Fremsat den 30. marts 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 30. marts 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven,
kursgevinstloven og skattekontrolloven
(Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7.
september 2015, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1888 af
29. december 2015 og senest ved lov nr. 134 af 16. februar
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som nr. 30:
»30) Godtgørelse fra den danske stat til andenhånds-ekspo-
nerede asbestofre, der er diagnosticeret med malignt
pleura mesotheliom (lungehindekræft), når diagnosen
er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprø-
ve, og til deres arveberettigede efterladte, hvis de an-
denhånds-eksponerede asbestofre er afgået ved døden
under Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af
sagen.«
2. Efter § 7 O indsættes:
»§ 7 P. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller teg-
ningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i
et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er op-
fyldt.
Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af at:
1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er
ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal
finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være enty-
digt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget be-
står af en aktie eller en købe- eller tegningsret, i hvilket
selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier og
den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller
den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie,
som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet
vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansat-
te en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tids-
rum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår frem-
gå af aftalen.
2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 i samme år ikke
overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tids-
punkt, hvor aftalen indgås.
3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor perso-
nen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbun-
det med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor per-
sonen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbun-
det med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de
nævnte selskaber.
5) Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte
kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe-
eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse.
6) Modtagne købe- og tegningsretter ikke overdrages. Det
anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uud-
nyttet eller overdrages ved arv.
7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den
ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at
erhverve eller levere aktier.
Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring
i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller
købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen,
af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den
aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik
på anvendelse af reglerne i denne bestemmelse, anses en så-
dan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhver-
velse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en
betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til for-
mål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingel-
serne i stk. 2.
Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er
opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt,
Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2015-16
Skattemin. j.nr. 15-3136801
AN012484
hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegnings-
retterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne fore-
ligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhver-
ver ubetinget ret til den modtagne aktie, købe- eller teg-
ningsret, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- el-
ler tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttel-
seskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen
skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt,
hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen
på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskur-
sen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast pro-
centdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen hen-
holdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal
vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyn-
delsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af
kursen denne dag henholdsvis ved afslutningen af perioden,
når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag.
Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tids-
punkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller teg-
ningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier
foreligger, og overstiger værdien 10 pct. af årslønnen på det
tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen
sker i to eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede
værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af ve-
derlaget sker.
Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske
udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis
den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger,
at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsret-
ter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal regu-
leres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen,
fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning,
aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning
eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i afta-
len, og når reguleringen alene har til formål at fastholde
værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien
uændret.
Stk. 7. Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk.
2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve ak-
tier efter stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten
eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som
nævnt i stk. 6, og der som følge af denne kapitalforhøjelse
m.v. foretages en ændring af den aftale om vederlaget, som
selskabet og den ansatte har indgået, anses en sådan ændring
ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye ak-
tier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse her-
for, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapi-
talforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6, og den ansatte efter
stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal
finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager
efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v.
som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelser-
ne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog
for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om
aktier, modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhø-
jelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapital-
forhøjelsen m.v.
Stk. 8. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet,
bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskat-
ningsloven.
Stk. 9. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelo-
vens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe-
eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse
af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skatte-
fri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyl-
delse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte ef-
ter stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved op-
gørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven
henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handels-
værdien på afståelsestidspunktet.
Stk. 10. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-9, finder §§ 16
eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog
stk. 11 og 12.
Stk. 11. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfat-
tet af stk. 1-9, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe-
eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betin-
gelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens §
4, anvendelse.
Stk. 12. Ophører den ansattes skattepligt her til landet, fin-
der §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.«
3. I § 16 B, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., ændres »§ 28, og når« til: »§
28, aktier omfattet af § 7 P, aktier erhvervet ved udnyttelse
af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 P, og når det
ved«.
4. I § 28 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelin-
gen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog
§ 7 P, stk. 11 og 12.«
§ 2
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1082 af 8. september 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »ligningslovens
§ 28,«: »aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P,
og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller teg-
ningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P,«.
2. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 4«: »og 5«.
3. I § 38, stk. 2, indsættes efter »ligningslovens § 7 N,«:
»aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier,
der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret
til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P,«.
4. I § 38, stk. 3, 3. pkt., udgår »samt«, og efter »ligningslo-
vens § 7 N« indsættes: «, samt for aktier, der er erhvervet ef-
ter ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyt-
telse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af lig-
ningslovens § 7 P, og personens øvrige aktier i det selskab,
hvori der er erhvervet aktier efter ligningslovens § 7 P«.
2
§ 3
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18.
september 2013, som ændret ved § 20 i lov nr. 268 af 25.
marts 2014, § 3 i lov nr. 1375 af 16. december 2014, § 2 i
lov nr. 202 af 27. februar 2015 og § 1 i lov nr. 1883 af 29.
december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 30, stk. 3, 3. pkt., og to steder i § 30, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 28« til: »ligningslovens §§ 7 P el-
ler 28«.
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31.
oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 926 af 18.
september 2012, § 2 i lov nr. 1376 af 16. december 2014 og
senest ved § 3 i lov nr. 1885 af 29. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., indsættes efter »vederlaget«:
»er omfattet af ligningslovens § 7 P eller«.
2. I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt., indsættes efter »medhjælp
for et selskabs bestyrelse«: », og som ikke er omfattet af lig-
ningslovens § 7 P«.
3. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 15:
»15) Markering for, at der er indgået aftale om tildeling af
vederlag i form af køberetter til aktier eller tegnings-
retter til aktier, der skal beskattes efter ligningslovens
§ 7 P.«
4. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Det selskab, der yder vederlag i form af aktier,
som er omfattet af ligningslovens § 7 P, skal foretage indbe-
retning om den ansattes erhvervelse af de pågældende ak-
tier. Tilsvarende gælder for det selskab, over for hvilket kø-
be- eller tegningsretter, som er omfattet af ligningslovens §
7 P, gøres gældende. Indberetningen skal omfatte oplysnin-
ger om identiteten af aktien og om antallet af aktier samt an-
skaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.
Stk. 6. Er vederlaget efter stk. 5 ydet af et selskab i udlan-
det, mens erhververen er ansat i et selskab her i landet, på-
hviler indberetningspligten efter stk. 5 det selskab, hvori er-
hververen er ansat.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret
2016
Stk. 3. § 1, nr. 2-4, og §§ 2-4 har virkning for aftaler om
tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, der
indgås den 1. juli 2016 eller senere.
Stk. 4. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirke-
skat for indkomståret 2016 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2016, der følger af denne
lovs § 1, nr. 2.
Stk. 5. Den beregnede korrektion af kommunens slutskat
og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af social- og indenrigsmi-
nisteren på grundlag af de oplysninger vedrørende ind-
komståret 2016, der foreligger pr. 1. maj 2018.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Købe- og tegningsretter med beskatning på udnyttelsestidspunktet – ligningslovens § 28
3.1.1.2. Aktier og købe- og tegningsretter med beskatning på retserhvervelsestidspunktet – ligningslo-
vens § 16
3.1.2. Lovforslaget
3.1.2.1. Beskatning af den ansatte
3.1.2.2. Beskatning af selskabet
3.2. Indberetning af aktieløn
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Skattefritagelse af godtgørelse fra den danske stat til visse andenhånds-eksponerede asbestofre
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (V) har den 19. november 2015 indgået aftale
med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om finansloven for 2016. Af aftalen fremgår
bl.a. følgende:
»Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 10 mio. kr. i
2016 til at genindføre skattefrihed for individuelle medar-
bejderaktier svarende til tidligere regler. Skønnet for min-
dreprovenuet skal konsolideres i forbindelse med lovforsla-
get, der gennemfører initiativet.
Det indebærer, at medarbejdere kan modtage aktier, købe-
retter og tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af
årslønnen. Beskatningen af medarbejderne sker som aktie-
indkomst, når aktierne sælges.
Selskaber, der tilbyder medarbejdere at erhverve medar-
bejderaktier mv., kan selv afgøre om alle ansatte eller kun
nogle ansatte skal have tilbud herom. Selskaberne har ikke
fradrag for udgifterne til medarbejderaktier.«
Lovforslaget udmønter aftalen om finansloven for 2016 på
dette punkt.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har primært til formål at udmønte aftalen om
finansloven for 2016 om mulighed for medarbejderaktier.
Aftalen foreslås udmøntet ved indførelse af en medarbej-
deraktieordning, der indebærer, at ansatte uden indkomstbe-
skatning på tildelingstidspunktet kan modtage aktier, købe-
retter og tegningsretter til en værdi svarende til højst 10 pct.
af årslønnen. Beskatningen af medarbejderne vil efter forsla-
get ske som aktieindkomst, når aktierne sælges. Selskaber,
der ønsker at tilbyde ansatte at erhverve medarbejderaktier
m.v., kan selv afgøre, om alle ansatte eller kun nogle ansatte
skal have tilbud herom. Selskaberne har ikke fradragsret for
udgifterne til medarbejderaktier.
Den foreslåede ordning svarer i det væsentlige til den
medarbejderaktieordning i ligningslovens § 7 H, der som led
i aftalen om finansloven for 2012 blev afskaffet med virk-
ning for aftaler om tildelinger af medarbejderaktier indgået
den 21. november 2011 eller senere, jf. lov nr. 1382 af 28.
december 2011. De foreslåede regler i ligningslovens § 7 P
er dog struktureret på en anden måde end reglerne i den tid-
ligere § 7 H i ligningsloven.
Den tidligere ordning i ligningslovens § 7 H indeholdt et
krav om, at selskabets revisor eller advokat skulle attestere
de aftaler, som selskabet og de ansatte indgik om tildeling af
medarbejderaktier, og at aftalerne sammen med attesterne
4
skulle indsendes til SKAT. Kravet om udarbejdelse af atte-
ster og indsendelse til SKAT foreslås ikke genindført. Det
foreslås i stedet at indføre krav om, at selskabet skal indsen-
de række oplysninger, når købe- eller tegningsretter udnyttes
til erhvervelse af aktier, eller når aktier erhverves direkte.
Der foreslås desuden enkelte mindre justeringer og sprog-
lige ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i lig-
ningslovens § 7 H. Ændringerne tilsigter ikke at have ind-
holdsmæssig betydning.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 3.1.2.
Herudover foreslås det at indføre skattefrihed for godtgø-
relse fra den danske stat til visse andenhånds-eksponerede
asbestofre.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktie-
ordninger
3.1.1. Gældende ret
Begrebet medarbejderaktier m.v. anvendes ofte som en
fællesbetegnelse for aflønning af selskabers ansatte eller be-
styrelsesmedlemmer i form af aktier, køberetter til aktier og
tegningsretter til aktier.
Udgangspunktet er, at ansatte, der aflønnes med aktier,
skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af deres skatte-
pligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens
§ 16. Værdien af aktierne beskattes som løn. For almindelig
lønindkomst, der beskattes som A-indkomst, sker beskatnin-
gen på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter
retserhvervelsestidspunktet. Der skal desuden betales ar-
bejdsmarkedsbidrag af værdien af aktierne.
Når et selskab tildeler vederlag til de ansatte i form af kø-
beretter og tegningsretter til aktier, kan tildelingen skatte-
mæssigt falde ind under to forskellige regelsæt, enten lig-
ningslovens § 28 eller ligningslovens § 16. Der henvises til
gennemgangen af disse regler nedenfor.
En køberet til aktier er en ret, men ikke en pligt, til at købe
et antal aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt
tidspunkt eller i en fremtidig periode. Ejeren af aktierne har
en tilsvarende pligt til at sælge aktierne. Der skal være tale
om køb af eksisterende aktier i modsætning til en tegnings-
ret, hvor aktierne nyudstedes ved en kapitalforhøjelse i sel-
skabet.
En tegningsret er en ret, men ikke en pligt, til at tegne ak-
tier på et fremtidigt tidspunkt eller i en bestemt periode til
en på forhånd fastlagt kurs, tegningskursen. Tegningsretten
kan kun udnyttes ved nytegning af aktier, i modsætning til
køberetten, der giver ret til køb af eksisterende aktier. Den
kurs, som den ansatte kan købe eller tegne aktien for, kaldes
udnyttelseskursen.
En køberet kan udnyttes til køb af aktier (levering), og en
tegningsret kan udnyttes til tegning af aktier, men købe- og
tegningsretterne kan også sælges, afvikles ved differencea-
fregning eller udløbe uudnyttet. Differenceafregning bety-
der, at medarbejderen modtager et beløb svarende til for-
skellen mellem udnyttelseskursen og aktiens markedskurs
på udnyttelsestidspunktet. Den ansatte bliver dermed aldrig
ejer af aktierne.
3.1.1.1. Købe- og tegningsretter med beskatning på
udnyttelsestidspunktet – ligningslovens § 28
Køberetter og tegningsretter til aktier kan være omfattet af
reglerne i ligningslovens § 28.
Efter disse regler udskydes beskatningstidspunktet for
lønvederlag i form af købe- og tegningsretter til aktier fra
retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller salgstids-
punktet for den modtagne ret. Ordningen indebærer således
alene en ændret periodisering af beskatningen af vederlaget.
Reglerne omfatter købe- og tegningsretter, der tildeles an-
satte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået en
aftale om personligt arbejde i øvrigt. Personer, der har ind-
gået en aftale om levering af personligt arbejde, f.eks. rådgi-
vere og konsulenter, er også omfattet.
Det er en betingelse, at købe- eller tegningsretten er ud-
stedt af arbejdsgiverselskabet eller eller af et selskab, der er
koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Selskabet be-
stemmer selv, om alle eller kun nogle af de ansatte m.v. i
selskabet skal tilbydes købe- eller tegningsretter.
Selskabet har fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a, for værdien af tildelte købe- og tegningsretter til ak-
tier, når og hvis retterne udnyttes af den ansatte m.m.
Beskatningen af den ansatte m.v. sker som nævnt først på
det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes til le-
vering af aktier, differenceafregnes eller afstås. Beskatnin-
gen sker som lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4 og lig-
ningslovens § 16, dvs. værdien af købe- og tegningsretterne
på udnyttelses- eller salgstidspunktet skal medregnes i per-
sonlig indkomst. Der skal desuden betales arbejdsmarkeds-
bidrag af værdien af købe- og tegningsretterne.
Værdien af retten opgøres som forskellen mellem aktiens
handelsværdi på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet og
den pris, hvortil aktien kan erhverves i henhold til den aftal-
te udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten med fradrag
af den ansattes m.v. eventuelle egenbetaling for købe- eller
tegningsretten.
Hvis købe- eller tegningsretterne afstås, opgøres værdien
som afståelsessummen fratrukket en eventuel egenbetaling
for købe- eller tegningsretterne. Ved differenceafregning be-
skattes det udbetalte beløb fratrukket en eventuel egenbeta-
ling.
Aktier, der købes eller tegnes ved udnyttelse af købe- eller
tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28, anses
for anskaffet på udnyttelsestidspunktet for summen af det
beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet, den
værdi, der er lagt til grund for indkomstbeskatningen, og det
beløb, den ansatte eventuelt selv har betalt for købe- eller
tegningsretterne.
Udløber tildelte købe- og tegningsretter til aktier uudnyt-
tet, bortfalder købe- og eller tegningsretten. Der sker efter
ligningslovens § 28, stk. 1, ingen beskatning. Hvis købe- el-
5
ler tegningsretterne udløber uudnyttet, og det udløser et ve-
derlag mellem parterne, er vederlaget skattepligtigt efter
statsskattelovens § 4.
