Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 30. marts 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde og voksenansvar
Formål
§ 1. Formålet med loven er at fastsætte rammer for pleje-
familier og personales adgang til, som led i varetagelsen af
den daglige omsorg, at anvende magt og foretage andre ind-
greb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret, og at
sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse
hermed.
Anvendelsesområde
§ 2. Loven finder, med de begrænsninger der følger af de
enkelte bestemmelser, anvendelse over for børn og unge, der
er anbragt på et anbringelsessted, der drives af en kommune,
en region eller en privat leverandør, jf. § 66, stk. 1, i lov om
social service.
Stk. 2. Loven finder dog ikke anvendelse over for børn og
unge, der er anbragt på efterskoler, frie fagskoler, og frie
grundskoler med kostafdeling, der er godkendt af socialtil-
synet som anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om social service.
Stk. 3. §§ 4, 5, §§ 7- 9, §§ 14, 16 og §§ 19-24 finder end-
videre anvendelse over for unge over 18 år, hvis den pågæl-
dende er anbragt i henhold til en strafferetlig dom eller ken-
delse.
Voksenansvar
§ 3. Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår
fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringel-
sessteder efter § 66, stk. 1, i lov om social service, når et
barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Dette ansvar
indebærer blandt andet, at plejefamilierne og personalet,
som led i varetagelsen af denne omsorg, kan foretage nød-
vendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelses-
ret for at sikre barnet eller den unges interesser, herunder
sikre at barnet eller den unges fysiske og psykiske behov op-
fyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til
at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring.
Stk. 2. Omsorgen for et barn eller en ung skal varetages
ud fra en konkret afvejning af barnet eller den unges grund-
læggende rettigheder og under hensyntagen til barnet eller
den unges alder, modenhed og funktionsevne samt under
iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf. § 7.
Kapitel 2
Rammer for ophold på anbringelsessteder
Husorden
§ 4. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, i lov om social service, kan fastsætte en husorden, der
angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på
institutionen.
Stk. 2. Børn og unge, der er anbragt på et anbringelses-
sted, som har fastsat en husorden, jf. stk. 1 skal gøres be-
kendt med denne.
Anvendelse af rusmiddeltest med samtykke
§ 5. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service, kan anvende en rusmiddel-
test, når et barn eller en ung har et misbrug, eller der er kon-
krete grunde til at antage, at barnet eller den unge har indta-
get af rusmidler. Barnet eller den unge skal forinden have
afgivet et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest.
For børn under 12 år skal forældremyndighedsindehaveren
have afgivet et generelt samtykke til, at barnet i konkrete si-
tuationer kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.
Stk. 2. Barnet, den unge og forældremyndighedsindehave-
ren skal informeres om reglerne for aflæggelse af rusmiddel-
test forud for afgivelse af generelt samtykke til anvendelse
af rusmiddeltest.
Stk. 3. Anvendelse af rusmiddeltest kan kun ske, når bar-
net eller den unge medvirker frivilligt til aflæggelsen heraf.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af rusmiddeltest efter stk. 1-3,
Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2015-16
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-9621
CJ000310
herunder om fremgangsmåden og om krav til indholdet af
samtykket.
Fysisk guidning
§ 6. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service, samt kommunale plejefamili-
er, der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1,
nr. 2, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service, kan fy-
sisk guide et barn eller en ung.
Stk. 2. Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1,
at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringel-
sesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg efter §
3, eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet
i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver
chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, persona-
let, den kommunale plejefamilie eller andre, der opholder
sig på anbringelsesstedet.
Kapitel 3
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Generelle principper for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten
§ 7. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, i lov om
social service, må kun ske undtagelsesvist og må aldrig er-
statte omsorg og socialpædagogisk indsats.
Stk. 2. Forud for enhver form for magtanvendelse eller
andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal plejefamilien
eller personalet afsøge alle muligheder for at opnå barnet el-
ler den unges frivillige medvirken til en nødvendig foran-
staltning.
Stk. 3. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges op-
nået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige,
skal disse anvendes.
Stk. 4. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig hensynta-
gen til barnet eller den unges personlige integritet. Der skal
endvidere i magtanvendelsen eller indgrebet tages hensyn til
andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig
krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende
eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
Afværgehjælp
§ 8. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service, samt kommunale plejefamili-
er, der er godkendt som generelt egnede efter § 66, stk. 1,
nr. 2, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service, kan
kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en
situation, når det er nødvendigt for at afværge barnet eller
den unge i at ødelægge eller beskadige ting i et ikke ubety-
deligt omfang.
Fysisk magtanvendelse
§ 9. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service, kan fastholde eller føre et
barn eller en ung til et andet opholdsrum, når barnet eller
den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller
den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet
eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet.
Indgreb i bevægelsesfriheden m.v.
Tilbageførelse ved rømning
§ 10. Personalet på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i lov om social service, kan som led i omsorgs-
pligten tilbageføre et anbragt barn eller en ung, der rømmer,
når barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en
risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre.
Tilbageholdelse i forbindelse med eller under en
anbringelse
§ 11. Børn og Unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at
et barn eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted ef-
ter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, kan tilba-
geholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på
det pågældende opholdssted eller den pågældende døgninsti-
tution.
Stk. 2. Børn og unge-udvalget kan endvidere træffe afgø-
relse om, at et barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14
dage under anbringelsen.
Stk. 3. Tilbageholdelse efter stk. 1 og 2 kan ske, når det
må anses for at have afgørende betydning for at imødekom-
me et barn eller en ungs særlige behov for støtte, og det vur-
deres at have afgørende betydning for den socialpædagogi-
ske behandling.
Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, stk. 1, i lov om social service, når be-
tingelserne heri er opfyldt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om op-
retholdelse af tilbageholdelse efter stk. 2 i op til 14 dage
yderligere, når særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 6. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelsen.
Tilbageholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
§ 12. På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukke-
de afdelinger på døgninstitutioner kan anbragte børn og un-
ge tilbageholdes ved, at yderdøre og vinduer aflåses i perio-
der.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at
barnet eller den unge kan tilbageholdes efter stk. 1, når det
har afgørende betydning for den socialpædagogiske behand-
ling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen,
og der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller
udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en røm-
ning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med
en afgørelse efter stk. 2 de nærmere rammer for tilbagehol-
2
delse. Tilbageholdelse kan højst udgøre 5 sammenhængen-
dende dage og maksimum 30 dage i alt på et år.
Stk. 4. Lederen eller dennes stedfortræder kan, inden for
de rammer om tilbageholdelse som kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse om, jf. stk. 3, tilbageholde barnet eller
den unge, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Lederen eller
dennes stedfortræder kan beslutte, at tilbageholdelsen skal
begrænses til bestemte tidspunkter i døgnet.
Stk. 5. Afgørelse om tilbageholdelse efter stk. 2 og fast-
holdelse efter § 13, stk. 2, er én samlet afgørelse og træffes
for et år ad gangen.
Fastholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner
§ 13. På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukke-
de afdelinger på døgninstitutioner kan anbragte børn og un-
ge fastholdes fysisk, uanset om betingelserne for at anvende
fysisk magt efter § 9 er opfyldt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at
et barn eller en ung kan fastholdes efter stk. 1, når det har
afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling,
at barnet eller den unge fastholdes, og der er risiko for, at
barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade og hvis
1) barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne an-
bringelsessteder, og det må formodes, at den pågælden-
de igen vil rømme fra anbringelsesstedet,
2) barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet,
og det må formodes, at den pågældende vil begå ny kri-
minalitet,
3) barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiseren-
de stoffer, og det formodes, at den pågældende vil ind-
tage euforiserende stoffer, eller
4) barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og
det formodes, at den pågældende vil skade sig selv al-
vorligt.
Stk. 3. Lederen eller dennes stedfortræder kan inden for
de rammer om fastholdelse, som kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse om, jf. stk. 2, i en konkret situation fasthol-
de barnet eller den unge.
Stk. 4. Afgørelse om tilbageholdelse efter stk. 2 og fast-
holdelse efter § 12, stk. 2, er én samlet afgørelse og træffes
for et år ad gangen.
Isolation på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger samt aflåsning af værelser om natten
§ 14. Lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sik-
ret afdeling efter § 66, stk.1, nr. 6, i lov om social service,
eller dennes stedfortræder, kan beslutte at anbringe et barn
eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der er
overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig
selv eller andre.
Stk. 2. Isolation efter stk. 1 skal være så kortvarig og
skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 2 timer
på en sikret døgninstitution og 4 timer på en særligt sikret
afdeling. Aflåsning af værelser om natten er ikke isolation.
Stk. 3. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en
ung, der er anbragt i isolation.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af isolation herunder rammerne
for isolation og tilsyn med barnet eller den unge samt aflås-
ning af værelser om natten.
Indgreb i retten til privatliv
Kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation
§ 15. Børn og unge-udvalget kan uden retskendelse træffe
afgørelse om kontrol med barnet eller den unges brevveks-
ling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærme-
re angivne personer uden for institutionen under barnet eller
den unges ophold på anbringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service, når det er nødvendigt af hen-
syn til barnet eller den unges sundhed eller udvikling. Afgø-
relsen træffes for en bestemt periode.
Stk. 2. Der kan ikke foretages kontrol med korrespondan-
ce m.v. mellem barnet eller den unge og offentlige myndig-
heder eller en eventuel advokat.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter
reglerne i § 75, stk. 1, i lov om social service, når betingel-
serne heri er opfyldt.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler
og anden kommunikation.
Undersøgelse af person og opholdsrum
§ 16. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service, eller den, der bemyndiges
dertil, kan uden retskendelse beslutte, at der skal foretages
en undersøgelse af et anbragt barn eller en ungs person eller
opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bar-
net eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen
medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke
kan iagttages, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udover tilfælde nævnt i stk. 1 kan lederen af en
sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter §
66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, eller den, der be-
myndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal fore-
tages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung,
der er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i
sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en
sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Stk. 3. Undersøgelse efter stk. 2 kan foretages når barnet
eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution, eller
en særligt sikret afdeling, før og efter besøg og før og efter
fravær fra den sikrede døgninstitution eller særligt sikret af-
deling.
Stk. 4. Lederen af et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, i lov om social service, eller den, der bemyndiges
dertil, kan uden retskendelse beslutte at tage effekter, der
findes i barnets eller den unges besiddelse i bevaring, hvis
det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om gennemførelsen af undersøgelse af barnet el-
3
ler den unges person eller opholdsrum samt effekter taget i
bevaring i forbindelse hermed.
Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer over for børn og
unge med nedsat psykisk funktionsevne
§ 17. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra et an-
bringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social
service, i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgræn-
set periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer
over for anbragte børn og unge, der har betydeligt og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, når
1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade
anbringelsesstedet skader sig selv eller andre,
2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til
at afværge denne risiko, og
3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om anvendelse af alarm- eller pejlesystemer,
herunder om udstrækningen af den periode, hvor der kan an-
vendes alarm- eller pejlesystemer og hvilke typer alarm- el-
ler pejlesystemer der kan anvendes. Ministeren kan endvide-
re fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens be-
handling af ansøgninger om anvendelse af alarm- eller pejle-
systemer.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser for unge anbragt i varetægtssurrogat,
som led i afsoning eller ungdomssanktion
Særligt om besøgs-, brev-, telefonkontrol m.v. for unge i
varetægtssurrogat
§ 18. For unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt
på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om
social service, gælder § 771 og § 772, stk. 1, og stk. 2, 1.
pkt., i retsplejeloven tilsvarende.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om be-
søg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunika-
tion.
Indgreb i den anbragtes adgang til internet og telefon
§ 19. Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse træffe
afgørelse om, at personalet på anbringelsessteder efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, kan foretage ind-
greb efter stk. 2 og 3 over for unge over og under 18 år, hvis
de pågældende er anbragt på et anbringelsessted i henhold
til en strafferetlig dom eller kendelse.
Stk. 2. Der kan træffes afgørelse om, at den anbragtes
brug af telefon og internet i et konkret tilfælde skal påhøres
eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt af ordens- el-
ler sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge el-
ler forhindre kriminalitet.
Stk. 3. Der kan træffes afgørelse om, at den anbragtes ad-
gang til at benytte telefon og internet afbrydes eller forhin-
dres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi-
nalitet.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 omfatter ikke den anbragtes kommuni-
kation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller
bistandsværger.
Stk. 5. Stk. 1 omfatter ikke unge over og under 18 år, som
bliver boende på anbringelsesstedet efter den strafferetlige
foranstaltning er ophævet.
Foreløbige afgørelser
§ 20. Lederen af anbringelsesstedet, og lederens stedfor-
træder, kan træffe foreløbige afgørelser om indgreb, jf. § 19
i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og
ikke kan afvente, at sagen færdigbehandles af kommunalbe-
styrelsen.
Stk. 2. En foreløbig afgørelse, jf. stk. 1, skal snarest mu-
ligt forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen, jf.
§ 19, stk. 1.
Kapitel 5
Registrering og indberetning, tilsyn og klageadgang samt
særlig adgang til domstolsprøvelse
Registrering og indberetning
§ 21. Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestem-
melsesretten efter §§ 8-14, §§ 16, 18 og § 20 samt magtan-
vendelse i øvrigt skal registreres og indberettes af anbringel-
sesstedet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for
barnet eller den unges ophold på anbringelsesstedet, jf. §§ 9
og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret
tilsyn med anbringelsesstedet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 2. Barnet eller den unge der har været udsat for magt-
anvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til
at udtale sig om episoden.
Stk. 3. Ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten efter stk. 1, der har fundet sted på en intern
skole på et opholdssted eller en døgninstitution efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, skal anbringelses-
stedet endvidere foretage indberetning til kommunalbesty-
relsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune.
Stk. 4. Ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten efter stk. 1, der har fundet sted på et kom-
munalt eller regionalt anbringelsessted, skal anbringelsesste-
det endvidere orientere den kommunale eller regionale
driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om registrering og indberetning efter stk. 1-4.
Tilsyn
§ 22. Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med
et anbringelsessted, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, fører som
led heri tilsyn med anbringelsesstedernes anvendelse af reg-
lerne i denne lov.
4
Klageadgang
§ 23. Anbragte børn og unge over 12 år samt forældre-
myndighedsindehavere kan klage over afgørelser truffet ef-
ter denne lov.
Stk. 2. Klager over afgørelser, truffet af børn og unge-ud-
valget eller kommunalbestyrelsen i medfør af denne lov, kan
indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 3. Klager over anvendelsen af magt eller andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten efter reglerne i denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for kommunal-
bestyrelsen.
Stk. 4. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67, stk.
1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 5. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen, jf. stk. 2,
har ikke opsættende virkning. Dog kan styrelseschefen
under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en af-
gørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet
afgørelse i sagen.
Stk. 6. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 72 og
73 og § 74, stk. 2 og 3, i lov om social service anvendelse.
Stk. 7. I forbindelse med behandlingen af sagen i Anke-
styrelsen har forældremyndighedens indehaver og den unge
over 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder
i Ankestyrelsen.
Stk. 8. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om klageadgang.
Særlig adgang til domstolsprøvelse
§ 24. Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over af-
gørelser truffet af børn og unge-udvalget og afgørelser efter
§ 12, stk. 4 truffet af kommunalbestyrelsen efter § 23, stk. 2,
kan ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt
for retten, jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i lov om social
service.
Kapitel 6
Ikrafttræden og territorial gyldighed
§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1 Tydeliggørelse af reglerne om magtanvendelse over for anbragte børn og unge
3.1.1. Voksenansvar og adgangen til at foretage indgreb som led i den daglige omsorg
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Overvejelser
3.1.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.2 Lovfæstelse af adgangen til at fastsætte en husorden
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Overvejelser
3.1.2.3. Den foreslåede ordning
3.1.3. Videreførelse og præcisering af eksisterende regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten over for anbragte børn og unge
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Overvejelser
3.1.3.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.4. Forholdet til lov om personoplysninger
3.1.4. Etablering af hjemmel til anvendelse af rusmiddeltest med samtykke
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Overvejelser
3.1.4.3. Den foreslåede ordning
3.2. Udvidelse af adgangen til at anvende magt over for anbragte børn og unge
3.2.1. Magtanvendelse på interne skoler
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.2. Overvejelser
3.2.1.3. Den foreslåede ordning
3.2.2 Afværgehjælp
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.2. Overvejelser
3.2.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3. Tilbageførelse
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Overvejelser
3.2.3.3. Den foreslåede ordning
3.2.4. Tilbageholdelse
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.2. Overvejelser
3.2.4.3. Den foreslåede ordning
3.2.5. Undersøgelse af person og opholdsrum
3.2.5.1. Gældende ret
3.2.5.2. Overvejelser
3.2.5.3. Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
6
1. Indledning
Anbragte børn og unge har de samme rettigheder som alle
andre børn og unge, herunder ret til omsorg og beskyttelse.
Forpligtelsen til at varetage den daglige omsorg overgår fra
forældrene til plejefamilier og personalet på anbringelsesste-
derne, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet.
At varetage omsorgen over for et barn eller en ung indebæ-
rer bl.a., at man er opmærksom på at sikre barnet eller den
unges interesser. Det betyder samtidig, at man hjælper bar-
net eller den unge i svære situationer, hvor barnet eller den
unge ikke kan overskue konsekvenserne af egne handlinger.
Der kan således være behov for, at en voksen griber ind i en
konkret situation og drager omsorg for, at barnet eller den
unge ikke volder skade på sig selv, på andre eller på ting.
At drage omsorg for et barn kan således indebære, at det kan
være nødvendigt at tage fat i barnet og fastholde det eller fø-
re det ind i et andet rum. En sådan handling er et indgreb i
barnet eller den unges selvbestemmelsesret og kategoriseres
som magtanvendelse. Anvendelse af magt er en balancegang
mellem hensynet til at yde barnet eller den unge den nød-
vendige omsorg og beskyttelse og hensynet til barnet eller
den unges integritet og selvbestemmelsesret. Det er helt af-
gørende, at anvendelsen af magt ikke erstatter omsorg og
pædagogisk støtte og kun anvendes i de situationer, hvor det
er nødvendigt. Det forudsættes således, at alle andre pæda-
gogiske muligheder er udtømt, og der dermed ikke er andre
redskaber til at hjælpe barnet eller den unge.
Indgreb i et barn eller en ungs selvbestemmelsesret skal al-
tid være proportionalt. Det er samtidig afgørende, at det al-
tid overvejes, hvilke konsekvenser anvendelsen af magt kan
have for relationen og tilliden mellem barnet eller den unge
og plejefamilien eller personalet. Enhver anvendelse af magt
over for et barn eller en ung skal således give anledning til
refleksion blandt det pædagogiske personale på anbringel-
sesstedet, bl.a. i forbindelse med supervision.
Der er i dag betydelig tvivl om, hvad plejefamilierne og per-
sonalet på anbringelsesstederne må i forbindelse med vare-
tagelsen af den daglige omsorg over for de anbragte børn og
unge, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser.
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti og Det Konservative Folkeparti indgik den 5. novem-
ber 2015 en aftale om rammerne for voksenansvar over for
anbragte børn og unge (Klare rammer for voksenansvar over
for anbragte børn og unge). Aftalen følger op på aftalen om
udmøntningen af satspuljen for 2016 for social- og inden-
rigsområdet.
Partierne ønsker med aftalen, at det skal være helt tydeligt,
hvornår der er adgang til at anvende magt over for et barn
eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, og hvornår
der ikke er adgang hertil.
Aftalen indebærer, at der skal ske en tydeliggørelse af de ek-
sisterende regler på området, herunder en tydeliggørelse af
børn og unges grundlæggende rettigheder i relation til magt-
anvendelse, adgangen til kortvarig fastholdelse og bortvis-
ning samt adgangen til at anvende rusmiddeltest med sam-
tykke.
Partierne er herudover enige om at foretage visse udvidelser
af adgangen til at anvende magt over for anbragte børn og
unge. Udvidelserne omfatter tilbageholdelse under anbrin-
gelsen på anbringelsessteder, undersøgelse af et barn eller
en ungs person på sikrede døgninstitutioner, afværgehjælp
m.v. i kommunale plejefamilier, udbredelse af regelsættet
om voksenansvar til interne skoler samt tilbageførelse ved
rømning.
Endelig er partierne er enige om, at der i tråd med de gæl-
dende regler fortsat skal ske registrering og indberetning af
anvendelsen af magt over for barnet eller den unge. Indbe-
retningerne skal sendes til henholdsvis socialtilsynet og til
den anbringende kommune. De nye indgrebsmuligheder, der
gives for tilbageholdelse, tilbageførelse, afværgehjælp og
undersøgelse af et barn eller en ungs person, skal således
også registreres og indberettes efter de gældende regler. Re-
gistreringen skal ske så enkelt og smidigt som muligt, f.eks.
ved anvendelsen af et standardskema.
Dette lovforslag udmønter sammen med det samtidigt frem-
satte forslag til lov om ændring af lov om social service, lov
om socialtilsyn og folkeskoleloven (Konsekvensændringer
som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge) aftalen om rammerne for voksenansvar, der skal ska-
be klarere rammer for voksenansvar over for anbragte børn
og unge.
Lovforslaget har følgende hovedelementer:
– Tydeliggørelse af reglerne for magtanvendelse over for
anbragte børn og unge ved:
– Regler om voksenansvar og adgangen til at foretage
indgreb som led i den daglige omsorg.
– Lovfæstelse af adgangen til at fastsætte en husorden.
– Videreførelse og præcisering af eksisterende regler
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten over for anbragte børn og unge.
– Etablering af hjemmel til anvendelse af rusmiddeltest
med samtykke.
– Udvidelse af adgangen til at anvende magt over for an-
bragte børn og unge ved:
– Udvidelse af adgangen til at anvende magt, så perso-
nalet på interne skoler på anbringelsessteder, der ud-
fører pædagogisk arbejde eller undervisning, får ad-
gang til at anvende de samme handlemuligheder, som
gælder for den øvrige del af institutionen.
– Etablering af en klar hjemmel til, at døgninstitutioner,
opholdssteder og kommunale plejefamilier kortvarigt
kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet
rum for at forhindre eller afværge, at barnet eller den
unge gør skade på genstande.
7
– Etablering af en hjemmel til, at medarbejdere på an-
bringelsessteder kan tilbageføre et anbragt barn eller
en ung, der stikker af fra anbringelsesstedet, når tilba-
geførelsen sker som led i omsorgspligten, og hvor
barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører
en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller
på andre.
– Udvidelse af den eksisterende adgang til tilbagehol-
delse i op til 14 dage yderligere også undervejs i et
anbringelsesforløb på opholdssteder og døgninstituti-
oner.
– Udvidelse af den eksisterende adgang til undersøgelse
af opholdsrum på sikrede døgninstitutioner, så der og-
så kan ske undersøgelse af barnet eller den unges per-
son i forbindelse med ankomst, fravær og besøg, uden
at der foreligger en konkret mistanke.
De foreslåede ændringer skal medvirke til at skabe klarhed
over reglerne om voksenansvar over for anbragte børn og
unge og styrke retssikkerheden for de anbragte børn og unge
samt plejefamilier og personalet på anbringelsesstederne.
Samtidig skal ændringerne bidrage til, at plejefamilier og
personale på anbringelsesstederne har de nødvendige red-
skaber i deres arbejde til at fremme de anbragte børn og un-
ges trivsel og den socialpædagogiske behandling. Et klart
regelsæt understøtter, at personalet på anbringelsesstederne
ikke overskrider deres beføjelser over for et barn eller en
ung, men sikrer samtidigt at personalet ikke undlader at yde
den tilstrækkelige omsorg af frygt for at overskride deres
beføjelser.
Der er afsat midler til aktiviteter, der skal medvirke til at un-
derstøtte implementeringen af reglerne, herunder undervis-
ningsmateriale målrettet anbringelsessteder, kommuner og
socialtilsyn om, hvordan man iagttager børn og unges rettig-
heder, og hvordan magtanvendelse forebygges og håndteres.
Der vil endvidere blive udarbejdet informationsmateriale
målrettet anbragte børn og unge om deres rettigheder i for-
bindelse med magtanvendelse.
Der vil ske en evaluering af de ændrede regler 2 år efter lo-
vens ikrafttræden.
2. Lovforslagets baggrund
I juni 2013 nedsatte den daværende regering Udvalget om
magtanvendelse på anbringelsessteder for børn og unge
(Magtanvendelsesudvalget) med det formål at afklare de eti-
ske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse
af magt over for børn og unge, der er anbragt uden for hjem-
met.
Baggrunden for nedsættelsen af udvalget var bl.a., at både
Folketingets Ombudsmand og Folketingets § 71-tilsyn hav-
de påpeget, at det eksisterende hjemmelsgrundlag for magt-
anvendelse på børne- og ungeområdet er uklart.
Udvalget fik til opgave at beskrive udfordringerne i relation
til brug af magt på anbringelsessteder og komme med for-
slag til, hvordan et kommende regelsæt kunne udformes.
Formålet hermed var dels at få skabt klarhed over reglerne
på området, så der kun anvendes magt, når der er lovhjem-
mel hertil, og dels at sikre, at personalet i døgntilbud og på
opholdssteder samt plejefamilierne har de nødvendige red-
skaber i arbejdet med anbragte børn og unge.
Udvalget har haft en bred sammensætning med bl.a. kom-
munale og regionale repræsentanter, repræsentanter fra or-
ganisationer på børneområdet m.fl. Daværende direktør hos
Folketingets Ombudsmand, Jens Møller, har fungeret som
formand for udvalget. Tre ungeeksperter, der tidligere har
været anbragt, har deltaget i en række af udvalgets møder.
Børnerådet har haft nedsat tre forskellige børneekspertgrup-
per bestående af anbragte børn og unge, der er kommet med
input til Magtanvendelsesudvalgets arbejde.
Magtanvendelsesudvalget har i sit arbejde inddraget erfarin-
ger fra dansk praksis samt erfaringer fra de øvrige nordiske
lande. Udvalget har endvidere aflagt besøg på 15 anbringel-
sessteder fordelt på forskellige anbringelsestyper og med
forskellige målgrupper med henblik på at opnå en større ind-
sigt i de problemstillinger, som ledelse og medarbejdere på
de forskellige anbringelsessteder oplever i hverdagen.
Til brug for udvalgets arbejde har Rambøll gennemført en
kortlægning af praksis for magtanvendelse over for anbragte
børn og unge. Kortlægningen er baseret på en spørgeske-
maundersøgelse blandt personalet på anbringelsessteder og i
plejefamilier, fokusgrupper med deltagelse af medarbejdere
fra anbringelsesinstitutioner samt kvalitative interviews med
kommunale myndigheder og faglige eksperter på området.
Kortlægningen omfatter bl.a. omfanget, karakteren og opfat-
telsen af fysisk magtanvendelse på døgninstitutioner, op-
holdssteder og i plejefamilier.
Kortlægningen viser bl.a., at flere medarbejdere på de for-
skellige typer af anbringelsessteder oplever, at det er svært
at håndtere de gældende regler, og at der er behov for en ty-
deliggørelse af, hvornår der kan anvendes magt over for et
barn eller en ung. Samtidig viser kortlægningen, at der af og
til blandt medarbejderne på anbringelsesstederne opleves
behov for – af hensyn til at kunne yde barnet eller den unge
den fornødne omsorg – at få yderligere indgrebsmuligheder,
end hvad der er mulighed for i dag.
Magtanvendelsesudvalget afgav i marts 2015 betænkning
nr. 1551/2015 om Magtanvendelse over for børn og unge,
der er anbragt uden for hjemmet (herefter omtalt som be-
tænkningen) til den daværende minister for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold.
Der har været bred enighed i udvalget omkring de fleste pro-
blemstillinger, som har været behandlet. Udvalgets opdrag
(kommissoriet) har forudsat, at udvalgets anbefalinger skul-
le være udgiftsneutrale, hvilket har sat grænser for, hvad ud-
valget kunne foreslå.
Magtanvendelsesudvalget anbefaler, at der fremsættes et
helt nyt regelsæt med en tydeliggørelse af de eksisterende
regler på magtanvendelsesområdet, herunder tydeliggørelse
8
af børn og unges rettigheder i relation til magtanvendelse,
anbringelsesstedernes adgang til at foretage indgreb som led
i den daglige omsorg, institutionernes adgang til at fastsætte
husordener, muligheden for at anvende rusmiddeltest med
samtykke samt muligheden for at anvende fysisk magt. Ud-
valget anbefaler samtidig en vis udvidelse af adgangen til
magtanvendelse, herunder i form af afværgehjælp og under-
søgelse af et barn eller en ungs person på sikrede døgninsti-
tutioner. Endvidere anbefaler udvalget mere information og
vejledning om børn og unges rettigheder og om forebyggel-
se af magtanvendelse.
Det foreliggende lovforslag bygger i vidt omfang på Magt-
anvendelsesudvalgets anbefalinger. Når dette er tilfældet
fremgår det under overvejelser om den foreslåede ordning.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Tydeliggørelse af reglerne om magtanvendelse over for
anbragte børn og unge
3.1.1. Voksenansvar og adgangen til at foretage indgreb
som led i den daglige omsorg
3.1.1.1. Gældende ret
Det er efter § 2, stk. 1, i lov om forældreansvar, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1820 af 23. december 2015 (herefter foræl-
dreansvarsloven), som udgangspunkt forældremyndigheds-
indehaverne, der skal drage omsorg for barnet, og forældre-
myndighedsindehaverne som kan træffe afgørelse om bar-
nets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
Barnet har efter forældreansvarslovens § 2, stk. 2, ret til om-
sorg og tryghed, skal behandles med respekt for sin person
og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden
krænkende behandling.
Børn er undergivet forældremyndighed, fordi de har behov
for nogen til at passe på sig. Forældremyndigheden indebæ-
rer en pligt til at drage omsorg og en ret til at træffe bestem-
melse om barnets forhold, herunder hvordan barnet skal op-
drages. Omsorgspligtens nærmere indhold fremgår ikke af §
2, stk. 1, i forældreansvarsloven, men det er almindeligt an-
taget, at forældremyndighedsindehaveren har pligt til at sik-
re, at barnets fysiske og psykiske behov bliver opfyldt, og at
barnet bliver socialiseret og modtager læring. Overlader for-
ældremyndighedsindehaveren det fuldstændig til barnet selv
at bestemme over dets person, kan der efter omstændighe-
derne være tale om passiv fysisk eller psykisk omsorgssvigt.
Omsorgspligten må derfor modsvares af en vis handleret for
forældremyndighedsindehaveren til at beslutte, hvordan bar-
nets behov bedst opfyldes. Handleretten gælder alene den,
der har forældremyndigheden over barnet, og ikke andre
voksne.
For at omsorgspligten kan få et egentlig indhold, må foræl-
dremyndighedsindehaveren således kunne foretage visse
dagligdags ting over for barnet, herunder handle mod bar-
nets vilje og ved brug af en vis mængde magt. Forældrean-
svarslovens § 2, stk. 1, er dog ikke udformet som en positiv
hjemmel i forhold til, hvilke magtmidler der kan bruges og i
hvilken udstrækning, ligesom bestemmelsen ikke regulerer
ansvaret, hvis forældrene går for langt i deres magtanven-
delse. Hvor meget, forældre kan gribe ind, afhænger af det
aktuelle beskyttelses- eller opdragelseshensyn og barnets el-
ler den unges alder og modenhedsniveau. For mindre børn,
der ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger
eller undladelser, må der antages at være en forholdsvis vid
adgang til at anvende magt. Adgangen til magtanvendelse –
særligt i opdragelsesøjemed – er omvendt generelt mere be-
grænset i forhold til større børn. Således må det af hensyn til
barnets integritet indgå i vurderingen, hvilken alder barnet
eller den unge har, og hvilket udviklingstrin barnet eller den
unge befinder sig på. Der skal foretages en proportionalitets-
vurdering, hvor magtanvendelsen skal vejes op mod barnets
forudgående adfærd og det formål, der søges opnået med
indgrebet.
Manglende iagttagelse af omsorgspligten er ikke direkte
sanktioneret i forældreansvarsloven, men utilstrækkelig om-
sorg kan medføre reaktioner i det sociale system og kan i
yderste konsekvens sanktioneres i det strafferetlige system.
Hvis forældre ikke varetager omsorgen for deres barn, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om iværksættelse af
hjælp i form af frivillig anbringelse af barnet eller den unge
uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social
service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november
2015 om social service med senere ændringer (herefter ser-
viceloven) eller i yderste konsekvens med tvang efter ser-
vicelovens § 58.
Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, er det i
praksis plejefamilierne eller personalet på anbringelsesste-
derne efter servicelovens § 66, der skal sikre, at barnet eller
den unge modtager omsorg og personlig støtte efter service-
lovens § 55. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der
har et særligt behov herfor, herunder anbragte børn og unge,
er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme mulig-
heder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt
voksenliv som deres jævnaldrende, jf. servicelovens § 46.
Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnet eller den
unges bedste, bygge på barnet eller den unges egne ressour-
cer, og barnets eller den unges synspunkter skal inddrages
med passende vægt i overensstemmelse med alder og mo-
denhed.
Det antages i almindelighed, at anbringelsesstederne som
led i varetagelsen af den daglige omsorg over for de anbrag-
te børn og unge kan foretage visse indgreb over for et barn
eller en ung, herunder f.eks. lægge en arm om skulderen på
barnet eller den unge for at angive, at man ønsker, at ved-
kommende skal følge med. Muligheden for at foretage disse
indgreb er i dag kun beskrevet på vejledningsniveau, jf. vej-
ledning nr. 9293 af 23. maj 2013 om magtanvendelse og an-
dre indgreb over for børn og unge (herefter vejledningen om
magtanvendelse). Dertil kommer adgangen for plejefamilier
til – i lighed med øvrige familier - at fastsætte og opretholde
regler i deres eget hjem ved f.eks. at stoppe og irettesætte
9
børn, der kaster med mad, løber rundt med mudrede sko
osv. Det samme princip følger af anstaltsbetragtninger, som
danner grundlag for ordensforskrifter på institutioner, hvil-
ket uddybes nærmere nedenfor under afsnit 3.1.2. om lovfæ-
stelse af adgangen til at fastsætte en husorden.
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og bekendtgø-
relse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over
for børn og unge anbragt uden for hjemmet (herefter magt-
anvendelsesbekendtgørelsen) indeholder en række særskilte
hjemler til at anvende egentlig magt og foretage andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten. Derudover vil såvel plejefa-
milier som personale på de øvrige anbringelsessteder i med-
før af reglen om nødværge efter straffelovens § 13 under
visse nærmere omstændigheder straffrit kunne afværge et
uretmæssigt påbegyndt eller overhængende angreb på sig
selv eller andres liv, legeme eller i helt særlige tilfælde ejen-
dom, såfremt handlingen er nødvendig og forsvarlig. Disse
uddybes nærmere under afsnit 3.1.4. om videreførelse og
præcisering af eksisterende regler om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte
børn og unge.
Der er ikke nogen særskilt regulering om magtanvendelse
over for børn og unge med fysisk eller psykisk funktions-
nedsættelse på det sociale område. Serviceloven indeholder
således ikke bestemmelser om f.eks. fastspænding af børn
og unge til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller
toilet for at forhindre fald, fastholdelse i hygiejnesituationer
eller fysisk guidning i form af en omsorgshandling som at
lægge en arm om skulderen på et barn eller en ung for at an-
give, at man ønsker, at vedkommende skal følge med. Dog
er der i servicelovens § 123 d fastsat særskilt regulering om
personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge,
der er anbragt i døgninstitution eller opholdssted, og som
har betydeligt og varigt nedsat funktionsevne.
3.1.1.2. Overvejelser
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for an-
bragte børn og unge, jf. afsnit 2 om lovforslagets baggrund,
har vist, at plejefamilier og personale på anbringelsessteder-
ne er i tvivl om, hvor langt de kan gå i udøvelsen af omsorg
over for de anbragte børn og unge, og hvornår der er tale om
magtanvendelse. Tvivlen opstår især, når behovet for støtte
kolliderer med barnet eller den unges grundlæggende rettig-
heder, herunder retten til selvbestemmelse, og dermed po-
tentielt medfører begrænsninger i disse rettigheder. Børn og
unges rettigheder i relation til magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten uddybes nærmere nedenfor
under afsnit 3.1.3. om videreførelse og præcisering af eksi-
sterende regler om magtanvendelse og andre indgreb i selv-
bestemmelsesretten over for anbragte børn og unge.
Magtanvendelsesudvalget fandt, at plejefamilier og persona-
let på anbringelsesstederne efter forholdets natur i praksis
varetager forældrerollen over for de anbragte børn og unge,
og at deres ansvar for at yde omsorg derfor må tage ud-
gangspunkt i det, som anses for at være god og forsvarlig
forældreomsorg med henblik på at sikre barnet eller den un-
ges bedste. Udvalgets flertal har med afsæt heri anbefalet en
tydeliggørelse af den gældende retstilstand om rækkevidden
af omsorgsretten og -pligten samt en tydeliggørelse af ram-
merne for begrænsning af børn og unges øvrige rettigheder
som led i opfyldelsen heraf. I den forbindelse vil det være
hensigtsmæssigt at konkretisere nogle af de elementer, som
ansvaret for varetagelsen af den daglige omsorg over for an-
bragte børn og unge indebærer, herunder i hvilken udstræk-
ning man kan anvende f.eks. fysisk guidning over for især
små børn og børn og unge med funktionsnedsættelser for at
undgå, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling li-
der skade.
Børn og unge med funktionsnedsættelser er mindst lige så
forskellige som andre børn i forhold til kompetencer og for-
udsætninger m.v. Udvalgets flertal har anbefalet, at der ikke
indføres særregler om magtanvendelse for børn og unge
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Udvalgets
flertal har således ikke fundet at have grundlag for at anse
det som nødvendigt og hensigtsmæssigt at indføre en sær-
skilt regulering af magtanvendelse over for børn og unge
med funktionsnedsættelser, hvis den retlige rækkevidde af
retten til omsorg konkretiseres og tydeliggøres.
Social- og Indenrigsministeriet kan tiltræde udvalgets anbe-
falinger. Det er ministeriets opfattelse, at usikkerheden om
reglernes rækkevidde kan medføre en risiko for, at plejefa-
milier og personale af frygt for at overskride deres beføjel-
ser og eventuelt blive pålagt et strafferetligt ansvar afstår for
at udøve den tilstrækkelige omsorg over for anbragte børn
og unge. Omvendt kan usikkerheden også medføre risiko
for, at plejefamilier eller personale går for langt og foretager
uhjemlede eller ikke-proportionale indskrænkninger i an-
bragte børn og unges rettigheder. Denne tvivl er hverken
holdbar for de anbragte børn og unge eller for plejefamilier-
ne eller personalet på anbringelsesstederne.
3.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tydeliggøres, at ansvaret for at varetage
den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilier-
ne og personalet på anbringelsesstederne, når et barn eller en
ung anbringes uden for hjemmet.
Det er alene ansvaret for at varetage den daglige omsorg,
der overgår til plejefamilierne og personalet under anbrin-
gelsen. Barnets eller den unges forældremyndighedsindeha-
vere bevarer således fortsat bl.a. ansvaret for at udøve barnet
eller den unges rettigheder på vegne af barnet eller den un-
ge, herunder partsbeføjelser i forhold til administrative myn-
digheder og domstole.
Med forslagets § 1 indføres en formålsbestemmelse med
henblik på at fastsætte rammer for plejefamilier og persona-
les adgang til, som led i varetagelsen af den daglige omsorg,
at foretage magtanvendelse og andre indgreb i anbragte børn
og unges selvbestemmelsesret, og at sikre de anbragte børn
og unges retssikkerhed i forbindelse hermed.
10
Med forslagets § 3 præciseres, at anbringelsesstedernes an-
svar bl.a. indebærer, at plejefamilierne og personalet som
led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foretage nød-
vendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelses-
ret for at sikre barnet eller den unges interesser, herunder
sikre, at barnet eller den unges fysiske og psykiske behov
opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer
til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring.
Vurderingen af, hvordan omsorgen for et barn eller en ung
bedst varetages, skal ske ud fra en konkret afvejning af bar-
net eller den unges grundlæggende rettigheder og under hen-
syntagen til barnet eller den unges alder, modenhed og funk-
tionsevne. Endvidere vil proportionalitetsprincippet skulle
iagttages. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 46 i
serviceloven, hvorefter indsatsen skal ydes med henblik på
at sikre barnet eller den unges bedste.
Formålsbestemmelsen og bestemmelsen om voksenansvar
lægger tilsammen en overordnet rammet for forslagets øvri-
ge bestemmelser.
Der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale, der beskriver
grænsefladerne mellem retten til omsorg, herunder udstræk-
ningen af adgangen til at anvende fysisk guidning, og re-
spekten for barnets eller den unges øvrige rettigheder så ud-
tømmende som muligt med henblik på i videst muligt om-
fang at sikre, at der ikke eksisterer gråzoner. I den forbindel-
se vil grænsefladerne mellem omsorg og magtanvendelse
for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne blive beskrevet, herunder i forhold til anvendelsen af
stofseler.
3.1.2. Lovfæstelse af adgangen til at fastsætte en husorden
3.1.2.1. Gældende ret
Det er almindeligt antaget, at en institution med hjemmel i
anstaltsforholdet kan fastsætte generelle forskrifter, herun-
der ordensforskrifter, der skal være gældende på institutio-
nen, og som har til formål at sikre institutionens overordne-
de funktion. Endvidere kan institutionen træffe konkrete be-
slutninger om regulering af forholdet mellem institutionen
og institutionens brugere. Denne antagelse bygger på, at når
institutionens eksistens er fastsat eller forudsat i lovgivnin-
gen, må der heri også ligge en hjemmel til at fastsætte gene-
relle regler og træffe konkrete beslutninger, som er nødven-
dige for at få institutionen til at fungere. Anstalt er en gam-
meldags betegnelse for en institution der typisk beskæftiger
sig med pasning, behandling, frihedsberøvelse eller uddan-
nelse af borgere, eller som i øvrigt stiller offentlige tilbud til
rådighed for borgerne – altså dag- og døgninstitutioner,
fængsler, skoler m.fl.
Det antages på den baggrund, at anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan fastsætte ordensreg-
ler, der er gældende for de anbragte børn og unge, når de
befinder sig på institutionens geografiske område, og når de
uden for dette område er i sammenhænge, der har relation til
institutionen. Ordensreglerne skal være båret af saglige hen-
syn og må ikke gå videre end nødvendigt af hensyn til insti-
tutionens formål og virke.
Derudover gælder almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger, herunder om proportionalitet og at forskelsbehand-
ling skal være sagligt begrundet. Endelig gælder frihedsret-
tighederne i grundloven og Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (herefter EMRK) også for børn og unge.
Disse sætter grænser for, hvordan institutionerne ud fra an-
staltsbetragtninger kan regulere de anbragte børn og unges
forhold. Regler, der fastsættes som led i anstaltsforholdet,
og de handlinger, der udføres på baggrund heraf, må ikke
udgøre en uforholdsmæssig begrænsning i de anbragte børn
og unges rettigheder.
3.1.2.2. Overvejelser
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for an-
bragte børn og unge, jf. afsnit 2 om lovforslagets baggrund,
har vist, at næsten 100 procent af de adspurgte opholdsste-
der og mellem 70-80 procent af døgninstitutionerne har fast-
sat ordensregler. Gennemgang af en række husordener har
vist en stor variation institutionerne imellem i forhold til,
hvor restriktive regler de indeholder, og hvad der anses som
værende indgreb i børn og unges rettigheder. Nogle opstiller
overordnede rammer for at sikre kvaliteten i sociale relatio-
ner, mens andre regulerer, med hvilke formål børn eller un-
ge f.eks. må bruge elektroniske kommunikationsmidler.
Langt de fleste institutioner oplyser, at de går pædagogisk til
værks ved brud på husregler, og at de taler med barnet eller
den unge om, hvordan barnet eller den unge har brudt reg-
len, og hvordan det kan rettes op.
Erfaringer fra Folketingets Ombudsmands tilsynsbesøg på
en række socialpædagogiske opholdssteder har efterladt et
usikkerhed om nogle af de forholdsvis kortfattede lokale
husregler og de hensyn, der ligger bag begrænsninger i børn
og unges grundlæggende rettigheder.
Magtanvendelsesudvalget fandt, at det bør sikres, at der ikke
som led i anstaltsforholdet fastsættes regler, som går videre,
end hvad formålet tilsiger, og som der derfor ikke er hjem-
mel til. Udvalget anbefalede på den baggrund, at de retlige
rammer for anstaltsforholdets anvendelse af og adgang til at
fastsætte husregler tydeliggøres ved lov med henblik på at
styrke anbragte børn og unges retssikkerhed. Udvalget fandt
bl.a., at det bør beskrives, i hvilket omfang børn og unges
brug af elektroniske medier kan begrænses inden for ram-
merne af anstaltsforholdet.
Social- og Indenrigsministeriet kan tiltræde udvalgets anbe-
falinger. Ministeriets finder, at det er vigtigt, at der er gode
og stabile forhold på anbringelsessteder. Det kan derfor væ-
re hensigtsmæssigt at udforme en husorden, der udstikker
retningslinjer for den fælles dagligdag, og som samtidigt be-
skriver, hvad der er acceptabelt på fællesarealer samt på in-
stitutionen som helhed. En husorden kan være et redskab til
at lære anbragte børn og unge at begå sig i fælleskabet, og
en husorden kan understøtte, at personalet kan varetage de-
11
res opgaver bedst muligt. Opstilling af faste og klare ram-
mer kan medvirke til at skabe en forudsigelig hverdag for de
anbragte børn og unge, som sikrer deres opvækst, trivsel og
udvikling. Opstilling af faste og klare rammer kan endvidere
forebygge konflikter og magtanvendelse. Rammerne skal
tage højde for, at børn og unge med handicap kan have sær-
lige udfordringer i forhold til at kunne leve op til en husor-
den.
3.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at adgangen til at fastsætte husregler på anbrin-
gelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, lov-
fæstes.
Med forslagets § 4 får ledere af anbringelsessteder efter ser-
vicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 lovhjemmel til at fastsætte
husordener med angivelser af de nærmere regler og ret-
ningslinjer for ophold på institutionen. En husorden kan
f.eks. indeholde regler for måltider, brug af elektroniske
kommunikationsmidler, hvornår man kan have besøg, hvor-
når der skal være ro på værelserne, samt retningslinjer for
aktiviteter som institutionen har uden for matriklen. En hus-
orden kan derimod ikke fastsætte regler, der helt afskærer de
anbragte børn og unges adgang til f.eks. elektronisk kommu-
nikation og besøg af andre.
Forslaget er en såkaldt kan-bestemmelse. Det er således op
til lederen af den enkelte institution at afgøre, om vedkom-
mende vil benytte sig heraf. Fastsatte husordner skal som
udgangspunkt gælde for alle på institutionen, medmindre
der er saglige grunde til at gøre forskel. F.eks. kan sengeti-
der afhænge af alder, og der kan tages særlige hensyn til
børn og unge med funktionsnedsættelser. Husordner kan
kun håndhæves ved brug af fysisk magt, i det omfang de
særskilte kriterier herfor er opfyldt, jf. nedenfor under afsnit
3.1.3 om videreførelse og præcisering af de eksisterende
regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten over for anbragte børn og unge.
Husordner bør være nedskrevne og kendt af de personer,
som forventes, at overholde reglerne. De anbragte børn og
unge skal derfor gøres bekendt med husorden. Dette kan
med fordel ske ved at husorden udleveres til barnet eller den
unge samt forældremyndighedsindehaverne ved anbringel-
sens start.
Det vil blive udarbejdet vejledningsmateriale, som kan fun-
gere som inspiration til, hvordan husregler kan udarbejdes,
og give eksempler på, hvordan man kan udforme husregler,
der ikke går videre end formålet tilsiger og er tilpasset den
målgruppe, som de retter sig til.
3.1.3. Videreførelse og præcisering af eksisterende regler
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten over for anbragte børn og unge
3.1.3.1. Gældende ret
Grundloven og EMRK indeholder en række frihedsrettighe-
der, der sætter grænser for, hvilke indgreb staten kan foreta-
ge i borgernes frihed. I relation til magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og
unge er de i praksis mest relevante bestemmelser grundlo-
vens § 71 om frihedsberøvelse og § 72 om boligens ukræn-
kelighed. De i praksis mest relevante bestemmelser i EMRK
er: artikel 3 om forbud mod tortur og anden umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf, artikel 5 om fri-
hedsberøvelse, artikel 8 om retten til privat- og familieliv og
artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til konventionen om retten
til bevægelsesfrihed.
Derudover er særligt to internationale konventioner relevan-
te på området: FN’s konvention af 20. november 1989 om
barnets rettigheder (herefter Børnekonventionen) og FN’s
konvention af 13. december 2006 om rettigheder for perso-
ner med handicap (herefter Handicapkonventionen), som
begge indeholder en række rettigheder for børn og unge,
herunder for børn og unge med funktionsnedsættelser. Dan-
mark er som ratificerende stat forpligtet til at respektere og
træffe passende foranstaltninger for at sikre konventionsret-
tighederne.
I relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten over for anbragte børn og unge er de vigtigste
principper i Børnekonventionens artikel 3, som forpligter
staterne til at sikre, at barnets tarv kommer i første række i
alle foranstaltninger vedrørende børn, artikel 12 om barnets
ret til at blive hørt, og til at barnets synspunkter tillægges
passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og
modenhed, artikel 13 om ytringsfrihed, herunder retten til at
søge, modtage og videregive oplysninger, artikel 16 om ret-
ten til privat- og familieliv og til respekt for sit hjem eller
brevveksling, artikel 17 om adgang til information og be-
skyttelse mod oplysninger, der kan skade barnets velfærd el-
ler sundhed, artikel 20 om udsatte børns ret til særlig beskyt-
telse og bistand fra statens side, herunder i form af anbrin-
gelse, og artikel 37 om at frihedsberøvelse kun må ske som
en sidste udvej og i kortest muligt passende tidsrum.
Børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsæt-
telser har derudover i medfør af Handicapkonventionen en
række særlige rettigheder, som har til formål at sikre dem
beskyttelse, mens de vokser op. Det drejer sig bl.a. om arti-
kel 7, som forpligter medlemsstaterne til at træffe de nød-
vendige foranstaltninger, så børn med handicap fuldt ud kan
nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsret-
tigheder på lige fod med andre børn, artikel 14 om at eksi-
stensen af et handicap ikke i sig selv kan danne grundlag for
frihedsberøvelse, artikel 16 om medlemsstaternes forpligtel-
se til at beskytte personer med handicap mod udnyttelse,
vold og misbrug, og artikel 17 om at enhver, som har et han-
dicap, har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet
på lige fod med andre.
Ethvert barn og enhver ung har således ret til respekt for sit
privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Børn
og unge har ret til at vokse op under omsorgsfulde og trygge
12
forhold og til at udvikle sig gennem skole og fritid. Børn og
unge har ligeledes ret til inddragelse, selvbestemmelse og
personlig integritet, herunder ret til beskyttelse mod indgreb
over for barnet eller den unges fysiske integritet. Børn og
unge har ret til at ytre sig og modtage information, herunder
gennem elektroniske medier. Børn og unge har samtidig ret
til beskyttelse mod kommunikation, der skader barnets eller
den unges velfærd. I alle foranstaltninger vedrørende børn
skal barnets bedste komme i første række. Anbragte børn og
unge har de samme rettigheder som alle andre børn og unge.
Der vil afhængig af et indgrebs karakter være tale om enten
magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten, hvis et indgreb berører anbragte børn og unges rettighe-
der, som beskrevet ovenfor, og barnet eller den unge ikke
samtykker hertil.
Der må ikke foretages vilkårlige indgreb i anbragte børn og
unges rettigheder. Det er et almindeligt uskrevet legalitets-
princip i dansk ret, at indgreb i frihedsrettigheder normalt
kræver en klar og sikker hjemmel. Efter EMRK stilles der
krav om, at et indgreb skal have et retsgrundlag i national
ret, der er tilgængeligt for individet og så klart og præcist, at
individet med rimelig sikkerhed kan forudsige sin retsstil-
ling.
Det følger af det almindelige proportionalitetsprincip, at
magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten ikke må gennemføres, såfremt der efter indgrebets for-
mål og den krænkelse eller det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Endvidere gælder et skånsomhedsprincip, hvorefter magtan-
vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal
foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Ind-
greb i et barn eller en ungs rettigheder skal således altid væ-
re proportionalt, udføres skånsomt og udgøre den sidste ud-
vej i forsøget på at hjælpe barnet eller den unge.
Servicelovens §§123-123 d, samt magtanvendelsesbekendt-
gørelsen, indeholder en række særskilte hjemler til magtan-
vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. For regler
om indgreb som led i varetagelsen af den daglige omsorg
henvises til afsnit 3.1.1. om voksenansvar og adgangen til at
foretage indgreb som led i den daglige omsorg.
Formålet med reglerne om magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten er at give personalet på op-
holdssteder og døgninstitutioner efter servicelovens § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, adgang til at anvende magt over for an-
bragte børn og unge i de tilfælde, hvor der er nødvendigt, og
hvor det ellers vil være strafbart. Udgangspunktet for de ind-
greb, der foretages, er, at indgrebet skal ske under hensynta-
gen til barnet eller den unges integritet og selvbestemmelse.
Reglerne beskriver således, i hvilke situationer der undtagel-
sesvist må anvendes magt eller foretages andre indgreb i
selvbestemmelsesretten. Adgangen til at anvende magt eller
foretage andre indgreb i selvbestemmelsesrette over for et
anbragt barn eller en ung afhænger af, hvilken type anbrin-
gelsessted barnet eller den unge er anbragt på. Magtanven-
delse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
børn og unge anbragt på opholdssteder, åbne, delvis lukkede
og sikrede døgninstitutioner må som udgangspunkt kun ske,
når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkræ-
vet og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk ind-
sats.
Servicelovens § 123 indeholder de overordnede regler om
magtanvendelse over for børn og unge og omhandler bl.a.:
– brug af sikrede afdelinger i henhold til serviceloven,
– aflåsning af værelser i sikrede afdelinger,
– isolation af børn og unge på døgninstitutioner,
– kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation,
– undersøgelse af børn og unges person, opholdsrum samt
tilbageholdelse af effekter og
– regler om registrering af magtanvendelse over for børn
og unge.
En sikret døgninstitution for børn og unge efter servicelo-
vens § 66, nr. 6, jf. § 67, og magtanvendelsesbekendtgørel-
sens § 19, stk. 2, er en døgninstitution, der omfatter mindst
én sikret afdeling og eventuelt en eller flere ikke sikrede af-
delinger. På en sikret afdeling er det tilladt at have yderdøre
og vinduer konstant aflåst. I sikrede og særligt sikrede afde-
linger gælder det, som for delvis lukkede døgninstitutioner,
delvis lukkede afdelinger, åbne døgninstitutioner og op-
holdssteder, at magtanvendelse kun må anvendes, hvis der
er hjemmel til det, jf. § 1, stk. 1, i magtanvendelsesbekendt-
gørelsen. Magtanvendelse på sikrede og særligt sikrede af-
delinger efter § 2 i bekendtgørelsen må kun anvendes, hvor
det er absolut påkrævet. Udøvelse af fysisk magt over for et
barn eller ung i sikret og særligt sikret afdeling skal afpasses
efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud
over det strengt nødvendige. På sikrede og særligt sikrede
afdelinger kan den kommunalbestyrelse eller det regionsråd,
som driver institutionen, give tilladelse til, at børnenes og de
unges værelser på institutionen kan aflåses om natten, jf.
magtanvendelsesbekendtgørelsen § 19, stk. 3. Aflåsning af
værelser om natten i sikrede afdelinger betragtes ikke som
isolation, jf. servicelovens § 123, stk. 1. Børn og unge, der
låses inde på deres værelser om natten, bør kunne komme i
kontakt med institutionens personale i løbet af natten i til-
fælde af, at de har brug for hjælp.
I henhold til servicelovens § 123 og magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 20, stk. 2, kan man isolere børn og unge,
der har ophold på sikrede institutioner. Børn og unge må
kun isoleres, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Ved isola-
tion forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere
perioder. Isolationen skal være så kortvarig og skånsom som
muligt, og må ikke vare i mere end 2 timer. Der skal løben-
de føres tilsyn med barnet eller den unge for at sikre, at bar-
net eller den unge ikke skader sig selv eller andre. Aflåsning
af værelser om natten betragtes ikke som isolation.
Børn og unge-udvalget kan efter servicelovens § 123, stk. 2,
træffe afgørelse om kontrol med brevveksling, telefonsamta-
13
ler og anden kommunikation, herunder mobiltelefon og in-
ternet, når det er nødvendigt af hensyn til barnet eller den
unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen om kontrol med
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
træffes for en bestemt periode. Ligeledes kan børn og unge-
udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om at af-
bryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail eller
telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og
barnet eller den unge, jf. § 71, stk. 3, i serviceloven. Alle
børn og unge under 18 år, der har ophold i døgninstitutioner,
herunder delvis lukkede døgninstitutioner og sikrede afde-
linger eller opholdssteder, er omfattet af servicelovens §
123, stk. 2, hvorefter det gælder, at den anbringende kom-
munes børn og unge-udvalg, jf. servicelovens § 74, stk. 1,
nr. 10, kan træffe afgørelse om kontrol med barnet eller den
unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikati-
on, herunder mobiltelefoni og internet, med nærmere angiv-
ne personer uden for institutionen, hvis det er nødvendigt af
hensyn til barnet eller den unges sundhed eller udvikling.
Denne bestemmelse gælder således også for børn og unge,
der er idømt en ungdomssanktion eller afsoner en ubetinget
fængselsdom på et anbringelsessted, jf. § 78 stk. 2, i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
For unge i varetægtssurrogat på en sikret afdeling gælder
herudover særlige regler, jf. § 771 og § 772, stk. 1, og stk. 2,
1. pkt., i retsplejeloven, § 123, stk. 5, i serviceloven, og
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 6. Henvendel-
ser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel
advokat må ikke underkastes kontrol.
Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt det af hensyn
til barnet eller den unges sundhed eller udvikling er nødven-
digt med en begrænsning af pågældendes kommunikation
med personer uden for anbringelsesstedet, kan foretages i
forbindelse med selve anbringelsen eller under anbringelsen.
Vurderes det under anbringelsen, at det er nødvendigt at be-
grænse et barn eller en ungs kommunikation med personer
uden for anbringelsesstedet, bør det ske på baggrund af en
dialog mellem anbringelsesstedet og barnet eller den unge.
Det er alene børn og unge-udvalget der, på baggrund af
kommunalbestyrelsens indstilling, kan træffe afgørelse om
kontrol med brevveksling og telefonsamtaler og anden kom-
munikation, bortset fra de særlige regler der gælder for unge
i varetægtssurrogat. Afgørelser om kontrol med brevveks-
ling, telefonsamtaler og anden kommunikation truffet af
børn og unge-udvalget kan indbringes for Ankestyrelsen af
den unge, der er fyldt 12 år, og af forældremyndighedens in-
dehaver samt den af forældrene, der ikke har del i forældre-
myndigheden, hvis afgørelsen vedrører denne part, jf. ser-
vicelovens § 168, stk. 1 og 2.
Har børn og unge-udvalget i barnets eller den unges op-
holdskommune, truffet afgørelse om kontrol med børn og
unges telefonsamtaler, brevveksling og anden kommunikati-
on på anbringelsesstedet, skal den unge give samtykke til
kontrollen f.eks. åbning af breve og medhør ved telefonsam-
taler, og barnet eller den unge skal i øvrigt også overvære
kontrollen. Ved kontrol af telefonsamtaler skal også den
person, der tales med, give sit samtykke. Kontrol af brev-
veksling sker ved at en ansat åbner brevet i overværelse af
barnet eller den unge, efter at barnet eller den unge har givet
samtykke hertil, eller at en ansat åbner og læser det brev,
barnet eller den unge har skrevet til den af børn og unge-ud-
valget angivne person. Såfremt barnet ikke ønsker, at et ind-
gående brev åbnes, kan dette uåbnet returneres til afsende-
ren med forklarende ledsageskrivelse. Ønsker barnet eller
den unge ikke, at et udgående brev åbnes, tilintetgøres brev-
et.
Kontrol af telefonsamtaler sker ved, at en ansat efter sam-
tykke fra barnet eller den unge, lytter med, når barnet eller
den unge taler i telefon med de af børn og unge-udvalget an-
givne personer. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der
sker medhør ved en indgående telefonsamtale, kan telefon-
samtalen afbrydes med en forklaring til den, der har ringet
op. Ønsker barnet eller den unge ikke, at der sker medhør
ved en udgående telefonsamtale, føres samtalen ikke. Der
kan ikke indføres husregler på institutionen eller opholdsste-
det, der f.eks. medfører, at breve skal kontrolleres, eller at
en ansat skal lytte med, når barnet eller den unges har kon-
takt med omverdenen. Kontrol kan således kun ske på bag-
grund af en afgørelse fra børn og unge-udvalget, jf. § 123,
stk. 2, og § 71, stk. 5, i serviceloven.
Opholdssteder og døgninstitutioner har således heller ikke
lovhjemmel til at træffe afgørelse om at fratage børn og un-
ge deres mobiltelefon eller nægte dem adgang til internettet
m.v. Der kan imidlertid, som led i, at barnet eller den unge
har ophold i en døgninstitution eller opholdssted, opstilles
regler for brugen af mobiltelefon og internet. Eksempelvis at
mobiltelefoner ikke må bruges (dvs. mobiltelefonen sættes
på lydløs eller efterlades på værelset), når børnene og de un-
ge spiser i fællesskabet eller, at adgangen til internettet skal
være lukket ned kl. 23.
Kommunalbestyrelsen kan om fornødent træffe afgørelse
om omfang og udøvelse af samvær og kontakt efter service-
lovens § 71, stk. 2, samt fastsætte nærmere vilkår for sam-
været og kontakten. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke
træffe afgørelse om helt at afbryde kontakten med forældre-
myndighedsindehaveren. I det omfang det må anses for nød-
vendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal
kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn
med barnet eller den unge på anbringelsesstedet træffe afgø-
relse om bl.a. samvær med personer fra netværket mv.
På døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutio-
ner, delvis lukkede afdelinger, sikrede afdelinger samt op-
holdssteder, kan anbringelsesstedets leder eller den, der be-
myndiges dertil, træffe bestemmelse om, at der skal foreta-
ges en undersøgelse af barnet eller den unges person eller
opholdsrum, jf. servicelovens § 123 a, stk. 2. Det er en for-
udsætning for at igangsætte undersøgelsen, at der er bestem-
te grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddel-
se af effekter, som betyder, at ordensbestemmelser ikke kan
overholdes, eller at sikkerheden ikke kan iagttages. Med så-
danne effekter forstås effekter, som er uforsvarlige og ulov-
14
lige at være i besiddelse af, eller som kan true sikkerheden
på anbringelsesstedet. Det kan f.eks. være effekter i form af
euforiserende stoffer eller genstande som barberblade, knive
eller andet, der kan bruges som våben. Undersøgelse af, om
barnet eller den unge er i besiddelse af farlige genstande,
kan ske både, når det antages, at barnet eller den unge vil
bruge genstandene til at skade andre, og hvis det antages, at
barnet eller den unge vil skade sig selv. Inden undersøgelsen
iværksættes, skal barnet eller den unge altid høres og opfor-
dres til af egen vilje at aflevere eventuelle effekter. Undersø-
gelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besid-
delse i sit opholdsrum eller på sin person, skal desuden fore-
tages så skånsomt som omstændighederne tillader, så barnet
eller den unge i mindst muligt omfang oplever at blive
krænket. Undersøgelsen må ikke have karakter af et ufor-
holdsmæssigt indgreb, hvor det ubehag eller den krænkelse,
som undersøgelsen må antages at forvolde, overstiger ind-
grebets formål. Ved undersøgelse af et barn eller en ungs
opholdsrum eller person skal der altid deltage mindst to an-
satte. Kun hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt,
kan undersøgelsen gennemføres af en enkelt ansat. Der må
ikke være andre børn og unge til stede under undersøgelsen
af barnets eller den unges person eller opholdsrum. Barnet
eller den unge har inden undersøgelsen ret til, jf. magtan-
vendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 3, at få oplyst årsagen
til, at undersøgelsen iværksættes, medmindre særlige om-
stændigheder taler imod dette.
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14 beskriver retnings-
linjerne ved undersøgelse af barnet eller den unges person. I
forbindelse med undersøgelsen må der ikke ske indtrængen i
det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af le-
gemet. Der må alene foretages klap uden på tøjet og foreta-
ges undersøgelse af lommer og sko. Dog kan barnet eller
den unge blive bedt om at tage sit overtøj, hue og sko af.
Undersøgelsen må kun undtagelsesvist foretages og overvæ-
res af personer af andet køn end barnet eller den unge selv,
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, og ser-
vicelovens § 123 a, stk. 5. En undersøgelse af barnet eller
den unges person kan kun foretages, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse
af effekter, der betyder, at ordensbestemmelser på institutio-
nen ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan
iagttages, jf. servicelovens § 123 a og magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 12, stk. 1.
I henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2,
og § 23, stk. 2, omfatter ’opholdsrum’ såvel værelse, skabe
eller andre rum, som barnet eller den unge råder over på an-
bringelsesstedet. Hvis en undersøgelse af barnet eller den
unges opholdsrum indebærer en gennemgang af pågælden-
des genstande, skal anbringelsesstedet, medmindre særlige
omstændigheder taler imod dette, enten som udgangspunkt
lade barnet eller den unge overvære undersøgelsen eller
straks efter undersøgelsen give barnet eller den unge tilbud
om at få gennemgået undersøgelsens resultater, jf. magtan-
vendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Med genstande i op-
holdsrummet henvises f.eks. til kommoder, opbevaringsbok-
se, tasker og poser. Tilbuddet om gennemgang af resultater-
ne kan eventuelt gives skriftligt samtidig med en orientering
om, at undersøgelsen har fundet sted.
Findes der effekter, som af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn findes uforsvarlige, kan anbringelsesstedets leder el-
ler den, der bemyndiges dertil, træffe bestemmelse om tilba-
geholdelse af effekterne, jf. servicelovens § 123 a, stk. 6.
Anbringelsesstedet skal udfærdige en liste over de genstan-
de, der tilbageholdes. Barnet eller den unge skal orienteres
om hvilke genstande, der tilbageholdes. De bør meddeles en
begrundelse for tilbageholdelsen og høres om årsagen til, at
de opbevarer genstanden på deres værelse. Endvidere skal
de have en kopi af listen over, hvilke genstande der tilbage-
holdes. Tilhører genstanden anbringelsesstedet, kan den
umiddelbart inddrages, jf. bekendtgørelse om magtanven-
delse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjem-
met § 17, stk. 3. De tilbageholdte genstande opbevares af
anbringelsesstedet, med mindre der er tale om ulovlige gen-
stande eller euforiserende stoffer, der skal afleveres til poli-
tiet. De tilbageholdte genstande udleveres ved udskrivning
fra anbringelsesstedet.
Ifølge servicelovens § 123 a, stk. 1, kan der på sikrede og
særligt sikrede afdelinger foretages undersøgelse af barnet
eller den unges opholdsrum for effekter, når barnet eller den
unge anbringes, før og efter besøg samt før og efter fravær.
Undersøgelsen kan finde sted, hvis det anses for nødvendigt
for at sikre ordensbestemmelser og sikkerhedshensyn. Bar-
net eller den unge har ret til, inden undersøgelsen foretages,
at få oplyst årsagen til undersøgelsen, medmindre særlige
omstændigheder taler imod dette, jf. bekendtgørelse om
magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet, § 25, stk. 3. En undersøgelse ved anbringelse,
besøg og fravær forudsætter ikke, at der skal være begrundet
mistanke i forbindelse med undersøgelsen. Hver gang, der
iværksættes indgreb i den personlige frihed, skal indbegre-
bet registreres og indberettes til den kommunalbestyrelse,
der har ansvaret for barnet eller den unges ophold i tilbud-
det, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører det
driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om social-
tilsyn.
Efter servicelovens § 123 b og magtanvendelsesbekendtgø-
relsens §§ 5-10, er en delvis lukket døgninstitution og en
delvis lukket afdeling på en åben døgninstitution en døgnin-
stitution, hvor det er muligt i perioder at aflåse yderdøre og
vinduer. Delvis lukkede døgninstitutioner er målrettet børn
og unge med en negativ og udadreagerende adfærd, mis-
brugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for længe-
revarende behandlingsforløb. Indsatsen på delvis lukkede
døgninstitutioner kan tilrettelægges mindre indgribende, end
det er tilfældet på en sikret afdeling, idet tilbageholdelse og
fastholdelse kan begrænses til de perioder, hvor barnet eller
den unge har behov for en insisterende indsats for at kunne
fastholdes i den socialpædagogiske behandling.
15
En delvis lukket døgninstitution og en delvis lukket afdeling
på en åben døgninstitution skal godkendes af det socialtil-
syn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. §
2 i lov om socialtilsyn. Der skal i den forbindelse lægges
vægt på, at de fysiske rammer er i orden, når børn og unge
tilbageholdes, samt at institutionen lever op til målsætnin-
gerne med denne institutionstype. Det er således en betin-
gelse for at kunne blive godkendt som delvis lukket døgnin-
stitution eller afdeling, at institutionen tilbyder en intens og
struktureret behandlingsindsats. Den delvis lukkede døgnin-
stitution eller afdeling skal være indrettet således, at børn og
unge, som ikke skal tilbageholdes, kan færdes frit ud og ind
af institutionen. Det er socialtilsynet, der skal sikre, at de fy-
siske rammer er i orden, herunder at det kun er børn og un-
ge, over for hvem, der er truffet afgørelse om tilbageholdel-
se i perioder på op til fem dage ad gangen, som tilbagehol-
des.
Delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afdelinger be-
regnet til døgnophold for børn og unge mellem 12 og 17 år
må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpæda-
gogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i
perioder, eller at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk,
og der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller
udvikling lider alvorlig skade på grund af:
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet
eller den unge.
Dørene til børn og unges værelser må ikke aflåses. Delvis
lukkede døgninstitutioner er omfattet af reglerne for døgnin-
stitutioner efter servicelovens § 66, nr. 6, jf. § 67, med hen-
syn til afgørelse om anbringelser, kommunens tilsynsfor-
pligtelse, magtanvendelse, klageregler m.v.
Delvis lukkede døgninstitutioner eller delvis lukkede afde-
ling skal tilbyde en intens og struktureret socialpædagogisk
behandling. Under opholdet skal der arbejdes målrettet med
barnets eller den unges udvikling. Dette kan f.eks. gøres ved
anvendelse af afprøvede behandlingsprogrammer målrettet
den unges problemer, herunder misbrugsbehandling, vrede-
shåndtering, psykologhjælp eller socialpædagogisk behand-
ling. Den unge skal sikres skolegang under opholdet, og der
skal være fokus på beskæftigelse i de tilfælde, hvor det er
relevant.
Det er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om at
anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket døgninstitu-
tion eller en delvis lukket afdeling på en åben døgninstituti-
on. Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelsen, er det
kommunalbestyrelsen, der fastsætter rammerne for magtan-
vendelsen i forhold til den enkelte unge eller det enkelte
barn, herunder i hvilket omfang magtanvendelse kan finde
sted. Kommunalbestyrelsen skal således træffe beslutning
om omfanget af tilbageholdelsen i form af aflåsning af
yderdøre og vinduer, og i hvilke situationer barnet eller den
unge må fastholdes sammen med de øvrige vilkår i forbin-
delse med anbringelsen. Den enkelte delvis lukkede døgnin-
stitution eller delvis lukkede afdeling er herefter bemyndiget
til at fastholde og tilbageholde barnet eller den unge inden
for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat. Kommu-
nalbestyrelsen kan, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens §
7, stk. 2, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge kan
tilbageholdes i op til 5 dage af gangen, dog højst 30 dage på
et år, når det er afgørende for den socialpædagogiske be-
handling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutio-
nen, og der er risiko for at barnets eller den unges sundhed
eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med røm-
ning. Ved tilbageholdelse forstås, at barnet eller den unge
f.eks. anbringes på en afdeling, hvor døre og vinduer kan af-
låses.
I servicelovens § 123 c er der endvidere fastsat regler om til-
bageholdelse umiddelbart efter en anbringelse. Efter gæl-
dende ret kan børn og unge-udvalget i opholdskommunen
træffe afgørelse om, at børn og unge på døgninstitutioner og
opholdssteder, kan tilbageholdes i op til 14 dage i starten af
anbringelsen, når det må anses for at være af væsentlig be-
tydning for at imødekomme et barn eller en ungs særlige be-
hov for støtte, og det vurderes at have afgørende betydning
for den socialpædagogiske behandling, jf. servicelovens §
123 c. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvor
mange dage tilbageholdelsen skal omfatte inden for de før-
ste 14 dage. Tilbageholdelsen kan ske akut og foretages af
de ansatte på anbringelsesstedet ved at anvende fysisk magt
i form af at fastholde barnet eller den unge for at forhindre
barnet eller den unge i at forlade anbringelsesstedet. Fysisk
magt må dog ikke anvendes, hvis risikoen for, at barnet eller
den unge forlader anbringelsesstedet, kan afværges på andre
måder, som er mindre indgribende. Tilbageholdelsen skal
således afpasses efter forholdene i den enkelte situation.
Den må ikke gå ud over det strengt nødvendige, og den skal
stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået med tilbage-
holdelsen. Der er således ikke adgang til at tilbageholde et
barn eller en ung på åbne anbringelsessteder, medmindre der
er truffet afgørelse efter servicelovens § 123 c, og betingel-
serne herfor er opfyldt. Dog er det muligt at fastholde og til-
bageholde barnet eller den unge på delvis lukkede døgninsti-
tutioner samt delvis lukkede afdelinger jf. magtanvendelses-
bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 1, nr. 1, hvis
det er afgørende for den socialpædagogiske behandling, at
barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen, og der
er risiko for at barnets eller den unges udvikling eller sund-
hed lider skade.
I servicelovens § 123 d fastsat regler om anvendelse af per-
sonlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge
med nedsat psykisk funktionsevne. Ved alarm- og pejlesy-
stemer forstås to former for systemer:
– Alarmsystemer, der kan advare personalet eller pårøren-
de, hvis barnet eller den unge forlader boligen.
– Pejlesystemer, der kan anvendes til at lokalisere barnet
eller den unge, hvis denne er bortkommet fra døgninsti-
tution eller opholdssted. Det er ikke lovligt at anvende
personlige alarm- eller pejlesystemer i form af udstyr,
16
der er egnet til kontinuerligt at overvåge en persons fær-
den, som f.eks.:
– Kodelåse, der forudsætter indtastning af en særlig kode
for, at døren kan åbnes, når barnet eller den unge ikke
har forudsætninger for at indtaste koden.
– Aflåsning af udgangsdøre med henblik på at tilbagehol-
de barnet eller den unge i boligen.
Det er en betingelse for anvendelse af alarm- eller pejlesy-
stemer, at der er tale om personlige systemer, der kun regi-
strerer den enkeltes udgang fra anbringelsesstedet eller op-
holdsstedet eller færden uden for boligen. Der findes ikke
særskilt regulering i serviceloven om videoovervågning,
herunder ikke i servicelovens § 123 d. Lov om behandling
af personoplysninger (lov nr. 429 af 31. maj 2000 (person-
dataloven)) indeholder generelle regler om behandling af
personoplysninger, der bl.a. finder anvendelse i forbindelse
med tv-overvågning. Det er en betingelse for anvendelse af
personlige alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d i service-
loven, at der foreligger samtykke. Det er forældremyndig-
hedsindehaveren, der skal give samtykke til iværksættelse af
foranstaltningen. Hvis der er delt forældremyndighed, skal
der foreligge samtykke fra begge forældremyndighedsinde-
havere, jf. bekendtgørelse nr. 511 af 26. maj 2011 om alarm-
eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk
funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted
§ 3. Det er op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning
om, hvorvidt bestemmelsen skal finde anvendelse i den på-
gældende kommune, jf. bekendtgørelse om alarm- eller pej-
lesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsev-
ne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted § 2. Hvis
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelsen om, at § 123 d i
serviceloven skal finde anvendelse, skal kommunalbestyrel-
sen påse, at betingelserne for iværksættelse af et personligt
alarm- eller pejlesystem er opfyldt. Afgørelser om anvendel-
se af personlige alarm- eller pejlesystemer er midlertidige og
kan maksimalt fastsættes for en periode på op til fire måne-
der ad gangen, jf. bekendtgørelse om alarm- eller pejlesyste-
mer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne an-
bragt i døgninstitution eller på opholdssted § 4.
I magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2 fremgår det, at der
kan anvendes fysisk magtanvendelse over for anbragte på
børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted efter ser-
vicelovens § 66 stk. 1, nr. 5 og 6. Ved fysisk magtanvendel-
se forstås ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsen, at barnet
eller den unge fastholdes eller føres til et andet opholdssted,
hvilket kan ske hvis:
1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fort-
sat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller
2) barnet eller den unge derved forhindres i, at skade sig
selv eller andre.
Indgreb efter § 2 i magtanvendelsesbekendtgørelsen skal
være absolut påkrævet jf. servicelovens § 123, stk. 1, og stk.
3, hvilket medfører, at barnet eller den unge skal være insi-
sterende og vedholdende i sin udtryksform og adfærd. Alle
andre og mindre indgribende metoder og midler skal vurde-
res at være nytteløse, ligesom magtanvendelse ikke må ske,
hvis barnet eller den unge udviser tegn på at ville ændre ad-
færd. At føre et barn eller en ung betyder, at vedkommende
kan føres til et andet lokale på anbringelsesstedet eller til
vedkommendes værelse. Fastholdelse af barnet eller den un-
ge omfatter aldrig vold, herunder voldelige førergreb, slag
eller spark. Når det drejer sig om mindre børn, kan fasthol-
delse og føren til et andet opholdsrum f.eks. ske ved, at bar-
net bæres til et andet opholdsrum. Bestemmelsen giver ikke
hjemmel til, at barnet eller den unge låses inde, da dette vil
være ensbetydende med frihedsberøvelse.
Fastholdelse eller føren af barnet eller den unge til et andet
opholdsrum efter § 2, stk. 1, nr. 1, i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen kan kun finde sted, når det i den konkrete si-
tuation vurderes, at en udvist adfærd medfører, at fortsat op-
hold i fællesskabet er uforsvarlig. Der er således tale om en
adfærd, som medfører så store gener eller problemer for de
andre børn og unge, at det ikke kan forsvares, at vedkom-
mende forbliver i fællesskabet. Der skal i den konkrete si-
tuation være en reel og begrundet risiko for, at vedkommen-
de vil foretage handlinger, som gør det uforsvarligt, at ved-
kommende opholder sig i fællesskabet. Fastholdelse eller fø-
ren af barnet eller den unge til et andet opholdsrum efter § 2,
stk. 1, nr. 2, er tilladt for at forhindre, at et barn eller en ung
gør skade på sig selv eller andre. I dette tilfælde kan fasthol-
delsen ske uden opfyldelse af kriteriet om, at barnet eller
den unges adfærd er uforsvarlig i forhold til fortsat ophold i
fællesrummet. Det er dog ikke tilstrækkeligt at have en for-
modning om, at barnet eller den unge vil foretage sig noget,
der kan udsætte vedkommende selv eller andre for skade.
En fastholdelse kan først ske, når barnet eller den unge står
lige over for eller er i gang med at skade sig selv eller andre.
Ligeledes er det heller ikke tilladt at bruge magtanvendelse
forebyggende. Magtanvendelse i form af at fastholde eller at
føre en person til et andet opholdsrum skal altid kombineres
med tryghedsskabende initiativer. Generelt gælder det, at en
hurtig forebyggende indsats med beroligende tiltag og afled-
ning ofte vil kunne hindre, at tilspidsede situationer opstår.
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsen § 2, at fy-
sisk magtanvendelse over for børn og unge, kan ske på op-
holdssteder, på henholdsvis ikke sikrede og sikrede afdelin-
ger i døgninstitutioner, på delvis lukkede døgninstitutioner
samt delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, når det er absolut på-
krævet, jf. servicelovens § 123. Magtanvendelsesbekendtgø-
relsens § 2, stk. 1, giver personalet på et opholdssted eller en
døgninstitution kompetence til akut at reagere på situationer,
som opstår i dagligdagen, og hvor det er nødvendigt at gribe
ind fysisk og fastholde et barn eller en ung eller føre ved-
kommende til et andet opholdsrum. Selve beslutningen om
at fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet op-
holdsrum træffes således af det kommunale, regionale eller
privatansatte personale, der er til stede, når den akutte situa-
tion opstår, og der skal således ikke først gives tilladelse fra
lederen eller kommunen.
Straffelovens § 74 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli
2015, giver mulighed for, at retten kan bestemme, at en ung,
17
der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, og som har
begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet, skal idømmes en ungdomssanktion. En ung-
domssanktion er en dom til en struktureret, kontrolleret so-
cialpædagogisk behandling af to års varighed. En ungdoms-
sanktion består typisk af tre faser:
Fase 1: Et indledende ophold i en sikret afdeling.
Fase 2: Et ophold i en døgninstitution eller et egnet opholds-
sted.
Fase 3: En periode i ambulant regi med tilsyn af de sociale
myndigheder.
Under ophold på en sikret afdeling i fase 1 og på en døgnin-
stitution eller et egnet opholdssted i fase 2 vil den unge være
omfattet af reglerne om magtanvendelse i servicelovens §
123, § 123 a og § 123 c.
Det er alderen på gerningstidspunktet, der er afgørende for,
om der kan idømmes en ungdomssanktion. Afviklingen af
ungdomssanktionen kan derfor strække sig ud over det fyld-
te 18. år – uanset om den unge ikke har givet samtykke. Al-
mindeligvis vil det ikke komme på tale at idømme en ung-
domssanktion, hvis den tiltalte på domstidspunktet er fyldt
18 år eller forholdsvis kort tid efter fylder 18 år. Dette kan
dog finde sted, hvis det bliver anset for formålstjenligt på
grund af tiltaltes personlige forhold, herunder mangel på
modenhed. Straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1242 af 11. november 2015 med senere ændringer, giver
mulighed for, at unge under 18 år, der skal afsone en straf,
bl.a. kan anbringes på døgninstitutioner, herunder sikrede
døgninstitutioner og private opholdssteder, jf. § 78 i straf-
fuldbyrdelsesloven. Efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk.
2, anbringes dømte, der er under 18 år, i institution m.v.
uden for Kriminalforsorgen, medmindre afgørende hensyn
til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængs-
el og arresthus. Unge under 18 år, som idømmes en ubetin-
get frihedsstraf, kræver ofte en massiv socialpædagogisk
indsats, der som udgangspunkt bedst kan varetages i særlige
sociale institutioner uden for Kriminalforsorgens regi. Når
den unge har fået en ubetinget dom, vurderer Kriminalfor-
sorgens lokale afdeling derfor, om den unge skal anbringes
på en institution i socialt regi eller i Kriminalforsorgens regi.
Vurderes det, at den unge skal anbringes på et anbringelses-
sted efter servicelovens § 66, nr. 5 og 6, tager afdelingen
kontakt til den unges opholdskommune, som skal give til-
sagn om betaling samt i givet fald finde et passende anbrin-
gelsessted. Afsoner den unge en dom på en sikret afdeling
eller i en af Kriminalforsorgens institutioner, betaler kom-
munen en fast takst for opholdet, jf. § 174, stk. 6, og be-
kendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der
er anbragt uden for hjemmet § 54, mens kommunen afholder
udgifterne, når den unge afsoner en dom på en ikke sikret
døgninstitution eller et opholdssted.
Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der på baggrund
af indstilling fra den lokale afdeling afgør, hvorvidt den ube-
tingede fængselsstraf kan udstås på en institution uden for
Kriminalforsorgens regi i henhold til straffuldbyrdelseslo-
vens § 78, stk. 2, jf. stk. 1. Endvidere godkender Direktora-
tet for Kriminalforsorgen anbringelsesstedet og vilkårene for
anbringelsen. Vilkårene for anbringelsen vil altid fremgå af
Kriminalforsorgens beslutning om anbringelse efter straf-
fuldbyrdelseslovens § 78. Som hovedregel er der altid knyt-
tet det vilkår til afsoningen, at den pågældende skal undergi-
ve sig tilsyn af Kriminalforsorgen. Herudover vil den unge
være underlagt de regler, der gælder på anbringelsesstedet.
I servicelovens kapitel 24 a, er der bl.a. fastsat regler om, at
kommunalbestyrelsen uden retskendelse kan træffe afgørel-
se om, at indskrænke anbragte unges brug og adgang til in-
ternet og telefon, hvis den pågældende er anbragt på et an-
bringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i
henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse. Helt konkret kan der træffes afgørelse om, at den
anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde
skal påhøres eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet.
Kommunalbestyrelsen kan også uden retskendelse træffe af-
gørelse om, at den anbragtes adgang til at benytte telefon og
internet afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at
forebygge eller forhindre kriminalitet. Afgørelserne herom
kan træffes foreløbigt af anbringelsesstedets leder eller af
dennes stedfortræder, hvis iværksættelse af indgrebet er
uopsætteligt og ikke kan afvente, at kommunalbestyrelsen
behandler sagen. En sådan foreløbig afgørelse skal dog fore-
lægges kommunalbestyrelsen til godkendelse hurtigst mu-
ligt. Reglerne i kapitel 24 a regulerer også andre indgrebs-
muligheder, der alene omfatter voksne personer med nedsat
psykisk funktionsevne.
Reglerne i servicelovens § 123, stk. 1 og 3-6, finder anven-
delse over for unge over 18 år, der er anbragt på et anbrin-
gelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i hen-
hold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller ken-
delse.
Når personalet på et anbringelsessted anvender magt over
for et barn eller en ung, skal den pågældende episode efter §
123, stk. 4, i serviceloven og §§ 42-44 i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen registreres af anbringelsesstedet. Der skal
endvidere ske indberetning til den anbringende kommune,
dvs. den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets
eller den unges ophold på anbringelsesstedet efter §§ 9 og 9
a i lov nr. 1052 af 8. september 2015 om retssikkerhed og
administration på det sociale område (herefter retssikker-
hedsloven) og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret
tilsyn med anbringelsesstedet efter § 2 i lov om socialtilsyn.
Ved magtanvendelse, der har fundet sted over for et barn el-
ler en ung på et kommunalt eller regionalt drevet anbringel-
sessted, skal anbringelsesstedet desuden orientere den kom-
munale eller regionale driftsherre. Barnet eller den unge, der
har været involveret i episoden, hvor der blev anvendt magt,
18
skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til
at komme med sin egen redegørelse for episoden. Formålet
med reglerne om indberetning er at sikre, at der bliver fore-
taget en relevant opfølgning både i forhold til det konkrete
barn eller den unge og i forhold til anbringelsesstedet. Der
skelnes mellem tilladt magtanvendelse og ikke-tilladt magt-
anvendelse. Ved indberetninger, hvor der er begrundet mis-
tanke om en strafbar handling, der er undergivet offentlig
påtale, f.eks. udøvelse af egentlig vold, skal socialtilsynet
kontakte politiet med henblik på anmeldelse af episoden.
Socialtilsynet skal ikke træffe afgørelse om lovligheden af
foretagne magtanvendelser.
Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med anbrin-
gelsesstedet, fører som led heri tilsyn med anvendelsen af
reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, jf. § 45 i be-
kendtgørelsen.
En række afgørelser vedrørende anbringelsesstedernes ad-
gang til at anvende fysisk magt og foretage andre indgreb i
selvbestemmelsesretten træffes efter servicelovens §§ 74-75
af kommunens børn og unge-udvalg eller af kommunalbe-
styrelsen. Anbragte børn og unge over 12 år samt forældre-
myndighedsindehaverne kan klage over disse afgørelser, jf.
servicelovens § 167 og § 168, stk. 2. Således kan afgørelser
truffet af børn og unge-udvalget om anbringelse på delvis
lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner efter servicelovens § 123 b, stk. 1, tilbage-
holdelse efter § 123 c, samt om kontrol med breve, telefon-
samtaler og anden kommunikation, jf. servicelovens § 123,
stk. 2, indbringes for Ankestyrelsen. Barnet og den unge
samt forældremyndighedsindehaveren har ret til advokatbi-
stand under såvel udvalgs- som klagebehandlingen, jf. §
168, stk. 4, jf. § 72 i serviceloven. Afgørelserne kan kun un-
der ganske særlige omstændigheder tillægges opsættende
virkning, mens klagen behandles, jf. § 168, stk. 3, i service-
loven. Ankestyrelsens afgørelser kan kræves forelagt for ret-
ten, jf. § 169, stk. 1, i serviceloven. Klager over afgørelser
truffet af kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne i magt-
anvendelsesbekendtgørelsen kan indbringes for Ankestyrel-
sen, jf. § 48 i bekendtgørelsen. Klage over disse afgørelser
har ikke opsættende virkning, jf. § 72, stk. 1, i retssikker-
hedsloven. Der gælder ikke særregler om indbringelse for
retten, jf. modsætningsvist § 73 i retssikkerhedsloven.
Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67, stk. 1, i rets-
sikkerhedsloven.
Det er anbringelsesstedets leder, den, der bemyndiges hertil,
eller personalet, der ud fra en konkret vurdering beslutter,
om der skal anvendes magt. Klage over overtrædelse af be-
stemmelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen kan efter
bekendtgørelsens § 46 indbringes for kommunalbestyrelsen
i den kommune, der har ansvaret for barnets eller den unges
ophold på anbringelsesstedet, jf. §§ 9-9 a i retssikkerhedslo-
ven.
Til brug for behandlingen af klagen skal kommunen indhen-
te en udtalelse fra det socialtilsyn, der fører driftsorienteret
tilsyn med anbringelsesstedet efter § 2 i lov om socialtilsyn.
Anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder skal
herudover hurtigst muligt foretage en undersøgelse af de
forhold, der klages over, jf. § 47, stk. 2, i magtanvendelses-
bekendtgørelsen.
Plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier og net-
værksplejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven,
er ikke omfattet af magtanvendelsesreglerne. Plejefamilier
antages i de familielignende rammer i deres eget hjem at ha-
ve en videre adgang end de øvrige anbringelsessteder til
med pædagogiske indgreb at påvirke de anbragte børns og
unges adfærd i lighed med, hvordan de efter forældrean-
svarsloven ville håndtere tilsvarende opførsel fra deres egne
børn, jf. ovenfor under afsnit 3.1.1. om voksenansvar og ad-
gangen til at foretage indgreb som led i den daglige omsorg.
Derudover vil såvel plejefamilier som personale på de øvri-
ge anbringelsessteder i medfør af reglen om nødværge efter
straffelovens § 13 under visse nærmere omstændigheder
straffrit kunne afværge et uretmæssigt påbegyndt eller over-
hængende angreb på sig selv eller andres liv, legeme eller i
helt særlige tilfælde ejendom, såfremt handlingen er nød-
vendig og forsvarlig. Nødværge kan kun anvendes mod den
eller dem, der foretager det uretmæssige angreb. Nødværge
kan anvendes mod et barn, herunder et barn under den kri-
minelle lavalder. Det uretmæssige angreb kan f.eks. være et
angreb på en person eller på ting.
Det er en betingelse for straffrihed, at nødværgehandlingen
er både nødvendig og forsvarlig. En nødværgehandling er
nødvendig, når handlingen er det der skal til for at afværge
det uretmæssige angreb. Hvis det uretmæssige angreb kunne
være afværget på en mindre indgribende måde, har nødvær-
gehandlingen ikke været nødvendig. Om en nødværgehand-
ling er forsvarlig er navnlig et spørgsmål om proportionali-
tet. Der skal være et rimeligt forhold mellem nødværge-
handlingen, og det eller den, der er udsat for et uretmæssigt
angreb, og som nødværgehandlingen skal beskytte. Ved vur-
deringen af forsvarligheden skal der tages hensyn til angre-
bets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes
betydning.
3.1.3.2. Overvejelser
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for an-
bragte børn og unge, jf. afsnit 2 om lovforslagets baggrund,
har vist, at der blandt plejefamilier og personale på anbrin-
gelsesstederne er tvivl om, hvad der anses som værende et
indgreb i børn og unges grundlæggende rettigheder, og
hvornår der er adgang til at foretage begrænsninger i disse
rettigheder. Flere medarbejdere på de forskellige typer af
anbringelsessteder oplever, at det er svært at anvende regle-
rne om magt i praksis. De efterspørger en tydeliggørelse af,
hvornår der kan anvendes magt over for et barn eller en ung,
herunder særligt i relation til fysisk magtanvendelse efter §
2 i magtanvendelsesbekendtgørelsen. De typiske årsager til
19
fysisk magtanvendelse er bl.a. konflikter med andre børn og
unge, fysiske konflikter med personalet eller selvskadende
adfærd.
Erfaringer fra Folketingets Ombudsmands inspektionsbesøg
på en række socialpædagogiske opholdssteder viser ligele-
des, at magtanvendelsesreglerne fremstår uklare for perso-
nalet.
Det var Magtanvendelsesudvalgets vurdering, at anbragte
børn og unges rettigheder i relation til magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten ikke fremgår til-
strækkeligt tydeligt af de eksisterende regler, hvilket medfø-
rer, at der er risiko for, at rettigheder i praksis kan blive tilsi-
desat. Udvalget anbefalede på den baggrund at styrke be-
vidstheden om anbragte børn og unges rettigheder ved i lov-
givningen at markere, hvilke grundlæggende rettigheder an-
vendelse af magt kan være et indgreb i, samt under hvilke
omstændigheder der undtagelsesvis kan foretages begræns-
ninger i disse rettigheder, og hvornår det kan føre til indgreb
i form af håndhævelse, herunder i form af magtanvendelse.
Det er væsentligt, at anbragte børn og unge gøres bekendt
med børn og unges rettigheder i relation til magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, samt at anbrin-
gelsesstederne har faglig, juridisk, etisk og praktisk viden
om, hvordan man iagttager børn og unges rettigheder og om
adgangen til at foretage indgreb heri.
Det var endvidere Magtanvendelsesudvalgets opfattelse, at
hjemlerne til at foretage væsentlige indgreb over for børn og
unge af retssikkerhedsmæssige årsager bør fremgå direkte af
loven. Udvalget anbefalede på den baggrund, at en række af
de eksisterende regler i magtanvendelsesbekendtgørelsen
overføres til et nyt samlet regelsæt om magtanvendelse over
for anbragte børn og unge. I forhold til fysisk magtanvendel-
se fandt udvalget, at det i en fremtidig hjemmel bør præcise-
res, hvad der generelt skal forstås ved fysisk magtanvendel-
se, herunder hvad der forstås ved fare for, at barnet eller den
unge kan gøre skade på sig selv og andre, samt at hensynet
til fællesskabets rettigheder kan føre til brug af fysisk magt.
Udvalget fandt, at det samtidig bør præciseres, at personalet
på anbringelsessteder kan anvende mindre indgribende fy-
sisk magt i form af kortvarig fastholdelse eller bortvisning
af barnet eller den unge fra fællesskabet, når dette vurderes
at være absolut nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets
ansvar for at varetage den daglige omsorg eller af hensyn til
tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i de tilfælde, hvor
barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for
de øvrige anbragte børn og unge eller personalet. Et flertal i
udvalget fandt, at i lighed med norsk ret, bør denne mindre
indgribende form for fysisk magt henset til den begrænsede
intensitet kunne foretages uden indberetning og registrering.
Magtanvendelsesudvalget drøftede, hvorvidt plejefamilier
skulle være omfattet af regler om magtanvendelse, men kun-
ne ikke nå til enighed herom. Nogle af udvalgets medlem-
mer indstillede, at plejefamilier skal have adgang til visse
former for magtanvendelse, hvis der på baggrund af barnets
eller den unges behov træffes konkret afgørelse herom af
børn og unge-udvalget. Andre af udvalgets medlemmer ind-
stillede, at plejefamilier skal have adgang til visse former for
magtanvendelse efter de samme regler som anbringelsesste-
der. En sidste andel af udvalgets medlemmer indstillede, at
plejefamilier ikke skal have adgang til at anvende magt.
Magtanvendelsesudvalget vurderede videre, at reglerne om
registrering og indberetning fremstår noget uklare, hvilket
kan skabe forvirring. Udvalget anbefalede på den baggrund,
at der sker en lovteknisk præcisering og tydeliggørelse af
reglerne, og at der med fordel kan udarbejdes standardske-
maer til brug for indberetningerne med henblik på at under-
støtte en ensartet praksis på anbringelsesstederne og i social-
tilsynene.
Endelig fandt Magtanvendelsesudvalget, at der kan være et
behov for at tydeliggøre klagereglerne, og at der skal tages
særlige hensyn til børn og unge med nedsat funktionsevne i
forhold til deres forudsætninger for at kunne påklage afgø-
relser.
Social- og Indenrigsministeriet kan generelt tiltræde udval-
gets anbefalinger.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at plejefamilier,
som overtager den daglige omsorg for et barn, i vidt omfang
vil have samme handlemuligheder over for barnet som for-
ældrene, men jo mere professionel relationen er mellem en
voksen og et barn, jo større er behovet for, at der skal være
en klar lovhjemmel, før indgreb kan foretages. Kommunale
plejefamilier er familier, som i kraft af deres kompetencer
og kvalifikationer er godkendte til at have børn og unge i
pleje, som har et behov for særlig støtte, der ikke vurderes at
kunne varetages i almindelige plejefamilier eller netværks-
plejefamilier. Det kan bl.a. være behandlingskrævende og
udadreagerende børn, der, hvis de ikke kan rummes i den
kommunale plejefamilie, vil skulle anbringes på enten på et
opholdssted eller på en døgninstitution. Kommunale plejefa-
milier indtræder bl.a. i kraft af deres uddannelse og erfaring
i en mere professionel relation til barnet eller den unge, som
er anbragt, og der bør derfor være en egentlig hjemmel til at
disse plejefamilier kan anvende mindre indgribende former
for magt over for barnet eller den unge.
