Fremsat den 30. marts 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 30. marts 2016 af justitsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med
firmapensionskasser
(Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning m.v. af forsikringer og
pensioner)
§ 1
I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237
af 9. november 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 3 a, 2. pkt., udgår »eller andre personers«.
§ 2
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
ved § 9 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 9 a, 2. pkt., udgår »eller andre personers«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lovforslag nr. L 157 Folketinget 2015-16
Justitsmin., j.nr. 2015-703-0056
AA009651
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forsikringsaftaleloven og lov om tilsyn med firmapensions-
kasser (firmapensionskasseloven) indeholder i dag ingen be-
grænsning af forsikringsselskabers og pensionskassers brug
af oplysninger om tidligere og aktuelle sygdomsforløb hos
forsikrings- eller pensionstagere og deres slægtninge i for-
bindelse med indgåelse eller ændring af en forsikrings- eller
pensionsaftale.
Oplysninger om slægtninges sygdomshistorie indhentes i
dag hos forsikrings- eller pensionstageren selv, som ikke har
adgang til slægtninges lægejournaler mv. og derfor kun me-
get sjældent vil have fuldstændig og præcis viden om even-
tuelle sygdomsforløb hos slægtninge.
Endvidere er oplysninger om tidligere og aktuelle sygdom-
me hos slægtninge ikke egnet som grundlag for en vurdering
af risikoen for, at en forsikrings- eller pensionstager udvik-
ler en given sygdom. Dels har man kunnet konstatere, at der
langt fra i alle tilfælde er risiko for, at personer udvikler en
sygdom, uagtet at de er arveligt disponeret herfor, dels har
øget fokus på forebyggelse indebåret, at langt de fleste arve-
lige sygdomme behandles og bremses, før de når at udvikle
sig.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør forsikringsselskaber
og pensionskasser alene modtage og behandle oplysninger,
som er nødvendige og relevante for indgåelse af en aftale.
Samtidig bør raske personer ikke fratages muligheden for at
tegne forsikring og pension på et grundlag, som er fejlagtigt
og mangelfuldt. Det foreslås derfor, at det gældende forbud
mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsoplysninger
ved tegning mv. af forsikringer og pensioner udvides, så for-
sikringsselskaber og pensionskasser fremover ikke må an-
vende helbredsoplysninger om en forsikrings- eller pensi-
onstagers slægtninge i forbindelse med tegning mv. af hen-
holdsvis forsikringer og pensioner.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Adgangen til at indhente og anvende helbredsoplysninger i
forbindelse med tegning mv. af henholdsvis forsikringer og
pensioner er i dag begrænset af forsikringsaftalelovens § 3 a,
for så vidt angår bl.a. forsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser, og § 9 a i firmapensionskasseloven, for så
vidt angår firmapensionskasser. Det følger af de nævnte be-
stemmelser, at der ikke i forbindelse med eller efter indgåel-
se af aftaler om forsikring eller pension må anmodes om,
indhentes eller modtages og bruges visse oplysninger, der
kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle el-
ler pådrage sig sygdomme.
Bestemmelserne er indsat i forsikringsaftaleloven og firma-
pensionskasseloven ved lov nr. 413 af 10. juni 1997 om æn-
dring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser (Forbud mod anvendelse af visse hel-
bredsmæssige oplysninger ved tegning mv. af forsikringer
og pensioner). Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, jf.
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3472, er formålet
med bestemmelserne at imødegå en fremtidig udvikling,
hvor personer i forbindelse med tegning af forsikring eller
pension forskelsbehandles på grundlag af de pågældendes
eller deres slægtninges arveanlæg på en måde, der indebærer
en trussel mod den personlige integritet.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at be-
stemmelserne alene regulerer forsikringsselskabers og pen-
sionskassers anvendelse af oplysninger i forbindelse med
indgåelsen af en forsikrings- eller pensionsaftale og i forbin-
delse med eventuel opsigelse eller ændring af vilkårene for
en sådan aftale. Derimod berører bestemmelserne ikke for-
sikringsselskabers og pensionskassers mulighed for at an-
mode om, indhente eller modtage og bruge sådanne oplys-
ninger med henblik på at belyse en eventuel forsikringsud-
løsende begivenhed, i det omfang oplysningerne er relevan-
te.
