Fremsat den 30. marts 2016 af udenrigsministeren (Kristian Jensen)

Fremsat den 30. marts 2016 af udenrigsministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart
materiale
Kapitel 1
Formål og definitioner m.v.
§ 1. Formålet med loven er at sikre, at nukleart materiale
fra Grønland udnyttes til fredelige formål, og at Kongeriget
Danmark overholder sine internationale sikkerhedskontrol-
forpligtelser.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1. Nukleart materiale: Malm, udgangsmateriale eller spe-
cielt fissilt materiale.
2. Malm: Enhver malm, der i fastsatte gennemsnitskon-
centrationer, jf. stk. 2, indeholder stoffer, som gør det
muligt ved kemiske og fysiske behandlinger at frem-
stille udgangsmateriale.
3. Udgangsmateriale:
a) Uran, som indeholder den isotopsammensætning,
der forefindes i naturen,
b) uran, hvis indhold af uran 235 er mindre end det
normale,
c) thorium,
d) ethvert af de forannævnte materialer i form af me-
tal, legeringer, kemiske forbindelser eller koncen-
trater, og
e) ethvert andet materiale, der indeholder et eller flere
af ovennævnte materialer i fastsatte koncentratio-
ner, jf. stk. 2.
4. Specielt fissilt materiale:
a) Plutonium 239,
b) uran 233,
c) uran beriget med uran 235 eller 233,
d) ethvert produkt indeholdende et eller flere af oven-
nævnte isotoper, og
e) andre fissile materialer som fastsat efter stk. 2.
5. Anlæg: Reaktor, kritisk anlæg, omdannelsesanlæg, fa-
brikationsanlæg, oparbejdningsanlæg, isotopadskillel-
sesanlæg, særskilt oplagringsanlæg, anlæg til behand-
ling eller oplagring af affald og alle andre lokaliteter,
hvor udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale
normalt benyttes.
6. Den nukleare brændselscyklus: Alle aktiviteter i forbin-
delse med produktion af atomenergi fra brydning af
malm over etablering og drift til nedlæggelse af kerne-
kraftværker og slutdeponering af det radioaktive affald.
Stk. 2. Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de i stk. 1, nr. 2, anførte gennemsnitskoncentrationer, de
i stk. 1, nr. 3, litra e, anførte koncentrationer, og de i stk. 1,
nr. 4, litra e, anførte andre fissile materialer svarende til det,
der er fastsat i medfør af Euratom-traktatens artikel 197.
§ 3. Udenrigsministeren er som myndighed for sikker-
hedskontrol i Kongeriget Danmark ansvarlig for efterlevelse
af kongerigets internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
Stk. 2. Beredskabsstyrelsen varetager opgaver vedrørende
sikkerhedskontrol, herunder træffer afgørelser om særlige
kontrolbestemmelser, udøver tilsyn og kontrol med overhol-
delse af sikkerhedskontrolforpligtelser og foretager sikker-
hedskontrolinspektioner, jf. §§ 4-6 og 8.
Stk. 3. Udenrigsministeren kan efter forhandling med
Naalakkersuisut bemyndige Departementet for Erhverv, Ar-
bejdsmarked og Handel til at bistå Beredskabsstyrelsen med
at modtage anmeldelse efter § 4, stk. 1-4, og indberetning
efter § 4, stk. 5, at modtage rapportering og regnskab efter §
5, stk. 1-3, at fremsende afgørelser efter § 6, stk.1, samt at
udføre opgaver angående tilsyn og kontrol efter § 8, stk. 1, 3
og 4.
Kapitel 2
Anmeldelsespligt m.v.
§ 4. Den, der etablerer eller driver et anlæg, hvor nukleart
materiale kan udnyttes, er omfattet af sikkerhedskontrol og
skal foretage anmeldelse af grundlæggende tekniske data for
anlægget og om nukleart materiale, der udnyttes på anlæg-
get.
Lovforslag nr. L 155 Folketinget 2015-16
Udenrigsmin.
AS001607
Stk. 2. Den, der herudover besidder nukleart materiale, er
omfattet af sikkerhedskontrol og skal foretage anmeldelse
herom.
Stk. 3. Den, der udvinder malm, er omfattet af sikkerheds-
kontrol og skal foretage anmeldelse af grundlæggende tekni-
ske data og oplysninger om malmudvindingen.
Stk. 4. Den, der uden at være omfattet af stk. 1-3 foretager
transport eller midlertidig opbevaring af nukleart materiale,
er omfattet af sikkerhedskontrol og skal foretage anmeldelse
herom.
Stk. 5. Den, der i øvrigt udfører aktiviteter relateret til den
nukleare brændselscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleart
materiale, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal foretage
indberetning herom.
Stk. 6. Den, der besidder slutprodukter, som udnyttes til
ikke-nukleare formål, og hvori der indgår nukleart materia-
le, som i praksis ikke kan genvindes, er ikke omfattet af sik-
kerhedskontrol og skal ikke foretage anmeldelse.
Stk. 7. Anmeldelse efter stk. 1-4 og indberetning efter stk.
5 skal ske til Beredskabsstyrelsen, jf. dog § 3, stk. 3.
Stk. 8. Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler
om anmeldelse og indberetning efter stk. 1-5 og om de
grundlæggende tekniske data og oplysninger, som skal være
omfattet af anmeldelse efter stk. 1-4 og indberetning efter
stk. 5. De nærmere fastsatte regler vil skulle svare til rele-
vante regler for sikkerhedskontrol inden for Det Europæiske
Atomenergifællesskab med de ændringer, der kan begrundes
i grønlandske forhold samt sikre efterlevelse af internationa-
le sikkerhedskontrolforpligtelser.
§ 5. Den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 1, skal
have et system med grundlæggende tekniske data og oplys-
ninger om anlægget, om udnyttelse af nukleart materiale,
regnskabs- og driftsoversigter samt om overførsel af nukle-
art materiale og skal fremsende rapportering og regnskab
herfra.
Stk. 2. Den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 2, skal
have et regnskabs- og kontrolsystem for nukleart materiale
og skal fremsende rapportering og regnskab herfra.
Stk. 3. Den, der har anmeldelsespligt efter § 4, stk. 3, skal
have et system med grundlæggende tekniske data og oplys-
ninger om malmudvindingen samt om overførsel af malm
og skal fremsende rapportering og regnskab herfra.
Stk. 4. Rapportering og regnskab efter stk. 1-3 skal ske til
Beredskabsstyrelsen, jf. dog § 3, stk. 3.
Stk. 5. Udenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler,
der svarer til relevante regler for sikkerhedskontrol inden for
Det Europæiske Atomenergifællesskab med de ændringer,
der kan begrundes i grønlandske forhold, om
1) de systemer og de grundlæggende tekniske data og op-
lysninger, som efter stk. 1-3 skal være indeholdt i disse,
2) det målesystem, som skal danne grundlag for regnska-
ber efter stk. 1-3,
3) de oplysninger om overførsler og forsendelser, som
skal være indeholdt i systemer efter stk. 1-3,
4) fremsendelse af rapportering og regnskaber m.v. efter
stk. 1-3, herunder om form, indhold og hyppighed, og
5) krav til den forudgående anmeldelse efter stk. 1-3 af
overførsler af nukleart materiale og forsendelser af
malm.
§ 6. På baggrund af anmeldelse og indberetning efter § 4,
stk. 1-5, og på baggrund af eventuelle oplysninger, der er
meddelt i henhold til forskrifter, der er fastsat i medfør af §
4, stk. 8, og § 5, stk. 5, træffer Beredskabsstyrelsen afgørel-
se om særlige kontrolbestemmelser over for den pågælden-
de.
Stk. 2. Beredskabsstyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan på-
klages til udenrigsministeren for så vidt angår retlige spørgs-
mål.
§ 7. Udenrigsministeren kan bemyndige Beredskabssty-
relsen til at fastsætte regler i medfør af § 2, stk. 2, § 4, stk. 8,
og § 5, stk. 5.
Kapitel 3
Tilsyn og kontrol
§ 8. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af
sikkerhedskontrolforpligtelser, der følger af denne lov eller
forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, og afgørelser
efter § 6, stk. 1 om særlige kontrolbestemmelser.
Stk. 2. Den, der er omfattet af § 4, skal på forlangende
meddele enhver oplysning, der er af betydning for varetagel-
se af tilsyn med overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtel-
serne, til Beredskabsstyrelsen.
Stk. 3. Beredskabsstyrelsen har til enhver tid uden rets-
kendelse mod behørig legitimation adgang til
1) lokaliteter, materialer og udstyr, der er omfattet af sik-
kerhedskontrol efter denne lov eller forskrifter, der er
fastsat i medfør af denne lov,
2) andre lokaliteter og informationer, der angår anlæg,
materialer, udstyr eller aktiviteter, der er omfattet af
sikkerhedskontrol efter denne lov eller forskrifter, der
er fastsat i medfør af denne lov, og
3) øvrige lokaliteter, når det følger af Kongeriget Dan-
marks internationale sikkerhedskontrolforpligtelser el-
ler er en forudsætning for, at Kongeriget Danmark kan
overholde disse.
Stk. 4. Beredskabsstyrelsen kan i forbindelse med adgang
efter stk. 3 udføre de fornødne kontrolforanstaltninger, her-
under foretage målinger og udtage prøver, af hensyn til at
sikre overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser efter
denne lov og forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov,
og særlige kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk.
1.
Stk. 5. Beredskabsstyrelsen kan meddele den, der er un-
derlagt sikkerhedskontrol efter denne lov, de pålæg, som er
fornødne til at sikre overholdelsen af sikkerhedskontrolfor-
pligtelser, der gælder efter denne lov eller forskrifter, der er
fastsat i medfør af denne lov, og de særlige kontrolbestem-
melser, der er fastsat efter § 6, stk. 1.
Stk. 6. Beredskabsstyrelsen kan i helt særlige tilfælde for-
lange, at brug af anlæg omfattet af § 4, stk. 1, standses samt
helt eller delvis inddrage eller sætte nukleart materiale, der
indgår i anlægget, under administration, indtil der er taget
2
stilling til, under hvilke sikkerhedskontrolbetingelser brug af
anlægget kan genoptages. Tilsvarende gælder for den udvin-
ding af malm, som er omfattet af § 4, stk. 3. Desuden kan
Beredskabsstyrelsen helt eller delvis inddrage eller sætte nu-
kleart materiale, som er omfattet af § 4, stk. 2, under admi-
nistration.
Stk. 7. Beredskabsstyrelsen skal i videst muligt omfang
orientere grønlandske myndigheder forud for, at der træffes
afgørelser efter stk. 5 og 6.
Stk. 8. Beredskabsstyrelsen kan bemyndige danske myn-
digheder til på styrelsens vegne at udføre opgaver angående
tilsyn og kontrol efter stk. 1, 3 og 4 med henblik på, at in-
spektører fra IAEA kan ledsage disse, jf. § 9.
Stk. 9. Beredskabsstyrelsens afgørelser efter stk. 5 og 6
kan påklages til udenrigsministeren.
Stk. 10. Udenrigsministeren fastsætter efter forhandling
med forsvarsministeren nærmere regler om Beredskabssty-
relsens udøvelse af tilsyn.
§ 9. Inspektører fra IAEA kan til enhver tid ledsage Be-
redskabsstyrelsen eller en myndighed bemyndiget efter § 3,
stk. 3, eller § 8, stk. 8, i forbindelse med udførelse af tilsyns-
og kontrolopgaver efter denne lov og forskrifter, der er fast-
sat i medfør af denne lov.
Kapitel 4
Mellemstatslige modtagerstatsaftaler
§ 10. Ved en international overførsel af nukleart materiale
udvundet i Grønland skal der være indgået en mellemstatslig
aftale mellem udenrigsministeren på vegne af Kongeriget
Danmark og det pågældende land herom.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan udenrigsministeren beslutte,
at der kan ske international overførsel af mindre mængder
nukleart materiale udvundet i Grønland, uden at der er ind-
gået en mellemstatslig aftale herom.
Stk. 3. Udenrigsministeren kan bemyndige Beredskabs-
styrelsen til at træffe beslutning efter stk. 2.
Kapitel 5
Foranstaltninger
§ 11. Foranstaltninger efter kriminallov for Grønland
idømmes den, som
1) undlader at overholde sikkerhedskontrolforpligtelser,
der følger af denne lov eller forskrifter, der er fastsat i
medfør af denne lov, eller særlige kontrolbestemmel-
ser, der er fastsat efter § 6, stk. 1,
2) meddeler urigtige eller vildledende oplysninger til eller
fortier oplysninger over for tilsynsmyndigheden, jf. § 8,
stk. 2,
3) undlader at give adgang til inspektioner og gennemfø-
relse af de fornødne kontrolforanstaltninger, jf. § 8, stk.
3 og 4, eller
4) undlader at efterkomme pålæg m.v., som er meddelt til
den pågældende efter denne lov, jf. § 8, stk. 5 og 6, el-
ler efter forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der
fastsættes foranstaltning for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
§ 12. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) kriminalretligt ansvar efter reglerne i kapitel 5 i krimi-
nallov for Grønland.
§ 13. Retten i Grønland er 1. instans i sager om overtræ-
delse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne
lov.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse
§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. INDHOLDSFORTEGNELSE
2. INDLEDNING
3. BAGGRUND
3.1. Ophævelse af nul-tolerancepolitikken
3.2. Aftale om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport
af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland
3.3. Internationale sikkerhedskontrolforpligtelser for Danmark og Grønland
3.3.1. Kongerigets internationale sikkerhedskontrolforpligtelser
3.3.2. IAEA’s sikkerhedskontrolforpligtelser
4. GÆLDENDE RET
4.1. Varetagelse af sikkerhedskontrol i Danmark
4.2. Varetagelse af sikkerhedskontrol i Grønland
5. HOVEDPUNKTER
5.1. Formål og definitioner m.v.
5.2. Anmeldelsespligt m.v.
5.3. Tilsyn og kontrol
5.4. Mellemstatslige modtagerstatsaftaler
5.5. Foranstaltninger
6. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
6.1. Udenrigsministeriet
6.1.1. Administrative konsekvenser
6.1.2. Økonomiske konsekvenser
6.2. Forsvarsministeriet
6.2.1. Administrative konsekvenser
6.2.2. Økonomiske konsekvenser
7. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
8. DE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERE
9. DE MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
10. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
11. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V.
12. SAMMENFATTENDE SKEMA
BILAG 1: FÆLLESERKLÆRING MELLEM UDENRIGSMINISTERIET OG DEPARTEMENTET FOR ERHVERV, AR-
BEJDSMARKED OG HANDEL OM SIKKERHEDSKONTROL MED NUKLEARE MATERIALER
2. INDLEDNING
Lovforslaget regulerer sikkerhedskontrol med nukleart
materiale i Grønland med henblik på at sikre den fredelige
udnyttelse af nukleart materiale, herunder uran, og for at le-
ve op til Kongeriget Danmarks internationale sikkerheds-
kontrolforpligtelser på området. Inatsisartut (Grønlands
Landsting) vedtog den 24. oktober 2013 en principbeslut-
ning om at ophæve den såkaldte nul-tolerancepolitik for ef-
terforskning og udvinding af uran og andre radioaktive stof-
fer i Grønland. Forud for denne beslutning blev der nedsat
en arbejdsgruppe med deltagelse af danske og grønlandske
myndigheder (herefter uranarbejdsgruppen), der analyserede
de samlede konsekvenser af, at Kongeriget Danmark kunne
blive uranudvindende og -eksporterende. I arbejdsgruppens
Rapport om udvinding og eksport af uran (herefter uranrap-
porten) fra oktober 2013 blev det blandt andet konkluderet,
at der var et behov for at etablere et system til at implemen-
tere de internationale forpligtelser til at føre sikkerhedskon-
trol med nukleart materiale, samt at udvinding og eksport af
uran fra Grønland skulle ske i overensstemmelse med de hø-
jeste internationale standarder. I opfølgningen på uranar-
bejdsgruppens rapport vurderes det, at der er behov for et
nyt lovgrundlag for at efterleve sikkerhedskontrolforpligtel-
serne for Grønland.
3. BAGGRUND
3.1. Ophævelse af nul-tolerancepolitikken
Efter lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre
(herefter selvstyreloven) har selvstyret den lovgivende og
udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Grønlands
Selvstyre overtog råstofområdet den 1. januar 2010 efter
selvstyreloven. Råstofområdet i Grønland reguleres af Inat-
sisartutlov nr. 7. af 7. december 2009 om mineralske råstof-
4
fer og aktiviteter af betydning herfor (herefter råstofloven).
Tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse
af råstoffer i Grønland udstedes efter råstofloven.
Det såkaldte nul-toleranceprincip har været gældende i
Grønland i en årrække frem til 2013. Den praktiske udmønt-
ning heraf har indebåret et generelt forbud mod efterforsk-
ning af uran og andre radioaktive stoffer og udvinding heraf.
Begrebet uran og andre radioaktive stoffer har været an-
vendt i en efterforskningsmæssig kontekst i Grønland med
henblik på at kunne fastslå, at de bjergarter der er blevet ef-
terforsket indeholdt så lidt radioaktivt materiale, at det med
sikkerhed kunne siges, at der ikke udførtes uranefterforsk-
ning.
I forbindelse med et grønlandsk ønske i 2012 om at ophæ-
ve den såkaldte nul-tolerancepolitik, bl.a. for at sikre renta-
biliteten af minedrift på visse lokaliteter, opstod der et be-
hov for at analysere de samlede konsekvenser heraf for hele
Kongeriget Danmark. Det skyldes, at uran adskiller sig fra
andre grundstoffer ved ud over civilt brug bl.a. at kunne an-
vendes til fremstilling af kernevåben. Bjergarter i Grønland
kan desuden indeholde grundstoffet thorium, der også kan
bruges til fremstilling af fissilt materiale, der kan benyttes til
kernevåben. Der er opbygget et omfattende internationalt
system med både folkeretligt bindende forpligtelser og min-
dre forpligtende retningslinjer for at sikre gennemsigtighed
og kontrol med alle faser af udvinding og eksport af uran.
Thorium er også omfattet af de internationale kontrolforan-
staltninger, men benyttes endnu kun på forskningsbasis som
brændsel.
Grønland har kompetencen til at kunne ophæve nul-tole-
rancepolitikken, men udvinding og eksport af uran og andre
radioaktive stoffer vil berøre hele Kongeriget Danmarks
udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik og er derfor et an-
liggende, som hører under rigsmyndigheden.
I foråret 2013 blev der nedsat en uranarbejdsgruppe med
deltagelse af danske og grønlandske myndigheder vedrøren-
de konsekvenserne af en eventuel beslutning om at ophæve
nul-tolerancepolitikken og muligheden for udvinding og eks-
port af uran og andre radioaktive stoffer. I rapporten anbefa-
ledes det, at udvinding og eksport af uran og andre radioak-
tive stoffer skal ske i overensstemmelse med de højeste in-
ternationale standarder. Det konstateredes videre, at en ræk-
ke internationale forpligtelser i form af konventioner inden
for nuklear sikkerhed og sikring ikke var gældende for
Grønland. Der var desuden behov for at etablere et system
til at implementere Det Internationale Atomenergiagenturs
(herefter IAEA) sikkerhedskontrolsystem, ligesom der var et
behov for at etablere de lovgivningsmæssige og administra-
tive rammer for eksportkontrol for at leve op til Kongeriget
Danmarks internationale forpligtelser efter Traktaten om ik-
ke-spredning af kernevåben, IAEA’s sikkerhedskontrolafta-
le og tillægsprotokol, FN’s Sikkerhedsråds Resolution
1540/2004, FN-sanktioner og våbenembargoer samt de in-
ternationale eksportkontrolregimer, Nuclear Suppliers
Group, Australien Gruppen, Wassenaar og Missile Techno-
logy Control Regime, hvor Nuclear Suppliers Group er af
særlig relevans for håndtering af eksportkontrol i relation til
nukleart materiale, herunder uran. Uranarbejdsgruppen an-
befalede også, at der blev udarbejdet en overordnet samar-
bejdsaftale mellem Danmark og Grønland om de udenrigs-,
forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til
udvinding og eksport af uran og andre radioaktive stoffer.
Inatsisartut (Landstinget) vedtog den 24. oktober 2013 en
principbeslutning om at ophæve nul-tolerancepolitikken, og
der blev etableret en proces for Danmarks og Grønlands vi-
dere arbejde med at implementere uranrapportens anbefalin-
ger inden for en toårig tidshorisont. Hensigten var, at Dan-
mark og Grønland ved udgangen af 2015 skulle have den
nødvendige lovgivning og administrative systemer på plads,
og at Grønland blev omfattet af alle relevante internationale
konventioner, for at udvinding og eksport af uran og andre
radioaktive stoffer fra Grønland kan leve op til de internatio-
nale forpligtelser samt højeste internationale standarder.
Som følge af udskrivelsen af landstingsvalg i Grønland i
2014 og udskrivelse af folketingsvalg i 2015 blev den fælles
målsætning justeret til første halvdel af 2016, således at
Naalakkersuisut (landsstyret) herefter vil have mulighed for
at meddele godkendelse til at iværksætte udnyttelsesforan-
staltninger for at udvinde uran.