3.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 11, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1 og §§ 15-20, at
videreføre de eksisterende bestemmelser i servicelovens §§
123-123 d samt reglerne i servicelovens kapitel 24 a, for den
del der vedrører personer, der er anbragt på anbringelsesste-
der efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til
en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse i
denne lov med visse redaktionelle og sproglige ændringer.
Der foretages samtidig en udvidelse af enkelte af disse be-
stemmelser, jf. nærmere nedenfor under afsnit 3.2.4. om til-
bageholdelse og afsnit 3.2.5. om undersøgelse af person og
opholdsrum.
De pågældende bestemmelser i serviceloven, herunder revi-
sionsbestemmelsen vedrørende § 123 d, foreslås ophævet
20
ved forslag til lov om ændring af lov om social service, lov
om social tilsyn og folkeskoleloven (konsekvensændringer
som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og
unge), hvor der samtidig foretages en ændring af afgørelses-
kompetencen ved anbringelse på sikrede døgninstitutioner.
Det foreslås desuden at videreføre de nuværende bestem-
melser i § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 1, stk. 2, § 2, stk. 1, §
7, stk. 1-3 og 6, § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1-3, § 14, § 20, stk.
2, § 39, stk. 1, § 42, stk. 2, § 43, stk. 2, § 44, stk. 3, §§ 45-46
og §§ 48-49 i magtanvendelsesbekendtgørelsen omhandlen-
de fysisk magtanvendelse, tilbageholdelse og fastholdelse på
delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger, samt isolati-
on på sikrede og særligt sikrede afdelinger, tilsyn og klage-
adgang. Der foretages i den forbindelse visse redaktionelle
og sproglige ændringer, se forslagets § 9 og § 12, stk. 2-5, §
13, stk. 2-5, og § 14. Det foretages samtidig en præcisering
af kriterierne for, at personale på anbringelsessteder efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan anvende fysisk
magt i form af, at barnet eller den unge fastholdes eller føres
til et andet opholdsrum. Med forslaget i § 9 vil et barn eller
en ung, som er anbragt, kunne fastholdes, når barnet eller
den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller
den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge eller perso-
nalet, og barnet eller den unge ved magtanvendelsen forhin-
dres i at skade sig selv eller andre.
Det foreslås samtidig i § 6 at præcisere, at personalet eller
plejefamilien på et anbringelsessted som led i den almindeli-
ge omsorg over for barnet eller den unge, fysisk kan guide
barnet eller den unge, når dette vurderes at være nødvendigt
af hensyn til blandt andet tryghed og trivsel på anbringelses-
stedet. Som eksempel kan nævnes, at man lægger en arm
rundt om barnet og signalerer, at barnet skal gå væk fra en
tilspidset situation. Da der er tale om handlinger, der allere-
de er tilladt i dag, vurderes det, at adgangen til fysisk guid-
ning af et barn eller en ung ikke registreres og indberettes.
Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med et an-
bringelsessted efter lov om socialtilsyn, fører som led heri
tilsyn med anbringelsesstedets anvendelse af reglerne i den-
ne lov, herunder fysisk guidning. For at sikre, at kommunale
plejefamilier har de samme redskaber til at udøve den nød-
vendige omsorg over for anbragte børn og unge som almin-
delige plejefamilier i de familielignende rammer i deres eget
hjem, indføres der endvidere lovhjemmel til, at generelt
godkendte kommunale plejefamilier får adgang til at anven-
de fysisk guidning samt afværgehjælp, jf. nærmere nedenfor
under afsnit 3.2.2. om afværgehjælp samt under afsnit 3.1.1.
om voksenansvar og adgangen til at foretage indgreb som
led i den daglige omsorg for en tydeliggørelse af alle anbrin-
gelsessteders ansvar for at varetage den daglige omsorg.
Endvidere foreslås det med § 7 at samle og præcisere de ge-
nerelle principper for magtanvendelse.
Endvidere foreslås det i §§ 19-20 at videreføre de nuværen-
de bestemmelser i servicelovens kapitel 24 a om indgreb i
adgang til internet og telefon over for personer, der er an-
bragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
dom eller kendelse. Der foretages i den forbindelse visse re-
daktionelle og sproglige ændringer i forslagets bestemmel-
ser.
Endelig foreslås det i §§ 21 og 23 at tydeliggøre de gælden-
de regler om registrering og indberetning samt klageregler-
ne. Der vil blive udarbejdet et standardskema til brug for an-
bringelsesstedernes registrering og indberetning med hen-
blik på at smidiggøre processen.
Der vil blive udarbejdet informationsmateriale målrettet an-
bragte børn og unge og deres forældre om børns og unges
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, samt undervisningsmateriale mål-
rettet bl.a. anbringelsessteder om, hvordan man iagttager
børns og unges rettigheder og adgangen til at foretage ind-
greb heri.
3.1.3.4. Forholdet til lov om personoplysninger
Lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af
31. maj 2000 (herefter persondataloven) indeholder i § 6,
stk. ,1 de generelle betingelser for, hvornår behandling, her-
under videregivelse af ikke-fortrolige og almindelige fortro-
lige personoplysninger, må finde sted. Af bestemmelsen føl-
ger, at behandling af personoplysninger kun må finde sted,
hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, herun-
der at den registrerede har givet sit samtykke til, at behand-
lingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i
samfundets interesse, eller at behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller
en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået
pålagt.
Videregivelse og anden behandling af følsomme persono-
plysninger er reguleret i persondatalovens §§ 7 og 8. Føl-
somme personoplysninger, herunder oplysninger om hel-
bredsforhold, f.eks. oplysninger om en fysisk persons tidli-
gere, nuværende eller fremtidige fysiske eller psykiske til-
stand samt oplysninger om medicinforbrug, må efter § 7,
stk. 1, i persondataloven som udgangspunkt ikke behandles.
Forbuddet i stk. 1 gælder dog efter stk. 2 f.eks. ikke, hvis
den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en
sådan behandling, hvis behandlingen er nødvendig for at be-
skytte den registreredes eller en anden persons vitale interes-
ser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk
er i stand til at give sit samtykke, eller hvis behandlingen er
nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares, jf. stk. 2. Det kan bl.a. være tilfældet med
hensynet til offentlige myndigheders behandling af oplys-
ninger som led i myndighedsudøvelse.
Efter persondatalovens § 8, stk. 2, må oplysninger om straf-
bare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent pri-
vate forhold end dem, der er nævnt i persondatalovens § 7,
stk. 1, som udgangspunkt ikke videregives. Videregivelse
kan dog bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet sit
21
udtrykkelige samtykke til videregivelsen (nr. 1), hvis videre-
givelsen sker til varetagelse af private eller offentlige inte-
resser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der be-
grunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplys-
ningen angår (nr. 2), eller hvis videregivelsen er nødvendig
for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet
for en afgørelse, som myndigheden skal træffe (nr. 3). Efter
persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder,
der udfører opgaver inden for det sociale område, kun vide-
regive oplysninger omfattet af § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1, hvis
betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis
videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller
nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- el-
ler kontrolopgaver.
Endelig skal behandlingen af oplysninger ske i overensstem-
melse med de grundlæggende betingelser i lovens § 5. Dette
indebærer, at al behandling af personoplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at en senere be-
handling af oplysningerne ikke er uforeneligt med det oprin-
delige formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.
For alle behandlinger af oplysninger er det desuden en for-
udsætning for behandlingens lovlighed, at de oplysninger,
der behandles, er relevante og tilstrækkelige, og ikke omfat-
ter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,
hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil op-
lysningerne senere behandles.
Efter persondatalovens § 41, stk. 1, må personer, virksomhe-
der mv., der udfører arbejde under den dataansvarlige eller
databehandleren, og som får adgang til oplysninger, kun be-
handle disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmin-
dre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov. Når en dataansvarlig overlader en behandling af op-
lysninger til en databehandler, skal den dataansvarlige sikre
sig, at databehandleren kan træffe de i § 41, stk. 3-5, nævnte
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og
påse, at dette sker, jf. § 42, stk. 1. Efter bestemmelsens stk.
2, skal gennemførelse af en behandling ved en databehand-
ler ske i henhold til en skriftlig aftale parterne imellem. Af
aftalen skal det fremgå, at databehandleren alene handler ef-
ter instruks fra den dataansvarlige, og at reglerne i § 41, stk.
3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren.
Som en konsekvens af forslagets § 17 vil der ske behandling
af personoplysninger om et barn eller en ung, som bliver un-
derlagt elektronisk overvågning ved hjælp af alarm- eller
pejlesystemer. Dette indebærer, at persondatalovens regler
vil finde anvendelse på forhold, der er reguleret af den fore-
slåede bestemmelse. Formålet med indsamlingen af oplys-
ninger om et barn eller en ung er, som anført ovenfor at sik-
re, at barnet eller den unge ikke skader sig selv eller andre
ved at færdes uden for døgninstitutionen eller opholdsstedet
på egen hånd. Der vil således blive registreret oplysninger
om barnet eller den unges færden, hvis denne forlader døgn-
institutionen eller opholdsstedet.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at indsam-
lingen sker til et udtrykkeligt angivet og sagligt formål. End-
videre registreres der alene oplysning om, at barnet eller den
unge har forladt døgninstitutionen eller opholdsstedet hvor-
for det vurderes, at den foreslåede regel er proportional med
det forfulgte formål.
Som anført ovenfor skal anvendelse af alarm- og pejlesyste-
met ske i samarbejde med den registrerede. Det betyder, at
forældremyndighedsindehaverens samtykke altid skal ind-
hentes. Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at
bestemmelsen dermed er i overensstemmelse med personda-
talovens § 7, stk. 2, nr. 1.
Som følge af persondatalovens § 41 skal der indgås en data-
behandleraftale mellem døgninstitutionen eller opholdsste-
det og den pågældende dataansvarlige kommune.
Som en konsekvens af forslagets § 21 vil der ske videregi-
velse af oplysninger fra anbringelsessteder til anbringende
kommune, socialtilsynet og anbringelsesstedets beliggen-
hedskommune samt den kommunale eller regionale drifts-
herre i form af indberetning eller orientering herom af regi-
strerede magtanvendelser foretaget på anbringelsesstedet.
Som en konsekvens af forslagets § 22 vil socialtilsynet end-
videre kunne få tilsvarende oplysninger i forbindelse med
deres tilsyn med anbringelsesstedernes anvendelse af regle-
rne i lovforslaget som led i det driftsorienterede tilsyn efter
§ 2 i lov om socialtilsyn, jf. lovens § 20. De oplysninger der
efter de foreslåede bestemmelser vil kunne videregives fra
det enkelte anbringelsessted, kan vedrøre rent private for-
hold om en eller flere identificerbare fysiske personer, som
bor på anbringelsesstedet. Hvis dette er tilfældet, vil behand-
lingen af sådanne oplysninger i forbindelse med anbringel-
sesstedets videregivelse, være omfattet af persondatalovens
databehandlingsregler, jf. lovens §§ 5-7. Det er Social- og
Indenrigsministeriets anbringende kommune, socialtilsynet
og anbringelsesstedets beliggenhedskommune samt den
kommunale eller regionale driftsherre i kraft af sine forplig-
telser efter dette lovforslag samt serviceloven og lov om so-
cialtilsyn har adgang til at behandle disse oplysninger, jf.
persondatalovens § 8, stk. 1. I det omfang videregivelsen af
oplysninger indeholder oplysninger om barnet eller den un-
ges rent private forhold, er videregivelsen omfattet af vide-
regivelsesreglerne i persondatalovens § 8, stk. 3, såfremt op-
lysningerne er nødvendige for, at de omhandlende myndig-
heder kan udøve deres respektive tilsyn med anbringelses-
stedet og de anbragte børn og unge.
3.1.4. Etablering af hjemmel til anvendelse af rusmiddeltest
med samtykke
3.1.4.1. Gældende ret
En rusmiddeltest med henblik på at kontrollere, hvorvidt et
barn eller en ung benytter sig af rusmidler, forudsætter sam-
tykke og må ikke udgøre en uforholdsmæssig begrænsning i
barnets eller den unges ret til privatliv. Et samtykke kan al-
tid trækkes tilbage.
22
Adgangen til at anvende rusmiddeltest over for anbragte
børn og unge er ikke lovreguleret i dag.
3.1.4.2. Overvejelser
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for an-
bragte børn og unge, jf. afsnit 2 om lovforslagets baggrund,
viser, at en stor del af de adspurgte institutioner i praksis an-
vender urinprøver. Den mest udbredte årsag til, at institutio-
nerne anmoder et barn eller en ung om at aflægge en urin-
prøve, er, at der er konkret mistanke om narkotikamisbrug.
En tredjedel af de adspurgte opholdssteder og ca. en femte-
del af døgninstitutionerne anvender imidlertid urinprøver ru-
tinemæssigt.
Erfaringer fra bl.a. Folketingets Ombudsmands tilsynsbesøg
på en række socialpædagogiske opholdssteder viser tilsva-
rende, at de anbragte børn og unge bliver bedt om at aflægge
urinprøve i forskellige situationer. Det kan f.eks. være, når
en ung, der tidligere har haft misbrugsproblemer, har været
på besøg udenfor anbringelsesstedet, eller når den unges
sagsbehandler ønsker, at der bliver taget en prøve. Det er fri-
villigt, om de anbragte børn og unge vil aflægge en urinprø-
ve, men i praksis har det i nogle tilfælde vist sig at kunne få
konsekvenser, hvis barnet eller den unge nægter at medvir-
ke. Det kan f.eks. være, at nægtelsen bliver betragtet som et
positivt testresultat, eller at der foretages indgreb i barnet el-
ler den unges bevægelsesfrihed.
Magtanvendelsesudvalget har drøftet anvendelsen af rus-
middeltest over for anbragte børn og unge. Det er udvalgets
opfattelse, at der kan være et behov for at kontrollere, om et
barn eller en ung benytter sig af rusmidler. Først og frem-
mest af hensyn til barnet eller den unges sundhed og udvik-
ling ved enten at forebygge et potentielt misbrug eller ved at
hjælpe den pågældende med at komme ud af et misbrug,
men også af hensyn til de øvrige børn og unge på anbringel-
sesstedet for at sikre et godt og stabilt miljø, hvor der ikke
forekommer euforiserende stoffer m.v. Flertallet i Magtan-
vendelsesudvalget anbefalede på den baggrund, at der etab-
leres en klar og afgrænset lovhjemmel til, at et anbragt barn
eller en ung kan give samtykke til at aflægge en rusmiddel-
test, hvis der på baggrund af konkrete omstændigheder er
mistanke om, at vedkommende har indtaget rusmidler. Ud-
valget anbefalede, at adgangen hertil betinges af samtykke
fra barnet eller den unge selv samt for børn under 12 år lige-
ledes af samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Ud-
valget anbefalede, at samtykket først blev afgivet i den kon-
krete situation og kun var gældende i denne situation og der-
med ikke i forhold til evt. fremtidige rusmiddeltest.
Social- og Indenrigsministeriet kan tiltræde udvalgets anbe-
falinger om etablering af en klar hjemmel for anvendelse af
rusmiddeltest med samtykke. Ministeriet finder, at det er af-
gørende, at institutionerne har de nødvendige redskaber til at
skabe sunde og trygge rammer for de anbragte børn og unge
samt de nødvendige redskaber til at hjælpe børn og unge ud
af et potentielt misbrug. Det er derfor problematisk, at der
hersker uklarhed om, hvorvidt opholdssteder og døgninstitu-
tioner i en konkret situation, hvor der findes at være behov
for det, har mulighed for at kontrollere, om et barn eller en
ung benytter sig af rusmidler. Der bør således fastsættes kla-
rere rammer for, hvornår og under hvilke omstændinger rus-
middeltest kan anvendes.
Et samtykke til en rusmiddeltest kan have stor betydning for
det enkelte barn eller den enkelte unge både i forhold til at
kunne afkræfte en mistanke om misbrug, men også forebyg-
gende som led i en pædagogisk indsats, så barnet eller den
unge velvidende om, at misbrug vil kunne opdages, støttes i
at holde sig fra rusmidler. I den forbindelse er det dog vig-
tigt, at barnet eller den unge ikke føler sig presset til at sam-
tykke til en frivillig rusmiddeltest.
Ministeriet finder, at der bør være tale om et informeret
samtykke, således at barnet eller den unge skal informeres
om reglerne for aflæggelse af rusmiddeltest forud for afgi-
velse af et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest.
Barnet eller den unge, samt for børn under 12 år forældre-
myndighedsindehaveren, bør have afgivet det generelle
samtykke før end rusmiddeltest kan finde anvendelse. Sam-
tykket bør ikke afgives i konkrete situationer, hvor barnet el-
ler den unge formodes at være påvirket af euforiserende
stoffer m.v. Rusmiddeltest bør kun kunne anvendes, når bar-
net eller den unge medvirker frivilligt hertil. Rusmiddeltest
bør kun kunne anvendes, når barnet eller den unge medvir-
ker frivilligt hertil. Der bør fastættes kriterier for anvendelse
af rusmiddeltest for at understøtte, at der ikke anvendes me-
re indgribende metoder over for det pågældende barn eller
den pågældende unge, end formålet tilsiger.
3.1.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 5, at der etableres hjemmel til, at anbringel-
sessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan an-
vende en rusmiddeltest, når et barn eller en ung har et mis-
brug, eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet el-
ler den unge har indtaget rusmidler. Barnet eller den unge
skal forinden have afgivet et generelt samtykke til aflæggel-
se af rusmiddeltest. For børn under 12 år er det forældre-
myndighedsindehaveren, der skal have afgivet et generelt
samtykket til, at barnet i konkrete situationer kan afgive
samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.
Anvendelse af rusmiddeltest med barnets eller den unges
samtykke indebærer, at personalet forud for afgivelse af ge-
nerelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest skal infor-
mere barnet eller den unge og forældremyndighedsindeha-
veren om reglerne for afgivelse af samtykke til anvendelse
af rusmiddeltest, således at barnet eller den unge og foræl-
dremyndighedsindehaveren ved, hvad der gives samtykke
til. Anvendelse af rusmiddeltest kan kun ske, når barnet eller
den unge medvirker frivilligt til aflæggelsen heraf. Man-
glende medvirken må ikke sanktioneres af personalet.
Der vil blive fastsat nærmere retningslinjer for anvendelse af
rusmiddeltest, herunder fremgangsmåden og krav til indhol-
det af samtykket.
23
3.2. Udvidelse af adgangen til magtanvendelse over for an-
bragte børn og unge
3.2.1. Magtanvendelse på interne skoler
3.2.1.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, kan specialundervisning
indrettes på opholdssteder eller døgninstitutioner efter ser-
vicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 (såkaldte interne skoler).
Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med et i
kommunen beliggende opholdssted eller en døgninstitution
henvise elever til specialundervisning på en intern skole på
institutionen, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5, 2. pkt. En
elev kan henvises til specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand på en intern skole på en institution, hvis
eleven er anbragt på en institution, og det vil være mest hen-
sigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid
på en intern skole på denne eller en anden institution, f.eks.
på grund af elevens adfærdsvanskeligheder, § 1 i bekendtgø-
relse nr. 702 af 23. juni 2014 om specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dag-
behandlingstilbud og anbringelsessteder. Begrebet interne
skoler omfatter således de tilfælde, hvor én eller flere elever
er henvist til specialundervisning eller anden socialpædago-
gisk bistand på et opholdssted eller en døgninstitution, her-
under på en sikret døgninstitution.
Undervisningen på de interne skoler tilrettelægges efter fol-
keskolelovens regler om specialundervisning og anden so-
cialpædagogisk bistand. Som følge heraf er det folkeskolelo-
vens regler om magtanvendelse, der finder anvendelse på de
interne skoler.
De gældende regler om magtanvendelse i folkeskolen frem-
går af § 10 i bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om
fremme af god orden i folkeskolen. Det fremgår heraf, at en
elev, over for hvem der anvendes magt for at afværge, at
eleven udøver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger
eller beskadiger ting, af det undervisende personale omgåen-
de kan udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, at
eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Det
fremgår videre, at underviseren ved udelukkelse af en elev
fra klassen omgående skal underrette skolens ledelse, hvor-
efter ledelsen træffer beslutning om de nødvendige videre
foranstaltninger. Det fremgår også, at det i øvrigt er lovgiv-
ningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig
retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven, der gæl-
der. Endelig fremgår det, at legemlig afstraffelse og nedvær-
digende behandling ikke er tilladt, og at der i fornødent om-
fang kan anvendes magt for at afværge, at en elev øver vold
mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger
ting.
Henvisning af en elev til specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand i en privat, selvejende eller regi-
onalt drevet institution er betinget af, at der på forhånd er
indgået en overenskomst mellem institutionen og kommu-
nalbestyrelsen i beliggenhedskommunen.
Anvendelse af magt over for elever på interne skoler skal
indberettes til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommu-
nen, som fører tilsyn med undervisningen på interne skoler,
jf. § 14, stk. 1, nr. 6, og § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 702
af 23. juni 2014 om specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagtilbud og an-
bringelsessteder.
Servicelovens regler om magtanvendelse finder ikke anven-
delse på den interne skole på anbringelsesstedet, hvilket be-
tyder, at personalet på anbringelsesstedet vil skulle navigere
efter to forskellige regelsæt i forhold til anvendelse af magt
afhængig af, om børnene eller de unge befinder sig i en un-
dervisningssituation på den interne skole eller på den øvrige
del af anbringelsesstedet.
3.2.1.2. Overvejelser
Det er uhensigtsmæssigt, at personalet på institutioner skal
navigere efter to forskellige regelsæt i forhold til indsatsen
over for det enkelte anbragte barn eller den unge. Det skaber
således usikkerhed både for personalet, men også for de an-
bragte børn og unge om, hvilke beføjelser personalet har til
at håndtere potentielle konflikter henholdsvis i den interne
skole og på den øvrige del af institutionen.
Der er derfor behov for at sikre, at personalet har de samme
redskaber, uanset om redskaberne anvendes i forbindelse
med undervisningen eller uden for undervisningstiden - bå-
de af hensyn til det barn eller den unge der gribes ind over
for, men også af hensyn til de øvrige børn og unges læring
og trivsel.
3.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de interne skoler på anbringelsessteder efter
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven omfattes af forslagets
§ 6 og §§ 8 og 9 om fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk
magtanvendelse. For nærmere om fysisk guidning samt fy-
sisk magtanvendelse og afværgehjælp henvises til afsnit
3.1.3. om videreførelse og præcisering af de eksisterende
regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten over for anbragte børn og unge samt afsnit
3.2.3 om afværgehjælp.
Det foreslås, at udvidelsen af reglernes anvendelsesområde
kommer til at omfatte personalet på institutionen, der udfø-
rer pædagogisk arbejde eller undervisning på den interne
skole. Som en konsekvens af ovenstående foretages der
samtidigt en ændring af folkeskolelovens § 52, jf. § 4, nr. 1,
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven
(konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge).
Det foreslås, at de eksisterende regler om registrering og
indberetning af magtanvendelse i magtanvendelsesbekendt-
gørelsen fremover også skal finde anvendelse på de tilfælde
af magtanvendelse, der finder sted på en intern skole. En
indberetning vil som følge heraf også skulle sendes til både
24
den anbringende kommune og socialtilsynet. Da det er kom-
munalbestyrelsen i anbringelsesstedets beliggenhedskom-
mune, der fører tilsyn med undervisningen på den interne
skole, foreslås, at der ligeledes fremover skal ske indberet-
ning til denne.
3.2.2. Afværgehjælp
3.2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i serviceloven og magtanvendel-
sesbekendtgørelsen er det som udgangspunkt ikke tilladt at
anvende fysisk magt på anbringelsesstederne alene for at af-
værge eller forhindre en tingsskade, medmindre der er tale
om så ekstraordinær en situation, at straffelovens regler om
nødret helt undtagelsesvist finder anvendelse.
Ved risiko for personskade vil der kunne gribes ind med fy-
sisk magt over for børn og unge anbragt på døgninstitutioner
og opholdssteder, hvis barnet eller den unge samtidig udvi-
ser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er ufor-
svarlig, eller hvis det er for at forhindre personskade på bar-
net eller den unge selv eller på andre. Det følger af § 2 i
magtanvendelsesbekendtgørelsen.
3.2.2.2. Overvejelser
Det hænder, at der på et anbringelsessted opstår en situation,
hvor et anbragt barn eller ung i f.eks. et anfald af raseri øde-
lægger egne eller andres ting. I langt de fleste tilfælde vil en
medarbejder på anbringelsesstedet kunne tale barnet eller
den unge fra den pågældende handling og på denne måde
forhindre den forestående tingsskade.
Men der vil være situationer, hvor barnet eller den unge i
den konkrete situation ikke kan nås med dialog. Som det
fremgår af ovenstående, er der i disse tilfælde i dag kun ad-
gang til at gribe ind, hvis barnet eller den unge er til fare for
sig selv eller andre, eller hvis den konkrete situation er om-
fattet af straffelovens regler om nødret. I de situationer, der
ikke er omfattet af ovenstående, har medarbejderne på an-
bringelsesstedet således ikke mulighed for at gribe ind og
forhindre skaden. Det kan betyde, at barnet eller den unge
pådrager sig et stort erstatningskrav eller får foretaget skade
på noget af høj affektionsværdi enten for dem selv eller for
andre.
Magtanvendelsesudvalget har diskuteret muligheden for at
afværge, at et barn eller en ung ødelægger ejendom af stor
værdi. Flertallet i udvalget finder, at ødelæggelse af ting og
ejendom kan være velfærds- samt adfærdstruende og vurde-
rer på denne baggrund, at der er et behov for fysisk at kunne
gribe ind over for et barn eller en ung, der i en konkret situa-
tion ikke er i stand til at standse sig selv og derfor har behov
for hjælp hertil. Udvalget anbefaler på denne baggrund, at
der etableres hjemmel til, at et barn eller en ung, der øde-
lægger eller beskadiger egne eller andres ting af betydelig
økonomisk værdi eller affektionsværdi, i særlige tilfælde
kortvarigt kan fastholdes eller føres til et andet opholdsrum.
Social- og Indenrigsministeriet kan tiltræde udvalgets anbe-
falinger. Ministeriets finder, at episoder, hvor et barn eller
en ung fortsætter med at gøre skade på mindre værdifulde
genstande, ligeledes kan være skadende for et barn eller en
ung. Det bør derfor også kunne gribes ind over for et barn
eller en ung i sådanne situationer.
3.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 8, at der etableres hjemmel til, at et barn el-
ler en ung, der i et ikke ubetydeligt omfang ødelægger eller
beskadiger egne eller andres ting, kortvarigt kan fastholdes
eller føres til et andet opholdsrum af den kommunale pleje-
familie eller personalet på anbringelsesstedet. Afværgehjælp
vil kunne anvendes både, hvor barnet eller den unge ødelæg-
ger eller beskadiger en genstand af høj økonomisk værdi el-
ler affektionsværdi, og hvor barnet eller den unge fortsætter
med at gøre skade på mindre ting.
Hjemlen vil alene gælde for døgninstitutioner, opholdssteder
og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter ser-
vicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1.
Afværgehjælpen skal foretage så skånsomt som muligt og
under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Indgrebet
må således ikke være mere indgribende end nødvendigt.
Hvis det er muligt at hindre skaden på en mindre indgriben-
de måde, f.eks. ved at tale barnet eller den unge fra det, er
der således ikke adgang til at anvende afværgehjælp.
Anvendelse af afværgehjælp skal registreres og indberettes
til den anbringende kommune og socialtilsynet. For nærme-
re om registrering og indberetning henvises til afsnit 3.1.3.
om videreførelse og præcisering af eksisterende regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for anbragte børn og unge.
3.2.3. Tilbageførelse
3.2.3.1. Gældende ret
Anbragte børn og unge har en grundlæggende ret til bevæ-
gelsesfrihed som beskrevet i afsnit 3.1.3. om videreførelse
og præcisering af eksisterende regler om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte
børn og unge. Anbringelsesstederne har et ansvar for at til-
rettelægge en hverdag med udviklende aktiviteter, hvor de
voksne ud fra barnet eller den unges behov anviser, hvornår
barnet eller den unge skal være på anbringelsesstedet eller i
skole, og hvornår barnet eller den unge i øvrigt frit kan be-
væge sig i og uden for anbringelsesstedet, herunder for at
benytte sig af de tilbud der er i lokalområdet.
Der er mulighed for at foretage visse indgreb i et barn eller
en ungs bevægelsesfrihed som led i den daglige omsorg
over for barnet eller den unge, som beskrevet i afsnit 3.1.1.
om voksenansvar og adgangen til at foretage indgreb som
led i den daglige omsorg.
25
Det følger herudover af magtanvendelsesbekendtgørelsen §
8, stk. 1, nr. 1, at der er adgang til at tilbageholde et anbragt
barn eller en ung på en delvis lukket institution eller afde-
ling, hvis der er en begrundet formodning for, at barnet eller
den unge vil rømme, og det er afgørende for den socialpæ-
dagogiske behandling, at barnet eller den unge tilbagehol-
des. Der skal endvidere foreligge en risiko for, at barnets el-
ler den unges udvikling eller sundhed vil lide alvorlig skade
i forbindelse med en rømning.
Herudover kan anbringelsessteder anvende fysisk magt i
form af fastholdelse eller føren af et anbragt barn eller en
anbragt ung til et andet rum inden for anbringelsesstedets
rammer, hvis barnet eller den unge herved forhindres i at
skade sig selv eller andre, eller hvis barnet udviser en sådan
adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, jf. § 2,
stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Opholdsstederne og døgninstitutionerne har imidlertid ikke
mulighed for at tilbageføre et barn eller en ung, der stikker
af og udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på
barnet eller den unge selv eller andre, medmindre der er tale
om situationer, hvor der kan gribes ind som led i omsorgs-
pligten, eller der er tale om en så ekstraordinær situation, at
der undtagelsesvist er adgang til nødværge efter straffelo-
vens regler.
Efter politilovens § 2 har politiet bl.a. til opgave at yde an-
dre myndigheder bistand efter gældende ret og udføre opga-
ver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig
tilknytning til politiets virksomhed. På anmodning fra perso-
nalet på institutionerne vil politiet således kunne bistå insti-
tutionerne med foreløbige foranstaltninger.
3.2.3.2. Overvejelser
Kortlægningen af praksis for magtanvendelse over for an-
bragte børn og unge, jf. afsnit 2 om lovforslagets baggrund,
viser, at særligt personalet på åbne anbringelsessteder ople-
ver, at de i situationer, hvor et anbragt barn eller en ung stik-
ker af, har svært ved at gribe ind og forhindre barnet eller
den unge i at gøre skade på sig selv eller andre.
Når et anbragt barn eller en ung forlader et anbringelsessted
eller udebliver efter aftalt fravær, kan det have andre årsa-
ger, end at vedkommende er stukket af. Det er således vig-
tigt, at anbringelsesstedet snarest muligt prøver at finde år-
sagen til fraværet. I de fleste tilfælde vil anbringelsesstedet
kunne få en dialog med barnet eller den unge med henblik
på at sikre sig, at barnet eller den unge har det godt og vil
komme tilbage til anbringelsesstedet. I andre tilfælde vil
barnet eller den unge ikke selv have intentioner om at vende
hjem, men ofte vil en socialpædagogisk indsats kunne over-
bevise barnet eller den unge herom.
I de få tilfælde, hvor et barn eller en ung ikke kan overbevi-
ses om at komme tilbage til anbringelsesstedet, og hvor bar-
net eller den unge samtidig udviser en adfærd, der medfører
en risiko for en skade på barnet eller den unge selv eller an-
dre, kan der imidlertid være brug for, at anbringelsesstedet
opsøger barnet eller den unge for at bringe vedkommende
tilbage.
3.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 10, at der etableres adgang til, at personale
på anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, som led i omsorgspligten kan tilbageføre et anbragt
barn eller en ung, der stikker af fra anbringelsesstedet, når
barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en ri-
siko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre.
Ved tilbageførelse forstås, at personalet kan fastholde og fø-
re et barn eller en unge tilbage til anbringelsesstedet. Tilba-
geførelsen skal ske så skånsomt som muligt, under iagttagel-
se af proportionalitetsprincippet og være afpasset forholdene
i den konkrete situation. I situationer, hvor et barn eller en
ung er rømmet langt væk fra anbringelsesstedet, vil barnet
eller den unge således kun kunne fastholdes og føres til et
transportmiddel, men ikke fastholdes hele vejen tilbage til
anbringelsesstedet.
Forslaget medfører ikke, at personalet på anbringelsessteder
skal udføre politiopgaver i forbindelse med tilbageførelse af
børn og unge. Samtidig er det væsentligt, at de ikke bringes
i situationer, der kan udsætte dem selv for fare. I de tilfælde,
hvor personalet vurderer, at tilbageførelse er nødvendig,
men hvor de ikke finder det forsvarligt selv at gennemføre
den, kan de anmode politiet om at bistå med tilbageførelsen.
