Fremsat den 30. marts 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 30. marts 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger
(Inklusionsboliger)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1278 af 18. november 2015, som ændret ved lov nr. 299 af
22. marts 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 58 c, 1. pkt., ændres »§§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b« til:
»§§ 54, 57, 58, 58 a, 58 b og 62 a samt afgørelser om opsi-
gelse efter § 62 a, stk. 4«.
2. Efter § 62 indsættes:
»§ 62 a. Den almene boligorganisation kan indgå aftale
med kommunalbestyrelsen om, at et antal almene familiebo-
liger fremover udlejes som inklusionsboliger med tilskud ef-
ter § 98 c. Ledige inklusionsboliger skal udlejes til psykisk
og socialt sårbare personer, der i en periode har behov for en
bolig med tilknyttede sociale støttefunktioner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til le-
dige inklusionsboliger. Anvisning skal ske efter en konkret
vurdering af, hvorvidt inklusionsboligen kan understøtte, at
en person kan opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig.
Før anvisning sker, skal kommunalbestyrelsen efter drøftel-
se med boligorganisationen indgå aftale med personen om
mål for den periode, hvor personen har ophold i inklusions-
boligen.
Stk. 3. Udlejning af en inklusionsbolig skal ske tidsbe-
grænset for en periode, der fastsættes i aftalen nævnt i stk. 2,
3. pkt. Lejeperioden kan ikke overstige to år, men kan efter
kommunalbestyrelsens afgørelse undtagelsesvis forlænges
ud over den aftalte lejeperiode, hvis lejeren fortsat skønnes
at have behov for inklusionsboligen. Kommunalbestyrelsen
er efter lejeperiodens udløb forpligtet til at anvise lejeren en
anden bolig.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan under de omstændighe-
der, der nævnes i stk. 5, forlange, at den almene boligorgani-
sation opsiger lejemålet med virkning fra et tidligere tids-
punkt end den aftalte ophørsdato, jf. stk. 3.
Stk. 5. Opsigelse efter stk. 4 kan ske, hvis kommunalbe-
styrelsen vurderer, at lejeren ikke længere har behov for en
inklusionsbolig. Det samme gælder, hvis lejeren ikke har
gavn af tilbuddet om en inklusionsbolig og har behov for et
tilbud efter lov om social service. Opsigelse skal ske med
virkning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen stiller
en anden bolig til rådighed for lejeren eller visiterer denne
til et tilbud efter lov om social service.
Stk. 6. Kommunen betaler lejen for ledige inklusionsboli-
ger. Kommunen garanterer desuden for lejerens opfyldelse
af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisatio-
nen til at istandsætte boligen ved fraflytning.«
3. Efter § 98 b indsættes før overskriften før § 99:
»Inklusionsboliger
§ 98 c. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige fi-
nanslove, give tilsagn om støtte til inklusionsboliger, jf. § 62
a, stk. 1. Ikke anvendte beløb på bevillingsrammen kan
overføres til det følgende år.
Stk. 2. Støtte efter stk. 1 kan efter ansøgning fra en almen
boligorganisation i forening med kommunalbestyrelsen ydes
som:
1) Engangstilskud til begrænset ombygning af en bolig
forud for ibrugtagningen som inklusionsbolig.
2) Løbende tilskud til nedsættelse af huslejen i den pågæl-
dende bolig.
3) Løbende tilskud til sociale støttefunktioner.
4) Refusion af kommunens tab på garantier for fraflyt-
ningsudgifter.
Stk. 3. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3, og refusion
nævnt i stk. 2, nr. 4, ydes for en periode af højst 15 år.
Lovforslag nr. L 153 Folketinget 2015-16
Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-29
CG000315
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2, nr. 2, reguleres én gang årligt
pr. 1. januar med stigningen i nettoprisindekset. Tilskud ef-
ter stk. 2, nr. 3, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med
stigningen i lønindekset for den private sektor.
Stk. 5. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, ydes til den al-
mene boligafdeling. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 3, ydes til
den almene boligorganisation, der afholder udgiften til de
sociale støttefunktioner. Refusion nævnt i stk. 2, nr. 4, ydes
til kommunen.
Stk. 6. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
helt eller delvis bringe betaling af tilskuddene nævnt i stk. 2,
nr. 2 og 3, til ophør, hvis formålet med bidraget ikke opfyl-
des, herunder hvis boligerne ikke kan udlejes som inklusi-
onsboliger, eller hvis de sociale støttefunktioner ikke ydes
som forudsat.
Stk. 7. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og
6.«
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 9. marts 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 4, indsættes efter »status som«: »inklusionsbo-
lig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. eller«.
2. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Lejen for en almen familiebolig, der har status
som inklusionsbolig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boli-
ger m.v., skal nedsættes med et beløb svarende til det til-
skud, der ydes i henhold til § 98 c, stk. 2, nr. 2, i lov om al-
mene boliger m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 87 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på en lejeaftale
vedrørende en almen familiebolig, der har status som inklu-
sionsbolig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
For en sådan bolig skal udlejeren indgå en tidsbegrænset le-
jeaftale, jf. § 62 a, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Målgruppe og udlejning
3.1.3.2. Sociale støttefunktioner
3.1.3.3. Organisation
3.1.3.4. Støtte- og finansieringsmodel
3.1.3.5. Ansøgningsproces
3.1.3.6. Kommunens rolle
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Partierne bag satspuljeaftalen for 2016 har aftalt, at der
skal skabes mulighed for etablering af inklusionsboliger. In-
klusionsboliger er almene familieboliger, der målrettes til
psykisk og socialt sårbare personer, der har særligt behov
for en bolig med tilhørende sociale støttefunktioner, som
kan understøtte, at borgeren kan opnå en selvstændig tilvæ-
relse i egen bolig. Inklusionsboliger kan kun drives af al-
mene boligorganisationer, men frivillige organisationer og
andre private aktører kan inddrages i arbejdet med at under-
støtte borgerens overgang til egen bolig. Der afsættes i alt
30 mio. kr. i årene 2017-2019 til etablering og drift af boli-
gerne.
Inklusionsboligerne supplerer eksisterende ordninger på
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område for
særligt udsatte grupper på boligmarkedet, dvs. skæve boli-
ger, udslusningsboliger og startboliger, som sigter på at for-
bedre boligsituationen for grupper, der kan være særligt
vanskeligt stillede i forhold til det almindelige boligmarked.
Boligerne er herudover tænkt som et supplement til og kan
understøtte de eksisterende muligheder for at modtage f.eks.
bostøtte efter serviceloven m.v. De sociale støttefunktioner,
der tilbydes i inklusionsboligerne, er dog ikke en del af et
behandlingstilbud.
Inklusionsboligerne skal etableres efter aftale mellem
kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. Det vil være
kommunalbestyrelsen, der har anvisningsretten til boligerne.
I forlængelse heraf garanterer kommunen for lejetab ved
uudlejede boliger og for boligorganisationens udgifter til
istandsættelse ved fraflytning. Det foreslås, at der, før den
konkrete anvisning sker, skal indgås en aftale mellem borge-
ren og kommunalbestyrelsen om mål for opholdet i inklusi-
onsboligen. Denne aftale skal indgås efter drøftelse med bo-
ligorganisationen.
Efter lovforslaget vil den særlige støtte til inklusionsboli-
ger kunne ydes i form af engangstilskud til begrænset om-
bygning af de pågældende boliger, løbende tilskud til ned-
sættelse af huslejen i de pågældende boliger, løbende tilskud
til sociale støttefunktioner og refusion af kommunens tab på
garantier for fraflytningsudgifter.
Der foreslås endvidere som følge af den foreslåede ord-
ning med inklusionsboliger visse nødvendige følgeændrin-
ger af nærmere bestemte regler i lov om leje af almene boli-
ger.
2. Baggrund og formål
Baggrunden for lovforslaget er satspuljeaftalen for 2016,
hvor det blev aftalt, at der skulle afsættes midler i årene
2017-2019 til etablering af inklusionsboliger til psykisk og
socialt sårbare personer.
Formålet med lovforslaget er at etablere en boligtype,
hvor særlig social støtte er knyttet direkte til boligen og bo-
ligmiljøet, uanset om der er tale om individuelle boliger el-
ler om mindre bofællesskaber.
Det ønskes, at der skal ske en samlet styrkelse af indsatsen
i forhold til den berørte målgruppe. Den støtte, der særligt
skal ydes i inklusionsboligerne, sigter således ikke på at træ-
de i stedet for den hjælp og støtte, som kommunerne er for-
pligtede til at tilbyde efter serviceloven eller anden lovgiv-
3
ning, men kommunen skal sikre, at der bliver tale om en ko-
ordineret indsats i et samarbejde mellem kommunen og den
almene boligorganisation, herunder f.eks. i relation til bor-
gerens eventuelle handleplan efter servicelovens § 141, såle-
des at den positive effekt af den samlede indsats øges.
