Fremsat den 30. marts 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 30. marts 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer
(Målretning af byfornyelsesinstrumenter til at forbedre boliger og igangsætte udvikling af byer uden for vækstområder)
§ 1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1041 af 31. august 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, nr. 3-5, ophæves og i stedet indsættes:
»3) Nedslidte byområder i provinsbyer under pres med fle-
re end 10.000 indbyggere, hvor der er væsentligt behov
for en bymæssig udvikling.
4) Nyere boligområder med store sociale problemer, hvor
der er behov for en koordineret indsats.«
2. § 5, stk. 4 og 6, ophæves.
Stk. 5 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår », jf. dog stk. 6«.
4. I § 5, stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5 og 6« til:
»stk. 4«.
5. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilsagn om refusion efter stk. 1 meddeles forlods
i følgende rækkefølge inden for den i § 94, stk. 2, 3. pkt.,
nævnte udgiftsramme:
1) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, inden for
højst 20 mio. kr.
2) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, inden for
højst 20 mio. kr.
3) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, inden for
højst 20 mio. kr.
4) Tilsagn til boligområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, inden for
højst 10 mio. kr.«
6. I § 6, stk. 3, udgår », nr. 1-5« og », nr. 3-5«.
7. I § 6, stk. 4, nr. 6, 1. pkt., § 8, stk. 2, nr. 5, § 19, stk. 2, 2.
pkt., § 22, stk. 1, nr. 5, § 34, stk. 2, 2. pkt., § 38 c, stk. 1, 1.
pkt., § 38 d og § 82, stk. 2, 2. pkt., ændres »3.000« til:
»5.000«.
8. I § 6, stk. 4, indsættes som nr. 7:
»7) Lokal forankring af indsatsen efter gennemførelse af
beslutningen om områdefornyelse.«
9. § 6, stk. 6, ophæves.
10. I § 8, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) Indretning af offentligt tilgængelige byrum, hvor kom-
munalbestyrelsen giver eller har givet støtte til nedriv-
ning af en bygning efter denne lov, og hvor den ned-
revne bygning var beliggende i en by med færre end
5.000 indbyggere.«
11. I § 19 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 2 refunderer staten for tilsagn, som
kommunalbestyrelsen meddeler i perioden fra 1. juli 2016
og indtil 1. marts 2019, 70 pct. af kommunalbestyrelsens ud-
gifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejder omfattet
af § 8, stk. 2, nr. 1-3, 5 og 6, og arbejderne udføres på byg-
ninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre
end 5.000 indbyggere eller i det åbne land. Statens refusion
af tab på garantier sker som regarant.«
12. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Indretning af offentligt tilgængelige byrum, hvor kom-
munalbestyrelsen giver eller har givet støtte til nedriv-
ning af en bygning efter denne lov, og hvor den ned-
revne bygning var beliggende i en by med færre end
5.000 indbyggere.«
13. I § 34, stk. 1, indsættes efter »tilskud«: »og tab på garan-
tier«.
14. I § 34, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Statens refusion af tab på garantier sker som regarant.«
Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2015-16
Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-125
CG000314
15. I § 34 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 2 refunderer staten for tilsagn, som
kommunalbestyrelsen meddeler i perioden fra 1. juli 2016
og indtil 1. marts 2019, 70 pct. af kommunalbestyrelsens ud-
gifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejde, der udfø-
res på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer
med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land. Sta-
tens refusion af tab på garantier sker som regarant.«
16. Overskriften før § 38 affattes således:
»Ombygning af private erhvervslokaler og offentlige
bygninger til udlejningsboliger.«
17. § 38, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde
støtte til udgifter til ombygning af private erhvervslokaler
eller lokaler i offentligt ejede bygninger, når der ombygges
til private udlejningsboliger. Det er en betingelse, at erhver-
vet er nedlagt, eller den hidtidige aktivitet i den offentligt
ejede bygning er ophørt, og at bygningen skønnes egnet til
at blive ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme. I
bygninger, hvor der ikke er beboelse, eller hvor beboelse
udgør en mindre del, er det endvidere en betingelse, at byg-
ningen skønnes bevaringsværdig.«
18. I § 38 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning
om at yde støtte til udgifter til indretning af offentligt til-
gængelige byrum, hvor kommunalbestyrelsen giver eller har
givet støtte til nedrivning af en bygning efter denne lov, og
hvor den nedrevne bygning var beliggende i en by med fær-
re end 5.000 indbyggere.«
19. I § 38 e indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 2 refunderer staten i perioden fra 1.
juli 2016 og indtil 1. marts 2019 70 pct. af kommunalbesty-
relsens udgifter efter stk. 1.«
20. I § 82 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 2 refunderer staten i perioden fra 1.
juli 2016 og indtil 1. marts 2019 70 pct. af kommunalbesty-
relsens udgifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejde,
der udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggen-
de i byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne
land.«
21. § 94, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, for-
deles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objekti-
ve kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for
støtte til byfornyelse. En del af udgiftsrammen kan dog an-
vendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, her-
under kondemnering m.v. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96
og 97. 70 mio. kr. af udgiftsrammen kan anvendes til områ-
defornyelse, jf. § 6, stk. 2. 20 mio. kr. kan anvendes til byg-
ningsfornyelse m.v. i områder, der har fået tilsagn efter § 6,
stk. 2. Midlerne fordeles forlods med 10 mio. kr. til byg-
ningsfornyelse m.v. i områder, der har fået tilsagn efter § 6,
stk. 2, nr. 1, og 10 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i om-
råder, der har fået tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 2. Midler til
bygningsfornyelse m.v. i områder, der ikke er fordelt efter 5.
pkt., fordeles i prioriteret rækkefølge efter § 6, stk. 2. Even-
tuelt uforbrugte midler overføres til den ordinære ramme.«
22. § 94, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En kommunalbestyrelse, som ønsker at overdrage
hele eller dele af kommunens ordinære ramme til bygnings-
fornyelse m.v. til en eller flere kommuner, kan efter udlæn-
dinge-, integrations- og boligministerens nærmere bestem-
melse indgå aftale herom med en eller flere kommuner.«
23. I § 94, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
»Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan, når
særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i 1. pkt.«
24. I § 95, 1. pkt., indsættes efter »§ 19, stk. 2«: »og 3«.
25. I § 96, stk. 1, indsættes efter »forsøg«: »samt afprøv-
ning«.
26. I § 96, stk. 4, indsættes efter »§ 19, stk. 2«: »og 3«, og
efter »34, stk. 2«: indsættes »og 3«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Statslige udgiftsrammer og beslutningstyper
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.2. Tilpasning af kategorier for områdefornyelse m.v.
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.3. Rammen til bygningsfornyelse m.v. i byer med områdefornyelse
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.4. Forhøjet statslig refusionsprocent til flere byer
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.5. Ombygning af private erhvervslokaler og offentlige bygninger til
udlejningsboliger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.6. Indretning af byrum på tomme grunde
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.7. Udmøntning af den samlede statslige byfornyelsesramme
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Forsøgs- og udviklingsmidler til fysiske afprøvninger
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3.9. Evaluering af lovforslaget
3.10. Øget vejledningsindsats over for de mindre kommuner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringens mål er, at vores byer uden for vækstområder-
ne fortsat er attraktive for bosætning og dermed også kan
fungere som opland for de byer, som er vækstcentre. Det er
derfor nødvendigt at ændre den lovgivningsmæssige ramme,
således at kommuner uden for vækstområder får bedre og
mere fleksible muligheder for at anvende byfornyelsesin-
strumenterne med henblik på at forbedre boligernes og byer-
nes kvalitet og derigennem konkret at understøtte den lokale
udvikling. Det kræver således en særlig målrettet byfornyel-
sesindsats at imødekomme følgerne af befolkningsforskyd-
ningen, en aldrende befolkning m.v.
Med forslaget styrkes således de byfornyelsesredskaber,
som er mest relevante for de mindre byer og provinsbyer
uden for vækstområderne, og samtidig foreslås en ompriori-
tering af de statslige midler til byfornyelse i disse områder.
Med afsæt i lovforslagets nyorientering af byfornyelses-
indsatsen vil ministeriet foretage en ændring af de objektive
kriterier, hvorefter de statslige midler til kommunernes ud-
gifter til bygningsfornyelsesindsatsen (f.eks. istandsættelse
eller nedrivning) fordeles. Midlerne skal i højere grad mål-
rettes kommuner uden for vækstområderne. Den generelle
befolkningsforskydning og udviklingen i detailhandlen bety-
der, at nogle af de mindste byer står med en overskydende
boligmasse, mens også de lidt større provinsbyer bliver ud-
3
fordret af funktionstømning af bymidterne. Ministeriet har
netop igangsat et arbejde sammen med en række kommuner,
der udvikler redskaber for at imødegå disse udfordringer.
Med forslaget vil der endvidere blive afsat 70 mio. kr. af
den eksisterende ramme til områdefornyelse til 4 kategorier
af byer og områder, hvor der er en flerhed af væsentlige pro-
blemer, som skal håndteres gennem en helhedsorienteret
indsats.
Det foreslås endvidere indført mulighed for at opnå støtte
til at ombygge tomme, offentlige bevaringsværdige bygnin-
ger til udlejningsboliger.
Herudover foreslås det, at der kan gives støtte til at indret-
te nye byrum, hvor der eksempelvis er opstået et hul i hus-
rækken efter en nedrivning. Forslaget skal blandt andet un-
derstøtte tilpasning af de skrumpende bymidter i mange
mindre byer.
Det foreslås endelig at forhøje den statslige refusion til
istandsættelse, nedrivning m.v. i de mindre byer til 70 pct. i
en 3-årig periode, og at den forhøjede refusion skal omfatte
istandsættelse, nedrivning m.v. af bygninger, som ligger i
byer med under 5.000 indbyggere.
Lovforslaget udtrykker regeringens prioriteringer i forhold
til den fremtidige byfornyelsesindsats. Kommunerne får
bedre mulighed for at tilrettelægge en strategisk indsats over
for de nedslidte byområder og boliger beliggende uden for
vækstområderne bl. a. ved, at kriterierne for fordelingen af
byfornyelsesmidlerne til kommunerne lægges fast for en
længere periode, d. v. s. indtil der er blevet gennemført en
evaluering, som belyser effekterne af de foreslåede ændrin-
ger og eventuelt præsenterer forslag til revision af loven.
Evalueringen forventes gennemført, når loven har virket i
ca. 3 år.
2. Baggrund
Regeringen vil sikre et Danmark i balance og skabe
grundlag for udvikling, herunder omdannelse, i alle dele af
landet, så det fortsat er attraktivt at etablere sig, bo og arbej-
de i hele landet. Mens udviklingen i vores store byer og sik-
ring af tidssvarende boliger i vidt omfang bæres igennem af
væksten, er det tydeligt, at udviklingen i de mindre byer og i
provinsbyerne uden for vækstområderne ikke på samme må-
de sker af sig selv.
Mange af disse byer er udfordret af befolkningstilbage-
gang, en aldrende befolkning, tomme boliger, funktionstøm-
te midtbyer og centralisering både inden for den private og
offentlige sektor. Danmark har i de seneste årtier oplevet en
markant tilflytning til de største byer og fraflytning fra land-
områder til lokale bycentre. Ifølge KL´s oplæg om ”Dan-
mark i forandring” fra marts 2014 oplever ca. halvdelen af
landets kommuner befolkningstilbagegang, som indebærer,
at der er færre indbyggere i den erhvervsaktive alder til at
sikre en fortsat dynamisk udvikling uden for de store byer.