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, indeholder hjemmel til
at lønbeskatte købe- og tegningsretter, der vedrører person-
ligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Beskatnin-
gen sker ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget,
opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er udført i
Danmark henholdsvis i udlandet.
Der indtræder fraflytningsbeskatning, hvor den ansatte ik-
ke længere er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
eller begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk.
1, nr. 1, eller hvis den ansatte bliver hjemmehørende i en
fremmed stat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Kildeskattelovens § 73 E indeholder hjemmel til henstand
med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet
efter ligningslovens § 28, stk. 4, jf. stk. 6, for personer, hvis
fulde skattepligt ophører, for personer, hvis begrænsede
skattepligt ophører, og for personer, der bliver hjemmehø-
rende i en fremmed stat efter en dobbeltbeskatningsoverens-
komst. Der kan ske omberegning af fraflytterskatten m.v.
baseret på aktiernes markedskurs på udnyttelses- eller afstå-
elsestidspunktet, hvis købe- eller tegningsretterne udnyttes
eller afstås efter fraflytningen.
3.1.1.2. Aktier og købe- og tegningsretter med beskatning på
retserhvervelsestidspunktet – ligningslovens § 16
Hvis en tildeling af købe- eller tegningsretter ikke er om-
fattet af reglerne i ligningslovens § 28, indtræder beskatnin-
gen af købe- og tegningsretterne på retserhvervelsestids-
punktet efter ligningslovens § 16. Det vil eksempelvis være
tilfældet for købe- og tegningsretter, der ikke er udstedt af
arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab. Det
samme gælder for aktier, der skattemæssigt kun kan omfat-
tes af ligningslovens § 16.
De tildelte aktier og købe- og tegningsretter beskattes som
løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Beskatningsgrundlaget
er handelsværdien af aktien og købe- og tegningsretten på
retserhvervelsestidspunktet med fradrag af en eventuel egen-
betaling. Hvis købe- eller tegningsretten først retserhverves
på udnyttelsestidspunktet, opgøres værdien som forskellen
mellem markedskursen og udnyttelseskursen.
Hvis aktier og købe- og tegningsretter afstås, inden der er
erhvervet endelig ret hertil, beskattes afståelsesvederlaget
efter ligningslovens § 16. Den ansatte overdrager således ik-
ke et endeligt tildelt vederlag, men en suspensiv betinget af-
tale om at modtage et vederlag på et fremtidigt tidspunkt.
Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte aktier og
købe- og tegningsretter til aktier efter de almindelige regler i
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Når den ansatte sælger aktier, der er tildelt direkte eller er-
hvervet ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, sker be-
skatningen af gevinst eller tab efter reglerne i aktieavance-
beskatningsloven, på samme måde som hvis aktierne var er-
hvervet ved et almindeligt køb.
Hvis aktierne er tildelt direkte, anses aktierne for anskaffet
på retserhvervelsestidspunktet. Ved avanceopgørelsen an-
vendes markedskursen på retserhvervelsestidspunktet som
anskaffelsessum svarende til, hvad den pågældende tidligere
er blevet beskattet af.
Efter beskatningen som løn på retserhvervelsestidspunktet
er en tildelt køberet omfattet af aktieavancebeskatningslo-
ven, hvis køberetten kun kan opfyldes ved levering, hvis ret-
ten ikke afstås, og der ikke indgås modgående kontrakter.
Hvis disse betingelser ikke alle opfyldes, beskattes køberet-
ten efter kursgevinstloven.
Er køberetten omfattet af aktieavancebeskatningsloven,
skal gevinst og tab på køberetten medregnes ved opgørelsen
af avancen for den erhvervede aktie. Aktien anses for er-
hvervet på udnyttelsestidspunktet til køberettens udnyttel-
seskurs med tillæg af det lønbeskattede beløb på retserhver-
velsestidspunktet og en eventuel egenbetaling.
Udløber en køberet omfattet af aktieavancebeskatningslo-
ven uudnyttet, sker der ingen yderligere beskatning. Værdi-
en, den ansatte er blevet beskattet af på retserhvervelsestids-
punktet, er ikke fradragsberettiget.
Er køberetten omfattet af kursgevinstloven, sker der be-
skatning som kapitalindkomst, hvis retten afstås, eller for-
skellen mellem markedskursen og favørkursen udbetales
kontant. I den periode, hvor en køberet omfattet af kursge-
vinstloven løber, sker der beskatning som kapitalindkomst
af gevinst og tab efter lagerprincippet. Udløber en sådan kø-
beret uudnyttet, opgøres tab eller gevinst på tidspunktet for
udløbet af køberetten som forskellen mellem køberettens
værdi på udløbstidspunktet og værdien ved indkomstårets
begyndelse.
Er den ansatte m.v. ikke blevet beskattet af køberetten ef-
ter kursgevinstlovens lagerprincip, idet den opfylder betin-
gelserne for at være undtaget fra kursgevinstloven, men kø-
beretten faktisk enten differenceafregnes eller afstås, skal
køberetten herefter med tilbagevirkende kraft beskattes efter
kursgevinstlovens lagerprincip. Det indebærer genoptagelse
af skatteansættelserne for den pågældende person efter reg-
lerne i skatteforvaltningsloven.
Efter beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet
skal en tildelt tegningsret beskattes efter reglerne i aktie-
avancebeskatningsloven. Det betyder, at der vil kunne ind-
træde beskatning, hvis tegningsretten afstås, jf. aktieavance-
beskatningslovens § 25 og § 26, stk. 4. Selve udnyttelsen af
tegningsretten udløser ingen beskatning.
Udløber tegningsretten uudnyttet, kan den ansattes købe-
sum for tegningsretten henholdsvis det lønaccessoriebeskat-
tede beløb eventuelt fradrages. Tegningsretterne anses for
afstået til 0 kr.
Når den ansatte sælger aktier anskaffet ved udnyttelse af
en tegningsret, opgøres aktiernes anskaffelsessum som sum-
men af tegningsbeløbet og det beløb, den ansatte tidligere er
blevet beskattet af, tillagt eventuel egenbetaling for teg-
ningsretten.
6
3.1.2. Lovforslaget
Med lovforslaget foreslås en skattebegunstigelse af aktier
og købe- og tegningsretter til aktier, som et selskab tildeler
sine ansatte som led i aflønningen af disse. Lovforslaget ud-
mønter den del af aftalen om finansloven for 2016, der ved-
rører genindførelse af skattefrihed for individuelle medar-
bejderaktieordninger til en værdi på op til 10 pct. af årsløn-
nen svarende til tidligere regler.
Det foreslås, at de regler om tildeling af aktier og købe- og
tegningsretter til aktier i ligningslovens § 7 H, der blev op-
hævet ved finansloven for 2012 med virkning for aftaler, der
er indgået den 21. november 2011 eller senere, jf. lov nr.
1382 af 28. december 2011, som udgangspunkt genindføres.
Opbygningen af de foreslåede regler er dog ændret i forhold
til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, ligesom
der er foretaget forskellige sproglige ændringer. Hverken
den ændrede opbygning eller de sproglige ændringer tilsig-
ter indholdsmæssige ændringer i forhold til den tidligere be-
stemmelse i ligningslovens § 7 H.
Der foreslås dog i forhold til de tidligere regler i lignings-
lovens § 7 H enkelte indholdsmæssige justeringer. Der fore-
slås desuden nye regler vedrørende oplysning til SKAT om
medarbejderaktier til de ansatte. Et krav i den tidligere § 7 H
i ligningsloven om attestation af revisor eller advokat af de
aftaler, som selskabet og den ansatte har indgået, genindfø-
res ikke. I stedet foreslås, at selskabet foretager en marke-
ring i indkomstregisteret, når den ansatte og selskabet har
indgået aftale om tildeling af købe- og tegningsretter, der
skal omfattes af ordningen. Endvidere foreslås en indberet-
ningsordning, når købe- og tegningsretter udnyttes til er-
hvervelse af aktier, eller når aktier erhverves direkte. Dette
vil give SKAT bedre mulighed for at servicere de pågælden-
de aktionærer, herunder ved fortryk af gevinster og tab på
aktier optaget til handel på regulerede markeder. Desuden
vil indberetningen give SKAT bedre kontrolmuligheder. Der
henvises til bemærkningerne til de foreslåede regler i skatte-
kontrolloven, jf. lovforslagets § 4.
De tidligere bestemmelser i ligningslovens § 7 H fastsatte
tidspunktet for, hvornår der skulle foretages en vurdering af,
om betingelserne for at anvende ordningen var opfyldt. Reg-
lerne herom er ikke genindført uændret, idet kravet ikke er
hensigtsmæssigt. Der henvises til bemærkningerne til de
foreslåede regler i ligningslovens § 7 P, stk. 4, jf. lovforsla-
get § 1, nr. 2.
Den foreslåede ordning skal have virkning for aftaler om
tildeling af aktier, køberetter og tegningsretter, der indgås
den 1. juli 2016 eller senere.
3.1.2.1. Beskatning af den ansatte
Hovedprincippet i den foreslåede ordning er, at personer,
der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag
i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til
aktier, ikke skal beskattes af den modtagne værdi som løn,
såfremt en række betingelser er opfyldt. Samtidig har sel-
skabet ikke fradragsret for værdien af tildelte aktier m.v.
Der gælder en række betingelser for ordningen. Det er
bl.a. for det første en betingelse, at arbejdsgiverselskabet og
den ansatte har indgået en aftale om, at reglerne for den
foreslåede ordning skal finde anvendelse på de tildelte ak-
tier, køberetter eller tegningsretter.
Der er for det andet fastsat en grænse for, hvor meget den
ansatte kan modtage pr. år uden indkomstbeskatning. Den
ansatte kan efter forslaget modtage aktier, køberetter og teg-
ningsretter til en værdi svarende til højst 10 pct. af årsløn-
nen.
For det tredje er det en betingelse, at aktierne m.v. er ydet
af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet
selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgiversel-
skabet eller et hermed koncernforbundet selskab.
For det fjerde må tildelte købe- og tegningsretter ikke
overdrages. Betingelsen anses for opfyldt, selv om retten ud-
løber uudnyttet. Køberetter skal være udformet således, at
de giver en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har
ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.
Den ansatte skal hverken på retserhvervelses- eller udnyt-
telsestidspunktet medregne værdien af aktier eller købe- el-
ler tegningsretter ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Den ansatte skal først beskattes, når og hvis aktierne
– modtaget direkte eller erhvervet ved udnyttelse af de til-
delte købe- eller tegningsretter – afstås. Aktieafståelsen be-
skattes efter aktieavancebeskatningsloven.
Aktierne anses som udgangspunkt for anskaffet til den
værdi, som den ansatte eventuelt betaler for aktierne med
beskattede midler. Hvis den ansatte får tildelt aktierne uden
betaling, er anskaffelsessummen 0 kr. Aktier, der er købt el-
ler tegnet på baggrund af købe- og tegningsretter, anses for
anskaffet på udnyttelsestidspunktet til udnyttelseskursen
med tillæg af en eventuel egenbetaling for købe- og teg-
ningsretterne. Hvis den ansatte har modtaget aktier, anses
aktien for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.
Hvis en tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder en even-
tuel beskatning efter aktieavancebeskatningslovens bestem-
melser. Da køberetter foreslås undtaget fra kursgevinstlo-
ven, bortfalder en eventuel beskatning efter kursgevinstlo-
vens bestemmelser af en køberet, der udløber uudnyttet.
Aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af
gevinst ved fraflytning til udlandet finder også anvendelse
på aktier, der er erhvervet direkte, eller som er erhvervet ved
udnyttelse af en købe- eller tegningsret.
Der sker efter de almindelige regler ikke beskatning efter
fraflytningsreglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis den
skattepligtiges beholdning af aktier på fraflytningstidspunk-
tet er under 100.000 kr., og hvis den skattepligtige ikke har
været fuldt skattepligtig til Danmark i mindst 7 år ud af de
seneste 10 år. Denne undtagelse foreslås ikke at gælde for
aktier, der er erhvervet efter den foreslåede ordning, idet en
del af en eventuel gevinst på aktierne, vil være udtryk for et
lønaccessorium, som er forudsat beskattet i Danmark.
Reglerne om henstand med betaling af den beregnede skat
ved fraflytning finder anvendelse for aktier erhvervet efter
den foreslåede ordning.
7
3.1.2.2. Beskatning af selskabet
Når der er tildelt aktier m.v. som vederlag, og den ansatte
ikke beskattes af det modtagne vederlag, foreslås det, at sel-
skabet ikke har fradragsret for den modsvarende udgift, dvs.
værdien af de tildelte aktier m.v. Fraværet af fradragsret
gælder både for det selskab, der har tildelt aktierne m.v., og
det arbejdsgiverselskab, der ikke selv har tildelt aktierne
m.v., men hvor koncernselskabet tildeler aktierne m.v. Ar-
bejdsgiverselskabets fradragsret afskæres, uanset om det re-
funderer koncernselskabet de udgifter, det pågældende sel-
skab har haft ved at yde aktier m.v. til ansatte i arbejdsgiver-
selskabet.
Ved opgørelsen af gevinst og tab efter aktieavancebeskat-
ningsloven henholdsvis kursgevinstloven skal selskabet ef-
ter forslaget anses for at have afstået aktierne m.v. til han-
delsværdien. Herved sikres, at selskabet alene opnår et tabs-
fradrag eller beskattes af en gevinst af samme størrelse, som
hvis aktierne m.v. var afstået på markedsvilkår til en uaf-
hængig tredjemand. Efter gældende regler i aktieavancebe-
skatningsloven er der kun få situationer, hvor selskaber skal
medregne gevinst og tab ved afståelse af aktier.
3.2. Indberetning af aktieløn
3.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler beskattes vederlag i form af aktier
og købe- og tegningsretter som løn hos den ansatte. Arbejds-
giveren indeholder som udgangspunkt A-skat og arbejds-
markedsbidrag og foretager indberetning herom til SKAT
som for ethvert andet vederlag til den ansatte.
Fondshandlere skal efter skattekontrollovens § 10 indbe-
rette om køb og salg af aktier. Det er samtidig en betingelse
for fradrag for et eventuelt tab ved salg af aktierne, at SKAT
har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Hvis
fondshandleren har indberettet oplysninger om erhvervelsen
af aktierne efter reglerne i skattekontrolloven, anses betin-
gelsen om oplysning til SKAT for opfyldt. Det gælder, uan-
set om indberetningen sker inden for fristen for indberetning
eller efter udløbet heraf (eventuelt i form af en rettelse), blot
indberetningen sker inden for fristen for genoptagelse af
skatteansættelsen for det indkomstår, hvori fradraget for ta-
bet ønskes foretaget.
3.2.2. Lovforslaget
Efter den tidligere ordning i ligningslovens § 7 H skulle
revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren var
ansat, attestere, at aftalen om tildeling af medarbejderaktier
m.v. opfyldte betingelserne for at være omfattet af ordnin-
gen. Det skulle ske, når aftalen var indgået. Hvis vilkårene i
flere aftaler var identiske, kunne revisoren eller advokaten
samlet attestere aftalerne. Attesten skulle indeholde oplys-
ning om det tidspunkt, hvor den faktiske købs- eller udnyt-
telseskurs forelå, hvis denne oplysning ikke fremgik af afta-
len. Hvis en tidligere indgået aftale blev ændret, skulle revi-
sor attestere den nye aftale, og en kopi af den nye aftale eller
ændringen med den afgivne attest skulle indsendes til
SKAT.