Bestemmelserne indebærer bl.a., at forsikringsselskaber og
pensionskasser ikke må betinge indgåelsen af en aftale af, at
der fremlægges såkaldte prædiktive genetiske test, og heller
ikke senere må anmode om at få foretaget sådanne undersø-
gelser med henblik på eventuel ændring af aftalevilkårene
eller opsigelse af aftalen. Ved prædiktive genetiske test for-
stås undersøgelser af en persons arvemasse, som belyser en
sygdomsrisiko og gør det muligt at drage slutninger med
hensyn til den pågældendes fremtidige helbredstilstand, som
ikke direkte og på kortere sigt afspejler en udvikling i en al-
lerede opstået sygdom. Eksempler på sådanne test er DNA-
analyser, RNA-analyser, vævstype- og blodtypeundersøgel-
ser. Selskaberne må heller ikke spørge om, hvorvidt den på-
gældende tidligere har fået foretaget en prædiktiv undersø-
gelse.
Det følger endvidere af bestemmelserne, at forsikringssel-
skaber og pensionskasser ikke må kræve eller benytte en
fuldmagt fra forsikrings- eller pensionstageren til at indhen-
te eller modtage oplysninger, som er omfattet af forbuddet,
fra den pågældendes læge eller andre.
Forbuddet mod at modtage og bruge oplysninger om forsik-
rings- eller pensionstagerens arveanlæg indebærer også, at
forsikringsselskaber og pensionskasser skal nægte at modta-
ge oplysninger, som den pågældende forsøger at fremlægge
om sådanne forhold. Hvis selskabet alligevel er kommet i
besiddelse af oplysninger, som er omfattet af forbuddet, må
selskabet ikke bruge disse oplysninger.
Overtrædelse af bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §
3 a og firmapensionskasselovens § 9 a kan straffes med bø-
2
de efter forsikringsaftalelovens § 134 hhv. firmapensions-
kasselovens § 71.
Et forsikringsselskab eller en pensionskasse må derimod ge-
rne indhente oplysninger om forebyggende undersøgelser
hos læger eller sygehuse, hvis oplysningerne vedrører syg-
domme, forsikrings- eller pensionstager tidligere har haft,
eller som allerede er i udbrud. Et forsikringsselskab eller en
pensionskasse må ligeledes anmode om og bruge oplysnin-
ger om tidligere eller aktuelle sygdomme hos andre perso-
ner, herunder forsikrings- eller pensionstagers slægtninge.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det private forsikrings- og pensionssystem bygger på den
grundtanke, at en forsikring eller pension skal dække risiko-
en for visse fremtidige begivenheder – f.eks. sygdom – såle-
des at præmien udgør prisen for denne beskyttelse.
Ved tegning mv. af forsikringer og pensioner indhentes hel-
bredsoplysninger derfor med henblik på, at forsikringssel-
skabet og pensionskassen på grundlag af oplysninger om
eventuelle sygdomme og symptomer mv., kan vurdere den
pågældendes risiko for at blive syg.
Tages der ikke højde for en øget sygdomsrisiko i forsik-
rings- og pensionspræmien, betyder det en ekstra ukalkule-
ret udgift for selskabet.
Ved indførelsen af forbuddet mod brug af visse helbredsop-
lysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner, jf.
lov nr. 413 af 10. juni 1997, valgte man at bibeholde forsik-
ringsselskabers og pensionskassers mulighed for at bruge
oplysninger om aktuelle eller tidligere sygdomme hos slægt-
ninge. Dette skete bl.a. ud fra den betragtning, at brugen af
disse almindelige helbredsoplysninger var medvirkende til,
at visse personer, der tidligere fik afslag, kunne tegne forsik-
ringer og pensioner på skærpede vilkår.
Siden bestemmelserne blev indført i 1997, er der imidlertid
lægefagligt sket en markant udvikling på området.
Man har således ved hjælp af bl.a. genetiske undersøgelser
konstateret, at der langt fra i alle tilfælde vil være risiko for
sygdom, uanset at man arveligt måtte være disponeret her-
for. Det store fokus på forebyggelse inden for lægevidenska-
ben har desuden medført, at langt de fleste arvelige sygdom-
me bremses og behandles, før de udvikler sig.
Hertil kommer, at oplysninger om slægtninges helbredstil-
stand ofte vil mangle validitet, da hverken forsikrings- eller
pensionstageren eller selskaberne har adgang til forsikrings-
eller pensionstagerens slægtninges lægejournaler mv. Oplys-
ningerne stammer således fra forsikrings- eller pensionsta-
geren selv, som kun meget sjældent vil have fuldstændig vi-
den om eventuelle sygdomsforløb hos pågældendes slægt-
ninge.
Endelig er der tale om følsomme oplysninger, som alene bør
behandles, såfremt det er nødvendigt og relevant.