Inklusionsboligerne skal således medvirke til at skabe sta-
bile og trygge boforhold på det almindelige boligmarked for
psykisk og socialt sårbare personer. En inklusionsbolig kan
anvises til psykisk og socialt sårbare personer i en periode
på op til 2 år med henblik på at understøtte, at borgeren op-
når en selvstændig tilværelse i egen bolig. Målet er herigen-
nem at stabilisere og påvirke beboernes tilværelse i en posi-
tiv retning, og bl.a. sikre en mere stabil tilknytning til ar-
bejdsmarked og uddannelse for de pågældende, og herunder
understøtte eventuelle kommunale indsatser, som borgeren
modtager f.eks. i relation til at opnå en mere stabil tilknyt-
ning til arbejdsmarked og uddannelse.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget vedrører inklusionsboliger til psykisk og so-
cialt sårbare personer.
3.1. Inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer
3.1.1. Gældende ret
Der findes i dag ingen regler om inklusionsboliger.
Beslægtede med inklusionsboligerne er startboliger, hvor-
til der efter almenboligloven ydes bidrag til finansiering af
en særlig boligsocial indsats over for personer i alderen 18 -
24 år, der har behov for bostøtte.
Startboliger kan etableres af en almen boligorganisation
eller af en selvejende almen ungdomsboliginstitution. Det er
boligorganisationen eller den selvejende institution, der an-
viser boligsøgende en startbolig. Kommunalbestyrelsen skal
dog godkende anvisningen i hvert enkelt tilfælde.
Desuden er der efter almenboligloven mulighed for at
etablere almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve
boliger). Til etablering af disse boliger kan ydes et engangs-
tilskud fra staten, og staten yder tilskud til bostøtte i en etab-
leringsfase på 3 år. I øvrigt ydes evt. nødvendig bostøtte af
kommunen efter servicelovens regler.
Skæve boliger kan drives af en almen boligorganisation,
en selvejende almen institution eller en kommune. Kommu-
nalbestyrelsen og bygherren skal aftale, hvem de skæve bo-
liger skal udlejes til, inden støtteansøgningen sendes ind.
Dette indebærer dels, at der skal indgås aftale om, hvilken
målgruppe boligerne henvender sig til, dels at det skal afta-
les, hvordan den konkrete anvisning skal ske.
Endvidere kan en almen boligorganisation udleje almene
familieboliger til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet til
etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale
behov.
Endelig er det muligt at tage almene familieboliger i brug
som udslusningsboliger til personer, der opholder sig i mid-
lertidige boformer efter lov om social service §§ 107 eller
110. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten.
Udslusningsboliger kan udlejes på særlige vilkår, der dog
højst kan være gældende i 2 år. Når den fastsatte periode er
udløbet, fortsætter lejemålet på almenlejelovens almindelige
vilkår. Lejemålet kan dog bringes til ophør efter anmodning
fra kommunalbestyrelsen, hvis lejeren inden den fastsatte
periodes udløb får stillet en bolig til rådighed i en boform
efter serviceloven.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligor-
ganisationer og afdelingerne og påser således, at driften er i
overensstemmelse med bestemmelserne herom i almenbo-
ligloven, almenlejeloven, bestemmelser, der er udstedt i
medfør af disse love, og boligorganisationens vedtægter.
Som led heri fører kommunalbestyrelsen også tilsyn med
driften af de særlige boligtyper, der nævnes ovenfor.
Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen skal føre en
styringsdialog i form af regelmæssige møder om boligorga-
nisationens virksomhed, herunder om udviklingen i de en-
kelte boligområder. Der skal afholdes et årligt dialogmøde.
Foruden mulighederne for etablering af de nævnte særlige
boligtyper efter almenboligloven er der mulighed for, at
kommunerne kan etablere botilbud efter serviceloven.
3.1.2. Ministeriets overvejelser
I satspuljeaftalen for 2016 blev det aftalt, at der skulle af-
sættes i alt 30 mio. kr. i årene 2017-2019 til etablering af in-
klusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer. Med
lovforslaget udmøntes denne aftale.
Med lovforslaget styrkes indsatsen for psykisk og socialt
sårbare personers muligheder for at fastholde eller opnå fod-
fæste på boligmarkedet ved at etablere et målrettet boligtil-
bud til personer, der i en periode har behov for en bolig med
tilknyttede sociale støttefunktioner. Til inklusionsboliger er
således knyttet social støtte, der ydes af en medarbejder an-
sat af boligorganisationen og/eller frivillige og private aktø-
rer, der har til opgave at støtte og rådgive beboerne, herun-
der bidrage og bygge bro til et godt, sundt og aktivt bomiljø.
Med henblik på den bedst mulige udnyttelse af inklusions-
boligerne vil disse være et tidsbegrænset boligtilbud, som
skal understøtte borgerens mulighed for at opnå en selvstæn-
dig tilværelse i egen bolig.
Målgruppen omfatter personer, hvis behov for støtte ikke
tilsiger, at borgeren visiteres til et botilbud efter servicelo-
ven. Boligerne skal etableres i almene familieboliger. I al-
mindelighed vil der være tale om individuelle boliger, men
inklusionsboliger vil også kunne etableres som bofællesska-
ber.
Inklusionsboligordningen udformes med henblik på en
stabil indsats i forhold til målgruppen. De enkelte projekter
skal således sikres et stabilt økonomisk grundlag og tid til at
4
udnytte indvundne erfaringer og opbygge det rette miljø
m.v. Dette sikres ved den 15-årige støtteperiode.
Der vil blive gennemført en evaluering af inklusionsbolig-
ordningen med start primo 2018, således at evalueringen
kan danne grundlag for stillingtagen til en evt. forlængelse
af bevillingen.
Der vil ved evalueringen blive lagt særlig vægt på ind-
vundne erfaringer om finansiering, organisation og ansøg-
ningsproces vedrørende inklusionsboliger. I det omfang, det
er muligt relativt kort tid efter inklusionsboligernes etable-
ring, vil det endvidere blive belyst, i hvilken grad boligerne
vurderes at opfylde deres formål bl.a. gennem de sociale vi-
ceværters indsats, herunder om den fastsatte tidsperiode for
lejemålene er tilstrækkelig, ligesom ordningen så vidt muligt
vil blive belyst ud fra et lejerperspektiv. Der forventes afsat
op til i alt 1,0 mio. kr. af bevillingen til evalueringen.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Forslaget om etablering af inklusionsboliger indeholder føl-
gende hovedelementer:
1) Målgruppe og udlejning
2) Sociale støttefunktioner
3) Organisation
4) Støtte- og finansieringsmodel
5) Ansøgningsproces
6) Kommunens rolle
3.1.3.1. Målgruppe og udlejning
Nogle personer har svært ved at opnå eller fastholde deres
fodfæste på boligmarkedet. Det kan være personer med psy-
kiske lidelser, misbrugsproblemer eller sociale problemer,
der har medvirket til at svække de pågældendes evne til at
fastholde en bolig.
Det drejer sig både om personer med f.eks. psykisk syg-
dom, der midlertidigt kan have behov for en støtteindsats ef-
ter et ophold i kommunale botilbud efter serviceloven, og
om personer med andre sociale problemer, uanset om de på-
gældende er hjemløse eller har en bolig, som de har svært
ved at fastholde eller opholde sig i uden støtte. En sådan
mangel på stabilitet i de pågældendes tilværelse kan yderli-
gere medvirke til at svække deres tilknytning til arbejdsmar-
kedet eller til, at en igangværende uddannelse afbrydes.
Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for etablering
af inklusionsboliger, hvor psykisk og socialt sårbare perso-
ner kan tilbydes en særlig boligform, hvor der er tilknyttet
sociale støttefunktioner, der kan understøtte målet om at op-
nå en stabil og selvstændig tilværelse i egen bolig. En stabil
tilværelse i egen bolig kan bidrage til, at målgruppen opnår
og fastholder tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse.
Målgruppen omfatter ikke personer med behov for en så
intensiv støtte, at de har behov for botilbud efter servicelo-
ven. Inklusionsboligerne skal således ikke erstatte kommu-
nernes forpligtelse til at sørge for et tilstrækkeligt antal bo-
tilbud efter serviceloven.
Det foreslås, at den almene boligorganisation udlejer boli-
gerne, men at det er kommunalbestyrelsen, der foretager an-
visningen i hvert enkelt tilfælde.
Kommunalbestyrelsen skal anvise beboere til inklusions-
boliger på baggrund af en konkret, individuel vurdering af,
hvorvidt den enkelte vurderes at kunne have gavn af en in-
klusionsbolig i relation til målet om at opnå en selvstændig
tilværelse i egen bolig. I den forbindelse indgår kommunal-
bestyrelsen efter drøftelse med boligorganisationen en aftale
med borgeren om mål for den periode, hvor borgeren har
ophold i inklusionsboligen, med henblik på at understøtte
borgeren i at opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig.