Efter den tidligere ordning skulle en kopi af aftalen med
den afgivne attest indsendes til SKAT senest ved selskabets
selvangivelsesfrist for det år, hvor den ansatte erhvervede en
ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Udløb selskabets
indkomstår i perioden den 1. august - 30. december, skulle
kopien og attesten dog indsendes senest den 20. januar i det
efterfølgende år.
Kravet om advokat- eller revisorattestation af aftalerne
blev ved indførelsen af ordningen i ligningslovens § 7 H
indført for at sikre den skattemæssige kontrol med de aftaler
om tildeling af aktier, købe- og tegningsretter, som selska-
berne og de ansatte indgik.
Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, kunne skattemini-
steren bestemme, at der skulle indberettes til indkomstregi-
steret om vederlag i form af aktier og købe- eller tegnings-
retter til aktier, der var ydet som led i et ansættelsesforhold,
og som var valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H.
Hvis vederlaget var ydet af et selskab i udlandet, der var
koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhver-
veren var ansat, kunne indberetningspligten pålægges sel-
skabet her i landet. Den nævnte hjemmel var på tidspunktet
for ophævelsen af ordningen i ligningslovens § 7 H udnyttet
ved § 11, stk. 1, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts
2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Indberetningen skete i form af en afkrydsning. Indberetnin-
gen skulle foretages for den måned, hvor medarbejderen ud-
nyttede retten til at få leveret aktien m.v.
De tidligere regler i ligningslovens § 7 H om revisor eller
advokats attestation af aftalerne og indsendelse af aftalerne
sammen med attesterne til SKAT foreslås ikke genindført.
Det foreslås i stedet at indføre markeringsordning. Den
går ud på, at når selskabet og den ansatte har indgået en af-
tale om, at købe- eller tegningsretter til den ansatte skal om-
fattes af den foreslåede ordning, skal selskabet markere det-
te i indkomstregisteret. Indberetningen af en krydsmarkering
fra arbejdsgiveren kan ikke sikre fradragsret for tab ved af-
ståelsen af aktier. Erhververen skal derfor selv oplyse SKAT
om erhvervelsen, hvis fradragsretten skal sikres.
Det foreslås endvidere at indføre krav om, at selskaberne
foretager indberetning til SKAT, når købe- og tegningsretter
udnyttes til erhvervelse af aktier, eller når aktier erhverves
direkte.
Der er flere grunde til den foreslåede markerings- og ind-
beretningsordning.
For det første vil attestation af de indgåede aftaler og ind-
sendelse af disse til SKAT udgøre en administrativ belast-
ning af selskaberne, der under den tidligere ordning ikke
fuldt ud stod mål med SKATs nytte heraf.
For det andet kan indsendelse af attesterne til SKAT ikke
løse den grundlæggende udfordring, der består i at beskatte
avancer og give fradrag for tab på aktier erhvervet under den
foreslåede ordning korrekt.
For det tredje blev det i efteråret 2011 overvejet at ophæve
de dagældende regler i ligningslovens § 7 H om indsendelse
af attesterede aftaler til SKAT og i stedet indføre en indbe-
retningsordning for selskaberne. Et udkast til lovforslag her-
8
om blev sendt på ekstern høring i efteråret 2011. Der blev
imidlertid ikke fremsat et lovforslag, idet der inden den på-
tænkte fremsættelse i efteråret 2011 – som en del af finans-
loven for 2012 – blev fremsat og vedtaget lovforslag om op-
hævelse af ligningslovens § 7 H med virkning for aftaler om
tildelinger af medarbejderaktier indgået den 21. november
2011 eller senere, jf. lov nr. 1382 af 28. december 2011.
Det foreslås at indføre en del af den indberetningsordning,
der blev planlagt i 2011. Baggrunden for den foreslåede ind-
beretningsordning er – ligesom tilfældet var i forbindelse
med overvejelserne i 2011 om lovgivning – at indberetnin-
gerne på aktieområdet var blevet udvidet, jf. lov nr. 462 af
12. juni 2009. Formålet hermed er at sikre SKAT bedre ser-
vicemuligheder i forhold til aktionærerne, herunder mulig-
hed for automatisk at beregne gevinster og tab på aktier op-
taget til handel på regulerede markeder.
Det er fondshandlerne, der indberetter om anskaffelser og
afståelser af aktier. Aktier, der erhverves som led i medar-
bejderaktieordninger, erhverves imidlertid som udgangs-
punkt uden inddragelse af fondshandlere. Dermed vil SKAT
ikke modtage nogen indberetning om erhvervelsen af aktier-
ne. Dette fører til, at SKAT ikke får mulighed for automa-
tisk at beregne gevinster og tab ved et senere salg af aktierne
og kan ikke sikre erhververen fradragsret for et eventuelt tab
ved senere salg af aktierne, hvis de er optaget til handel på
et reguleret marked.
Det foreslås i stedet, at SKAT modtager de relevante op-
lysninger om medarbejderaktieordningerne gennem nye ind-
beretninger. Dette vil give SKAT bedre mulighed for at ser-
vicere de pågældende aktionærer, herunder ved fortryk af
gevinster og tab på aktier optaget til handel på regulerede
markeder. Det foreslås desuden som nævnt, at der ved ind-
gåelsen af aftalen skal ske markering i indkomstregisteret af,
at der er indgået aftale om, at vederlaget skal beskattes efter
ligningslovens § 7 P. Dette gælder dog kun ved tildeling af
købe- eller tegningsretter. Tildeles der aktier direkte, er ind-
beretningen vedrørende erhvervelsen af aktierne tilstrække-
lig.
Endvidere foreslås det, at der skal ske indberetning om
udnyttelse af købe- eller tegningsretter, der er valgt omfattet
af ligningslovens § 7 P. Indberetningspligten foreslås at på-
hvile den, købe- eller tegningsretten gøres gældende over
for. Det selskab, der har indgået en aftale med en ansat om
løn i form af aktier eller købe- eller tegningsretter hertil un-
der anvendelse af ligningslovens § 7 P, skal opbevare fornø-
den dokumentation for, at betingelserne for anvendelse af
ordningen er opfyldt. Dokumentationen skal opbevares som
andet regnskabsmateriale efter reglerne i bogføringsloven.
I det omfang SKAT i forbindelse med sine almindelige
kontrol- og indsatsaktiviteter finder konkret behov for at
gennemgå et selskabs aftaler om tildeling af medarbejderak-
tier m.v., kan aftalerne herefter kræves udleveret med hjem-
mel i skattekontrollovens § 6 A om udlevering af grundlaget
for indberetninger efter skattekontrolloven.
3.3. Skattefritagelse af godtgørelse fra den danske stat til
visse andenhånds-eksponerede asbestofre
3.3.1. Gældende ret
Godtgørelse fra den danske stat til andenhånds-eksponere-
de asbestofre er skattepligtig indkomst for modtagerne efter
statsskattelovens § 4. Den nedennævnte godtgørelse, som
blev fastsat ved satspuljeaftalen for 2016, er en særlig kulan-
cemæssig godtgørelse og kan derfor ikke behandles som en
erstatning i skattemæssig henseende.
Som led i satspuljeaftalen for 2016 blev der afsat 10 mio.
kr. til en godtgørelsesordning, hvorefter andenhånds-ekspo-
nerede asbestofre kan ansøge om kulancemæssig godtgørel-
se som kompensation for den lungehindekræft, de har fået
konstateret som følge af indirekte eksponering med asbest-
fibre. De 10 mio. kr. skal finansiere godtgørelsesudbetalin-
gerne samt de udgifter, der er forbundet med administratio-
nen af ordningen.
I forbindelse med udarbejdelse af ændringsforslag til fi-
nansloven for 2016 blev de 10 mio. kr. afsat på § 16.11.23.
Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre med den
dertil hørende materielle tekstanmærkning nr. 109, der bl.a.
fastsætter kriterierne for at opnå godtgørelse samt størrelsen
på godtgørelsen. Det var forudsat, at godtgørelsen skulle
være skattefri, men der blev ikke sikret en hjemmel til at fri-
tage godtgørelsesbeløbene fra beskatning.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås fastsat i ligningsloven, at godtgørelse fra den
danske stat til andenhånds-eksponerede asbestofre, der er
diagnosticeret med malignt pleura mesotheliom (lungehin-
dekræft), ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst, når diagnosen er bekræftet ved patologisk
undersøgelse af vævsprøve.
Det foreslås endvidere, at skattefriheden også skal omfatte
godtgørelse udbetalt til arveberettigede efterladte, når det
andenhånds-eksponerede asbestoffer er afgået ved døden
under Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af sagen.
Det var ved fastsættelsen af godtgørelsesordningen på §
16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre
med den dertil hørende materielle tekstanmærkning nr. 109
forudsat, at godtgørelserne skulle være skattefrie, men der
blev ikke sikret en hjemmel til at fritage godtgørelsesbeløbe-
ne fra beskatning. Med forslaget sikres således skattefrita-
gelsen af godtgørelsesbeløbene.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Med forslaget genindføres reglerne om, at en ansat kan
modtage aktier, købe- og tegningsretter på op til 10 pct. af
årslønnen uden indkomstbeskatning på tildelingstidspunktet.
Der foreligger ingen tilgængelige statistiske oplysninger,
der kan danne grundlag for et underbygget skøn over de pro-
venumæssige konsekvenser af forslaget.
Provenuvurderingen bygger derfor på summariske anta-
gelser om en forventet udbredelse af ordningen med ud-
gangspunkt i omfanget af anvendelsen af den tidligere med-
9
arbejderaktieordning i ligningslovens § 7 H og den generelle
medarbejderaktieordning i ligningslovens § 7 A, der blev af-
skaffet i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 blev der afsat
10 mio. kr. til genindførelsen af medarbejderaktieordningen.
Det afsatte beløb svarer til det skønnede mindreprovenu ef-
ter tilbageløb og adfærd, hvis der genindføres regler svaren-
de til de tidligere regler i ligningslovens § 7 H, og hvis det
forudsættes, at genindførelsen af skattebegunstigelsen umid-
delbart vil medføre tildelinger af individuelle medarbejder-
aktier i samme omfang som før afskaffelsen af ligningslo-
vens § 7 H i 2012.
Det må imidlertid formodes, at genindførelsen af skattebe-
gunstigelsen vil medføre, at tildelinger af individuelle med-
arbejderaktieordninger vil blive anvendt i et større omfang
end før afskaffelsen af ligningslovens § 7 H, idet selskaber,
der tidligere benyttede sig af den generelle medarbejderak-
tieordning, i et vist omfang vil anvende den foreslåede indi-
viduelle medarbejderaktieordning. Denne effekt skal med-
regnes ved opgørelsen af forslagets økonomiske konsekven-
ser.
Med baggrund i statistiske oplysninger om den tidligere
anvendelse af medarbejderaktieordningerne skønnes det, at
omfanget af tildelingen efter forslaget kan beløbe sig til om-
kring 0,6 mia. kr. årligt. Heraf skønnes godt en tredjedel at
vedrøre selskaber, der tidligere benyttede reglerne i lig-
ningslovens § 7 H, mens knap to tredjedele vil være afledt
udnyttelse af reglerne for selskaber, der tidligere benyttede
den generelle ordning i ligningslovens § 7 A.
På den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at
forslaget om indførelsen af medarbejderaktieordningen vil
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 60 mio. kr. år-
ligt og ca. 35 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, jf. ta-
bel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktier
Mio. kr. (2016-niveau)
Varig
virkning 2016 2017 2018 2019
Finansårs-
virkning
2016
Umiddelbart mindreprovenu på indkomstskat -205 -205 -205 -205 0
Umiddelbart merprovenu på
selskabsskat 160 160 160 160 0
Umiddelbart mindreprovenu på
lønsumsafgift -15 -15 -15 -15 0
Samlet umiddelbart mindreprovenu -60 -60 -60 -60 -60 -
Mindreprovenu efter tilbageløb -45 -45 -45 -45 -45 -
Mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd -35 -35 -35 -35 -35 -
Umiddelbar provenuvirkning for
kommunerne -170 -170 -170 -170 -170 -
- heraf indkomstskat -190 -190 -190 -190 -190 -
- heraf selskabsskat 20 20 20 20 20 -
Mindreprovenuet fremkommer ved, at favørelementet i de
individuelle ordninger bliver beskattet som aktieindkomst,
modsat i dag hvor aflønningen af medarbejderne beskattes
som almindelig lønindkomst. Forslaget betyder endvidere, at
der for tildelinger af medarbejderaktier ikke vil være fra-
dragsret i selskabet i modsætning til almindelig løn. Herud-
over skal lønsumsafgiftspligtige virksomheder ikke betale
lønsumsafgift af tildelinger af medarbejderaktier, der ikke
beskattes som løn.
Ved denne del af forslaget skønnes staten at opnå et umid-
delbart merprovenu på ca. 110 mio. kr. årligt, mens der bli-
ver tale om et umiddelbart mindreprovenu på ca. 170 mio.
kr. årligt for kommunerne. De økonomiske konsekvenser for
kommunerne udgøres af en stigning i andelen af selskabs-
skatterne på ca. 20 mio. kr. og et fald i indkomstskatterne på
ca. 190 mio. kr.
Denne del af forslaget skønnes ikke at få provenumæssige
konsekvenser i finansåret 2016. De provenumæssige konse-
kvenser på indkomstskatten for indkomståret 2016 vil blive
udløst som overskydende skat eller reduceret restskat i for-
bindelse med årsopgørelserne for 2016 i foråret 2017. For
selskabsskatten vurderes det ligeledes først at påvirke beta-
lingerne i 2017.
I 2016 får denne del af forslaget ingen umiddelbare øko-
nomiske virkninger for kommuner, der har valgt det statsga-
ranterede udskrivningsgrundlag for indkomståret 2016, da
det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbej-
de virkningen af forslaget heri. For kommuner, der har valgt
at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for 2016, vil virk-
ningerne af forslaget blive neutraliseret.
Skattebegunstigelsen af medarbejderaktier har karakter af
en skatteudgift, der med forslaget udgør ca. 60 mio. kr. år-
ligt svarende til det umiddelbare mindreprovenu.
Skattefritagelsen af godtgørelsesbeløbene fra den danske
stat til andenhånds-eksponerede asbestofre medfører ikke et
egentligt mindreprovenu, da godtgørelsesbeløbene er udmålt
under forudsætning om, at de fritages for indkomstbeskat-
ning.
Denne skattefritagelse vil dog have karakter af en skatte-
udgift svarende til det umiddelbare mindreprovenu ved skat-
tefritagelsen af den del af den samlede afsatte godtgørelses-
10
pulje, der tilfalder andenhånds-eksponerede asbestofre.
Skatteudgiften skønnes samlet at udgøre i størrelsesordenen
3 mio. kr. fordelt over den 10-årige periode, som godtgørel-
sesordningen omfatter.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for re-
gionerne.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Genindførelsen af skattebegunstigelsen af individuelle
medarbejderaktieordninger skønnes at medføre engangsom-
kostninger på ca. 5,5 mio. kr. til systemtilretninger i SKAT
samt løbende omkostninger på ca. 3 mio. kr. årligt til sy-
stemdrift og kontrol (dog ca. 1,5 mio. kr. i 2016).
Denne del af lovforslaget har ingen administrative konse-
kvenser for regionerne og kommunerne.
Skattefritagelsen af godtgørelsesbeløbene fra den danske
stat til andenhånds-eksponerede asbestofre medfører ikke
administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Genindførelsen af skattebegunstigelsen af individuelle
medarbejderaktieordninger åbner muligheder for mere flek-
sible aflønningsformer af virksomhedernes medarbejdere.
