Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE6738

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L151/20151_L151_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)
    Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling
    Danmark og forskellige andre love (Overførsel af opgaver
    fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til
    Udbetaling Danmark m.v.)
    (Lovforslag nr. L 151)
    Formålet med dette lovforslag er at udmønte dele af afta-
    len mellem Regeringen og KL (Aftaler om den kommunale
    og regionale økonomi for 2016) og dels en del af regerin-
    gens plan for flytning af statslige arbejdspladser ”Bedre ba-
    lance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virk-
    somheder” fra oktober 2015.
    Det foreslås i lovforslaget at flytte opgaver, der hidtil er
    varetaget af Statens Administrations Finansservicecenter til
    Udbetaling Danmark. Det drejer sig blandt andet om admi-
    nistration af tilbagebetaling af studielån, opkrævning af krav
    om tilbagebetaling af for meget modtaget uddannelsesstøtte,
    beregning og anvisning af tjenestemandspensioner mv., for-
    sikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende, statsli-
    ge tilskudsordninger, udlån og garantier mv.
    Lovforslaget medfører, at der 1. oktober 2016 overdrages
    opgaver svarende til ca. 68 årsværk fra Statens Administrati-
    ons Finansservicecenter til Udbetaling Danmark. Medarbej-
    derne, der beskæftiger sig med opgaverne, vil blive placeret
    i Holstebro, Frederikshavn, Hillerød og Allerød.
    Herudover foreslås der overflyttet mindre opgaver, der i
    dag varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
    ring under Beskæftigelsesministeriet. Det drejer sig blandt
    andet om udbetaling af børne- og ungeydelse til udsendte i
    3. lande samt tilskud til hel eller delvis dækning af rejseud-
    gifter til, fra og i Grønland og kompetence til at træffe afgø-
    relse om optagelse i sygedagpengeforsikringerne, hvis der er
    tvivl om, hvorvidt en ansøger har indtægt fra selvstændig
    virksomhed eller hvorvidt en ansøger er privat arbejdsgiver.
    I forlængelse af beslutningen om at overføre yderligere
    statslige opgaver til Udbetaling Danmark, foreslås bestyrel-
    sen for Udbetaling Danmark udvidet med et yderligere med-
    lem, der udpeges efter indstilling af finansministeren.
    Det foreslås, at loven træder i kraft 1. oktober 2016.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
    ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
    villige behandling.
    Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2015-16
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/16739
    BE006738