Det bemærkes, at mens der i forbindelse med ophævelse
af den såkaldte nul-tolerancepolitik bruges betegnelsen uran
og andre radioaktive stoffer, da dette er rettet mod efter-
forskningsdelen, benyttes der i lovforslaget betegnelsen nu-
kleart materiale som defineret i § 2, stk. 1, nr. 1. Det skyl-
des, at sikkerhedskontrol er rettet mod kontrolforanstaltnin-
ger for blandt andet uranmalm og thoriummalm, der er ble-
vet udvundet, og som efterfølgende kan indgå i den nukleare
brændselscyklus som defineret i § 2, stk. 1, nr. 6.
3.2. Aftale om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikker-
hedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og
eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland
Der blev den 26. januar 2016 indgået en aftale mellem den
danske regering og Naalakkersuisut vedrørende de særlige
udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der
knytter sig til udvinding og eksport af uran og andre radio-
aktive stoffer i Grønland. Et hovedelement i aftalen er en
gensidig informationsmekanisme, der sikrer, at de relevante
danske og grønlandske myndigheder holder hinanden tæt og
gensidigt underrettet om alle forhold af betydning, for at sik-
re varetagelse af rigsfællesskabets samlede interesser i for-
bindelse med udvinding og eksport af uran og andre radio-
aktive stoffer fra Grønland. Samarbejdsaftalen udgør en
ramme for det samlede aftalekompleks.
Der er i tilknytning hertil udarbejdet to fælleserklæringer
mellem danske og grønlandske myndigheder om den fremti-
dige varetagelse af henholdsvis sikkerhedskontrol med nu-
kleart materiale og eksportkontrol med dual-use produkter
og teknologi. Der er desuden udarbejdet en aftale efter selv-
styrelovens § 4 om dele af kompetencen vedrørende nuklear
sikkerhed i forhold til udvinding af uran i Grønland, der ved-
rører sagsområder, der alene angår grønlandske anliggender.
Fælleserklæringen mellem Udenrigsministeriet og Depar-
tementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel om sikker-
5
hedskontrol med nukleare materialer blev indgået den 26.
januar 2016. Fælleserklæringen om sikkerhedskontrol er det
politiske fundament for at fremsætte dette lovforslag, for ef-
terfølgende at udstede administrative forskrifter samt for at
etablere og implementere de nødvendige administrative sy-
stemer. Fælleserklæringen om sikkerhedskontrol afspejler
den gældende kompetencefordeling mellem Danmark og
Grønland, hvor beskrivelsen af den praktiske arbejdsdeling
mellem Danmark og Grønland angiver de opgaver, der føl-
ger af behovet for at varetage Kongeriget Danmarks sikker-
hedskontrolforpligtelser. Der vil være tale om et tæt samar-
bejde mellem relevante danske og grønlandske myndigheder
og tæt koordination i forhold til centrale beslutninger. De-
partementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel vil skul-
le bistå ved udførelsen af en række konkrete opgaver, hvil-
ket beskrives nærmere i punkt 5.1. I fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol understreges Danmarks og Grønlands
enighed om at sikre efterlevelse af IAEA’s sikkerhedskon-
trolforpligtelser. Der er endvidere enighed om i praksis at
gennemføre regler om sikkerhedskontrol, der svarer til rele-
vante dele af EU’s regulering af sikkerhedskontrol (Kom-
missionens forordning (Euratom) nr. 302/2005 af 8. februar
2005 om anvendelse af sikkerhedskontrol indenfor Euratom
(herefter Euratom forordning 302/2005)), der er gældende
ret i Danmark. Det understreges endvidere, at der er et fæl-
les ønske om at leve op til de højeste internationale standar-
der for uraneksporterende stater ved, at international over-
førsel af nukleart materiale udvundet i Grønland er betinget
af en mellemstatslig modtagerstatsaftale.
Fælleserklæring mellem Erhvervs- og Vækstministeriet/
Erhvervsstyrelsen og Departementet for Erhverv, Arbejds-
marked og Handel om eksportkontrol af dual-use produkter
og teknologi blev indgået den 26. januar 2016. Fælleserklæ-
ringen og det dertil knyttede forslag til lov for Grønland om
kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse,
der fremsættes samtidig med dette lovforslag, fastlægger
strukturen for rigets varetagelse af de internationale eksport-
kontrolforpligtelser i forbindelse med eksport af nukleart
materiale og øvrige produkter og teknologier med dobbelt
anvendelse (dvs. produkter med både civil og militær anven-
delse) fra Grønland. Formålet er at sikre, at sensitive pro-
dukter og teknologi ikke medvirker til udvikling og spred-
ning af masseødelæggelsesvåben, eller eksporteres til lande,
der udgør en risiko for den internationale fred, sikkerhed og
stabilitet.
Aftale i henhold til selvstyrelovens § 4 om dele af kompe-
tencen på området nuklear sikkerhed blev indgået mellem
Sundheds- og Ældreministeriet og Departementet for Er-
hverv, Arbejdsmarked og Handel og Departementet for Fi-
nanser og Råstoffer den 29. januar 2016. Det slås i aftalen
fast, at Grønland har kompetencen på området nuklear sik-
kerhed for så vidt angår godkendelse af og tilsyn med nukle-
are anlæg, der bygges og drives i forbindelse med minedrift.
Som opfølgning på uranrapporten har Landstinget den 2.
december 2015 truffet Inatsiatutbeslutninger (landstingsbe-
slutninger) om udtalelser om Naalakkersuisuts tiltræden til
ophævelse af territorial begrænsning for Grønland angående
seks internationale konventioner relateret til nuklear sikring
og sikkerhed. I forbindelse med denne proces, er der udar-
bejdet notater, der beskriver indholdet af konventionerne,
kompetencefordelingen mellem Danmark og Grønland, ek-
sisterende lovgivning og behovet for ny lovgivning og admi-
nistrative systemer. Samlet etableres hermed grundlaget for,
at Grønland kan blive omfattet af konventionerne.
3.3. Internationale sikkerhedskontrolforpligtelser for
Danmark og Grønland
3.3.1. Kongerigets internationale sikkerhedskontrolfor-
pligtelser
Kongeriget Danmark er som medlem af FN omfattet af
FN-pagtens målsætninger og forpligtelser, herunder det i ka-
pitel 1 erklærede formål om at opretholde mellemfolkelig
fred og sikkerhed. Det er en udenrigs-, forsvars- og sikker-
hedspolitisk kerneopgave for Kongeriget at medvirke hertil.
Som det fremgår af uranrapporten (kapitel 4), er de interna-
tionale kontrolregimer for nukleart materiale samt IAEA's
sikkerhedskontrol-system forankret i dette formål.
Uran adskiller sig som nævnt i punkt 3.1. fra andre grund-
stoffer ved at være radioaktivt og ved at kunne indgå i en
nuklear brændselscyklus, der ud over civil anvendelse også
kan have forskellige former for militær anvendelse, herun-
der kernevåben. Heraf følger en overordnet forpligtelse for
Kongeriget Danmark til at sikre, at uran ikke indgår i illegi-
time våbenprogrammer eller anvendes i forbindelse med ter-
ror. Uanset de konkrete bestemmelser i de internationale
kontrolregimer og IAEA's sikkerhedskontrol-system følger
der alene heraf således et behov for at kunne kontrollere alle
led i den nævnte brændselscyklus, herunder alle aktiviteter i
forbindelse med produktion af atomenergi.
Traktaten om ikke-spredning af kernevåben er fundamen-
tet for den internationale nedrustnings- og ikke-sprednings-
indsats og foreskriver etableringen af sikkerhedskontrol-sy-
stemer. Dette er først og fremmest blevet udmøntet gennem
IAEA’s sikkerhedskontrol-system, der er folkeretligt bin-
dende. Det udelukker dog ikke, at Kongeriget Danmark ud
fra de udenrigs-, forsvars-, og sikkerhedspolitiske interesser
for hele Kongeriget kan vurdere, at der kan være behov for
kontrolforanstaltninger, der går videre end IAEA’s sikker-
hedskontrolsystem.
Det er også baggrunden for, at det i uranrapporten anbefa-
les, at udvinding og eksport af uran skal ske i overensstem-
melse med de højeste internationale standarder. Denne anbe-
faling bygger bl.a. på uranrapportens afsnit 7.2, hvor det
fremgår, at uraneksporterende lande som Canada, Australien
og USA samt Det Europæiske Atomenergifællesskab (Eura-
tom) har udviklet en politisk praksis, der særligt tager sigte
på forholdsregler i forbindelse med eksport af nukleart ma-
teriale. Centralt for den politiske praksis, der i sin konkrete
form varierer fra land til land, er, at eksport af nukleart ma-
teriale er betinget af indgåelse af bilaterale, statslige aftaler
med modtagerlandet (modtagerstatsaftaler). Aftalerne skal
indeholde bindende forpligtelser i forhold til håndteringen af
det modtagne materiale, bl.a. i forhold til slutbrug, fysisk
6
beskyttelse og betingelser vedrørende reeksport med henblik
på at undgå misbrug. Disse rammeaftaler suppleres altid
med såkaldte administrative arrangementer, der indeholder
bestemmelser om den nødvendige notifikation og rapporte-
ring til at sikre, at forpligtelser i modtagerstatsaftalen efter-
leves. Denne politiske praksis opfylder de internationale for-
pligtelser, som følger af IAEA’s sikkerhedskontrolsystem
(se punkt 3.3.2.) og de politiske bindende forpligtelser, der
følger af eksportkontrolregimet Nuclear Suppliers Group ve-
drørende formelle statsgarantier fra modtagerstater (se uran-
rapportens afsnit 6.3.3.), men går også på nogle områder vi-
dere. En anden fælles praksis blandt uranproducerende lande
som USA, Canada og Australien er, at malm er omfattet af
eksportkontrol, selvom malm ikke er omfattet af eksport-
kontrol-listerne over nukleart materiale fra eksportkontrolre-
gimet Nuclear Suppliers Group. På ovennævnte baggrund
foreslås det i dette lovforslag, at international overførsel af
nukleart materiale udvundet i Grønland forudsætter en bila-
teral modtagerstatsaftale. Det foreslås endvidere i forslag til
lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med
dobbelt anvendelse, der fremsættes samtidigt med dette lov-
forslag, at udførsel af malm i visse gennemsnitskoncentrati-
oner kræver eksporttilladelse.
3.3.2. IAEA sikkerhedskontrolforpligtelser for Danmark
og Grønland
Danmark og Grønland er omfattet af de samme sikker-
hedskontrolforpligtelser efter IAEA’s regler, men for Dan-
marks vedkommende er IAEA sikkerhedskontrolaftalen og
tillægsprotokollen, jf. beskrivelse nedenfor, indgået mellem
IAEA, Euratom og Euratoms ikke-atomvåbenstater, mens
Grønland – idet Grønland ikke er medlem af EU eller Eura-
tom – er omfattet af Kongeriget Danmarks bilaterale IAEA
sikkerhedskontrolaftale samt tillægsprotokol.
Sikkerhedskontrolforpligtelserne handler overordnet om
informationsdeling med IAEA angående nukleart materiale
og anlæg samt andre forhold af betydning for udvikling af
den nukleare brændselscyklus. Sikkerhedskontrolforpligtel-
serne over for IAEA indebærer et folkeretligt bindende krav
om rapportering og inspektionsadgang, udpegning af en an-
svarlig myndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Dan-
mark og etablering og drift af et elektronisk bogholderisy-
stem til at føre regnskab og kontrol med nukleart materiale.
Danmark indgik en aftale med IAEA, der trådte i kraft den
1. marts 1972, om IAEA’s sikkerhedskontrol (INFCIRC
176). Denne aftale blev med virkning fra den 21. februar
1977 erstattet af sikkerhedskontrolaftalen mellem Euratoms
ikke-atomvåbenstater, Euratom og IAEA (INFCIRC 193).
Den oprindelige bilaterale sikkerhedskontrolaftale samt den
efterfølgende aftale mellem de ovenfor nævnte EU-med-
lemsstater, Euratom og IAEA havde også gyldighed for
Grønland. I forbindelse med Grønlands udtræden af EU og
Euratom blev Grønland med virkning fra den 31. januar
1985 igen omfattet af den oprindelige bilaterale sikkerheds-
kontrolaftale mellem Kongeriget Danmark og IAEA. De to
ovennævnte sikkerhedskontrolaftaler for henholdsvis Dan-
mark og Grønland er gennemført i Kongeriget Danmark
med den gældende bekendtgørelse nr. 315 af 27. juni 1972
om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart mate-
riale (herefter gældende bekendtgørelse 315/1972), som har
hjemmel i § 8 i lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare an-
læg (herefter atomanlægsloven).
Formålet med sikkerhedskontrol er defineret i artikel 28 i
sikkerhedskontrolaftalerne gældende for henholdsvis Dan-
mark og Grønland som rettidig opdagelse af omdirigering af
signifikante mængder af nukleart materiale fra fredelige ak-
tiviteter til kernevåben, til andre nukleare sprænglegemer el-
ler til ikke-kendte formål samt afskrækkelse fra sådan an-
vendelse af nukleart materiale gennem risikoen for hurtig
opdagelse. For at opnå ovenstående formål har IAEA defi-
neret tre sikkerhedskontrol formål, der er fælles for alle sta-
ter, der har indgået en sikkerhedskontrolaftale med IAEA:
1) At opdage ikke-deklareret nukleart materiale og aktivi-
teter i staten.
2) At opdage ikke-deklareret produktion eller behandling
af nukleart materiale på anlæg eller lokaliteter udenfor
anlæg.
3) At opdage omdirigering af deklareret nukleart materia-
le på anlæg og lokaliteter udenfor anlæg.
Det fremgår af artikel 2 i sikkerhedskontrolaftalen gæl-
dende for henholdsvis Danmark og Grønland, at udgangs-
materiale og specielt fissilt materiale, der benyttes til frede-
lige formål i Kongeriget Danmark, er underlagt IAEA’s sik-
kerhedskontrolforpligtelser. IAEA-forpligtelserne omfatter
også uranmalmkoncentrat (også kendt som yellowcake), be-
skrevet i de særlige bemærkninger til § 2, stk. 1, nr. 6, der
eventuelt vil blive produceret i Grønland. Uranmalmkoncen-
trat er omfattet af informationsforpligtelse over for IAEA
angående mængde, sammensætning og bestemmelsessted
ved eksport og import, som det fremgår af artikel 34 (a) og
34 (b) i sikkerhedskontrolaftalen gældende for henholdsvis
Danmark og Grønland. Denne forpligtelse gælder ikke bare
for uranmalmkoncentrat, men for ethvert materiale (inklusiv
malm), der indeholder uran og thorium, og som direkte eller
indirekte eksporteres til en ikke-atomvåbenstat, medmindre
materialet er eksporteret specifikt til ikke-nukleare formål.
Uranmalmkoncentrat er som udgangspunkt ikke omfattet af
de fulde IAEA sikkerhedskontrolforpligtelser i medfør af ar-
tikel 34 (c), som angår udgangsmateriale, der har nået en så-
dan sammensætning og renhed, at det kan benyttes til
brændselsfremstilling eller beriges isotopisk. De fulde sik-
kerhedskontrolforpligtelser fra IAEA, herunder inspektions-
adgang, følger af artikel 42-45, artikel 48, artikel 49, artikel
51-58, artikel 62-67 og artikel 71-89 i sikkerhedskontrolaf-
talerne gældende for henholdsvis Danmark og Grønland.
Som det fremgår i punktet nedenfor, er der desuden yderli-
gere rapporteringsforpligtelser for produktion af uranmalm-
koncentrat i medfør af tillægsprotokollen.
Mindre mængder af nukleart materiale, der kan genvindes,
eller nukleart materiale, som udelukkende bruges til ikke-
nukleare aktiviteter, kan af IAEA indrømmes fritagelse fra
sikkerhedskontrolforpligtelserne, herunder inspektioner, jf.
artikel 36-37 i sikkerhedskontrolaftalerne gældende for hen-
holdsvis Danmark og Grønland.
7
Stater, der har indgået en sikkerhedskontrolaftale med
IAEA, kan herudover tildele IAEA en væsentlig udvidet in-
formations- og inspektionsadgang gennem en såkaldt til-
lægsprotokolaftale til alle dele af det pågældende lands akti-
viteter relateret til den nukleare brændselscyklus. Tillægs-
protokollen til Traktaten om ikke-spredning af kernevåben
blev, for Danmarks vedkommende gennem EU-medlems-
skabet, indgået gennem en aftale mellem IAEA, Euratom og
Euratom’s ikke-atomvåben medlemslande og trådte i kraft
den 30. april 2004 (INFCIRC 193/Add. 8). Tillægsprotokol-
len til Traktaten om ikke-spredning af kernevåben mellem
Kongeriget Danmark og IAEA vedrørende Grønland blev
underskrevet den 22. marts 2013 (INFCIRC 176/Add. 1).
Ved ratificering af tillægsprotokollen gældende for Dan-
mark i 2003 blev det vurderet, at hjemlen i atomanlægslo-
vens § 8 var tilstrækkelig til også at dække de styrkede be-
stemmelser om sikkerhedskontrol i tillægsprotokollen, at
den gældende bekendtgørelse 315/1972 tilsvarende var til-
strækkelig som grundlag for administration af den styrkede
kontrol samt, at Grønland var omfattet af dansk lovgivning.
Ikke-atomvåbenlande, som har undertegnet IAEA’s til-
lægsprotokol, er forpligtede til at informere IAEA om og gi-
ve adgang for IAEA’s inspektører til alle dele af det pågæl-
dende lands fysiske anlæg og lokaliteter, der understøtter
den nukleare brændselscyklus. Dette omfatter efter Kongeri-
get Danmarks tillægsprotokoller gældende for Danmark og
Grønland:
– oplysninger om, og adgang for repræsentanter fra IAEA
til, alle dele af en stats nukleare brændselscyklus, fra
uranminer til nukleart affald og andre steder, hvor nukle-
art materiale til ikke-nuklear anvendelse er til stede,
– oplysninger om alle bygninger på en lokalitet eller an-
lægsområde samt IAEA’s mulighed for adgang hertil
med kort varsel,
– oplysninger om, og adgang for repræsentanter fra IAEA
til, en stats forsknings- og udviklingsaktiviteter i den nu-
kleare brændselscyklus, der ikke omfatter nukleart mate-
riale,
– oplysninger om fremstilling og eksport af følsomt nukle-
art-relateret udstyr og materiale, og adgang for repræ-
sentanter fra IAEA til fremstillings- og import-lokalite-
ter i staten,
– IAEA’s indsamling af miljøprøver udenfor deklarerede
lokaliteter, når det skønnes nødvendigt af IAEA, og
– en forenklet procedure for at udpege IAEA-inspektører,
udstedelse af visa og IAEA-anvendelse af internationalt
etablerede kommunikationssystemer.
Det kan fremhæves, at mulig udvinding af nukleart mate-
riale og produktionsanlæg for uranmalmkoncentrat i Grøn-
land i medfør af tillægsprotokollens artikel 2.a. (v) er omfat-
tet af rapporteringsforpligtelser om uranminer og produkti-
onsanlæg, herunder lokalitet, operationelle status, estimere-
de årlig produktionskapacitet samt den årlige produktion for
staten som et hele. IAEA kan desuden anmode om oplysnin-
ger om den enkelte mine eller produktionsanlægs årlige pro-
duktion. Hvis der produceres eller eksporteres uranmalm-
koncentrat, der ikke falder under sikkerhedskontrolaftalens
artikel 34 (c), hvorved der som nævnt forstås udgangsmate-
riale, der endnu ikke har nået en sådan sammensætning og
renhed, at det kan benyttes til brændselsfremstilling eller be-
riges isotopisk, følger der af tillægsprotokollens artikel 2.a.
(vi) forpligtelser til at rapportere til IAEA om mængde, sam-
mensætning og forventet brug af nukleart materiale, herun-
der hvis der på en lokalitet er mere end 10 tons uran eller 20
tons thorium. Stater er ved eksport endvidere forpligtet til at
informere IAEA om mængde, sammensætning og destinati-
on for eksport af udgangsmateriale til ikke-nukleare formål,
hvor der er tale om 10 tons uran eller 20 tons thorium eller
mere, til den samme stat hvert år. Denne forpligtelse omfat-
ter ikke malm.
Efter artikel 2. (vii) i Kongeriget Danmarks tillægsproto-
koller gældende for Danmark og Grønland omfatter rappor-
teringsforpligtelserne også mindre mængder nukleart mate-
riale og nukleart materiale til ikke-nuklear brug, der ellers
kan indrømmes fritagelse for IAEA’s sikkerhedskontrol ef-
ter sikkerhedskontrolaftalens artikel 36 (b), hvis det over-
skrider visse fastsætte mængder, eller er indrømmet fritagel-
se efter artikel 37.
IAEA’s udvidede inspektionsadgang fremgår af artiklerne
4-9 i tillægsprotokollerne gældende for Danmark og Grøn-
land.
4. GÆLDENDE RET
4.1. varetagelse af sikkerhedskontrol med nukleart mate-
riale i Danmark
Ansvaret for sikkerhedskontrol for Danmark er som følge
af det danske medlemskab af EU og Euratom hovedsageligt
varetaget gennem Euratom. Kommissionen skal på med-
lemsstaternes område forvisse sig om, at malm, udgangsma-
teriale og specielt fissilt materiale ikke anvendes til andre
formål end de af brugerne angivne civile formål, jf. Eura-
tom-traktatens kapitel 7, artikel 77. Kommissionens kontrol
med civilt nukleart materiale inden for Euratom begynder
fra det øjeblik nukleart materiale udvindes (i EU), eller ind-
føres fra et tredjeland. Inden for Euratom omfattes malm li-
geledes af definitionen af nukleart materiale, hvilket adskil-
ler sig fra IAEA’s definition af nukleart materiale.