Det vil være en betingelse for anvisning til boligen, at der
er indgået en sådan aftale for borgerens anvendelse af boli-
gen. Hvis der er udarbejdet en handleplan, jf. servicelovens
§ 141, vil indholdet af aftalen og indholdet af handleplanen
skulle koordineres.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens pligt til at drøfte
en konkret aftale med boligorganisationen ikke indebærer, at
boligorganisationen kan nedlægge veto. Det er således kom-
munalbestyrelsen, der i samarbejde med borgeren har det
endelige ansvar for aftalens indhold.
Der bør ved anvisning til inklusionsboligerne tages hen-
syn ikke blot til borgerens behov for den pågældende bolig,
men også til et velfungerede bomiljø. Det indebærer blandt
andet, at anvisning til en bolig i et bofællesskab bør ske efter
en omhyggelig vurdering af, om borgerens behov opfyldes
bedst i en individuel bolig eller i et bofællesskab, og om den
pågældende må forventes at kunne fungere i netop dette bo-
fællesskab med den aktuelle beboersammensætning.
Det bør med andre ord ikke altid være den vanskeligst stil-
lede borger, som får tilbudt en ledig inklusionsbolig.
Inklusionsboliger foreslås etableret som et tidsbegrænset
boligtilbud, der skal fraflyttes efter en lejeperiode, der fast-
sættes i den aftale, der indgås med borgeren, men som højst
kan være på 2 år. Kommunalbestyrelsen vil dog i særlige til-
fælde have mulighed for at tillade forlængelse af lejeperio-
den, hvis beboeren fortsat skønnes at have behov for en in-
klusionsbolig, men hensigten er ikke, at der skal ske længe-
revarende eller gentagne forlængelser af lejeaftalen.
Uanset at tidsbegrænsningen som udgangspunkt indebæ-
rer, at lejeren ikke kan opsiges, vil kommunalbestyrelsen
kunne pålægge den almene boligorganisation at opsige lejer-
en inden udløbet af den aftalte lejeperiode, hvis kommunal-
bestyrelsen vurderer, at den pågældende ikke mere har be-
hov for boligen eller ikke mere opfylder de forudsætninger,
der ligger til grund for aftalen mellem borgeren og kommu-
nalbestyrelsen om mål for opholdet i inklusionsboligen, og
som ligger til grund for kommunalbestyrelsens anvisning af
boligen. Det kan f.eks. skyldes, at lejerens problemer viser
sig at være mere omfattende end antaget eller har udviklet
sig i negativ retning, eller at den pågældende ikke samarbej-
5
der om at opnå målet om den selvstændige tilværelse i egen
bolig, der er hensigten med inklusionsboligen.
Da det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om
opsigelse, mens boligorganisationen blot som lejerens kon-
traktpart skal effektuere denne, er der tale om en forvalt-
ningsretlig afgørelse, som er omfattet af forvaltningslovgiv-
ningens regler, herunder om partshøring, begrundelse og
klagevejledning. Der vil være klageadgang til Ankestyrel-
sen, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
Boligorganisationens opsigelse er ikke omfattet af almen-
lejelovens opsigelsesregler, og således heller ikke af reg-
lerne om varsel og indholdskrav, ligesom den ikke kan ind-
bringes for boligretten.
Som følge af inklusionsboligordningens særlige sigte og
profil, herunder navnlig lejeaftalens midlertidige karakter, er
der behov for ændring af eller undtagelse fra visse af de al-
mindelige regler i almenlejeloven, der ellers ville gælde for
beboerne.
Det foreslås således, at reglerne om indgåelse og opsigelse
af tidsbegrænsede lejeaftaler i almenlejelovens § 87 ikke
finder anvendelse på lejeaftaler om inklusionsboliger. Lige-
ledes foreslås, at reglerne om brugsrettens overgang til an-
dre i almenlejelovens kapitel 12 og reglerne om lejerens rå-
deret i almenlejelovens §§ 39 og 40 ikke gælder for lejere af
inklusionsboliger.
3.1.3.2. Sociale støttefunktioner
Det er en central del af inklusionsboligordningen, at der til
boligerne er knyttet sociale støttefunktioner for beboerne.
De sociale støttefunktioner ydes som udgangspunkt af en
medarbejder ansat i boligorganisationen (en social vice-
vært), men boligorganisationen kan også købe ydelsen hos
en privat leverandør, hvis dette skønnes mest hensigtsmæs-
sigt. Desuden kan frivillige inddrages i arbejdet.
De sociale støttefunktioner til beboerne i inklusionsboliger
skal bidrage til at sikre en god overgang til en selvstændig
tilværelse i egen bolig, herunder understøtte borgerens mu-
lighed for at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmar-
ked og uddannelse samt det lokale civilsamfund.
Den sociale vicevært skal medvirke til at skabe et godt og
trygt miljø samt yde støtte og rådgivning til beboerne i in-
klusionsboliger. Den sociale vicevært kan herunder igang-
sætte aktiviteter, som understøtter og styrker beboernes net-
værk og sociale kompetencer. Derudover kan den sociale vi-
cevært være omdrejningspunktet for inddragelse af frivillige
kræfter i inklusionsboligprojektet. Det er centralt, at boliger-
ne bliver en del af lokalområdet og trækker på de ressourcer,
der findes her.
De sociale viceværter i inklusionsboligerne er et supple-
ment til de kommunale tilbud efter serviceloven, og inklusi-
onsboligerne ændrer ikke ved det kommunale myndigheds-
og forsyningsansvar efter serviceloven. Det er således ikke
meningen, at den støtte, der ydes som led i inklusionsbolig-
ordningen, skal træde i stedet for den kommunale indsats,
herunder bostøtte efter § 85, som kommunalbestyrelsen måt-
te være forpligtet til at yde den enkelte efter servicelovens
regler eller anden lovgivning.
Hvis lejeren modtager socialpædagogisk bistand eller an-
dre indsatser efter serviceloven eller anden lovgivning, for-
udsættes det, at den almene boligorganisation bidrager til, at
der sker en samordning og etableres et samarbejde i forbin-
delse med indsatsen, men kommunalbestyrelsen har ansva-
ret for det nødvendige samarbejde. Det bemærkes, at den so-
ciale viceværts virksomhed ikke er omfattet af serviceloven.
I forbindelse med, at der indgås aftale med den person, der
anvises til inklusionsboligen, skal kommunalbestyrelsen sik-
re, at der sker en koordinering af den sociale støtte og den
indsats, kommunen yder efter serviceloven eller anden lov-
givning samt den indsats, der ydes af en eventuel privat ak-
tør.
Den sociale vicevært vil som led i udøvelsen af sine opga-
ver komme i besiddelse af fortrolige oplysninger om lejeren.
Den sociale vicevært har tavshedspligt med hensyn til så-
danne oplysninger og vil efter straffelovens § 152 a kunne
straffes for tilsidesættelse af denne tavshedspligt, da der er
tale om udførelse af opgaver efter aftale med en offentlig
myndighed.
3.1.3.3. Organisation
Inklusionsboligerne etableres af en almen boligorganisati-
on efter aftale med kommunalbestyrelsen. Det vil typisk væ-
re kommunalbestyrelsen, der tager initiativ til etablering af
inklusionsboliger, fordi kommunen har behov for boliger til
socialt og psykisk sårbare personer, uden at disses behov
dog er så omfattende, at støtten skal ydes i et botilbud efter
serviceloven.
Inklusionsboliger skal etableres i almene familieboliger.
Der vil som udgangspunkt være tale om individuelle boli-
ger, men der kan også være tale om bofællesskaber.
Inklusionsboligerne kan enten udgøre en del af boligerne i
en eksisterende afdeling eller en særlig afdeling i boligorga-
nisationen. Hvis de udgør en særlig afdeling, forudsættes
det, at denne er en del af en større bebyggelse, idet dette i
almindelighed må være en forudsætning for at inkludere
borgeren i det lokale boligområde og hermed forbedre bebo-
ernes evne til senere at fastholde en permanent bolig. Det
må således tilstræbes, at boligerne bliver en del af lokalom-
rådet, og trækker på de ressourcer, der findes her.
Før der eventuelt etableres inklusionsboliger i problem-
ramte boligområder, må det meget nøje overvejes, dels
hvordan beboerne i inklusionsboliger kan påvirke miljøet i
området, dels hvordan områdets problemer kan påvirke mu-
lighederne for at opnå de opstillede mål for beboere i inklu-
sionsboligerne. I forbindelse med ansøgning om støtte til
projekter i sådanne områder bør der medsendes en redegø-
relse for disse overvejelser.
6
Lovforslaget indebærer, at de sociale støttefunktioner dri-
ves økonomisk og finansieringsmæssigt uafhængigt af kom-
munen, da de finansieres af statsligt tilskud efter den fore-
slåede nye § 98 c, stk. 2, nr. 3. Der vil imidlertid være behov
for kommunal medvirken og for et forpligtende samarbejde
med kommunen på en række områder, både når inklusions-
boliger skal etableres og drives.