Det er ikke kun landsbyerne og de mindre byer, der er direk-
te ramt af følgerne af befolkningstilbagegang eller –stagnati-
on. Også de større provinsbyer påvirkes af følgerne af be-
folkningsforskydningen. Befolkningsforskydningen udfor-
drer byerne, fællesskabet og boligmarkedet i en hidtil uset
grad, og det kræver omstilling i kommunerne og ikke mindst
en tidssvarende regulering. Dette aktualiserer behovet for en
målrettet boligsocial indsats for at sikre gode boliger og at-
traktive byer - også i kommunerne uden for vækstområder-
ne.
Erfaringen viser, at en byfornyelsesindsats med statslig
støtte kan kickstarte en udvikling i de mindre byer og i pro-
vinsbyer, som er udfordret af manglende private investerin-
ger. En nyligt gennemført undersøgelse viser, at de offentli-
ge investeringer i områdefornyelse i de mindre byer motive-
rer de private bygningsejere til at investere i forbedringer i
deres ejendom for i gennemsnit 5,4 gange den offentlige in-
vestering.
Byfornyelsesindsatsen har sit udspring i behovet for for-
nyelse af utidssvarende boliger og boligområder i større by-
er, der var præget af stigende boligsociale problemer. Sam-
fundet står i dag også over for en helt anden udfordring, og
det er således nødvendigt at revurdere og omprioritere sta-
tens indsats for byfornyelse i lyset af de udfordringer, som
en række mindre byer og provinsbyer står overfor som følge
af befolkningsforskydning, tab af arbejdspladser og service-
tilbud, centralisering samt tomme boliger. Vigende private
investeringer i disse byer betyder, at markedskræfterne i dag
ikke længere i samme omfang som tidligere kan drive den
nødvendige omstilling af de mindre byer og gøre dem til at-
traktive service- og oplandsbyer eller bosætningsbyer. Nog-
le af de allermindste byer er i dag så trængte af et stadigt fal-
dende befolkningstal med deraf følgende tomme huse samt
lukning af detailbutikker og andet privat service, at det kan
resultere i lokale overvejelser om tilpasning af enkelte byer.
I kommunernes arbejde med udfordringerne og med at få
foretaget de nødvendige prioriteringer udgør byfornyelsen
effektive redskaber. Mange af udfordringerne kan således
hensigtsmæssigt løftes i regi af lov om byfornyelse og ud-
vikling af byer, som senest er ændret med virkning fra 1. ja-
nuar 2015. Loven indeholder bl. a. regler for statsligt tilskud
til kommunernes byfornyelsesudgifter (område- og byg-
ningsfornyelse m.v.), regler om hvilke byfornyelsesinitiati-
ver kommunerne kan tage og regler om kommunernes plig-
ter i forhold til sundhedsfarlige boliger. Loven indeholder
tillige reglerne for størrelsen af den kommunale og private
medfinansiering.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget målretter med et boligsocialt sigte byfornyel-
sesinstrumenterne og midlerne til byfornyelse til at igang-
sætte udvikling uden for vækstområderne i byerne og på
landet.
3.1. Statslige udgiftsrammer og beslutningstyper
3.1.1. Gældende ret
Hvert år afsættes på finansloven en ramme til byfornyel-
sesformål.
4
I 2016 udgør den statslige udgiftsramme på finanslovs-
konto 14.53. Byfornyelse 218,2 mio. kr. Dertil kommer den
særlige Pulje til Landsbyfornyelse, hvor der i perioden
2016-2020 i hvert af årene er afsat 55,7 mio. kr. Erhvervs-
og Vækstministeriet administrerer Puljen til Landsbyforny-
else og løfter i forbindelse hermed den nødvendige vejled-
ningsindsats i forhold til kommunerne, herunder også den
særlige indsats med vejledning, rådgivning, videndeling og
erfaringsudveksling.
Den statslige ramme til byfornyelse kan anvendes til de to
overordnede beslutningstyper, bygningsfornyelse og områ-
defornyelse. Hovedparten af den statslige udgiftsramme an-
vendes til bygningsfornyelse m.v. Rammen fordeles efter
den gældende lovs § 94 som en bindende udgiftsramme til
kommunerne efter en objektiv fordelingsnøgle, der afspejler
den enkelte kommunes relative andel af byfornyelsesbeho-
vet. Den ramme, den enkelte kommune får stillet til rådig-
hed, kan kommunen efter eget valg anvende til den type by-
fornyelsesaktivitet (istandsættelse, nedrivning, friarealer,
kondemnering) og den type beboelsesejendomme (udlej-
ning, ejer- andelsboliger), kommunen ønsker.
Af den samlede statslige udgiftsramme på finansloven af-
sættes efter de gældende regler i § 94, stk. 2, 3. pkt., forlods
hvert år 80 mio. kr. til områdefornyelse og efter § 94, stk. 2,
4. pkt., 40 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i de områder,
som der er truffet en områdefornyelsesbeslutning om.
Områdefornyelse, hvis formål i den gældende lovs § 3 er
at fremme private investeringer, vedrører forbedringer af of-
fentlige opholdsarealer, torve og pladser, særlige trafikale
og klimatilpasningsmæssige foranstaltninger samt boligsoci-
ale og kulturelle aktiviteter, jf. § 6, stk. 4. Områdefornyelsen
bidrager på den måde til at styrke grundlaget for private in-
vesteringer gennem en koordineret indsats. Der er stor søg-
ning efter midler til områdefornyelse, og der søges om flere
midler, end der er til rådighed.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
For så vidt angår den ordinære statslige udgiftsramme til
bygningsfornyelse, kondemnering og friarealforbedring
foretager Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en
ændring af de objektive fordelingskriterier, som sikrer, at
midlerne til bygningsfornyelse i højere grad målrettes kom-
muner, som er udfordret af f.eks. befolkningstilbagegang, -
stagnation og tomme boliger, jf. forslaget i nr. 21.
Ministeriet har endvidere til hensigt som noget nyt i en be-
kendtgørelse at fastsætte en bagatelgrænse, således at kom-
muner med et begrænset byfornyelsesbehov ikke længere
får tildelt en ramme. Hermed bliver der tale om fordeling af
midlerne til færre kommuner. Der henvises til afsnit 3.7.2.
De reviderede objektive kriterier for fordeling af den statsli-
ge udgiftsramme vil blive anvendt fra 2017 ved fordelingen
af midlerne til bygningsfornyelse m.v.
For så vidt angår områdefornyelse er det regeringens op-
fattelse, at der fremover vil være et stort behov for en særlig
indsats over for byer uden for vækstområderne. Af den sam-
lede statslige udgiftsramme på finansloven foreslås afsat 70
mio. kr. til områdefornyelse, jf. forslagets nr. 5, og 20 mio.
kr. til bygningsfornyelse m.v. i de områder, som der er truf-
fet en områdefornyelsesbeslutning om, jf. forslagets nr. 21.
Det er hensigten, at Puljen til Landsbyfornyelse fortsat ad-
ministreres efter reglerne i byfornyelsesloven jf. gældende
bekendtgørelse nr. 102 af 28. januar 2015 om udgiftsrammer
til byfornyelsesformål, Pulje til Landsbyfornyelse og kom-
munernes brug af administrative edb-systemer på byfornyel-
sesområdet. Dog er det ikke hensigten, at forslagets nr. 7 ve-
drørende forhøjelse af bystørrelsen fra 3.000 til 5.000 ind-
byggere anvendes ved administration af Pulje til Landsby-
fornyelse. Puljens midler skal således fortsat kun være mål-
rettet små byer med op til 3.000 indbyggere og derfor på
dette punkt uændret i forhold til gældende regler. Dette vil
blive fastsat i en ny bekendtgørelse om Pulje til Landsbyfor-
nyelse. Puljens midler vil i øvrigt fortsat omfatte alle de ak-
tiviteter, hvor kommunalbestyrelsen kan opnå forhøjet stats-
lig refusion.
3.2. Tilpasning af kategorier for områdefornyelse m.v.
3.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 94, stk. 2, 3. pkt., afsættes der
af den samlede statslige udgiftsramme på finansloven hvert
år forlods 80 mio. kr. til områdefornyelse. Midlerne til om-
rådefornyelse fordeles af udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren.
Fordelingen af midlerne til områdefornyelse sker efter en
prioriteret rækkefølge, der er fastsat i lovens § 6, stk. 2. Pri-
oriteringen er:
1. Tilsagn til nedslidte byområder i mindre byer med fær-
re end 3.000 indbyggere, hvor der er væsentligt behov
for en bymæssig udvikling inden for højst 20 mio. kr.
2. Tilsagn til nedslidte byområder i byer med 3.000 eller
flere indbyggere men med færre end 10.000 indbygge-
re, hvor der er væsentligt behov for en bymæssig ud-
vikling inden for højst 20 mio. kr.
3. Tilsagn til nedslidte byområder i større byer med flere
end 10.000 indbyggere inden for højst 30 mio. kr.
4. Tilsagn til nyere boligområder med store sociale pro-
blemer inden for højst 5 mio. kr.
5. Tilsagn til ældre erhvervs- og havneområder, som ikke
umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår inden for
højst 5 mio.kr.
Uudnyttet ramme fordeles til de indkomne ansøgninger
efter den prioriterede rækkefølge af områderne i nr. 3-5, og
midlerne uddeles på baggrund af kommunernes konkrete an-
søgninger, der prioriteres efter skønnet behov for støtte.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Regeringen finder det nødvendigt at foreslå en ændring af
områdekategorierne. Baggrunden er, at byområder uden for
vækstområder vurderes at have særligt behov for statslig
medfinansiering af områdefornyelse, idet private investerin-
ger og markedskræfterne ikke forventes i samme omfang
som tidligere at kunne drive den nødvendige omstilling og
tilpasning.
5
Med lovændringen foreslås områdekategorierne 3-5 om-
defineret og den prioriterede rækkefølge er herefter:
1. Nedslidte byområder i mindre byer med færre end
3.000 indbyggere, hvor der er væsentligt behov for en
bymæssig udvikling, tildeles en udgiftsramme inden
for højst 20 mio. kr.
2. Nedslidte byområder i byer med 3.000 eller flere ind-
byggere, men færre end 10.000 indbyggere, hvor der er
væsentligt behov for en bymæssig udvikling, tildeles en
udgiftsramme inden for højst 20 mio. kr.
3. Nedslidte byområder i provinsbyer under pres med
flere end 10.000 indbyggere, hvor der er væsentligt be-
hov for en bymæssig udvikling, tildeles en udgiftsram-
me inden for højst 20 mio. kr.
4. Nyere boligområder med store sociale problemer, hvor
der er behov for en koordineret indsats, tildeles en ud-
giftsramme inden for højst 10 mio. kr.
Kategorierne 1 og 2 videreføres, mens kategori 3 foreslås
målrettet nedslidte byområder i provinsbyer under pres med
flere end 10.000 indbyggere. Ved provinsbyer forstås i den-
ne sammenhæng større byer, som ligger uden for hoved-
stadsområdet.
Kategori 4 foreslås præciseret, hvorefter der i de nyere bo-
ligområder med store sociale problemer skal være behov for
en koordineret indsats i forhold til de initiativer, der allerede
er, eller som vil blive sat i værk. Det er endvidere hensigten
gennem områdefornyelse at skabe sammenhæng mellem bo-
ligområder og andre dele af byen for derigennem at imødegå
risiko for socialt isolerede byområder og øge trygheden for
områdets beboere.
Indsatsen i forhold til ældre erhvervs- og havneområder i
kategori 5 foreslås ophævet som led i omprioriteringen af de
statslige midler til områdefornyelse.
Det foreslås, at uudnyttet ramme fordeles til de indkomne
ansøgninger efter den prioriterede rækkefølge af områderne
i nr. 1-4, og at midlerne uddeles på baggrund af kommuner-
nes konkrete ansøgninger, der prioriteres efter skønnet be-
hov for støtte.