Aftalen mellem IAEA, Euratom og de tidligere nævnte ik-
ke-atomvåben medlemsstater, der trådte i kraft i 1977, inde-
bærer, at Euratom på baggrund af rapporteringer fra de en-
kelte EU-medlemsstater udfylder rollen med at føre regn-
skab og kontrol med nukleart materiale, som normalt vareta-
ges af nationale systemer.
Sikkerhedskontrolforpligtelser for personer og virksomhe-
der, der etablerer og driver anlæg, og herudover besidder og
anvender nukleart materiale i medlemsstaterne er reguleret
ved Euratom-traktatens artikel 78 og 79 samt ved Euratom
forordning 302/2005, der gælder umiddelbart i medlemssta-
terne. Forordningen omfatter detaljerede anmeldelses- og
rapporteringsforpligtelser til Kommissionen. Det er operatø-
rer og ikke medlemsstater, der indrapporterer sikkerheds-
kontroloplysninger til Kommissionen, som derefter indrap-
porterer til IAEA.
8
Det følger af Euratom-traktatens artikel 81, at inspektører
fra Kommissionen til enhver tid har adgang til alle steder,
alt oplysningsmateriale samt hos alle personer, som i kraft af
deres stilling beskæftiger sig med materialer, udstyr eller an-
læg, der er undergivet kontrol. Hvis personer eller virksom-
heder misligholder de forpligtelser, der er pålagt dem, kan
Kommissionen iværksætte foranstaltninger mod dem, jf.
Euratom-traktatens artikel 83. Disse foranstaltninger er ord-
net efter strenghed: advarsel, inddragelse af særlige fordele
såsom finansiel støtte eller teknisk bistand, at virksomheden
i et tidsrum af højst fire måneder stilles under administration
af en person eller persongruppe udpeget efter fælles over-
enskomst mellem Kommissionen og den stat, som virksom-
heden henhører under og endelig hel eller delvis inddragelse
af udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer. Det
påhviler medlemsstaterne at sørge for, at disse foranstaltnin-
ger fuldbyrdes.
I forhold til tillægsprotokollen gældende for Danmark, og
indgået mellem IAEA, Euratom og ikke-atomvåben med-
lemslande, er der tale om en såkaldt blandet aftale, således
at visse områder henhører under EU's kompetence, og andre
områder i tillægsprotokollen henhører under medlemsstater-
nes kompetence. Tillægsprotokollens bestemmelser om-
handlende nukleart materiale og anlæg hører under EU’s
kompetence, mens andre af tillægsprotokollens bestemmel-
ser, der er relateret til nukleart materiale hører under med-
lemsstaternes kompetence, herunder udviklingsplaner for
den nukleare brændselscyklus, udviklings- og forskningsak-
tiviteter hvortil der ikke benyttes nukleart materiale, samt
fremstilling af visse sensitive produkter med dobbelt anven-
delse relateret til den nukleare brændselscyklus. Bilag III til
tillægsprotokollen gældende for Danmark gør det dog mu-
ligt at overføre gennemførelsen af disse foranstaltninger til
Kommissionen, såfremt den ansvarlige medlemsstat ønsker
det, hvilket er sket for Danmarks vedkommende. Kommissi-
onen indsamler således alle nødvendige data vedrørende nu-
kleart materiale samt modtager fra Danmark øvrige påkræ-
vede oplysninger, der videresendes til IAEA på Danmarks
vegne.
Sikkerhedskontrolforpligtelserne, der følger regler fra
Euratom-traktaten og Euratom forordning 302/2005 samt
IAEA, varetages i Danmark hovedsageligt af det tidligere
Forskningscenter Risø, nu Dansk Dekommissionering, på
baggrund af Euratom forordning 302/2005. Dansk Dekom-
missionering foretager månedlige indrapporteringer til
Kommissionen for så vidt angår det nukleare materiale, som
Dansk Dekommissionering selv har ansvaret for, og for så
vidt angår det nukleare materiale, som andre danske myn-
digheder, institutioner og virksomheder mv. har ansvaret
for. Arbejdet består konkret i at føre regnskab med mæng-
der, placering og anvendelse af det nukleare materiale. Des-
uden deltager Dansk Dekommissionerings sikkerhedskon-
trol-medarbejdere i eventuelle sikkerhedskontrol-inspektio-
ner hos danske firmaer med nukleart materiale.
Erhvervsstyrelsen varetager desuden kvartalvis indberet-
ning til Kommissionen, hvis der har været eksport af ud-
gangsmateriale og specielt fissilt materiale, der er omfattet
af eksportkontrolregimet Nuclear Supplier Groups liste over
særligt sensitive produkter.
Udenrigsministeriet har siden 1996 været ansvarlig for at
varetage Danmarks sikkerhedskontrol-indberetninger og va-
retage danske interesser under Euratom-samarbejdet. Indtil
foråret 2013 har Energistyrelsen i praksis varetaget de årlige
indberetninger vedrørende nukleare aktiviteter (herefter
overtaget af Udenrigsministeriet).
I forhold til kravet om årlig indberetning under IAEA til-
lægsprotokollen, er det således siden 2013 Udenrigsministe-
riet, der indhenter oplysninger om aktiviteter relateret til den
nukleare brændselscyklus, hvor der ikke anvendes nukleart
materiale. Disse oplysninger videresendes til Kommissio-
nen. Erhvervsstyrelsen indberetter desuden direkte til IAEA
kvartalsvis data vedrørende eksport eller import af visse ty-
per af udstyr og ikke-nukleart materiale.
De danske rapporteringsforpligtelser til IAEA varetages
således primært af Kommissionen, der ligeledes varetager
sikkerhedskontrolopgaver internt i EU. Samtidig samarbej-
der Kommissionen med IAEA om at gennemføre inspektio-
ner, hvorfor der både er inspektioner fra IAEA og Kommis-
sionen (Euratom) i Danmark.
4.2. Varetagelse af sikkerhedskontrol med nukleart ma-
teriale i Grønland
Det gældende regelgrundlag for Grønland for kontrol med
den fredelige udnyttelse af nukleart materiale er atoman-
lægslovens § 8 og § 38, stk. 3, samt gældende bekendtgørel-
se 315/1972 som ændret ved bekendtgørelse nr. 98 af den 5.
marts 1974 om kontrol med den fredelige udnyttelse af nu-
kleart materiale.
Det fremgår af § 8 i atomanlægsloven, at hvor internatio-
nale aftaler foreskriver kontrol med, at nukleare anlæg mv.
alene bruges til fredelige formål, kan statsministeren give de
til gennemførelse heraf fornødne forskrifter, herunder om, at
de personer, som udøver den i aftalerne omhandlede kontrol,
har adgang til anlæggene for at foretage fornødent eftersyn.
Atomanlægslovens § 38, stk. 3, giver mulighed for at fast-
sætte straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler,
som fastsættes i forskrifter, der udfærdiges i medfør af lo-
ven.
Gældende bekendtgørelse 315/1972 blev med hjemmel i
atomanlægslovens § 8 og § 38, stk. 3, udarbejdet med hen-
blik på at udmønte Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrol-
aftale fra 1972, der i dag er gældende for Grønland. Nukle-
art materiale forstås i bekendtgørelsen som uran, plutonium
og thorium, uforarbejdet – bortset fra malme – eller forar-
bejdet, i metallisk form, i legering eller kemisk forbindelse.
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen, at nukleart materiale
ikke må besiddes uden Atomenergikommissionens tilladel-
se. Derudover fremgår det af § 3, at besiddere af nukleart
materiale, efter regler, der fastsættes i tilladelsen, skal:
1) føre regnskab med beholdning af nukleart materiale og,
for så vidt angår nukleare anlæg, foretage registrering
af driftsforhold,
2) indsende rapporter om de i nr. 1 nævnte forhold,
9
3) give forudgående meddelelse til atomenergikommissio-
nen om indførelse af nukleart materiale samt
4) medvirke ved gennemførelse af kontrol.
For så vidt angår kontrol fremgår det af § 4, at personer,
der er bemyndiget dertil af Atomenergikommissionen, efter
regler der fastsættes i tilladelsen efter § 2, har adgang til
virksomheder mv., der besidder nukleart materiale, og kan
foretage nødvendige kontrolforanstaltninger, herunder be-
sigtigelser, målinger og udtagning af prøver.
Atomenergikommissionen kan desuden i kraft af § 5 æn-
dre reglerne for besiddelse af nukleart materiale (§ 3) samt
reglerne for kontrol hermed (§ 4).
Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 6, at nukleart
materiale ikke må udføres uden Atomenergikommissionens
tilladelse. Endelig kan det fremhæves, at det fremgår af § 7,
at Atomenergikommissionens afgørelser ikke kan indbrin-
ges for højere administrative myndigheder.
Der er i bekendtgørelsen ikke fastlagt regler for retshånd-
hævelse, men med hjemmel i § 38, stk. 3, i atomanlægslo-
ven er der mulighed herfor.
5. HOVEDPUNKTER
5.1. Formål og definitioner m.v.
Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at
regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag om sikker-
hedskontrol med nukleart materiale i Grønland med henblik
på at sikre overholdelse af Traktaten om ikke-spredning af
kernevåben og Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolfor-
pligtelser under IAEA samt at sikre, at de højeste internatio-
nale standarder på området, som de bl.a. kommer til udtryk i
Australien og Canada, følges.
Det foreslås derfor, at lovens formålsbestemmelse i § 1
angår to hovedelementer; at sikre, at nukleart materiale an-
vendes til fredelige formål, og at sikre, at Kongeriget Dan-
mark overholder sine internationale sikkerhedskontrolfor-
pligtelser.
Det første element vedrører Kongeriget Danmarks over-
ordnede forpligtelse til at sikre, at nukleart materiale ikke
indgår i illegitime våbenprogrammer eller anvendes i forbin-
delse med terror. Kongeriget Danmark skal ud fra udenrigs-,
forsvars- eller sikkerhedspolitiske overvejelser kunne vurde-
re, at der kan være behov for sikkerhedskontrolforanstaltnin-
ger, der går videre end de folkeretligt bindende minimums-
standarder, der fastlægges af bl.a. IAEA. Dette følger uran-
rapportens anbefaling og fælleserklæringen om sikkerheds-
kontrol og er beskrevet i punkt 3.3.1. Det andet element
henviser til, at Kongeriget Danmark skal overholde sine in-
ternationale sikkerhedskontrolforpligtelser, hvor Traktaten
om ikke-spredning af kernevåben er fundamentet for den in-
ternationale nedrustnings- og ikke-spredningsindsats og
foreskriver etableringen af sikkerhedskontrolsystemer, der
er blevet udmøntet først og fremmest gennem IAEA’s sik-
kerhedskontrolaftale og tillægsprotokol, der er folkeretligt
bindende for Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolfor-
pligtelser for Grønland.
I forhold til definitionen af nukleart materiale følger gæl-
dende bekendtgørelse 315/1972 IAEA’s definition af nukle-
art materiale, jf. artikel 98 i Kongeriget Danmarks sikker-
hedskontrolaftale gældende for Grønland, der ikke omfatter
malm. I fælleserklæringen om sikkerhedskontrol fremgår, at
der foreslås regler for sikkerhedskontrol i Grønland, der sva-
rer til Euratom forordning 302/2005, herunder også definiti-
oner, der er gældende ret i Danmark.
Det fremgår af Euratom-traktatens artikel 77 og artikel 79,
at anvendt eller produceret malm er omfattet af sikkerheds-
kontrol. Endvidere fremgår det af Euratom forordning
302/2005, at artikel 24-25 er rettet mod den, der udvinder
malm. Da Kongeriget Danmarks tillægsprotokol gældende
for Grønland også fastlægger rapporteringsforpligtelser og
inspektionsadgang til uran mineanlæg, er det vurderingen, at
malm bør være omfattet af definitionen af nukleart materia-
le.
Det foreslås derfor, at lovforslagets definition af nukleart
materiale i § 2 svarer til Euratom’s definition af nukleart
materiale, der omfatter malm, udgangsmateriale eller speci-
elt fissilt materiale, jf. Euratom-traktatens artikel 197. Ad-
ministrative forskrifter, som vil blive udstedt i medfør af lo-
ven, vil tage udgangspunkt i samme definition af nukleart
materiale samt øvrige definitioner relateret til sikkerheds-
kontrol som fastlagt i Euratom-traktaten og Euratom forord-
ning 302/2005.
I forhold til myndighedsstrukturen for sikkerhedskontrol
identificerede uranrapporten et behov for at etablere et sam-
arbejde og et administrativt system for at varetage sikker-
hedskontrol for Grønland. Det fremgår af fælleserklæringen
om sikkerhedskontrol, at Udenrigsministeriet, som rigsmyn-
dighed for sikkerhedskontrol, og Beredskabsstyrelsen aftaler
den nærmere interne danske opgavefordeling vedrørende
sikkerhedskontrol. Der forudsættes ligeledes et tæt samar-
bejde med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel om at gennemføre de foreslåede regler for sikker-
hedskontrol. Det fremgår endvidere af fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol, at sikkerhedskontrolmyndighederne i
Danmark og Grønland skal være funktionelt uafhængige af
uretmæssig påvirkning, jf. IAEA’s guidelines om uafhæn-
gighed og adskillelse af regulerende funktioner. Der er des-
uden enighed mellem regeringen og Naalakkersuisut om, at
en vigtig forudsætning for, at sikkerhedskontrolmyndighe-
derne kan udøve deres funktioner uafhængigt, er, at de har
de nødvendige ressourcer og den nødvendige tekniske kapa-
citet.
I myndighedsstukturen er det Udenrigsministeriet som
myndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark,
der skal sikre implementeringen af de sikkerhedskontrolfor-
pligtelser, der følger af Traktaten om ikke-spredning af ker-
nevåben og Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale
og tillægsprotokol gældende for Grønland. Udenrigsministe-
riet varetager det formelle samarbejde med IAEA, hvor det
er obligatorisk at samarbejde med IAEA for at facilitere im-
plementeringen af IAEA’s sikkerhedskontrol, jf. artikel 3 i
Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale gældende for
Grønland.
10
Udenrigsministeriet har allerede det overordnede ansvar
for at indsamle og afgive rettidige, korrekte og fuldstændige
oplysninger til IAEA om nukleart materiale, anlæg og akti-
viteter som påkrævet af IAEA for fuld implementering af
Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale og tillægspro-
tokol gældende for Grønland. Med lovforslaget sikres, at
Kongeriget Danmark kan kontrollere nukleart materiale og
relaterede anlæg, udstyr og aktiviteter i Grønland. Der er
dog visse yderligere rapporteringsforpligtelser efter Konge-
riget Danmarks tillægsprotokol gældende for Grønland,
hvor oplysningerne skal indhentes fra andre myndigheder. I
den sammenhæng bliver Udenrigsministeriet overordnet an-
svarlig for at koordinere med Naalakkersuisut og relevante
statslige myndigheder som påkrævet. Udenrigsministeriet
vil bl.a. skulle indhente oplysninger fra eksportkontrolmyn-
digheden, herunder vedrørende information om eksport af
nukleart materiale og visse typer af udstyr til brug i den nu-
kleare brændselscyklus. Udenrigsministeriet vil derudover
også skulle indhente oplysninger fra Naalakkersuisut angå-
ende bl.a. generelle 10-års udviklingsplaner relateret til den
nukleare brændselscyklus. Disse oplysninger skal indhentes
på enten kvartalsmæssig eller årlig basis.
Udenrigsministeriet varetager desuden det overordnede
ansvar for adgang og teknisk støtte til IAEA ved inspektio-
ner, herunder IAEA’s adgang til at gennemføre kontrolfor-
anstaltninger i overensstemmelse med Kongeriget Dan-
marks sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol gældende
for Grønland. Dette omfatter, at acceptere adgang for desig-
nerede inspektører og sørge for, at der gives indrejsevisum
til Grønland, hvis nødvendigt. Dette omfatter også den over-
ordnede kontakt til IAEA i forbindelse med inspektioner
samt den videre kontakt til Beredskabsstyrelsen, der er an-
svarlig for kontakt til Naalakkersuisut samt andre myndig-
heder, virksomheder og personer i Kongeriget Danmark, der
berøres af IAEA’s inspektioner, og som faciliterer IAEA’s
inspektioner.
Dertil kommer, at udenrigsministeren på Kongeriget Dan-
marks vegne skal indgå mellemstatslige modtagerstatsaftaler
forud for internationale overførsler af nukleart materiale ud-
vundet i Grønland.
Udenrigsministeriet deltager herudover i samarbejdet med
internationale institutioner på sikkerhedskontrolområdet, der
udover IAEA og Euratom blandt andet kan være Nuclear
Suppliers Group, Zangger-komiteen og FN.
Efter lovforslaget skal Beredskabsstyrelsen varetage opga-
ver angående sikkerhedskontrol i Grønland. Beredskabssty-
relsen er allerede nuklear tilsynsmyndighed i Danmark og
Grønland sammen med Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttel-
se, og varetager således allerede en række opgaver af be-
slægtet karakter; fastsættelse af betingelser og vilkår for
drift mv. af nukleare anlæg, tilsyn og kontrol med overhol-
delse af gældende regler, betingelser og vilkår, herunder at
gennemføre inspektioner. Beredskabsstyrelsens opgaver ve-
drørende sikkerhedskontrol vil være en naturlig forlængelse
heraf.
Efter lovforslaget gives Beredskabsstyrelsen alene nye be-
føjelser angående sikkerhedskontrolopgaver. Beredskabssty-
relsens eksisterende opgaver af beslægtet karakter angår ik-
ke sikkerhedskontrol med nukleart materiale, og disse opga-
ver berøres derfor ikke af lovforslaget og udvides således ik-
ke.
De opgaver, som Beredskabsstyrelsen efter lovforslaget
skal varetage, vil blandt andet omfatte at etablere et elektro-
nisk bogholderi- og kontrolsystem for anlæg og nukleart
materiale i Grønland og drive dette i fællesskab med Depar-
tementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, samt udfø-
re tilsyn og kontrol med overholdelse af sikkerhedskontrol-
forpligtelserne, herunder gennem inspektioner.
Det elektroniske bogholderi- og kontrolsystem er et cen-
tralt værktøj til at føre regnskab og tilsyn med alt nukleart
materiale i Grønland, herunder dets brug og bevægelser,
monitorering af import og eksport samt til at administrere
oplysninger om anlæg og lokaliteter udenfor anlæg. Konkret
skal bogholderi- og kontrolsystemet medvirke til at sikre, at
der kan redegøres for og føres kontrol med nukleart materia-
le i Grønland, således at mulige tab af nukleart materiale el-
ler uautoriseret brug eller fjernelse af nukleart materiale kan
opdages. Herved etableres det fornødne grundlag for, at
Kongeriget Danmark kan leve op til sikkerhedskontrolfor-
pligtelserne i medfør af Kongeriget Danmarks sikkerheds-
kontrolaftale og tillægsprotokol gældende for Grønland.
Registreringer i det elektroniske bogholderi- og kontrolsy-
stem vil angå nukleart materiale så længe dette befinder sig i
Grønland og i forbindelse med international overførsel indtil
det tidspunkt, hvor det overgår til at blive omfattet af modta-
gerlandets sikkerhedskontrol. Herefter vil nukleart materiale
fra Grønland overført til et modtagerland efter lovforslagets
§ 10, stk. 1, være omfattet af de juridisk bindende krav til
håndteringen af det modtagne materiale, der fastlægges i
mellemstatslige modtagerstatsaftaler.
De oplysninger, der skal indgå i det elektroniske nukleare
bogholderi- og kontrolsystem samt tilsyn og kontrol med de
oplysninger, der indberettes, angår de sikkerhedskontrolfor-
pligtelser, der gælder bl.a. for indehavere af nukleart mate-
riale og anlæg, jf. lovforslagets §§ 4-5, og de administrative
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, samt de særlige
kontrolbestemmelser, der fastsættes af Beredskabsstyrelsen
over for de pågældende, jf. § 6.
Beredskabsstyrelsen skal efter forslaget desuden føre til-
syn og kontrol, jf. lovforslagets § 8, ligesom styrelsen efter
forslaget skal varetage opgaven med teknisk støtte til og led-
sagelse af inspektører fra IAEA under inspektioner i Grøn-
land. Endvidere foreslås det, at Beredskabsstyrelsens afgø-
relser om betingelser og vilkår – særlige kontrolbestemmel-
ser – over for den, der er underlagt sikkerhedskontrolfor-
pligtelser efter loven eller efter forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, kan påklages til udenrigsministeren.
Udover de nævnte opgaver forudses Beredskabsstyrelsen
desuden at skulle deltage i en række fora af teknisk/faglig
karakter i det internationale samarbejde vedrørende sikker-
hedskontrol. Samarbejdet med internationale institutioner på
sikkerhedskontrolområdet omfatter udover IAEA blandt an-
11
dre Euratom, Nuclear Suppliers Group, Zangger-komiteen
og FN.