Det vurderes, at dette vil have positive økonomiske effekter
for virksomhederne, der dog ikke kan kvantificeres nærme-
re.
Skattefritagelsen af godtgørelsesbeløbene fra den danske
stat til andenhånds-eksponerede asbestofre medfører ikke
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Markering i indkomstregisteret ved tildeling af købe- og
tegningsretter og indberetning til SKAT ved erhvervelse af
aktier pålægger selskaber, der anvender ordningen, admini-
strative byrder.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
de administrative byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på sam-
fundsniveau årligt.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har fastsat
en bagatelgrænse på 4 mio. kr. for, om der skal foretages en
yderligere kvantificering af de erhvervsadministrative kon-
sekvenser. Idet lovforslagets administrative konsekvenser er
vurderet til under 4 mio. kr., er disse ikke væsentlige, og der
foretages ikke yderligere vurderinger.
Skattefritagelsen af godtgørelsesbeløbene fra den danske
stat til andenhånds-eksponerede asbestofre medfører ikke
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører skattebe-
gunstigelsen af individuelle medarbejderaktieordninger har i
perioden fra den 2. februar 2016 til den 1. marts 2016 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, CE-
POS, CEVEA, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening,
Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Advokater, Datatilsy-
net, DI, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-
nansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA,
Forsikring & Pension, FSR-danske revisorer, FTF, HK-Pri-
vat, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Kraka, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug &
Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,
LO, SEGES, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig For-
ening.
Den del af lovforslaget, der vedrører skattefrihed for godt-
gørelser fra den danske stat til andenhånds-eksponerede as-
bestofre, har ikke været sendt i høring. Det skyldes bestem-
melsens begrænsede omfang, og at godtgørelsesordningen
blev fastsat under forudsætning af, at godtgørelserne skulle
være skattefrie, samt at sagsbehandlingen af ansøgningerne
om godtgørelser allerede er påbegyndt.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Forslaget vedrørende medarbejderaktie-
ordninger skønnes at medføre et umid-
delbart mindreprovenu på ca. 60 mio.
kr. årligt og ca. 35 mio. kr. årligt efter
tilbageløb og adfærd.
For kommunerne bliver der tale om et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 170
mio. kr.
11
I 2016 får forslaget ingen umiddelbare
økonomiske virkninger for kommuner,
der har valgt det statsgaranterede ud-
skrivningsgrundlag for indkomståret
2016. For kommuner, der har valgt at
selvbudgettere udskrivningsgrundlaget
for 2016, vil virkningerne af forslaget
blive neutraliseret.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Forslaget skønnes at medføre engangs-
omkostninger på ca. 5,5 mio. kr. til sy-
stemtilretninger i SKAT samt løbende
omkostninger på ca. 3 mio. kr. årligt til
systemdrift og kontrol (dog ca. 1,5 mio.
kr. i 2016).
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Forslaget vil have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, der dog
ikke kan kvantificeres nærmere.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Det vurderes, at de administrative kon-
sekvenser ikke vil overstige 4 mio. kr.
årligt på samfundsniveau.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Godtgørelser fra den danske stats til andenhånds-ekspone-
rede asbestofre er skattepligtig indkomst for modtagerne.
Som en del af satspulje-aftalen for 2016 blev der afsat 10
mio. kr. til en godtgørelsesordning med § 16.11.23. Erstat-
ning til andenhånds-eksponerede asbestofre til finansloven
for 2016. Ved indførelsen af godtgørelsesordningen blev det
forudsat, at godtgørelserne skulle være skattefrie, men der
blev ikke sikret hjemmel hertil. Det fremgår af tekstan-
mærkning nr. 109 til § 16.11.23 Erstatning til andenhånds-
eksponerede asbestofre, hvilke specifikke kriterier som skal
være opfyldt, for at en person kan blive berettiget til udbeta-
ling af godtgørelse. En ansøgning om godtgørelse vurderes
af Styrelsen for Patientsikkerhed således ud fra følgende
fastlagte kriterier, som alle skal være opfyldt:
– ansøgeren er diagnosticeret med malignt pleura meso-
theliom (lungehindekræft),
– diagnosen malignt pleura mesotheliom (lungehinde-
kræft) er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævs-
prøve,
– ansøgeren er ægtefælle/samlever, tidligere ægtefælle/
samlever eller forælder til en person, der har været di-
rekte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre,
– ægtefællen/samleveren, den tidligere ægtefælle/samlever
eller forælderen har været udsat for indirekte ekspone-
ring med asbest,
– ægtefællen/samleveren, den tidligere ægtefælle/samlever
eller forælderen har haft en tidsmæssig relevant og tæt
kontakt til den person, der har været direkte erhvervs-
mæssigt eksponeret for asbestfibre, og
– det er overvejende sandsynligt, at det ikke er anden rele-
vant egen-eksponering, der er årsag til sygdommens op-
ståen, f.eks. grundet ansøgerens egen direkte erhvervs-
mæssige eksponering.
Det er således alene den, der har været indirekte udsat for
asbestfibre, der kan få godtgørelse, og hvis ansøgeren afgår
ved døden, mens ansøgningen behandles i Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed, træder eventuelle arveberettigede efterladte i
ansøgerens sted.
Som nævnt ovenfor er det ikke er muligt at få godtgørelse,
hvis ansøgeren selv har været direkte erhvervsmæssigt udsat
for asbestfibre, og som følge heraf har udviklet sygdommen.
Er det tilfældet, kan ansøgeren i stedet anmelde sygdommen
som en arbejdsskade. Det er således heller ikke muligt at få
godtgørelse, hvis ansøgeren allerede har fået anerkendt syg-
dommen som en arbejdsskade og derved er berettiget til er-
statning eller godtgørelse efter reglerne om arbejdsskadesik-
ring. Børn af personer, der har været direkte erhvervsmæs-
sigt udsat for asbestfibre, er ikke omfattet af ordningen og
kan derfor heller ikke få godtgørelse. Det er fastsat i tekstan-
mærkning nr. 109, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed,
der behandler sagerne og træffer afgørelse, og at ansøgning
om godtgørelse skal indgives senest den 31. december 2025.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i ligningsloven, §
7, nr. 30, således, at godtgørelse fra den danske stat til an-
denhånds-eksponerede asbestofre, der er diagnosticeret med
malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft), ikke skal
12
medregnes til den skattepligtige indkomst, når diagnosen er
bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve. Såle-
des sikres det, at godtgørelser udbetalt efter den ovennævnte
godtgørelsesordning til denne type asbestofre bliver skatte-
frie.
Udover godtgørelse til det andenhånds-eksponerede asbe-
stoffer, som er diagnosticeret med malignt pleura mesotheli-
om (lungehindekræft), vil skattefriheden også omfatte godt-
gørelse, der bliver udbetalt til de arveberettigede efterladte,
hvis asbestofret selv er afgået ved døden under Styrelsen for
Patientsikkerheds behandling af sagen.
Til nr. 2
Efter gældende regler beskattes vederlag i form af købe-
og tegningsretter til aktier til ansatte som løn på udnyttelses-
tidspunktet efter ligningslovens § 28, såfremt betingelserne
herfor er opfyldt. Er betingelserne for beskatning efter lig-
ningslovens § 28 ikke opfyldt, sker der beskatning på retser-
hvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16. Vederlag i
form af aktier, beskattes som løn efter ligningslovens § 16.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 3.1.1.1. og 3.1.1.2.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 1, svarer, bortset fra
en sproglig omformulering, til den tidligere bestemmelse i
ligningslovens § 7 H, stk. 1, 1. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse medregnes værdien af
aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, som
personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, ik-
ke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis be-
tingelserne i stk. 2 er opfyldt. Det indebærer, at det modtag-
ne vederlag ikke beskattes som løn. Der indeholdes heller
ikke arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.
Først ved afståelsen af de aktier, der modtages direkte el-
ler erhverves ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter,
sker der beskatning efter aktieavancebeskatningslovens al-
mindelige regler. Aktierne anses som udgangspunkt for an-
skaffet til den værdi, som den ansatte betaler for aktierne
med beskattede midler. Hvis den ansatte får udloddet aktie-
rne uden betaling, er anskaffelsessummen 0 kr. Aktier, der
er købt eller tegnet på baggrund af købe- og tegningsretter,
anses for anskaffet til udnyttelseskursen med tillæg af en
eventuel egenbetaling for købe- og tegningsretterne.
Kravet om, at der skal være tale om et vederlag, indebæ-
rer, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk
fordel (værdi) på retserhvervelsestidspunktet. Købe- og teg-
ningsretter anses for at have en værdi, hvis retten kan eller
forventes at give mulighed for at erhverve eller tegne aktier
til favørkurs. Der skal være tale om fremtidigt vederlag. En
allerede erhvervet bonus kan ikke overføres til en medarbej-
deraktieordning, der omfattes af den foreslåede ordning.
I praksis vil tildelingstidspunktet typisk være tidspunktet
for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrel-
sen, eller i et anpartsselskab den daglige ledelse, er bemyn-
diget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tilde-
lingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen eller den
daglige ledelse træffer beslutning om, at der skal tildeles ak-
tier, købe- eller tegningsretter. I praksis vil retserhvervelsen
ofte ske efter tildelingen, jf. nedenfor.
Hvis der til udnyttelsen eller den faktiske tildeling er knyt-
tet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen
for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes.
Betingelser, der knytter sig til selve udnyttelsen, vil i samme
grad som betingelser, der knytter sig til selve tildelingen,
kunne udskyde retserhvervelsen.
Der findes ingen generelle skatteregler, der fastsætter,
hvornår indtægter skattemæssigt skal anses for retserhver-
vet. Det gælder også løn i form af aktier, købe- og tegnings-
retter.
Retserhvervelsen skal dermed fastlægges konkret ud fra
de betingelser, der er fastsat i aftalen mellem den ansatte og
selskabet om tildeling, jf. ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1.
Betingelser, som den ansatte selv har kontrol over, medfører
ifølge praksis ikke udskydelse af det skattemæssige retser-
hvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingen af, om
retserhvervelsestidspunktet udskydes eller ej, er, om der må
antages at foreligge reel usikkerhed om, hvorvidt betingel-
sen bliver opfyldt.
Når der er knyttet en betingelse til tildelingen om, at nær-
mere fastsatte økonomiske mål for den ansatte eller i virk-
somheden skal nås, vil det normalt medføre, at retserhver-
velsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelsen er op-
fyldt.
Indeholder aftalen en betingelse om, at den ansatte skal
være i live på det faktiske tildelingstidspunkt, taler dette li-
geledes for, at betingelsen skal tillægges suspensiv virkning.
Hvis betingelsen for tildelingen er, at den ansatte ikke selv
har sagt op på det faktiske tildelingstidspunkt, vil det i takt
med, at der går længere tid, inden faktisk tildeling sker, i sti-
gende grad være usikkert, om den pågældende fortsat er an-
sat i selskabet på det faktiske tildelingstidspunkt. Den reelle
egen råden over denne betingelse bliver stadigt mere be-
grænset, jo længere den periode, hvor ansættelsesforholdet
skal opretholdes, er.
Der tilsigtes ingen ændring af den gældende retstilstand
for, hvornår købe- og tegningsretter, hvis udnyttelse er be-
tinget, skattemæssigt skal anses for at være retserhvervet.
Den praksis, der var gældende efter den tidligere bestem-
melse i ligningslovens § 7 H, vil således kunne anvendes ef-
ter ligningslovens § 7 P, når de suspensive betingelser for
udnyttelse af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 7
P og den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H er de
samme.
Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige,
at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tje-
nesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der
modtager aktierne m.v. som vederlag i en aftale om ydelse
af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesfor-
hold, samt personer, der modtager aktierne m.v. i deres
egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets
bestyrelse, er ikke omfattet af den foreslåede ordning.
Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier. Ved begrebet aktier forstås såvel ak-
13
tier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens
regler. Andele og konvertible obligationer samt tegningsret-
ter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier,
der udgør en del af en konvertibel obligation, er ikke omfat-
tet af bestemmelsen.
Der gælder efter forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 2,
en række betingelser for, at værdien af aktier, køberetter til
aktier og tegningsretter til aktier ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Forslaget svarer i
det væsentlige til den tidligere § 7 H, stk. 2, i ligningsloven.
Der er dog foretaget enkelte justeringer uden indholdsmæs-
sig betydning og præciseringer.
Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 1, er anvendelse af
bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet har ind-
gået en aftale med den ansatte om, at ligningslovens § 7 P
skal finde anvendelse. Aftalekravet betyder, at den foreslåe-
de ordning kun kan anvendes, hvis der er enighed mellem
arbejdsgiverselskabet og den ansatte herom.
Selskabet skal indgå en aftale med hver enkelt ansat, der
modtager aktier m.v. Aftalen skal være indgået med arbejds-
giverselskabet, uanset om aktierne m.v. modtages fra dette
selskab eller et selskab, der er koncernforbundet med ar-
bejdsgiverselskabet.
Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal ef-
ter 1. pkt. fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at over-
holde de vilkår, der fremgår af nr. 2-7. Efter 2. pkt. er det et
krav, at vederlaget er entydigt fastsat i aftalen. Derudover
skal det efter 3. pkt. fremgå, om vederlaget er en aktie eller
en købe- eller tegningsret hertil, og i hvilket selskab der er
eller kan erhverves aktier. Endvidere skal den nominelle
størrelse eller stykværdien af aktien fremgå af aftalen, eller,
hvor vederlaget består af en købe- eller tegningsret, den no-
minelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som købe-
eller tegningsretten giver ret til at erhverve. Endelig skal det,
hvis udnyttelseskursen kendes, fremgå af aftalen, hvilken
værdi vederlaget har, eller såfremt kun principperne for fast-
sættelse af udnyttelseskursen er fastlagt, da disse.
Er der stillet betingelser for at erhverve vederlaget, f.eks.
ansættelse i et nærmere angivet åremål, skal dette efter 4.
pkt. fremgå af aftalen. Består vederlaget i, at den ansatte får
en ret, som den ansatte kan vælge at udnytte inden for et
nærmere angivet tidsrum, skal dette tillige fremgå af aftalen.
Der stilles ikke formkrav til den aftale, som den ansatte og
selskabet skal indgå, ligesom der heller ikke stilles krav om,
at aftalen skal være affattet på dansk.
Hvis betingelsen ikke overholdes – idet der enten ikke
indgås en aftale, eller aftalen ikke opfylder de indholdsmæs-
sige krav – er konsekvensen, at de tildelte aktier m.v. bliver
omfattet af de almindelige regler om beskatning på retser-
hvervelsestidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 16,
eller, hvis betingelserne herfor er opfyldt, på udnyttelses- el-
ler salgstidspunktet efter reglerne i ligningslovens § 28, i
begge tilfælde med fradragsret for selskabet for den mod-
svarende udgift.
Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 2, er det en betingel-
se, at værdien af vederlaget efter stk. 1 ikke overstiger en
nærmere fastsat grænse. Grænsen er, at den ansatte i et givet
år højst kan modtage aktier, køberetter til aktier og tegnings-
retter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansat-
tes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås (det såkaldte
favørelement). Ved opgørelsen af de 10 pct. af årslønnen
medregnes ikke vederlag omfattet af den foreslåede ordning.
Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter
og tegningsretter, der maksimalt må udgøre 10 pct. af års-
lønnen.