På anmodning fra personalet på institutionerne vil politiet,
ligesom det gælder i dag, med henblik på at beskytte perso-
nalet kunne deltage i en tilbageførsel.
Anvendelse af tilbageførelse vil skulle registreres og indbe-
rettes til den anbringende kommune og socialtilsynet efter
reglerne i forslagets § 21. For nærmere om registrering og
indberetning henvises til afsnit 3.1.3. om videreførelse og
præcisering af eksisterende regler om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte
børn og unge.
Hvis et barn eller en ung gentagne gange rømmer fra anbrin-
gelsesstedet, må den anbringende kommune overveje, om
der er behov for en anden pædagogisk tilgang over for bar-
net eller den unge, og om barnet eller den unge skal anbrin-
ges på et andet anbringelsessted. Det kan f.eks. være på et
anbringelsessted, der anvender nogle andre pædagogiske
metoder, eller på en delvis lukket afdeling eller institution
eller en sikret døgninstitution, hvor der er en udvidet adgang
til tilbageholdelse af barnet eller den unge.
3.2.4. Tilbageholdelse
3.2.4.1. Gældende ret
Anbragte børn og unge har, jf. afsnit 3.1.3. om videreførelse
og præcisering af eksisterende regler om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte
børn og unge, en grundlæggende ret til bevægelsesfrihed.
Anbringelsesstederne har et ansvar for at tilrettelægge en
udviklende og tryg hverdag med behørig inddragelse af de
26
anbragte børn og unge. Det er personalet på anbringelsesste-
derne, der ud fra barnet eller den unges behov, og efter nær-
mere aftale med barnet eller den unge, anviser hvornår bar-
net eller den unge skal være på anbringelsesstedet eller i
skole, og hvornår barnet eller den unge i øvrigt kan bevæge
sig frit i og uden for anbringelsesstedet, herunder for at be-
nytte sig af de tilbud der er i lokalområdet.
Det er ikke tilladt at anvende fysisk magt, når et barn eller
en ung f.eks. forsøger at rømme fra et anbringelsessted efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6. Det er dog muligt at
fastholde og tilbageholde et anbragt barn eller en ung på en
delvis lukket institution eller afdeling, jf. magtanvendelses-
bekendtgørelsen § 8, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 1, nr. 1, hvis
der er en begrundet formodning for, at barnet eller den unge
vil rømme, og det er afgørende for den socialpædagogiske
behandling, at barnet eller den unge tilbageholdes. Det er
endvidere et krav for brug af dette indgreb, at der er risiko
for, at barnet eller den unges udvikling eller sundhed vil lide
alvorlig skade i forbindelse med en rømning.
Samtidig kan anbringelsessteder anvende fysisk magt i form
af fastholdelse eller føren af et anbragt barn eller en anbragt
ung til et andet rum inden for anbringelsesstedets rammer,
hvis barnet eller den unge herved forhindres i at skade sig
selv eller andre eller udviser en sådan adfærd, at fortsat op-
hold i fællesskabet er uforsvarlig, jf. § 2, stk. 1, i magtan-
vendelsesbekendtgørelsen
Det følger herudover af § 123 c i serviceloven, at børn og
unge-udvalget i opholdskommunen kan træffe afgørelse om,
at børn og unge på anbringelsessteder, jf. § 66, nr. 5 og 6, i
serviceloven, kan tilbageholdes i op til 14 dage umiddelbart
efter anbringelsen, når det må anses for at være af væsentlig
betydning for at imødekomme et barn eller en ungs særlige
behov for støtte, og det vurderes at have afgørende betyd-
ning for den socialpædagogiske behandling. Kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse om, hvor mange dage tilbagehol-
delsen skal vare inden for de første 14 dage af anbringelsen.
Tilbageholdelsen kan foretages af personalet på anbringel-
sesstedet ved at anvende fysisk magt i form af fastholdelse
af barnet eller den unge for at forhindre den pågældende i at
forlade anbringelsesstedet. Fysisk magt må dog ikke anven-
des, hvis risikoen for, at barnet eller den unge forlader an-
bringelsesstedet, kan afværges på en mindre indgribende
måde.
3.2.4.2. Overvejelser
Magtanvendelsesudvalg fandt, at der i praksis kan opstå si-
tuationer, hvor det kan være nødvendigt at hindre barnet el-
ler den unges bevægelsesfrihed for at forhindre rømning.
Udvalget var dog af den opfattelse, at en sådan adgang til
tilbageholdelse aldrig bør være generel, bl.a. fordi der er tale
om et indgreb i barnet eller den unges ret til at bevæge sig
frit.
Social- og Indenrigsministeriet er ligeledes af den opfattelse,
at der kan opstå situationer undervejs i en anbringelse, hvor
der vurderes at være behov for at kunne tilbageholde barnet
eller den unge for en kortere periode. Det kan f.eks. være i
situationer, hvor barnet eller den unge har konflikter med
andre unge eller familien eller ved pludselige hændelser som
f.eks. et dødsfald, hvor barnet eller den unge ikke kan nås
med dialog og pædagogiske redskaber alene.
Hvis der vurderes at være et konstant eller stort behov for at
kunne tilbageholde et barn eller en ung på anbringelsesste-
det, må den anbringende kommune overveje, om barnet eller
den unge skal anbringes på et anbringelsessted, hvor der er
udvidede muligheder for tilbageholdelse af det anbragte
barn eller den unge. En sådan anbringelse vil kunne ske på
en delvis lukket afdeling eller institution eller på en sikret
døgninstitution, hvor der er mulighed for at aflåse vinduer
og yderdøre.
Der kan dog opstå situationer i løbet af anbringelsen, hvor
der vurderes alene at være behov for at hindre barnet eller
den unges bevægelsesfrihed for en afgrænset periode, og
hvor det vurderes at være et uforholdsmæssigt stort indgreb
at flytte barnet eller den unge til et nyt anbringelsessted.
3.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 11, at der etableres adgang til, at børn og un-
ge-udvalget, også efter de første 14 dage af en anbringelse,
kan træffe afgørelse om tilbageholdelse af barnet eller den
unge i op til 14 dage, hvis det må anses for at være af væ-
sentlig betydning for at imødekomme barnet eller den unges
særlige behov for støtte, og det vurderes at have afgørende
betydning for den socialpædagogiske behandling.
Udvidelsen er til brug for de situationer, hvor det, efter an-
bringelsen er iværksat, viser sig, at der er behov for at kunne
beskytte barnet eller den unge mod at foretage handlinger,
der kan medføre risiko for barnet eller den unges udvikling,
f.eks. kriminalitet, stofmisbrug m.v. Således vil der som ud-
gangspunkt kunne ske tilbageholdelse af et barn eller en ung
i i alt 2 gange 14 dage i løbet af en anbringelse.
Det foreslås endvidere, at der etableres adgang til, at kom-
munalbestyrelsen, hvis særlige forhold gør sig gældende,
kan træffe afgørelse om forlængelse af børn og unge-udval-
gets afgørelse om tilbageholdelse under anbringelsen med
op til yderligere 14 dage. Således vil der maksimalt kunne
ske tilbageholdelse af et barn eller en ung i i alt 3 gange 14
dage i løbet af en anbringelse.
3.2.5. Undersøgelse af person og opholdsrum
3.2.5.1. Gældende ret
Det følger af servicelovens § 123 a, stk. 1, at en sikret døgn-
institution uden retskendelse har adgang til at undersøge,
hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt på institu-
tionen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum. Undersøgelsen
af opholdsrummet kan foretages i forbindelse med, at barnet
eller den unge anbringes, før og efter barnet eller den unge
27
har haft besøg, samt før og efter barnet eller den unge har
været fraværende fra institutionen.
I forbindelse med undersøgelse af opholdsrummet er der i
dag ikke adgang til at foretage en undersøgelse af barnet el-
ler den unges person, medmindre der er bestemte grunde til
at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter,
hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan
overholdes, eller sikkerhedshensyn ikke kan iagttages, jf.
servicelovens § 123 a, stk. 2.
3.2.5.2. Overvejelser
Mange anbringelsessteder har i dag en husorden, hvor det
bl.a. kan fremgå, hvilke effekter et barn eller en ung ikke må
være i besiddelse af. Det kan f.eks. være euforiserende stof-
fer, våben og andre ting, der er til fare for de øvrige anbragte
børn og unge samt personalet. Det er dog i praksis en udfor-
dring for de sikrede døgninstitutioner at forhindre, at farlige
genstande eller stoffer forekommer på stedet.
Det er væsentligt for indsatsen over for de anbragte børn og
unge på sikrede døgninstitutioner, at institutionen kan opret-
holde trygheden og sikkerheden for de anbragte børn og un-
ge samt personalet.
Det er derfor af afgørende betydning, at der på de sikrede
døgninstitutioner er mulighed for at sikre, at de anbragte
børn og unge ikke er i besiddelse af ulovlige genstande så-
som euforiserende stoffer og våben.
Magtanvendelsesudvalget har på baggrund af hensynet til de
anbragte børns og unges sundhed og udvikling samt hensy-
net til sikkerheden og trygheden på anbringelsesstederne an-
befalet, at den eksisterende adgang til, at sikrede døgninsti-
tutioner kan undersøge barnets eller den unges opholdsrum,
udvides til også at hjemle en adgang til undersøgelse af bar-
net eller den unges person, når barnet anbringes, før og efter
barnet eller den unge har haft besøg, samt før og efter barnet
eller den unge har været fraværende fra institutionen.
Social- og Indenrigsministeriet kan tiltræde udvalgets anbe-
falinger.
3.2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 16, at den eksisterende adgang i servicelo-
vens § 123 a, stk. 1, til, at sikrede døgninstitutioner kan un-
dersøge barnet eller den unges opholdsrum uden retskendel-
se i forbindelse med ankomst, fravær og besøg, udvides til
også at omfatte undersøgelse af barnet eller den unges per-
son. Undersøgelsen af barnet eller den unges person kan ale-
ne foretages ved klap uden på tøjet og ved undersøgelse af
lommer og sko med henblik på at finde ulovlige genstande
som f.eks. våben og stoffer.
Undersøgelse af barnet eller den unges person vil skulle re-
gistreres og indberettes efter de gældende regler. For nær-
mere om registrering og indberetning henvises til afsnit
3.1.3. om videreførelse og præcisering af eksisterende regler
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten over for anbragte børn og unge.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Der er i forbindelse med aftale om satspuljen for 2016 afsat
en ramme på 13 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til reglerne
om voksenansvar.
Af den samlede ramme vedrører 2,9 mio. kr. i 2017 og i åre-
ne frem statslige merudgifter til udpegning af børnesagkyn-
dige i Statsforvaltningen, klagesagsbehandling i Domstols-
styrelsen og Ankestyrelsen samt til advokatbistand. Af den
samlede ramme vedrører 3,6 mio. kr. i 2017 og 3,1 mio. kr. i
årene frem de kommunale merudgifter til bl.a. indhentning
af informeret samtykke til aflæggelse af rusmiddeltest, op-
lysning af sager ved klagesagsbehandling i Ankestyrelsen
samt registrering og indberetning af magtanvendelse. Lov-
forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med
kommunerne. Uforbrugte midler tilbageføres til satspuljen.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. januar
2016 til den 12. februar 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen,
BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Fa-
milier, Børnehjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd, Børne og
kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet, Danmarks
lærerforening, Den Danske Dommerforening, Dansk Er-
hverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Advokater,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Social-
rådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Cen-
trale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, DUKH,
Fabu, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA - Fag og
Arbejde, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for
børn og unge, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte
28
børn og unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i Dan-
mark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Forældre-
LANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (So-
cialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kommune (So-
cialtilsyn Syd), HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn
Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kristelig fagbevægelse, Køben-
havns Universitet, Landsforeningen BOPAM, Landsforenin-
gens af kvindekrisecentre – LOKK, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere, Livsværk, LOS – de private sociale
tilbud, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rådet
for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune
(Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser, Socialpædagoger-
nes Landsforbund, Syddansk Universitet, TABUKA, Ung-
dommens Vel, Ungdomsringen, Ungdommens Røde Kors,
Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen Lovforslaget medfører merudgifter for staten
på 2,9 mio. kr. i 2017 og i årene frem. Lovfor-
slaget medfører merudgifter for kommunerne
på 3,6 mio. kr. i 2017 og 3,1 mio. kr. i årene
frem.
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Med bestemmelsen, der er ny, indføres en formålsbestem-
melse, hvor hovedsigtet med loven præsenteres. Reglerne
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet,
skal først og fremmest beskytte børn og unge mod overgreb
og unødvendig magtanvendelse og andre indgreb. Reglerne
har til formål at forebygge magtanvendelse og andre indgreb
og beskriver, i hvilke situationer, der undtagelsesvist må an-
vendes magt.
I bestemmelsens foreslås det, at formålet med loven for det
første er at fastsætte rammer for plejefamilier og personales
adgang til, som led i varetagelsen af den daglige omsorg, at
anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og
unges selvbestemmelsesret, og at sikre de anbragte børn og
unges retssikkerhed i forbindelse hermed. Bestemmelsen
omfatter alle anbringelsessteder efter servicelovens § 66,
stk. 1, og gælder dermed alle anbragte børn og unge. Forsla-
get er et led i tydeliggørelsen af, at anbringelsessteder som
led i varetagelsen af den daglige omsorg over for anbragte
børn og unge har adgang til at foretage indgreb i de anbragte
børn og unges selvbestemmelsesret. Børn og unge under 18
år har ret til medinddragelse, medbestemmelse og selvbe-
stemmelse. Det er derfor helt centralt, at barnet eller den un-
ges synspunkter altid inddrages i tilrettelæggelsen af indsat-
sen i overensstemmelse med barnets alder, funktionsniveau
og modenhed, og at såvel den konkrete tilrettelæggelse som
gennemførelse af foranstaltninger så vidt muligt sker i dia-
log med barnet eller den unge. Dog kan der i den daglige
omsorg for barnet eller den unge opstå situationer, hvor der
er uoverensstemmelse mellem barnet eller den unges ønsker
og plejefamiliens vurdering eller personalets faglige vurde-
ring af, hvad der er det bedste for den pågældende. I sådan-
ne situationer skal der ske en afvejning af barnet og den un-
ges ret til med- og selvbestemmelse over for barnet eller den
unges ret til omsorg. Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten skal således altid ske i overensstem-
melse med de grundlæggende rettigheder, der følger af
grundloven, EMRK, FN's Børnekonvention m.fl. Sådanne
29
indgreb kan være påkrævede for at sikre et anbragt barn el-
ler en ungs ret til omsorg. Indgrebet skal ske ud fra en konk-
ret afvejning af barnet eller den unges ret til omsorg over for
barnet eller den unges ret til selvbestemmelse m.v., jf. afsnit
3.1.3. i de almindelige bemærkninger.
Formålet med loven er for det andet at sikre de anbragte
børn og unges retssikkerhed i forbindelse med, at der foreta-
ges sådanne indgreb. Forslaget indeholder således regler
om, hvilke anbringelsessteder der under nærmere angivne
kriterier kan anvende magt og foretage de nødvendige for-
mer for indgreb, samt en række procesregler om registrering
og indberetning samt tilsyn og klage.
Formålsbestemmelsen skal ses i sammenhæng med forsla-
gets § 3 om voksenansvar. De to bestemmelser danner til-
sammen en overordnet ramme for forslagets øvrige bestem-
melser.
Til § 2
Med bestemmelsen, der er ny, fastslås, hvilke bestemmelser
der finder anvendelse over for anbragte børn og unge på de
forskelige typer af anbringelsessteder.
I bestemmelsens stk. 1 foreslås det, at loven, med de be-
grænsninger, der følger af de enkelte bestemmelser, finder
anvendelse over for børn og unge, der er anbragt på et an-
bringelsessted, der drives af en kommune, en region eller en
privat leverandør, jf. servicelovens § 66, stk. 1. Det følger
således af bestemmelsen, at alle anbragte børn og unge er
omfattet af reglerne om voksenansvar efter den foreslåede §
3. Det følger endvidere af bestemmelsen, at børn og unge
under 18 år, der er anbragt på et opholdssted eller en institu-
tion efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, af strafferet-
lige årsager er omfattet af de bestemmelser, der finder an-
vendelse for denne type anbringelsessted. Det vil være til-
fældet, når opholdet på et opholdssted eller en døgninstituti-
on, træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i lov om
rettens pleje, hvis opholdet sker som led i afsoning på bag-
grund af en idømt foranstaltning efter straffeloven, jf. § 78,
stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven, eller hvis opholdet er led i
en idømt foranstaltning efter § 74 a i straffeloven.
Endelig følger det af bestemmelsen, at loven finder på kom-
munale, regionale og private anbringelsessteder, i det om-
fang de er nævnt i de enkelte bestemmelser. Med forslaget
er der således parallelitet mellem, hvilke leverandører, bar-
net eller den unges handlekommune kan samarbejde med i
forhold til at løfte sit forsyningsansvar på det sociale områ-
de, og hvem der kan udføre magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten. I praksis vil det være plejefa-
milier, ledere og personale på anbringelsesstederne, der
foretager indgreb i selvbestemmelsesretten eller anvender
magt. Ved personale på anbringelsessteder efter servicelo-
vens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, forstås personale, der udfører
pædagogisk arbejde, har gennemført en pædagogisk uddan-
nelse, eller som indgår i gennemførelsen af alment pædago-
gisk arbejde og varetager andre pædagogiske arbejdsopga-
ver på institutionen. Adgangen til at foretage indgreb efter
loven omfatter således ikke eventuelt øvrigt personale på in-
stitutionerne, f.eks. køkkenmedarbejdere, pedeller eller ren-
gøringspersonale. Ved personale på interne skoler på anbrin-
gelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, for-
stås ved personalet personale, der udfører pædagogisk arbej-
de eller undervisning på interne skoler på anbringelsesste-
der.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at loven ikke finder an-
vendelse over for børn og unge, der anbragt på pladser på
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, der er godkendt af socialtilsynet som anbringelsessted
efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven. Da der som ud-
gangspunkt er tale om enkeltvise pladser på disse skoler,
vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at der kan anven-
des magt og foretages indgreb efter denne lov, over for det
fåtal af børn og unge, der er anbragt, jf. en afgørelse om an-
bringelse efter servicelovens §§ 52 og 58. Dog vil reglerne i
bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om fremme af god
orden i folkeskolens § 10 finde anvendelse over for denne
gruppe, såvel som for de øvrige børn og unge der bor på bor
på skolen.
Det foreslås i stk. 3, at reglerne i § 4, § 5, § 7-9, §14, § 16 og
§§ 19-24 endvidere finder anvendelse over for unge over 18
år, hvis den pågældende er anbragt i henhold til en straffe-
retlig dom eller kendelse. Bestemmelsen svarer til den gæl-
dende § 123, stk. 7, i serviceloven. Bestemmelsen sikrer, at
de relevante indgrebsmuligheder også finder anvendelse
over for unge over 18 år, der er anbragt af strafferetlige årsa-
ger. Det vil være tilfældet, når opholdet på et opholdssted el-
ler en institution efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6,
træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i lov om ret-
tens pleje, hvis opholdet sker som led i afsoning på bag-
grund af en idømt foranstaltning efter straffeloven, jf. § 78,
stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven, eller hvis opholdet er led i
en idømt foranstaltning efter § 74 a i straffeloven.
Til § 3
Med bestemmelsen i stk. 1, der er ny, foreslås det, at ansva-
ret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældre-
ne til plejefamilierne og personalet på anbringelsesstederne,
når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Det
fremgår endvidere, at dette ansvar bl.a. indebærer, at pleje-
familierne og personalet som led i varetagelsen af denne
omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnet eller den
unges selvbestemmelsesret for at sikre barnet eller den un-
ges interesser, herunder sikre, at barnet eller den unges fysi-
ske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge
opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives
og modtager læring. Det er alene ansvaret for at varetage
den daglige omsorg, der overgår til plejefamilier og perso-
nalet under anbringelsen. Barnet eller den unges forældre-
myndighedsindehavere bevarer således ansvaret for at udøve
barnet eller den unges rettigheder på vegne af barnet eller
den unge, herunder partsbeføjelser ved at optræde på barnet
30
eller den unges vegne i forhold til administrative myndighe-
der og domstole.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1
om lovens formål, og bestemmelserne danner tilsammen en
overordnet ramme for forslagets øvrige bestemmelser. Be-
stemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med service-
lovens § 46, hvorefter indsatser skal ydes med henblik på at
sikre barnet eller den unges bedste.
Bestemmelsens indebærer, at ansvaret bl.a. medfører, at ple-
jefamilierne og personalet på anbringelsesstederne, som led
i varetagelsen af den daglige omsorg, kan foretage nødven-
dige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret
for at sikre barnet eller den unges interesser, herunder at
barnet fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller
den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relatio-
ner, trives og modtager læring.
Nogle af de elementer, som ansvaret for varetagelsen af den
daglige omsorg over for børn og unge indebærer, er bl.a. at
sikre, at barnet eller den unges basale følelsesmæssige-,
sundheds- og hygiejnebehov tilgodeses, at barnet eller den
unge lærer at gebærde sig ud fra sociale normer, at barnet el-
ler den unge passer sin skolegang, og at barnet eller den un-
ge har adgang til fritidsinteresser og samvær med familie og
øvrigt netværk.
Anbringelsesstedernes ansvar indebærer, at plejefamilier og
personale i beskyttelsesøjemed, i tilfælde hvor barnet eller
den unge ikke selv ønsker det, kan være nødsaget til at fore-
tage visse indgreb over for barnet eller den unge. Det gælder
både i faretilfælde, hvor de voksne må holde barnet tilbage
fra at løbe ud på vejen, lege med en kniv eller kravle op på
en høj stol. Men også på mere daglig basis, f.eks. i forbin-
delse med tandbørstning, hvis barnet ikke vil have tilstræk-
keligt tøj på, ikke spændes fast i sikkerhedssele under en kø-
retur osv.
Ansvaret indebærer endvidere, at plejefamilier og personale
i opdragelsesøjemed i dagligdagssituationer kan hjælpe bar-
net eller den unge til at sidde pænt ved bordet, få et mindre
barn ind eller ud af en bus eller en bil eller i et afgrænset
tidsrum sende barnet eller den unge ind på sit værelse og
lignende.
Endelig har plejefamilier og personale et særligt ansvar som
følge af, at anbragte børn og unge kan være særligt udsatte.
Det er derfor centralt, at anbringelsesstedet som led i udø-
velsen af omsorg beskytter barnet eller den unge mod kon-
krete risikofaktorer, som det enkelte barn eller den unge kan
være særligt sårbar over for. Dette kan f.eks. være relevant i
relation til kriminelle miljøer eller netværk, der er præget af
misbrug eller andre former for adfærd, som er skadelige for
barnet eller den unges udvikling. Det kan således, uanset at
børn og unge generelt har en grundlæggende ret til bevægel-
sesfrihed, være en nødvendig omsorgshandling at stille sig i
vejen foran hoveddøren for en ung, der er på vej ud f.eks.
for at prostituere sig. Indgrebet bør her følges op med en
pædagogisk indsats med det formål at få den unge til at afstå
fra at fortsætte den selvskadende adfærd.
Med bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at omsorgen for et
barn eller en ung skal varetages ud fra en konkret afvejning
af barnet eller den unges grundlæggende rettigheder og un-
der hensyntagen til barnet eller den unges alder, modenhed
og funktionsevne. Endvidere vil proportionalitetsprincippet
skulle iagttages, jf. den foreslåede § 7.
Hvor meget plejefamilier eller personale kan gribe ind som
led i den daglige omsorg over for et anbragt barn eller en
ung, vil således afhænge af det aktuelle beskyttelses- eller
opdragelseshensyn sammenholdt med barnet eller den unges
øvrige rettigheder, som der potentielt foretages indskrænk-
ninger i. Det må af hensynet til barnet eller den unges inte-
gritet indgå i vurderingen, hvilken alder barnet eller den un-
ge har, samt på hvilket udviklingstrin barnet eller den unge
befinder sig. For mindre børn, der ikke kan overskue konse-
kvenserne af deres handlinger eller undladelser, må der an-
tages at være en forholdsvis vid adgang til at foretage ind-
greb. Adgangen til at foretage indgreb – særligt i opdragel-
sesøjemed – er omvendt generelt mere begrænset i forhold
til større børn. Det kan især over for små børn under skoleal-
deren eller børn og unge med funktionsnedsættelser være
nødvendigt at anvende fysisk guidning for at undgå, at bar-
net eller den unges sundhed eller udvikling lider skade. Ved
fysisk guidning forstås at lægge en arm om skulderen på et
barn eller en ung for at angive, at man ønsker, at vedkom-
mende skal følge med. Det kan f.eks. være relevant i situati-
oner, hvor der er uoverensstemmelse mellem barnet eller
den unges ageren og ønsker og plejefamiliernes eller perso-
nalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den
pågældende. Der kan også være tale om situationer, hvor
barnet eller den unge ikke er i stand til selv at varetage f.eks.
hygiejne, og hvor det henset til omsorgspligten er nødven-
digt at gribe ind og sikre, at barnet f.eks. kommer i bad eller
får skiftet en ble. Der kan således være behov for at fasthol-
de barnet i hygiejnesituationer ved tandbørstning, badning,
klipning af hår og negle, skiftning af bleer og bind, pleje af
hud og fjernelse af madrester i kindpose og mundhule. I for-
hold til børn og unge med nedsat funktionsevne kan det end-
videre være nødvendigt at fastspænde barnet eller den unge
med stofseler til en kørestol eller andet hjælpemiddel, seng,
stol eller toilet for at hindre fald, hvor der er risiko for, at
barnet eller den unge udsætter sig selv for personskade. Dis-
se omsorgstiltag skal i lighed med f.eks. fysisk guidning ik-
ke registreres og indberettes som magtanvendelse. Med hen-
blik på at kunne dokumentere, at brugen af stofseler er be-
grundet i omsorgspligten for barnet eller den unge og ikke
går videre, end denne begrunder, skal kommunen sikre sig,
at der er fagligt belæg for, at anvendelsen af stofseler er
nødvendig af hensyn til varetagelsen af omsorgspligten i
forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge.
Der vil løbende skulle foretages en afvejning af, om indgre-
bet fortsat er proportionalt, hvis situationen eskalerer. Det
kan f.eks. være nødvendigt at guide barnet ved tandbørst-
ning, men hvis barnet sætter sig fysisk i mod, skal det over-
31
vejes, om den øgede fastholdelse, der så vil være behov for,
for at gennemføre tandbørstningen, står mål med det, der sø-
ges opnået med indgrebet.
Der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale, der beskriver
grænsefladerne mellem retten til omsorg, herunder adgan-
gen til at anvende fysisk guidning, og respekten for barnet
eller den unges øvrige rettigheder så udtømmende som mu-
ligt med henblik på så vidt muligt at sikre, at der ikke eksi-
sterer gråzoner.
Til § 4
Med bestemmelsen, der er ny, lovfæstes adgangen til at fast-
sætte husordner på anbringelsessteder efter servicelovens §
66, stk. 1, nr. 5 og 6. Efter gældende ret antages det, at en
institution med hjemmel i anstaltsforholdet kan fastsætte ge-
nerelle forskrifter, herunder ordensforskrifter, der skal være
gældende på institutionen, og som har til formål at sikre in-
stitutionens overordnede funktion, se nærmere herom i af-
snit 3.1.2.1. om gældende ret.
I bestemmelsens stk. 1 foreslås det, at lederen på et anbrin-
gelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan
fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og ret-
ningslinjer for ophold på institutionen. Forslaget er en så-
kaldt kan-bestemmelse. Det er således op til den enkelte in-
stitution at afgøre, om de vil benytte sig heraf. Bestemmel-
sen indebærer, at der i en husorden kan fastsættes generelle
ordensregler, som er nødvendige for at få institutionen til at
fungere. Ordensreglerne skal være båret af saglige hensyn.
Reglerne må således ikke gå videre, end hvad hensynet til
institutionens formål og virke tilsiger, og må heller ikke ud-
gøre en uforholdsmæssig begrænsning i de anbragte børn og
unges rettigheder. Reglerne skal tage højde for, at børn og
unge med funktionsnedsættelser kan have særlige udfordrin-
ger i forhold til at kunne leve op til en husorden.
Det er institutionens ledelse, der har kompetence til at be-
slutte, om der skal fastsættes en husorden. Det kan være
hensigtsmæssigt at udarbejde en husorden, der udstikker ret-
ningslinjer for den fælles dagligdag, og som sætter ord på,
hvad der er acceptabelt på fællesarealer samt på institutio-
nen som helhed. En husorden kan være et redskab til at lære
anbragte børn og unge at begå sig i fælleskabet med de an-
dre og understøtte, at personalet kan varetage deres opgaver
bedst muligt. Opstilling af faste og klare rammer kan med-
virke til at skabe en forudsigelig hverdag for de anbragte
børn og unges opvækst, trivsel og udvikling samt medvirke
til at forebygge konflikter og magtanvendelse.
Der vil blive udarbejdet vejledningsmateriale, som kan fun-
gere som inspiration til, hvordan husregler kan udformes.
Materialet vil give eksempler på, hvordan man kan udforme
husregler, der ikke går videre, end hvad formålet tilsiger, og
som er tilpasset den målgruppe, som husordenen retter sig
til. En husorden kan med fordel udarbejdes under inddragel-
se af personalet og de anbragte børn og unge, der skal efter-
leve den, samt evt. deres forældre. Husordenen bør løbende
tages op til revision på baggrund af erfaring ved brug i prak-
sis.
En husorden kan bl.a. indeholde regler for måltider, brug af
elektroniske kommunikationsmidler, besøgstider, hvornår
der skal være ro på værelserne og retningslinjer for aktivite-
ter, som institutionen har uden for matriklen. Institutionerne
kan f.eks. fastsætte generelle retningslinjer for adgang til og
brug af elektroniske medier i forbindelse med måltider og
om natten med henblik på at lære de anbragte børn og unge
at begå sig i fælleskab, samt sikre at børnene og de unge får
deres nattesøvn. Det kan også af hensyn til fællesskabet væ-
re nødvendigt at fastsætte regler om, at samtale i mobiltele-
fon ikke skal foregå i fællesrum, men derimod kan ske på
børnene og de unges værelser. Institutionerne kan tilsvaren-
de fastsætte rammer for udenforståendes besøg, herunder for
gæsternes ophold og færden på stedet. En husorden kan de-
rimod ikke fastsætte regler, der helt afskærer de anbragte
børn og unges adgang til f.eks. bevægelsesfrihed, samvær
med eller besøg af andre eller til elektronisk kommunikation
og medier. Fastsatte husordner skal som udgangspunkt gæl-
de for alle på institutionen, medmindre der er saglige grunde
til at gøre forskel. F.eks. kan sengetider afhænge af alder, og
der kan tages særlige hensyn til børn og unge med funkti-
onsnedsættelser.
Bestemmelsens stk. 2 foreslår, at børn og unge, der er an-
bragt på et anbringelsessted, som har fastsat en husorden, jf.
stk. 1, skal gøres bekendt med denne. Husordner bør således
være nedskrevne og skal være kendt af de personer, som
forventes at overholde reglerne. Dette kan med fordel ske
ved, at husorden udleveres til barnet eller den unge samt for-
ældremyndighedsindehaverne ved anbringelsens start. Hvis
reglerne efterfølgende ændres, bør såvel de anbragte børn og
unge som deres forældre orienteres herom. I forhold til børn
og unge med kommunikativ eller kognitiv funktionsnedsæt-
telse skal det sikres, at barnet eller den unge bliver gjort be-
kendt med reglerne på en for den enkelte forståelig og til-
gængelig måde.
Ved brud på husordner skal institutionen gå pædagogisk til
værks og tale med barnet eller den unge om, hvorfor barnet
eller den unge har brudt reglen, og hvordan det kan rettes
op. Husordner kan kun håndhæves ved brug af magt i det
omfang de særskilte kriterier herfor er opfyldt.
Til § 5
Med bestemmelsen, der er ny, indføres en klar lovhjemmel
til, at anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr.
5 og 6, kan anvende rusmiddeltests i nærmere bestemte si-
tuationer, hvis barnet eller den unge har meddelt generelt
samtykke herom.
Det foreslås i stk. 1, at personalet på anbringelsessteder efter
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven, kan anvende en rus-
middeltest, når et barn eller en ung har et misbrug, eller der
er konkrete grunde til antage, at barnet eller den unge har
indtaget rusmidler. Det er således en betingelse for anven-
32
delse af rusmiddeltest, at barnet eller den unge har et mis-
brug, eller der er konkrete grunde til at antage, at et barn el-
ler en ung har indtaget rusmidler. En rusmiddeltest vil såle-
des kun kunne anvendes, hvis barnet eller den unge har et
misbrug, eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet
eller den unge er påvirket af hash eller andre euforiserende
stoffer. Det kan f.eks. være barnets eller den unges adfærd i
den konkrete situation, der giver mistanke om rusmiddelpå-
virkning. Det bør også give anledning til mistanke, hvis et
barn eller en ung generelt begynder at udvise en ændret ad-
færd og f.eks. begynder at omgås andre børn eller unge med
et misbrug, ofte tager ind i nærheden af et sted som er kendt
for at man kan købe stoffer der, eller begynder at sælge ud
af sine ting for at finansiere et potentielt misbrug. Endelig
kan kendskab til barnets eller den unges baggrund og årsag
til anbringelsen, herunder viden om eventuelt tidligere mis-
brug indgå i vurderingen.