I forhold til implementering af den foreslåede regulering
forudsættes der et tæt samarbejde med de relevante grøn-
landske myndigheder og tæt koordination i forhold til cen-
trale beslutninger, som det fremgår af fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol. På baggrund af fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol foreslås i § 3, stk. 3, at udenrigsministe-
ren efter forhandling med Naalakkersuisut kan bemyndige
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel til at
bistå Beredskabsstyrelsen med at modtage og fremsende an-
meldelser, rapporter mv. og bistå med at varetage tilsyn- og
kontrolopgaver.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
forudsættes herved at blive det primære og direkte kontakt-
punkt til personer og virksomheder, hvis aktiviteter skal væ-
re omfattet af sikkerhedskontrol, i forhold til at modtage på-
krævede anmeldelser, indberetninger, rapportering og regn-
skaber mv. Det forudsættes også, jf. fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol, at Departementet for Erhverv, Arbejds-
marked og Handel validerer og indfører data, oplysninger og
rapporteringer fra operatører i det fælles elektroniske bog-
holderi- og kontrolsystem og dermed bistår med at sikre, at
operatøren lever op til de gældende sikkerhedskontrolregler,
herunder vedrørende regnskab med nukleare materialer og
rapportering.
Når udenrigsministeren, efter forhandling med Naalakker-
suisut kan bemyndige Departementet for Erhverv, Arbejds-
marked og Handel til at bistå Beredskabsstyrelsen med at
udføre tilsyns- og kontrolopgaver, drages der fordel af, at
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel skal
udføre egne, beslægtede tilsynsopgaver på råstofområdet
hos en mineoperatør, der er omfattet af sikkerhedskontrol.
I forlængelse heraf forudsættes det, jf. fælleserklæringen,
at som opfølgning på sikkerhedskontrolinspektioner foreta-
get af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
skal departementet udarbejde en inspektionsrapport, der sen-
des til Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen udarbejder
på baggrund af inspektionsrapporten og i koordination med
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en
opfølgningsplan til operatøren. Opfølgningsplanen meddeles
til operatøren af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked
og Handel. Ved en sikkerhedskontrolinspektion foretaget af
Beredskabsstyrelsen udarbejder styrelsen en inspektionsrap-
port og efterfølgende i koordination med Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en opfølgningsplan,
som departementet herefter meddeler til operatøren.
I forhold til den foreslåede § 8, stk. 5-6, om at Bered-
skabsstyrelsen træffer afgørelser, herunder om påbud, for-
bud og standsning af drift, som er nødvendige af hensyn til
at sikre efterlevelse af sikkerhedskontrolforpligtelserne,
foreslås det i stk. 7, at Departementet for Erhverv, Arbejds-
marked og Handel i videst mulig omfang orienteres forud,
jf. fælleserklæringen om sikkerhedskontrol. Det forudsættes
også, at det er de kompetente grønlandske myndigheder på
råstofområdet, der ved en afgørelse om standsning af drift
efterfølgende træffer afgørelser om de konkrete foranstalt-
ninger i forbindelse med standsning af drift, jf. fælleserklæ-
ring om sikkerhedskontrol.
Ved en inspektion foretaget af IAEA efter den foreslåede
§ 9 modtager Beredskabsstyrelsen IAEA’s inspektionsrap-
port og deler den med Departementet for Erhverv, Arbejds-
marked og Handel. Beredskabsstyrelsen udarbejder i koordi-
nation med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel en opfølgningsplan, som departementet meddeler til
operatøren på Beredskabsstyrelsens vegne.
I forhold til den foreslåede § 10 om mellemstatslige mod-
tagerstatsaftaler forudsættes det endvidere, at Departementet
for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel retter henvendelse til
Udenrigsministeriet herom samt, at mellemstatslige modta-
gerstatsaftaler udarbejdes af Udenrigsministeriet i koordina-
tion med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
inddrages desuden i samarbejdet med internationale institu-
tioner på sikkerhedskontrolområdet og deltager sammen
med Udenrigsministeriet i internationale møder som en del
af kongerigets delegation i overensstemmelse med selvstyre-
loven.
5.2. Anmeldelsespligt m.v.
Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at
lovforslagets regler om sikkerhedskontrol for nukleart mate-
riale og relaterede anlæg skal svare til relevante dele af
Euratom forordning 302/2005, der er gældende ret i Dan-
mark og udtryk for højeste internationale standard for sik-
kerhedskontrol med nukleart materiale og anlæg. Ved Eura-
tom forordning 302/2005 forstås forordningen som fortolket
i EU-domstolens praksis. I tilfælde af, at der inden for Eura-
tom vedtages nye regler angående sikkerhedskontrol, er det
hensigten, at disse skal bringes til at gælde tilsvarende i
Grønland. Det forudsætter dog forhandling med Grønland
om relevansen heraf.
I §§ 4-6 foreslås regler om anvendelse af sikkerhedskon-
trol, som svarer til relevante dele af Euratom forordning
302/2005. De administrative forskrifter, der herefter udste-
des efter disse bestemmelser udformes således, at de ligele-
des svarer til relevante dele af Euratom forordning
302/2005.
Efter lovforslaget vil anlæg, nukleart materiale og aktivi-
teter blive omfattet af sikkerhedskontrolforpligtelser gen-
nem et anmeldelsessystem. Dette svarer til, hvad der gælder
efter Euratom forordning 302/2005. Selve tilladelsen til at
besidde nukleart materiale og opføre anlæg forbundet med
minedrift af malm følger af den grønlandske lovgivning,
herunder råstofloven, der regulerer udnyttelse af råstoffer,
og Inatsisartutlov nr. 33 af 9. december 2015 om ioniseren-
de stråling og strålebeskyttelse, der er en rammelov, som
skal regulere radioaktive stoffer, herunder nukleart materia-
le. Dette følger IAEA's anbefalinger om, at sikkerhedskon-
trol bygger på et tilladelsessystem for at kunne kontrollere
besiddelse og brug af nukleart materiale, men at der ikke er
behov for et særligt tilladelsessystem i forbindelse med sik-
12
kerhedskontrol, hvis det findes i anden regulering angående
besiddelse og udnyttelse af nukleart materiale og relaterede
anlæg. Personer og virksomheder, der får tilladelse til at be-
sidde nukleart materiale, etablere anlæg i forbindelse med
udvinding af malm mv. i medfør af grønlandsk lovgivning,
kan i denne forbindelse blive gjort bekendt med anmeldel-
sespligten for nukleart materiale, anlæg og aktiviteter, som
den vil gælde i medfør af dette lovforslag.
De regnskabs- og kontrolforpligtelser mv., som Bered-
skabsstyrelsen pålægger den enkelte operatør eller besidder
af nukleart materiale, vil helt overordnet angå oplysninger
om mængde, sammensætning og brug af nukleart materiale
og vil svare til de regnskabs- og kontrolforpligtelser mv,
som fremgår af Euratom forordning 302/2005.
Ved besiddelse af mindre mængder af visse typer nukleart
materiale og ved besiddelse af nukleart materiale til ikke-nu-
kleart brug kan Beredskabsstyrelsen fastsætte mindre omfat-
tende regnskabs- og rapporteringsforpligtelser. Dette svarer
til Euratom forordning 302/2005, hvor der i medfør af arti-
kel 19 er mulighed for dispensation fra form og hyppighed
af regnskabsforpligtelserne på baggrund af visse specificere-
de krav relateret til mængde og anvendelse. Som det frem-
går af Kommissionens henstilling om retningslinjer for an-
vendelse af Euratom forordning 302/2005 om anvendelse af
sikkerhedskontrol inden for Euratom, afspejler de mere lem-
pelige rapporteringskrav, at IAEA i medfør af sikkerheds-
kontrolaftalens artikler 36 og 37 kan indrømme fritagelse for
sikkerhedskontrolaftalens rapporteringsforpligtelser på
grundlag af materialets anvendelse (artikel 36) eller på
grundlag af dets mængde (artikel 37), da dette materiale nor-
malt ikke anvendes til formål, der er forbundet med den nu-
kleare brændselscyklus, eller kun anvendes i mindre mæng-
der. Dette nukleare materiale kan dog stadig være omfattet
af en årlig informationsforpligtelse til IAEA i medfør af arti-
kel 2.a. (vii) i Kongeriget Danmarks tillægsprotokol gælden-
de for Grønland, hvorfor også besiddelser af nukleart mate-
riale i små mængder eller til ikke-nukleart brug er omfattet
af lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, omfatter aktivi-
teter relateret til den nukleare brændselscyklus, hvortil der
ikke benyttes nukleart materiale, men som er omfattet af
IAEA tillægsprotokollens rapporteringskrav og inspektions-
adgang gældende for Grønland. Disse aktiviteter er ikke til-
svarende reguleret af Euratom forordning 302/2005, jf.
punkt 4.1., da de ikke falder under Kommissionens kompe-
tenceområde. Det er f.eks. indberetning om fremstilling af
udstyr, der kan benyttes til berigelse af uran.
Det forudsættes, i overensstemmelse med fælleserklærin-
gen om sikkerhedskontrol og i medfør af den foreslåede § 3,
stk. 3, at Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel skal bistå Beredskabsstyrelsen med at indhente og
modtage de fornødne data, oplysninger og rapporteringer fra
operatører. Det forudsættes endvidere, at det er Departemen-
tet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, der validerer og
indlægger disse i det fælles elektroniske bogholderisystem,
jf. fælleserklæringen om sikkerhedskontrol. Hvis Departe-
mentet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel på baggrund
af operatørens indberetning konstaterer behov for at korrige-
re data eller oplysninger, informeres Beredskabsstyrelsen
forinden herom. Originale data, oplysninger og rapporterin-
ger fra operatører videresendes til Beredskabsstyrelsen, der
verificerer informationerne med henblik på at sikre, at der er
ført regnskab med alt nukleart materiale, og at gældende sik-
kerhedskontrolregler er overholdt, og således at Beredskabs-
styrelsens tilsyn og kontrol angår operatørens oplysninger.
Det indgår i forslaget, at udenrigsministerens prøvelses-
grundlag ved behandling af klager over Beredskabsstyrel-
sens afgørelser om særlige kontrolbestemmelser, er begræn-
set til at omfatte retlige spørgsmål, jf. § 6, stk. 2. Denne be-
grænsning af prøvelsesgrundlaget beror på, at Beredskabs-
styrelsens afgørelser træffes på baggrund af særlig teknisk
kompetence. Herefter er spørgsmål om forståelsen af loven
omfattet af prøvelsen, og dette gælder også for spørgsmål
om overholdelsen af almindelige forvaltningsretlige regler
og principper mv. Derimod kan det skønsmæssige element i
en afgørelse om særlige kontrolbestemmelser ikke prøves af
udenrigsministeren.
5.3. Tilsyn og kontrol
Det følger af sikkerhedskontrolaftalen og tillægsprotokol-
len gældende for Grønland, at Kongeriget Danmark har en
forpligtelse til at føre kontrol med nukleart materiale og re-
laterede anlæg, udstyr og aktiviteter, samt at IAEA har den
fornødne inspektionsadgang, jf. også punkt 3.3.2. Denne
forpligtelse er også reflekteret i fælleserklæringen om sik-
kerhedskontrol, hvor det fremgår, at inspektører fra rigs-
myndigheden og fra grønlandske myndigheder, og i nærme-
re bestemt omfang inspektører fra IAEA i overensstemmelse
med Kongeriget Danmarks internationale sikkerhedskontrol-
forpligtelser og dette lovgrundlag, har adgang til relevante
lokaliteter og materialer, der er undergivet sikkerhedskon-
trol i Grønland med henblik på at udføre de fornødne sikker-
hedskontrolforanstaltninger.
Efter lovforslagets § 8 påhviler tilsyn og kontrol, herunder
inspektioner, Beredskabsstyrelsen. Det forudsættes dog, at
grønlandske myndigheder medvirker til at sikre overholdel-
se af de sikkerhedskontrolforpligtelser, som påhviler Konge-
riget Danmark. Således forudsættes det nærmere, at Depar-
tementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel efter § 3,
stk. 3, kan bistå Beredskabsstyrelsen med at udføre konkrete
opgaver angående tilsyn og kontrol. Dette kan finde sted i
forbindelse med de grønlandske myndigheders eget tilsyns-
arbejde efter råstoflovgivningen. Herudover forventes grøn-
landske myndigheder almindeligvis at deltage i Beredskabs-
styrelsens inspektioner for at styrke samarbejde og videns-
deling.
I overensstemmelse med fælleserklæringen foreslås det
endvidere i § 8, at Beredskabsstyrelsen i helt særlige tilfælde
kan forlange brug af anlæg, hvori der indgår nukleart mate-
riale, standset, samt helt eller delvist inddrage eller sætte nu-
kleart materiale, der indgår i anlægget, under administration,
indtil der er taget stilling til under hvilke sikkerhedskontrol-
betingelser, brug af anlægget kan genoptages. I sådanne til-
fælde træffer de kompetente grønlandske myndigheder på
13
råstofområdet efterfølgende afgørelser om de konkrete for-
anstaltninger i forbindelse med standsning af drift med hen-
blik på at sikre en forsvarlig nedlukning af drift.
I relation til § 8 følger det af fælleserklæringen om sikker-
hedskontrol, at i opfølgningen på inspektioner foretaget af
henholdsvis Beredskabsstyrelsen og Departementet for Er-
hverv, Arbejdsmarked og Handel ved miner og tilknyttede
anlæg, er det Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel, der meddeler opfølgningsplaner mv. til operatøren.
I § 8 foreslås endvidere, at Beredskabsstyrelsens afgørel-
ser efter stk. 5 og 6 om pålæg, standsning, hel eller delvis
inddragelse af nukleart materiale eller afgørelse om admini-
stration af nukleart materiale kan påklages til udenrigsmini-
steren. Det bemærkes i forhold til denne prøvelse, at Uden-
rigsministeriet på en række områder indenfor sikkerheds-
kontrol ikke besidder faglig teknisk ekspertise, og dette for-
udsættes at kunne påvirke intensiteten med hvilken Uden-
rigsministeriet kan prøve en afgørelse truffet af Beredskabs-
styrelsen.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9 skal sikre,
at IAEA kan gennemføre de inspektioner, der følger af Kon-
geriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale og tillægsprotokol
gældende for Grønland, uden at der herved tillægges IAEA
kompetence til myndighedsudøvelse i Kongeriget Danmark.
Formålet med IAEA’s inspektioner er, som også beskrevet
i punkt 3.3.2., at verificere, at de oplysninger, som Kongeri-
get Danmark er forpligtet til at fremsende til IAEA, er kor-
rekte ved at give IAEA adgang til de anlæg og lokaliteter,
som er omfattet af Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrol-
aftale og tillægsprotokol gældende for Grønland. De kon-
trolforanstaltninger, som IAEA kan benytte på de angivne
anlæg og lokaliteter er beskrevet i sikkerhedskontrolaftalen
og tillægsprotokolaftalen gældende for Grønland.
I lovforslagets udmøntning af de internationale sikker-
hedskontrolforpligtelser er Udenrigsministeriet, jf. punkt
5.1., ansvarlig for at acceptere adgang for inspektører fra
IAEA, og for at der gives indrejsevisum til Grønland til in-
spektører fra IAEA, hvis dette er nødvendigt. Endvidere er
Udenrigsministeriet overordnet ansvarlig for kontakten til
IAEA, facilitering af IAEA’s inspektioner og for, at der gi-
ves den fornødne tekniske støtte til IAEA i forbindelse med
inspektioner.
I henhold til Beredskabsstyrelsens foreslåede ansvar for
kontrol og tilsyn samt ledsagelse af inspektører fra IAEA, er
Udenrigsministeriet ansvarlig for at informere Beredskabs-
styrelsen om inspektioner fra IAEA. Herefter er Beredskabs-
styrelsen ansvarlig for den videre kontakt til grønlandske
myndigheder og andre myndigheder, virksomheder og per-
soner i Kongeriget Danmark, der berøres af IAEA-inspekti-
onen, med henblik på at facilitere inspektionen. Beredskabs-
styrelsen er samtidig ansvarlig for at ledsage IAEA’s in-
spektører under inspektionen, for at facilitere inspektionen
og for at give den fornødne praktiske tekniske støtte til
IAEA.
I overensstemmelse med fælleserklæringen om sikker-
hedskontrol forudsættes det, at ved en inspektion foretaget
af IAEA efter den foreslåede § 9 modtager Beredskabssty-
relsen IAEA’s inspektionsrapport og deler den med Depar-
tementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Bered-
skabsstyrelsen udarbejder i koordination med Departementet
for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en opfølgningsplan,
som departementet meddeler til operatøren.
5.4. Mellemstatslige modtagerstatsaftaler
Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at
det er en forudsætning for international overførsel af nukle-
art materiale udvundet i Grønland, at der foreligger mellem-
statslige modtagerstatsaftaler, hvorved forstås bilaterale af-
taler med tredjelande om krav til landets efterlevelse af in-
ternationale ikke-spredningsforpligtelser og bindende for-
pligtelser i forhold til håndteringen af det modtagne materia-
le i hele brændselscyklussen. Med begrebet overførsel for-
stås forsendelse af nukleart materiale fra oprindelsesstedet
til bestemmelsesstedet, herunder læsning og aflæsning.
Fælleserklæringen om sikkerhedskontrol beskriver også
ansvarsfordelingen mellem Danmark og Grønland angående
indgåelse af mellemstatslige modtagerstatsaftaler, hvorefter
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel retter
henvendelse til Udenrigsministeriet, når der er grundlag for
udarbejdelse af bilaterale aftaler med tredjelande om krav til
landets efterlevelse af internationale ikke-spredningsforplig-
telser. De mellemstatslige modtagerstatsaftaler udarbejdes af
Udenrigsministeriet i koordination med Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel.
Mellemstatslige modtagerstatsaftaler undertegnes i over-
ensstemmelse med selvstyrelovens § 13, stk. 3. Det fremgår
af bestemmelsen, at aftaler, hvor Danmark og Grønland i
fællesskab har været inddraget i forhandlingerne, underteg-
nes af regeringen, i videst muligt omfang sammen med Naa-
lakkersuisut.
Det foreslås derfor i § 10, i overensstemmelse med oven-
stående, at en mellemstatslig aftale mellem Udenrigsmini-
steriet på vegne af Kongeriget Danmark og et påtænkt mod-
tagerland er en forudsætning for overførsel af nukleart mate-
riale udvundet i Grønland med det formål at sikre, at nukle-
art materiale udvundet i Grønland kun kan overføres til en af
Udenrigsministeriet godkendt stat.
De overordnede krav, som Udenrigsministeriet, jf. fælles-
erklæringen om sikkerhedskontrol, som udgangspunkt vil
stille i en mellemstatslig modtagerstatsaftale, er blandt an-
det:
– At nukleart materiale alene eksporteres til stater, der har
tiltrådt Traktaten om ikke-spredning af kernevåben.
– At modtagerlandet er omfattet af IAEA’s sikkerhedskon-
trolaftale og tillægsprotokollen, eller i tilfælde af de fem
anerkendte kernevåbenmagter, disse staters tilsvarende
foranstaltninger.
– At bilaterale aftaler om sikkerhedskontrol skal være gæl-
dende i tilfælde af, at IAEA’s sikkerhedskontrol skulle
bortfalde.
– At internationale standarder for fysisk beskyttelse gæl-
der for det modtagne nukleare materiale.
14
– At der foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndig-
heden til overførsel af nukleart materiale fra Grønland til
et andet land end det forudsete modtagerland.
– At handelskontrakter for eksport af nukleart materiale
fra Grønland skal indeholde en klausul om, at kontrakten
er betinget af en mellemstatslig modtagerstatsaftale.
– At importerende lande er ansvarlige for håndtering af af-
fald og andre produkter, som opstår ved brug af nukleart
materiale fra Grønland i de pågældende lande.
I overensstemmelse med højeste internationale standarder
og ud fra et ikke-spredningshensyn vil der i de mellemstats-
lige modtagerstatsaftaler også blive stillet krav om, at der
foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til op-
arbejdning af brugt nukleart brændsel og berigning af nukle-
art materiale til 20 pct. eller mere i isotopen uran-235.
De foreslåede krav til international overførsel af nukleart
materiale udvundet i Grønland hænger tæt sammen med for-
slag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produk-
ter med dobbelt anvendelse, der fremsættes samtidigt med
dette lovforslag. Det fremgår af lovforslaget om eksportkon-
trol i Grønland, at det vil være en forudsætning for, at der
kan gives eksporttilladelse til nukleart materiale udvundet i
Grønland, at der foreligger en mellemstatslig modtagerstats-
aftale, eller at der i medfør af dette lovforslags § 10, stk. 2,
er truffet beslutning om, at en mellemstatslig modtagerstats-
aftale ikke er en forudsætning for at ansøge om udførselstil-
ladelse ved eksportkontrolmyndigheden.
De konkrete internationale overførsler af nukleart materia-
le fra Grønland skal desuden følge administrative forskrifter
udstedt i medfør af forslagets §§ 4-5, der bl.a. vil omhandle
notifikationer af Beredskabsstyrelsen forud for international
overførsel af nukleart materiale, ved det nukleare materiales
afsendelse og ankomst til destination, samt hurtigst muligt
ved uforudsete hændelser under transport med nukleart ma-
teriale.
5.5. Foranstaltninger
Det fremgår af fælleserklæringen om sikkerhedskontrol, at
det forudsættes, at dette lovforslag i relevant omfang fast-
sætter regler om foranstaltninger for overtrædelse af lovens
regler. Det fremgår endvidere, at reglerne om foranstaltning
navnlig skal have til hensigt at sikre, at operatørerne over-
holder de forpligtelser, der påhviler dem i medfør af loven,
herunder eksempelvis forpligtelser til at afrapportere, afgive
oplysninger og sikre adgang for kontrolmyndigheder til
ejendomme, udvindingsmateriel mv.