Som noget nyt foreslås i § 6, stk. 4, nr. 7, at kommunalbe-
styrelsen kan opnå refusion til udgifter til lokal forankring af
indsatsen efter dens gennemførelse. Det kan eksempelvis
være udgifter til aktiviteter, der sikrer, at lokalområdet orga-
niseres formelt og forpligter sig til at vedligeholde de nyeta-
blerede offentlige byrum m.v. Hermed sikres, at resultaterne
og effekterne af investeringen opretholdes efter projektets
gennemførelse.
Områdefornyelsesinstrumentet skal fremadrettet også kun-
ne bruges i forbindelse med landsbyklynger eller anden net-
værksdannelse mellem de mindste byer. Dermed vil kom-
munerne få mulighed for at gennemføre områdefornyelse i
flere små byer (under 3.000 indbyggere) i samme beslut-
ning. Samtidig vil kommunerne bedre kunne anvende områ-
defornyelsen i forbindelse med deres landdistriktsstrategi,
og der vil kunne støttes op om samarbejder, hvor man f.eks.
kan etablere fælles faciliteter på tværs af landsbyer og på
den måde styrke landsbyerne.
3.3. Rammen til bygningsfornyelse m.v. i byer med
områdefornyelse
3.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 94, stk. 2, afsættes der af den
samlede statslige udgiftsramme på finansloven hvert år for-
lods 40 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i de områder,
som har fået reservation af områdefornyelsesmidler det for-
udgående år.
Rammen fordeles efter regler, der er fastsat i bekendtgø-
relse nr. 102 af 28. januar 2015 om udgiftsrammer til byfor-
nyelsesformål, Pulje til Landsbyfornyelse og kommunernes
brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområ-
det. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan re-
servere op til 20 mio. kr. til mindre byer med færre end
3.000 indbyggere og op til 20 mio. kr. til byer med 3.000 el-
ler flere indbyggere, men med færre end 10.000 indbyggere
af den særlige statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse
m.v. i forbindelse med områdefornyelse, jf. lovens § 3, stk.
1, nr. 1 og 2.
Ved fordelingen af midlerne lægges der særlig vægt på
forhold vedrørende områdets boliger, for så vidt angår alder,
installationsmangler, vedligeholdelsesmangler, boligsam-
mensætning, bevaringsmæssige og fredede boliger, friareal-
ernes beskaffenhed samt tilkendegivelse fra ejerne i området
om, hvorvidt de ønsker at gennemføre bygningsfornyelse
m.v.
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Regeringen finder det nødvendigt at foreslå en ompriorite-
ring af byfornyelsesmidlerne med henblik på at målrette by-
fornyelsesinstrumenterne til at forbedre boliger og igangsæt-
te udvikling af byer uden for vækstområderne.
Der foreslås en omprioritering af byfornyelsesmidlerne,
således at den samlede ramme til bygningsfornyelse m.v. i
områder, der har fået støtte til en beslutning om områdefor-
nyelse nedsættes fra 40 mio. kr. til 20 mio. kr. årligt.
Den gældende bekendtgørelse nr. 102 af 28. januar 2015
om udgiftsrammer til byfornyelsesformål, Pulje til Landsby-
fornyelse og kommunernes brug af administrative edb-syste-
mer på byfornyelsesområdet vil blive revideret i overens-
stemmelse med lovændringerne.
3.4. Forhøjet statslig refusionsprocent til flere byer
3.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 19, stk. 2, 2. pkt., § 34, stk. 2,
2. pkt., § 38 e, stk. 2, 2. pkt., og § 82, stk. 2, 2. pkt. refunde-
rer staten 60 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til arbej-
der, som udføres på bygninger, der er beliggende i byer med
færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Der kan ik-
ke gives støtte til nedrivning af erhvervsbygninger i det åbne
land.
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
En større gruppe af mindre byer er udfordret af funktions-
tømning, f.eks. tomme butikker og centraliseret offentlig
6
service samt befolkningsnedgang, som resulterer i tilovers-
blevne bygninger. Derfor foreslås, at kommunalbestyrelsen
får øget statslig refusion til bygningsfornyelsesindsatsen.
Det foreslås at forhøje den statslige refusion til 70 pct. i en
3-årig periode for at kickstarte en positiv udvikling, hvoref-
ter den forhøjede refusionssats nedsættes til 60 pct. i byer
med indtil 5.000 indbyggere. Det bemærkes, at der fortsat
ikke kan gives støtte til nedrivning af erhvervsbygninger i
det åbne land, og at de støtteberettigede aktiviteter er uæn-
drede.
Det er dog ikke hensigten, at forslagets nr. 7 vedrørende
forhøjelse af bystørrelsen fra 3.000 til 5.000 indbyggere an-
vendes ved administration af Pulje til Landsbyfornyelse.
3.5. Ombygning af private erhvervslokaler og offentlige
bygninger til udlejningsboliger
3.5.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 38 er der mulighed for at yde
støtte til ombygning af private erhvervslokaler til udlej-
ningsboliger. Dette er betinget af, at erhvervet er nedlagt, og
at kommunalbestyrelsen vurderer, at bygningen er beva-
ringsværdig og egnet til at blive ombygget inden for en ri-
melig økonomisk ramme. Der er således ikke mulighed for
at yde støtte til ombygning af erhvervslokaler beliggende i
bygninger, der er offentligt ejede.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
I mange kommuner er der tomme offentlige bygninger af
høj kvalitet og af betydning for lokalmiljøet, og dette udvik-
lingspotentiale kan udnyttes ved at anvende bygningerne til
boligformål. Ved at fremme nye løsninger for udnyttelse af
tomme offentlige bygninger kan kommunalbestyrelsen ska-
be udvikling og fastholde liv i bygninger, som har betydning
for stedet. Samtidig er der mulighed for at imødekomme et
behov for nye lejeboliger, herunder til særlige befolknings-
grupper f. eks flygtninge.
Med forslaget bliver der mulighed for at yde statslig støtte
til at ombygge tomme offentlige bygninger til private udlej-
ningsboliger. Det foreslås, at betingelserne for at opnå støtte
til ombygning af offentlige bygninger m.v. svarer til de gæl-
dende betingelser for at opnå støtte til ombygning af private
erhvervslokaler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. om forhøjet statslig re-
fusionsprocent til flere byer.
3.6. Indretning af byrum på tomme grunde
3.6.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 8, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen træffe beslutning om at yde støtte til en række for-
skellige foranstaltninger vedrørende bygningsfornyelse af
private udlejningsboliger.
Efter de gældende regler i § 6, stk. 4, er der mulighed for
som led i en beslutning om områdefornyelse at yde støtte til
etablering og forbedring af torve, pladser, opholdsarealer
m.v.
Der er således ikke mulighed for efter de gældende regler
om bygningsfornyelse at yde støtte til indretning af offentli-
ge byrum på tomme grunde efter en nedrivning.
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Baggrunden for forslaget er, at faldende indbyggertal i de
små byer har medført, at mange grunde ligger tomme hen
efter nedrivning af nedslidte, forfaldne og tiloversblevne
bygninger, fordi der for tiden ikke er tilstrækkelig efter-
spørgsel. Der er derfor behov for at finde nye anvendelses-
muligheder for sådanne huller i husrækken. Der arbejdes al-
lerede mange steder med mulighederne for at indrette by-
rum, hvor man gør brug af tomme grunde til f.eks. et kultur-
elt formål, et rekreativt formål eller et fællesskabsfremmen-
de formål.
Det foreslås, at der kan ydes støtte til indretning og om-
dannelse af en tom grund til et offentligt byrum, når den tid-
ligere bygning på stedet er nedrevet efter byfornyelseslo-
vens regler - med eller uden statslig støtte. På denne måde
indeholder byfornyelsesloven redskaber til både at fjerne
bygninger, som er forfaldne og giver et indtryk af generelt
forfald, og til at følge op med en nyindretning af grunden til
offentligt byrum.
Forslaget giver således et yderligere værktøj for kommu-
nerne til at understøtte omdannelsesprocessen i mindre byer
og større provinsbyer. Der henvises i øvrigt til ministeriets
inspirationskatalog Ny anvendelse af tomme grunde fra
2015.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2. om forhøjet statslig re-
fusionsprocent til flere byer.
3.7. Udmøntning af den samlede statslige
byfornyelsesramme
3.7.1. Gældende ret
I 2016 udgør den samlede statslige udgiftsramme til byg-
ningsfornyelse m.v. 115,9 mio. kr., der fordeles mellem de
enkelte ansøgende kommuner efter administrativt fastsatte
objektive kriterier, der afspejler den enkelte kommunes by-
fornyelsesbehov, jf. § 94, stk. 2.
Viser det sig efterfølgende, at en kommune ikke bruger
hele sin tildelte ramme, kan den ved aftale overdrages til en
anden kommune, jf. § 94, stk. 3. Hermed sikres kommuner-
ne den nødvendige fleksibilitet for at kunne opnå de ønske-
de effekter af byfornyelsesinstrumenterne og de statslige
midler, der stilles til rådighed for kommunerne.
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Formålet med lovforslaget er at omprioritere byfornyel-
sesmidlerne med henblik på at fremme udvikling i byer
uden for vækstområderne. For at understøtte dette formål vil
ministeriet ændre de objektive kriterier for fordeling af den
statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse m.v., så mid-
lerne i højere grad målrettes kommuner, som er udfordret af
f.eks. befolkningstilbagegang, -stagnation i området og tom-
me boliger. Begrundelsen er, at omdannelse og udvikling i
sådanne byer erfaringsmæssigt ikke kan igangsættes af mar-
7
kedskræfterne alene, som tilfældet er for byerne i vækstom-
råderne.
Ved tildeling af udgiftsramme til bygningsfornyelse m.v.
vil der som noget nyt blive anvendt en administrativ fastsat
bagatelgrænse. Det betyder, at kommuner med et begrænset
byfornyelsesbehov ikke længere får tildelt en ramme til byg-
ningsfornyelse m.v. Den gældende bekendtgørelse nr. 102 af
28. januar 2015 om udgiftsrammer til byfornyelsesformål,
Pulje til Landsbyfornyelse og kommunernes brug af admini-
strative edb-systemer på byfornyelsesområdet vil blive revi-
deret i overensstemmelse hermed.
Af hensyn til de kommuner, hvis byfornyelsesbehov fal-
der under bagatelgrænsen, men som efter loven, ligesom an-
dre kommuner, har en tilsyns- og handlepligt i forhold til
sundhedsfarlige bygninger, vil der af den samlede bygnings-
fornyelsesramme blive afsat en særlig pulje til refusion af
udgifter til nødvendige undersøgelser og indgreb i bygnings-
konstruktioner med henblik på at afklare sundheds- eller
brandfare, jf. lovens § 105, stk. 3, udgifter ved kondemne-
ring efter lovens kapitel 9 og følgeudgifter i form af genhus-
ning efter lovens kapitel 8. Puljen forventes afsat i størrel-
sesorden 1-2 mio. kr., men det vil kunne variere fra år til år
afhængigt af indvundne erfaringer om anvendelse af puljen.
Den nærmere udmøntning af puljen vil blive fastlagt ved be-
kendtgørelse, herunder muligheden for eventuelt at anvende
et først til mølle-princip.
På den baggrund foreslås det at justere lovens regler om
overdragelse mellem kommunerne af uforbrugt ramme, jf.
lovens § 94, stk. 3, således at en byfornyelsesramme ved af-
tale kan overdrages til en anden kommune efter udlændin-
ge-, integrations- og boligministerens nærmere bestemmel-
se. Baggrunden for forslaget er at give mulighed for målret-
ning af uforbrugte midler til bygningsfornyelse. En sådan
yderligere målretning afventer indvundne erfaringer med
kommunernes konkrete anvendelse af bygningsfornyelses-
midlerne efter lovændringen.
3.8. Forsøgs- og udviklingsmidler til fysiske afprøvninger
3.8.1. Gældende ret
På finansloven afsættes der hvert år godt 5 mio. kr. til at
gennemføre udredning og forsøg vedrørende byfornyelse (§
14.53.12). Målet er at sikre, at den faglige viden og reglerne
i byfornyelsesloven løbende ajourføres og tilpasses til det
aktuelle behov og de aktuelle udfordringer, jf. § 96, stk. 1.