Indgår parterne en aftale om, at en del af aflønningen til
den ansatte skal være aktier, købe- eller tegningsretter, vil
parterne i udgangspunktet tage stilling til den skattemæssige
behandling, når aktierne m.v. ikke skal medregnes til den
ansattes skattepligtige indkomst, hvor modstykket samtidigt
er, at selskabet ikke har fradragsret for udgiften.
Indgår parterne en aftale om, at den ansatte skal aflønnes
med aktier, købe- eller tegningsretter uden fastsættelse af
vilkår om, at vederlaget skal omfattes af ligningslovens § 7
P, kan parterne ikke på et senere tidspunkt aftale, at vederla-
get med tilbagevirkende kraft skal omfattes af ligningslo-
vens § 7 P. Det er først på dette tidspunkt, at der indgås en
aftale efter ligningslovens § 7 P.
Lignings- og Skatterådet har over tid godkendt flere for-
skellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsret-
ter til aktier. Ved aktier optaget til handel på et reguleret
marked skal Black-Scholes modellen anvendes til værdian-
sættelsen.
I praksis er anvendelsen af Black-Scholes modellen meget
udbredt ved værdiansættelsen af købe- og tegningsretter, og-
så når de underliggende aktier er unoterede. Volatiliteten har
stor betydning for købe- og tegningsrettens værdi og kan ik-
ke direkte aflæses i markedet. For børsnoterede selskaber
estimeres volatiliteten ud fra historiske udsving i aktiekur-
sen. For unoterede selskaber kan volatiliteten for aktier i
sammenlignelige børsnoterede selskaber anvendes.
Med sammenlignelige børsvirksomheder sigtes der til
virksomheder inden for eksempelvis samme branche. Virk-
somheder inden for samme branche er underlagt samme
markedsforhold og vil derfor sandsynligvis have de samme
værdiskabende forudsætninger, herunder indtjeningsevne,
vækst og risiko. Sådanne virksomheder ligger ikke nødven-
digvis på samme niveau med hensyn til indtjeningsevne,
vækst og risiko. Der kan dermed med fordel lægges vægt på
disse overordnede kriterier ved udvælgelsen af sammenlig-
nelige virksomheder.
Ligningsrådet har til brug for værdiansættelse af tegnings-
retter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, opstillet en vejledende beregningsmodel. Endvidere
anvendes binominal-modellen i praksis, men det sker væ-
sentligt sjældnere. Der henvises til SKATs Juridiske Vejled-
ning 2016-1, afsnit C·A·5·17·2·4·
Det er hensigten, at den gældende praksis for værdiansæt-
telse af købe- og tegningsretter, herunder den praksis, der
blev anvendt ved værdiansættelse af købe- og tegningsretter
efter den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, skal
14
finde anvendelse for købe- og tegningsretter, der omfattes af
ligningslovens § 7 P.
Vederlag i et ansættelsesforhold for en ansat kan skatteret-
ligt kun anses for at hidrøre fra arbejdsgiverselskabet. Hvis
vederlaget til en ansat hidrører fra et andet selskab i en kon-
cern end arbejdsgiverselskabet, anses det skatteretligt for
ydet af arbejdsgiverselskabet. Modtager en ansat vederlag
fra et koncernselskab, vil dette vederlag efter bestemmelsen
skulle medregnes i årslønnen.
Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer
en entydig opgørelse af lønnen. Årsløn opgøres som ind-
komstskattepligtig løn, herunder også indkomstskattepligti-
ge aktier og købe- og tegningsretter, dog før arbejdsmar-
kedsbidrag tillagt værdien af eventuelle indkomstskatteplig-
tige personalegoder opgjort til den værdi, der anvendes ved
personalegodebeskatningen, og eventuelt pensionsbidrag,
som indbetales af selskabet. Efter den tidligere § 7 H, stk. 2,
nr. 2, i ligningsloven blev årslønnen ligeledes opgjort før ar-
bejdsmarkedsbidrag.
Baggrunden for regulering vedrørende pensionsbidrag er,
at hvis begrebet skattepligtig (brutto)årsløn lægges til grund,
ville det indebære en forskellig behandling af ansatte, der
selv indbetaler og fradrager bidrag til pensionsordninger ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og ansatte, hvor
det er arbejdsgiveren, der med bortseelsesret for den ansatte
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst indbetaler
pensionsbidrag til pensionsinstituttet.
Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, er konsekvensen, at
tildelte aktier m.v. op til de 10 pct. af årslønnen omfattes af
den foreslåede ordning, såfremt de øvrige betingelser er op-
fyldt, mens den overskydende del bliver omfattet af reglen
om beskatning på retserhvervelsestidspunktet i ligningslo-
vens § 16, eller for så vidt angår købe- og tegningsretter på
udnyttelses- eller salgstidspunktet efter ligningslovens § 28,
såfremt betingelserne er opfyldt, i begge tilfælde med fra-
dragsret for selskabets modsvarende udgift hertil efter stats-
skattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Hvis 10 pct.s-grænsen overskrides, og ydes vederlaget i
henhold til to (eller flere) aftaler, anvendes i praksis LIFO-
princippet ved afgørelsen af, hvilken aftale, der ikke omfat-
tes af den foreslåede ordning. Er der kun indgået én aftale,
og består vederlaget af både aktier og købe- og tegningsret-
ter, bestemmer parterne hvilken del af vederlaget, der omfat-
tes af den foreslåede ordning.
Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 3, er det en betingel-
se, at vederlaget efter stk. 1 ydes af et selskab, og at dette
selskab enten er arbejdsgiverselskabet for den ansatte eller
et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselska-
bet. Koncernforbindelsen skal foreligge på aftaletidspunktet.
Definitionen af et koncernforbundet selskab er den samme
som i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, anses selskaber for koncernforbundne, hvis sam-
me aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direk-
te eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
hvert selskab.
Ansættelsesforholdet skal tillige bestå på aftaletidspunk-
tet. Det er uden betydning, om ansættelsesforholdet eventu-
elt ophører, inden retserhvervelsen eller udnyttelsen sker.
Det er efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 4, en betingel-
se, at vederlaget efter stk. 1 er aktier eller køberetter og teg-
ningsretter til aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et
selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.
Koncernforbindelsen skal være opfyldt på aftaletidspunktet.
Efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 5, er det en betingel-
se, at de direkte tildelte aktier henholdsvis de aktier, der er-
hverves eller tegnes i henhold til tildelte købe- eller teg-
ningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse kun for medar-
bejderaktier. Hvorvidt der foreligger en særlig aktieklasse
skal afgøres efter de selskabsretlige regler. Der er ikke tale
om en skattemæssig afgrænsning. Det betyder f.eks., at en
indløsningsklausul for medarbejderaktier ved fratræden ikke
betyder, at der foreligger en særlig aktieklasse for medarbej-
deraktier.
Der er ikke knyttet tidsmæssige krav til betingelsen, der
dermed skal være opfyldt hele tiden, dvs. frem til udnyttel-
sen af købe- eller tegningsretten eller den direkte tildeling af
aktier. Hvis der frem til udnyttelsestidspunktet eller tilde-
lingstidspunktet oprettes en særlig aktieklasse, indebærer
det, at betingelsen ikke er opfyldt og dermed, at den foreslå-
ede ordning i ligningslovens § 7 P ikke kan anvendes.
Det er efter § 7 P, stk. 2, nr. 6, en betingelse, at modtagne
købe- og tegningsretter ikke overdrages. Det anses ikke for
en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdra-
ges ved arv.
Selskabet og den ansatte kan aftale, at ligningslovens § 7
P skal anvendes for et vederlag, uanset at aftalen indeholder
et vilkår om, at der kan ske overdragelse af en købe- eller
tegningsret. Betingelsen gælder for hele den periode, hvor
retten løber.
Overdragelse ved arv anses ikke for overdragelse efter be-
stemmelsen. Dette svarer til den tidligere § 7 H i ligningslo-
ven. Det indebærer, at det forhold, at eksempelvis en efterle-
vende ægtefælle i henhold til afdødes aftale med selskabet
kan udnytte afdødes købe- eller tegningsretter, ikke medfø-
rer, at den pågældende aftale ikke opfylder betingelserne.
Baggrunden er, at aftaler om aflønning med medarbejderak-
tier i mange tilfælde giver mulighed for, at en tildelt købe-
eller tegningsret ved den ansattes død overgår til boet eller
eventuelt en arving (efterlevende ægtefælle).
Kravet om, at der ikke må ske overdragelse af modtagne
købe- og tegningsretter, gælder for den ansatte. Hvis den an-
satte overdrager en købe- eller tegningsret, vil værdien af
retten som udgangspunkt skulle beskattes som løn efter lig-
ningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor købe- eller tegnings-
retten overdrages, dvs. afstås. Selskabet vil i sådanne tilfæl-
de opnå fradragsret for lønudgiften. Er betingelserne i lig-
ningslovens § 28 ikke opfyldt, skal der ske lønbeskatning på
resterhvervelsestidspunktet.
Derimod kan det selskab, der har ydet en køberet, over-
drage køberetten, dvs. forpligtelsen til at opfylde køberetten,
uden at skattefriheden for den ansatte bortfalder. Der henvi-
15
ses til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede bestem-
melse i ligningslovens § 7 P, stk. 7, om de skattemæssige
konsekvenser ved nogle selskabsretlige omstruktureringer.
Det er efter det foreslåede § 7 P, stk. 2, nr. 7, en betingelse
for skattefriheden af vederlaget for den ansatte, at modtagne
købe- eller tegningsretter indeholder en ret for enten den an-
satte eller det selskab, der har ydet købe- eller tegningsret-
ten, til at erhverve eller levere aktier. Betingelsen gælder for
hele den periode, hvor retten løber. Betingelsen er opfyldt,
selv om købe- eller tegningsretten også giver mulighed for
opfyldelse ved kontant udbetaling af forskellen mellem de
underliggende aktiers markedskurs og den aftalte kurs i hen-
hold til retten, dvs. differenceafregning. Ved differencea-
fregning forstås helt generelt, at den, der har udstedt en kø-
be- eller tegningsret, betaler den, der har købe- eller teg-
ningsretten, et kontant beløb svarende til forskellen mellem
kursen for den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret
til at erhverve, og udnyttelseskursen. Det vil sige, at der ikke
sker faktisk levering af de aktier, som købe- eller tegnings-
retten giver ret til at erhverve.
Hvis købe- eller tegningsretten derimod kun kan opfyldes
ved differenceafregning, er betingelsen ikke opfyldt, og ret-
ten kan ikke omfattes af den foreslåede ordning.
Begrundelsen for betingelserne i nr. 6 og 7 er, at overdra-
gelse og krav om, at udnyttelse af købe- og tegningsretter
kun kan ske ved differenceafregning, ville være uforeneligt
med ordningens hovedprincip, hvorefter beskatningen ind-
træder, når de erhvervede aktier afstås.
Der foreslås ingen bindingsperiode med hensyn til, hvor
lang tid der skal gå fra, at den ansatte udnytter en købe- eller
tegningsret eller erhverver aktier direkte, indtil den ansatte
kan sælge de pågældende aktier, ligesom der heller ikke er
nogen bindinger med hensyn til, hvem aktierne sælges til.
Salg af aktierne tilbage til selskabet umiddelbart efter er-
hvervelsen af aktierne vil i visse situationer kunne betragtes
som en differenceafregning. Et vilkår i aftalen om medarbej-
deraktier om, at der kan ske differenceafregning, udelukker
ikke, at ligningslovens § 7 P kan anvendes, når der i henhold
til aftalen er mulighed for at erhverve aktier.
Ved afgørelsen af, om der sker differenceafregning, vil
bl.a. det tidsmæssige forløb mellem de to transaktioner og
kursrisikoen for de to parter indgå. Hvor den ansatte reelt
bliver ejer af aktierne, vil der som udgangspunkt være tale
om et salg af aktier og ikke en differenceafregning. Derimod
kan udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor den ansatte
straks efter erhvervelsen af aktierne tilbagesælger disse til et
koncernforbundet selskab uden medvirken af udenforståen-
de og med en meget begrænset kursrisiko for den ansatte,
efter omstændighederne sidestilles med en differenceafreg-
ning.
Hvis salg af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en
købe- eller tegningsret, tidsmæssigt ligger i umiddelbar for-
længelse af udnyttelsen af den pågældende købe- eller teg-
ningsret, således at udnyttelsen og salget må anses som en
samlet transaktion, der ikke kan afbrydes efter udnyttelsen,
men inden salget, peger dette ligeledes i retning af, at der
foreligger differenceafregning. Hvis udnyttelse af en købe-
eller tegningsret finansieres på den måde, at betaling for ak-
tien sker som et fradrag i salgssummen for aktierne, så den
ansatte får et nettoprovenu udbetalt, dvs. der sker en samlet
kontant afregning til den ansatte, foreligger der differencea-
fregning. Det anførte om differenceafregning gælder tilsva-
rende for aktier, der erhverves direkte.
Kravet om, at der ikke må ske differenceafregning, svarer
til tidligere gældende regler i ligningslovens § 7 H.
Der tilsigtes ingen ændring eller stramning af den skatte-
mæssige praksis for differenceafregning efter den foreslåede
bestemmelse i ligningslovens § 7 P i forhold til praksis efter
den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, herunder
praksis, der er dannet ved SKM2013·132·ØLR og
SKM2006·471·SR.
I SKM2013·132·ØLR kom Østre Landsret frem til, at der
ikke forelå differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget
ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på
NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede netto-
provenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktier-
ne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af
køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var
salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning.
Salget forudsatte, at medarbejderen forinden var blevet ejer
af aktierne. Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegnings-
retter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af an-
parterne tilbagesolgte anparterne til et koncernforbundet sel-
skab uden medvirken af udenforstående og med en meget
begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en
differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttel-
sesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet sva-
rende til differencen mellem udnyttelseskursen og markeds-
kursen for anparterne.
Der var således efter den tidligere bestemmelse i lignings-
lovens § 7 H i praksis ikke krav om, at udnyttelse af købe-
eller tegningsretter og salget af aktierne skulle være opdelt i
to transaktioner.
SKM2006·471·SR vedrørte udnyttelse af køberetter i for-
bindelse med overdragelse af et selskab. Skatterådet fast-
slog, at reglerne i ligningslovens § 7 H ikke hindrede, at en
ansat indgik en aftale om salg af aktier, der erhverves på et
fremtidigt tidspunkt på baggrund af en køberet omfattet af
ligningslovens § 7 H.
Der var således efter den tidligere bestemmelse i lignings-
lovens § 7 H i praksis ikke krav om, at aftalen om salget af
aktierne skulle indgås efter udnyttelse af købe- eller teg-
ningsretterne.
Konsekvensen af, at en købe- eller tegningsret, der er om-
fattet af ligningslovens § 7 P, udnyttes ved differenceafreg-
ning, er, at reglerne i ligningslovens § 28 skal anvendes, jf.
§ 7 P, stk. 11. Er betingelserne i ligningslovens § 28 ikke
opfyldt, skal den ansatte beskattes efter reglerne i lignings-
lovens § 16. Der henvises til bemærkningerne til ligningslo-
vens § 7 P, stk. 11.
16
Hvis det konstateres, at ligningslovens § 7 P ikke kan an-
vendes, men hvor parterne har lagt dette til grund ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst, kan der være behov
for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på at gen-
nemføre beskatningen af værdien af vederlaget som løn. Til-
svarende vil selskabet kunne få genoptaget skatteansættelsen
med henblik på at opnå fradrag for den modsvarende udgift.