Det må således forudsættes, at de sociale støttefunktioner
ydes i et tæt samarbejde mellem den sociale vicevært og
kommunen. Desuden vil det i mange tilfælde kunne være
hensigtsmæssigt, at boligorganisationen inddrager private
parter, herunder frivillige organisationer, der har særligt
kendskab til målgruppen.
Boligorganisationen har ansvaret for etablering og drift af
de sociale støttefunktioner, hvilket som udgangspunkt sker
ved, at den sociale vicevært ansættes direkte af boligorgani-
sationen med henblik på at betjene den eller de afdelinger,
hvori der findes inklusionsboliger. Der er også mulighed for,
at boligorganisationen indgår samarbejde med en privat ak-
tør, som har særlig ekspertise på området.
3.1.3.4. Støtte- og finansieringsmodel
Inklusionsboliger er kendetegnet ved, at der er ansat per-
sonale (sociale viceværter), som støttes af staten. Desuden
kan der ydes tilskud til nedsættelse af huslejen, således at
også boliger, der ellers ville være for dyre for målgruppen,
kan benyttes som inklusionsboliger. Herudover indgår der to
andre typer af tilskud, således at der samlet set er tale om fi-
re forskellige støtteelementer:
1) Engangstilskud til begrænset ombygning af den pågæl-
dende bolig.
2) Løbende tilskud til nedsættelse af huslejen i den pågæl-
dende bolig.
3) Løbende tilskud til sociale støttefunktioner.
4) Refusion af kommunens tab på garantier for fraflyt-
ningsudgifter.
Tilskud til finansiering af sociale støttefunktioner ydes til
boligorganisationen, der afholder udgiften til disse. Disse
beløb skal således ikke indgå i regnskabet for den eller de
afdelinger, som den sociale vicevært betjener.
Huslejetilskud ydes til boligafdelingen og skal således op-
tages i afdelingens budgetter og regnskaber. Det skal sikres,
at dette sker på en måde, så de almindelige boliger i
afdelingen ikke tilgodeses med dele af tilskuddet. Det vil si-
ge, at huslejetilskuddet alene kan benyttes til nedsættelse af
huslejen for de boliger, som tilskuddet vedrører, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 2. Det vil således være huslejen efter fradrag
for huslejetilskuddet, der angives i lejekontrakten, og der-
med også dette beløb der danner grundlag for beregning af
individuel boligstøtte.
Tilskud til sociale støttefunktioner fastlægges i forbindel-
se med tilsagn om støtte og reguleres årligt med udviklingen
i lønindeks for den private sektor. Et eventuelt huslejetil-
skud fastlægges ligeledes i forbindelse med tilsagnet om
støtte og vil ligesom f.eks. ungdomsboligbidrag blive regu-
leret én gang årligt pr. 1. januar med stigningen i nettopris-
indekset.
Tilskud til sociale støttefunktioner og til huslejenedsættel-
se gives for en periode på 15 år og ydes til den almene bo-
ligorganisation, henholdsvis afdelingen. Tilskuddene kan
bringes til ophør, hvis formålet med disse ikke opfyldes.
Der vil derudover kunne ydes et begrænset engangstilskud
til nødvendige ombygninger i forbindelse med boligernes
ibrugtagning som inklusionsboliger. Tilskuddet kan ydes til
indretning af faciliteter m.v., som øger boligernes anvende-
lighed som inklusionsboliger, herunder til formål, som tilli-
ge kan komme øvrige beboere til gode. Et eventuelt ombyg-
ningstilskud kan kun udbetales en gang pr. bolig, og det
ydes til boligafdelingen.
Refusion for kommunens tab på garantier for fraflytnings-
udgifter ydes kun for tab inden for den 15-årige støtteperio-
de indenfor de afsatte økonomiske rammer. Den henvises til
afsnit 3 nedenfor. Refusionsbeløb ydes til kommunen.
Det samlede støttebeløb til et inklusionsboligprojekt fast-
lægges således i forbindelse med tilsagn om støtte og opgø-
res som nutidsværdi med henblik på at kunne beregne
”trækket” på det afsatte årlige puljebeløb.
3.1.3.5. Ansøgningsproces
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet udmelder
en ansøgningspulje og tildeler tilskud på baggrund af en
konkret behandling af ansøgninger fra den boligorganisati-
on, som efterfølgende skal drive inklusionsboligerne, og den
pågældende kommunalbestyrelse. Ansøgning sker ved ind-
sendelse af en fælles ansøgning.
Det foreslås, at udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om inklusionsboliger.
Der vil således bl.a. kunne fastsættes regler om tildelingskri-
terier, herunder projektets overordnede ide, koncept etc.,
bygningernes egnethed og den geografiske beliggenhed af
de støttede projekter. Der vil ligeledes blive fastlagt rammer
for ombygningsudgifter, for den løbende huslejestøtte, antal-
let af boliger tilknyttet det enkelte projekt og for refusion af
kommunens tab på garantier for fraflytningsudgifter.
3.1.3.6. Kommunens rolle
Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med de al-
mene boligorganisationer er nærmere omtalt ovenfor i afsnit
3.1.1. Som led i kommunalbestyrelsens tilsyn skal kommu-
nalbestyrelsen også påse, at de særlige vilkår, som er knyttet
til de pågældende inklusionsboliger, herunder den sociale
indsats i forhold til beboerne, overholdes.
Den årlige styringsdialog mellem kommunalbestyrelsen
og de almene boligorganisationer vil være et velegnet forum
for sonderinger om muligheden for at etablere inklusionsbo-
7
liger og for at følge op på allerede etablerede inklusionsboli-
ger.
Når inklusionsboliger er etableret, skal kommunalbesty-
relsen anvise de personer, som boligerne skal udlejes til, og
det vil være kommunalbestyrelsen, der på grundlag af oplys-
ninger fra den sociale vicevært og de oplysninger, som kom-
munen på anden måde er i besiddelse af, skal vurdere, om et
lejeforhold skal forlænges efter udløbet af den tidsbegrænse-
de lejeperiode, eller om det evt. skal bringes til ophør før
udløbet af den aftalte lejeperiode.
Før anvisningen skal kommunen indgå aftale med borge-
ren om mål for perioden i inklusionsboligen, der kan under-
støtte borgerens mulighed for at opnå en selvstændig tilvæ-
relse i egen bolig. I forbindelse med indgåelse af aftalen skal
indholdet af denne drøftes med boligorganisationen. Denne
drøftelse indebærer, at boligorganisationen kommer i besid-
delse af oplysninger om den potentielle lejer. Denne videre-
givelse af oplysninger er omfattet af persondatalovens reg-
ler, der som det alt overvejende hovedregel kræver borge-
rens samtykke. Desuden er oplysningerne omfattet af straf-
felovens regler om tavshedspligt.
Kommunalbestyrelsen vil som grundlag for anvisningen
være i besiddelse af en række oplysninger om ansøgeren,
som kommunalbestyrelsen skal inddrage i det omfang, det
er nødvendigt for sagens behandling, herunder oplysninger
om eventuel øvrig hjælp og støtte m.v., som borgeren mod-
tager efter anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen har des-
uden mulighed for at indhente oplysninger fra andre offent-
lige myndigheder, læger, hospitaler m.v., jf. § 178 a i almen-
boligloven. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse
overholde reglerne om forudgående samtykke fra borgeren.
Kommunalbestyrelsen skal ligeledes overholde gældende
regler i persondataloven i forbindelse med sin sagsbehand-
ling, herunder reglerne om videregivelse af oplysninger.
Kommunalbestyrelsen skal yderligere garantere for tab for
boligafdelingen som følge af, at lejeren ikke selv kan betale
eventuelle udgifter til istandsættelse ved fraflytning.
Kommunens forpligtelser efter serviceloven og eventuel
anden lovgivning gælder også i forhold til lejere i inklusi-
onsboliger, og kommunen har derfor ansvaret for at sikre et
samarbejde med boligorganisationen/den sociale vicevært
om relevant koordination i forhold til de beboere, som kom-
munen i øvrigt har forpligtelser over for.
Endelig vil kommunen skulle anvise en anden bolig eller
et relevant botilbud, når en lejer skal fraflytte en inklusions-
bolig som følge af lejemålets udløb eller opsigelse efter
kommunalbestyrelsens påbud. Dette krav kan f.eks. opfyl-
des ved udnyttelse af kommunalbestyrelsens anvisningsret
til en del af de ledige almindelige almene familieboliger.
Anvisningen bør, hvis lejer ønsker det, og det vurderes hen-
sigtsmæssigt, så vidt muligt ske til en bolig i samme lokal-
område, som inklusionsboligen er beliggende i med henblik
på at understøtte borgerens overgang til egen bolig.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ifølge satspuljeaftalen for 2016 er der afsat i alt 30 mio.
kr. ligeligt fordelt over årene 2017-2019 til etablering og
drift af inklusionsboliger, jf. tabel 1.