Det kan i forlængelse af fælleserklæringen om sikkerheds-
kontrol tilføjes, at et effektivt sikkerhedskontrolsystem kræ-
ver, at der kan redegøres for nukleart materiale og foretages
kontrol heraf for at kunne afsløre mulige tab eller uautorise-
ret brug eller fjernelse af nukleart materiale og for at kunne
efterleve de internationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
Det foreslås derfor, at det i lovforslagets § 11 fastsættes, at
der kan idømmes foranstaltninger efter de almindelige be-
stemmelser i kriminallov for Grønland. Det bemærkes, at
reglerne om valg og udmåling af foranstaltninger fremgår af
kriminallovens kapitel 24.
Det bemærkes endvidere, at ulovlig omgang med radioak-
tive stoffer mv. er selvstændigt kriminaliseret i kriminallo-
ven.
6. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KON-
SEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
For Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet vil de in-
ternationale sikkerhedskontrolforpligtelser, herunder Konge-
riget Danmarks tillægsprotokol gældende for Grønland,
medføre etablering og drift af nye administrative myndig-
hedsstrukturer i Danmark.
6.1. Udenrigsministeriet
6.1.1. Administrative konsekvenser
Udenrigsministeriet er myndighed for sikkerhedskontrol i
Kongeriget Danmark og i den kapacitet det formelle kon-
taktpunkt til IAEA. Arbejdet med varetagelse af forpligtel-
serne i relation til IAEA’s regime for sikkerhedskontrol vil
indebære nye opgaver for Udenrigsministeriet i forhold til
bl.a. etablering og drift af afrapporteringsstrukturer i forhold
til både IAEA og Euratom, udarbejdelse af mellemstatslige
modtagerstatsaftaler samt opprioritering af engagement i in-
ternationale fora relateret til sikkerhedskontrol, jf. beskrivel-
sen i punkt 5.1. af Udenrigsministeriets opgaver. Det vurde-
res, at der er behov for at etablere en selvstændig enhed for
sikkerhedskontrol, der besidder den nødvendige tekniske
ekspertise, der ikke forventes at kunne findes inden for
Udenrigsministeriets eksisterende personale.
6.1.2. Økonomiske konsekvenser
Varetagelse af sikkerhedskontrolforpligtelserne vurderes
at kræve ressourcer svarende til tre årsværk. Det vurderes, at
opgaverne i 2016 kan varetages af et enkelt årsværk med an-
svar for bl.a. etablering af en selvstændig enhed, ansvarlig
for sikkerhedskontrol. I takt med at udvinding af nukleart
materiale i Grønland iværksættes vil der være behov for
yderligere tilførsel af årsværk med henblik på varetagelse af
de øvrige opgaver beskrevet ovenfor. Samlet set vurderes
ressourceforbrug at være 1 mio. kr. i 2016 og efterfølgende
2 mio. kr. årligt. Disse merudgifter finansieres inden for
Udenrigsministeriets eksisterende ramme (FL § 6).
6.2. Forsvarsministeriet
6.2.1. Administrative konsekvenser
Beredskabsstyrelsen, der er en myndighed under Forsvars-
ministeriet, skal som beskrevet i punkt 5.1. etablere og drive
et fælles elektronisk system til at føre regnskab med og kon-
trollere nukleart materiale i Grønland. Med udgangspunkt i
det elektroniske bogholderisystem skal der regelmæssigt ud-
arbejdes rapporter, som blandt andet skal indeholde oplys-
ninger om de nukleare anlæg og materialer, der er opført i
bogholderisystemet, oplysninger om gennemførte kontrolbe-
søg på nukleare anlæg mv., herunder beskrivelse af evt. kon-
15
staterede afvigelser i beholdningen af nukleart materiale. I
tilknytning hertil vil Beredskabsstyrelsen have som opgave
at føre tilsyn og kontrol med, at sikkerhedskontrolforpligtel-
ser overholdes i alle faser af håndteringen af nukleart mate-
riale; ved mineanlægget, under forarbejdning, under trans-
port, under opbevaring og i forbindelse med udskibning.
Dette indebærer, at Beredskabsstyrelsen vil skulle gennem-
føre kontrolbesøg og inspektioner såvel selvstændigt som
sammen med relevante grønlandske myndigheder og sam-
men med inspektører fra IAEA, jf. punkt 5.3.
På baggrund af de nævnte inspektioner og oplysninger fra
registreringssystemet vil Beredskabsstyrelsen skulle træffe
de administrative afgørelser, herunder om påbud, forbud og
standsning af drift, som er nødvendige af hensyn til at sikre
efterlevelse af sikkerhedskontrolforpligtelserne. Beredskabs-
styrelsen vil også skulle deltage i internationale fora relate-
ret til de tekniske/faglige aspekter af sikkerhedskontrol.
6.2.2. Økonomiske konsekvenser
Varetagelse af opgaver vedrørende sikkerhedskontrol ud-
gør en ny opgave for Beredskabsstyrelsen. Det vurderes, at
Beredskabsstyrelsen vil kunne løse de beskrevne sikker-
hedskontrolopgaver ved en tilførsel af 3 årsværk. Der er for
sikkerhedskontrolaktiviteterne anvendt en overheadsats på
0,3 mio. kr. pr. årsværk henset til, at der forventes en del rej-
seaktivitet for de pågældende medarbejdere.
Dertil kommer investerings- og driftsudgifter til etablering
af et fælles elektronisk bogholderisystem. Der er her vurde-
ret en etableringsudgift på 1 mio. kr. til indkøb af servere,
software og eventuel it-konsulentbistand samt en løbende
årlig driftsudgift på 0,1 mio. kr. Etableringsudgiften på 1
mio. kr. forudses afskrevet over en femårig periode med 0,2
mio. kr. årligt. Samlet set vurderes der ved fuld indfasning
at være behov for tilførsel af 3 mio. kr. årligt til Beredskabs-
styrelsen.
Der vil være mulighed for at indfase udgifterne vedrøren-
de sikkerhedskontrol således, at der i første omgang fra
2016 tilvejebringes to årsværk til at opbygge registrerings-
systemet og varetage sikkerhedskontrolhensyn. Det tredje
nye årsværk kan udskydes til 2017, hvorefter det stadig vur-
deres muligt at nå at gennemføre den nødvendige uddannel-
se og træning, inden den egentlige udvinding kan forventes
at finde sted. Disse merudgifter finansieres inden for For-
svarsministeriets eksisterende ramme (FL § 12).
7. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KON-
SEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. ik-
ke er vurderet.
8. DE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR
BORGERE
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de admini-
strative konsekvenser for borgere ikke er vurderet.
9. DE MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de miljø-
mæssige konsekvenser ikke er vurderet.
10. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, da
Euratom-traktaten ikke finder anvendelse for Grønland, jf.
Euratom-traktatens artikel 198, litra a.
11. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIO-
NER M.V.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar
2016 til den 2. marts 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Fi-
nansdepartementet, Formandens Departement, Grønlands
Selvstyre/Naalakkersuisut, Retten i Grønland, Råstofdepar-
tementet, Udenrigsdirektoratet, Advokatrådet, Advokatsam-
fundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rede-
riforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Institut
for Internationale Studier, Danske Maritime, Dansk Trans-
port og Logistik, Danske Advokater, Danske Speditører,
Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommer-
forening, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammen-
slutning, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen,
Transparency International Denmark, Vestre Landsret og
Østre Landsret.
12. SAMMENFATTENDE SKEMA
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at Udenrigsministeriet kan
løse de beskrevne sikkerhedskontrolopga-
ver med en udgift på cirka 2 mio. kr. år-
ligt til ansættelse af medarbejdere med
faglig ekspertise på området. Merudgifter
finansieres indenfor Udenrigsministeriets
eksisterende ramme.
Beredskabsstyrelsen under Forsvarsmini-
steriet vil kunne løse de beskrevne sikker-
hedskontrolopgaver med en udgift på 3
16
mio. kr. årligt til ansættelse af 3 medar-
bejdere samt etablering og drift af et elek-
tronisk bogholderisystem. Afholdelse af
disse udgifter vil ske inden for Forsvars-
ministeriets ramme, idet den konkrete ud-
møntning vil blive afklaret med Finans-
ministeriet.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at have admini-
strative konsekvenser for hhv. Udenrigs-
ministeriets og Forsvarsministeriets om-
råde. Udenrigsministeriet vil skulle etab-
lere en mindre selvstændig enhed til vare-
tagelse af det overordnede ansvar for sik-
kerhedskontrol i Kongeriget i medfør af
dette lovforslag. Beredskabsstyrelsen un-
der Forsvarsministeriet vil skulle varetage
nye opgaver angående sikkerhedskontrol
i Grønland, hvilket bl.a. vil omfatte etab-
lering og drift af et fælles elektronisk
bogholderisystem for nukleart materiale i
Grønland, fastsættelse af sikkerhedskon-
trolbestemmelser for besiddelse og benyt-
telse af nukleart materiale, samt tilsyn og
kontrol hermed.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet ikke er vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet ikke er vurderet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de administrative konsekvenser
for erhvervslivet ikke er vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de administrative konsekvenser
for erhvervslivet ikke er vurderet.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de miljømæssige konsekvenser
ikke er vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor de miljømæssige konsekvenser
ikke er vurderet.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor konsekvenser for borgerne ikke
er vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark,
hvorfor konsekvenser for borgerne ikke
er vurderet.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter bestemmelsen gælder, at formålet med loven er at
sikre, at nukleart materiale fra Grønland udnyttes til fredeli-
ge formål, og at Kongeriget Danmark overholder sine inter-
nationale sikkerhedskontrolforpligtelser.
Som beskrevet i punkt 3.3.1. påhviler der Kongeriget
Danmark en forpligtelse til at sikre, at nukleart materiale ik-
ke indgår i illegitime våbenprogrammer eller anvendes i for-
bindelse med terror. Kongeriget Danmark skal ud fra uden-
rigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiske overvejelser kunne
vurdere, at der kan være behov for sikkerhedskontrolforan-
staltninger, der går videre end de folkeretligt bindende mini-
mums-standarder, der fastlægges af bl.a. IAEA. Kongeriget
Danmarks folkeretligt bindende sikkerhedskontrolforpligtel-
ser følger af Traktaten om ikke-spredning af kernevåben,
som er fundamentet for den internationale nedrustnings- og
ikke-spredningsindsats og foreskriver etableringen af sikker-
hedskontrolsystemer. Disse er blevet udmøntet først og
fremmest gennem IAEA’s sikkerhedskontrolaftale og til-
lægsprotokol.
Formålsbestemmelsen følger forståelsen i fælleserklærin-
gen om sikkerhedskontrol, hvor nærværende lovforslag skal
sikre overholdelse af Traktaten om ikke-spredning af kerne-
våben og Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolforpligtel-
ser under IAEA samt sikre, at de højeste internationale stan-
darder på området, som de bl.a. kommer til udtryk i Austra-
lien og Canada, følges.
Formålsbestemmelsen betyder, at loven skal administreres
under hensyntagen til de anførte formål. Bestemmelsen er et
udtryk for den vægt, der lægges på at sikre den fredelige ud-
nyttelse af nukleart materiale og efterlevelsen af de interna-
tionale forpligtelser.
17
Til § 2
En række tekniske definitioner vil blive indeholdt i de ad-
ministrative forskrifter, som vil blive udstedt i medfør af lo-
ven. Bestemmelsen angår derfor kun de tekniske begreber,
som anvendes i selve loven.
Det fremgår af punkt 5.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, at definitioner forudsættes at svare til definitio-
nerne i Euratom forordning 302/2005 og Euratom-traktaten,
der gælder umiddelbart i Danmark. Dette vil også gælde for
de definitioner, der medtages i administrative forskrifter, der
udstedes i medfør af loven. Der henvises herved til definitio-
ner fastlagt i Euratom-traktaten og Euratom forordning
302/2005, til de yderligere beskrivelser af centrale definitio-
ner og begreber i Kommissionens henstilling af 15. decem-
ber 2005 om retningslinjer for anvendelsen af Euratom for-
ordning 302/2005 om anvendelse af sikkerhedskontrol inden
for Euratom samt til Kommissionens henstilling af 11. fe-
bruar 2009 om operatørers implementering af et regnskabs-
og kontrolsystem for nukleart materiale på nukleare anlæg.
Efter stk. 1, nr. 1, forstås i denne lov ved nukleart materia-
le malm, udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale.
Disse defineres nærmere i nr. 2-4.
Efter stk. 1, nr. 2, gælder, at i denne lov forstås ved malm
enhver malm, der i fastsatte gennemsnitskoncentrationer, jf.
stk. 2, indeholder stoffer, som gør det muligt ved kemiske
og fysiske behandlinger at fremstille udgangsmateriale. Her-
ved forstås nærmere uran- og/eller thoriumholdig bjergart,
der i fastsatte gennemsnitskoncentrationer indeholder hen-
holdsvis uran eller thorium, som gør det muligt ved kemiske
og fysiske behandlinger at fremstille udgangsmaterialer.
Ved kemiske og/eller fysiske behandlinger forstås alle pro-
cesser, der udføres med henblik på at adskille malmen i be-
standdele, som kan danne grundlag for udgangsmaterialer.
Ved udenrigsministerens fastsættelse af gennemsnitskon-
centrationer svarende til de gennemsnitskoncentrationer, der
er fastsat i medfør af Euratom-traktatens artikel 197, jf. stk.
2, vil kun malm med et vist indhold af de omhandlede
grundstoffer være omfattet af loven som malm. De af Rådet
gældende fastsatte gennemsnitskoncentrationer fremgår af
Forordning nr. 9 om fastsættelse af koncentrationen i de
malme, der er omhandlet i artikel 197, stk. 4, i traktaten om
oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Det
fremgår af forordningens artikel 2, at gennemsnitskoncen-
trationen for uranholdigt malm er enhver gennemsnitskon-
centration med et uranindhold på 0,1 pct. eller derover, for
thoriumholdigt malm, med undtagelse af monazit, en gen-
nemsnitskoncentration på 3 pct. eller derover og for mona-
zit, enhver gennemsnitskoncentration med et thoriumind-
hold på 10 pct. eller derover eller med et uranindhold på 0,1
pct. eller derover.
Ved at fastsætte grænseværdier svarende til de af Rådet
gældende gennemsnitskoncentrationer vil malm under disse
værdier blive friholdt fra at være omfattet af sikkerhedskon-
trol efter denne lov under hensyn til, at indholdet af sikker-
hedskontrolrelevante materialer er relativ lavt.
Udvundet eller produceret malm vil dog være omfattet af
sikkerhedskontrol efter denne lov, selv om den givne malm
ikke er omfattet af lovens definition af malm, hvis malmen
faktisk skal benyttes til fremstilling af udgangsmateriale og
dermed indgår i den nukleare brændselscyklus.
Efter stk. 1, nr. 3, gælder, at i denne lov forstås ved ud-
gangsmateriale a) uran, som indeholder den isotopsammens-
ætning, der forefindes i naturen, b) uran, hvis indhold af
uran 235 er mindre end det normale, c) thorium, d) ethvert
af de forannævnte materialer i form af metal, legeringer, ke-
miske forbindelser eller koncentrater og e) ethvert andet ma-
teriale, der indeholder et eller flere af ovennævnte materialer
i fastsatte koncentrationer, jf. stk. 2.
Ved b) uran, hvis indhold af uran 235 er mindre end det
normale, forstås nærmere uran, hvis indhold af uran-235 er
mindre end i naturlige forekomster af uran. Uran, hvis ind-
hold af uran-235 er mindre end i naturlige forekomster af
uran betegnes også »udarmet uran«. I naturlige forekomster
af uran er indholdet af uran-235 omkring 0,7 pct.
Efter stk. 1, nr. 4, gælder, at i denne lov forstås ved speci-
elt fissilt materiale: a) Plutonium 239, b) uran 233, c) uran
beriget med uran 235 eller 233, d) ethvert produkt indehol-
dende et eller flere af ovennævnte isotoper og e) andre fissi-
le materialer som fastsat efter stk. 2.
Ved a) plutonium 239 forstås nærmere isotopen Pu-239 af
grundstof nr. 94, plutonium.
Ved b) uran 233 forstås nærmere isotopen uran 233 af
grundstof nr. 92, uran.
Ved c) uran beriget med uran 235 eller 233 forstås nær-
mere grundstof nr. 92, uran, med en højere koncentration af
isotoperne uran-233 og uran-235 end koncentrationen af
uran-235 i naturligt forekommende uran. Ved beriget uran
forstås uran, der som følge af anvendelse af passende tek-
nikker har et højere indhold af den fissile isotop uran-235
end naturligt forekommende uran. Uran-233 findes ikke na-
turligt, men fremstilles kunstigt i f.eks. en kernereaktor.
Ved d) ethvert produkt indeholdende et eller flere af oven-
nævnte isotoper forstås nærmere ethvert produkt, der inde-
holder Pu-239, uran-233 og uran beriget med uran-235 eller
uran-233.
Ved e) andre fissile materialer som fastsat efter stk. 2 for-
stås alle andre fissile materialer, herunder, men ikke be-
grænset til, alle isotoper af plutonium som fastsat efter stk.
2.
Udtrykket specielt fissilt materiale kan ikke anvendes på
udgangsmaterialer.
Efter stk. 1, nr. 5, gælder, at i denne lov forstås ved anlæg:
Reaktor, kritisk anlæg, omdannelsesanlæg, fabrikationsan-
læg, oparbejdningsanlæg, isotopadskillelsesanlæg, særskilt
oplagringsanlæg, anlæg til behandling eller oplagring af af-
fald og alle andre lokaliteter, hvor udgangsmateriale eller
specielt fissilt materiale normalt benyttes.
Ved reaktor og kritisk anlæg forstås nærmere anlæg, hvori
en kontrolleret kædereaktion af kernespaltninger udnyttes til
f.eks. at generere energi, partikler mv.
18
Ved omdannelsesanlæg forstås nærmere anlæg, der kon-
verterer uranmalmkoncentrat (yellowcake) til de rette kemi-
ske forbindelser af uran, typisk uranhexafluorid (UF6) med
henblik på efterfølgende berigning, urandioxid (UO2), eller
metallisk uran, f.eks. med henblik på direkte anvendelse
som nukleart brændsel.
Ved fabrikationsanlæg forstås nærmere anlæg til fremstil-
ling af nukleart brændsel fra de relevante udgangsstoffer,
herunder beriget eller naturligt metallisk uran og urandioxid.
Ved oparbejdningsanlæg forstås nærmere anlæg, hvor det
brugte brændsel opsplittes i henholdsvis endnu ikke spaltet
fissilt materiale og en rest indeholdende fissionsprodukter.
Oparbejdning giver typisk en opsplitning af uran og plutoni-
um i separate fraktioner samt en fraktion med størstedelen af
fissionsprodukterne.
Ved isotopadskillelsesanlæg forstås nærmere a) anlæg,
hvori materiale, der er blevet bestrålet f.eks. i en reaktor, be-
handles med henblik på at udskille bestemte isotoper, typisk
med henblik på udnyttelse i industriel eller medicinal sam-
menhæng. Sådanne anlæg er typisk afskærmede for at be-
skytte mod ioniserende stråling, og b) berigningsanlæg for
uran, hvis formål er at øge andelen af uran-235 i forhold til
udgangspunktet. Naturligt uran indeholder omkring 0,7 pct.
uran-235. Uran til brug som brændsel i en typisk kraftreak-
tor skal beriges til at indeholde mellem 3 pct. og 5 pct.
uran-235. Relevante teknologier inkluderer gascentrifuger,
gasdiffusionsanlæg og laserberigning.
Ved særskilt oplagringsanlæg forstås nærmere lagerfacili-
teter til udgangsmateriale eller specielt fissilt materiale,
uden tilknytning til reaktorer, kritiske anlæg, omdannelses-
anlæg, fabrikationsanlæg, oparbejdningsanlæg, isotopadskil-
lelsesanlæg, anlæg til behandling eller oplagring af affald og
alle andre lokaliteter, hvor udgangsmateriale eller specielt
fissilt materiale normalt benyttes.
Ved anlæg til behandling eller oplagring af affald forstås
nærmere anlæg hvis formål er at forberede udgangsmateria-
le eller specielt fissilt materiale defineret som radioaktivt af-
fald på lagring og evt. deponering, samt anlæg til lagring.
Ved alle andre lokaliteter, hvor udgangsmateriale eller
specielt fissilt materiale normalt benyttes, forstås nærmere
alle andre anlæg og lokaliteter end angivet ovenfor, hvori
udgangsmaterialer eller specielt fissilt materiale, som defi-
neret i § 2, stk. 1, nr. 3-4, normalt forefindes eller benyttes.
Dette omfatter eksempelvis anlæg vedrørende udvinding og
behandling af uranmalm samt anlæg til udludning af uran-
holdige væsker, der kan omfatte knuse- og formalingsanlæg;
anlæg, hvor malmen knuses og formales, mineralkoncentre-
ringsanlæg; anlæg, hvor formalet malm behandles for at ad-
skille uran- og thoriumholdige mineraler (mineral koncen-
trat) fra mineraler, som ikke ønskes udnyttet og anses som
affald (tailings), in-situ leaching anlæg; anlæg, som udluder
uran fra uranholdige mineraler i undergrunden ved, at væ-
ske, der pumpes ned i jorden ved hjælp af lange rør, her ud-
luder uran fra de uranholdige mineraler, hvorefter væsken
pumpes op til jordoverfladen, hvor uran udfældes i proce-
sanlæg, procesanlæg; anlæg hvor mineralkoncentrat kan bli-
ve opløst, og uran bliver udfældet, tørre- og lagerpladser;
anlæg hvor uranmalmkoncentrat bliver tørret og lagret, tai-
lingsdepot; anlæg, hvor affald i form af mineralkoncentrater,
som ikke ønskes udnyttet, deponeres, deponi for rester af
udludede uran-/thoriumholdige mineraler; anlæg, hvor ke-
miske restmaterialer efter udludningsprocesser deponeres,
og vandrensningsanlæg; anlæg, hvor vand fra alle anlæg
renses for uran og andre kontaminanter.