En komité under Europarådet har i december 2015 udarbej-
det et udkast til en rekommandation vedrørende anvendelse
af helbredsoplysninger i forbindelse med tegning af forsik-
ringer. Det anbefales bl.a. heri, at hverken prædiktive gene-
tiske tests eller helbredsoplysninger om forsikringstagerens
slægtninge anvendes i forbindelse med bl.a. tegning af for-
sikringer, medmindre det udtrykkeligt er hjemlet i lovgiv-
ningen. Anbefalingen begrundes med, at forsikringsselska-
bers nuværende praksis, hvor der ved tegning mv. af forsik-
ringer spørges til slægtninges sygdomshistorie, giver anled-
ning til en lang række betænkeligheder i forhold til relevans,
proportionalitet og beskyttelse af personoplysninger. I sær-
deleshed er slægtninges sygdomshistorie som en relevant in-
dikator i risikovurderingen af forsikringstageren blevet an-
fægtet. Samtidig anføres det, at man bør tage hensyn til
slægtningenes interesse i, at deres helbredsoplysninger be-
handles fortroligt. Anbefalingerne forventes forelagt for Mi-
nisterkomiteen i september 2016.
Justitsministeriet er af den opfattelse, at det så vidt muligt
skal sikres, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan til-
byde borgerne forsikringer og pensioner på rimelige vilkår.
Samtidig bør raske personer ikke fratages muligheden for at
tegne forsikring og pension på et grundlag, som er fejlagtigt
og mangelfuldt.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det fremover ikke skal være tilladt for for-
sikringsselskaber og pensionskasser at anmode om, indhente
eller modtage og bruge oplysninger om andre personers ak-
tuelle eller tidligere helbredstilstand ved forsikrings- og pen-
sionstegning mv.
Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at forsikrings- og
pensionstagere, der har oplysninger om slægtninges arvelige
sygdomme, vil kunne ”spekulere” i at tegne en forsikring el-
ler pension. Efter Justitsministeriets opfattelse vil der dog i
lyset af bl.a. den usikkerhed, der knytter sig til oplysninger
om aktuelle eller tidligere sygdomme hos slægtninge, som
en person er i besiddelse af, næppe være risiko for, at dette
generelt vil ske på en måde eller i øvrigt i et omfang, som
kan forvride forsikrings- eller pensionsordningerne. Med det
foreslåede generelle forbud vil den begrænsede risiko for
”spekulation” desuden blive spredt ud på alle forsikrings- og
pensionstagere.
Den foreslåede ordning er uden betydning for forsikringssel-
skabers og pensionskassers mulighed for at anmode om,
indhente eller modtage og bruge relevante helbredsoplysnin-
ger om andre personer med henblik på at belyse en eventuel
forsikringsudløsende begivenhed, herunder en skadessituati-
on, jf. ovenfor under pkt. 2.1.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.
3
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget indebærer, at forsikringsselskaber og pensions-
kasser fremover ikke vil kunne indhente eller anvende hel-
bredsoplysninger om en forsikrings- eller pensionstagers
slægtninge i forbindelse med tegning mv. af henholdsvis
forsikringer og pensioner.
Dette vil kunne have økonomiske konsekvenser for forsik-
ringsselskaber og pensionskasser, som ikke længere vil kun-
ne differentiere prisstrukturen for forsikrings- og pensions-
ydelser på baggrund af helbredsoplysninger om en forsik-
rings- eller pensionstagers slægtninge.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 8. februar
2016 til den 7. marts 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, By-
retterne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankenævnet for
Forsikring, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen
Business School, Juridisk Institut, Danmarks Nationalbanks
Pensionskasse, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske
Patienter, Danske Regioner, Dansk Folkeoplysnings Sam-
råd, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Dommerforening, Det Etiske Råd, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet,
Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerklagenævnet,
Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, FRIDA
Forsikring Agentur A/S, Helsebranchens Leverandørfor-
ening, IBM Pensionsfond, Investeringsforeningsrådet, KL,
Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Liberale
Erhvervs Råd, Lægeforeningen, Pengeinstitutankenævnet,
Praktiserende Lægers Organisation, Retslægerådet, Rigsad-
vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Sundheds- og Æl-
dreministeriet, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, TDC
Pensionskasse, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, og
Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konse-
kvenser/mindre
udgifter
Negative kon-
sekvenser/
merudgifter
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget vil
kunne medføre
meromkostnin-
ger for erhvers-
livet
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-
retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I den gældende bestemmelse fastlægges, hvilke helbredsop-
lysninger der ikke må anvendes med henblik på forsikrings-
selskabernes og pensionskassernes vurdering af risiko for
fremtidige sygdomme i forbindelse med forsikrings- eller
pensionstegning mv. Bestemmelsen indeholder et forbud
mod, at forsikringsselskaber og pensionskasser anvender
visse oplysninger om personers arveanlæg i forbindelse med
tegning mv. af forsikringer og pensioner.