F.eks. blev den såkaldte Skrumpelev-rapport med scenarier
for løsning af udfordringerne med de skrumpende byer
iværksat på denne baggrund.
Byfornyelseslovens § 96 og § 97 giver endvidere mulig-
hed for, at ministeriet af den ordinære byfornyelsesramme
kan give særlig støtte til gennemførelse af konkrete forsøgs-
projekter, hvis en kommune søger om det som led i en be-
slutning om områdefornyelse eller bygningsfornyelse m.v. i
samarbejde med en grundejer. Projekterne skal bidrage til, at
byfornyelseslovens muligheder løbende tilpasses de udfor-
dringer, som landets by- og boligområder står overfor. Ek-
sempelvis har ministeriet iværksat et stort forsøgsprojekt,
som er med til at give nyt indhold til tomme bymidter.
3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Målet med forslaget er at sikre en bedre og mere fleksibel
udnyttelse af de afsatte midler til forsøg og udvikling på by-
fornyelsesområdet og at give mulighed for at gennemføre
mere målrettede og løsningsorienterede forsøg med afprøv-
ninger inden for årlige aktuelle byfornyelsestemaer.
Det foreslås, at midlerne til udredning og forsøg vedrøren-
de byfornyelse (FL § 14.53.12) udover at kunne anvendes til
analyser, kortlægninger m.v. også skal kunne anvendes til
fysiske afprøvninger af nye metoder og fremgangsmåder i
forbindelse med en beslutning om byfornyelse. Det er en be-
tingelse, at der er tale om afprøvning af nyskabende og ny-
tænkende afprøvningsprojekter inden for byfornyelsen.
3.9. Evaluering af lovforslaget
Med henblik på at belyse effekterne af de foreslåede æn-
dringer er det hensigten at gennemføre en evaluering 3 år ef-
ter lovens ikrafttræden.
3.10. Øget vejledningsindsats over for de mindre kommuner
Med forslaget sker der en målretning af byfornyelsesin-
strumenter og midlerne til byfornyelse med henblik på at
forbedre boliger og igangsætte udvikling af byer uden for
vækstområderne.
Det er afgørende, at der ydes en særlig indsats i forhold til
de mindre kommuner, som ofte ikke råder over de nødven-
dige byfornyelseskompetencer til at anvende lovens instru-
menter og lave strategisk byfornyelse, f.eks. i forbindelse
med kommunens tilrettelæggelse af boligpolitikken. Der kan
f. eks. være tale om, at ministeriet afholder kurser, work-
shop, seminarer m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Da forslaget finansieres inden for den eksisterende statsli-
ge udgiftsramme til byfornyelsesformål, giver forslaget ikke
anledning til statslige merudgifter. Dog har følgende ele-
menter i lovforslaget konsekvenser for den kommunale
medfinansiering af byfornyelsesaktiviteterne:
1. Ændret fordeling af den statslige udgiftsramme til byg-
ningsfornyelse m.v.
2. Rammen til områdefornyelse
3. Statslig refusion i landdistrikter
4. Forhøjelse af bystørrelse fra 3.000 indbyggere til 5.000
indbyggere
Den foreslåede reduktion af den ramme, som på forhånd
kan reserveres til områdefornyelse fra 80 mio. kr. til 70 mio.
kr. årligt, ventes at medføre, at de statslige udgifter til andre
byfornyelsesaktiviteter øges med 10 mio. kr. Da områdefor-
nyelsen har en lavere statslig refusion end andre byfornyel-
sesaktiviteter, vil en maksimal udnyttelse af den forhøjede
8
statslige udgiftsramme til områdefornyelse isoleret set med-
føre en reduktion af det kommunale bidrag til byfornyelsen.
Den foreslåede ændrede fordeling af den ordinære statsli-
ge udgiftsramme ventes at lede en del af aktiviteten hen til
kommuner, hvor der i højere grad sker bygningsfornyelse i
mindre byer og i det åbne land med forhøjet statslig refusi-
on.
Den foreslåede midlertidige forhøjelse af den statslige re-
fusion til 70 pct. til indsatser i mindre byer og åbent land
ventes at forøge den gennemsnitlige statslige refusion og
dermed reducere det kommunale bidrag til byfornyelsesind-
satsen i perioden fra lovens ikrafttræden i juli 2016 og frem
til udmelding af den statslige udgiftsramme primo 2019. Li-
geledes ventes den foreslåede udvidelse af den forhøjede
statslige refusion, så den omfatter byer med færre end 5.000
indbyggere, at medføre en forøgelse af den gennemsnitlige
statslige refusion.
Det formindskede kommunale bidrag vil medføre en lave-
re samlet aktivitet på byfornyelsesområdet. Samlet skønnes
lovforslaget at reducere det kommunale bidrag til byfornyel-
sen med 19 mio. kr. i 2016, 36 mio. kr. årligt i 2017 og 2018
samt 14 mio. kr. årligt i 2019 og derefter. Lovforslaget
skønnes at medføre en reduktion af aktiviteten på 32 mio.
kr. i 2016, 40 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 samt 3 mio. kr.
årligt i 2019 og derefter, idet den private medfinansiering
samtidig reduceres. Lovforslagets påvirkning af aktiviteten
er ikke ligelig geografisk fordelt. Således forventes en fuld
udnyttelse af rammen at medføre øget aktivitet i en række
kommuner med mindre byer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har ikke nævneværdige økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger-
ne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et lovforslag har i perioden fra den 2. marts 2016 til den
29. marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
AAByfornyelse, Advokatsamfundet, Andelsboligernes
Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arkitektforeningen, ATPEjendomme, BAT-Kartellet, Bolig-
selskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelseskonsu-
lenterne A/S, BygningsFredningsForeningen, Byggeskade-
fonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherre-
foreningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Danske
ARK (Praktiserende Arkitekters Råd), Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske
Handicaporganisationer, DI, Danmarks Lejerforeninger
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske
Udlejere, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ældreråd, Det
Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Er-
hvervslejernes Landsorganisation, Finansrådet, Foreningen
af Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen til Boliger til Ældre Enlige, Foreningen af Stats-
autoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiks-
berg Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, I. C. Byfor-
nyelse, Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Dan-
mark, Kommunernes Revision – BDO, Københavns Kom-
mune, Landsbyggefonden, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen
Ældresagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, OK-
fonden, Realdania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,
Selveje Danmark, SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universi-
tet, sbs rådgivning A/S og Søren Garde Rådgivning.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det kommunale bidrag til byforny-
elsen skønnes at blive reduceret.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
9
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslagets § 3, stk. 1, vedrører ændring af støtteberettige-
de kategorier for områdefornyelse.
Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen træffe
beslutning om områdefornyelse med henblik på at sikre at-
traktive bosætningsvilkår, jf. lovens § 3. Dette er aktuelt for
områder, som er præget af stagnation og evt. tilbagegang.
Det betyder, at fremme af udviklingen i et område således
også kan indebære omstilling og tilpasning.
Efter de gældende regler i § 3 skal der være tale om en
flerhed af væsentlige problemer. Det er således ikke til-
strækkeligt, at der f.eks. alene er trafikale problemer.
De gældende regler definerer 5 kategorier af områder,
hvor kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om områ-
defornyelse. Efter de gældende regler er der tre kategorier
for nedslidte byer henholdsvis ”nedslidte byområder i min-
dre byer med færre end 3.000 indbyggere”, ”nedslidte by-
områder i byer med mere end 3.000 indbyggere byer, men
færre end 10.000 indbyggere” og ”nedslidte byområder i by-
er med flere end 10.000 indbyggere”. Hertil kommer kate-
gorierne "nyere boligområder med store sociale problemer"
og ”ældre erhvervs- og havneområder”.
Kategorien ”nedslidte byområder i mindre byer med færre
end 3.000 indbyggere” og kategorien ”nedslidte byområder i
byer med 3.000 indbyggere eller flere indbyggere, men fær-
re end 10.000 indbyggere” videreføres uændret.
Det foreslås at ændre kategorien ”nedslidte byområder i
større byer med flere end 10.000 indbyggere” til ”nedslidte
byområder i provinsbyer under pres med flere end 10.000
indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig
udvikling”. Byområder i provinsbyer beliggende i vækstom-
råder falder herefter uden for denne kategori. I vurderingen
af ansøgningerne vil der blive lagt særlig vægt på de regio-
nale og lokale forudsætninger vedrørende den demografiske
udvikling, omfanget af private investeringer og udviklingen
i beskæftigelse.
Begrundelsen for forslaget er, at de traditionelle byforny-
elsesområder med et væsentligt behov for bygningsfornyelse
m.v. har ændret karakter, og boliger med behov for byforny-
else ligger mere spredt. Den fremtidige indsats vil ligge i
provinsbyer f.eks. bymidter, som er kendetegnet ved flere
og andre udfordringer end utidssvarende boliger. Det drejer
sig f.eks. om nedslidte byrum, funktionstømte bymidter,
tomme butikslokaler og måske lukkede virksomheder. For-
målet er at opretholde bylivet og dermed byernes attraktivi-
tet for bosætning og private investeringer. Det er forudsat, at
der er behov for bygningsfornyelse m.v. i områderne, såle-
des at der fortsat kan ske en synergieffekt mellem område-
fornyelsen og bygningsfornyelse m.v.
Derudover foreslås i overensstemmelse med hidtidig prak-
sis en præcisering af kategorien ”nyere boligområder med
store sociale problemer”, hvorefter boligområderne skal ha-
ve et behov for en koordineret indsats.
Endelig foreslås, at kategorien ”ældre erhvervs- og havne-
områder” udgår, idet der gennem årene har været en be-
grænset interesse for ordningen fra kommunernes side.
De gældende regler om udvælgelseskriterier for reservati-
on af støtte til områdefornyelse og fastsættelse af ansøg-
ningsfrist er fastsat i bekendtgørelse nr. 1509 af 17. decem-
ber 2014 om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til
områdefornyelse og fastsættelse af ansøgningsfrist med
hjemmel i lovens § 7, stk. 3. Bekendtgørelsen vil blive revi-
deret i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af §
3.
Til nr. 2
Forslaget ophæver § 5, stk. 4 og 6, idet alle bestemmelser
om ældre erhvervs- og havneområder udgår.
Efter de gældende regler i § 5, stk. 4, er der krav til oplys-
ninger i byfornyelsesprogrammet, for så vidt angår ældre er-
hvervs-og havneområder, og i stk. 6 er der fastsat regler om,
at fristen for gennemførelse af en beslutning om områdefor-
nyelse fastsættes i dialog med kommunalbestyrelsen.
Bestemmelserne foreslås ophævet som en konsekvens af,
at kategorien ”ældre erhvervs- og havneområder” foreslås
ophævet med forslaget i nr. 1.
Til nr. 3
Forslaget i § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, vedrører frist for
gennemførelse af en beslutning om områdefornyelse.
Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at
kategorien ”ældre erhvervs- og havneområder” foreslås op-
hævet med forslaget i nr. 1.
Til nr. 4
Forslaget i § 5, stk. 7, der bliver stk. 5, vedrører tilbagebe-
taling af udbetalt refusion, hvis en beslutning om område-
fornyelse ikke gennemføres inden for lovens frister.
10
Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at
kategorien ”ældre erhvervs- og havneområder” foreslås op-
hævet med forslaget i nr. 1.
Til nr. 5
Forslaget i § 6, stk. 2, vedrører prioriteringen af statslige
udgiftsrammer til kommunernes områdefornyelsesindsats.