Efter stk.1, nr. 6, gælder, at i denne lov forstås ved den
nukleare brændselscyklus alle aktiviteter i forbindelse med
produktion af atomenergi fra brydning af malm over etable-
ring og drift til nedlæggelse af kernekraftværker og slutde-
ponering af det radioaktive affald.
Den nukleare brændselscyklus omfatter alle aktiviteter og
processer i forbindelse med produktion af atomenergi (civile
aspekter), jf. IAEA’s beskrivelse af den nukleare brændsels-
cyklus. Den nukleare brændselscyklus kan indeholde føl-
gende elementer, herunder starte på to måder: 1) Uranmalm
brydes ved traditionel minedrift. Malmen knuses og forma-
les, og de uranholdige mineraler separeres ud (mineralkon-
centrat). Mineralkoncentratet opløses ved kemisk behand-
ling. 2) Uranmineraler opløses in-situ, og den uranholdige
væske pumpes op til overfladen. Fra 1) eller 2) udfældes
uran som uranmalmkoncentrat (også kendt som yellowcake)
og kan herefter konverteres til gassen uranhexafluorid (UF6)
på et konversionsanlæg. Denne gas beriges på et berignings-
anlæg; der findes forskellige berigningsteknikker, bl.a. gas-
diffusion, gascentrifugering og laserseparation. Uran beriges
til et givet indhold af uran-235, afhængig af den reaktortek-
nologi, det skal indgå i – ofte til 3-5 pct. uran-235. Der
fremstilles uranbrændsel – ofte omtalt som uranstave – af
det berigede materiale. Brændselsstavene bruges til at pro-
ducere energi i kernekraftværker og deponeres derefter. De
brugte brændselsstave kan også genberiges og bruges igen.
Thorium er en mulig energikilde i fremtidens kernekraftvær-
ker, og vil i så fald indgå i en separat brændselscyklus. Tho-
rium bruges i den sammenhæng som et fertilt materiale til at
fremstille fissilt materiale.
Efter stk. 2 gælder, at udenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de i stk. 1, nr. 2, anførte gennemsnitkon-
centrationer, de i stk. 1, nr. 3, litra e, anførte koncentrationer
og de i stk. 1, nr. 4, litra e, anførte andre fissile materialer
svarende til det, der er fastsat i medfør af Euratom-traktatens
artikel 197. Idet Rådets fastsættelse af regler efter Euratom-
traktaten ikke kan tillægges umiddelbar virkning i Grønland,
gælder det efter bestemmelsen, at udenrigsministeren skal
fastsætte disse regler, og at disse skal svare til de tilsvarende
regler, der er fastsat i medfør af Euratom-traktaten.
Til § 3
Efter stk. 1 gælder, at udenrigsministeren er som myndig-
hed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark ansvarlig
for efterlevelse af kongerigets internationale sikkerhedskon-
trolforpligtelser. Kongerigets internationale sikkerhedskon-
trolforpligtelser følger af Traktaten om ikke-spredning af
kernevåben og Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolafta-
le med IAEA og tillægsprotokol hertil gældende for Grøn-
19
land. I henhold til forpligtelserne herved er udenrigsministe-
ren ansvarlig for, at anlæg, nukleart materiale, udvinding af
malm og aktiviteter, der er relateret til den nukleare brænd-
selscyklus, underkastes sikkerhedskontrol. Forpligtelserne
omfatter også, at der rapporteres herom til IAEA. De inter-
nationale forpligtelser omfatter desuden at sikre og facilite-
re, at inspektører fra IAEA kan foretage kontrol, herunder
inspektion.
Efter stk. 2 gælder, at Beredskabsstyrelsen varetager opga-
ver vedrørende sikkerhedskontrol, herunder træffer afgørel-
ser om særlige kontrolbestemmelser, udøver tilsyn og kon-
trol med overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser og
foretager sikkerhedskontrolinspektioner, jf. §§ 4-6 og 8. Be-
redskabsstyrelsens opgaver omfatter nærmere eksempelvis
etablering og drift af et fælles elektronisk regnskabs- og
kontrolsystem for Grønland vedrørende nukleart materiale,
fastsættelse af særlige sikkerhedskontrolbestemmelser, til-
syn og kontrol med overholdelse af sikkerhedskontrolfor-
pligtelser, inspektioner og afgørelser om pålæg mv. Bered-
skabsstyrelsen skal tillige facilitere de inspektioner, som in-
spektører fra IAEA ønsker foretaget. Beredskabsstyrelsens
opgaver efter bestemmelsen angår alene sikkerhedskontrol
og ikke opgaver inden for andre af Beredskabsstyrelsens
myndighedsområder.
Der henvises i øvrigt til punkt 5.1. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget for så vidt angår en nærmere be-
skrivelse af de opgaver, som påhviler henholdsvis udenrigs-
ministeren og Beredskabsstyrelsen.
Efter stk. 3 gælder, at udenrigsministeren efter forhandling
med Naalakkersuisut kan bemyndige Departementet for Er-
hverv, Arbejdsmarked og Handel til at bistå Beredskabssty-
relsen med at modtage anmeldelse efter § 4, stk. 1-4, og ind-
beretning efter § 4, stk. 5, at modtage rapportering og regn-
skab efter § 5, stk. 1-3, at fremsende afgørelser efter § 6, stk.
1, samt at udføre opgaver angående tilsyn og kontrol efter §
8, stk. 1, 3 og 4.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har
som råstofmyndighed kontakt med operatørerne inden for
råstofområdet, herunder de operatører, hvis aktiviteter skal
være omfattet af sikkerhedskontrol. Med henblik på at sikre,
at de pågældende operatører i vidt omfang kun skal varetage
kontakt med én myndighed angående indgivelse af anmel-
delser, indberetninger, rapporteringer og regnskaber mv., er
det hensigten, at der fastsættes regler om, at operatørers an-
meldelse efter § 4, stk. 1-4, skal ske ved, at anmeldelse sen-
des til Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Han-
del. Departementet indfører herefter grundlæggende tekni-
ske data og oplysninger mv. i det elektroniske regnskabs- og
kontrolsystem for Grønland vedrørende nukleart materiale.
Originale anmeldelser fra operatører med grundlæggende
tekniske data og oplysninger om udnyttelse af nukleart ma-
teriale videresendes automatisk i elektronisk form til Bered-
skabsstyrelsen, således at Beredskabsstyrelsens kontrol kan
ske på baggrund af disse oplysninger. Tilsvarende gælder
for indberetning efter § 4, stk. 5. Tilsvarende gælder også
for modtagelse af rapportering og regnskab efter § 5, stk.
1-3.
For så vidt angår Beredskabsstyrelsens afgørelser om sær-
lige kontrolbestemmelser over for operatører, er det hensig-
ten, at styrelsen fremsender en given afgørelse til Departe-
mentet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, som herefter
fremsender afgørelsen til operatøren.
De opgaver, som er omfattet af Beredskabsstyrelsens til-
syn og kontrol, jf. § 8, stk. 1, 3 og 4, omfatter eksempelvis
at verificere oplysninger om mængder, placering og lignen-
de angående nukleart materiale. Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel kan efter aftale bistå med at udfø-
re sådanne opgaver i tilknytning til varetagelsen af lignende
eller beslægtede tilsyns- og kontrolopgaver under råstoflo-
ven.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handels
varetagelse af opgaver skal ske efter nærmere aftale med
Beredskabsstyrelsen og under styrelsens instruktion og an-
svar.
Til § 4
Efter stk. 1 gælder, at den, der etablerer eller driver et an-
læg, hvor nukleart materiale kan udnyttes, er omfattet af sik-
kerhedskontrol og skal foretage anmeldelse af grundlæggen-
de tekniske data for anlægget og om nukleart materiale, der
udnyttes på anlægget. Det er herved karakteren af anlægget,
der er afgørende for, om anlægget skal omfattes af sikker-
hedskontrol, og om der derved gælder anmeldelsespligt.
Derfor skal anlæg, hvor nukleart materiale kan udnyttes, an-
meldes, uanset om nukleart materiale faktisk udnyttes på an-
lægget. Anmeldelsespligten for et anlæg, der er omfattet af
bestemmelsen, indtræder allerede ved etablering og således
forud for produktion eller behandling af nukleart materiale
på anlægget.
Ved udnyttelse af nukleart materiale forstås efter bestem-
melsen produktion, adskillelse, oparbejdning, oplagring, el-
produktion i reaktorer, forskning i kritiske anlæg eller nul-
energianlæg, omdannelse, fabrikation, isotopseparation,
malmkoncentration samt behandling og oplagring af affald.
Denne forståelse svarer til forståelsen af udnyttelse i Eura-
tom forordning 302/2005.
En mine, hvor der udvindes malm, som indeholder stoffer,
som gør det muligt ved kemiske og fysiske behandlinger at
fremstille udgangsmaterialer, skal være omfattet af sikker-
hedskontrol. Dette gælder også, selv om malmen ikke udgør
malm efter lovens definition, når den brudte malm faktisk
skal anvendes til fremstilling af udgangsmateriale. Et sådant
mineanlæg skal derfor anmeldes efter bestemmelsen, og ik-
ke efter stk. 3. De oplysninger mv., som skal anmeldes vil
dog svare til de oplysninger, der skal anmeldes efter stk. 3.
Anmeldelse af anlæg, hvor der faktisk udnyttes nukleart
materiale, vil også skulle omfatte oplysninger om materia-
lerne. Det nukleare materiale er den primære genstand for
sikkerhedskontrol, og anmeldelse af udnyttelse skal sikre, at
der kan føres regnskab og kontrol med mængder, placering
mv.
Efter stk. 2 gælder, at den, der herudover besidder nukleart
materiale, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal foretage
20
anmeldelse herom. Herved sigtes til den, der besidder nukle-
art materiale uden for de anlæg, for hvilke der gælder an-
meldelsespligt efter stk. 1.
Nukleart materiale er generelt den primære genstand for
sikkerhedskontrol, og nukleart materiale skal derfor altid
kunne omfattes af sikkerhedskontrol. Bestemmelsen angår
eksempelvis besiddelse af udstyr til medicinsk og industriel
radiografi, der indeholder udarmet uran, transportbeholdere,
der indeholder udarmet uran, katalysatorer, der indeholder
nukleart materiale, pigmenter til glas, der indeholder nukle-
art materiale, laboratorier, der anvender nukleart materiale
som referencekilde, og uddannelsesinstitutioner, der anven-
der nukleart materiale.
Indehavere af slutprodukter, der udnyttes til ikke-nukleare
formål, hvori der indgår nukleart materiale, som i praksis ik-
ke kan genvindes, er ikke omfattet af bestemmelsen, jf. stk.
6, og besiddelse af sådanne slutprodukter skal ikke anmel-
des. Bestemmelsen omfatter heller ikke den kortvarige be-
siddelse, der sker ved transport eller midlertidig opbevaring.
En sådan kortvarig besiddelse er omfattet af stk. 4.
Efter stk. 3 gælder, at den, der udvinder malm, er omfattet
af sikkerhedskontrol og skal foretage anmeldelse af grund-
læggende tekniske data og oplysninger om malmudvindin-
gen. Malm udgør første trin i den nukleare brændselscyklus
og skal derfor være omfattet af sikkerhedskontrol.
Kun udvinding af malm, som i fastsatte gennemsnitkon-
centrationer har et indhold af stoffer, som gør det muligt ved
kemiske eller fysiske behandlinger at fremstille udgangsma-
terialer, jf. definition af malm i § 2, stk. 1, nr. 2, er omfattet
af anmeldelsespligt efter bestemmelsen.
Udvinding af malm, som har et lavere indhold af sådanne
stoffer end de fastsatte grænseværdier, skal dog anmeldes
efter stk. 1, hvis malmen faktisk skal anvendes til fremstil-
ling af udgangsmaterialer, jf. herved bemærkningerne til stk.
1.
Med anmeldelsespligt for udvinding af malm etableres
sikkerhedskontrol med nukleart materiale med samme om-
fang som inden for Euratom, idet sikkerhedskontrol speci-
fikt med udvinding af malm er omfattet af Euratom forord-
ning 302/2005.
Efter stk. 4 gælder, at den, der uden at være omfattet af
stk. 1-3 foretager transport eller midlertidig opbevaring af
nukleart materiale, er omfattet af sikkerhedskontrol og skal
foretage anmeldelse herom. Bestemmelsen vedrører de selv-
stændige transportører, shippingfirmaer og ansvarlige for la-
gerfaciliteter, hvor nukleart materiale opbevares midlerti-
digt, når nukleart materiale flyttes mellem forskellige anlæg
eller bringes til afsendelsesfaciliteter med henblik på eksem-
pelvis overførsel til andre lande. Nukleart materiale er gene-
relt den primære genstand for sikkerhedskontrol og skal til
enhver tid være omfattet af og kunne underkastes tilsyn og
kontrol. Selvstændige lagerfaciliteter, hvor nukleart materia-
le opbevares over længere tid, eksempelvis med henblik på
senere flytning til andet anlæg eller overførsel til andre lan-
de, er ikke omfattet af bestemmelsen, men er omfattet af stk.
1, idet anlæg, hvor nukleart materiale udnyttes, omfatter an-
læg, hvor der sker oplagring. De oplysninger, som skal an-
meldes, kan eksempelvis angå transportøren og den agent,
der modtager nukleart materiale til midlertidig opbevaring
og om mængde, kategori, form og sammensætning af nukle-
art materiale, som modtages eller udleveres i forbindelse
med transport eller midlertidig opbevaring.
Efter stk. 5 gælder, at den, der i øvrigt udfører aktiviteter i
relation til den nukleare brændselscyklus, hvortil der ikke
benyttes nukleart materiale, er omfattet af sikkerhedskontrol
og skal foretage indberetning herom. Ved den nukleare
brændselscyklus forstås alle aktiviteter i forbindelse med
produktion af atomenergi fra brydning af malm over etable-
ring og drift til nedlæggelse af kernekraftværker og slutde-
ponering af det radioaktive affald, jf. § 2, stk. 1, nr. 6. Akti-
viteter, der er omfattet af bestemmelsen, er eksempelvis
forskningsprogrammer eller produktion af udstyr, som er de-
dikeret til aktiviteter, der konkret angår den nukleare brænd-
selscyklus, eksempelvis produktion af urancentrifuger og
lignende. Kongeriget Danmarks forpligtelser til at lade så-
danne aktiviteter omfatte af sikkerhedskontrol følger af til-
lægsprotokollen gældende for Grønland.
Efter stk. 6 gælder, at den, der besidder slutprodukter, som
udnyttes til ikke-nukleare formål, og hvori der indgår nukle-
art materiale, som i praksis ikke kan genvindes, er ikke om-
fattet af sikkerhedskontrol og skal ikke foretage anmeldelse.
Ved genvinding forstås herved, at nukleart materiale ekstra-
heres fra det pågældende slutprodukt og herefter kan
(gen)anvendes. Slutprodukter, der er omfattet af bestemmel-
sen, er eksempelvis glasur til keramik, glasfarve, coating af
glødetråde til fluorescerende lamper, malingpigmenter og
glødenet til gaslamper, jf. Kommissionens henstilling af 15.
december 2005 om retningslinjer for anvendelse af Euratom
forordning 302/2005. Når indholdet af nukleart materiale i
praksis ikke kan ekstraheres og (gen)anvendes, er der ikke
behov for at lade de pågældende slutprodukter omfatte af
sikkerhedskontrol, hvorfor besiddelse af sådanne slutpro-
dukter er undtaget fra sikkerhedskontrolforpligtelser. Undta-
gelsen svarer til den undtagelse, der gælder efter Euratom
forordning 302/2005 artikel 1 (2).
Efter stk. 7 gælder, at anmeldelse efter stk. 1-4 og indbe-
retning efter stk. 5 skal ske til Beredskabsstyrelsen, jf. dog §
3, stk. 3. Efter § 3, stk. 3 gælder, at udenrigsministeren efter
forhandling med Naalakkersuisut kan bemyndige Departe-
mentet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel til bl.a. at bi-
stå Beredskabsstyrelsen med at modtage anmeldelse efter
stk. 1-4 og indberetning efter stk. 5. Det er hensigten, at der
fastsættes regler om, at operatørers anmeldelse efter stk. 1-4
og indberetning efter stk. 5 skal ske ved, at anmeldelse sen-
des til Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Han-
del, der skal videresende originale anmeldelser og indberet-
ninger fra operatører med grundlæggende tekniske data og
oplysninger om udnyttelse af nukleart materiale automatisk i
elektronisk form til Beredskabsstyrelsen.
Efter stk. 8 gælder, at udenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om anmeldelse og indberetning efter stk. 1-5
og om de grundlæggende tekniske data og oplysninger, som
skal være omfattet af anmeldelse efter stk. 1-4 og indberet-
21
ning efter stk. 5. De nærmere fastsatte regler vil skulle svare
til relevante regler for sikkerhedskontrol inden for Det Euro-
pæiske Atomenergifællesskab med de ændringer, der kan
begrundes i grønlandske forhold samt sikre efterlevelse af
internationale sikkerhedskontrolforpligtelser. Ved fastsættel-
se af regler etableres således de samme krav til anmeldelser
og de grundlæggende data og oplysninger, som skal indgå i
anmeldelser eller indberetninger, som gælder inden for
Euratom efter forordning 302/2005.
Oplysninger, som skal indgå i anmeldelse af anlæg efter
stk. 1, kan eksempelvis omfatte oplysninger om navnet på
ejer af anlægget, anlæggets nøjagtige beliggenhed, ledelsen
af anlægget, anlæggets status (under etablering, i drift eller
nedlukket), anlæggets udstrækning og afgrænsning, anlæg-
gets indretning – bygninger, veje, lagerkapaciteter til nukle-
art materiale, herunder til- og afgangslagre og skønnede pro-
duktionsmængder. Oplysninger om udnyttelse af nukleart
materiale, som skal indgå i anmeldelsen, kan eksempelvis
omfatte oplysninger om kategori, den nærmere form for ud-
nyttelse og forventede mængder.
Oplysninger, som skal indgå i anmeldelse af besiddelse af
nukleart materiale efter stk. 2, kan eksempelvis omfatte op-
lysninger om navn på besidder, kategori af nukleart materia-
le, mængde af nukleart materiale, fysisk eller kemisk form,
sammensætning, placering og anvendelse.
Oplysninger, som skal indgå i anmeldelse af malmudvin-
ding efter stk. 3, kan eksempelvis omfatte oplysninger om
navnet på ejer af anlægget til udvinding, anlæggets nøjagti-
ge beliggenhed, ledelsen af anlægget, anlæggets status (un-
der etablering, i drift eller nedlukket), anlæggets udstræk-
ning og afgrænsning samt anlæggets indretning – bygninger,
veje og lagerkapaciteter, herunder til- og afgangslagre. Op-
lysninger om malmudvindingen, som skal indgå i anmeldel-
sen, kan eksempelvis angå oplysninger om forventede ud-
vindingsmængder og om forventet gennemsnitligt uran- og
thoriumindhold.
Ved fastsættelsen af regler angående anmeldelse af oplys-
ninger om transport og midlertidig opbevaring af nukleart
materiale efter stk. 4 vil det indgå, om de pågældende oplys-
ninger allerede registreres af den, der oprindelig besidder
nukleart materiale, således at der ikke skal ske dobbeltregi-
strering.
De oplysninger, som skal være omfattet af anmeldelse ef-
ter stk. 1-4 og indberetning efter stk. 5, skal indgå i det elek-
troniske regnskabs- og kontrolsystem for Grønland vedrø-
rende nukleart materiale, som Beredskabsstyrelsen skal
etablere og drive sammen med Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel, jf. bemærkningerne til § 3, stk.
2.
Til § 5
Efter stk. 1 gælder, at den, der har anmeldelsespligt efter §
4, stk. 1, skal have et system med grundlæggende tekniske
data og oplysninger om anlægget, om udnyttelse af nukleart
materiale, regnskabs- og driftsoversigter samt om overførsel
af nukleart materiale og skal fremsende rapportering og
regnskab herfra. Ved system forstås herved en samlet og sy-
stematiseret fortegnelse over grundlæggende tekniske data
og oplysninger om anlægget og oplysninger om regnskab og
kontrol med udnyttelse af nukleart materiale. Om grundlæg-
gende tekniske data, som kan skulle indgå i systemet, henvi-
ses til bemærkningerne til § 4, stk. 8. Oplysninger om den
faktiske udnyttelse af nukleart materiale, som kan skulle
indgå i systemet, kan eksempelvis omfatte oplysninger om
kategori, mængde – størrelse af partier, oplagrings- og em-
balleringsmetode, lagerkapacitet, registrering af modtagelse
samt registrering af overførsler til andre områder på anlæg-
get eller til andre anlæg. Systemets nærmere udformning,
herunder format, og de data og oplysninger, som skal indgå i
systemet, hvorledes disse skal vedligeholdes og karakter,
omfang og hyppighed af rapportering vil følge af regler, der
kan fastsættes af udenrigsministeren, jf. stk. 5.