Tabel 1. Afsatte beløb til statslig støtte m.v. til inklusionsboliger (2016-priser, mio. kr.)
2016 2017 2018 2019
Inklusionsboliger i satspuljeaftale for 2016 0,0 10,0 10,0 10,0
Op til 3 pct. af bevillingen kan anvendes til administration
af ordningen, herunder 2/3 til lønsum.
I det omfang Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riet gennemfører aktiviteter direkte, afholder ministeriet ud-
gifterne af bevillingen. Der forventes således anvendt op til i
alt 1,0 mio. kr. til evaluering af ordningen, ligeligt fordelt på
årene 2018 og 2019.
Den del af inklusionsboligstøtten, som er en løbende støt-
te, der udbetales over en længere årrække på baggrund af et
tilsagn om støtte, jf. afsnit 3.1.3.4, udgiftsføres i tilsagnsåret
som nutidsværdien af støtten i overensstemmelse med prin-
cipperne for tilsagnsbudgettering. Det samme gælder for
støtten i form af refusion af kommunens tab på garantier for
fraflytningsudgifter.
Størrelsen af udgifterne til refusion af kommunens tab på
garantier for fraflytningsudgifter vil imidlertid ikke kunne
fastlægges allerede i det enkelte støttetilsagn, da der kan væ-
re meget store forskelle på istandsættelseskravene ved de
enkelte fraflytninger. Der vil derfor skulle reserveres midler
hertil, som kan anvendes efterhånden som tab konstateres.
Den enkelte kommune vil derfor ikke kunne opnå fuld sik-
kerhed for, at den altid vil kunne få dækket sine tab fuldt ud
i hele støtteperioden. Den endelige udformning af en refusi-
onsmodel vil ske som led i fastsættelsen af nærmere regler
for ordningen.
Det forudsættes, at den altovervejende del af inklusions-
boligerne etableres i eksisterende alment byggeri, og forven-
tes, at den samlede støtte pr. bolig med betydelig usikkerhed
vil udgøre omkring 500.000 kr. På den baggrund skønnes
det, at der kan etableres i alt omkring 60 inklusionsboliger i
perioden 2017-2019.
Den administrative merbelastning i Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet skønnes at svare til det afsatte be-
løb hertil.
Forslaget skønnes at medføre en meget begrænset admini-
strativ merbelastning i de kommuner, der ønsker at gøre
8
brug af ordningen, i forbindelse med planlægningen af in-
klusionsboligprojekterne, bl.a. ved ansøgning om støtte, jf.
afsnit 3.1.3.5. I de kommuner, hvor der gives tilsagn, vil der
tillige være en meget begrænset administrativ merbelastning
i driftsfasen.
I de kommuner, hvor der på baggrund af kommunalbesty-
relsens ønske herom kommer til at blive gjort brug af ord-
ningen, kan der således forekomme meget begrænsede mer-
udgifter til administration.
På lidt længere sigt må der som effekt af lovforslaget alt
andet lige forventes kommunale mindreudgifter til foran-
staltninger efter serviceloven til de personer, der nu får til-
delt en inklusionsbolig.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med KL.
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konse-
kvenser for regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der
kan blive tale om en meget begrænset aktivitetsforøgelse
hos private aktører som følge af, at de i enkelte tilfælde helt
eller delvist står for ”leverance” af sociale støttefunktioner.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven-
ser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget, der vedrører støtte til inklusionsboliger til psy-
kisk og socialt sårbare, jf. lovforlagets § 1, indeholder be-
stemmelser om overdragelse af udførelsen af tjenesteydelser
af almindelig økonomisk interesse til virksomheder, jf.
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-
delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om
den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form
af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-
heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af al-
mindelig økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT L 7 af
11.1.2012, s. 3).
Det er vurderet, at nævnte bestemmelser i lovforslaget er i
overensstemmelse med Kommissionens afgørelse. Lovfor-
slaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden fra den 2. februar 2016 til den
1. marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, BL, BO-
SAM, Byggeskadefonden, Bygherreforeningen, Center for
Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handi-
caporganisationer, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Dan-
mark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Stats-
autoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Huslejenævns- og Be-
boerklagenævnsforeningen, KL, Landsbyggefonden, Lejer-
nes Landsorganisation i Danmark, LOS, Psykiatrifonden,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Ud-
satte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH, Sind,
Socialchefforeningen og Socialpædagogernes Landsfor-
bund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ Negative konsekvenser/
mindreudgifter merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ingen, idet merudgifter som udgangspunkt
er fuldt finansieret af de afsatte satspulje-
midler
Administrative konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Meget begrænset merbelastning i berørte
kommuner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Meget begrænset meromsætning hos private
aktører, der inddrages i leverance af sociale
støttefunktioner
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
9
Forholdet til EU-retten Forslaget, der vedrører støtte til inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare, jf. lov-
forlagets § 1, indeholder bestemmelser om overdragelse af udførelsen af tjenesteydelser
af almindelig økonomisk interesse til virksomheder, jf. Kommissionens afgørelse af 20.
december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om den
Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tje-
neste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af al-
mindelig økonomisk interesse 2012/21/EU (EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3).
Det er vurderet, at nævnte bestemmelser i lovforslaget er i overensstemmelse med Kom-
missionens afgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter herudover.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i almenboliglovens § 58 c kan
kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning og frit valg
af almene ældreboliger indbringes for Ankestyrelsen. De al-
mindelige klageregler i den sociale retssikkerhedslov finder
anvendelse. Det vil bl.a. sige, at Ankestyrelsens afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Med den foreslåede ændring af § 58 c vil også afgørelser
om anvisning af inklusionsboliger og om opsigelse før udlø-
bet af den tidsbegrænsede lejekontrakt kunne indbringes for
Ankestyrelsen.
Den foreslåede ændring skyldes, at kommunalbestyrelsens
afgørelse om anvisning træffes på grundlag af en konkret,
individuel vurdering af borgerens behov. Klageadgangen vil
også gælde kommunalbestyrelsens afslag på forlængelse af
et lejemål, da dette må sidestilles med afslag på anvisning af
en bolig.
Ved behandling af klagen finder den sociale retssikker-
hedslovs almindelige klageregler anvendelse.
Til nr. 2
Efter de gældende udlejningsregler skal den almene bolig-
organisation som hovedregel udleje ledige almene familie-
boliger efter venteliste. Enhver kan blive optaget på venteli-
sten mod betaling af et årligt gebyr.
Kommunalbestyrelsen kan dog efter almenboliglovens §
59, stk. 1, kræve indtil hver fjerde ledige familiebolig stillet
til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtræn-
gende boligsociale opgaver i kommunen. Anvisning sker på
baggrund af en vurdering af borgerens behov og beboersam-
mensætningen i den afdeling, borgeren anvises til eller bor i
på anvisningstidspunktet.
Med den foreslåede nye § 62 a, stk. 1, bliver der mulighed
for, at den almene boligorganisation og kommunalbestyrel-
sen kan aftale, at almene familieboliger fremover skal udle-
jes som inklusionsboliger. Hverken boligorganisationen el-
ler kommunalbestyrelsen kan således ensidigt træffe denne
beslutning.
Boligerne skal udlejes til psykisk og socialt sårbare perso-
ner, der i en periode har behov for en bolig med tilknyttede
sociale støttefunktioner.
Målgruppen er en forholdsvis bred personkreds, hvor det
vurderes, at den enkelte vil have gavn af boligformen og
derigennem opnå mulighed for en selvstændig tilværelse i
egen bolig. Fælles for målgruppen er, at de pågældende har
behov for en boligløsning, hvor man ikke er ”helt alene”.
Det er ikke tanken, at inklusionsboligerne skal udlejes til
personer, der har så omfattende behov for hjælp og støtte, at
de i stedet har behov for et botilbud efter serviceloven.
Formålet med inklusionsboligerne er at skabe stabile og
trygge boforhold på det almindelige boligmarked for psy-
kisk og socialt sårbare personer. Målet er herigennem at sta-
bilisere og påvirke beboernes tilværelse i en positiv retning
og bl.a. understøtte beboerens mulighed for en mere stabil
tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse.
Inklusionsboligerne supplerer eksisterende ordninger på
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område for
særligt udsatte grupper på boligmarkedet, dvs. startboliger,
udslusningsboliger, bofællesskaber for lejere med særlige
sociale behov og skæve boliger. Boligerne er herudover
tænkt som et supplement til de eksisterende muligheder for
at modtage hjælp og støtte efter serviceloven og eventuel
anden relevant lovgivning. De støttefunktioner, der tilbydes
i inklusionsboligerne, er ikke en del af et behandlingstilbud
og kan ikke erstatte kommunale forpligtelser efter servicelo-
ven eller anden lovgivning.
