Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
CG322
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L154/20151_L154_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016) Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Målretning af byfornyelsesinstrumenter til at forbedre boliger og igangsætte udvikling af byer uden for vækstområder) (Lovforslag nr. L 154) Lovforslaget indeholder en række tiltag, der har til formål at styrke de byfornyelsesredskaber, som er mest relevante for de mindre byer og provinsbyer uden for vækstområder- ne, og samtidig foreslås en omprioritering af de statslige midler til byfornyelse til disse områder. Med forslaget får kommunerne således en række yderligere redskaber til at understøtte omdannelsesprocessen i mindre byer. Med forslaget vil der på den årlige udgiftsramme til om- rådefornyelse (forbedring af områderne mellem husene) bli- ve afsat 70 mio. kr. fordelt på 4 kategorier af byer og områ- der, hvor der er en flerhed af væsentlige problemer. Der foreslås desuden afsat 20 mio. kr. årligt på den særlige ram- me til bygningsfornyelse (istandsættelse, nedrivning m.v.) i områder, der har fået støtte til en beslutning om områdefor- nyelse. For så vidt angår den statslige støtte til bygningsfornyelse (istandsættelse, nedrivning mv.) vil de objektive kriterier, der anvendes ved fordeling af midlerne, blive ændret admi- nistrativt, således at midlerne i højere grad målrettes til at igangsætte udvikling uden for vækstområderne. Anvendelse af en bagatelgrænse vil betyde, at kommuner med et be- grænset byfornyelsesbehov ikke længere får midler. Som følge af den nævnte bagatelgrænse for udmelding af rammer til bygningsfornyelse m.v. vil ministeriet til de kom- muner, som efter forslaget ikke længere vil få tildelt en ram- me til bygningsfornyelse m.v., etablere en særlig pulje ved- rørende afhjælpning af kondemnable forhold. Desuden forslås den forhøjede statslige refusion til istandsættelse eller nedrivning af bygninger i byer med fær- re end 3.000 indbyggere udvidet til byer med op til 5.000 indbyggere. Samtidig foreslås den statslige refusion forhøjet i en periode på 3 år til 70 pct. Efter forslaget kan der endvidere ydes støtte til at omdan- ne tomme offentlige bevaringsværdige bygninger til udlej- ningsboliger. Instrumentet skal bl.a. kunne bidrage til at ud- vikle nye løsninger for anvendelse af grunde, som står tom- me efter en nedrivning. Det foreslås desuden, at de særlige forsøgs- og udvik- lingsmidler til byfornyelse udvides til også at omfatte fysi- ske afprøvninger. Det er hensigten at gennemføre en evaluering 3 år efter lovens ikrafttræden. Lovforslaget finansieres inden for den eksisterende ram- me til byfornyelse og giver således hverken anledning til statslige eller kommunale merudgifter. Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2015-16 Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-125 CG000322