Det foreslås endvidere i stk. 1, at barnet eller den unge for-
inden skal have afgivet et generelt samtykke til aflæggelse
af rusmiddeltest. Samtykket afgives for en ubegrænset tids-
periode, men vil altid kunne trækkes tilbage, jf. endvidere
bemærkningerne nedenfor til stk. 3.
Endelig foreslås det i stk. 1, at for børn og unge under 12 år
skal forældremyndighedsindehaveren have afgivet et gene-
relt samtykke til, at barnet eller den unge kan afgive et gene-
relt samtykke til at aflægge en rusmiddeltest. Forældremyn-
dighedsindehaverens samtykke kan med fordel indhentes i
forbindelse med anbringelsen, men også undervejs i anbrin-
gelsesforløbet kan der indhentes samtykke, hvis dette ikke
tidligere er afgivet, og der efterfølgende vurderes at kunne
opstå behov for at anvende en rusmiddeltest.
Det foreslås i stk. 2, at barnet eller den unge og forældre-
myndighedsindehaveren skal informeres om reglerne for af-
læggelse forud for afgivelse af et generelt samtykke til an-
vendelse af rusmiddeltest. Der skal således informeres om
muligheden for at aflægge rusmiddeltest og reglerne for af-
givelse af samtykke til samt gennemførelse af en sådan test.
Informationen skal være fyldestgørende, så barnet eller den
unge og forældremyndighedsindehaveren bliver bevidst om
og på forhånd kan tage stilling til, hvad han eller hun giver
samtykke til, hvis der senere opstår behov for aflæggelse af
rusmiddeltest. Informationen om reglerne for rusmiddeltest
vil kunne indgå som led i den generelle information om rele-
vante regler for anbringelsen, herunder f.eks. anbringelses-
stedets eventuelle husorden, som gives til barnet eller den
unge og forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med
anbringelsen.
Det foreslås i stk. 3, at anvendelse af rusmiddeltest kun kan
ske, når barnet eller den unge medvirker frivilligt til aflæg-
gelse af heraf. Det skal således være muligt for barnet eller
den unge ved sine ord eller handling at modsætte sig aflæg-
gelsen af en konkret rusmiddeltest, uden at dette får konse-
kvenser for barnet eller den unge. Endvidere vil det generel-
le samtykke efter stk. 1 altid kunne trækkes tilbage, jf. be-
mærkningerne ovenfor. I situationer, hvor det generelle
samtykke er trukket tilbage, vil betingelserne for at anvende
rusmiddeltest ikke længere være opfyldt. Der vil efter om-
stændighederne kunne være tvivl om, hvorvidt barnet eller
den unges adfærd mv. skal forstås således, at barnet eller
den unge har trukket sit generelle samtykke tilbage, eller om
barnet eller den unge blot ønsker at modsætte sig en konkret
rusmiddeltest. I sådanne situationer vil der ikke kunne gen-
nemføres en rusmiddeltest, og der vil – når barnet eller den
unge ikke længere vurderes at være påvirket af euforiseren-
de stoffer – skulle gennemføres en samtale med barnet eller
den unge om, hvorvidt barnet eller den unge ønsker at træk-
ke sit generelle samtykke tilbage.
Det foreslås i stk. 4, at social- og indenrigsministeren får
hjemmel til at fastætte nærmere regler om anvendelse af rus-
middeltest efter stk.1-3. Hjemlen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om fremgangmåden ved anvendelse af rusmid-
deltest, herunder om krav til indholdet af samtykket, at an-
vendelse af rusmiddeltest altid vil skulle ske efter sundheds-
faglige forskrifter, samt at forældremyndighedsindehaveren
til unge på 12 år og opefter samt barnet eller den unges sags-
behandler skal orienteres om anvendelse af rusmiddeltest for
at sikre overensstemmelse med barnet eller den unges hand-
leplan.
Til § 6
Med bestemmelsens stk. 1, der er ny, foreslås det, at perso-
nalet på anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, samt kommunale plejefamilier, der er godkendt
som generelt egnede, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1, i serviceloven,
fysisk kan guide et barn eller en ung. Fysisk guidning er ik-
ke magtanvendelse. Bestemmelsen omfatter også personale
på evt. interne skoler på anbringelsesstederne.
Efter gældende ret er det tilladt at anvende fysisk guidning i
den daglige omsorg over for barnet eller den unge, jf. vej-
ledning nr. 9293 af 23. maj 2013 om magtanvendelse og an-
dre indgreb over for børn og unge pkt. 18. Fysisk guidning
er f.eks. relevant i de situationer, hvor der er uoverensstem-
melse mellem barnet eller den unges ageren og ønsker og
personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for
den pågældende.
Ved fysisk guidning forstås, at man ved fysisk kontakt med
barnet eller den unge angiver, f.eks. ved at lægge en hånd på
skulderen, at barnet eller den unge f.eks. skal følge med el-
ler standse. I den fysiske guidning ligger også, at man kort-
varigt kan fastholde barnet eller den unge. Begrebet kortva-
rigt retter sig mod varigheden af selve indgrebet fra persona-
lets eller de kommunale plejefamiliers side og ikke mod den
situation, som barnet eller den unge fjernes fra. Det er ikke
muligt at definere en øvre tidsgrænse for, hvad der anses
som kortvarigt. Det vil bero på en individuel vurdering af de
konkrete omstændigheder, herunder til barnet eller den un-
ges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagel-
se af proportionalitetsprincippet, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 7.
33
I den fysiske guidning er det også muligt at bortvise barnet
eller den unge fra fællesskabet. Ved bortvisning forstås, at
barnet eller den unge vises bort fra en situation, før den
eskalerer yderligere. Det kan f.eks. ske ved, at man kortva-
rigt lægger en arm om skulderen på barnet eller den unge,
og på den måde får barnet eller den unge til at følge med
væk fra episoden. Barnet eller den unge kan ikke bortvises
fra selve anbringelsesstedet, men man kan f.eks. sende bar-
net ind på sit værelse og evt. følge vedkommende derind.
Der er kun tale om fysisk guidning, så længe barnet eller
den unge ikke gør fysisk modstand mod f.eks. at blive ført et
andet sted hen, dvs. barnet eller den unge følger med uden
modstand. Gør barnet eller den unge fysisk modstand mod
den fysiske kontakt og/eller det, den voksne ønsker, at bar-
net eller den unge skal gøre, skal den fysiske kontakt øje-
blikkeligt ophøre, idet fysisk kontakt herefter vil være at be-
tragte som fysisk magtanvendelse efter den foreslåede § 9.
Kun i de tilfælde, hvor betingelserne i den foreslåede § 9 er
opfyldt, vil det være tilladt at føre eller fastholde et barn el-
ler en ung, der gør modstand. Personalet, der udfører pæda-
gogisk arbejde eller undervisning på interne skoler på an-
bringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er tillige omfat-
tet af bestemmelsen.
Med bestemmelsens stk. 2, der er ny, foreslås, at det er en
betingelse for at anvende fysisk guidning efter stk. 1, at det
vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringelsessted-
ets ansvar for at varetage den daglige omsorg efter § 3, eller
af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfæl-
de, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chikane
over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet, den
kommunale plejefamilie eller andre, der opholder sig på an-
bringelsesstedet.
Ved betingelsen om at anvendelse af fysisk guidning skal
være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for
at varetage den daglige omsorg, forstås, at kommunale ple-
jefamilier eller personale kan gribe ind over for barnet eller
den unge som led i varetagelsen af den daglige omsorg over
for det enkelte barn eller en ung, jf. forslagets § 3. Det vil
f.eks. falde inden for bestemmelsens anvendelse at anvende
kortvarig fastholdelse for at få iklædt et 2-årigt barn en fly-
verdragt, inden det skal ud i vintervejret. Det vil imidlertid
ikke være tilladt at udføre den samme handling over for en
normaludviklet 17-årig, da der er tale om et næsten voksent
individ, der selv vil kunne forstå konsekvenserne af at gå
udenfor i for lidt tøj. Beskyttelseshensynet og adgangen til
at gribe ind for at varetage den daglige omsorg vil således
typisk være større, jo yngre et barn der er tale om.
Ved betingelsen om at anvendelse af fysisk guidningskal
være nødvendigt af hensyn til tryghed og trivsel på anbrin-
gelsesstedet, forstås, at personale og kommunale plejefami-
lier kan gribe ind i tilfælde, hvor et barn eller en ung generer
eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og un-
ge, personalet eller den kommunale plejefamilie. Det kan så-
ledes være nødvendigt at gribe ind og foretage mindre be-
grænsninger over for et enkelt barn eller en ung af hensyn til
de øvrige børn og unge, som er en del af fælleskabet på an-
bringelsesstedet, og hvis rettigheder også skal respekteres.
Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor et barn eller en
ung under et måltid opfører sig provokerende over for de an-
dre børn og unge, personalet eller den kommunale plejefa-
milie verbalt eller ved at kaste med maden eller sætte bene-
ne op på bordet. Her vil barnet eller den unge kunne blive
bedt om at forlade spisesituationen og eventuelt med en
hjælpende hånd på skulderen følges væk derfra, indtil den
pågældende er faldet til ro og kan vende tilbage til fælles-
skabet. Tilsvarende vil kunne opstå i forbindelse med f.eks.
sports- eller andre fællesaktiviteter. Hvis et anbragt barn el-
ler en ung f.eks. bliver ved med at være for voldsom og
tackle de andre, vil vedkommende kunne blive bedt om at
tage en time-out på 5 minutter på bænken og eventuelt fy-
sisk følges derhen.
Anvendelse af fysisk guidning skal ikke registreres og ind-
berettes.
Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med et an-
bringelsessted, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, fører som led he-
ri tilsyn med anbringelsesstedets anvendelse af reglerne i
denne lov, herunder brugen af fysisk guidning. Socialtilsy-
net skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente rele-
vant information, herunder ved at aflægge mindst ét årligt
tilsynsbesøg på anbringelsesstedet og inddrage oplysninger
fra personalet og anbragte børn og unge på anbringelsesste-
det. Tilsynet skal i den forbindelse spørge ind til omfanget
af anvendelsen af fysisk guidning med henblik på at sikre, at
anbringelsesstedet anvender faglige tilgange og metoder, der
er relevante i forhold til den anbragte målgruppe. Der henvi-
ses til bemærkningerne til forslagets § 22.
Hvis anvendelse af fysisk guidning udvikler sig til fysisk
magtanvendelse efter forslagets § 10, vil episoden skulle re-
gistreres og indberettes efter forslagets § 21.
Til § 7
Bestemmelsen, der er ny, viderefører de generelle principper
for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-
ten i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtan-
vendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for
hjemmet § 1, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt § 1, stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen lovfæster endvidere principper for magtan-
vendelse, der hidtil kun har været beskrevet på vejlednings-
niveau i vejledning nr. 9293 af 23. maj 2013 om magtanven-
delse og andre indgreb over for børn og unge, så de fremstår
samlet med henblik på en tydeliggørelse af, hvilke princip-
per der skal iagttages ved indgreb efter loven.
Med forslagets stk. 1 foreslås, at magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten kun må anvendes undta-
gelsesvist og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk
indsats. Børn og unge under 18 år har ret til medinddragelse,
medbestemmelse og selvbestemmelse. Det er derfor helt
centralt, at barnet eller den unges synspunkter altid inddra-
ges i tilrettelæggelsen af indsatsen i overensstemmelse med
34
barnet eller den unges alder, funktionsniveau og modenhed,
og at såvel den konkrete tilrettelæggelse som gennemførelse
af foranstaltninger så vidt muligt sker i dialog med barnet el-
ler den unge. Dog kan der i den daglige omsorg for barnet
eller den unge opstå situationer, hvor der er uoverensstem-
melse mellem barnet eller den unges ønsker og plejefamili-
ens vurdering eller personalets faglige vurdering af, hvad
der er det bedste for den pågældende. I sådanne situationer
skal der ske en afvejning af barnet og den unges ret til med-
og selvbestemmelse over for barnet eller den unges ret til
omsorg.
Udgangspunktet er, at der ikke skal anvendes magt over for
anbragte børn og unge. Anvendelse af magt kan dog være
påkrævet for at sikre anbragte børn og unges ret til omsorg.
Indgrebsmulighederne i loven beskriver således, i hvilke si-
tuationer der undtagelsesvist må anvendes magt og foretages
indgreb i selvbestemmelsesretten. Magtanvendelse og ind-
greb efter loven må aldrig træde i stedet for omsorg og so-
cialpædagogisk indsats. Magt må således ikke anvendes
forebyggende, f.eks. i tilfælde hvor et barn eller en ung tidli-
gere har udvist en adfærd, hvor det var nødvendigt at gribe
ind med magt. Det bør i stedet tilstræbes at afdække årsager-
ne til de adfærdsmønstre, der ledte op til magtanvendelsen,
og søges at undgå situationer, hvor behovet for magtanven-
delse kan opstå, f.eks. ved at ændre på rutiner. Optræk til
konflikter skal altid forsøges afværget ved brug af socialpæ-
dagogiske metoder. Magt kan således kun anvendes som en
sidste udvej i forsøget på at hjælpe et barn eller en ung efter
alle pædagogiske muligheder er udtømt.
Det bør altid overvejes, hvilke konsekvenser anvendelsen af
magt kan have for relationen og tilliden mellem barnet eller
den unge og den pågældende medarbejder eller plejefamili-
en.
Anbringelsesstederne skal arbejde ud fra en pædagogisk til-
gang, der forebygger magtanvendelser, så de så vidt mulig
undgås, samt følge op på eventuelle magtanvendelser med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Med bestemmelsens stk. 2 foreslås, at der forud for enhver
form for magtanvendelse og andre indgreb i barnet eller den
unges selvbestemmelsesret skal personalet eller plejefamili-
en afsøge alle muligheder for at opnå barnet eller den unges
frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Det føl-
ger heraf, at anbringelsesstedet altid først skal forsøge gen-
nem dialog og pædagogiske virkemidler at få barnet eller
den unge til frivilligt at samarbejde om en påkrævet indsats.
Det kan f.eks. ske ved at forklare det omhandlende barn el-
ler den unge, hvorfor der er behov for at iværksætte indsat-
sen over for vedkommende, hvad den nærmere indebærer,
og hvorfor det er nødvendigt med pågældendes medvirken.
Der skal i den forbindelse tages hensyn til barnet eller den
unges alder, modenhed og funktionsevne.
Med bestemmelsens stk. 3 foreslås, at magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt
forhold til det, der søges opnået. Er mindre foranstaltninger
tilstrækkelige, skal disse anvendes. Magtanvendelse skal så-
ledes begrænses til det absolut nødvendige, og hvis mindre
indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige for at nå må-
let, skal disse anvendes. Bestemmelsen er et udtryk for, at
enhver magtanvendelse skal ske under iagttagelse af propor-
tionalitetsprincippet. Ved anvendelse af magt skal der tages
højde for de konkrete omstændigheder, og der skal foretages
en konkret afvejning og vægtning af hensynet til det om-
handlende barn eller den unges rettigheder, der gøres ind-
greb i, og nødvendigheden og forholdsmæssigheden af de
hensyn, der begrunder indgrebet. Den anvendte magt skal
stå mål med det formål, der ligger bag indgrebet i barnet el-
ler den unges rettigheder. Iværksatte indgreb skal straks
bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til
stede. Det følger heraf, at der løbende skal foretages en vur-
dering af, om betingelserne for et iværksat indgreb fortsat er
til stede. Når det ikke længere er tilfældet, skal indgrebet
straks bringes til ophør.
Med bestemmelsens stk. 4 foreslås, at magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skån-
somt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med
størst mulig hensyntagen til barnet eller den unges personli-
ge integritet. Der skal endvidere i magtanvendelsen tages
hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvol-
des unødig krænkelse eller ulempe. Endelig slås det fast, at
fiksering og ydmygende, hånende eller anden nedværdigen-
de behandling er ikke tilladt. Måden, hvorpå der gribes ind,
skal være så skånsom som mulig og vare så kort tid som
mulig. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangs-
middel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller livs-
stykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Brug
af magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelses-
retten ikke er tilladt i straffe- eller behandlingsøjemed. Det
betyder, at man ikke må anvende magt med det formål at
straffe et barn eller en ung. Det betyder også, at man ikke
med magt kan tvinge et barn eller en ung til at deltage i pæ-
dagogiske eller andre behandlingsmæssige tiltag. Magt kan
således kun anvendes, når de særskilte kriterier i medfør af
hjemlerne i loven er til stede.
Ved personlig integritet forstås, at børn og unge skal beskyt-
tes mod indgreb i den fysiske integritet i form af f.eks. ud-
nyttelse, ydmygelse og krænkelse. Børn og unge skal endvi-
dere behandles med respekt for deres person, herunder be-
skyttes mod følelsesmæssige overgreb og offentlig udleve-
ring.
Der skal tages højde for evt. andre tilstedeværendes overvæ-
relse af episoden. Dette skyldes hensynet til det omhandlede
barn eller unge, så magtanvendelsen ikke krænker den på-
gældende unødigt og får karakter af ydmygende, hånende
eller nedværdigende behandling. Ydmygende, hånende eller
nedværdigende behandling er karakteriseret ved tilsigtet el-
ler utilsigtet at nedgøre et barn eller en ung i vedkommendes
egne og eventuelt også andres øjne. Ydmygelsen forøges,
hvis den finder sted i offentligheden og dermed potentielt
overværes af andre. Som eksempler på ydmygende, hånende
eller nedværdigende behandling kan nævnes at omtale bar-
35
net eller den unge eller deres forældre i negative vendinger i
barnet eller den unges samt eventuel andet personales eller
andre anbragte børn og unges påhør, at gøre grin med et
barn eller en ung over for andre, at undlade at gribe ind og
påtale, at andre gør grin med barnet eller den unge, at ved-
varende kommentere og korrigere eller konsekvent at be-
handle eller omgås et barn eller en ung negativt. Opremsnin-
gen er ikke udtømmende. Der eksisterer ligeledes et hensyn
til de andre anbragte børn og unge, for hvem overværelsen
af magtanvendelse kan være en voldsom oplevelse. Det kan
f.eks. være, at der blandt de andre kan være børn og unge,
der er anbragt pga. omsorgsvigt i form af vold i hjemmet.
Til § 8
Med bestemmelsen, der er ny, indføres en lovhjemmel til, at
personalet på anbringelsessteder efter servicelovens § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, samt kommunale plejefamilier, der er god-
kendt som generelt egnede, efter § 66, stk. 1 nr. 2, jf. § 66 a,
stk. 1, nr. 1, i serviceloven, kortvarigt kan fastholde eller fø-
re et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nød-
vendigt for at afværge barnet eller den unge i at ødelægge
eller beskadige egne eller andres genstande i et ikke ubety-
deligt omfang. Begrebet afværgehjælp dækker over adgan-
gen til at afværge materielle skader i et ikke ubetydeligt om-
fang. Bestemmelsen omfatter også personale på evt. interne
skoler på anbringelsesstederne.
Afværgehjælp kan således være relevant i en situation, hvor
et barn i et anfald af raseri er ved at ødelægge fjernsynet i
opholdsstuen på anbringelsesstedet, men kan også være rele-
vant i en situation, hvor barnet eller den unge i et raserian-
fald kaster med anbringelsesstedets service. Gentagen øde-
læggelse af ting af mindre værdi, fx billige drikkeglas, er så-
ledes omfattet af bestemmelsen. Afværgehjælp kan desuden
anvendes for at afværge tingskade, allerede før det første
glas smadres. Det afgørende er, at der foreligger en reel fare
for, at et barn eller en ung vil foretage gentagen ødelæggelse
eller beskadigelse af ting.
Det er en betingelse for at kunne anvende afværgehjælp, at
det er nødvendigt for at afværge en skade på en genstand.
Der skal således foretages en konkret vurdering af, om der
foreligger en reel fare for, at barnet eller den unge vil øde-
lægge eller beskadige den pågældende genstand.
Det er herudover en betingelse for anvendelse af afværge-
hjælp, at barnet eller den unge er ved at påføre skade på en
materiel genstand i et ikke ubetydeligt omfang. Det dækker
både over genstande af høj økonomisk eller affektionsmæs-
sig værdi og over gentagen ødelæggelse af genstande, der
ikke nødvendigvis er af hverken høj økonomisk eller affekti-
onsmæssig værdi.
Ved kortvarig fastholdelse og føren af et barn eller en ung
forstås, at barnet eller den unge kan fastholdes kortvarigt el-
ler føres væk fra situationen, når de ovenstående betingelser
er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til forslagets § 9
om fysisk magtanvendelse for yderligere beskrivelse af mu-
lighederne for indgreb i form af fastholdelse og føren. Det
skal i den forbindelse bemærkes, at den fysiske fastholdelse,
der kan foretages i forbindelse med afværgehjælp, kun kan
være af kortvarig karakter, idet der alene er tale om ødelæg-
gelse af materielle genstande, i modsætning til fysisk magt-
anvendelse efter § 9, hvor der er tale om, at barnet eller den
unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den
unge selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller
andre, der opholder sig på anbringelsesstedet. Ved kortvarig
fastholdelse forstås, at man kortvarigt tager fat i eller holder
fast om barnet eller den unge for at markere, at den uønske-
de adfærd skal bringes til ophør.
Begrebet kortvarigt retter sig mod varigheden af selve ind-
grebet fra personalets eller de kommunale plejefamiliers si-
de og ikke mod den situation, som barnet eller den unge
fjernes fra. Det er ikke muligt at definere en øvre tidsgrænse
for, hvad der anses som kortvarigt. Det vil bero på en indivi-
duel vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder til
barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne
samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Hvis
barnet eller den unge undervejs i en kortvarig fastholdelse
begynder at gøre markant fysisk modstand, vil barnet kun
kunne fastholdes og føres til et andet opholdsrum, hvis be-
tingelserne for fysisk magtanvendelse i øvrigt er opfyldt, jf.
forslagets § 9.
Ved føren væk fra en situation forstås, at et barn eller en ung
fjernes fra den konkrete situation, så den igangværende
handling afbrydes. Det vil afhænge af en konkret vurdering,
hvor barnet eller den unge skal føres hen, for at afbryde den
igangværende handling.
Hvis det er tilstrækkeligt at anvende mindre indgribende
metoder for at afværge skaden på genstanden, f.eks. ved at
tale barnet eller den unge fra det eller ved at sikre genstan-
den, der er i fare for at blive påført skade, er der ikke adgang
til at anvende afværgehjælp. Det konkrete indgreb skal såle-
des ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. En
fastholdelse skal samtidig være så kortvarig som mulig og
må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt
for at forhindre skaden.
I de tilfælde, hvor de kommunale plejefamilier eller perso-
nalet på anbringelsesstedet anvender afværgehjælp skal der
ske registrering samt indberetning af episoden til den an-
bringende kommune samt socialtilsynet efter forslagets §
25. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
om afværgehjælp i afsnit. 3.2.2.
Til § 9
Bestemmelsen om fysisk magtanvendelse viderefører med
visse redaktionelle og sproglige ændringer den gældende §
2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om
magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet. Der er således foretaget en præcisering af be-
tingelserne for adgangen til at anvende fysisk magt med
36
henblik på at tydeliggøre, hvornår fysisk magt kan anven-
des.
Med bestemmelsen foreslås det, at personalet på anbringel-
sessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan
fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholds-
rum, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til
fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte børn
og unge, personalet eller andre, der opholder sig på anbrin-
gelsesstedet. Bestemmelsen giver således personalet på an-
bringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6,
adgang til at anvende fysisk magt i form af fastholdelse eller
føren til et andet opholdsrum. Bestemmelsen omfatter også
personale på evt. interne skoler på anbringelsesstederne.
Ved fastholdelse forstås, at et barn eller en ung kan fasthol-
des fysisk f.eks. ved at holde fast om barnet eller den unge.
Fastholdelse af barnet eller den unge må aldrig omfatte vold,
herunder voldelige førergreb, slag eller spark. Ved føren til
et andet opholdsrum forstås, at et barn eller en ung kan føres
til et andet lokale på anbringelsesstedet, f.eks. vedkommen-
des værelse. Når det drejer sig om mindre børn vil fasthol-
delse og føren kunne ske ved, at barnet bæres til et andet op-
holdsrum. Når det drejer sig om større børn eller unge vil
fastholdelse og føren f.eks. kunne ske ved, at barnet eller
den unge holdes fast om hånden og føres til det andet op-
holdsrum. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at barnet
eller den unge låses inde.
Fysisk magt i form af fastholdelse eller føren af et barn eller
en ung til et andet opholdsrum kan anvendes, når barnet el-
ler den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller
den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge eller perso-
nalet, og formålet med indgrebet er, at barnet eller den unge
dermed forhindres i at skade sig selv eller andre.
Med kriteriet om, at barnet eller den unge skal udvise en ad-
færd, der er til fare for barnet eller den unge selv, sigtes på
situationer, hvor barnet eller den unge står lige over for eller
er i gang med at skade sig selv. Det kan f.eks. være selvska-
dende adfærd som at snitte eller skære i sig selv. Det er såle-
des ikke tilstrækkeligt, at personalet har en formodning om,
at barnet eller den unge vil foretage sig noget, der kan ud-
sætte barnet eller den unge for skade. Indgriben fra persona-
lets side skal direkte forhindre, at barnet eller den unge ska-
der sig selv.
Med kriteriet om, at barnet eller den unge skal udvise en ad-
færd, der er til fare for øvrige anbragte børn, personalet eller
andre, der opholder sig på anbringelsesstedet, sigtes på si-
tuationer, hvor barnet eller den unge truer med eller udøver
vold over for den ovenfor nævnte gruppe. Der skal i den en-
kelte situation være tale om en reel og begrundet risiko for,
at det omhandlende barn eller den unge vil foretage handlin-
ger, der er til skade for de andre børn og unge eller persona-
let. Der kan f.eks. være tale om situationer, hvor to anbragte
børn eller unge er kommet op at toppes, og der er optakt til
et regulært slagsmål. Indgriben fra personalets side skal for-
hindre, at barnet eller den unge skader de andre børn og un-
ge eller personalet.
For begge kriterier gælder, at barnet eller den unge skal væ-
re insisterende og vedholdende i sin udtryksform og adfærd
og ikke vise tegn på at ville ændre adfærd.
Indgreb efter bestemmelsen skal som al anden magtanven-
delse ske under iagttagelse af de generelle principper for
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
efter forslagets § 7.
Anvendelse af fysisk magt vil som hidtil skulle registreres
og indberettes efter forslagets § 21.
Til § 10
Med bestemmelsen, der er ny, indføres lovhjemmel til, at et
barn eller en ung kan tilføres i tilfælde af rømning. Bestem-
melsen foreslår, at personalet på anbringelsessteder efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbageføre et an-
bragt barn eller en ung, der rømmer, når barnet eller den un-
ge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på
barnet eller den unge selv eller på andre.
Det er en betingelse for at kunne anvende muligheden for at
tilbageføre barnet eller den unge, at barnet eller den unge er
rømmet fra institutionen og ikke har til hensigt at vende til-
bage. Det er således ikke tilstrækkeligt, at barnet eller den
unge har forladt institutionen eller ikke er vendt tilbage til
institutionen som aftalt, da der kan være mange årsager her-
til. Det kan f.eks. være fordi, barnet eller den unge er blevet
forsinket, har glemt tiden, har valgt at være ude længere end
aftalt eller lignende. I de situationer, hvor barnet eller den
unge har forladt institutionen eller ikke er kommet tilbage
som aftalt, er det således vigtigt, at institutionen snarest prø-
ver at finde årsagen til fraværet. Ofte vil personalet på insti-
tutionen kunne få kontakt til barnet eller den unge og af den-
ne vej forsikre sig om, at barnet eller den unge har det godt
og vil returnere til institutionen senere. I nogle tilfælde har
barnet eller den unge ikke intentioner om at vende tilbage til
institutionen, men her vil personalet ved en socialpædago-
gisk indsats og dialog med barnet eller den unge kunne
overbevise den pågældende om at returnere.
Det er endvidere et kriterie for at kunne anvende mulighe-
den for at tilbageføre barnet eller den unge, at barnets eller
den unges adfærd kan medføre en risiko for skade på barnet
eller den unge selv eller på andre. Hvorvidt barnets eller den
unges adfærd udgør en sådan risiko vil afhænge af en konk-
ret vurdering, hvor barnets eller den unges alder, udvikling
og modenhed vil skulle tages i betragtning. Tilbageførelse
vil således kunne være relevant i en situation, hvor en 8-årig
stikker af fra anbringelsesstedet midt om natten, eller en 9-
årig stikker af for at drikke øl med nogle venner. I begge si-
tuationer er beskyttelsesbehovet stort, idet børnene har en
alder, hvor de ikke kan forventes at forstå konsekvenserne af
deres handlinger. Det ville således være en anden situation,
hvis der var tale om en normaludviklet 17-årig, som må for-
ventes at kunne forstå konsekvenserne af sine egne handlin-
ger.
37
I de få tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke kan overbe-
vises om at vende tilbage til institutionen, og personalet vur-
derer, at barnet eller den unges adfærd kan medføre skade
på barnet eller den unge selv eller andre, kan der være brug
for, at en eller flere medarbejdere på institutionen som led i
omsorgspligten opsøger barnet eller den unge for at bringe
vedkommende tilbage. Institutionen bør i disse tilfælde ori-
entere den anbringende kommune og barnets eller den unges
forældremyndighedsindehavere og - hvis det skønnes nød-
vendigt - varsle politiet, jf. § 2 i bekendtgørelse af lov nr.
956 af 20. august 2015 om politiets virksomhed. Institutio-
nen skal så vidt muligt forsøge at bringe barnet eller den un-
ge frivilligt med tilbage. Følger barnet eller den unge ikke
frivilligt med, er der adgang til at tilbageføre barnet eller
den unge mod dennes vilje ved at føre eller fastholde barnet
eller den unge. Der henvises i øvrigt til forslagets § 9 om fy-
sisk magtanvendelse for yderligere beskrivelse af mulighe-
derne for indgreb i form af fastholdelse og føren. En tilbage-
førsel skal ske så skånsomt som muligt og på en måde, som
varetager hensynet til barnets eller den unges integritet. Det
konkrete indgreb skal således ske under iagttagelse af pro-
portionalitetsprincippet og skal være afpasset forholdene i
den konkrete situation og begrænses til det strengt nødven-
dige, jf. den foreslåede § 7. Således vil en ung, der er stuk-
ket af fra en institution i Jylland og opholder sig i Køben-
havn – i det omfang vedkommende ikke kan overtales til fri-
villigt at vende hjem eller følge med i bilen, når personalet
kommer for at hente vedkommende – kunne fastholdes og
føres ind i bilen, men ikke fastholdes hele vejen tilbage til
Jylland.
Hvis et barn eller en ung stikker af fra institutionen for at
foretage handlinger, der falder ind under politiets ansvars-
område, medfører adgangen til tilbageførelse ikke, at perso-
nalet på institutionen er forpligtet til at stoppe barnet eller
den unge. Personalet på institutionerne skal således ikke ud-
føre politiopgaver, men vil i disse situationer kunne kontak-
te politiet. Det følger af politilovens § 2, at politiet bl.a. har
til opgave at yde andre myndigheder bistand efter gældende
ret og udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller
i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed.
På anmodning fra personalet på institutionerne vil politiet,
ligesom det gælder i dag, med henblik på at beskytte perso-
nalet kunne deltage i en tilbageførsel. Politiets bistand til in-
stitutioner vil imidlertid ikke rette sig mod barnet, medmin-
dre der foreligger en konkret faresituation for barnet. Politi-
ets rolle er således subsidiær og består i ved foreløbige for-
anstaltninger at bistå personalet, som har det primære ansvar
over for barnet eller den unge.
Det er samtidig væsentligt, at personalet på institutionerne
er opmærksomme på ikke at anvende adgangen til tilbagefø-
relse, hvis det medfører, at personalet vil blive bragt i situa-
tioner, der potentielt kan optrappe den konkrete konflikt el-
ler bringe personalet i fare. Også i disse situationer vil per-
sonalet kunne kontakte politiet med henblik på at få bistand.
En tilbageførsel efter denne bestemmelse skal registreres og
indberettes af anbringelsesstedet til den anbringende kom-
mune og det ansvarlige socialtilsyn efter forslagets § 21.