Med det foreslåede stk. 2 fastsættes det, at kommunalbe-
styrelsen udøver anvisningsretten. Ledige inklusionsboliger
skal således ikke udlejes efter venteliste, men til den særlige
personkreds, som kan komme i betragtning til en inklusions-
bolig.
Det forhold, at kommunalbestyrelsen har anvisningsretten
for alle ledige inklusionsboliger, indebærer, at disse ikke vil
være omfattet af opgørelsen af, hvilke boliger kommunalbe-
10
styrelsen har ret til at få stillet til rådighed til løsning af på-
trængende boligsociale opgaver i kommunen, jf. ovenfor.
Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere
ikke blot, om borgeren er i målgruppen for en inklusionsbo-
lig, men også om de opstillede mål for borgerens mulighed
for at opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig kan for-
ventes opnået i den ledige bolig. Kommunalbestyrelsen vil
desuden skulle vurdere, hvem der har det største behov, hvis
flere kan komme i betragtning.
Før anvisning sker, skal kommunalbestyrelsen og borge-
ren indgå en aftale om, hvilke mål der skal opnås gennem
opholdet i inklusionsboligen. Det forudsættes, at aftalens
indhold koordineres med indholdet i en evt. handleplan efter
servicelovens § 141.
Aftalens indhold skal før dens indgåelse drøftes med bo-
ligorganisationen. Denne drøftelse har til formål at sikre det
bedst mulige match mellem borgerens behov og de tilbud,
der er til rådighed i inklusionsboligen. Opnås der ikke enig-
hed, har kommunalbestyrelsen og borgeren det endelige an-
svar for aftalens indhold. Boligorganisationen har således
ikke vetoret.
Med det foreslåede stk. 3 vil udlejning af en inklusionsbo-
lig ske tidsbegrænset for en periode, der fastsættes i borge-
rens aftale. Lejeperioden vil ikke kunne fastsættes til mere
end to år, men den vil efter kommunalbestyrelsens afgørelse
undtagelsesvis kunne forlænges, hvis lejeren fortsat skønnes
at have behov for inklusionsboligen. Dette kan f.eks. ske,
hvis lejeren er inde i en god udvikling, men skønnes at have
behov for endnu en kortere periode i inklusionsboligen for
at opnå målet om en selvstændig tilværelse i egen bolig. Det
er således ikke hensigten, at der skal ske gentagne eller
langvarige forlængelser.
Det fastsættes endvidere, at kommunalbestyrelsen skal an-
vise lejeren en anden bolig, når det tidsbegrænsede lejemål
udløber. Uden en sådan anvisningspligt kan utryghed om de
fremtidige boligforhold modvirke lejerens mulighed for at
opnå de aftalte mål. Det bør tilstræbes, at den tilbudte bolig
er beliggende i samme boligområde som inklusionsboligen,
hvis lejeren ønsker dette.
Kommunalbestyrelsens anvisningspligt gælder derimod
ikke, hvis lejemålet ophører ved ophævelse som følge af le-
jerens misligholdelse. Hvis det vurderes, at borgeren har be-
hov for et botilbud efter serviceloven, skal kommunalbesty-
relsen ved lejemålets ophør tilbyde borgeren et sådant.
Efter det foreslåede stk. 4 vil kommunalbestyrelsen få mu-
lighed for at kræve, at lejeforholdet bliver bragt til ophør in-
den udløbet af den tidsbegrænsede lejekontrakt.
Efter stk. 5 kan kommunalbestyrelsen dog kun kræve leje-
forholdet opsagt, hvis den skønner, at lejeren ikke længere
har behov for en inklusionsbolig, eller at der ikke længere er
udsigt til, at borgeren har tilstrækkelig gavn af inklusionsbo-
ligen og kan opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig.
Det kan f.eks. være, fordi den pågældendes problemer har
vist sig at være eller at være blevet mere omfattende end an-
taget, således at den pågældende i stedet har behov for et bo-
tilbud efter serviceloven. Det kan også være, fordi lejeren
ikke samarbejder om de opstillede mål for opholdet.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise lejeren en an-
den bolig eller et botilbud efter serviceloven ved lejemålets
førtidige ophør som følge af kommunalbestyrelsens beslut-
ning herom. En førtidig opsigelse kan derfor først få virk-
ning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen stiller en
anden bolig eller en plads i et botilbud efter serviceloven til
rådighed for lejeren.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om at bringe lejeforhol-
det til ophør i utide eller om at nægte forlængelse ved tids-
begrænsningens ophør, vil være omfattet af klageadgangen
efter almenboliglovens § 58 c. Der henvises herom til lov-
forslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Da afgørelsen om lejemålets førtidige opsigelse træffes af
kommunalbestyrelsen, skal boligorganisationen som lejer-
ens kontraktpart alene gennemføre den påbudte opsigelse.
Opsigelsen er derfor ikke omfattet af almenlejelovens regler
om opsigelsesgrund, form- og indholdskrav til opsigelsen og
om lejers mulighed for at gøre indsigelse mod denne.
Da almenlejelovens krav til opsigelsen ikke finder anven-
delse, vil boligorganisationen kunne foretage opsigelsen ved
et kort brev, hvori der henvises til kommunalbestyrelsens af-
gørelse og oplyses, at opsigelsen har virkning fra det tids-
punkt, hvor kommunalbestyrelsen anviser en anden bolig el-
ler et relevant botilbud.
Opsigelsen vil ikke kunne indbringes for boligretten, der
kun kan behandle sager efter lejelovgivningen. I stedet vil
kommunalbestyrelsens afgørelse som nævnt kunne indbrin-
ges for Ankestyrelsen, hvis afgørelse vil kunne indbringes
for de almindelige domstole.
Som en følge af, at kommunalbestyrelsen har anvisnings-
retten, foreslås det i stk. 6, at kommunen betaler lejen for
tomme inklusionsboliger. Desuden foreslås det, at kommu-
nen garanterer for afdelingens tab på istandsættelsesudgifter,
som den fraflyttede lejer ikke selv kan betale. Der kan efter
det foreslåede § 98 c, stk. 2, nr. 4, ydes tilskud til dækning
af tab som følge af kommunens garantiforpligtelser.
Til nr. 3
Med den foreslåede nye § 98 c, stk. 1, bliver det muligt at
etablere inklusionsboliger, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, med
statstilskud i det omfang, der på finansloven er afsat midler
hertil. For årene 2017-2019 er der som led i satspuljeaftalen
for 2016 afsat 10 mio. kr. årligt i de tre år. Ikke anvendte be-
løb kan overføres til det følgende år.
I stk. 2 fastsættes det, hvilke former for tilskud, der kan
ydes i forbindelse med etablering og drift af inklusionsboli-
ger. Tilskud søges af boligorganisationen og kommunalbe-
styrelsen ved indsendelse af en fælles ansøgning
Hvis der er behov for en begrænset ombygning af en bo-
lig, for at denne kan gøres egnet som inklusionsbolig, vil der
11
efter nr. 1 i forbindelse med støttetilsagnet kunne gives et
engangstilskud til dækning af udgifterne hertil.
Efter nr. 2 kan der ydes løbende støtte til nedsættelse af
huslejen, hvis der er tale om boliger med en så høj husleje,
at de ellers ikke vil være tilgængelige for målgruppen. Da
tilskuddet skal anvendes til nedsættelse af huslejen i de kon-
krete boliger, jf. § 2, nr. 2, vil det være huslejen efter fradrag
af huslejetilskuddet, der skal fremgå af lejekontrakten, og
dermed også dette beløb, der danner grundlag for beregning
af individuel boligstøtte.
Størrelsen af huslejetilskuddet vil blive fastsat ved medde-
lelse af støttetilsagn. Beløbet reguleres efter stk. 4 en gang
årligt, jf. nedenfor.
Efter nr. 3 kan der ydes løbende tilskud til dækning af
omkostningerne forbundet med de sociale støttefunktioner.
Disse funktioner udøves som udgangspunkt af en social vi-
cevært ansat af boligorganisationen. Der er dog intet til hin-
der for, at ydelsen købes hos en privat leverandør. Tilskud-
det kan ydes til dækning af såvel den sociale viceværts løn
som andre udgifter, der følger af ansættelsen, herunder ferie-
penge og eventuelle pensionsbidrag samt evt. nødvendig
kompetenceudvikling, supervision m.v. Der kan desuden i
mindre omfang ydes tilskud til aktiviteter med lejerne af in-
klusionsboligerne.
Størrelsen af tilskuddet fastsættes ved meddelelse af støt-
tetilsagn på grundlag af et specificeret budget. Beløbene re-
guleres efter stk. 4 en gang årligt, jf. nedenfor.
Endelig vil der efter nr. 4 kunne gives støtte til dækning af
tab på garantier stillet af kommunen. Sådanne tab kan opstå,
fordi kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til boliger-
ne og i den forbindelse skal garantere for den almene bolig-
afdelings tab som følge af, at den hidtidige lejer ikke kan be-
tale eventuelle istandsættelseskrav.
