Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
AA9657
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L157/20151_L157_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016) Justitsministeren (Søren Pind): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved tegning m.v. af forsikringer og pensioner) (Lovforslag nr. L 157) Formålet med lovforslaget er at udvide det gældende for- bud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsoplys- ninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner, så for- sikringsselskaber og pensionskasser fremover ikke må an- vende helbredsoplysninger om en forsikrings- eller pensi- onstagers slægtninge i forbindelse med tegning mv. af hen- holdsvis forsikringer og pensioner. Forsikringsselskaber og pensionskasser bør alene modta- ge og behandle oplysninger, som er nødvendige og relevante for indgåelse af en aftale. Samtidig bør raske personer ikke fratages muligheden for at tegne forsikring og pension på et grundlag, som er fejlagtigt og mangelfuldt. Det foreslås der- for, at det gældende forbud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsoplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner udvides, så forsikringsselskaber og pensions- kasser fremover ikke må anvende helbredsoplysninger om en forsikrings- eller pensionstagers slægtninge i forbindelse med tegning mv. af henholdsvis forsikringer og pensioner. Forsikringsaftaleloven og lov om tilsyn med firmapensi- onskasser indeholder i dag ingen begrænsning af forsik- ringsselskabers og pensionskassers brug af oplysninger om tidligere og aktuelle sygdomsforløb hos forsikrings- eller pensionstagere og deres slægtninge i forbindelse med indgå- else eller ændring af en forsikrings- eller pensionsaftale. Oplysninger om slægtninges helbredstilstand vil imidler- tid ofte mangle validitet, da hverken forsikrings- eller pensi- onstageren eller selskaberne har adgang til forsikrings- eller pensionstagerens slægtninges lægejournaler mv. Oplysnin- gerne stammer således fra forsikrings- eller pensionstageren selv, som kun meget sjældent vil have fuldstændig viden om eventuelle sygdomsforløb hos pågældendes slægtninge. Samtidig har man lægefagligt kunnet konstatere, at der langt fra i alle tilfælde vil være risiko for, at personer udvik- ler en sygdom, selvom de arveligt måtte være disponeret herfor. Det store fokus på forebyggelse har desuden med- ført, at langt de fleste arvelige sygdomme bremses og be- handles, før de udvikler sig. Endelig er der tale om følsomme oplysninger, som alene bør behandles, såfremt det er nødvendigt og relevant. Det foreslås på denne baggrund, at det fremover ikke skal være tilladt for forsikringsselskaber og pensionskasser at an- mode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger om slægtninges aktuelle eller tidligere helbredstilstand ved for- sikrings- og pensionstegning mv. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 157 Folketinget 2015-16 Justitsmin., j.nr. 2015-703-0056 AA009657