Genoptagelse vil inden for den ordinære ligningsfrist på 3 år
kunne ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
2. Efter den ordinære frist vil genoptagelse kunne ske med
hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 3, svarer til den tid-
ligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 3.
Det foreslås at give mulighed for at foretage visse ændrin-
ger i en allerede indgået aftale om vederlag i form af aktier
m.v. med henblik på at tilpasse aftalen til betingelserne i lig-
ningslovens § 7 P, stk. 2.
Den foreslåede regel går ud på, at der i en aftale om ve-
derlag i form af aktier, købe- og tegningsretter, hvad enten
aftalen oprindeligt var omfattet af ligningslovens § 7 P, eller
den pågældende aftale ønskes omfattet af ligningslovens § 7
P, kan ske ændringer uden, at ændringerne skal betragtes
som en afståelse af vederlaget.
De ændringer af den oprindelige aftale, der efter forslaget
kan foretages med henblik på at bringe aftalen til at opfylde
betingelserne i ligningslovens § 7 P, kan være en justering
af udnyttelses- eller købskursen, en ændring af antallet af
aktier, købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori
den ansatte kan erhverve aktier.
Det er en betingelse, at ændringen af den indgåede aftale
alene har til formål at tilpasse de aftalte vilkår i aftalen såle-
des, at betingelserne i stk. 2 kan opfyldes, eller opfyldelsen
af betingelserne for en ordning, der allerede opfylder betin-
gelserne i stk. 2, kan opretholdes. Det er kun de specifikt
nævnte ændringer, der kan foretages uden, at der skal tages
stilling til, om ændringerne er så væsentlige, at vederlaget
må anses for at være afstået.
Baggrunden for forslaget er først og fremmest, at nogle af
de købe- og tegningsretter, som ansatte i danske selskaber
tildeles, kommer fra udenlandske selskaber, der er koncern-
forbundne med de danske selskaber. Ordningerne indgår of-
te i et internationalt program og tilbydes ansatte i selskaber i
flere lande på nogenlunde ensartede vilkår. De udenlandske
selskaber søger ikke altid lokal dansk rådgivning om danske
skatteregler, inden tildelingen til ansatte i de danske selska-
ber sker. Det medfører, at tildelingerne ikke altid tager højde
for danske skatteregler, herunder reglerne i ligningslovens §
7 P.
Der bliver ofte ikke taget højde for, at det danske arbejds-
giverselskab ikke har fradrag for udgiften til medarbejderak-
tier, der skal omfattes af ligningslovens § 7 P. Det danske
arbejdsgiverselskab vil i mange tilfælde være indstillet på at
imødekomme et ønske fra den ansatte om, at ligningslovens
§ 7 P skal finde anvendelse på det tildelte vederlag. Selska-
bet vil dog ofte stille betingelse om, at selskabets nettoudgift
skal være uændret, når vederlaget skal omfattes af lignings-
lovens § 7 P.
Der kan også i andre situationer være behov for at ændre i
en indgået aftale med henblik på, at den kan opfylde betin-
gelserne i ligningslovens § 7 P. Det kan være tilfældet for
aftaler om medarbejderaktier, der ikke er omfattet af lig-
ningslovens § 7 P, men hvor parterne ønsker, at aftalen skal
bringes ind under reglerne i ligningslovens § 7 P. Det kan
endvidere være tilfældet, hvor parterne har indgået en aftale
i tillid til, at den er omfattet af ligningslovens § 7 P, men
hvor det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet. Det
kan eksempelvis skyldes, at betingelserne i ligningslovens §
7 P skal vurderes anderledes, end parterne lagde til grund på
aftaletidspunktet, på grund af efterfølgende ændret retsprak-
sis eller administrativ praksis.
For så vidt angår andre ændringer end dem, der har til for-
mål at bringe den oprindelige aftale ind under ligningslo-
vens § 7 P, gælder de almindelige principper for, hvornår en
aftale skal anses for at være afstået og en ny for at være ind-
gået. Det vil bero på en konkret vurdering, om ændringerne
har en sådan karakter, at den oprindelige aftale skal anses
for at være afstået og en ny for at være indgået.
Det er ikke en betingelse for, at der kan foretages ændrin-
ger af en aftale med henblik på at opfylde betingelserne i
ligningslovens § 7 P, at betingelserne for at kunne opnå til-
ladelse til omgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslo-
vens § 29 er opfyldt. Kræver ændringen af aftalen genopta-
gelse af skatteansættelsen, er det en forudsætning, at skatte-
ansættelsen kan genoptages inden for fristerne for genopta-
gelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2,
eller § 27, stk. 1, nr. 1.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 4, fastsætter regler-
ne for, hvornår vurderingen af vederlagsbetingelsen i lig-
ningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, skal foretages.
Forslaget tager afsæt i de tidligere bestemmelser i lig-
ningslovens § 7 H, stk. 1, 2. og 4.-6. pkt., idet nogle af reg-
lerne er omskrevet i forhold til reglerne i den tidligere § 7 H
i ligningsloven. Reglerne vedrørende tidspunktet for vurde-
ring af, om 10 pct.s-betingelsen er opfyldt, i den tidligere §
7 H i ligningsloven foreslås i princippet genindført.
Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 1,
7. pkt., foreslås ikke genindført. Efter den tidligere bestem-
melse i ligningslovens § 7 H, stk. 1, 7. pkt., skulle betingel-
serne i den tidligere ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 3, 4, 6
og 7, være opfyldt på retserhvervelsestidspunktet. For så
vidt angår ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 3 (krav om kon-
cernforbindelse vedrørende det selskab, der yder vederlaget)
og nr. 4 (krav om koncernforbindelse vedrørende det sel-
skab, hvori der kan erhverves aktier), skal betingelserne væ-
re opfyldt på aftaletidspunktet. For så vidt angår ligningslo-
vens § 7 P, stk. 2, nr. 6 (krav om, at der ikke sker overdra-
gelse) og nr. 7 (krav om at køberetter skal indeholde en ret
for den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til
at erhverve/levere aktier) fremgår det af bemærkningerne, at
betingelserne skal være opfyldt i hele perioden.
17
Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, vedrørende
vederlagets størrelse er opfyldt, skal efter 1. pkt. ske ud fra
vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyt-
telseskurs for købe- og tegningsretterne henholdsvis den
faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på rets-
erhvervelsestidspunktet, og årslønnen på det tidspunkt, hvor
den ansatte og selskabet indgår aftalen.
Hvis kursen er kendt på aftaletidspunktet, skal vurderin-
gen af 10 pct.s-grænsen ske på dette tidspunkt. Det vil sige,
at vurderingen af, om betingelsen om, at favørelementet
højst må udgøre 10 pct. af årslønnen, er opfyldt, sker på et
af to tidspunkter. Som udgangspunkt skal vurderingen ske
på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen/købskursen forelig-
ger. Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt, skal vurderingen
af 10 pct.s-grænsen senest ske på retserhvervelsestidspunk-
tet. Hvis udnyttelseskursen ikke er kendt på retserhvervel-
sestidspunktet, er udgangspunktet, at vurderingen skal ske
senest på dette tidspunkt. Det er dermed det tidligste af disse
to tidspunkter, der er afgørende for vurderingen af, om be-
tingelsen er opfyldt, jf. dog nedenfor om de foreslåede fravi-
gelser i stk. 5 fra udgangspunktet.
Den årsløn, der anvendes ved opgørelsen af vederlagets
værdi, foreslås – svarende til praksis efter den tidligere be-
stemmelse i ligningslovens § 7 H – at være årslønnen på det
tidspunkt, hvor den ansatte og selskabet indgår aftalen om
medarbejderaktier, og ikke årslønnen på det tidspunkt, hvor
udnyttelseskursen henholdsvis købskursen foreligger. Når
årslønnen i det indkomstår, hvori aftalen indgås, anvendes,
men udnyttelseskursen foreligger i et senere år, indebærer
det, at årslønnen i dette senere år er uden betydning for reg-
len i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2.
Fremrykningen af vurderingstidspunktet i forhold til ve-
derlagets størrelse er begrundet i, at retten til at udnytte kø-
be- og tegningsretter ofte er knyttet op på en række suspen-
sive betingelser med den konsekvens, at der kan gå flere år,
inden retserhvervelsestidspunktet indtræder. Da tidspunktet
for retserhvervelsen kan blive påvirket efter indgåelsen af
aftalen, uden at dette nødvendigvis kan tilregnes den ansatte
eller selskabet, kan det være af væsentlig betydning at fast-
slå på et tidligere tidspunkt end retserhvervelsen, om betin-
gelserne for at anvende ordningen er opfyldt.
Ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs,
som den ansatte skal betale for aktierne. Som udgangspunkt
er fastlæggelse af principperne for beregning af udnyttelses-
kursen ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en faktisk ud-
nyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en
eksakt kurs ud fra de forud fastlagte principper, foreligger
der en faktisk udnyttelseskurs. Får den ansatte aktierne uden
at skulle betale herfor, dvs. gratisaktier, er kursen, 0 kr.,
fastsat på aftaletidspunktet.
Der foreligger ikke en fast udnyttelseskurs, når udnyttel-
seskursen på købe- og tegningsretter beror på, hvornår den
ansatte udnytter de pågældende købe- og tegningsretter, idet
udnyttelseskursen dermed ikke kendes på tildelingstids-
punktet. Såfremt aftalen om medarbejderaktier går ud på, at
udnyttelseskursen eksempelsvis forrentes med en procents-
ats eller på nærmere fastsatte tidspunkter fra tildelingstids-
punktet til udnyttelsestidspunktet tillægges beløb, og det
konkrete udnyttelsestidspunkt ikke kendes, foreligger udnyt-
telseskursen dermed ikke på tildelingstidspunktet.
Der foreslås i tre situationer fravigelse fra reglen i stk. 4.
Reglerne for disse fravigelser fastsættes i ligningslovens § 7
P, stk. 5.
Formålet med disse fravigelser fra hovedreglen er at imø-
degå de mulige vanskeligheder med at anvende ordningen,
der kan opstå for selskaberne og de ansatte, som følge af, at
aftaler om tildeling af medarbejderaktier ofte er ganske om-
fattende og komplekse og i nogle tilfælde udformet uden til-
strækkelig hensyntagen til danske skatteregler.
Det kan for det første forekomme, at der sker retserhver-
velse af en købe- eller tegningsret, før udnyttelseskursen
foreligger. Det vil dog være relativt sjældent, idet retser-
hvervelsen ofte vil være suspensivt betinget og dermed skat-
temæssigt udskudt.
Situationen kan f.eks. være, at selskabet og den ansatte i
år 1 aftaler, at den ansatte tildeles køberetter, der kan udnyt-
tes med en tredjedel hvert år i år 1-3 eller kun i år 3 uden
betingelser, og udnyttelseskursen for køberetterne fastsættes
ud fra en række mål for den økonomiske udvikling i selska-
bet i år 1-3. I denne situation sker retserhvervelsen på tids-
punktet for indgåelsen af aftalen, hvor udnyttelseskursen ik-
ke foreligger. Dermed kan det være vanskeligt at vurdere,
om vederlagskravet er opfyldt.
Det foreslås derfor i 1. pkt., at hvis den ansatte erhverver
ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt,
hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte
vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets vær-
di på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs fore-
ligger. Det indebærer, at der først i det pågældende år skal
ske en opgørelse af værdien af vederlaget med henblik på at
fastslå, om værdien opfylder 10 pct.s-grænsen i ligningslo-
vens § 7 P, stk. 2, nr. 2.
Hvis værdien på det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen
foreligger, viser sig at udgøre mere end 10 pct. af årslønnen,
er konsekvensen, at de 10 pct. af værdien omfattes af den
foreslåede ordning, og at den overskydende værdi skal løn-
beskattes efter ligningslovens § 28 på det tidspunkt, hvor
retten udnyttes til køb af aktier. Er betingelserne i lignings-
lovens § 28 ikke opfyldt, skal der efter ligningslovens § 16
ske lønbeskatning af værdien i de respektive retserhvervel-
sesår, hvilket kan kræve genoptagelse af skatteansættelsen
efter reglerne i skatteforvaltningsloven, jf. dog nedenfor om
muligheden for periodisering af vederlaget efter 3. pkt.
Det kan for det andet forekomme, at den ansatte i henhold
til den indgåede aftale kan udnytte en købe- eller tegningsret
til aktier til eksempelvis 15 pct. under den laveste markeds-
kurs for aktien ved begyndelsen af eller udløbet af en nær-
mere fastsat (udnyttelses)periode.
Situationen kan f. eks. være den, at den ansatte kan købe
aktier til et beløb, der udgør 85 pct. af den laveste af følgen-
de to udnyttelseskurser:
– Kursen på aktierne ved en periodes start, f.eks. den 1.
november.
18
– Kursen ved periodens udløb, f.eks. den 31. oktober i det
følgende år.
Hvis kursen på aktierne falder i løbet af perioden, er aktie-
kursen ved udløbet af perioden lavere end ved periodens
start. Det vil sige, at udnyttelseskursen vil blive 85 pct. af
kursen ved periodens udløb. Hvis kursen stiger i løbet af pe-
rioden, vil udnyttelseskursen være 85 pct. af kursen ved
starten af perioden. Aftalerne bygger således på det princip,
at udnyttelseskursen afhænger af udviklingen i aktiernes
markedskurs i perioden.
Med en kursværdi for aktien ved periodens start på ek-
sempelvis 100 kr. og 80 kr. ved opsparingsperiodens udløb,
vil den ansatte erhverve aktien for 85 pct. af 80 kr. svarende
til 68 kr. Med en kursværdi for aktien på 120 kr. ved perio-
dens udløb vil den ansatte erhverve aktien for 85 pct. af 100
kr. svarende til 85 kr.
Da den faktiske udnyttelseskurs ikke kendes ved perio-
dens start den 1. november, er det ikke muligt på dette tids-
punkt at vurdere, om ordningen opfylder betingelserne i stk.
2, nr. 2. Den faktiske udnyttelseskurs kendes først ved perio-
dens udløb den 31. oktober i det følgende år. Først på dette
tidspunkt kan det vurderes, om betingelserne i stk. 2, nr. 2,
er opfyldt.
Ligger retserhvervelsen imidlertid før det tidspunkt, hvor
udnyttelseskursen kendes, skal det på retserhvervelsestids-
punktet, jf. stk. 4, vurderes, om betingelserne er opfyldt.
Efter den foreslåede regel i 1. pkt. kan vurderingen i den
situation, hvor en købe- eller tegningsret retserhverves før
det tidspunkt, hvor udnyttelseskursen foreligger, ganske vist
ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor udnyttelseskur-
sen foreligger. Ligningslovens § 7 P kan dermed anvendes,
når den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten til udnyt-
telseskursen ved udløbet af perioden. Det vil imidlertid ale-
ne være i det tilfælde, hvor børskursen er faldet fra starten til
udløbet af perioden, at den ansatte vil udnytte retten til den
udnyttelseskurs, der anvendes ved udløbet af perioden, idet
denne kurs er den laveste af de to kurser. Er kursen i stedet
steget i løbet af perioden, udnytter den ansatte købe- eller
tegningsretten til den kurs, der anvendes ved starten af pe-
rioden, idet denne kurs er den laveste af de to kurser.
Sker vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, først ved
udløbet af udnyttelsesperioden, kan vurderingen af, om be-
tingelserne er opfyldt, ikke ske ud fra forholdene på et andet
tidligere tidspunkt, dvs. starten af perioden.