Det vil være en forudsætning for udløsning af kommunens
garantiforpligtelse, at boligorganisationen har overholdt de
frister, der er fastsat i almenlejelovens § 94 for fraflytnings-
syn og indkaldelse hertil samt for oplysning om istandsæt-
telsesarbejdernes omfang og de forventede omkostninger
hertil. Hvis disse frister ikke er overholdt, mister boligafde-
lingen et eventuelt krav mod fraflytteren på dækning af
istandsættelsesudgifter, Det er ikke meningen, at den kom-
munale garanti skal kunne udløses til dækning af tab, der
skyldes boligorganisationens forsømmelser i forbindelse
med fraflytningen.
Størrelsen af udgifterne til refusion af kommunens tab på
garantier for fraflytningsudgifter vil ikke kunne fastlægges
allerede i støttetilsagnet, da der kan være meget store for-
skelle på istandsættelseskravene ved de enkelte fraflytnin-
ger. Der vil derfor skulle reserveres midler hertil, jf. den
nærmere beskrivelse i afsnit 4 i de almindelige bemærknin-
ger.
Det fastsættes i stk. 3, at løbende tilskud til huslejenedsæt-
telse og sociale støttefunktioner og refusion af kommuner-
nes tab på garantier kan gives for en periode på højst 15 år.
Den løbende støtte bortfalder automatisk, når støtteperio-
den på højst 15 år udløber. Derudover kan et bortfald også
blive aktuelt, hvis boligorganisationen og kommunalbesty-
relsen i fællesskab beslutter at nedlægge de pågældende bo-
liger som inklusionsboliger, eller hvis udlændinge-, integra-
tions- og boligministeren beslutter, at støtten skal bortfalde
før udløbet af støtteperioden, jf. det foreslåede stk. 6.
Det foreslås i stk. 4, at et evt. huslejetilskud reguleres en
gang årligt med stigningen i nettoprisindekset. Tilskud til
dækning af udgifterne ved sociale støttefunktioner reguleres
en gang årligt med stigningen i lønindekset for den private
sektor. Reguleringerne har til formål at sikre, at tilskuddenes
værdi ikke udhules af pris- og lønudviklingen.
Refusion for kommunens tab på garantier for fraflytnings-
udgifter ydes for faktisk konstaterede tab inden for den 15-
årige støtteperiode indenfor de afsatte økonomiske rammer.
I stk. 5 fastsættes det, at tilskud til ombygning og til ned-
sættelse af huslejen ydes til den almene boligafdeling, der
afholder udgifterne forbundet hermed. Tilskud til de sociale
støttefunktioner ydes til den almene boligorganisation, der
afholder udgiften hertil uden at medtage den i afdelingsregn-
skabet. Dette er blandt andet begrundet i hensigtsmæssig-
hedsbetragtninger, da en boligorganisation kan have inklusi-
onsboliger i flere afdelinger med samme sociale vicevært.
Refusion af tab på garantier for fraflytningsistandsættelse
ydes til kommunen, der som konsekvens af garantien har
udbetalt beløbet til boligafdelingen.
Det foreslås i stk. 6, at udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren kan bringe betaling af løbende støtte til ophør
helt eller delvis, hvis formålet med støtten ikke længere op-
fyldes. Det kan f.eks. være, hvis boligerne ikke kan udlejes
til den berettigede personkreds. Det kan også være fordi, til-
skuddet til sociale støttefunktioner overstiger de udgifter,
der afholdes til dette formål, eller fordi de sociale støtte-
funktioner ikke ydes som forudsat ved støttetilsagnet.
Bortfalder den løbende støtte, mister boligerne deres sta-
tus som inklusionsboliger, og der skal i givet fald ske gen-
udlejning efter de almindelige regler, som gælder for almene
familieboliger.
Efter stk. 7 kan udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren fastsætte nærmere regler om de forhold, der nævnes i
stk. 2 og 6 – det vil sige om tildeling af støtte og om ophør
af denne før udløbet af den fastsatte tilskudsperiode.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at den
støtte, der ydes til lejerne i inklusionsboliger, baseres på an-
erkendte og evidensbaserede bostøttemetoder. Der vil i an-
søgningsmaterialet skulle redegøres for valget af metode,
hvordan denne tænkes anvendt, den sociale viceværts kvali-
fikationer og samarbejdet med kommunalbestyrelsen og
eventuelle andre interessenter.
Der vil desuden blive fastsat regler om tildelingskriterier,
herunder projektets overordnede idé, koncept etc., bygnin-
gernes egnethed og den geografiske beliggenhed af de støt-
12
tede projekter. Der vil ligeledes blive fastlagt rammer for
ombygningsudgifter og for den løbende huslejestøtte.
Med henblik på at kunne oprette så mange inklusionsboli-
ger som muligt, vil ansøgninger med lav husleje på de til-
knyttede boliger blive foretrukket.
Der vil endvidere blive fastlagt et minimumsantal af boli-
ger i forhold til de ressourcer, der afsættes til sociale støtte-
funktioner. Baggrunden herfor er, at inklusionsboligerne ik-
ke skal træde i stedet for kommunale botilbud efter service-
loven men være et supplement hertil.
Videre vil der blive pålagt støttemodtageren en pligt til at
indberette til ministeriet, hvis betingelserne for modtagelse
af støtten ikke længere fuldt ud er til stede. Det bemærkes,
at det i hvert enkelt tilfælde vil blive vurderet konkret, om
støtten helt eller delvis skal bortfalde.
Der vil ligeledes skulle foretages en indberetning, hvis det
løbende tilskud til sociale støttefunktioner overstiger de ud-
gifter, der afholdes til sociale viceværter og til aktiviteter
med lejerne af inklusionsboligerne. For at sikre en effektiv
kontrol, skal de relevante informationer fremgå af boligor-
ganisationens regnskaber og kontrolleres af revisor.
En indberetning kan efter en konkret vurdering føre til, at
udbetaling af den løbende støtte til huslejenedsættelse og so-
ciale støttefunktioner helt eller delvist indstilles.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler i almenlejelovens § 39, har lejer-
en ret til at udføre forbedringer af boligen. Den enkelte lejer
finansierer selv udgiften til de nævnte forbedringer og har
ved fraflytning ret til at få en kontant godtgørelse herfor fra
udlejeren. Den nye lejer, der flytter ind i boligen, skal betale
boligafdelingens udgifter til godtgørelsen enten kontant eller
ved en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften. Udlejeren
kan endvidere efter lovens § 40 tillade, at lejeren udfører
visse andre arbejder end de omtalte med eller uden godtgø-
relse.
Efter reglerne i almenlejelovens kapitel 12 har lejeren un-
der nærmere angivne betingelser ret til at fremleje boligen,
jf. §§ 64 — 68 i loven. Lejeren har endvidere ret til at bytte
med lejeren af en anden bolig, således at denne overtager
den almene bolig. Udlejeren kan dog i visse tilfælde mod-
sætte sig bytning, jf. § 69. Endvidere er fastsat regler om an-
dres ret til at fortsætte lejemålet, f.eks. ved lejerens død samt
ved skilsmisse og samlivsophævelse, jf. §§ 70-77.
Det foreslås fastsat i almenlejelovens § 4, stk. 4, at disse
regler ikke skal gælde for inklusionsboliger. Dette hænger
sammen med et ønske om at holde huslejen nede og undgå
merudgifter for den efterfølgende lejer. En lejers udnyttelse
af råderet ville således modvirke hensigten med huslejetil-
skud, jf. den foreslåede § 98 c, stk. 2, nr. 2, i lov om almene
boliger m.v. Desuden findes råderetten ikke hensigtsmæssig,
da der er tale om relativt kortvarige lejemål. Hertil kommer,
at det er et ønske, at disse boliger til stadighed er til rådig-
hed for målgruppen.
Inklusionsboliger er et tidsbegrænset boligtilbud til psy-
kisk og socialt sårbare personer, hvor formålet er at under-
støtte borgerens mulighed for at opnå en selvstændig tilvæ-
relse i egen bolig. Når den pågældende ikke længere har
brug for inklusionsboligen, skal kommunalbestyrelsen anvi-
se en bolig på almindelige vilkår.
Med henblik på at opnå den mest optimale udnyttelse af
de inklusionsboliger, der er til rådighed, og under hensyn til
lejeforholdets tidsbegrænsede karakter, foreslås de ovenfor
omtalte undtagelser fra de almindelige regler i almenlejelo-
ven.
Til nr. 2
I almenlejelovens § 9 er princippet om balanceleje for al-
mene boliger fastsat. Det følger heraf, at en afdelings nær-
mere bestemte udgifter skal kunne dækkes af afdelingens
indtægter.