Efter stk. 2 gælder, at den, der har anmeldelsespligt efter §
4, stk. 2, skal have et regnskabs- og kontrolsystem for nu-
kleart materiale og skal fremsende rapportering og regnskab
herfra. Ved regnskabs- og kontrolsystem forstås herved en
samlet og systematiseret fortegnelse over oplysninger om
besiddelse af nukleart materiale, eksempelvis om kategori af
nukleart materiale, ændringer i mængde af nukleart materia-
le, ændringer i fysisk eller kemisk form, ændringer i sam-
mensætning, ændringer i placering og anvendelse, samt op-
lysninger om overførsel. Oplysningerne skal kunne danne
grundlag for tilsyn og kontrol. Regnskabs- og kontrolsyste-
mets nærmere udformning, herunder format, de oplysninger,
som skal indgå i regnskabs- og kontrolsystemet og karakter,
omfang og hyppighed af rapportering, vil følge af regler, der
kan fastsættes af udenrigsministeren, jf. stk. 5.
Efter stk. 3 gælder, at den, der har anmeldelsespligt efter §
4, stk. 3, skal have et system med grundlæggende tekniske
data og oplysninger om malmudvindingen samt om overfør-
sel af malm og skal fremsende rapportering og regnskab
herfra. Ved system forstås herved en samlet og systematise-
ret fortegnelse over grundlæggende tekniske data for udvin-
dingsanlægget og oplysninger om regnskab og kontrol med
udvindingen af malm. Om grundlæggende tekniske data,
som kan skulle indgå i systemet, henvises til bemærkninger-
ne til § 4, stk. 8. Oplysninger om malmudvindingen, som
kan skulle indgå i systemet, kan eksempelvis angå oplysnin-
ger om udvundne mængder, gennemsnitligt uran- og/eller
thoriumindhold og om lager af udvundet malm, samt oplys-
ninger om overførsel af malm til andre anlæg. Systemets
nærmere udformning, herunder format, de oplysninger, som
skal indgå i systemet og karakter, omfang og hyppighed af
rapportering til Beredskabsstyrelsen, vil følge af regler, der
kan fastsættes af udenrigsministeren, jf. stk. 5.
Efter stk. 4 gælder, at rapportering og regnskab efter stk.
1-3 skal ske til Beredskabsstyrelsen, jf. dog § 3, stk. 3. Efter
§ 3, stk. 3, gælder, at udenrigsministeren efter forhandling
med Naalakkersuisut kan bemyndige Departementet for Er-
hverv, Arbejdsmarked og Handel til bl.a. at bistå Bered-
skabsstyrelsen med at modtage rapportering og regnskab ef-
ter stk. 1-3. Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at
operatørers rapportering og regnskab efter stk. 1-3 sendes til
22
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, som
i disse tilfælde skal videresende originale rapporter og regn-
skaber automatisk i elektronisk form til Beredskabsstyrel-
sen.
Efter stk. 5 gælder, at udenrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler, der svarer til relevante regler for sikker-
hedskontrol inden for Det Europæiske Atomenergifælles-
skab med de ændringer, der kan begrundes i grønlandske
forhold, om 1) de systemer og de grundlæggende tekniske
data og oplysninger, som efter stk. 1-3 skal være indeholdt i
disse, 2) det målesystem, som skal danne grundlag for regn-
skaber efter stk. 1-3, 3) de oplysninger om overførsler og
forsendelser, som skal være indeholdt i systemer efter stk.
1-3, 4) fremsendelse af rapportering og regnskaber mv. efter
stk. 1-3, herunder om form, indhold og hyppighed og 5)
krav til den forudgående anmeldelse efter stk. 1-3 af over-
førsler af nukleart materiale og forsendelser af malm.
Ved fastsættelse af regler etableres herved krav, som vil
svare til de krav, der gælder inden for Euratom efter forord-
ning 302/2005. Ved fastsættelse af regler om data og oplys-
ninger i systemer og om rapportering vil kravene blive diffe-
rentierede for at afspejle de forskelle i behov for intensitet i
oplysningsomfang og rapporteringskrav mv., der følger af
forskelle i karakteren af anlæg, den konkrete udnyttelse eller
besiddelse af nukleart materiale, herunder disses nærmere
karakter og mængde, samt karakteren af aktiviteter relateret
til den nukleare brændselscyklus. Ved forskelle i krav til op-
bygning og indhold i systemer samt forskelle i krav til om-
fang, hyppighed og form angående rapportering skal der så-
ledes gælde en differentiering, der svarer til den differentie-
ring, der gælder inden for Euratom efter Euratom forordning
302/2005, hvorefter eksempelvis »småbrugere« af nukleart
materiale kan meddeles dispensation fra de gældende krav
om bl.a. rapporteringshyppighed.
Udover det i bemærkningerne til stk. 1-3 anførte om
grundlæggende tekniske data og oplysninger, er det hensig-
ten, at de oplysninger om eksempelvis ejer af anlæg, belig-
genhed, ledelse af anlæg, og grundlæggende tekniske data
om anlægget, som skal være indeholdt i de pågældende sy-
stemer, altid skal afspejle anlæggets aktuelle status.
Til § 6
Efter stk. 1 gælder, at på baggrund af anmeldelse og ind-
beretning efter § 4, stk. 1-5, og på baggrund af eventuelle
oplysninger, der er meddelt i henhold til forskrifter, der er
fastsat i medfør af § 4, stk. 8, og § 5, stk. 5, træffer Bered-
skabsstyrelsen afgørelser om særlige kontrolbestemmelser
over for den pågældende. Beredskabsstyrelsens afgørelse
om særlige kontrolbestemmelser vil ske i form af en konkret
og individuel afgørelse over for den, der har anmeldelses-
eller indberetningspligt efter § 4, stk. 1-5. Herved vil der bli-
ve fastsat de konkrete vilkår og betingelser, som skal gælde
for etablering og drift af anlæg og udnyttelse af nukleart ma-
teriale, besiddelse af nukleart materiale herudover, udvin-
ding af malm, transport eller midlertidig opbevaring af nu-
kleart materiale eller udførelse af aktiviteter relateret til den
nukleare brændselscyklus. De individuelt fastsatte vilkår og
betingelser skal medvirke til at sikre, at de pågældende an-
læg og nukleart materiale alene anvendes til fredelige for-
mål, og at aktiviteter, der er relateret til den nukleare brænd-
selscyklus, har en karakter, som er i overensstemmelse med
Kongeriget Danmarks internationale forpligtelser angående
sikkerhedskontrol efter sikkerhedskontrolaftalen og tillægs-
protokollen gældende for Grønland.
Beredskabsstyrelsens afgørelser om særlige kontrolbe-
stemmelser kan efter omstændighederne angå en række tek-
nisk prægede forhold, herunder:
– Fastlæggelse af materialebalanceområde – et område,
hvor mængde af nukleart materiale og til- og afgang af
nukleart materiale kan fastslås.
– Opstilling af materialebalance – fastsættelse af den fakti-
ske beholdning af nukleart materiale på givent tidspunkt.
– Procedurer for løbende opgørelse af faktisk beholdning
af nukleart materiale.
– Krav om sikring og overvågning af anlæg og nukleart
materiale.
– Prøveudtagning med henblik på gennemførelse af egen-
kontrol og Beredskabsstyrelsens kontrol.
Efter stk. 2 gælder, at Beredskabsstyrelsens afgørelse om
særlige kontrolbestemmelser efter stk. 1 kan påklages til
udenrigsministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.
Udenrigsministerens prøvelse kan således angå, om Bered-
skabsstyrelsens afgørelse omfatter den forudsatte udøvelse
af skøn, og om det udøvede skøn beror på saglige hensyn,
herunder om pligtige hensyn er inddraget. Prøvelsen kan de-
rimod ikke angå, om lovlige og saglige hensyn indbyrdes er
afvejet rimeligt eller hensigtsmæssigt. Prøvelsen kan også
angå, om almene forvaltningsretlige principper og grundsæt-
ninger er respekteret, herunder eksempelvis iagttagelse af
det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip og overhol-
delse af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
Til § 7
Efter bestemmelsen gælder, at udenrigsministeren kan be-
myndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør
af § 2, stk. 2, § 4, stk. 8, og § 5, stk. 5. Udenrigsministeren
er myndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark,
mens Beredskabsstyrelsen varetager opgaver vedrørende
sikkerhedskontrol, jf. § 3. Som anført i bemærkninger til § 3
beror Beredskabsstyrelsens varetagelse af de konkrete myn-
dighedsopgaver angående bl.a. kontrol og tilsyn samt fast-
sættelse af særlige kontrolbestemmelser på styrelsens fagli-
ge kompetence, og efter samme hensyn kan udenrigsmini-
steren overlade det til Beredskabsstyrelsen at fastsætte de
omhandlede regler, idet disse i vidt omfang vil være af tek-
nisk karakter.
Til § 8
Efter stk. 1 gælder, at Beredskabsstyrelsen fører tilsyn
med overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser, der føl-
ger af denne lov eller forskrifter, der er fastsat i medfør af
denne lov, og særlige kontrolbestemmelser, der er fastsat ef-
ter § 6, stk. 1. Beredskabsstyrelsen skal herved føre tilsyn
med, at alle, der etablerer og driver anlæg, hvor nukleart
23
materiale kan udnyttes, overholder de gældende sikkerheds-
kontrolforpligtelser, der følger af loven og af forskrifter, der
er udstedt i medfør af loven, samt de individuelt fastsatte
vilkår og betingelser – de særlige kontrolbestemmelser. Til-
svarende gælder over for alle, der besidder nukleart materia-
le herudover, alle der udvinder malm, alle der transporterer
eller midlertidigt opbevarer nukleart materiale, og alle der
udfører aktiviteter relateret til den nukleare brændselscyk-
lus, hvortil der ikke benyttes nukleart materiale.
Efter stk. 2 gælder, at den, der er omfattet af § 4, skal på
forlangende meddele enhver oplysning, der er af betydning
for varetagelse af tilsyn med overholdelse af sikkerhedskon-
trolforpligtelserne, til Beredskabsstyrelsen. Oplysningsplig-
ten omfatter enhver oplysning, som af Beredskabsstyrelsen
findes nødvendig af hensyn til styrelsens udførelse af tilsyn
og kontrol med anlæg, udnyttelse af nukleart materiale, mal-
mudvinding, transport eller midlertidig opbevaring af nukle-
art materiale og aktiviteter relateret til den nukleare brænd-
selscyklus, hvortil der ikke benyttes nukleart materiale, her-
under med henblik på at kontrollere de oplysninger, der er
indeholdt i anmeldelser og rapporter.
Efter stk. 3 gælder, at Beredskabsstyrelsen har til enhver
tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til 1)
lokaliteter, materialer og udstyr, der er omfattet af sikker-
hedskontrol efter denne lov eller forskrifter, der er fastsat i
medfør af denne lov, 2) andre lokaliteter og informationer,
der angår anlæg, materialer, udstyr eller aktiviteter, der er
omfattet af sikkerhedskontrol efter denne lov eller forskrif-
ter, der er fastsat i medfør af denne lov, og 3) øvrige lokali-
teter, når det følger af Kongeriget Danmarks internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser eller er en forudsætning for,
at Kongeriget Danmark kan overholde disse.
Beredskabsstyrelsens inspektioner vil eksempelvis angå
kontrol med de oplysninger om anlæg, udnyttelse af nukle-
art materiale, besiddelse af nukleart materiale, udvinding af
malm, transport eller midlertidig opbevaring af nukleart ma-
teriale og udførelse af aktiviteter, relateret til den nukleare
brændselscyklus, som er oplyst til Beredskabsstyrelsen. Be-
redskabsstyrelsens inspektioner skal herved medvirke til at
sikre Kongeriget Danmarks overholdelse af internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser. Beredskabsstyrelsens inspek-
tioner vil som udgangspunkt ske efter varsel til den, som
skal underkastes inspektion, herunder for at sikre, at rele-
vante personer kan være til stede og at nødvendige oplysnin-
ger kan bringes frem. Inspektioner kan dog gennemføres
uvarslet, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende,
herunder hvis formålet med gennemførelse af inspektionen
ellers kompromitteres eller forspildes. Det er hensigten, at
det skal være normal procedure, at grønlandske myndighe-
der deltager i Beredskabsstyrelsens inspektioner for at styr-
ke samarbejde og videndeling.
Beredskabsstyrelsens inspektioner vil fortrinsvis angå de
anlæg og lokaliteter, der er omfattet af sikkerhedskontrol
som følge af anmeldelser efter § 4, men inspektioner kan i
medfør af stk. 3, nr. 3 også omfatte ikke-anmeldte lokalite-
ter. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Kongeriget
Danmark kan efterleve de forpligtelser angående inspekti-
onsadgang for inspektører fra IAEA, der følger af sikker-
hedskontrolaftalen og tillægsprotokollen gældende for
Grønland. Forpligtelserne omfatter efter tillægsprotokollen
gældende for Grønland en udvidet inspektionsadgang, der
også omfatter ikke-deklarerede lokaliteter med henblik på at
bekræfte fraværet af ikke-deklareret nukleart materiale og
relaterede aktiviteter, jf. punkt 3.3.2. vedrørende tillægspro-
tokollen. Det Internationale Atomenergiagenturs inspektø-
rers udførelse af inspektioner vil foregå ved, at inspektører-
ne ledsager Beredskabsstyrelsen eller en af styrelsen bemyn-
diget myndighed, jf. § 9. Der overføres således ikke nogen
kompetence til Det Internationale Atomenergiagentur ved
denne lov.
Efter stk. 4 gælder, at Beredskabsstyrelsen kan i forbindel-
se med adgang efter stk. 3 udføre de fornødne kontrolforan-
staltninger, herunder foretage målinger og udtage prøver, af
hensyn til at sikre overholdelse af sikkerhedskontrolforplig-
telser efter denne lov og forskrifter, der er fastsat i medfør af
denne lov, og særlige kontrolbestemmelser, der er fastsat ef-
ter § 6, stk. 1. Efter bestemmelsen kan Beredskabsstyrelsen i
forbindelse med tilsyn og kontrol gennemføre de foranstalt-
ninger, som måtte være nødvendige af hensyn til kontrol af
overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser og særlige
kontrolforpligtelser, herunder eksempelvis undersøgelse og
gennemgang af dokumenter, målinger, udtagning af prøver,
kontrol af måleinstrumenter og disses kalibrering.
Efter stk. 5 gælder, at Beredskabsstyrelsen kan meddele
den, der er underlagt sikkerhedskontrol efter denne lov, de
pålæg, som er fornødne til at sikre overholdelsen af sikker-
hedskontrolforpligtelser, der gælder efter denne lov eller
forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, og de særli-
ge kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk. 1. Be-
redskabsstyrelsens afgørelser om sådanne konkrete pålæg
kan eksempelvis angå pålæg om udlevering af oplysninger,
pålæg om redegørelse for konkrete forhold mv., men kan
også omfatte pålæg i form af påbud om konkrete foranstalt-
ninger, som skal medvirke til at sikre overholdelse af hen-
holdsvis særlige kontrolbestemmelser – konkret fastsatte vil-
kår og betingelser – og sikkerhedskontrolforpligtelser efter
loven og forskrifter, der er udstedt i medfør af loven.
Efter stk. 6 gælder, at Beredskabsstyrelsen kan i helt særli-
ge tilfælde forlange, at brug af anlæg omfattet af § 4, stk. 1,
standses samt helt eller delvist inddrage eller sætte nukleart
materiale, der indgår i anlægget, under administration, indtil
der er taget stilling til, under hvilke sikkerhedskontrolbetin-
gelser brug af anlægget kan genoptages. Tilsvarende gælder
for den udvinding af malm, som er omfattet af § 4, stk. 3,
ligesom nukleart materiale, som er omfattet af § 4, stk. 2,
helt eller delvis kan inddrages eller sættes under administra-
tion. Ved helt særlige tilfælde sigtes til, at det efter Bered-
skabsstyrelsens konkrete vurdering ikke er muligt at sikre
overholdelse af sikkerhedskontrolforpligtelser, herunder
særlige kontrolbestemmelser, ved meddelelse af pålæg efter
stk. 5, og til tilfælde, hvor sådanne tidligere meddelte pålæg
er blevet overtrådt eller tilsidesat.
Beredskabsstyrelsens afgørelse kan angå, at brug af an-
lægget standses, men ikke, at det pågældende anlæg skal
24
lukkes, idet forhold vedrørende driftstilladelser mv. henhø-
rer under grønlandske myndigheders område. Beredskabs-
styrelsens afgørelse træffes alene på baggrund af hensyn til
sikkerhedskontrol, og såfremt disse hensyn kun gør sig gæl-
dende for dele af et anlæg eller visse aktiviteter på et anlæg,
kan Beredskabsstyrelsens afgørelse kun omfatte disse dele
eller disse aktiviteter. Afgørelse om eksempelvis standsning
af udvinding af malm kan således alene angå den udvinding,
som er eller skal være omfattet af sikkerhedskontrol.
Efter stk. 7 gælder, at Beredskabsstyrelsen skal i videst
muligt omfang orientere grønlandske myndigheder forud
for, at der træffes afgørelser efter stk. 5 og 6. Bestemmelsen
skal sikre, at relevante grønlandske myndigheder, eksempel-
vis Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel,
orienteres under hensyn til at kunne træffe afledte afgørelser
inden for overtagede sagsområder, eksempelvis angående
konkrete foranstaltninger i forbindelse med en afgørelse om
standsning af drift, jf. stk. 6. Beredskabsstyrelsens afgørelse
om standsning af drift under hensyn til sikkerhedskontrol-
formål kan ikke angå driftsforholdene i øvrigt, og relevante
grønlandske myndigheder skal således kunne træffe afgørel-
se om foranstaltninger angående eksempelvis procedure for
sikker nedlukning mv. Efter bestemmelsen skal orientering
af grønlandske myndigheder i videst muligt omfang ske for-
ud for, at Beredskabsstyrelsen træffer afgørelser efter stk. 5
og 6. Beredskabsstyrelsen kan dog træffe afgørelser efter
stk. 5 og 6, uden at grønlandske myndigheder forinden bli-
ver orienteret herom, hvis udsættelse kan medføre, at formå-
let med afgørelsen forspildes, eller hvis det på grund af tids-
punkt eller tekniske forhold ikke er muligt at orientere de
grønlandske myndigheder forud for, at afgørelser træffes. I
så fald skal grønlandske myndigheder orienteres, så snart
det er muligt.
Efter stk. 8 gælder, at Beredskabsstyrelsen kan bemyndige
danske myndigheder til på styrelsens vegne at udføre opga-
ver angående tilsyn og kontrol efter stk. 1 og stk. 3-4 med
henblik på, at inspektører fra IAEA kan ledsage disse, jf. §
9. Bestemmelsen angår at sikre, at de inspektioner, som in-
spektører fra IAEA ønsker at gennemføre under henvisning
til Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale med IAEA
og tillægsprotokol gældende for Grønland, kan gennemføres
også i situationer, hvor Beredskabsstyrelsen ikke kan være
til stede i Grønland, eksempelvis på grund af vejrlig.
Efter stk. 9 gælder, at Beredskabsstyrelsens afgørelser ef-
ter stk. 5-6 kan påklages til udenrigsministeren. Udenrigsmi-
nisterens prøvelse omfatter alle forhold vedrørende afgørel-
serne, og prøvelsen er således ikke som ved udenrigsmini-
sterens prøvelse efter § 6, stk. 2, begrænset til at angå retlige
spørgsmål.
Efter stk. 10 gælder, at udenrigsministeren fastsætter efter
forhandling med forsvarsministeren nærmere regler om Be-
redskabsstyrelsens udøvelse af tilsyn. Der sigtes herved til,
at udenrigsministeren skal fastsætte regler om eksempelvis
antallet af inspektioner, omfanget af kontrol mv. Udenrigs-
ministerens fastsættelse af regler herom sker under hensyn
til, at Beredskabsstyrelsen er en myndighed, der er omfattet
af forsvarsministerens ressort og herved ikke som underord-
net myndighed er undergivet almindelige styringsbeføjelser
fra udenrigsministeren.
Til § 9
Efter bestemmelsen gælder, at inspektører fra IAEA kan
til enhver tid ledsage Beredskabsstyrelsen eller en myndig-
hed bemyndiget efter § 3, stk. 3, eller § 8, stk. 8, i forbindel-
se med udførelse af tilsyns- og kontrolopgaver efter denne
lov og forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov. Her-
ved sikres det, at inspektører fra IAEA kan foretage de in-
spektioner og kontroller, som agenturet er berettiget til i
medfør af Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftale og
tillægsprotokol gældende for Grønland, uden at der tillæg-
ges agenturet kompetence til myndighedsudøvelse. IAEA
skal således over for Beredskabsstyrelsen anvise den kontrol
mv., agenturet ønsker at få udført, og inspektører fra agentu-
ret kan herved ledsage Beredskabsstyrelsen, som foretager
den ønskede kontrol. Efter § 3, stk. 3, og § 8, stk. 8, kan Be-
redskabsstyrelsen bemyndige andre myndigheder til bl.a. at
udføre tilsyns- og kontrolopgaver, og inspektører fra IAEA
kan ledsage også disse. Herved sikres det, at IAEA kan fore-
tage inspektioner også i de tilfælde, hvor Beredskabsstyrel-
sen måtte være forhindret i at komme frem for at udføre in-
spektion, eksempelvis på grund af vejrlig, ved at ledsage en
given bemyndiget myndighed.