Hvis et barn eller en ung gentagne gange stikker af, og det
vurderes at være nødvendigt at sørge for, at barnet eller den
unge forbliver i et socialpædagogisk behandlingsforløb, må
den anbringende kommune overveje, om det som opfølg-
ning på tilbageførelsen vil være relevant at søge børn og un-
ge-udvalgets tilladelse til tilbageholdelse efter forslagets §
11, eller om barnet eller den unge skal anbringes på et an-
bringelsessted, hvor der er mulighed for at aflåse yderdøre
og vinduer, f.eks. på en delvis lukket døgninstitution eller på
en sikret døgninstitution, jf. forslag til lov om ændring af lov
om social service, lov om social tilsyn og folkeskoleloven
(konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar
over for anbragte børn og unge)§§ 63 a og b.
Til § 11
Af bestemmelsens stk. 1, der med visse sproglige ændringer
og præciseringer er en videreførelse af § 123 c, stk. 1, i gæl-
dende ret, følger det, at børn og unge-udvalget kan træffe af-
gørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt på et an-
bringelsessted efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbageholdes
i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågæl-
dende opholdssted eller den pågældende døgninstitution. En
afgørelse om at tilbageholde et barn eller en ung i de første
14 dage af anbringelsen kan træffes igen, hvis et sammen-
brud i anbringelsen betyder, at den unge skal flyttes til en ny
institution.
Afgørelsen om tilbageholdelse efter forslagets stk. 1 kan
træffes i forbindelse med en afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet på døgninstitution eller opholdssted. Det gæl-
der, uanset om der er givet samtykke til anbringelsen eller
ej, jf. § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven.
Børn og unge-udvalgets afgørelse forudsætter, at den børne-
faglige undersøgelse efter servicelovens § 50 og handlepla-
nen efter servicelovens § 140 viser, at en tilbageholdelse på
op til 14 dage har væsentlig betydning for barnets eller den
unges særlige behov for støtte samt har afgørende betydning
for den socialpædagogiske indsats. Dette indebærer bl.a., at
indgrebet skal stå i rimeligt forhold til det, der opnås med
indgrebet. Indgrebet skal begrænses til det absolut nødven-
dige og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk bistand.
Tilbageholdelsen af barnet eller den unge kan ske ved an-
vendelse af fysisk magt efter den foreslåede § 9 i form af at
fastholde barnet eller den unge for at forhindre barnet eller
den unge i at forlade anbringelsesstedet. Fysisk magt må
dog ikke anvendes, hvis risikoen for at barnet eller den unge
forlader anbringelsesstedet, kan afværges på andre måder,
som er mindre indgribende. Tilbageholdelsen skal afpasses
efter forholdene i den enkelte situation. Indgrebet i den på-
gældendes bevægelsesfrihed skal således begrænses til det
absolut nødvendige og må aldrig erstatte omsorg og pæda-
gogisk bistand
38
En afgørelse om at tilbageholde et barn eller en ung i op til
14 dage kan påklages til Ankestyrelsen, jf. forslagets § 23,
stk. 2, samt kræves forelagt for retten, jf. forslagets § 24.
Med bestemmelsens stk. 2, der er ny, foreslås det, at børn og
unge-udvalget endvidere kan træffe afgørelse om, at børn og
unge på opholdssteder eller døgninstitutioner kan tilbagehol-
des i op til 14 dage under anbringelsen. Det kan f.eks. være
relevant i situationer, hvor en pludselig opstået begivenhed
gør det nødvendigt at kunne tilbageholde barnet eller den
unge for at beskytte vedkommende mod at foretage handlin-
ger, der kan medføre risiko for barnets eller den unges sund-
hed eller udvikling, f.eks. kriminalitet, stofmisbrug m.v.
En afgørelse om at tilbageholde et barn eller en ung i op til
14 dage under anbringelsen, kan træffes igen, hvis et sam-
menbrud i anbringelsen betyder, at den unge skal flyttes til
en ny institution.
Børn og unge-udvalgets afgørelse forudsætter, at der er
overensstemmelse mellem den trufne afgørelse efter denne
bestemmelse og den børnefaglige undersøgelse efter ser-
vicelovens § 50 samt handleplanen efter servicelovens §
140. I disse krav ligger bl.a., at indgrebet skal stå i rimeligt
forhold til det, der opnås med indgrebet.
Tilbageholdelsen af barnet eller den unge kan ske ved an-
vendelse af fysisk magt efter den foreslåede § 9 i form af at
fastholde barnet eller den unge for at forhindre barnet eller
den unge i at forlade anbringelsesstedet. Fysisk magt må
dog ikke anvendes, hvis risikoen for at barnet eller den unge
forlader anbringelsesstedet, kan afværges på andre måder,
som er mindre indgribende. Tilbageholdelsen skal afpasses
efter forholdene i den enkelte situation. Indgrebet i den på-
gældendes bevægelsesfrihed skal således begrænses til det
absolut nødvendige og må aldrig erstatte omsorg og pæda-
gogisk bistand.
En afgørelse om at tilbageholde et barn eller en ung i op til
14 dage under anbringelsen kan påklages til Ankestyrelsen,
jf. forslagets § 23, stk. 2, samt kræves forelagt for retten, jf.
forslagets § 24.
Med bestemmelsens stk. 3, der med visse sproglige ændrin-
ger og præciseringer er en videreførelse af § 123 c, stk. 1,
følger det, at tilbageholdelse efter stk. 1 og stk. 2 kan ske,
når det må anses for at være af afgørende betydning for at
imødekomme et barn eller en ungs særlige behov for støtte,
og det vurderes at have afgørende betydning for den social-
pædagogiske behandling. Det kan f.eks. være, når der i star-
ten af anbringelsen er behov for at skabe ro omkring barnet
eller den unge med henblik på at få mulighed for at etablere
relationer mellem barnet eller den unge og de voksne på in-
stitutionen eller for at skabe ro til at motivere barnet eller
den unge til at indgå i socialpædagogisk behandling på insti-
tutionen.
Med bestemmelsens stk. 4, tydeliggøres det, at afgørelse ef-
ter stk. 1 og stk. 2 kan træffes foreløbig efter reglerne i § 75
i serviceloven, når betingelserne herfor er opfyldt. Det føl-
ger allerede af servicelovens § 75, stk. 1, at der kan træffes
foreløbig afgørelse om tilbageholdelse af barnet eller den
unge i starten af anbringelsen.
Med bestemmelsens stk. 5, der er ny, foreslås det, at kom-
munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om opretholdelse af
tilbageholdelse efter stk. 2 i op til 14 dage yderligere, når
særlige forhold gør sig gældende. Yderligere tilbageholdelse
kan f.eks. være relevant i en situation, hvor et barn eller en
ung har været anbragt i længere tid på en institution og plud-
selig begynder at udvise en adfærd, der kan medføre risiko
for barnets eller den unges sundhed eller udvikling, f.eks.
kriminalitet, stofmisbrug m.v. I en sådan situation kan børn
og unge-udvalget, jf. ovenfor, træffe afgørelse efter stk. 2
om tilbageholdelse i op til 14 dage under anbringelsen. Hvis
det viser sig, at den konkrete tilbageholdelse har haft en po-
sitiv indvirkning på barnet eller den unges adfærd, men at
der et behov for tilbageholde barnet eller den unge i en yder-
ligere kortere periode, vil det af hensyn til kontinuiteten i
anbringelsen være muligt for kommunalbestyrelsen at træffe
afgørelse om tilbageholdelse af barnet eller den unge i yder-
ligere 14 dage efter stk. 4. På denne måde sikres det, at bar-
net eller den unge fortsat kan være anbragt på det samme
anbringelsessted og ikke nødvendigvis overflyttes til eksem-
pelvis en delvis lukket afdeling eller institution, hvor der er
udvidede muligheder for tilbageholdelse af de anbragte børn
og unge.
Ligesom en afgørelse efter stk. 1 og 2 forudsætter en afgø-
relse efter stk. 4, at der er overensstemmelse mellem den
trufne afgørelse efter denne bestemmelse og den børnefagli-
ge undersøgelse efter servicelovens § 50 samt handleplanen
efter servicelovens § 140. Det er et krav, at indgrebet står i
rimeligt forhold til det, der opnås med indgrebet.
En afgørelse efter stk. 4 om at tilbageholde et barn eller en
ung i op til 14 yderligere dage kan påklages til Ankestyrel-
sen, jf. forslaget § 23, stk. 2 samt kræves forelagt for retten,
jf. forslagets § 24. Bestemmelsens stk. 5 giver som hidtil
hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kan fastætte
nærmere regler for procedurer og vilkår for tilbageholdel-
sen. Hjemlen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om
procedurer for fastsættelse af vilkår om omfanget af tilbage-
holdelse.
Til § 12
Bestemmelsen om tilbageholdelse på delvis lukkede døgnin-
stitutioner og delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitu-
tioner viderefører med visse sproglige ændringer og præci-
seringer gældende ret, jf.§ 123 b i serviceloven samt i be-
kendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse
over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet §§ 7
og 8.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at på delvis lukkede døgn-
institutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutio-
ner kan anbragte børn og unge tilbageholdes ved, at yderd-
øre og vinduer aflåses i perioder. Det er børn og unge-udval-
39
get, der træffer afgørelse om at anbringe barnet på en delvis
lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en
døgninstitution, jf. servicelovens § 63 a. Formålet med den-
ne institutionstype er at standse udviklingen af et uheldigt
adfærdsmønster hos et barn eller en ung ved at få barnet el-
ler den unge gennem et længerevarende behandlingsforløb,
hvor man fysisk kan forhindre barnet eller den unge i at for-
lade institutionen. Institutionstypen kan kun anvendes for
børn og unge fra 12 år til og med 17 år, jf. servicelovens §
63 a og er målrettet børn og unge med negativ og udadrea-
gerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd
med behov for et længerevarende behandlingsforløb. Krite-
rierne for anvendelse af delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger er således knyttet til barnet eller
den unge og ikke til forhold i hjemmet eller hos forældrene.
De øgede muligheder for magtanvendelse, der eksisterer på
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelin-
ger, begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har
behov for en intensiv indsats for at kunne fastholdes i den
socialpædagogiske behandling. I praksis vil muligheden for
at kunne tilbageholde det enkelte barn eller den unge ske
ved, at der på institutionen er en afdeling, hvor det er muligt
at aflåse yderdøre og vinduer. Således sikres det, at barnet
eller den unge kan forblive på samme institution, uanset at
der i perioder er behov for at tilbageholde barnet eller den
unge, og at andre af de anbragte børn og unge på institutio-
nen frit skal kunne komme og gå.
Bestemmelsens stk. 2 angiver, at kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om at tilbageholde barnet eller den unge ef-
ter stk. 1, når det har afgørende betydning for den socialpæ-
dagogiske behandling, at barnet eller den unge ikke rømmer
fra institutionen, og der er risiko for, at barnet eller den un-
ges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbin-
delse med en rømning. Det kan f.eks. være, hvis barnet eller
den unge har givet udtryk for at ville rømme fra institutio-
nen, eller hvis barnets eller den unges adfærd i øvrigt tilsiger
et behov for fastholdelse eller tilbageholdelse, og en social-
pædagogisk indsats og dialog ikke vurderes at være tilstræk-
keligt til at overbevise barnet eller den unge om at opgive sit
forehavende. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af
institutionstypen, at den anbringende kommune tidligere har
forsøgt anbringelse af barnet eller den unge på en åben insti-
tution, eller at barnet eller den unge tidligere er rømmet eller
har begået kriminalitet. Ved tilbageholdelse forstås, at bar-
net eller den unge anbringes på en afdeling, hvor døre og
vinduer kan aflåses. Der tages således ikke fysisk fat i bar-
net ved en tilbageholdelse. Forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 12 år, kan klage til Ankestyrelsen
over kommunalbestyrelsens afgørelse om fastsættelse af de
nærmere rammer for tilbageholdelse, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 23, stk. 2.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at kommunalbestyrelsen
fastsætter de nærmere rammer og vilkår for afgørelsen om
tilbageholdelse i forbindelse med en afgørelse efter stk. 2.
Stk. 3 fastsætter endvidere, at tilbageholdelse højst kan ud-
gøre 5 sammenhængendende dage og maksimum 30 dage i
alt på et år. Ved en afgørelse om tilbageholdelse i flere pe-
rioder af højest 5 sammenhængende dage ad gangen, må pe-
rioderne ikke ligge i umiddelbar forlængelse af hinanden.
Det er således ikke muligt at tilbageholde barnet eller den
unge i f.eks. 10 sammenhængende dage ad gangen.
Bestemmelsens stk. 4 angiver, at lederen eller dennes sted-
fortræder inden for de rammer om tilbageholdelse som kom-
munalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. stk. 3, kan til-
bageholde barnet eller den unge, når betingelserne i stk. 2 er
opfyldt. Det vil i praksis være gældende, når der er en be-
grundet formodning om at barnet eller den unge vil rømme,
og det i den konkrete situation er afgørende for den social-
pædagogiske behandling, at barnet eller den unge tilbage-
holdes, samt at der er risiko for, at barnet eller den unges
sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse
med en rømning. Alle tre betingelser skal være opfyldt, for
at tilbageholdelsen kan gennemføres. Det er således op til
lederen eller dennes stedfortræder at vurdere, hvornår der er
behov for at tilbageholde den enkelte unge, herunder om be-
tingelserne for tilbageholdelse er opfyldt. Som eksempel kan
nævnes et barn eller en ung, der er kommet i et dårligt sel-
skab af andre unge mennesker, hvor kriminalitet og stoffer
er almindeligt. I så fald vil barnet eller den unge kunne tilba-
geholdes i konkrete situationer, hvor personalet på institutio-
nen formoder, at vedkommende vil opsøge dette dårlige sel-
skab, så det undgås, at barnet eller den unge f.eks. tager
stoffer eller begår indbrud den pågældende dag. Lederen el-
ler dennes stedfortræder kan endvidere beslutte, at tilbage-
holdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter i døgnet.
Det således være muligt for barnet eller den unge fortsat at
deltage i fællesaktiviteter med øvrige unge anbragt på insti-
tutionen, herunder fællesspisning og undervisning. Eller evt.
deltage i aktiviteter uden for institutionen, hvis det vurderes,
at barnet eller den unge kan overholde indgåede aftaler og
dermed kun være tilbageholdt i dele af døgnet. I forbindelse
med en sådan beslutning bør barnet eller den unge altid ind-
drages eller høres.
Endelig fastsættes det i stk. 5, at afgørelsen om tilbagehol-
delse efter stk. 2 og fastholdelse efter den foreslåede § 13,
stk. 2, er en samlet afgørelse, der træffes for et år ad gangen.
Der skal således træffes én afgørelse, der både tager stilling
til tilbageholdelse og til fastholdelse af barnet eller den unge
samt andre øvrige vilkår og rammer.
Til § 13
Bestemmelsen om fastholdelse på delvis lukkede døgninsti-
tutioner og delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitutio-
ner viderefører med visse sproglige ændringer og præcise-
ringer gældende ret, jf. § 123 b i serviceloven samt § 9 i be-
kendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse
over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at på delvis lukkede døgn-
institutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutio-
ner kan anbragte børn og unge fastholdes fysisk. Med fast-
holdelse menes, at institutionens leder eller dennes stedfor-
40
træder i akut opståede situationer kan anvende fysisk magt,
jf. den foreslåede § 9, i situationer, der ligger ud over dem,
der fremgår af denne bestemmelse, for at forhindre et barn
eller en ung forlader institutionen, hvor barnet eller den un-
ge f.eks. handler i affekt eller vrede og vil stikke af fra insti-
tutionen. Med anvendelse af fysisk magt menes der, at der
fysisk tages fat i barnet eller den unge i en kortere periode –
til vedkommende er faldet til ro, eller at barnet eller den un-
ge kan mandsopdækkes - f.eks. ved at personalet stiller sig i
døren, så barnet eller den unge ikke kan komme ud. Det er
ikke tilladt at slå, sparke eller tage hårdt fat i barnet eller den
unge. Fastholdelsen skal endvidere altid afpasses forholdene
i den enkelte situation, den må ikke gå ud over det strengt
nødvendige, og den skal stå i et rimeligt forhold til det, der
ønskes opnået med fastholdelsen.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan fasthol-
des efter stk.1, når det har afgørende betydning for den so-
cialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge fast-
holdes, og der er risiko for, at barnet eller den unges sund-
hed eller udvikling lider alvorlig skade og hvis
1) barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne an-
bringelsessteder, og det må formodes, at den pågælden-
de igen vil rømme fra anbringelsesstedet,
2) barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet,
og det må formodes, at den pågældende vil begå ny kri-
minalitet,
3) barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiseren-
de stoffer, og det formodes, at den pågældende vil ind-
tage euforiserende stoffer, eller
4) barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og
det formodes, at den pågældende vil skade sig selv al-
vorligt.
Kommunalbestyrelsen skal således tage stilling, i hvilke
konkrete situationer barnet eller den unge kan fastholdes.
F.eks. må kommunalbestyrelsen overveje, om en ung, der
tidligere har rømmet under en eller flere anbringelser, og
hvor det formodes, at vedkommende vil rømme igen, må
fastholdes, hvis den unge er på vej til at rømme. Men det er
ikke afgørende for anvendelsen, at den unge tidligere er
rømmet, hvis det formodes, at vedkommende kunne finde på
at gøre det fremover.
Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
12 år, kan klage til Ankestyrelsen over kommunalbestyrel-
sens afgørelse om fastholdelse, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 23, stk. 2, om klageadgang.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at lederen eller dennes sted-
fortræder, inden for de rammer om fastholdelse, som kom-
munalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. stk. 2 i en
konkret situation kan fastholde barnet eller den unge. Med
fastholdelse menes, at institutionens leder eller dennes sted-
fortræder i akut opståede kan anvende fysisk magt efter den
foreslåede § 9 i situationer, der ligger ud over dem, der er
angivet i den foreslåede bestemmelse om fysisk magtanven-
delse, for at forhindre et barn eller en ung forlader institutio-
nen, hvor barnet eller den unge f.eks. handler i affekt eller
vrede og vil stikke af fra institutionen. Med anvendelse af
fysisk magt menes der, at der fysisk tages fat i barnet eller
den unge i en kortere periode – til vedkommende er faldet til
ro, eller at barnet eller den unge kan mandsopdækkes - f.eks.
ved at personalet stiller sig i døren, så barnet eller den unge
ikke kan komme ud.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at afgørelsen om tilbage-
holdelse efter § 12, stk. 2, og fastholdelse efter den foreslåe-
de § 13, stk. 2, er en samlet afgørelse, der træffes for et år ad
gangen. Der skal således træffes én afgørelse, der både tager
stilling til tilbageholdelse og til fastholdelse af barnet eller
den unge samt andre øvrige vilkår og rammer.
Til § 14
Med bestemmelsens stk. 1 videreføres med visse sproglige
ændringer gældende ret, der følger af § 20, stk. 2, 1. pkt., og
§ 39, stk. 1. 1. pkt., i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Be-
stemmelsen fastsætter, at lederen af en sikret døgninstitution
eller særlig sikret afdeling efter servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 6, eller dennes stedfortræder, kan beslutte at anbringe et
barn eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der
er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig
selv eller andre. I forbindelse med anbringelse i isolation bør
barnet eller den unge høres, ligesom spørgsmålet om ophæ-
velse af isolation bør drøftes med barnet eller den unge un-
der isolationsforløbet.
Med bestemmelsens stk. 2 videreføres med visse sproglige
ændringer gældende ret, der følger af § 20, stk. 2, 2. pkt., og
§ 39, stk. 1. 2. pkt., i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Be-
stemmelsen fastsætter, at isolationen efter stk. 1 skal være så
kortvarig og skånsom som muligt og ikke må udstrækkes
udover 2 timer for unge, der er anbragt på en sikret afdeling
og døgninstitution, og 4 timer for unge, der er anbragt på en
særlig sikret afdeling. Aflåsning af værelser om natten be-
tragtes ikke som isolation.
Med bestemmelsens stk. 3 videreføres med visse sproglige
ændringer gældende ret, der følger af § 20, stk. 2, 4. pkt., og
§ 39, stk. 1, 4. pkt., i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Be-
stemmelsen fastsætter, at der løbende skal føres tilsyn med
et barn eller en ung, der er anbragt i isolation. Formålet med
tilsynet er bl.a. at sikre, at barnet eller den unge ikke gør
skade på sig selv. Barnet eller den unge, der er anbragt i iso-
lation, skal løbende observeres. Under anbringelsen i isolati-
on skal der være mulighed for, at barnet eller den unge kan
tilkalde en medarbejder.
Bestemmelsens stk. 4 giver hjemmel til, at social- og inden-
rigsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammerne
for og anvendelse af isolation, tilsyn med barnet eller den
unge samt aflåsning af værelser om natten. Der vil således
bl.a. blive fastsat nærmere regler om rammerne for isolatio-
nen på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelin-
ger, og om det løbende tilsyn med et barn eller en ung der er
anbragt i isolation, herunder i forhold til børn og unge med
41
psykiske lidelser. Endelig vil der blive fastsat nærmere reg-
ler om muligheden for at aflåse værelser om natten på sikre-
de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Til § 15
Bestemmelsen om kontrol med brevveksling, telefonsamta-
ler og anden kommunikation viderefører med visse redaktio-
nelle ændringer den gældende § 123, stk. 2, i serviceloven.
Bestemmelsen omfatter alle børn og unge under 18 år, der
har ophold på anbringelsessteder efter serviceloven § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6. Bestemmelsen gælder således også for
børn og unge, der er idømt en ungdomssanktion eller afso-
ner en ubetinget fængselsdom på en institution, jf. § 78, stk.
2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Børn og unge anbragt i
varetægtssurrogat vil herudover være omfattet af forslagets
§ 20 og evt. § 23.
Bestemmelsen indebærer, at kontrol med brevveksling, tele-
fonsamtaler og anden kommunikation med omverden kun
kan ske i forhold til nærmere angivne personer og udeluk-
kende på baggrund af en afgørelse fra børn og unge-udval-
get.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter som hidtil, at børn og unge-
udvalget, uden retskendelse kan træffe afgørelse om kontrol
med barnet eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og
anden kommunikation med nærmere angivne personer uden
for institutionen under barnet eller den unges ophold på an-
bringelsessteder efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i serviceloven,
når det er nødvendigt af hensyn til barnet eller den unges
sundhed og udvikling. Afgørelsen træffes for en bestemt pe-
riode.
Ved anden kommunikation forstås f.eks. brug af mobiltele-
fon og internet.
Børn og unge-udvalgets afgørelse sker på baggrund af ind-
stilling fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens
vurdering af, hvorvidt det af hensyn til barnet eller den un-
ges sundhed eller udvikling er nødvendigt med en begræns-
ning af den pågældendes kommunikation med personer
uden for anbringelsesstedet, kan foretages i forbindelse med
anbringelsen eller under anbringelsen. Vurderes det under
anbringelsen, at det er nødvendigt at begrænse et barn eller
en ungs kommunikation med personer uden for anbringel-
sesstedet, bør dette ske på baggrund af en dialog med an-
bringelsesstedet.
I praksis vil det betyde, at åbning af indgående og udgående
breve kun kan finde sted med samtykke fra og i overværelse
af barnet eller den unge. Ønsker barnet eller den unge ikke,
at et indgående brev åbnes, kan dette uåbnet returneres til
afsenderen med forklarende ledsageskrivelse. Ønsker barnet
eller den unge ikke, at et udgående brev åbnes, tilintetgøres
brevet. Kontrol af telefonsamtaler i form af medhør kan kun
finde sted med samtykke fra barnet eller den unge. Ønsker
barnet eller den unge ikke, at der sker medhør ved en indgå-
ende telefonsamtale, kan telefonsamtalen afbrydes med en
forklaring til den, der har ringet op. Ønsker barnet eller den
unge ikke, at der sker medhør ved en udgående telefonsam-
tale, føres samtalen ikke.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at der ikke kan foretages
kontrol med korrespondance m.v. mellem barnet eller den
unge og offentlige myndigheder eller en eventuel advokat. I
sådanne tilfælde kan barnet eller den unges korrespondance
således ikke underkastes nogen form kontrol.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at en afgørelse efter stk. 1
kan træffes foreløbigt efter servicelovens § 75, stk. 1, når
betingelserne heri er opfyldt. Formanden i børn og unge-ud-
valget eller i dennes fravær næstformanden for børn og un-
ge-udvalget kan således træffe en foreløbig afgørelse, når
hensynet til barnet eller den unges øjeblikkelige behov ikke
kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget.
Afgørelsen kan indbringes for Ankestyrelsen af den unge,
der er fyldt 12 år, og af forældremyndighedsindehaveren
samt den af forældrene, der ikke har del i forældremyndig-
heden, hvis afgørelsen vedrører denne part, jf. servicelovens
§ 168, stk. 1 og 2.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at social- og indenrigsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om kontrol med brev-
veksling, telefonsamtaler og anden kommunikation. Hjem-
len vil blive anvendt til at fastsætte regler om fremgangsmå-
den ved kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation, herunder mobiltelefon og internet.
Til § 16
Bestemmelsens stk. 1, er en videreførelse af gældende ret ef-
ter servicelovens § 123 a, stk. 2, med visse redaktionelle og
sproglige ændringer. Det fastsættes, at lederen af et anbrin-
gelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller
den der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte, at
der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barn eller en
ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effek-
ter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog stk. 2. Med be-
stemte grunde sigtes bl.a. til de situationer, hvor personalet
observerer, at der mangler bestik eller andre skarpe genstan-
de i køkkenet på den sikrede afdeling, eller hvor der på væ-
relset er ridset i væggen, og hvor det må formodes, at gen-
standen, som er brugt til at ridse, er skarp eller spids. Be-
stemte grunde kan også være i de tilfælde, hvor den unges
handlemønstre vurderes at være væsentlig anderledes end
normalt, og hvor personalet har en formodning om, at den
unge er i besiddelse af f.eks. euforiserende stoffer eller mo-
biltelefoner.
I bestemmelsens stk. 2 fastsættes, at lederen af en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter service-
lovens § 66, stk. 1, nr. 6, eller den der bemyndiges dertil,
udover tilfælde nævnt i stk. 1, uden retskendelse beslutte, at
der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn el-
ler en ung, der er anbragt i afdelingen eller på døgninstituti-
42
onen, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholds-
rum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages. Bestem-
melsen er dels en videreførelse af gældende ret efter § 123 a,
stk. 1, i serviceloven. Heraf følger det, at de sikrede døgnin-
stitutioner og særligt sikrede afdelinger som hidtil kan un-
dersøge barnet eller den unges opholdsrum, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmel-
ser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages. Med forsla-
get udvides adgangen til undersøgelse af barnet eller den un-
ges person i forhold til gældende ret til også at omfatte un-
dersøgelse af barnet eller den unges person, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmel-
ser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.
Såfremt det er muligt at foretage undersøgelse af person el-
ler opholdsrum med tekniske eller elektroniske hjælpemid-
ler, der er mindre indgribende, vil dette være muligt inden
for de gældende regler. Det kan f.eks. være ved brug af en
metaldetektor, scannere og lignende.
Undersøgelse efter stk. 1 og 2 vil ligeledes kunne gennemfø-
res ved hjælp fra private hundeførere. Der er alene tale om,
at hundeføreren benyttes til at stå for den praktiske del af
undersøgelsen. Det er fortsat institutionens leder eller det
bemyndigede personale, der vurderer, om kriterierne for at
foretage undersøgelsen er til stede, og om der er grundlag
for at tilbageholde effekter efter stk. 4 eller iværksætte andre
tiltag. Der er således ikke tale om delegation af myndigheds-
udøvelse eller afgørelseskompetence til private. Den private
aktør, der benyttes, skal have den fornødne fagkyndige eks-
pertise til at forestå undersøgelsen. Det følger af straffelo-
vens § 152 a, at lovens § 152 om tavshedspligt for offentlige
ansatte også gælder for den, som i øvrigt er eller har været
beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med of-
fentlige myndigheder.
Med bestemmelsens stk. 3. fastsættes, at undersøgelse efter
stk. 2 kan foretages når barnet eller den unge anbringes på
en sikret døgninstitution, eller en særligt sikret afdeling, før
og efter besøg og før og efter fravær fra den sikrede døgnin-
stitution eller særligt sikret afdeling.
En sådan undersøgelse af barnet eller den unges opholdsrum
kan allerede efter gældende ret foretages ved starten af an-
bringelsen, før og efter besøg, samt før og efter fravær. Der
kræves således ikke bestemte grunde til at undersøge barnet
eller den unges opholdsrum. Opremsningen af situationer,
hvori den sikrede døgninstitution eller særligt sikrede afde-
ling kan undersøge barnet eller den unges opholdsrum uden
særlige grunde, er udtømmende. Adgangen til at undersøge
barnet eller den unges opholdsrum er altså på sikrede døgn-
institutioner samt særligt sikrede afdelinger udvidet i for-
hold til den almindelige adgang efter stk. 1 til også at kunne
gennemføres på en række nærmere fastsatte tidspunkter,
uden at der er konkret mistanke om, at barnet eller den unge
er i besiddelse af effekter, der kan betyde, at ordensbestem-
melserne ikke kan overholdes. Det er dog efter bestemmel-
sen et krav, at undersøgelsen er nødvendig for at sikre, at or-
densbestemmelserne overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages.
Med forslaget udvides adgangen til undersøgelse af barnet
eller den unges person således i forhold til gældende ret til
også at omfatte undersøgelse af barnet eller den unges per-
son i de samme situationer, som hvor der kan foretages un-
dersøgelse af barnet eller den unges opholdsrum.
Med bestemmelsens stk. 4 videreføres med sproglige æn-
dringer gældende ret som følger af serviceloven § 123 a, stk.
6. Heraf følger, at lederen af et anbringelsessted efter § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, eller den, der be-
myndiges dertil, uden retskendelse kan beslutte at tage ef-
fekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse i beva-
ring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn..
Hvis genstande tilbageholdes, skal institutionen udfærdige
en liste over de genstande, der tilbageholdes. Barnet eller
den unge skal orienteres om tilbageholdelsen og have udle-
veret en kopi af listen. Hvis en genstand tilhører anbringel-
sesstedet kan den umiddelbart inddrages.
Med bestemmelsen stk. 5 gives som hidtil efter servicelo-
vens § 123 a, stk. 8 hjemmel til, at social- og indenrigsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af
undersøgelser af barnet eller den unges person eller opholds-
rum samt effekter taget i bevaring i forbindelse hermed.
Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af undersøgelser af barnet eller den unges
person og opholdsrum på et anbringelsessted, jf. servicelo-
vens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6. Det vil blandt andet indbefatte
regler om, barnet eller den unges ret til, inden undersøgelse
foretages, at få oplyst grunden til, at undersøgelsen iværk-
sættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette,
eller at barnet eller den unge har ret til at overvære undersø-
gelsen, eller at der efter undersøgelsen skal gives tilbud til
barnet eller den unge om at få gennemgået undersøgelsen og
dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler im-
od.
Der vil der endvidere blive fastsat regler, om at der altid skal
deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen af den unges
opholdsrum. Hvis særlige omstændigheder gør det nødven-
digt, kan en undersøgelse dog gennemføres af en enkelt an-
sat.
Til § 17
Bestemmelsen om anvendelse af personlige alarm- eller pej-
lesystemer over for børn og unge med betydeligt og varigt
nedsat psykisk funktionsevne viderefører med visse sprogli-
ge ændringer den gældende § 123 d i serviceloven.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at kommunalbestyrelsen,
efter ansøgning fra et anbringelsessted efter servicelovens §
66, stk. 1, nr. 5 og 6, i særlige tilfælde kan træffe afgørelse
om, for en afgrænset periode at anvende alarm- eller pejle-
43
systemer over for anbragte børn og unge, der har betydeligt
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når der er risiko for,
at barnet eller den unge ved at forlade anbringelsesstedet
skader sig selv eller andre for at lide personskade, og det
personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afvær-
ge denne risiko, og forældremyndighedsindehaveren har gi-
vet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- og
pejlesystem. Risikoen for personskade skal være sandsynlig-
gjort på det tidspunkt, hvor opholdsstedet eller døgninstituti-
onen vurderer, at der er behov for at anvende et alarm- eller
pejlesystem. Kendskabet til personen skal have vist, at på-
gældende er ”dørsøgende”. Det er ikke tilstrækkeligt at have
en formodning om, at barnet eller den unge måske vil forla-
de opholdsstedet eller døgninstitutionen og derved udsætte
sig for en risiko. Opholdsstedet eller døgninstitutionen kan
have et konkret kendskab til, at den pågældende ofte forla-
der institutionen eller ofte bevæger sig mod et farligt områ-
de, f.eks. en stærkt trafikeret vej eller et havneområde.