Efter de gældende regler kan udlændinge-, integrations-
og boligministeren i henhold til § 6, stk. 1, hvert år meddele
tilsagn om refusion til beslutninger om områdefornyelse in-
den for en ramme på 80 mio. kr. af den samlede statslige ud-
giftsramme til byfornyelse, jf. § 94, stk. 2, 3. pkt. Alle kate-
gorierne i den angivne rækkefølge fra nr. 1 til nr. 5 tildeles
forlods et fast beløb, som kan anvendes inden for den på-
gældende kategori. Herved sikres det, at kommunerne har en
reel mulighed for at opnå tilsagn til deres ansøgninger inden
for alle kategorier.
Efter de gældende regler sker fordeling af udgiftsrammen
på 80 mio. kr. til områdefornyelse efter den rækkefølge af
byområder, der fremgår af § 6, stk. 2:
20 mio. kr. fordeles forlods til de nedslidte byområder i
mindre byer med færre end 3.000 indbyggere, hvor der er et
væsentligt behov for bymæssig udvikling, jf. § 6, stk. 2, nr.
1.
20 mio. kr. fordeles forlods til de nedslidte byområder i
byer med 3.000 indbyggere eller flere indbyggere og færre
end 10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for
bymæssig udvikling, jf. § 6, stk. 2, nr. 2.
30 mio. kr. fordeles forlods til nedslidte byområder i stør-
re byer med flere end 10.000 indbyggere, jf. § 6, stk. 2, nr.
3.
5 mio. kr. fordeles forlods til nyere boligområder med sto-
re sociale problemer, jf. § 6, stk. 2, nr. 4.
5 mio. kr. fordeles forlods til ældre erhvervs- og havne-
områder, jf. § 6, stk. 2, nr. 5.
De gældende regler i § 4 om, at midlerne uddeles på bag-
grund af kommunernes konkrete ansøgninger, der prioriteres
inden for den enkelte områdekategori og efter skønnet be-
hov for støtte, opretholdes.
Som led i en omprioritering af den statslige indsats til by-
fornyelse foreslås det, at udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren fremover kan meddele tilsagn om refusion til
kommunalbestyrelsen til beslutninger om områdefornyelse
inden for en udgiftsramme på 70 mio. kr. Dog foreslås en
forhøjelse af rammen til nyere boligområder med store soci-
ale problemer som led i regeringens indsats for at skabe
tryghed i udsatte boligområder.
Forslaget indebærer, at kommunerne ved beslutning om
områdefornyelse fortsat sikres en bred vifte af værktøjer
med tilhørende mulighed for at få tilsagn om refusion:
20 mio. kr. fordeles forlods til de nedslidte byområder i
mindre byer med færre end 3.000 indbyggere, hvor der er et
væsentligt behov for bymæssig udvikling, jf. § 6, stk. 2, nr.
1.
20 mio. kr. fordeles forlods til de nedslidte byområder i
byer med 3.000 indbyggere eller flere indbyggere og færre
end 10.000 indbyggere, hvor der er et væsentligt behov for
bymæssig udvikling, jf. § 6, stk. 2, nr. 2.
20 mio. kr. fordeles forlods til nedslidte provinsbyer under
pres med flere end 10.000 indbyggere, hvor der er et væ-
sentligt behov for bymæssig udvikling, jf. § 6, stk. 2, nr. 3.
10 mio. kr. fordeles forlods til nyere boligområder med
store sociale problemer, hvor der er behov for en koordine-
ret indsats, jf. § 6, stk. 2, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 6
De gældende bestemmelser i § 6, stk. 3, vedrører fordeling
af uudnyttet udgiftsramme til områdefornyelse.
Efter de gældende regler fordeles midler til de områder,
der er nævnt i § 6, stk. 2, nr. 1-5, blandt de indkomne ansøg-
ninger. Viser det sig herefter, at der ikke er ansøgninger for
den afsatte udgiftsramme for den enkelte kategori, omforde-
les midlerne i henhold til den prioriterede rækkefølge til ka-
tegorierne ”nedslidte byområder i større byer med flere end
10.000 indbyggere”, jf. § 6, stk. 2, nr. 3, ”nyere boligområ-
der med store sociale problemer”, jf. § 6, stk. 2, nr. 4, og ka-
tegorien ”ældre erhvervs- og havneområder”, jf. § 6, stk. 2,
nr. 5.
Det foreslås, at i tilfælde af at der ikke er ansøgninger for
den afsatte udgiftsramme for den enkelte kategori, omforde-
les midlerne i henhold til den prioriterede rækkefølge til de
4 kategorier. Forslaget skal sikre, at overskydende midler
fordeles i den prioriterede rækkefølge. Det indebærer, at i
tilfælde af at der f. eks. ikke indkommer et tilstrækkeligt an-
tal ansøgninger til at udnytte udgiftsrammen i kategori 2, 3
og 4 kan de uudnyttede midler anvendes i kategori 1, der-
næst i kategori 2 og så fremdeles.
Midlerne uddeles på baggrund af kommunernes konkrete
ansøgninger, der inden for kategorien prioriteres efter skøn-
net behov for støtte.
Til nr. 7
Forslaget vedrører forhøjelse af bystørrelsen fra 3.000 ind-
byggere til 5.000 indbyggere i små byer eller på landet.
De gældende regler i § 6, stk. 4, nr. 6, § 8, stk. 2, nr. 5, §
19, stk. 2, 2. pkt., § 22, stk. 1, nr. 5, § 34, stk. 2, 2. pkt., § 38
c, stk. 1, 1. pkt., § 38 d, og § 82, stk. 2, 2. pkt., omhandler
indsatser, når bygningen er beliggende i en by med færre
end 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Efter forslaget udvides bystørrelsen fra 3.000 til 5.000
indbyggere. Det er dog ikke hensigten, at forslaget anvendes
ved administration af Pulje til Landsbyfornyelse.
De foreslåede ændringer om udvidelse af bystørrelsen ve-
drører nedrivning af private erhvervsbygninger og opkøb af
sådanne bygninger med henblik på nedrivning, jf. § 6, stk. 4,
nr. 6, fjernelse af skrot og affald fra ejendommen ved byg-
ningsfornyelse af private udlejningsboliger, jf. § 8, stk. 2, nr.
11
5, refusion af kommunalbestyrelsens udgifter ved private
udlejningsboliger, jf. § 19, stk. 2, 2. pkt., fjernelse af skrot
og affald fra ejendommen ved bygningsfornyelse af ejer- og
andelsboliger, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, refusion af kommunal-
bestyrelsens udgifter ved ejer- og andelsboliger, jf. § 34, stk.
2, 2. pkt., nedrivning af private erhvervsbygninger, jf. § 38
c, stk. 1, 1. pkt., opkøb af nedslidte ejendomme, jf. § 38 d,
og refusion af kommunalbestyrelsens udgifter efter kapitel 9
om kondemnering af sundheds- og brandfarlig boliger eller
opholdsrum, jf. § 82, stk. 2, 2. pkt.
Formålet med forslaget er at øge kommunalbestyrelsens
incitament til at igangsætte arbejder, der kan bidrage til at
skabe attraktive bosætningsvilkår og modvirke befolknings-
nedgang. Initiativet skal ses som led i udmøntning af rege-
ringsgrundlaget, hvor der er lagt afgørende vægt på at skabe
udvikling i hele landet - også i de mindre byer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets nr.
11, 15, 19 og 20 vedrørende forhøjet refusion.
Til nr. 8
Den gældende regel i § 6, stk. 4, vedrører refusion til
kommunalbestyrelsens udgifter til en række indsatser inden
for områdefornyelse.
Forslaget i § 6, stk. 4, nr. 7, vedrører mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan få statslig refusion til lokal for-
ankring af en indsats efter gennemførelse af en beslutning
om områdefornyelse.
Som noget nyt foreslås i § 6, stk. 4, nr. 7, at kommunalbe-
styrelsen kan opnå statslig refusion af udgifter til lokal for-
ankring af indsatsen efter gennemførelsen af en beslutning
om områdefornyelse. Formålet er at fremtidssikre effekter
og resultater af den gennemførte investering gennem lokal
forankring af indsatsen efter gennemførelsen af beslutnin-
gen. Kommunerne kan finde inspiration til lokal forankring
af indsatsen i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
ets pjece ”Når lokalsamfund i yderområderne selv skal ska-
be mere udvikling – Hvordan? ”, november 2015. Forank-
ringen kan f.eks. ske ved at understøtte etablering af en or-
ganisering med inddragelse af lokalsamfundet.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i § 6, stk. 6, kan udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren meddele tilsagn om refusion
af kommunalbestyrelsens forskellige udgifter til indsatser i
ældre erhvervs-og havneområder.
De gældende bestemmelser vedrørende støtte til indsatser
i ældre erhvervs-og havneområder foreslås ophævet.
Forslaget er en konsekvens af, at kategorien Ӿldre er-
hvervs- og havneområder” foreslås ophævet, jf. bemærknin-
gerne til forslagets nr. 1.
Til nr. 10
Forslaget i § 8, stk. 2, nr. 6, handler om at yde støtte til
nyindretning af en grund, som står tom efter nedrivning af
private udlejningsboliger.
Efter de gældende regler i § 6, stk. 4, nr. 2, kan kommu-
nalbestyrelsens beslutning om områdefornyelse omfatte ud-
gifter til etablering og forbedring af torve, pladser, opholds-
arealer m.v. Det er en betingelse, at der i området er en fler-
hed af væsentlige problemer, og at kommunalbestyrelsen
udarbejder et program for områdefornyelse.
Forslaget skal give kommunalbestyrelsen mulighed for at
nyanvende de grunde, som ligger tomme efter en nedrivning
gennemført med støtte efter byfornyelsesloven, og hvor den
nedrevne bygning var beliggende i en by med færre end
5.000 indbyggere. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan
give støtte til indretning af byrum i de tilfælde, hvor kom-
munalbestyrelsen giver eller har givet støtte til nedrivning
efter lovens kapitel 3 om private udlejningsboliger. Det for-
udsættes, at der alene gives statslig refusion til beskedne ud-
gifter.
Begrundelsen for forslaget er, at tomme grunde kan være
med til at give indtryk af manglende sammenhæng i en by.
At etablere nye byrum vil derimod stimulere udviklingen af
f.eks. bymidter og bidrage til at skabe attraktive bosætnings-
vilkår i mindre byer og provinsbyer, som er udfordret af fra-
flytning, faldende skattegrundlag og utidssvarende samt
overflødige boliger og erhvervsbygninger. Samtidig kan nye
byrum bidrage til at styrke den sociale sammenhængskraft i
samfundet. Som inspiration og vejledning henvises til mini-
steriets eksempelsamling om indretning af byrum, ”66 by-
rum”.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets nr.
11 vedrørende forhøjet refusion.
Til nr. 11
Forslaget i § 19, stk. 3, vedrører yderligere forhøjelse af
refusion til forskønnelse af de små byer.
Efter de gældende regler får kommunalbestyrelsen for-
højet statslig refusion af udgifter vedrørende ombygning og
nedrivning af private udlejningsboliger i byer med færre end
3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Forslaget giver mulighed for, at udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren for tilsagn, som kommunalbestyrel-
sen meddeler i perioden på knap 3 år fra lovens ikrafttræden
1. juli 2016 og indtil 1. marts 2019, kan refundere 70 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter. Det fremgår af lovens § 94,
stk. 1, at udlændinge-, integrations- og boligministeren hvert
år senest den 1. marts meddeler udgiftsrammen til de kom-
munalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få del i
den statslige udgiftsramme.
Det er en betingelse, at udgifterne vedrører arbejder om-
fattet af § 8, stk. 2, nr. 1-3, 5 og 6, og arbejderne udføres på
bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med
færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land. Efter udlø-
bet af perioden vil den forhøjede refusionssats blive nedsat
12
til 60 pct. i byer med indtil 5.000 indbyggere. Statens refusi-
on af tab på garantier sker som regarant.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag nr. 7, hvor-
efter det foreslås at forhøje bystørrelsen fra 3.000 til 5.000
indbyggere eller i det åbne land.