Efter den foreslåede 98 c, stk. 2, nr. 2, i lov om almene
boliger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, kan støtte til inklusi-
onsboliger ydes som løbende tilskud til nedsættelse af lejen i
den pågældende bolig. Det foreslås derfor, at det i almenle-
jelovens § 9, stk. 3, fastsættes, at huslejen for den pågælden-
de bolig skal nedsættes med det beløb, som ydes i støtte.
Hermed sikres, at støtten alene kommer lejeren af inklusi-
onsboligen til gode.
Det vil være den nedsatte husleje, der skal fremgå af leje-
kontrakten, og som danner grundlag for beregning af indivi-
duel boligstøtte.
Til nr. 3
I almenlejelovens § 87, stk. 1-3, er fastsat nærmere regler
om tidsbegrænsede lejeaftaler, herunder om indgåelse og
ophør af det tidsbegrænsede lejeforhold.
Efter § 87, stk. 1, kan det aftales, at en lejeaftale skal være
tidsbegrænset. Er en lejeaftale tidsbegrænset, ophører leje-
forholdet uden opsigelse ved den aftalte lejeperiodes udløb.
Den tidsbegrænsede aftale kan ikke ved opsigelse bringes til
ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt mellem par-
terne, eller den anden part i lejeforholdet misligholder leje-
aftalen.
Af § 87, stk. 2, fremgår, at såfremt lejeren med udlejerens
vidende benytter det lejede i mere end en måned efter den
aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren
til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning.
Endelig fremgår det af § 87,stk. 3, at boligretten kan tilsi-
desætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for til-
strækkelig begrundet i udlejerens forhold.
13
Disse regler foreslås fraveget for så vidt angår inklusions-
boliger. Dette svarer til det, der gælder for startboliger. Med
disse fravigelser vil boligretten ikke kunne tilsidesætte tids-
begrænsningen for inklusionsboliger, og en lejeaftale herom
vil altid kunne opsiges i den aftalte lejeperiode. Det følger af
tidsbegrænsningen, at lejeforholdet bortfalder, når den aftal-
te lejeperiode ophører.
I stedet foreslås det – ligeledes som for startboliger – i al-
menlejelovens § 87, stk. 5, fastsat, at lejeaftaler om inklusi-
onsboliger skal være tidsbegrænsede. Det følger af det fore-
slåede § 62, stk. 4, i almenboligloven, jf. § 1, nr. 2, at lejeaf-
taler om inklusionsboliger kan opsiges i lejeperioden. Dette
forhold skal ses i sammenhæng med, at inklusionsboligen er
tænkt som en midlertidig foranstaltning. Det er dog en betin-
gelse for at kunne opsige lejeaftalen, at lejeren af inklusions-
boligen anvises en anden bolig eller et relevant botilbud,
som denne kan flytte til, når lejeforholdet om inklusionsbo-
ligen ophører.
Såfremt lejeforholdet opsiges i lejeperioden, er der ikke
tale om en opsigelse i henhold til almenlejelovens bestem-
melser om opsigelse i lovens kapitel 14, som kan indbringes
for boligretten. Opsigelsen sker på grundlag af en beslutning
truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til den i § 1, nr. 1,
foreslåede § 62 a, stk. 4, og kan derfor ikke, jf. almenlejelo-
vens § 107, stk. 1, indbringes for boligretten. Der henvises
til bemærkningerne hertil for så vidt angår beboerens mulig-
hed for at klage over beslutningen om, at boligorganisati-
onen skal opsige lejeforholdet.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
14
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1278 af 18. november 2015, som ændret ved lov nr. 299 af
22. marts 2016, foretages følgende ændringer:
§ 58 c. Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af
ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b kan
indbringes for Ankestyrelsen. § 57, nr. 1, i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område om, hvorvidt
Ankestyrelsen kan behandle sagen, anvendes tilsvarende.
Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område finder tilsvarende anvendelse.
1. I § 58 c, 1. pkt., ændres »§§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b« til:
»§§ 54, 57, 58, 58 a, 58 b og 62 a samt afgørelser om opsi-
gelse efter § 62 a, stk. 4«.
2. Efter § 62 indsættes:
»§ 62 a. Den almene boligorganisation kan indgå aftale
med kommunalbestyrelsen om, at et antal almene familiebo-
liger fremover udlejes som inklusionsboliger med tilskud ef-
ter § 98 c. Ledige inklusionsboliger skal udlejes til psykisk
og socialt sårbare personer, der i en periode har behov for en
bolig med tilknyttede sociale støttefunktioner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til le-
dige inklusionsboliger. Anvisning skal ske efter en konkret
vurdering af, hvorvidt inklusionsboligen kan understøtte, at
en person kan opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig.
Før anvisning sker, skal kommunalbestyrelsen efter drøftel-
se med boligorganisationen indgå aftale med personen om
mål for den periode, hvor personen har ophold i inklusions-
boligen.
Stk. 3. Udlejning af en inklusionsbolig skal ske tidsbe-
grænset for en periode, der fastsættes i aftalen nævnt i stk. 2,
3. pkt. Lejeperioden kan ikke overstige to år, men kan efter
kommunalbestyrelsens afgørelse undtagelsesvis forlænges
ud over den aftalte lejeperiode, hvis lejeren fortsat skønnes
at have behov for inklusionsboligen. Kommunalbestyrelsen
er efter lejeperiodens udløb forpligtet til at anvise lejeren en
anden bolig.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan under de omstændighe-
der, der nævnes i stk. 5, forlange, at den almene boligorgani-
sation opsiger lejemålet med virkning fra et tidligere tids-
punkt end den aftalte ophørsdato, jf. stk. 3.
Stk. 5. Opsigelse efter stk. 4 kan ske, hvis kommunalbe-
styrelsen vurderer, at lejeren ikke længere har behov for en
inklusionsbolig. Det samme gælder, hvis lejeren ikke har
gavn af tilbuddet om en inklusionsbolig og har behov for et
tilbud efter lov om social service. Opsigelse skal ske med
virkning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen stiller
en anden bolig til rådighed for lejeren eller visiterer denne til
et tilbud efter lov om social service.
15
Stk. 6. Kommunen betaler lejen for ledige inklusionsboli-
ger. Kommunen garanterer desuden for lejerens opfyldelse
af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisatio-
nen til at istandsætte boligen ved fraflytning.«
3. Efter § 98 b indsættes før overskriften før § 99:
»Inklusionsboliger
§ 98 c. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige fi-
nanslove, give tilsagn om støtte til inklusionsboliger, jf. § 62
a, stk. 1. Ikke anvendte beløb på bevillingsrammen kan
overføres til det følgende år.
Stk. 2. Støtte efter stk. 1 kan efter ansøgning fra en almen
boligorganisation i forening med kommunalbestyrelsen ydes
som:
1) Engangstilskud til begrænset ombygning af en bolig forud
for ibrugtagningen som inklusionsbolig.
2) Løbende tilskud til nedsættelse af huslejen i den pågæl-
dende bolig.
3) Løbende tilskud til sociale støttefunktioner.
4) Refusion af kommunens tab på garantier for fraflytnings-
udgifter.
Stk. 3. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3, og refusion nævnt
i stk. 2, nr. 4, ydes for en periode af højst 15 år.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2, nr. 2, reguleres én gang årligt
pr. 1. januar med stigningen i nettoprisindekset. Tilskud ef-
ter stk. 2, nr. 3, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med
stigningen i lønindekset for den private sektor.
Stk. 5. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, ydes til den al-
mene boligafdeling. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 3, ydes til den
almene boligorganisation, der afholder udgiften til de sociale
støttefunktioner. Refusion nævnt i stk. 2, nr. 4, ydes til kom-
munen.
Stk. 6. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
helt eller delvis bringe betaling af tilskuddene nævnt i stk. 2,
nr. 2 og 3, til ophør, hvis formålet med bidraget ikke opfyl-
des, herunder hvis boligerne ikke kan udlejes som inklusi-
onsboliger, eller hvis de sociale støttefunktioner ikke ydes
som forudsat.
Stk. 7. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og
6.«
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 9. marts 2016, foretages følgende ændringer:
§ 4. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Ved udlejning af en bolig, der har status som start-
bolig, jf. § 101 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., finder
bestemmelserne i denne lovs §§ 39 og 40 og kapitel 12 ikke
anvendelse.
1. I § 4, stk. 4, indsættes efter »status som«: »inklusionsbo-
lig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. eller«.
16
§ 9. …
Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter deres
indbyrdes brugsværdi.
Stk. 3….
2. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Lejen for en almen familiebolig, der har status
som inklusionsbolig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boli-
ger m.v., skal nedsættes med et beløb svarende til det til-
skud, der ydes i henhold til § 98 c, stk. 2, nr. 2, i lov om al-
mene boliger m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 87. …
Stk. 2-4. …
3. I § 87 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på en lejeaftale ve-
drørende en almen familiebolig, der har status som inklusi-
onsbolig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. For
en sådan bolig skal udlejeren indgå en tidsbegrænset lejeaf-
tale, jf. § 62 a, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
17