Det foreslås i 2. pkt., at hvis vurderingen foretages ud fra
vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyt-
telseskurs for købe- eller tegningsretter foreligger, og udnyt-
telseskursen er fastsat som en fast procentdel af markedskur-
sen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af
en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud
fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når ud-
nyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag hen-
holdsvis ved udløbet af perioden, når udnyttelseskursen er
en procentdel af kursen denne dag.
Hvis den ansatte ved udløbet af perioden den 31. oktober
kan konstatere, at det er 85 pct. af kursen den 31. oktober,
der skal anvendes, skal vurderingen af, om betingelserne er
opfyldt, ske ud fra forholdene på dette tidspunkt, dvs. den
31. oktober. Hvis den ansatte ved udløbet af perioden den
31. oktober kan konstatere, at det er 85 pct. af kursen ved
starten af perioden (den 1. november i det foregående kalen-
derår), der skal anvendes, skal vurderingen af, om betingel-
serne er opfyldt, ske ud fra forholdene på dette tidspunkt.
Det kan for det tredje forekomme, at den samlede værdi af
købe- og tegningsretter eller aktier overstiger 10 pct. af den
ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttel-
seskurs for købe- eller tegningsretter eller den faktiske købs-
kurs for aktier foreligger, men 10 pct.s-kravet i stk. 2, nr. 2,
ville være overholdt i de enkelte år, hvori den ansatte er-
hverver ubetinget ret til det modtagne vederlag.
Når tidspunktet, hvor den faktiske udnyttelseskurs for kø-
be- eller tegningsretterne eller den faktiske købskurs for ak-
tierne foreligger, indtræder før tidspunktet for den endelige
retserhvervelse, opgøres vederlagets værdi på det tidspunkt,
hvor købskursen eller udnyttelseskursen foreligger, ved vur-
deringen. Det er således som udgangspunkt ikke tilstrække-
ligt, at betingelsen er opfyldt på tidspunktet for den endelige
retserhvervelse.
Denne situation kan illustreres med det eksempel, hvor
selskabet tilbyder den ansatte, at den pågældende de næste
fire indkomstår på nærmere fastsatte datoer modtager så-
kaldte gratisaktier. Den ansatte tilmelder sig én gang for alle
– altså ikke hvert år. Købskursen, 0 kr., foreligger dermed
allerede i det første år. Det indebærer, at vurderingen af, om
10 pct.s-kravet er opfyldt, skal ske på dette tidspunkt. Kon-
sekvensen er, at den ansatte kun kan modtage aktier, der
svarer til 10 pct. af årslønnen i det første år. Vederlaget kan
ikke henføres til de respektive år, hvori retserhvervelsen
sker.
Selskabet og den ansatte vil godt kunne tage højde for
denne situation. Det kan ske ved, at selskabet, i stedet for et
samlet tilbud til den ansatte om at erhverve medarbejderakti-
er, udarbejder fire adskilte tilbud, som den ansatte accepte-
rer hvert indkomstår. Der ville herved blive tale om i alt fire
vurderingstidspunkter. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt,
at selskaberne skal opdele et medarbejderaktieprogram i
flere adskilte aftaler.
Der foreslås på den baggrund i 3. pkt. en periodiseringsre-
gel vedrørende den situation, hvor værdien i henhold til afta-
len overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt,
hvor vederlaget modtages, jf. stk. 2, nr. 2, men retserhver-
velsen sker i to eller flere år.
Reglen indebærer, at den skattepligtige i denne situation
kan vælge at fordele den samlede værdi af vederlaget på de
år, hvori vederlaget retserhverves, med de andele, der retser-
hverves i de respektive år. Vurderingen af, om 10 pct.s-
grænsen er opfyldt for de indkomstår, hvori retserhvervelsen
sker, foretages ud fra årslønnen i aftaleåret, jf. princippet i
stk. 4.
Når årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, an-
vendes, og ikke årslønnen i de respektive retserhvervelsesår,
er konsekvensen, at efterfølgende lønforhøjelser/lønnedsæt-
19
telser i de respektive år i retserhvervelsesperioden bliver
uden betydning for, om den foreslåede regel kan anvendes.
Det kan illustreres ved følgende eksempel:
En ansat med en årsløn på 1 mio. kr. indgår aftale med ar-
bejdsgiverselskabet om tildeling af gratisaktier på 450.000
kr. i år 1. Udnyttelseskursen foreligger i år 1. De retserhver-
ves i år 1, 2 og 3 med 1/3 i hvert af årene. Værdien fordeles
efter reglen med 1/3 i hvert af årene. I år 1 kan 100.000 kr.
modtages skattefrit. Det overskydende beløb på 50.000 kr.
kan ikke overføres til år 2, og det skal derfor lønbeskattes i
det pågældende år (ligningslovens § 28 kan ikke anvendes
på aktietildelinger). I år 2 og 3 kan ligeledes modtages
100.000 kr. skattefrit uanset, om lønnen er ændret i de på-
gældende år.
Hvis parterne indgår en ny aftale om aktieløn i de efterføl-
gende retserhvervelsesår, skal der tages højde for »den gam-
le« aftale i relation til 10 pct.s-grænsen i de år, hvor de to
aftaler løber parallelt. Det vil sige, at de »ældste« aktier ind-
går først ved afgørelsen af, om de tildelte aktier kan rummes
inden for grænsen på 10 pct. af årslønnen i det pågældende
år.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 6, svarer som ud-
gangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens §
7 H, stk. 1, 3. pkt. I den foreslåede bestemmelse tilføjes en
række ændringer eller dispositioner, idet aktieombytning,
aktiesplit, rekapitalisering, fusion og spaltning anføres i for-
hold til den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H.
Selskabsretlige omstruktureringer anvendes nedenfor som
fælles betegnelse for de ændringer eller dispositioner, der
fremgår af stk. 6.
Det foreslås, at det er uden betydning for, hvornår den
faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsret-
ter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier skal anses at
foreligge, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller
tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier
skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end mar-
kedskursen, fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse med
eller uden udlodning, udbytteudlodning, aktieombytning,
aktiesplit, rekapitalisering, fusion og spaltning, når regule-
ringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har
til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten
henholdsvis aktien uændret. Reglen bidrager til, at aktie-
lønsordninger kan anvendes af selskaberne og de ansatte,
selvom selskaberne undergår selskabsretlige ændringer, som
de ansatte i udgangspunktet er uden indflydelse på.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 7, svarer som ud-
gangspunkt til de tidligere bestemmelser i § 7 H, stk. 4, i lig-
ningsloven. Det foreslås dog at skabe sammenfald mellem
de ændringer som kapitalforhøjelser m.v., der er nævnt i stk.
6, og de ændringer, der med forslaget vil være omfattet af
stk. 7, idet der i stk. 7 henvises til stk. 6.
Reglen i den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H,
stk. 4, om, at der efter ligningslovens § 7 H, stk. 1, indtrådte
et nyt tidspunkt for vurderingen af, om betingelserne i den
tidligere ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, var op-
fyldt, jf. ligningslovens § 7 H, stk. 1. 7. pkt., videreføres ik-
ke med forslaget. Den tidligere bestemmelse i § 7 H, stk. 1,
7. pkt., i ligningsloven foreslås ikke genindført.
Det foreslås, at den ansatte ikke skal beskattes af værdien
af aktierne eller købe- eller tegningsretterne i aftaler, som
den ansatte og selskabet har indgået, hvis selskabet efter
indgåelsen af aftalen indgår i en selskabsretlig omstrukture-
ring eller foretager en selskabsretlig disposition som angivet
i stk. 6. Baggrunden er, at den ansatte som udgangspunkt in-
gen indflydelse har på den selskabsretlige omstrukturering
m.v., og den ansatte vil dermed som udgangspunkt ikke
kunne undgå afståelsesbeskatning af vederlaget.
Det foreslås derfor i 1. pkt., at den ansatte i forbindelse
med de selskabsretlige omstruktureringer, der fremgår af
stk. 6, ikke skal anses for at have afstået vederlaget. Det er
efter forslaget dermed tilfældet, hvis det selskab, der yder
aktier eller købe- eller tegningsretter, eller det selskab, hvori
den ansatte kan erhverve aktier, indgår i en fusion, spalt-
ning, tilførsel af aktiver, aktieombytning eller foretager en
selskabsretlig disposition, inden den ansatte modtager aktie-
rne direkte eller udnytter købe- eller tegningsretterne.
Det bemærkes, at aftaler om tildeling af aktier m.v. ofte
indeholder betingelser, der indebærer, at retserhvervelsen af
vederlaget må anses for at være udskudt. Efter praksis er der
ikke hjemmel til at statuere afståelsesbeskatning af ikke-
retserhvervede aktier m.v. Aftaler om ikke-retserhvervede
aktier m.v. kan dermed som altovervejende hovedregel æn-
dres uden, at der sker afståelsesbeskatning af vederlaget.
Både for så vidt angår aftaler om retserhvervede og ikke-
retserhvervede aktier m.v. er der med forslaget mulighed for
at opretholde beskatningen efter ligningslovens § 7 P ved
selskabsretlige omstruktureringer, der fremgår af stk. 6.
Den foreslåede regel anvendes, når den selskabsretlige
omstrukturering medfører en ændring af aftalens parter eller
aftalens genstand, mængde, pris eller leveringstidspunkt.
Der vil efter forslaget for det første kunne ske ændring af
det selskab, der i forbindelse med omstruktureringen bliver
den forpligtede part til at opfylde købe- eller tegningsretten.
For det andet kan der ske ændring af den genstand i aftalen,
som den ansatte efter omstruktureringen modtager. Eksem-
pelvis kan den ansattes ret til at erhverve aktier i selskab A i
kraft af en fusion afløses af en ret til at erhverve aktier i sel-
skab B. For det tredje kan der ske ændring af det antal ak-
tier, som den ansatte kan erhverve, eksempelvis fordi det
selskab, hvori der kan erhverves aktier på grundlag af en kø-
be- eller tegningsret, er større eller mindre end det selskab,
hvori der efter den oprindelige aftale kunne erhverves aktier.
For det fjerde kan omstruktureringen indebære, at der sker
ændring af udnyttelsestidspunktet for den købe- eller teg-
ningsret, som den ansatte er tildelt, eller ændring af udnyt-
telseskursen, eksempelvis som følge af en ændring af mar-
kedskursen siden udstedelsen af købe- eller tegningsretten.
Det er efter forslaget en betingelse, at det selskab, som
den ansatte efter den selskabsretlige omstrukturering er an-
sat i, og den ansatte indgår en ny aftale (parterne har allere-
de indgået en aftale efter ligningslovens § 7 P) efter stk. 2,
nr. 1, om, at ligningslovens § 7 P skal finde anvendelse for
20
det vederlag, som den ansatte modtager efter omstrukture-
ringen, jf. 2. pkt. Det indebærer, at vederlaget kun er omfat-
tet af ligningslovens § 7 P, hvis betingelserne i stk. 2 er op-
fyldt.
Hvis der i forbindelse med en selskabsretlig omstrukture-
ring ikke foretages ændring af aftalen om vederlaget, er det
ikke nødvendigt, at selskabet og den ansatte indgår en ny af-
tale efter ligningslovens § 7 P som betingelse for, at vederla-
get ikke skal anses for afstået. Visse omstruktureringer som
eksempelvis en fusion, hvor det selskab, der har udstedt kø-
be- eller tegningsretten, før og efter omstruktureringen er
det udstedende selskab, kræver som udgangspunkt ikke æn-
dring af aftalen.
Reglen skal kun anvendes i forbindelse med omstrukture-
ringer m.v., hvor der som følge af omstruktureringen foreta-
ges en ændring af den aftale om vederlaget, som den ansatte
og selskabet har indgået. Afgørende er, at omstruktureringen
fører til en ændring af aftalen. Det er altså uden betydning,
om aftalen ændres, fordi dette er nødvendigt, eller fordi par-
terne finder dette hensigtsmæssigt, idet betingelsen dog er,
at ændringen af aftalen skal foretages på grund af omstruk-
tureringen.
Det foreslås i 3. pkt., at der ved omstruktureringer m.v.
som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelser-
ne i stk. 2 er opfyldt. Der skal således foretages en vurdering
af, om betingelserne for at anvende den foreslåede ordning
på vederlaget efter omstruktureringen er opfyldt, jf. dog 4.
pkt. Vurderingen sker som et led i ændringen af den aftale,
som arbejdsgiverselskabet og den ansatte indgår. Hvor ud-
nyttelseskursen for købe- eller tegningsretter ikke foreligger
på tidspunktet for omstruktureringen, skal den nye aftale
fastsætte udnyttelseskursen.
I det tilfælde, hvor en ansat tildeles vederlag, hvor værdi-
en ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn efter regle-
rne i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, vil værdien på om-
struktureringstidspunktet kunne overstige 10 pct. af den an-
sattes årsløn, når kursen på aktierne er steget i perioden. Det
er på et tidligere tidspunkt vurderet, at betingelsen i lig-
ningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, og omstrukture-
ringstidspunktet medfører ikke, at der på ny skal ske en ny
vurdering af, om betingelsen er opfyldt.
Hvis den ansatte ikke ønsker at frasige sig den potentielle
gevinst (favørelementet), ville omstruktureringen udløse be-
skatning af købe- eller tegningsretten som afståelse. Der
foreslås i 4. pkt. en regel om, at betingelsen om, at værdien
af aktier (gratisaktier) og de modtagne købe- eller tegnings-
retter ikke må overstige 10 pct. af den ansattes årsløn, ikke
gælder i det omfang, værdien af aktier og købe- eller teg-
ningsretter efter omstruktureringen svarer til værdien før
omstruktureringen.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 8, svarer til den tid-
ligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 5, 1. pkt.
Den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7 H, stk. 5, 2.
pkt., foreslås ikke genindført, idet indholdet af bestemmel-
sen følger af gældende ret.
Tildelte køberetter til aktier og tegningsretter til aktier skal
efter forslaget anses for omfattet af den foreslåede bestem-
melse i ligningslovens § 7 P, selv om de udløber uudnyttet,
jf. betingelserne i det foreslåede stk. 2, nr. 6 og 7. Det vil si-
ge, at der ikke skal ske beskatning, hvis der aldrig erhverves
eller tegnes aktier.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 30 forstås ved afstå-
else ud over salg bl.a. bortfald. Begrebet bortfald omfatter
f.eks. den situation, hvor en tegningsret beholdes til udløbs-
tidspunktet, uden at retten er gjort gældende. Dette indebæ-
rer, at bortfald i form af udløb af uudnyttede tegningsretter
også må anses for omfattet af afståelsesbegrebet i relation til
aktieavancebeskatningsloven.
For at sikre at der ikke indtræder en afståelsesbeskatning
efter aktieavancebeskatningsloven, hvor en tegningsret bort-
falder, uden at den er gjort gældende, foreslås det, at en
eventuel afståelsesbeskatning skal bortfalde.
I forhold til køberetter følger det af kursgevinstloven, at
skattelovgivningens almindelige regler skal finde anvendel-
se, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 3, 3. pkt., jf. stk. 6. Der er
ikke fradragsret, når køberetten udløber uudnyttet.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 9, svarer som ud-
gangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens §
7 H, stk. 6. I det foreslåede 2. pkt. nævnes tegningsretter til
aktier. Tegningsretter var ikke nævnt i den tidligere bestem-
melse i ligningslovens § 7 H, stk. 6, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse afskærer for det første fra-
dragsret for selskabets udgifter til aktier og købe- og teg-
ningsretter til de ansatte. For det andet skal aktier m.v. anses
for afstået til handelsværdien ved selskabets opgørelse af ge-
vinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven.