Formålet er at øge kommunalbestyrelsens incitament til at
igangsætte arbejder, der kan bidrage til at skabe attraktive
bosætningsvilkår uanset eventuel befolkningsnedgang eller -
stagnation. Forslaget skal ses som led i udmøntning af rege-
ringsgrundlaget, hvor der er lagt afgørende vægt på at skabe
udvikling i hele landet - også i de mindre byer.
Til nr. 12
Forslaget i § 22, stk. 1, nr. 6, handler om at yde støtte til
nyindretning af en grund, som står tom efter nedrivning af
ejer- eller andelsboliger.
For så vidt angår de gældende regler henvises til bemærk-
ningerne til forslagets nr. 10.
Forslaget giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan
yde støtte til indretning af byrum i byer med færre end 5.000
indbyggere i forbindelse med nedrivning af ejerboliger og
andelsboliger.
Tilskuddet kan lige som ved nedrivningsudgifter udgøre
op til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter til indretning
af byrum, idet der henvises til den gældende lov § 27.
For så vidt angår formålet henvises til bemærkningerne til
nr. 10.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets nr.
15 vedrørende forhøjet refusion.
Til nr. 13
Forslaget i § 34, stk. 1, vedrører kommunalbestyrelsens
udgifter til tab på garantier.
Efter de gældende regler er der ikke som ved private ud-
lejningsboliger en udtrykkelig bestemmelse herom. Der er
fastsat regler om kommunalbestyrelsens udgifter til tab på
garantier i bekendtgørelse nr. 102 af 28. januar 2015 om ud-
giftsrammer til byfornyelsesformål, Pulje til Landsbyforny-
else og kommunernes brug af administrative edb-systemer
på byfornyelsesområdet.
Det foreslås at fastsætte en udtrykkelig bestemmelse, som
præciserer, at kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tab
på garantier.
Til nr. 14
Forslaget i § 34, stk. 2, 3. pkt., vedrører statslig regaranti
for kommunalbestyrelsens udgifter til tab på garantier.
Efter de gældende regler er der ikke som ved private ud-
lejningsboliger en udtrykkelig bestemmelse herom. Der er
fastsat regler om kommunalbestyrelsens udgifter til tab på
garantier i bekendtgørelse nr. 102 af 28. januar 2015 om ud-
giftsrammer til byfornyelsesformål, Pulje til Landsbyforny-
else og kommunernes brug af administrative edb-systemer
på byfornyelsesområdet.
Det foreslås at fastsætte en udtrykkelig bestemmelse, som
præciserer, at statens refusion af tab på garantier sker som
regarant.
Til nr. 15
Forslaget i § 34, stk. 3, vedrører yderligere forhøjelse af
refusion til forskønnelse af de små byer.
Efter de gældende regler får kommunalbestyrelsen for-
højet statslig refusion af udgifter vedrørende arbejde i ejer-
og andelsboliger, der er beliggende i byer med færre end
3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Forslaget giver mulighed for, at udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren for tilsagn, som kommunalbestyrel-
sen meddeler i en periode på knap 3 år fra lovens ikrafttræ-
den den 1. juli 2016 og indtil 1.marts 2019 kan refundere 70
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter. Det fremgår af lo-
vens § 94, stk. 1, at udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren hvert år senest den 1. marts meddeler udgiftsrammen
til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om
at få del i den statslige udgiftsramme.
Det er en betingelse, at udgifterne vedrører arbejde, der
udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i
byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land.
Efter udløbet af perioden vil den forhøjede refusionssats bli-
ve nedsat til 60 pct. i byer med indtil 5.000 indbyggere.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag nr. 7, hvor-
efter det foreslås, at forhøje bystørrelsen fra 3.000 til 5.000
indbyggere eller i det åbne land.
Formålet er at øge kommunalbestyrelsens incitament til at
igangsætte arbejder, der kan bidrage til at skabe attraktive
bosætningsvilkår uanset eventuel befolkningsnedgang eller -
stagnation. Forslaget skal ses som led i udmøntning af rege-
ringsgrundlaget, hvor der er lagt afgørende vægt på at skabe
udvikling i hele landet - også i de mindre byer.
Til nr. 16
Ændringen i kapiteloverskrifter er en konsekvens af for-
slagets nr. 17, vedrørende mulighed for at yde støtte til om-
bygning af private erhvervslokaler og offentlige bygninger
m.v. til udlejningsboliger.
Til nr. 17
Forslaget i § 38, stk. 1, vedrører støtte til ombygning af
private erhvervslokaler og offentlige bygninger m.v. til ud-
lejningsboliger.
Efter de gældende regler i § 38 kan kommunalbestyrelsen
træffe beslutning om at yde støtte til ombygning af private
erhvervsbygninger til udlejningsboliger. Støttemuligheden
omfatter ikke ombygning til andelsboliger eller ejerboliger.
Det er typisk en betingelse for at yde støtte, at erhvervet er
ophørt, at bygningen skønnes bevaringsværdig, og at om-
bygningen kan ske inden for en rimelig økonomisk ramme.
13
Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt en bygning
er bevaringsværdig, beror på en helhedsvurdering, hvori
navnlig indgår bygningens alder og arkitektoniske kvalitet
sammenholdt med de kulturhistoriske og miljømæssige
aspekter, bygningen repræsenterer.
Støttemuligheden omfatter såvel ombygning af ”rene” er-
hvervsbygninger til udlejningsboliger som bygninger, der
indeholder både beboelse og erhverv.
Efter de gældende regler kan der ikke ydes støtte til om-
bygning af erhvervslokaler til beboelse i bygninger, som er
offentligt ejede. Det samme gælder bygninger, hvor det of-
fentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.
Det foreslås, at der udover støtte til ombygning af private
erhvervslokaler til udlejningsboliger som noget nyt under de
samme betingelser som ved ombygning af private erhvervs-
lokaler tillige kan ydes støtte til ombygning af tomme loka-
ler til beboelse i bygninger, som er offentligt ejede. Der kan
f.eks. være tale om ombygning af institutioner, kommunale
kontorer eller lignende.
Formålet med forslaget er at øge kommunalbestyrelsens
incitament til at udnytte de tomme og bevaringsværdige of-
fentlige bygningers udviklingspotentiale ved inden for en ri-
melig økonomisk ramme at omdanne dem til udlejningsboli-
ger. Kommunalbestyrelsen vurderer, om der er behov for
nye boliger, herunder til særlige befolkningsgrupper som
f.eks. flygtninge.
Forslaget ændrer ikke de gældende regler om ansøgnings-
og tilsagnsprocedurer, støtteberettigede bygningsudgifter og
tinglysning af tilbagebetalingsdeklaration. Lejefastsættelse
efter ombygning vil fortsat ske efter § 53 i lov om leje og §
15 a, stk. 2, i lov om boligregulering om fri lejefastsættelse
for lejligheder, der omdannes fra erhverv til boliger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets nr.
15 vedrørende forhøjet refusion.
Til nr. 18
Forslaget i § 38 c, stk. 1,3. pkt., handler om at yde støtte
til nyindretning af en grund, som står tom efter nedrivning
af en privat erhvervsbygning.
For de gældende regler henvises til bemærkninger til for-
slagets nr. 10.
Forslaget giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan
yde støtte til indretning af byrum i byer med færre end 5.000
indbyggere også i forbindelse med nedrivning af private er-
hvervsejendomme.
Tilskuddet kan lige som ved nedrivningsudgifter udgøre
op til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter til indretning
af byrum, idet der henvises til den gældende lov § 27.
For så vidt angår formålet henvises til bemærkningerne til
nr. 10.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets nr.
15 vedrørende forhøjet refusion.
Til nr. 19
Forslaget i § 38 e, stk. 3, vedrører yderligere forhøjelse af
refusion til forskønnelse af de små byer.
Efter de gældende regler får kommunalbestyrelsen for-
højet statslig refusion til opkøb af nedslidte ejendomme i
byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
Forslaget giver mulighed for, at udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren for tilsagn, som kommunalbestyrel-
sen meddeler i en periode på knap 3 år fra lovens ikrafttræ-
den den 1. juli 2016 og indtil 1. marts 2019 kan refundere 70
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til opkøb. Det frem-
går af lovens § 94, stk. 1, at udlændinge-, integrations- og
boligministeren hvert år senest den 1. marts meddeler ud-
giftsrammen til de kommunalbestyrelser, som forinden har
anmodet om at få del i den statslige udgiftsramme.
Det er en betingelse, at udgifterne vedrører opkøb af ned-
slidte ejendomme beliggende i byer med færre end 5.000
indbyggere eller i det åbne land. Efter udløbet af perioden
vil den forhøjede refusionssats blive nedsat til 60 pct. i byer
med indtil 5.000 indbyggere.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag nr. 7, hvor-
efter det foreslås at udvide bystørrelsen fra 3.000 indbygge-
re til 5.000 indbyggere.
Formålet er at øge kommunalbestyrelsens incitament til at
igangsætte arbejder, der kan bidrage til at skabe attraktive
bosætningsvilkår uanset eventuel befolkningsnedgang eller -
stagnation. Forslaget skal ses som led i udmøntning af rege-
ringsgrundlaget, hvor der er lagt afgørende vægt på at skabe
udvikling i hele landet - også i de mindre byer.
Til nr. 20
Forslaget i § 82, stk. 3, vedrører yderligere forhøjelse af
refusion til forskønnelse af de små byer.
Efter de gældende regler får kommunalbestyrelsen for-
højet statslig refusion af udgifter efter lovens kapitel 9 om
sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum (kon-
demnering) beliggende i byer med færre end 3.000 indbyg-
gere eller i det åbne land.
Forslaget giver mulighed for, at udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren for udgifter efter lovens kapitel 9,
som kommunalbestyrelsen har afholdt i en periode på knap
3 år fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2016 og indtil 1.
marts 2019., kan refundere 70 pct. Det fremgår af lovens §
94, stk. 1, at udlændinge-, integrations- og boligministeren
hvert år senest den 1. marts meddeler udgiftsrammen til de
kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få
del i den statslige udgiftsramme.
Det er en betingelse, at udgifterne vedrører arbejder, der
udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i
byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land.
Efter udløbet af perioden vil den forhøjede refusionssats bli-
ve nedsat til 60 pct. i byer med indtil 5.000 indbyggere.
14
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets nr. 7,
hvorefter det foreslås at udvide bystørrelsen fra 3.000 ind-
byggere til 5.000 indbyggere
Formålet er at øge kommunalbestyrelsens incitament til at
igangsætte arbejder, der kan bidrage til at skabe attraktive
bosætningsvilkår uanset eventuel befolkningsnedgang eller -
stagnation. Forslaget skal ses som led i udmøntning af rege-
ringsgrundlaget, hvor der er lagt afgørende vægt på at skabe
udvikling i hele landet - også i de mindre byer.
Til nr. 21
Forslaget i § 94, stk. 2, vedrører fordelingen af den samle-
de statslige udgiftsramme til byfornyelse.
Efter de gældende regler anvendes den statslige udgifts-
ramme til bygningsfornyelse m.v. (herunder friarealforbe-
dring og kondemnering), områdefornyelse, forsøg og puljer
med særlige formål.
For så vidt angår bygningsfornyelse m.v., uddeler Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet den statslige ud-
giftsramme som en bindende ramme til kommunerne. Det
betyder, at midlerne meldes endeligt ud til kommunerne se-
nest 1. marts, hvor midlerne konteres. Kommunerne skal ha-
ve anvendt midlerne inden ultimo februar det følgende år.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet fastsætter
administrativt datoen for, hvornår kommunerne skal have
disponeret midlerne det følgende år. Midlerne er disponeret,
f.eks. når kommunen har en forpligtende aftale med en byg-
ningsejer eller på anden måde har besluttet at gennemføre et
byfornyelsesprojekt.
