Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    BP1609

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L158/20151_L158_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)
    Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af
    produkter med dobbelt anvendelse
    (Lovforslag nr. L 158)
    Formålet med lovforslaget er at sikre, at Kongeriget Dan-
    mark opfylder sine internationale eksportkontrolforpligtelser
    ved eksport af såkaldte dual-use produkter fra Grønland.
    Dual-use produkter er produkter med dobbelt anvendelse,
    der både kan anvendes til civile og militære formål. Lovfor-
    slaget har dermed også til formål at sikre, at sensitive pro-
    dukter ikke medvirker til kritiske formål som udvikling og
    spredning af masseødelæggelsesvåben eller eksporteres til
    lande, der udgør en risiko for international fred, sikkerhed
    og stabilitet.
    En arbejdsgruppe bestående af danske og grønlandske
    myndigheder - den såkaldte uranarbejdsgruppe - fastslog i
    sin rapport fra 2013, at der er behov for lovgivning, hvis
    Grønland skal kunne udvinde og eksportere nukleart materi-
    ale, herunder uran, som er et dual-use produkt. Lovforslaget
    er - sammen med lovforslaget om sikkerhedskontrol, der
    fremsættes samtidig med dette lovforslag af udenrigsmini-
    steren - den lovgivningsmæssige opfølgning på uranarbejds-
    gruppens arbejde fra dansk side.
    Med lovforslaget indføres et eksportkontrolsystem i
    Grønland, der betyder, at der skal indhentes tilladelse til eks-
    port af dual-use produkter fra Grønland. Eksportkontrolsy-
    stemet svarer til de relevante dele af EU’s dual-use forord-
    ning, der i dag gælder for Danmark, men ikke i Grønland.
    Den praktiske varetagelse af eksportkontrolopgaverne i
    Grønland vil ske i et tæt samarbejde og koordination mellem
    de relevante grønlandske og danske myndigheder, hvilket er
    afspejlet i den samarbejdsaftale om eksportkontrol med
    dual-use produkter, der er indgået i januar 2016 mellem det
    grønlandske landsstyre og den danske regering.
    Dual-use forordningen regulerer eksportkontrol med nu-
    kleart materiale i form af bl.a. uranmalmkoncentrat, men ik-
    ke selve den uranholdige malm. En række uraneksporteren-
    de lande som fx USA, Canada, Australien samt EU gennem
    Euratom-samarbejdet har imidlertid alle indført kontrol med
    eksport af malme, der indeholder radioaktivt materiale over
    visse grænseværdier. I lovforslaget er der derfor også med-
    taget krav om tilladelse til udførsel af malme, der indeholder
    radioaktivt materiale i visse koncentrationer.
    Landsstyret vil på Forårssamlingen 2016 fremsætte for-
    slag til Landstingsbeslutning om Grønlands Selvstyres udta-
    lelse til Forslag til Lov for Grønland om kontrol med eks-
    port af produkter med dobbelt anvendelse. Folketingets be-
    handling af lovforslaget vil blive søgt tilrettelagt således, at
    selvstyrets udtalelse senest vil foreligge inden afgivelse af
    betænkning forud for anden behandling af lovforslaget i Fol-
    ketinget.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk-
    ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tin-
    gets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2015-16
    BP001609