Kommunalbestyrelsen skal ved behandlingen af ansøgnin-
ger om iværksættelse af et personligt alarm- eller pejlesy-
stem være opmærksom på, hvilken type skade der forsøges
undgået. Almindelige skader, som kan påregnes ved uden-
dørs færdsel til fods som f.eks. fald på sneglat fortov eller
forvridning af anklen på en ujævn vej, er ikke tilstrækkeligt
grundlag for at iværksætte anvendelse af et personligt alarm-
eller pejlesystem. Personskader som følge af påkørsel af for
eksempel biler og tog, følger af at falde i søer og havnebas-
siner eller falde ned fra broer eller følger af koldt vejr, hvor
der er risiko for forfrysninger, kan være eksempler på til-
strækkelige grundlag.
Bestemmelsen omhandler alene risikoen for personskade,
hvilket udelukker tilfælde, hvor der alene er risiko for mate-
riel skade.
Ved vurderingen af om der skal anvendes alarm- eller pejle-
systemer, skal der udover hensynet til den fysiske sikkerhed
også tages hensyn til, om foranstaltningen giver barnet eller
den unge større udfoldelsesmuligheder og livskvalitet, end
hvis overvågningen ikke blev etableret. Et eksempel på stør-
re udfoldelsesmuligheder kunne være, at barnet kan gå en
lille tur i området omkring anbringelsesstedet, fordi foran-
staltningen bidrager til, at det findes forsvarligt at give bar-
net denne mulighed, når personalet kan lettere og hurtigere
kan lokalisere barnet igen.
Bestemmelsen omhandler i lighed med voksenbestemmel-
sen i servicelovens § 125 to former for systemer, nemlig
alarmsystemer, der har til formål at advare servicepersonale
eller andre, hvis et barn eller en ung person med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne forlader institutionen
og pejlesystemer, der kan anvendes til at lokalisere et bort-
kommet barn eller en ung person. Det er med bestemmelsen
forudsat, at der er personale eller andre, der kan reagere på
alarmen. Det er ikke formålet med bestemmelsen at give
mulighed for at anvende personlige alarm- eller pejlesyste-
mer i form af udstyr, der er egnet til kontinuerligt at overvå-
ge barnet eller en ung persons færden, som for eksempel vi-
deokameraer.
Det er en betingelse for anvendelse af alarm- eller pejlesy-
stemer, at der er tale om personlige systemer. Herved for-
stås, at systemerne kun må registrere den enkelte persons
udgang eller færden uden for institutionen. Det vil efter be-
stemmelsen ikke være lovligt at anvende systemer, som
kortlægger samtlige personers færden. En dørklokke eller
lignende, som gør opmærksom på indkommende og udgåen-
de færdsel ved hoveddøren eller havedøren, er ikke registre-
ring af beboernes færden.
Det vil kun i særlige tilfælde kunne besluttes at anvende et
personligt alarm- eller pejlesystem for en afgrænset periode.
Perioden fastsættes på baggrund af en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde. Foranstaltningen kan derfor alene an-
vendes som en mulighed for at supplere den pædagogiske
støtte og omsorg, og den hverken kan eller må erstatte denne
indsats.
Afgørelsen om anvendelse af et sådant system skal i væsent-
lig grad kunne bidrage til at afværge risikoen for personska-
de. Anvendelse af personligt alarm- eller pejlesystem kan
kun forekomme i tilfælde, hvor det ikke ved brug af mindre
indgribende tiltag er muligt at sikre, at barnets eller den un-
ges færden og adfærd ikke medfører risiko for personskade
for barnet, den unge eller andre.
Ved behandling af ansøgninger om iværksættelse af anven-
delse af et personligt alarm- eller pejlesystem bør det indgå i
kommunalbestyrelsens afgørelse om følgende punkter er til-
strækkeligt belyst af opholdsstedet eller døgninstitutionen:
1) foreligger den nødvendige faglige dokumentation for
den nedsatte funktionsevne,
2) hvorfor det med overvejende sandsynlighed kan forud-
siges, at den pågældende ikke er i stand til at færdes
uden for institutionen på egen hånd og hvordan et per-
sonligt alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at af-
værge risikoen for personskade,
3) hvilke pædagogiske metoder, der har været forsøgt an-
vendt før indstilling om iværksættelse af foranstaltnin-
gen,
4) hvilke pædagogiske metoder, der sideløbende med for-
anstaltningen vil blive anvendt til at forsøge at gøre
barnet eller den unge i stand til at færdes uden for insti-
tutionen på egen hånd,
5) den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil
være nødvendige, og
6) om barnets eller den unges synspunkter er tillagt pas-
sende vægt i overensstemmelse med den pågældendes
alder og modenhed.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til periodens længde
på baggrund af en konkret vurdering i hver enkelt sag. § 17
er en frivillig bestemmelse, og det er således op til kommu-
nalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvorvidt bestemmel-
sen skal finde anvendelse i den pågældende kommune.
44
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at social- og indenrigsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af den
periode, hvor der kan anvendes personlige alarm- eller pej-
lesystemer, om behandling af ansøgninger om iværksættelse
af foranstaltninger efter stk. 1 og om, hvilke typer alarm- el-
ler pejlesystemer der lovligt kan anvendes m.v. Hjemlen vil
blive anvendt til at fastsætte regler om den tidsmæssige ud-
strækning af anvendelsen af personlige alarm- eller pejlesy-
stemer, herunder hvor lang tid der maksimalt kan iværksæt-
tes anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer.
Hjemlen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte nærmere
regler om krav til behandling af ansøgninger fra opholdsste-
der eller døgninstitutioner og alarm- eller pejlesystemer.
Endelig vil hjemlen blive anvendt til at give adgang til at
fastsætte en afgrænsning af, hvilke systemer, herunder GPS-
systemer, der lovligt kan anvendes. Denne afgrænsning vil
som udgangspunkt være identisk med den afgrænsning, der
findes i den til serviceloven hørende magtanvendelsesbe-
kendtgørelse over for voksne med betydeligt og varigt ned-
sat psykisk funktionsevne.
Til § 18
Bestemmelsen om besøgs-, brev og telefonkontrol m.v. for
unge i varetægtssurrogat viderefører med visse redaktionelle
ændringer den gældende § 123, stk. 6, i lov om social ser-
vice.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at § 771 og § 772, stk. 1 og
stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse af lov nr. 1255 af 16. novem-
ber 2015 om rettens pleje gælder tilsvarende for unge, der
efter § 765 i retsplejeloven er anbragt på sikrede døgninsti-
tutioner efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service. Be-
stemmelsen indebærer, at retten efter retsplejelovens regler
kan bestemme, at unge, der er anbragt i sikrede døgninstitu-
tioner som surrogat for varetægtsfængsling, helt eller delvis
afskæres fra kontakt med andre gennem breve, telefon og
besøg.
En ung i varetægtssurrogat kan således kun modtage besøg i
det omfang, opretholdelse af ro, orden og sikkerhed i den si-
krede afdeling tillader det. Politiet kan under hensyn til va-
retægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en ung, der er
anbragt i varetægtssurrogat, modtager besøg eller kan for-
lange, at besøg finder sted under kontrol, jf. retsplejelovens
§ 771, stk. 1. Træffer politiet beslutning om besøg eller krav
om kontrol i forbindelse med besøg, skal den unge underret-
tes om beslutningen, og han eller hun kan forlange, at be-
slutningen forelægges for retten til afgørelse. Den unge har
altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
En ung i varetægtssurrogat har som udgangspunkt ret til at
modtage og afsende breve. Politiet kan forlange at gennem-
se breve inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal
snarest muligt udlevere eller sende breve, medmindre ind-
holdet vil kunne være til skade for efterforskningen eller op-
retholdelse af orden og sikkerhed på den sikrede afdeling.
Tilbageholdes et brev, skal spørgsmålet om, hvorvidt tilba-
geholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til af-
gørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen
straks underrettes, medmindre dommeren af hensyn til efter-
forskningen træffer anden bestemmelse, jf. retsplejelovens §
772, stk. 1. Hvis politiet har fastsat brevkontrol efter retsple-
jelovens § 772, stk. 1, sendes brevene gennem politiet.
Den unge har dog altid ret til ukontrolleret brevveksling
med og besøg af kommunalbestyrelsen i den unges opholds-
kommune samt det socialtilsyn, der fører det driftsorientere-
de tilsyn med den sikrede institution, jf. § 2 i lov om social-
tilsyn. Den unge har altid ret til ukontrolleret brevveksling
med sin forsvarer og med domstolene, Procesbevillingsnæv-
net, anklagemyndigheden og politiet, Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité,
FN’s Menneskerettighedskommission og FN’s Torturkomi-
té. Herudover har den unge ret til ukontrolleret brevveksling
med andre offentlige myndigheder og medlemmer af Folke-
tinget. En udenlandsk ung har tillige ret til ukontrolleret
brevveksling med hjemlandets diplomatiske konsulære re-
præsentanter, medmindre politiet af hensyn til varetægts-
fængslingens øjemed modsætter sig dette på grund af ganske
særlige omstændigheder, jf. § 772, stk. 2, 1. pkt., i retspleje-
loven.
Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed
endvidere modsætte sig, at en ung i varetægtssurrogat fører
telefonsamtaler eller anden kommunikation eller betinge te-
lefonsamtale og anden kommunikation af, at samtalen over-
høres. Den unge skal underrettes om, at politiet har truffet
beslutning om kontrol med telefonsamtaler eller anden kom-
munikation, og at politiets beslutning om kontrol med tele-
fonsamtaler eller anden kommunikation kan forlanges fore-
lagt for retten til afgørelse. Den unge har i forbindelse med
indgreb efter bestemmelsen ret til ukontrolleret telefonkon-
takt med sin forsvarer, jf. lov om rettens pleje § 773.
Bestemmelsens stk. 2 giver som hidtil hjemmel til, at social-
og indenrigsministeren, efter forhandling med justitsministe-
ren, kan fastsætte nærmere regler om besøg, brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation over for unge, der
efter reglerne i retsplejelovens § 771 og 772 er anbragt i si-
krede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om so-
cial service.. Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler
om fremgangsmåden ved kontrol med brevveksling, telefon-
samtaler og anden kommunikation, herunder mobiltelefon
og internet.
Til § 19
Med bestemmelsen videreføres med visse sproglige og re-
daktionelle ændringer de gældende bestemmelser i service-
lovens § 137 g og § 137 e for så vidt angår den del, der ve-
drører personer, der er anbragt på anbringelsessted efter ser-
vicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led i en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
45
Med bestemmelsens stk. 1 fastsættes, at kommunalbestyrel-
sen uden retskendelse kan træffe afgørelse om, at personalet
på anbringelsessteder efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, kan foretage indgreb efter stk. 2 og 3 over for unge
over og under 18 år, hvis de pågældende er anbragt i hen-
hold til en strafferetlig afgørelse eller kendelse.
Med bestemmelsens stk. 2 fastsættes, at der kan træffes af-
gørelse om, at den anbragtes brug af telefon og internet i et
konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når dette
skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, herunder for at forebygge og forhindre kriminalitet. Be-
stemmelsen tager sigte på de situationer, hvor personer, der
er anbragt på anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, stk.
1, nr. 5 og 6, anvender telefon og internet til kriminelle for-
mål. Det kan for eksempel være i situationer, hvor der er ta-
le om en anbragt, der er dømt for pædofili og kontakter børn
over internettet. Det kan også være situationer, hvor den an-
bragte bruger telefonen til at bestille hash eller andre rus-
midler med videresalg for øje. Bestemmelsen kan også an-
vendes, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn. Ifølge den forslåede § 7 er det tillige
en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet
med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre
indgribende initiativer.
Hvis en overvågning af den anbragtes brug af telefon og in-
ternet, herunder i kombination med en socialpædagogisk
indsats, hvor den pågældende påvirkes til at undlade at bru-
ge telefon og internet, ikke er tilstrækkelig til at opnå formå-
let, kan den foreslåede bestemmelse i stk. 3 anvendes, jf. ne-
denfor. Det bemærkes, at lovforslaget ikke giver personalet
mulighed for at gennemtvinge det foreslåede indgreb under
anvendelse af fysisk magt. Hvis den anbragte modsætter sig
indgrebet på en sådan måde, at dette ikke kan udføres uden
anvendelse af magt, må personalet således om nødvendigt
tilkalde politiet med henblik på at lade indgrebet gennemfø-
re ved politiets foranstaltning.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at der kan træffes afgørelse
om, at den anbragtes adgang til at benytte telefon og internet
afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge
og forhindre kriminalitet. Hvis en overvågning af den an-
bragtes brug af telefon og internet efter stk. 2, herunder i
kombination med en socialpædagogisk indsats, hvor den på-
gældende påvirkes til at undlade at bruge telefon og internet,
ikke er tilstrækkelig, kan der træffes afgørelse om indgreb
efter denne bestemmelse. Det bemærkes, at lovforslaget ik-
ke giver personalet mulighed for at gennemtvinge de fore-
slåede indgreb under anvendelse af fysisk magt. Hvis den
anbragte modsætter sig indgrebet på en sådan måde, at dette
ikke kan udføres uden anvendelse af magt, må personalet så-
ledes om nødvendigt tilkalde politiet med henblik på at lade
indgrebet gennemføre ved politiets foranstaltning.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at stk. 2 og 3 ikke omfatter
den anbragtes kommunikation med offentlige myndigheder,
advokater, værger eller bistandsværger. Bestemmelsen slår
således fast, at den anbragtes kommunikation med offentlige
myndigheder, advokater, værger eller bistandsværger hver-
ken kan påhøres, overvåges, afbrydes eller forhindres af
hensyn til den anbragtes retssikkerhed.
Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at stk. 1 ikke omfatter unge
over og under 18 år, som bliver boende på anbringelsesste-
det efter den strafferetlige foranstaltning er ophævet. Ind-
greb efter denne bestemmelse kan således ikke foretages
længere, selv om der måtte opstå et behov herfor medmindre
den unge for en ny strafferetlig kendelse eller dom.
Til § 20
Med bestemmelsen i videreføres med visse sproglige og re-
daktionelle ændringer den gældende bestemmelse servicelo-
vens § 137 f, stk. 2, 2. pkt.
Med bestemmelsens stk. 1 fastsættes, at lederen af anbrin-
gelsesstedet, efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og
lederens stedfortræder, kan træffe foreløbige afgørelser om
indgreb, jf. § 19 i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet
er uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen færdigbehand-
les af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsens anvendelsesområde er alene de konkrete si-
tuationer, hvor det er nødvendigt med det samme at træffe
afgørelse om indgreb efter den foreslåede bestemmelse i §
19. Den foreslåede bestemmelse tager bl.a. sigte på en situa-
tion, hvor der er tale om en anbragt, der er dømt for pædofi-
li, kontakter børn og unge over internettet, og hvor øjemedet
forspildes, hvis der ikke kan gribes hurtigt ind. Hvornår en
sag er uopsættelig afhænger af den konkrete situation. Et
indgreb er uopsætteligt, hvis formålet med indgrebet vil for-
spildes. Hvis indgrebet ikke fortages, kan øjemedet, afhæn-
gig af den konkrete situation, forspildes. Uopsættelige situa-
tioner kan opstå om aftenen og i weekender, hvis der ikke er
mulighed for, at lederen, lederens stedfortræder eller perso-
nalet på anbringelsesstedet kan tilvejebringe kommunens af-
gørelse om indgrebet, uden at øjemedet forspildes.
Den foreløbige afgørelse om indgreb må ikke være mere
indgribende, end formålet tilsiger og skal bringes til ophør,
når betingelserne for at iværksætte indgrebet ikke længere er
til stede, jf. den foreslåede § 7.
Afgørelser om foreløbige indgreb efter denne bestemmelse
skal registreres og indberettes, jf. den foreslåede bestemmel-
se i lovforslagets § 21. Det fremgår af bestemmelsen i den
foreslåede § 23, stk. 2, at afgørelse om indgreb truffet af
kommunalbestyrelsen kan påklages til Ankestyrelsen.
Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes det, at foreløbige afgø-
relser jf. stk. 1, snarest muligt efter iværksættelsen af afgø-
relsen forelægges til godkendelse i kommunalbestyrelsen, jf.
§ 19, stk. 1. Lederen af anbringelsesstedet eller lederens
stedfortræder kan således have truffet en beslutning om ind-
greb, som efterfølgende underkendes af kommunalbestyrel-
sen. En underkendelse vil bl.a. betyde, at indgrebet straks
46
små bringes til ophør, og at lederen fremover ikke må træffe
lignende afgørelser, hvis samme situation opstår.
Til § 21
Bestemmelsen om registrering og indberetning viderefører
med visse sproglige ændringer den gældende § 123, stk. 4
og 5, i serviceloven, samt § 42, stk. 2, § 43, stk. 2, og § 44,
stk. 3, i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om
magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet.
Bestemmelsens stk. 1 fastsætter, at magtanvendelse eller an-
dre indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 8-14, §§ 16,
18 og § 20 samt magtanvendelse i øvrigt skal registreres og
indberettes af anbringelsesstedet til den kommunalbestyrel-
se, der har ansvaret for barnet eller den unges ophold på an-
bringelsesstedet, jf. §§ 9 og 9 a i bekendtgørelse af lov nr.
1052 af 8. september 2015 om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører
driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet, jf. § 2 i be-
kendtgørelse af lov nr. 124 af 12. februar 2016 om socialtil-
syn. Fysisk guidning af et anbragt barn eller en ung på et an-
bringelsessted efter den foreslåede § 6 skal ikke registreres
og indberettes. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse for en nærmere uddybning heraf.
Det er anbringelsesstedet, der skal registrere og indberette
episoden til henholdsvis den anbringende kommune, social-
tilsynet og eventuelt kommunalbestyrelsens i anbringelses-
stedets beliggenhedskommune samt orientere den eventuelle
kommunale eller regionale driftsherre. Som en konsekvens
af forslagets § 9 skal generelt godkendte kommunale pleje-
familier registrere og indberette deres anvendelse af afvær-
gehjælp. Der vil blive udarbejdet et standardskema til brug
for anbringelsesstedernes registrering og indberetning med
henblik på at smidiggøre processen samt understøtte en ens-
artet praksis på anbringelsesstederne og i socialtilsynene.
Med indberetning til både den anbringende kommune og so-
cialtilsynet sikres det, at de ansvarlige myndigheder for hen-
holdsvis det personrettede og driftsorienterede tilsyn kan
reagere i forhold til den foretagne magtanvendelse.
Indberetningen til den anbringende kommune har til formål
at give det personrettede tilsyn efter servicelovens § 148
mulighed for at vurdere, om anbringelsesstedet fortsat er det
rette, eller om der er anledning til at overveje ændringer i
den iværksatte indsats over for barnet eller den unge. Hvis et
anbringelsessted ofte anvender magt over for et barn eller en
ung, kan det således tyde på, at barnet eller den unge er an-
bragt på et anbringelsessted, der ikke er i stand til at håndte-
re barnets eller den unges behov. I disse tilfælde må kom-
munen vurdere, hvorvidt der er behov for at anbringe barnet
eller den unge på et andet anbringelsessted.
Indberetningerne til socialtilsynet giver tilsynet mulighed
for at vurdere, om der er grundlag for tilsynsmæssige over-
vejelser, herunder om det giver anledning til en dialog med
et konkret anbringelsessted om deres pædagogiske praksis.
Det kan f.eks. omhandle behov for ændringer i tilrettelæg-
gelsen af arbejdet på anbringelsesstedet, så anvendelsen af
magt reduceres mest muligt.
Der skal ikke træffes afgørelse om lovligheden af foretagne
magtanvendelser.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at barnet eller den unge, der
har været udsat for magtanvendelse eller andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med indberet-
ningen og have lejlighed til at udtale sig om episoden.
I forbindelse med udfyldelsen af indberetningsskemaet skal
personalet som led i omsorgspligten tale med barnet eller
den unge om hændelsen, årsagen m.v. Formålet hermed er,
at personalet får forklaret barnet eller den unge, hvorfor der
blev anvendt magt i den konkrete situation, og at barnet eller
den unge får mulighed for at sætte ord på, hvordan situatio-
nen blev oplevet af den pågældende, samt at personalet sam-
men med barnet eller den unge kan finde en løsning på,
hvorledes magtanvendelse kan undgås fremover i lignende
situationer. Personalet skal i den forbindelse tage hensyn til
barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne.
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at ved magtanvendelse eller
andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter stk. 1, der har
fundet sted på en intern skole på et opholdssted eller en
døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social
service, skal anbringelsesstedet endvidere foretage indberet-
ning til kommunalbestyrelsen i anbringelsesstedets belig-
genhedskommune. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt
til hvad der følger af gældende ret om magtanvendelse fore-
taget på interne skoler på opholdssteder eller døgninstitutio-
ner, jf. § 14, stk. 1, nr. 6, og § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
702 af 23. juni 2014 om specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagtilbud og
anbringelsessteder.
På denne måde sikres det, at beliggenhedskommunen har et
overblik over omfanget af anvendelsen af magt på den inter-
ne skole.
Bestemmelsens stk. 4 fastsætter, at ved magtanvendelse eller
andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter stk. 1, der har
fundet sted på et kommunalt eller regionalt anbringelsessted,
skal anbringelsesstedet endvidere orientere den kommunale
eller regionale driftsherre om magtanvendelsen. Dette skal
bidrage til, at driftsherren løbende kan følge, om omfanget
af magtanvendelser giver anledning til ændringer i driften af
institutionen.
Indberetning og registrering af foretagne magtanvendelser
skal ske under iagttagelse af de almindelige regler om of-
fentligt ansattes tavshedspligt efter § 27 i bekendtgørelse af
forvaltningsloven, nr. 433 af 22. april 2014. Det fremgår he-
raf, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning,
har tavshedspligt, når en oplysning ved lov er betegnet som
fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmelig-
holde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige el-
47
ler private. Hvis en offentlig ansat bryder sin tavshedspligt,
kan vedkommende straffes efter § 152 i bekendtgørelse af
straffeloven nr. 873 af 9. juli 2015.
Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter som hidtil hjemmel til, at
social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler
om registrering og indberetning samt procedurerne herfor.
Hjemlen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om pro-
cedurerne i forbindelse med de forskellige former for indbe-
retninger, herunder blandt andet om orientering af forældre-
myndighedsindehavere, når der foretages registrering og
indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten efter stk. 1-4.
Til § 22
Bestemmelsen om socialtilsynets tilsyn med anbringelses-
stedernes anvendelse af reglerne i denne lov viderefører med
visse sproglige ændringer den gældende § 45 i bekendtgø-
relse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over
for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Der er
alene tale om en præcisering, og der påtænkes ikke ændring
af gældende ret.
Bestemmelsen fastsætter, at det socialtilsyn, der fører det
driftsorienterede tilsyn med et anbringelsessted, jf. § 2 i be-
kendtgørelse af lov nr. 124 af 12. februar 2016 om socialtil-
syn, som led heri fører tilsyn med anbringelsesstedets an-
vendelse af reglerne i denne lov. Det følger af § 7 i lov om
socialtilsyn, at socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn
med godkendte sociale tilbud, herunder anbringelsessteder,
for at sikre, at de fortsat har den fornødne kvalitet, blandt
andet i forhold til målgrupper, metoder og resultater samt
kompetencer. Socialtilsynet fører blandt andet tilsyn med, at
anbringelsesstederne har en pædagogisk indsats, der fore-
bygger magtanvendelser, så magtanvendelse så vidt mulig
undgås. Tilsynet ser også på, om anbringelsesstederne doku-
menterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Det
driftsorienterede tilsyn består både af en kontrol af forholde-
ne på anbringelsesstedet og en dialog mellem socialtilsyn og
anbringelsessted, som skal bidrage til at fastholde og udvik-
le kvaliteten på anbringelsesstedet. Socialtilsynet skal ved
varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant informati-
on, herunder ved at aflægge mindst ét årligt besøg på an-
bringelsesstedet, inddrage oplysninger fra modtagne indbe-
retninger om magtanvendelse, oplysninger fra personalet og
anbragte børn og unge på anbringelsesstedet samt fra andre
relevante personer og udveksle oplysninger med de kommu-
ner, som har ansvaret for de enkelte borgeres ophold på an-
bringelsesstedet i henhold til §§ 9-9 a i lov nr. 1052 af 8.
september 2015 om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Socialtilsynene skal, hvis forholdene på det
enkelte anbringelsessted tilsiger det, træffe afgørelse om
skærpet tilsyn og samtidig udstede et påbud med henblik på,
at anbringelsesstedet som betingelse for fortsat godkendelse
inden for en tre måneders frist skal rette op på de omfattede
forhold, jf. § 8 i lov om socialtilsyn. Det kan f.eks. være re-
levant, hvis et anbringelsessted har uforholdsmæssigt mange
magtanvendelser sammenlignet med et lignende anbringel-
sessted med en tilsvarende målgruppe eller gentagne gange
indberetter ikke-tilladt magtanvendelse som tilladt magtan-
vendelse. Socialtilsynet kan da give anbringelsesstedet på-
bud om at tilvejebringe en handlingsplan for at undgå unø-
dig magtanvendelse i fremtiden. Endelig kan socialtilsynet
træffe afgørelse om ophør af godkendelse, hvis anbringel-
sesstedet ikke ændrer praksis og dermed vurderes ikke læn-
gere at have den fornødne kvalitet, jf. § 5, stk. 5, jf. § 6 i lov
om socialtilsyn.
Til § 23
Bestemmelsen, gengiver de generelle klageregler, der følger
af §§ 166-169 i serviceloven og viderefører §§ 46-49 i be-
kendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse
over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Klagereglerne fremstår dermed samlet med henblik på en ty-
deliggørelse af, hvilke klageregler, der gælder i forbindelse
med afgørelser om adgang til samt anvendelse af magt og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Med bestemmelsens stk. 1 fastsættes, at anbragte børn og
unge over 12 år samt forældremyndighedsindehavere kan
klage over afgørelser truffet efter denne lov. Der skal i den
forbindelse tages særlige hensyn til børn og unge med ned-
sat funktionsevne i forhold til deres forudsætninger for at
kunne påklage afgørelser. Bestemmelsen fastslår således,
hvem der kan klage.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter, at klager over afgørelser
truffet børn og unge-udvalget eller kommunalbestyrelsen i
medfør af reglerne i denne lov, kan indbringes for Ankesty-
relsen.
Børn og unge-udvalget træffer afgørelse om tilbageholdelse
efter forslagets § 11, stk. 1 og 2, samt kontrol med breve, te-
lefonsamtaler og anden kommunikation efter forslagets §
15.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om opretholdelse af
tilbageholdelsen af børn og unge i op til yderligere 14 dage
under anbringelsen efter forslagets § 11, stk. 4, om de nær-
mere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse
under den konkrete anbringelse på delvis lukkede døgninsti-
tutioner og delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitutio-
ner efter forslagets §§ 12 og 13, om anvendelse af personli-
ge alarm -eller pejlesystemer over for anbragte børn og un-
ge, der har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsev-
ne efter forslagets § 17 samt om indgreb efter § 19. Anke-
styrelsens afgørelse vedr. tilbageholdelse efter forslagets §
11, stk. 4, kan kræves forelagt for retten, jf. forslagets § 24.
Der gælder ikke særregler om indbringelse for retten for de
øvrige af kommunalbestyrelsen afgørelser, der kan indbrin-
ges for Ankestyrelsen, jf. modsætningsvist § 73 i retssikker-
hedsloven.
48
Bestemmelsens stk. 3 fastsætter, at klager over anvendelsen
af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter
reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan
indbringes for kommunalbestyrelsen. Det er anbringelses-
stedets leder, den, der bemyndiges hertil, eller personalet,
der ud fra en konkret vurdering beslutter, om betingelserne
for at anvende magt er opfyldt. Bestemmelsens stk. 4 fast-
sætter, at klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67, stk.
1, i retssikkerhedsloven.
Bestemmelsens stk. 5 fastsætter, at indbringelse af sagen for
Ankestyrelsen, jf. stk. 2, ikke har opsættende virkning. Dog
kan styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder
bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Anke-
styrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Bestemmelsens stk. 6 fastsætter, at servicelovens §§ 72 og
73 og § 74, stk. 2 og 3 finder anvendelse ved behandling af
sagen i Ankestyrelsen. Barnet og den unge samt forældre-
myndighedsindehaveren har ret til advokatbistand under kla-
gebehandlingen af en sag om tilbageholdelse efter forslagets
§ 11, stk. 1, 2 og 4, og brev og telefonkontrol efter forslagets
§ 15, jf. servicelovens § 72, stk. 1. Under en sag om brev-
og telefonkontrol med efter forslagets § 15, som vedrører
den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
skal denne have tilbud om gratis advokatbistand, jf. service-
lovens § 72, stk. 3. Om salær og godtgørelse for udlæg til
advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er
meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31, jf. service-
lovens § 72, stk. 4. Inden der træffes afgørelse i en sag om
gratis advokatbistand, påhviler det kommunalbestyrelsen at
gøre indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der
er fyldt 12 år, bekendt med retten til efter forvaltningsloven
at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden afgørelsen
træffes, jf. servicelovens § 73, stk. 1. Kommunalbestyrelsen
har tilsvarende forpligtelse over for den af forældrene der
ikke har del i forældremyndigheden i en sag om brev og te-
lefonkontrol med denne, jf. servicelovens § 73, stk. 2. Inden
der træffes afgørelse i sagen, skal indehaveren af forældre-
myndigheden, barnet eller den unge, advokaten og eventuel
anden bisidder for forældremyndighedsindehaveren eller
barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig. Tilbud-
det til barnet eller unge om at udtale sig kan undlades, hvis
barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til
skade for barnet eller den unge, jf. servicelovens § 74, stk. 2.
Den af forældrene der ikke har del i forældremyndigheden i
en sag om brev og telefonkontrol med denne, skal tilsvaren-
de have lejlighed til at udtale sig, jf. servicelovens § 74, stk.
3.
Bestemmelsens stk. 7 fastsætter, at forældremyndighedens
indehaver og den unge over 12 år, i forbindelse med be-
handlingen af sagen i Ankestyrelsen, har ret til at få dækket
udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.
Bestemmelsens stk. 8 der er ny, indføres hjemmel til, at so-
cial- og indenrigsministeren kan fastætte nærmere regler om
klageadgang. Hjemlen vil blandt andet blive anvendt til at
fastsætte regler om fremgangsmåden ved klage over anven-
delsen af reglerne om magtanvendelse i denne lov eller reg-
ler udstedt i henhold til loven.
Til § 24
Bestemmelsen gengiver med visse sproglige ændringer de
generelle regler i servicelovens om særlig adgang til dom-
stolsprøvelse. Bestemmelsen fastsætter, at Ankestyrelsens
afgørelse i sager om klager over afgørelser truffet af børn og
unge-udvalget og afgørelser efter § 12, stk. 4, truffet af
kommunalbestyrelsen efter § 23, stk. 2, ved henvendelse til
Ankestyrelsen, inden 4 uger efter klageren har fået medde-
lelse om afgørelsen, kan kræves forelagt for retten, jf. § 169,
stk. 2, og §§ 170-172 i serviceloven.
Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet
prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været
forelagt Ankestyrelsen til afgørelse. Byretten tiltrædes under
hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i
børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne-
eller ungdomspsykiatri eller i psykologi. Sagerne behandles
efter reglerne i lov nr. 1255 af 16. november 2015 om ret-
tens pleje om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om
prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de
ændringer, der er angivet i dette kapitel. Som parter anses
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
12 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen
forelagt for retten. Retten kan bestemme, at retsmøderne
foregår for lukkede døre. Ved offentlig gengivelse af for-
handlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden ret-
tens tilladelse ske offentliggørelse af nav, stilling eller bo-
pæl for af de under sagen nævnte personer eller på anden
måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtræ-
delse af forbuddet straffes med bøde. Ved afgivelse af dis-
sens angives dommerens navn ikke. Byrettens afgørelse kan
ikke indbringes for landsretten. Procesbevillingsnævnet kan
dog give tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel karak-
ter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om
tilladelse skal gives til nævnet inden 4 uger efter dommens
afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladel-
se, hvis ansøgningen indgives senere, men inden 1 år efter
afsigelsen. De sagkyndige retsmedlemmer beskikkes af
domstolsstyrelsens efter forhandling med social- og inden-
rigsministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og
træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De
beskikkede skal være myndige, må ikke være under værge-
mål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål ef-
ter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og veder-
hæftige. Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår
ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fyl-
der 70 år. Ingen, der opfylder ovennævnte betingelser, kan
afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er
over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Undta-
gelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige
foretages af retsformanden. Ingen kan undtages, som ifølge
§§ 60 og 61 i lov nr. 1255 af 16. november 2016 om rettens
pleje ville være udelukket for at handle som dommer i dag-
en.
49
Til § 25
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet på et anbringel-
sessted efter § 66, stk. 1, før ikrafttrædelsesdatoen, vil lige-
ledes være omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Til § 26
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområ-
de. Det slås fast, at loven ikke gælder Færøerne og Grøn-
land.
50