Efter de gældende regler fordeles midlerne efter ansøg-
ning mellem kommunerne efter objektive kriterier fastsat
administrativt. Kommunens ansøgning skal alene angive,
om kommunen ønsker del i midlerne.
Med afsæt i lovforslagets nyorientering af byfornyelses-
området vil ministeriet foretage en ændring af de objektive
kriterier, som sikrer, at midlerne til bygningsfornyelse i hø-
jere grad målrettes kommuner, som f.eks. er udfordret af be-
folkningstilbagegang, -stagnation og tomme boliger, jf. lo-
vens § 100. Det betyder, at alle kommuner som hidtil vil
kunne få tildelt en udgiftsramme, jf. dog bagatelgrænsen,
som er beskrevet nedenfor.
Ministeriet vil anvende en bagatelgrænse, således at kom-
muner med et begrænset byfornyelsesbehov ikke længere
får tildelt en ramme, jf. lovens § 100, dog ikke for ø-kom-
muner. Formålet med forslaget er yderligere at målrette by-
fornyelsesinstrumenterne til at igangsætte udvikling i de
områder uden for vækstområderne, hvor der er størst behov
for byudvikling, og hvor udvikling ikke kan bæres af vækst i
området. Som noget nyt vil ministeriet afsætte en mindre del
af den statslige udgiftsramme til byfornyelse til udgifter til
kondemnering m.v., det vil sige udgifter forbundet med un-
dersøgelse af sundhedsfare, kondemnering og følgeudgifter i
form af genhusning til de kommuner, som efter forslaget ik-
ke længere vil få tildelt en ramme til bygningsfornyelse m.v.
Formålet med at oprette en selvstændig pulje er at sikre, at
alle kommuner har adgang til midler til afhjælpning af kon-
demnable forhold. Der vil blive fastsat nærmere regler om
administration af puljen med hjemmel i lovens § 100.
Størrelsen af det afsatte beløb vil som udgangspunkt bero
på, hvor meget der erfaringsmæssigt er brugt af kommuner-
ne.
For at sikre en så effektiv målretning som muligt kan mi-
nisteriet endvidere med hjemmel i lovens § 100 stille ind-
holdsmæssige krav til kommunernes ansøgninger om statsli-
ge midler til byfornyelse. Formålet med at stille krav til
kommunernes ansøgninger er at få ansøgninger, der afspej-
ler kommunalbestyrelsens realistiske planer for kommende
bygningsfornyelsesbeslutninger m.v. og sikre en effektiv ud-
nyttelse af midlerne.
En del af den statslige udgiftsramme vil som hidtil kunne
afsættes til forsøgs- og udviklingsprojekter inden for områ-
defornyelsen ud over den ramme, som er afsat til selve om-
rådefornyelsen.
Særligt om midler afsat til områdefornyelse bemærkes, at
der efter de gældende regler er afsat 80 mio.kr. til område-
fornyelse. Som følge af omprioriteringen foreslås rammen
nedsat til 70 mio. kr.
Den samlede ramme til bygningsfornyelse m.v. i områder,
der har fået støtte til en beslutning om områdefornyelse,
foreslås nedsat fra 40 mio. kr. til 20 mio. kr. årligt. Midlerne
foreslås fordelt forlods med 10 mio. kr. til bygningsfornyel-
se m.v. vedrørende områder i byer med færre end 3.000 ind-
byggere, og 10 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. vedrøren-
de områder i byer med flere end 3.000 indbyggere, men fær-
re end 10.000 indbyggere. Det foreslås, at omprioriteringen
får virkning for kommunernes ansøgninger i 2017 om byg-
ningsfornyelse knyttet til de områdefornyelsesbeslutninger,
der vil have fået reservation i 2016. I 2017 kan der således
uddeles 20 mio. kr. efter ovennævnte fordelingsnøgle. De
kommuner, som får reservation i 2016, vil blive vejledt her-
om.
Viser det sig, at der i et enkelt år ikke er ansøgninger nok
til at udmønte de nævnte bygningsfornyelsesmidler til enten
kategorien vedrørende byer med under 3.000 indbyggere el-
ler kategorien vedrørende byer med under 10.000 indbygge-
re, foreslås de uforbrugte midler fordelt i prioriteret række-
følge til de øvrige to områdekategorier. Hvis der således
f.eks. ikke er ansøgninger nok til at udmønte midlerne, som
er afsat til de to kategorier med ”byer med færre end 10.000
indbyggere”, fordeles midlerne til ansøgninger fra kategori-
en ”provinsbyer under pres med over 10.000 indbyggere”.
Hvis der ikke i denne kategori er ansøgninger nok til at ud-
nytte de omfordelte midler, fordeles de resterende midler til
ansøgninger i kategorien ”nye boligområder med sociale
problemer”. Hvis en kommune har fået tildelt midler, men i
de efterfølgende år ikke anvender de tildelte midler, foreslås
det, at disse tilbagefaldsmidler overføres til den ordinære
ramme til bygningsfornyelse m.v.
15
Til nr. 22
Forslaget vedrørende § 94, stk. 3, om overdragelse af
statslige udgiftsrammer.
Efter de gældende regler kan kommunen overdrage sin
ubrugte ordinære ramme til bygningsfornyelse m.v. til en el-
ler flere kommuner, jf. lovens § 94, stk. 3.
Ministeriet vil som følge af de foreslåede lovændringer og
indvundne erfaringer med kommunernes konkrete anvendel-
se af bygningsfornyelsesmidlerne overveje at regulere kom-
munernes adgang til at overdrage statslige udgiftsrammer,
hvorefter de kan overdrage hele eller dele af deres ordinære
ramme til en eller flere kommuner. Formålet er en yderlige-
re målretning af midlerne.
Det foreslås, at Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-
steren eventuelt fastsætter nærmere regler herom i en be-
kendtgørelse.
Til nr. 23
Forslaget i § 94, stk. 4, vedrører udlændinge-, integrati-
ons- og boligministerens adgang til at dispensere fra krav
om indberetning i det elektroniske indberetningssystem.
Efter de gældender regler i § 94, stk. 4, har kommunalbe-
styrelsen pligt til at indberette, når kommunalbestyrelsen
meddeler tilsagn til en ejer om støtte eller på anden måde
agerer, således at det vil udløse statslig refusion.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter praksis også
fremover vil have mulighed for at indberette beslutning om
bygningsfornyelse m.v., når kommunen har besluttet sig for
et konkret byfornyelsesprojekt.
Det foreslås, at udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren, når særlig forhold taler for det, i konkrete tilfælde f.
eks. ved indtastningsfejl, kan dispensere fra kravet om retti-
dig indberetning. Baggrunden for forslaget er et ønske om at
kodificere praksis.
Til nr. 24
Forslaget i § 95, 1. pkt., vedrører yderligere forhøjelse af
refusion til forskønnelse af de små byer.
Efter de gældende regler kan staten forlange de udgifter,
som staten har afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i
udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, refunderet af
Grundejernes Investeringsfond i et omfang, der nærmere
fastlægges i en aftale mellem staten og Grundejernes Inve-
steringsfond.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om yderligere for-
højet statslig refusion til arbejder i udlejningsejendomme i
byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land.,
jf. bemærkningerne til forslagets nr. 11.
Til nr. 25
Forslaget i § 96, stk. 1, vedrører adgangen til også at give
støtte til egentlig afprøvning, når der gennemføres forsøg på
byfornyelsesområdet med henblik på at sikre en tidssvaren-
de byfornyelsesindsats.
Efter de gældende regler i § 96, stk. 1 er der mulighed for
at anvende midlerne til gennemførelse af projekter vedrø-
rende oplysning, vejledning, indsamling af data samt udred-
ning og forsøg.
Det foreslås, at ministeriet tillige kan anvende disse mid-
ler til gennemførelse af fysiske afprøvninger af nye metoder
og fremgangsmåder i forbindelse med en beslutning om by-
fornyelse.
Til nr. 26
Forslaget i § 96, stk. 4, vedrører yderligere forhøjelse af
refusion til forskønnelse af de små byer.
Efter de gældende regler kan udlændinge-, integrations-
og boligministeren for forsøg forhøje refusionen efter § 19,
stk. 2, § 34, stk. 2, og § 48, stk. 2 fra 50 pct. og indtil 100
pct., for så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om yderligere for-
højet statslig refusion af udgifter til arbejder i private udlej-
ningsejendomme samt ejer- og andelsboliger i byer med
færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land, jf. be-
mærkninger til forslagets nr. 11 og 15.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
16
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1041 af 31. august 2015, foretages følgende æn-
dringer:
§ 3. Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at sikre at-
traktive bosætningsvilkår træffe beslutning om områdefor-
nyelse for følgende områder med en flerhed af væsentlige
problemer:
1-2) ---
3) Nedslidte byområder i større byer med flere end 10.000
indbyggere.
4) Nyere boligområder med store sociale problemer.
5) Ældre erhvervs- og havneområder, som kommunalbesty-
relsen senest ved tidspunktet for sin beslutning om områ-
defornyelse udpeger som byomdannelsesområder efter §
11 b, stk. 1, nr. 5, i lov om planlægning, og som ikke
umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår.
Stk. 2. ---
1. § 3, stk. 1, nr. 3-5, ophæves og i stedet indsættes:
»3) Nedslidte byområder i provinsbyer under pres med flere
end 10.000 indbyggere, hvor der er væsentligt behov for
en bymæssig udvikling.
4) Nyere boligområder med store sociale problemer, hvor
der er behov for en koordineret indsats.«
§ 5. …
Stk. 2. -3 ---
Stk. 4. For så vidt angår ældre erhvervs- og havneområder,
skal byfornyelsesprogrammet indeholde oplysninger som
nævnt i stk. 3, nr. 1, 3, 4 og 6.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre beslutnin-
gen om områdefornyelse inden for en frist på højst 5 år fra
vedtagelsen af beslutningen, jf. dog stk. 6. Udlændinge-, in-
tegrations- og boligministeren kan i særlige tilfælde dispen-
sere fra fristen.
Stk. 6. Fristen for gennemførelse af beslutningen om om-
rådefornyelse af ældre erhvervs- og havneområder, jf. § 3,
fastsættes i dialog med kommunalbestyrelsen.
Stk. 7. Gennemføres beslutningen ikke inden for fristerne i
stk. 5 og 6, kan udbetalt refusion efter dette kapitel kræves
tilbagebetalt.
2. § 5, stk. 4 og 6, ophæves.
Stk. 5 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår », jf. dog stk. 6«.
4. I § 5, stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 5 og 6« til:
»stk. 4«.
§ 6. …
Stk. 2. Tilsagn om refusion efter stk. 1 meddeles forlods i
følgende prioriterede rækkefølge inden for den i § 94, stk. 2,
3. pkt., nævnte udgiftsramme:
1) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, inden for højst
20 mio. kr.
5. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilsagn om refusion efter stk. 1 meddeles forlods i
følgende rækkefølge inden for den i § 94, stk. 2, 3. pkt.,
nævnte udgiftsramme:
1) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, inden for højst
20 mio. kr.
17
2) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, inden for højst
20 mio. kr.
3) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, inden for højst
30 mio. kr.
4) Tilsagn til boligområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, inden for
højst 5 mio. kr.
5) Tilsagn til områder, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, inden for højst 5
mio. kr.
Stk. 3. Uudnyttet udgiftsramme til de områder, der er
nævnt i stk. 2, nr. 1-5, fordeles blandt de indkomne ansøg-
ninger efter den prioriterede rækkefølge af områderne i stk.
2, nr. 3-5.
