: »18 år«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendt-
    gørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. § 1, nr. 3-6, træder i kraft den 1. januar
    2017.
    17