Til § 10
Efter stk. 1 gælder, at ved en international overførsel af
nukleart materiale udvundet i Grønland skal der være indgå-
et en mellemstatslig aftale mellem udenrigsministeren på
vegne af Kongeriget Danmark og det pågældende land her-
om. Ved indgåelse af en mellemstatslig aftale skal det sik-
res, at der ikke sker overførsel af nukleart materiale til andre
lande, som ikke har påtaget sig tilstrækkelige internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser og herved ikke har påtaget sig
at medvirke til at sikre, at nukleart materiale udvundet i
Grønland alene udnyttes til fredelige formål. Den nærmere
fremgangsmåde for udarbejdelse og undertegning af en mel-
lemstatslig modtagerstatsaftale samt de krav, som udenrigs-
ministeren som udgangspunkt vil stille i en mellemstatslig
modtagerstatsaftale, følger punkt 7 i fælleserklæringen om
sikkerhedskontrol, der er vedlagt som bilag 1 til lovforsla-
get. Det omfatter, at nukleart materiale alene eksporteres til
stater, der har tiltrådt Traktaten om ikke-spredning af kerne-
våben, at modtagerlandet er omfattet af IAEA’s sikkerheds-
kontrolaftale og tillægsprotokollen, eller i tilfælde af de fem
anerkendte kernevåbenmagter, disse staters tilsvarende for-
anstaltninger, at bilaterale aftaler om sikkerhedskontrol skal
være gældende i tilfælde af, at IAEA’s sikkerhedskontrol
skulle bortfalde, at internationale standarder for fysisk be-
skyttelse gælder for det modtagne nukleare materiale, at der
foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til
overførsel af nukleart materiale fra Grønland til et andet
land end det forudsete modtagerland, at handelskontrakter
for eksport af nukleart materiale fra Grønland skal indeholde
en klausul om, at kontrakten er betinget af en mellemstatslig
modtagerstatsaftale, og at importerende lande er ansvarlige
25
for håndtering af affald og andre produkter, som opstår ved
brug af nukleart materiale fra Grønland i de pågældende lan-
de. I overensstemmelse med højeste internationale standar-
der og ud fra et ikke-spredningshensyn vil der i de mellem-
statslige modtagerstatsaftaler også blive stillet krav om, at
der foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til
oparbejdning af brugt nukleart brændsel og berigning af nu-
kleart materiale til 20 pct. eller mere i isotopen uran-235.
Efter stk. 2 gælder, at i særlige tilfælde kan udenrigsmini-
steren beslutte, at der kan ske international overførsel af
mindre mængder nukleart materiale udvundet i Grønland,
uden at der er indgået en mellemstatslig aftale herom. Ved
særlige tilfælde forstås herved eksempelvis, at der skal sen-
des prøver af udvundet nukleart materiale fra Grønland i
mindre mængder til nærmere undersøgelser i et land, der i
øvrigt lever op til de internationale sikkerhedskontrolfor-
pligtelser. Udenrigsministerens afgørelse herom sker efter
en konkret anmodning, og der kan til afgørelsen knyttes de
vilkår og betingelser, som vurderes at være nødvendige af
hensyn til overholdelse af Kongeriget Danmarks internatio-
nale sikkerhedskontrolforpligtelser.
Efter stk. 3 gælder, at udenrigsministeren kan bemyndige
Beredskabsstyrelsen til at træffe beslutning efter stk. 2.
Til § 11
Efter stk. 1 gælder, at foranstaltninger efter kriminallov
for Grønland idømmes den, som 1) undlader at overholde
sikkerhedskontrolforpligtelser, der følger af denne lov eller
forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov, eller særlige
kontrolbestemmelser, der er fastsat efter § 6, stk. 1, 2) med-
deler urigtige eller vildledende oplysninger til eller fortier
oplysninger over for tilsynsmyndigheden, jf. § 8, stk. 2, 3)
undlader at give adgang til inspektioner og gennemførelse af
de fornødne kontrolforanstaltninger, jf. § 8, stk. 3-4, eller 4)
undlader at efterkomme pålæg mv., som er meddelt til den
pågældende efter af denne lov, jf. § 8, stk. 5-6, eller efter
forskrifter, der er fastsat i medfør af denne lov.
Efter stk. 2 gælder, at i forskrifter, der udfærdiges efter lo-
ven, kan der fastsættes foranstaltning for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifter-
ne.
Til § 12
Efter bestemmelsen gælder, at der kan pålægges selskaber
mv. (juridiske personer) kriminalretligt ansvar efter reglerne
i kapitel 5 i kriminallov for Grønland.
Til § 13
Efter bestemmelsen gælder, at Retten i Grønland er 1. in-
stans i sager om overtrædelse af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør af denne lov. Forventelig vil antallet af sag-
er om overtrædelse af denne lov eller forskrifter, der er fast-
sat i medfør af denne lov, være relativt lille. Henset hertil og
desuden til, at sagerne kan have en betydelig kompleksitet,
vil det ikke være muligt for kredsretterne at oparbejde en
fast rutine for sådanne sager, hvorfor det findes mest hen-
sigtsmæssigt at lade sagerne behandle ved Retten i Grønland
i 1. instans.
Til § 14
Efter bestemmelsen gælder, at loven træder i kraft den 1.
juli 2016.
Samtidig med lovens ikrafttræden vil der blive udstedt en
bekendtgørelse om ændring af den gældende bekendtgørelse
nr. 315 af 27. juni 1972 om kontrol med den fredelige ud-
nyttelse af nukleare materialer, således at denne ikke længe-
re gælder for Grønland.
26
Bilag 1
Fælleserklæring mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel om sikkerhedskontrol med nukleare materialer
Formål
Formålet med nærværende fælleserklæring mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv,
Arbejdsmarked og Handel om sikkerhedskontrol (safeguards) med nukleare materialer og anlæg i Grøn-
land (herefter Erklæringen) er at aftale strukturen for Kongeriget Danmarks varetagelse af internationale
sikkerhedskontrolforpligtelser i forbindelse med udvinding og eksport af uran fra Grønland.
Kongeriget Danmarks internationale sikkerhedskontrolforpligtelser følger af Traktaten om ikke-spred-
ning af kernevåben (NPT), der blev ratificeret i 1968, og den deraf følgende Sikkerhedskontrolaftale mel-
lem Kongeriget Danmark og IAEA fra 1972, der er gældende for Grønland, samt Tillægsprotokolaftalen
vedrørende Grønland mellem Kongeriget Danmark og IAEA, der blev underskrevet den 22. marts 2013.
Sikkerhedskontrol er betegnelsen for de tekniske foranstaltninger mv., der benyttes til at sikre efterle-
velsen af de traktatmæssige forpligtelser til, at nukleare materialer og anlæg udelukkende anvendes til fre-
delige formål. Formålet med disse tekniske foranstaltninger mv. er rettidigt at opdage omdirigering af nu-
kleare materialer fra fredelige aktiviteter til kernevåben, til andre nukleare sprænglegemer eller til ikke-
kendte formål samt afskrækkelse fra sådan anvendelse af nukleare materialer gennem risikoen for hurtig
opdagelse.
Præambel
Med Erklæringen er parterne enige om i fællesskab at etablere en dansk-grønlandsk sikkerhedskontrol-
struktur mellem Udenrigsministeriet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel til at vare-
tage sikkerhedskontrolforpligtelserne i Grønland. Strukturen er baseret på samarbejde, gensidig respekt
og ligeværd, hvor efterlevelse af sikkerhedskontrolforpligtelser er en fælles opgave for Udenrigsministeri-
et og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Erklæringen ændrer ikke på den gældende
kompetencefordeling mellem Danmark og Grønland.
Regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag om sikkerhedskontrol af nukleare materialer og anlæg
i Grønland med henblik på at sikre overholdelse af NPT og Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolfor-
pligtelser under IAEA samt at sikre, at de højeste internationale standarder på området, som de bl.a. kom-
mer til udtryk i Australien og Canada, følges. Den kommende lovgivning skal blandt andet sikre de nød-
vendige beføjelser og foranstaltninger, der skal gøre det muligt at leve op til IAEA’s rapporteringskrav,
IAEA’s krav om at etablere et nukleart bogholderisystem samt regler om IAEA’s inspektioner i Grønland,
jf. forpligtelserne i Kongeriget Danmarks sikkerhedskontrolaftaler med IAEA. Parterne er enige om, at
det i den kommende lovgivning og regulering fastsættes, at inspektører fra grønlandske myndigheder,
rigsmyndigheden og IAEA i nærmere bestemt omfang i overensstemmelse med Kongerigets internationa-
le forpligtelser skal have adgang til relevante lokaliteter og materialer, der er undergivet sikkerhedskon-
trol i Grønland. Naalakkersuisut har til hensigt at fremsætte beslutningsforslag til rigslovgivning, som ve-
drører Grønland, til udtalelse i Inatsisartut. Naalakkersuisut har endvidere til hensigt at fremsætte den
nødvendige lovgivning og regulering på overtagne sagsområder med relevans for sikkerhedskontrol i
Grønland.
Parterne er enige om, at sikkerhedskontrolmyndighederne i Danmark og Grønland skal være funktionelt
uafhængige af uretmæssig påvirkning, jf. IAEA guidelines om uafhængighed og adskillelse af reguleren-
de funktioner. Der er desuden enighed om, at en vigtig forudsætning for, at sikkerhedskontrolmyndighe-
derne kan udøve deres funktioner uafhængigt, er, at de har de nødvendige ressourcer og den nødvendige
tekniske kapacitet.
27
Der tages forbehold for den efterfølgende politiske godkendelsesproces i Folketinget og i Inatsisartut af
lovgivningen til implementering af sikkerhedskontrolforpligtelserne for nukleare materialer og anlæg. Er-
klæringen indgås i tilknytning til samarbejdsaftalen mellem regeringen og Naalakkersuisut om samarbej-
de vedrørende de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding
og eksport af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland.
Opgavefordeling i den dansk-grønlandske myndighedsstruktur for sikkerhedskontrol med nukleare
materialer og anlæg i Grønland
1. Dansk-grønlandsk myndighedsstruktur
1.1. Udenrigsministeriet er som rigsmyndighed for sikkerhedskontrol i Kongeriget Danmark, »State Re-
gulatory Authority«, det formelle kontaktpunkt til IAEA.
1.2. Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen aftaler den nærmere interne danske opgavefordeling
vedrørende sikkerhedskontrol under hensyn til respektive faglige kompetencer. Beredskabsstyrelsen vare-
tager på rigsmyndighedens vegne sikkerhedskontrolopgaver, herunder etablering og vedligeholdelse af et
fælles elektronisk nukleart bogholderisystem, der er en del af »State System of Accounting for and Con-
trol of Nuclear Material« (SSAC), jf. Erklæringens punkt 2, fastsættelse af sikkerhedskontrolbestemmelse
overfor operatører, jf. Erklæringens punkt 3.1 og punkt 5.1. samt tilsyn og inspektioner, jf. Erklæringens
punkt 4.
1.3. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel samarbejder med rigsmyndigheden og IAEA
om at gennemføre sikkerhedskontrolforpligtelserne, jf. Erklæringens punkt 2-6.
2. Fælles elektronisk bogholderisystem for nukleare materialer
2.1. Rigsmyndigheden skal i samarbejde med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel
etablere og drive et fælles elektronisk bogholderisystem for nukleare materialer, der skal benyttes til at
føre regnskab med og kontrollere nukleare materialer, herunder i forhold til brug og bevægelser og moni-
torering af import og eksport med henblik på at bidrage til rettidigt at opdage muligt tab eller uautoriseret
brug eller fjernelse af nukleare materialer, jf. sikkerhedskontrolaftalerne mellem IAEA og Kongeriget
Danmark samt IAEA’s guidelines.
2.2. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel modtager og indhenter på rigsmyndighedens
vegne data, oplysninger og rapporteringer fra operatører underlagt sikkerhedskontrol i Grønland, jf. punkt
3.1, og validerer og indlægger disse i det fælles elektroniske bogholderisystem. Hvis Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel på baggrund af operatørens indberetning konstaterer behov for at kor-
rigere data eller oplysninger, informeres rigsmyndigheden forinden herom. Originale data, oplysninger og
rapporteringer fra operatører videresendes i elektronisk form automatisk til rigsmyndigheden.
2.3. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel sender løbende og i øvrigt efter anmodning
fra rigsmyndigheden påkrævede rapporter til rigsmyndigheden, der verificerer informationerne med hen-
blik på at sikre, at der er ført regnskab med alle nukleare materialer, og at gældende sikkerhedskontrolreg-
ler er overholdt, jf. punkt 3.1 og 3.3.
3. Sikkerhedskontrolforpligtelser og definitioner
3.1. Rigsmyndigheden fastsætter i koordination med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel rapporteringsforpligtelserne for sikkerhedskontrol på grundlag af IAEA’s krav, herunder reglerne
for operatørers regnskab med beholdning af nukleare materialer, driftsoplysninger og øvrige rapporte-
ringsforpligtelser.
3.2. Parterne er enige om, at rigsmyndigheden i forhold til den praktiske implementering af sikkerheds-
kontrolforanstaltningerne anvender definitioner, der svarer til de definitioner, der fremgår af Kommissio-
28
nens forordning (Euratom) nr. 302/2005 af 8. februar 2005 om anvendelse af sikkerhedskontrol indenfor
Euratom, (artikel 2) og tilsvarende krav, som stilles til operatører inden for Euratom til anmeldelse af
grundlæggende tekniske data (kapitel II), regnskabs- og kontrolforpligtelser (kapitel III), rapporteringsbe-
stemmelser for malmproducenter (artikel 24) og forpligtelser om rapportering af affald (artikel 30, 31, og
32), jf. Euratom forordning 302/2005 og evt. kommende ændringer hertil. Der forudsættes dog forhand-
linger mellem parterne om det hensigtsmæssige ved sådanne ændringer.
3.3. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel medvirker efter aftale til at sikre, at operatø-
ren lever op til de gældende sikkerhedskontrolregler, herunder vedrørende regnskab med nukleare mate-
rialer og rapportering. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel udarbejder bidrag til rappor-
ter og information til IAEA, der sendes til rigsmyndigheden.
3.4. Rigsmyndigheden opfylder rapporteringsforpligtelserne til IAEA og sender rapporter og informati-
on om det nukleare regnskab og andre relevante oplysninger til IAEA.
4. Inspektioner fra IAEA og fra sikkerhedskontrolmyndighederne i Danmark og Grønland
4.1. Inspektører fra rigsmyndigheden og fra grønlandske myndigheder, og i nærmere bestemt omfang
inspektører fra IAEA, har i overensstemmelse med Kongerigets internationale sikkerhedskontrolforplig-
telser og relevant lovgrundlag, adgang til relevante lokaliteter og materialer, der er undergivet sikkerheds-
kontrol i Grønland med henblik på at udføre de fornødne sikkerhedskontrolforanstaltninger.
4.2. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel varetager efter nærmere aftale med rigsmyn-
digheden sikkerhedskontrolinspektioner på vegne af rigsmyndigheden. Dette omfatter anmeldte sikker-
hedskontrolinspektioner med passende mellemrum, men kan også omfatte uanmeldte inspektioner eller
inspektioner med kort varsel.
4.3. Rigsmyndigheden foretager anmeldte sikkerhedskontrolinspektioner med passende mellemrum,
men kan også foretage uanmeldte inspektioner eller inspektioner med kort varsel i alle faser af uranhånd-
teringen. Det er normal procedure, at grønlandske myndigheder deltager i rigsmyndighedens inspektioner
for at styrke samarbejde og vidensdeling.
4.4. Ved en sikkerhedskontrolinspektion foretaget af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og
Handel udarbejder Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en inspektionsrapport, der sen-
des til rigsmyndigheden. Rigsmyndigheden udarbejder på baggrund af inspektionsrapporten og i koordi-
nation med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en opfølgningsplan til operatøren. Op-
følgningsplanen meddeles til operatøren af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Ved
en sikkerhedskontrolinspektion foretaget af rigsmyndigheden udarbejder rigsmyndigheden en inspekti-
onsrapport og efterfølgende i koordination med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en
opfølgningsplan, som Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel meddeler til operatøren. Ved
en inspektion foretaget af IAEA modtager rigsmyndigheden IAEA’s inspektionsrapport og deler den med
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Rigsmyndigheden udarbejder i koordination med
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel en opfølgningsplan, som Departementet for Er-
hverv, Arbejdsmarked og Handel meddeler til operatøren.
4.5. Rigsmyndigheden orienterer Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel inden rigsmyn-
digheden træffer afgørelser, herunder om påbud, forbud og standsning af drift, som er nødvendige af hen-
syn til at sikre efterlevelse af sikkerhedskontrolforpligtelserne. De kompetente grønlandske myndigheder
på råstofområdet træffer efterfølgende afgørelser om de konkrete foranstaltninger i forbindelse med
standsning af drift.
5. Sikkerhedskontrol ved transport, eksport og import af nukleare materialer
5.1. Rigsmyndigheden fastsætter regler om, at operatøren skal notificere rigsmyndigheden og de grøn-
landske myndigheder forud for national og international transport af nukleare materialer, ved nukleare
29
materialers afsendelse og ankomst til destination samt hurtigst muligt ved uforudsete hændelser under
transport med nukleare materialer.
5.2. I forhold til den praktiske implementering af sikkerhedskontrolforanstaltningerne ved overførsel af
nukleare materialer mellem lande anvender rigsmyndigheden tilsvarende forpligtelser, som stilles til ope-
ratører inden for Euratom, jf. kapitel IV i Euratom forordning 302/2005, samt tilsvarende forpligtelser for
forsendelser af malm (artikel 25) og forpligtelser over for transportører, agenter og formidlere (artikel 26,
27 og 28), jf. Euratom forordning 302/2005 og evt. kommende ændringer hertil. Der forudsættes dog for-
handlinger mellem parterne om det hensigtsmæssige ved sådanne ændringer.
5.3. Rigsmyndigheden notificerer IAEA ved international transport, import og eksport af nukleare mate-
rialer.
6. Bestemmelser om foranstaltninger
6.1. I den kommende lov om sikkerhedskontrol med nukleare materialer og anlæg i Grønland fastsættes
i relevant omfang bestemmelser om foranstaltninger for overtrædelse af lovens bestemmelser. Bestem-
melserne om foranstaltning har navnlig til hensigt at sikre, at operatørerne overholder de forpligtelser, der
påhviler dem i medfør af loven, herunder eksempelvis forpligtelser til at afrapportere, afgive oplysninger
og sikre adgang for kontrolmyndigheder til ejendomme, udvindingsmateriel mv. For så vidt angår alvorli-
ge overtrædelser som f.eks. tyveri af eller ulovlig omgang med radioaktive stoffer mv. finder bestemmel-
serne i kriminalloven for Grønland anvendelse.
7. Mellemstatslige modtagerstatsaftaler
7.1. Det er en forudsætning for eksport af nukleare materialer fra Grønland, at der foreligger mellem-
statslige modtagerstatsaftaler, forstået som bilaterale aftaler med tredjelande om krav til landets efterle-
velse af internationale ikke-spredningsforpligtelser og bindende juridiske forpligtelser i forhold til håndte-
ringen af det modtagne materiale i hele brændselscyklussen. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked
og Handel retter henvendelse til Udenrigsministeriet, når der er grundlag for at udarbejde bilaterale aftaler
med tredjelande om krav til landets efterlevelse af internationale ikke-spredningsforpligtelser. De mel-
lemstatslige modtagerstatsaftaler udarbejdes af Udenrigsministeriet i koordination med Departementet for
Erhverv, Arbejdsmarked og Handel.
7.2. Mellemstatslige modtagerstatsaftaler undertegnes i overensstemmelse med selvstyrelovens § 13,
stk. 3.
7.3. De overordnede krav, som rigsmyndigheden som udgangspunkt vil stille i en mellemstatslig modta-
gerstatsaftale, er blandt andet:
– At uran alene eksporteres til stater, der har tiltrådt NPT.
– At modtagerlandet er omfattet af IAEA’s sikkerhedskontrol og tillægsprotokollen, eller – i tilfælde af
de fem anerkendte kernevåbenmagter – disse staters tilsvarende foranstaltninger.
– At bilaterale aftaler om sikkerhedskontrol skal være gældende i tilfælde af, at IAEA’s sikkerhedskon-
trol skulle bortfalde.
– At internationale standarder for fysisk beskyttelse gælder for det modtagne nukleare materiale.
– At der foreligger forudgående tilladelse fra rigsmyndigheden til at overføre nukleare materialer fra
Grønland til et andet land end det forudsete modtagerland.
– At handelskontrakter for eksport af uran fra Grønland skal indeholde en klausul om, at kontrakten er
betinget af en mellemstatslig modtagerstatsaftale.
– At importerende lande er ansvarlige for håndtering af affald og andre produkter, som opstår ved brug
af uran fra Grønland i de pågældende lande.
30
8. Samarbejde med internationale institutioner på sikkerhedskontrolområdet
8.1. Rigsmyndigheden deltager i samarbejdet med internationale institutioner på sikkerhedskontrolom-
rådet, der udover IAEA blandt andet kan være Euratom, Nuclear Suppliers Group, Zangger-komiteen og
FN.
8.2. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel inddrages i samarbejdet med internationale
institutioner på sikkerhedskontrolområdet og deltager sammen med rigsmyndigheden i internationale mø-
der som en del af kongerigets delegation i overensstemmelse med selvstyreloven.
31