Stk. 4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsens ud-
gifter til følgende indsatser, jf. dog stk. 5:
1-5) ---
6) Nedrivning af private erhvervsbygninger og opkøb af så-
danne bygninger med henblik på nedrivning, såfremt er-
hvervet er nedlagt og bygningerne er beliggende i byer
med 3.000 eller flere indbyggere, men færre end 10.000
indbyggere. Dette gælder dog ikke bygninger, som er of-
fentligt ejede.
Stk. 5. ---
Stk. 6. I ældre erhvervs- og havneområder kan udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren meddele tilsagn om re-
fusion til kommunalbestyrelsens udgifter til følgende indsat-
ser:
1) Undersøgelse af omfanget af jordforurening og af de
skønnede udgifter til udbedringen heraf.
2) Kortlægning af ejerforhold og erhvervsforhold i området.
3) Udarbejdelse af handlingsplaner for den fremtidige ud-
nyttelse af området.
4) Forberedelse af det organisatoriske grundlag for gennem-
førelsen af omdannelsen.
5) Indretning af midlertidige byrum.
2) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, inden for højst
20 mio. kr.
3) Tilsagn til byområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, inden for højst
20 mio. kr.
4) Tilsagn til boligområder, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, inden for
højst 10 mio. kr.«
6. I § 6, stk. 3, udgår », nr. 1-5« og », nr. 3-5«.
7. I § 6, stk. 4, nr. 6, 1. pkt., § 8, stk. 2, nr. 5, § 19, stk. 2, 2.
pkt., § 22, stk. 1, nr. 5, § 34, stk. 2, 2. pkt., § 38 c, stk. 1, 1.
pkt., § 38 d og § 82, stk. 2, 2. pkt., ændres »3.000« til:
»5.000«.
8. I § 6, stk. 4, indsættes som nr. 7:
»7) Lokal forankring af indsatsen efter gennemførelse af be-
slutningen om områdefornyelse.«
9. § 6, stk. 6, ophæves.
§ 8. …
Stk. 2. Beslutningen efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan omfatte
følgende foranstaltninger:
1-4)
5) Fjernelse af skrot og affald på ejendomme beliggende i
byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne
land.
Stk. 3-5.
10. I § 8, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) Indretning af offentligt tilgængelige byrum, hvor kom-
munalbestyrelsen giver eller har givet støtte til nedriv-
ning af en bygning efter denne lov, og hvor den nedrevne
bygning var beliggende i en by med færre end 5.000 ind-
byggere.«
§ 19. …
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt betingelserne i § 94, stk. 1, er
opfyldt. Dog redunderes 60 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejder omfat-
tet af § 8, stk. 2, nr. 1-3 og 5, og arbejderne udføres på byg-
ninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre
end 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Statens refusion
af tab på garantier sker som regarant.
11. I § 19 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 2 refunderer staten for tilsagn, som
kommunalbestyrelsen meddeler i perioden fra 1. juli 2016
og indtil 1. marts 2019, 70 pct. af kommunalbestyrelsens ud-
gifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejder omfattet
af § 8, stk. 2, nr. 1-3, 5 og 6, og arbejderne udføres på byg-
ninger eller ejendomme, der er beliggende i byer med færre
end 5.000 indbyggere eller i det åbne land. Statens refusion
af tab på garantier sker som regarant.«
18
§ 22. Støtte til boliger omfattet af § 21, nr. 1 og 2, kan
ydes til følgende foranstaltninger:
1-4) ---
5) Fjernelse af skrot og affald på ejendomme, der er belig-
gende i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det
åbne land.
Stk. 2-4. ---
12. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Indretning af offentligt tilgængelige byrum, hvor kom-
munalbestyrelsen giver eller har givet støtte til nedriv-
ning af en bygning efter denne lov, og hvor den nedrevne
bygning var beliggende i en by med færre end 5.000 ind-
byggere.«
§ 34. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilskud
efter dette kapitel.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt betingelserne i § 94, stk. 1, er
opfyldt. Dog refunderes 60 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejde, der ud-
føres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i by-
er med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
13. I § 34, stk. 1, indsættes efter »tilskud«: »og tab på garan-
tier«.
14. I § 34, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Statens refusion af tab på garantier sker som regarant.«
15. I § 34 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 2 refunderer staten for tilsagn, som
kommunalbestyrelsen meddeler i perioden fra 1. juli 2016
og indtil 1. marts 2019, 70 pct. af kommunalbestyrelsens ud-
gifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejde, der udfø-
res på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i byer
med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne land. Sta-
tens refusion af tab på garantier sker som regarant.«
Ombygning af privat erhverv til udlejningsboliger 16. Overskriften før § 38 affattes således:
»Ombygning af private erhvervslokaler og offentlige
bygninger til udlejningsboliger«.
§ 38. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at
yde støtte til udgifterne til ombygning af private erhvervslo-
kaler til udlejningsboliger, såfremt erhvervet er nedlagt og
bygningen skønnes egnet til at blive ombygget inden for en
rimelig økonomisk ramme. I bygninger, hvor der ikke er be-
boelse, eller hvor beboelse udgør en mindre del, er det end-
videre en betingelse, at bygningen skønnes bevaringsværdig.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på erhvervslokaler be-
liggende i bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det
offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.
Stk. 2. ---
17. § 38, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde
støtte til udgifter til ombygning af private erhvervslokaler el-
ler lokaler i offentligt ejede bygninger, når der ombygges til
private udlejningsboliger. Det er en betingelse, at erhvervet
er nedlagt, eller den hidtidige aktivitet i den offentligt ejede
bygning er ophørt, og at bygningen skønnes egnet til at blive
ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme. I bygnin-
ger, hvor der ikke er beboelse, eller hvor beboelse udgør en
mindre del, er det endvidere en betingelse, at bygningen
skønnes bevaringsværdig«.
§ 38 c. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at
yde støtte til nedrivning af private erhvervsbygninger, så-
fremt erhvervet er nedlagt og bygningerne er beliggende i
byer med færre end 3.000 indbyggere. Bestemmelsen finder
ikke anvendelse på bygninger, som er offentligt ejede.
Stk. 2. ---
18. I § 38 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning
om at yde støtte til udgifter til indretning af offentligt tilgæn-
gelige byrum, hvor kommunalbestyrelsen giver eller har gi-
vet støtte til nedrivning af en bygning efter denne lov, og
hvor den nedrevne bygning var beliggende i en by med fær-
re end 5.000 indbyggere.«
19
§ 38 d. Kommunalbestyrelsen kan opkøbe nedslidte ejen-
domme beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere
eller i det åbne land med henblik på istandsættelse eller ned-
rivning.
§ 38 e. …
Stk. 2. Staten refunderer 60 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1.
19. I § 38 e indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 2 refunderer staten i perioden fra 1. ju-
li 2016 og indtil 1. marts 2019 70 pct. af kommunalbestyrel-
sens udgifter efter stk. 1.«
§ 82. …
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens
udgifter efter stk. 1, såfremt betingelsen i § 94, stk. 1, er op-
fyldt. Dog refunderes 60 pct. af kommunalbestyrelsens ud-
gifter efter stk. 1, såfremt udgifterne vedrører arbejder, der
udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggende i
byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land.
20. I § 82 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Uanset stk. 2 refunderer staten i perioden fra 1. ju-
li 2016 og indtil 1. marts 2019 70 pct. af kommunalbestyrel-
sens udgifter efter stk. 1, såfremt tilskud vedrører arbejde,
der udføres på bygninger eller ejendomme, der er beliggen-
de i byer med færre end 5.000 indbyggere eller i det åbne
land.«
§ 94....
Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, forde-
les mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objektive
kriterier, der afspejler den enkelte kommunes byfornyelses-
behov. En del af udgiftsrammen kan dog anvendes til løs-
ning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, herunder byforny-
elsesforsøg efter §§ 96 og 97. 80 mio. kr. af udgiftsrammen
kan anvendes til områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1. 40 mio. kr.
kan anvendes til bygningsfornyelse i områder, der har fået
tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 1-5. Midlerne fordeles forlods
med 20 mio. kr. til bygningsfornyelse i områder, der har fået
tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 1, og 20 mio. kr. til bygningsfor-
nyelse i områder, der har fået tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 2.
Midler til bygningsfornyelse i områder, der ikke er dispone-
ret efter 5. pkt., fordeles i prioriteret rækkefølge efter be-
stemmelserne i § 6, stk. 2, nr. 3-5. Eventuelt uforbrugte mid-
ler overføres til den ordinære ramme.«
Stk. 3. En kommunalbestyrelse, som ønsker at overdrage
hele eller dele af sin byfornyelsesramme til bygningsforny-
else til en eller flere andre kommuner, kan efter aftale mel-
lem de pågældende kommunalbestyrelser anmode udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren om at overdrage allere-
de udmeldt byfornyelsesramme mellem de pågældende
kommuner.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn til en
ejer om støtte eller på anden måde disponerer, således at det
udløser refusion efter denne lov, skal kommunalbestyrelsen
samtidig indberette det. Dette gælder dog ikke tilsagn efter §
98. Beslutninger efter 1. pkt., som ikke er indberettet inden
udgangen af en af udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren årligt meddelt frist, føres tilbage til den samlede stats-
lige udgiftsramme.
21. § 94, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den samlede statslige udgiftsramme, jf. § 93, for-
deles mellem de enkelte ansøgende kommuner efter objekti-
ve kriterier, der afspejler den enkelte kommunes behov for
støtte til byfornyelse. En del af udgiftsrammen kan dog an-
vendes til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver, her-
under kondemnering m.v. og byfornyelsesforsøg efter §§ 96
og 97. 70 mio. kr. af udgiftsrammen kan anvendes til områ-
defornyelse, jf. § 6, stk. 2. 20 mio. kr. kan anvendes til byg-
ningsfornyelse m.v. i områder, der har fået tilsagn efter § 6,
stk. 2. Midlerne fordeles forlods med 10 mio. kr. til byg-
ningsfornyelse m.v. i områder, der har fået tilsagn efter § 6,
stk. 2, nr. 1, og 10 mio. kr. til bygningsfornyelse m.v. i om-
råder, der har fået tilsagn efter § 6, stk. 2, nr. 2. Midler til
bygningsfornyelse m.v. i områder, der ikke er fordelt efter 5.
pkt., fordeles i prioriteret rækkefølge efter § 6, stk. 2. Even-
tuelt uforbrugte midler overføres til den ordinære ramme.«
22. § 94, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En kommunalbestyrelse, som ønsker at overdrage
hele eller dele af kommunens ordinære ramme til bygnings-
fornyelse m.v. til en eller flere kommuner, kan efter udlæn-
dinge-, integrations- og boligministerens nærmere bestem-
melse indgå aftale herom med en eller flere kommuner.«
23. I § 94, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
”Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan, når
særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i 1. pkt.”
20
§ 95. De udgifter, som staten har afholdt til støtte til vedli-
geholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19, stk.
2, kan staten forlange refunderet af Grundejernes Investe-
ringsfond i et omfang, der nærmere fastlægges i en aftale
mellem staten og Grundejernes Investeringsfond. For
2004-2007 udgør refusionen fra Grundejernes Investerings-
fond 50 mio. kr. pr. tilsagnsårgang.
24. I § 95, 1. pkt., indsættes efter »§ 19, stk. 2«: »og 3«.
§ 96. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, yde
tilskud til oplysning og vejledning samt indsamling af data
om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udred-
ning og forsøg inden for lovens område.
Stk. 2- 3. ---
Stk. 4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
for forsøg efter stk. 2 forhøje refusionen efter § 19, stk. 2, §
34, stk. 2, og § 48, stk. 2, fra 50 pct. Og indtil 100 pct., for
så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.
Stk. 5. ---
25. I § 96, stk. 1, indsættes efter »forsøg«: »samt afprøv-
ning«.
26. I § 96, stk. 4, indsættes efter »§ 19, stk. 2«: »og 3«, og
efter »34, stk. 2«: indsættes »og 3«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
21