Ved den foreslåede ændring udvides forbuddet til at omfatte
alle helbredsoplysninger om andre personer end forsikrings-
eller pensionstageren.
Forbuddet indebærer, at forsikringsselskaber og pensions-
kasser i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler om
forsikring eller pension ikke må anmode om, indhente eller
modtage og bruge oplysninger om slægtninges aktuelle eller
tidligere helbredstilstand.
4
Forbuddet betyder bl.a., at selskabet ikke kan betinge præ-
miestørrelsen eller tegning af forsikring eller pension af, at
forsikrings- eller pensionstageren fremlægger oplysninger
om andre personers aktuelle eller tidligere helbredstilstand.
Forbuddet indebærer samtidig, at selskabet skal nægte at
modtage og anvende sådanne oplysninger, som forsikrings-
eller pensionstageren søger at fremlægge.
Den foreslåede ændring er uden betydning for forsikrings-
selskabers og pensionskassers mulighed for at anmode om,
indhente eller modtage og bruge relevante helbredsoplysnin-
ger om andre personer med henblik på at belyse en eventuel
forsikringsudløsende begivenhed.
Overtrædelse af forbuddet vil kunne straffes med bøde efter
forsikringsaftalelovens § 134.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse indeholder et forbud mod, at
firmapensionskasser anvender visse oplysninger om perso-
ners arveanlæg i forbindelse med tegning mv. af pensioner.
Ved den foreslåede ændring udvides forbuddet til at omfatte
alle helbredsoplysninger om andre personer end pensionsta-
geren.
Forbuddet indebærer, at firmapensionskasser i forbindelse
med eller efter indgåelse af aftaler om pension ikke må an-
mode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger om
slægtninges aktuelle eller tidligere helbredstilstand.
Forbuddet betyder bl.a., at firmapensionskasser ikke kan be-
tinge præmiestørrelsen eller tegning af pension af, at pensi-
onstageren fremlægger oplysninger om andre personers ak-
tuelle eller tidligere helbredstilstand. Forbuddet indebærer
samtidig, at selskabet skal nægte at modtage og anvende så-
danne oplysninger, som pensionstageren søger at fremlæg-
ge.
Den foreslåede ændring er uden betydning for forsikrings-
selskabers og pensionskassers mulighed for at anmode om,
indhente eller modtage og bruge relevante helbredsoplysnin-
ger om andre personer med henblik på at belyse en eventuel
forsikringsudløsende begivenhed.
Overtrædelse af forbuddet vil kunne straffes med bøde efter
firmapensionskasselovens § 71.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, og til
pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Loven finder anvendelse på såvel bestående aftaler som af-
taler, der indgås efter ikrafttrædelsen. Dette indebærer, at
forsikringsselskaber og pensionskasser fremover ikke i for-
bindelse med ændring af eksisterende aftaler eller ved ind-
gåelse af nye aftaler må anmode om, indhente eller modtage
og bruge oplysninger om forsikrings- eller pensionstagers
slægtninges aktuelle eller tidligere helbredstilstand.
Loven er ikke til hinder for, at eksisterende aftaler om for-
sikring og pension opretholdes, uanset om sådanne aftaler er
indgået på baggrund af risikovurderinger, som er baseret på
helbredsoplysninger om forsikrings- eller pensionstagers
slægtninge. Loven indebærer imidlertid, at der ved ændring
af eksisterende aftaler ikke må lægges vægt på allerede ind-
hentede oplysninger omfattet af forbuddet.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesom-
råde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af
9. november 2015, foretages følgende ændringer:
§ 3 a. Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter ind-
gåelse af aftaler efter denne lov anmode om, indhente eller
modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons ar-
veanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdom-
me, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at
tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke op-
lysninger om den pågældendes eller andre personers nuvæ-
rende eller tidligere helbredstilstand.
1. I § 3 a, 2. pkt., udgår »eller andre personers«.
§ 2
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret ved § 9 i lov nr.
532 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:
§ 9 a. Pensionskassen må ikke i forbindelse med eller efter
optagelse af medlemmer anmode om, indhente eller modta-
ge og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arvean-
læg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme,
herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at til-
vejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplys-
ninger om den pågældendes eller andre personers nuværen-
de eller tidligere helbredstilstand.
1. I § 9 a, 2. pkt., udgår »eller andre personers«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
6