Det foreslås i 1. pkt. som konsekvens af, at beskatningen
af vederlaget til den ansatte ændres fra beskatning som løn
til beskatning som aktieavance eller -tab, at der ikke skal
være fradragsret for den modsvarende udgift i selskabet til
aktier eller køberetter til aktier og tegningsretter til aktier
omfattet af den foreslåede ordning. Ved den modsvarende
udgift forstås værdien af de ydede aktier og købe- og teg-
ningsretter.
Bortfald af fradragsretten omfatter fradrag efter statsskat-
telovens § 6, stk. 1, litra a, for udgiften til aktier, køberetter
og tegningsretter til aktier. Der vil fortsat være fradragsret
for andre omkostninger, der er forbundet med ydelsen af ak-
tier m.v., såfremt der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
a, er hjemmel hertil.
Bortfald af fradragsretten gælder for det første for det sel-
skab, der har ydet aktierne eller købe- eller tegningsretterne
til de ansatte. Når aktier, købe- eller tegningsretter til ansatte
i arbejdsgiverselskabet ydes af et koncernforbundet selskab,
vil arbejdsgiverselskabet i nogle tilfælde refundere koncern-
selskabet de herved forbundne udgifter. Bortfaldet af fra-
dragsretten gælder for det andet i forhold til arbejdsgiversel-
skabets ret til at fradrage en betalt godtgørelse til koncern-
selskabet.
Det foreslås i 2. pkt., at selskabet ved afståelse af aktier og
køberetter og tegningsretter til aktier, der er indkomstskatte-
21
frie for den ansatte efter ligningslovens § 7 P, stk. 1, og af-
ståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der lige-
ledes er indkomstskattefrie for den ansatte, anses aktierne
m.v. for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet
ved opgørelse af selskabets gevinst og tab efter aktieavance-
beskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven.
Reglen indebærer, at selskabet kun kan opnå et tabsfra-
drag svarende til det tab, der kunne opnås ved salg til tredje-
mand. Selskabet kan således ikke efter aktieavancebeskat-
ningsloven opnå fradrag for den del af tabet, der skyldes, at
aktierne m.v. afstås til en kurs under markedskursen.
Arbejdsgiverselskabet skal opgøre gevinst og tab på aktier
efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler på de
aktier, der leveres til den ansatte. Gevinst og tab fremkom-
mer som forskellen mellem aktiernes markedsværdi på af-
ståelsestidspunktet og aktiernes oprindelige anskaffelses-
sum.
Efter gældende regler i aktieavancebeskatningsloven skal
selskaber imidlertid kun i få situationer medregne gevinst og
tab på aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Selskaber skal alene medregne gevinst og tab på næringsak-
tier, der ikke er egne aktier, samt skattepligtige porteføljeak-
tier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier,
datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefrie
porteføljeaktier. Ved skattefrie porteføljeaktier forstås som
udgangspunkt aktier, der ikke er optaget til handel på et re-
guleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som
ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktie-
kapitalen i porteføljeselskabet.
Hvis det efterfølgende konstateres, at ligningslovens § 7 P
alligevel ikke kan anvendes, og tildelte aktier m.v. herefter
omfattes af ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 16,
skal der ske en genoptagelse af årsopgørelsen for den ansat-
te for retserhvervelsesåret eller udnyttelses- eller salgsåret
med henblik på at gennemføre beskatningen (som løn). Til-
svarende vil selskabet kunne få genoptaget skatteansættelsen
med henblik på at opnå fradrag for den modsvarende udgift.
Genoptagelse vil kunne ske inden for den ordinære lig-
ningsfrist på tre år med hjemmel i skatteforvaltningslovens §
26, stk. 2. Efter den ordinære frist vil genoptagelse eventuelt
kunne ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk.
1, nr. 1.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 10, svarer til den
tidligere regel i ligningslovens § 7 H, stk. 9, 1. pkt.
Det foreslås, at når reglerne i ligningslovens § 7 P anven-
des, finder reglerne om beskatning som løn på retserhvervel-
sestidspunktet efter ligningslovens § 16 eller beskatning af
købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunkter efter lig-
ningslovens § 28, jf. dog stk. 11 og 12, og de hertil knyttede
regler om fradragsret for selskabet, jf. statsskattelovens § 6,
stk. 1, litra a, ikke anvendelse. Det er i ligningslovens § 7 P,
stk. 11, fastsat, at hvis en købe- eller tegningsret, der er om-
fattet af stk.1-9, opfyldes ved kontant udbetaling af rettens
værdi, finder ligningslovens § 28 anvendelse. Det er i lig-
ningslovens § 7 P, stk. 12, fastsat, at hvis den ansattes skat-
tepligt ophører, finder reglerne i ligningslovens §§ 16 og 28,
jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.
Reglen betyder alene, at modtagne aktier, køberetter eller
tegningsretter enten er omfattet af den foreslåede ligningslo-
vens § 7 P eller reglen om beskatning på retserhvervelses-
tidspunktet efter ligningslovens § 16 eller for så vidt angår
købe- og tegningsretter reglen om beskatning på udnyttel-
sestidspunktet efter ligningslovens § 28. Der er ikke noget
til hinder for, at den ansatte i samme år modtager købe- og
tegningsretter for 10 pct. af årslønnen efter ligningslovens §
7 P og herudover modtager købe- og tegningsretter efter lig-
ningslovens § 28.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til den fore-
slåede bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 11, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 4.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 11, svarer som ud-
gangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens §
7 H, stk. 8, 1. og 2. pkt. Henvisningen til den specifikke be-
stemmelse i ligningslovens § 28, stk. 1, 5. pkt., videreføres
ikke, idet henvisningen er misvisende.
Hvor en købe- eller tegningsret udnyttes ved, at den ansat-
te får værdien – typisk forskellen mellem aktiernes markeds-
kurs og den aftalte kurs i henhold til købe- eller tegningsret-
ten – udbetalt kontant (differenceafregning), vil betingelser-
ne for at anvende den foreslåede ordning ikke være opfyldt.
Mulighed for differenceafregning fører ikke til, at ordningen
så ikke kan anvendes, så længe der rent faktisk ikke sker dif-
ferenceafregning. De pågældende købe- eller tegningsretter
vil i stedet blive omfattet af ligningslovens § 28, hvis betin-
gelserne herfor er opfyldt, jf. 1. pkt. Det indebærer lønbe-
skatning på tidspunktet for udnyttelse af købe- og tegnings-
retten. Hvis betingelserne for at anvende ligningslovens § 28
ikke er opfyldt, skal der i stedet ske lønbeskatning på retser-
hvervelsestidspunktet efter ligningslovens § 16, jf. 2. pkt.
At aktier, købe- og tegningsretter omfattes af ligningslo-
vens § 16, jf. statsskattelovens § 4, indebærer samtidig, at
der vil være fradragsret for udgiften hertil efter reglerne i
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det samme er tilfældet
for udgiften til købe- og tegningsretter, der omfattes af lig-
ningslovens § 28.
For tegningsretter forekommer differenceafregning i prak-
sis ved, at tegningsretterne tilbagesælges til det udstedende
selskab. Herved bliver det umuligt at skelne mellem tilbage-
salg af tegningsretten til det udstedende selskab og differen-
ceafregning af tegningsretten.
Ved afgørelsen af, om købe- og tegningsretterne kan om-
fattes af den foreslåede ordning i ligningslovens § 7 P, læg-
ges der vægt på, at der opnås et reelt ejerskab til aktierne, og
at medarbejderen har en kursrisiko på aktierne i perioden
mellem udnyttelse af købe- eller tegningsretten og salget af
aktien.
Forslaget til ligningslovens § 7 P, stk. 12, svarer som ud-
gangspunkt til den tidligere bestemmelse i ligningslovens §
7 H, stk. 8, 3. pkt. I forhold til den tidligere bestemmelse
foreslås det at henvise til statsskattelovens § 4 og ligningslo-
22
vens § 16, og der henvises ikke til specifikke bestemmelser i
ligningslovens § 28, stk. 4 og 5.
Ophører den ansattes skattepligt til Danmark, kan aktier,
købe- og tegningsretter ikke længere være omfattet af lig-
ningslovens § 7 P.
Den foreslåede regel går ud på, at hvis den ansattes skatte-
pligt ophører, finder reglerne i ligningslovens §§ 16 og 28,
jf. statsskattelovens § 4, anvendelse. En ansat, der har er-
hvervet endelig ret til købe- eller tegningsretter omfattet af
ligningslovens § 28, og som inden afståelsen eller udnyttel-
sen heraf, ophører med at være skattepligtig til Danmark,
indkomstbeskattes og betaler arbejdsmarkedsbidrag af vær-
dien i det indkomstår, hvor skattepligten ophører, jf. lig-
ningslovens § 28, stk. 4 og 5.
Ved ophør af den ansattes fulde skattepligt til Danmark
skal værdien af købe- og tegningsretter medregnes i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten
ophører, jf. ligningslovens § 28, stk. 4.
Ligningslovens § 28, stk. 4, 1. pkt., vedrører ophør af fuld
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 uden samtidig indtræ-
den af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk.
1, nr. 1. Hvis den skattepligtige efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette ved
anvendelse af reglerne i ligningslovens § 28, stk. 4, 1. pkt.,
med ophør af fuld skattepligt. Ligningslovens § 28, stk. 5,
vedrører ophør af begrænset efter kildeskattelovens § 2, stk.
1, nr. 1, uden samtidig indtræden af fuld skattepligt efter kil-
deskattelovens § 1.
Den foreslåede regel i stk. 12 finder dermed anvendelse
ved ophør af fuld skattepligt eller ophør af begrænset skatte-
pligt, eller hvis den skattepligtige efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Beskatningsgrundlaget er efter ligningslovens § 28, stk. 4
og 5, købe- eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for
skattepligtens ophør. Værdien skal opgøres til forskellen
mellem aktiernes handelsværdi og udnyttelseskursen.
Ligningslovens § 28, stk. 4, gælder kun, hvis der ikke
samtidigt indtræder begrænset skattepligt til Danmark efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter købe- og teg-
ningsretter, der vedrører personligt arbejde i tjenesteforhold
udført her i landet, skal lønbeskattes. Danmark beskatter kun
del af vederlaget, der hidrører fra arbejde udført her i landet.
Beskatningen sker ud fra en forholdsmæssig fordeling af ve-
derlaget opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er
udført i henholdsvis Danmark og i udlandet.
Den ansatte kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E
få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag
beregnet efter ligningslovens § 28, stk. 4, jf. stk. 6.
Er købe- og tegningsretterne ikke retserhvervet på tids-
punkter for ophør af skattepligt, indtræder der ikke beskat-
ning efter ligningslovens § 28.
Efter ligningslovens § 16 sker der beskatning af lønveder-
lag i form af aktier på retserhvervelsestidspunktet. Er aktier-
ne ikke retserhvervede ved ophør af den fulde skattepligt til
Danmark, bliver den ansatte begrænset skattepligtig af løn-
vederlaget efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det inde-
bærer, at der skal ske lønbeskatning på det tidspunkt, hvor
der erhverves endelig ret til aktierne.
For aktier, der er erhvervet direkte eller ved udnyttelse af
en købe- eller tegningsret efter ligningslovens § 7 P, gælder
reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 38-40 ved ophør
af fuld skattepligt. Der sker dog kun fraflytterbeskatning,
hvis personenes samlede værdi af aktier udgør mindst
100.000 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 2.
Fraflytterbeskatningen forudsætter endvidere, at den pågæl-
dende har været fuldt skattepligtig til Danmark i en eller
flere perioder på i alt 7 år inden for de seneste 10 år før fra-
flytningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3.
Disse betingelser skal efter forslaget ikke gælde for aktier,
der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, jf. lovforslagets §
2, nr. 3 og 4.
Til nr. 3
Efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal afståelsessummen
for aktier og tegningsretter til aktier, der sælges tilbage til
det selskab, der har udstedt aktien eller tegningsretten, med-
regnes ved opgørelsen af den pågældende ansattes skatte-
pligtige indkomst. Ligningslovens § 16 B omfatter ikke kø-
beretter. Det er hele afståelsessummen, der skal medregnes.
Efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2, skal afståel-
sessummer omfattet af ligningslovens § 16 B medregnes ved
opgørelsen af aktieindkomsten. For aktieindkomst op til
50.600 kr. (2016-niveau) er skattesatsen 27 pct., og for den
del af aktieindkomsten, der ligger over dette beløb, er skat-
tesatsen 42 pct., jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2.
Formålet med skattemæssigt at betragte tilbagesalg til det
udstedende selskab som udbytte er at forhindre, at aktionæ-
rer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til re-
serverne. Ved at henlægge overskud til reserverne i stedet
for at deklarere en passende del som udbytte opnås, at ud-
lodning i form af afståelse af aktierne til selskabet skatte-
mæssigt behandles på en anden måde, end hvis udlodningen
blev beskattet som udbytte.
Efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 1-5, er afståelses-
summer fritaget for beskatning efter ligningslovens § 16 B,
stk. 1. I så fald skal fortjeneste eller tab ved afståelsen opgø-
res efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse
af aktier m.v. til andre end selskabet som nævnt i ligningslo-
vens § 16 B, stk. 1. Det vil sige, at avancer og tab behandles
efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven.
Ifølge ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6, kan SKAT tilla-
de, at afståelse skal behandles efter de almindelige regler i
aktieavancebeskatningsloven. Ved vurderingen heraf lægges
der vægt på, om tilbagesalg til selskabet anvendes som et al-
ternativ til udlodning. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
selskabet køber egne aktier til en kurs, der er højere end
markedskursen. Det vil normalt være tilfældet, hvis aktio-
næren afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle
sammen at blive afhændet til selskabet, idet delafståelse til
23
andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan anses som
fuldstændig afhændelse af aktierne.
I unoterede selskaber, der anvender medarbejderaktieord-
ninger omfattet af ligningslovens § 7 P, vil det typisk være
aftalt med den ansatte, at de pågældende aktier skal afstås til
det udstedende selskab. Der eksisterer således kun i meget
begrænset omfang en almindelig handel med aktier, der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked, i modsætning til
aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Hertil
kommer, at andre aktionærer sædvanligvis ikke vil være in-
teresserede i at erhverve de ansattes medarbejderaktier for
beskattede midler. Samtidig vil selskabets andre aktionærer
ofte lægge vægt på, at medarbejderaktierne ikke afstås til
fremmede aktionærer. Selskabet og den ansatte vil derfor
som nævnt ofte have aftalt det vilkår, at de pågældende
medarbejderaktier kun kan afstås til det udstedende selskab.
Det foreslås på den baggrund, at der ikke skal ske udbytte-
beskatning efter ligningslovens § 16 B af afståelsessummen
for aktier, der er tildelt den ansatte direkte efter ligningslo-
vens § 7 P, ved afståelse til det udstedende selskab. Der skal
endvidere ikke ske udbyttebeskatning af afståelsessummen
af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller
tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 P, ved afståelse til
det udstedende selskab.
Det er en betingelse for fritagelse for udbyttebeskatning,
at det ved udstedelsen af aktierne er fastsat som betingelse,
at aktierne ved afståelse eller ved den ansattes død skal til-
bagesælges til det udstedende selskab, og at det pågældende
selskab er forpligtet til at erhverve aktierne. Det er videre en
betingelse, at medarbejderaktionæren, dvs. den ansatte, ikke
er hovedaktionær i selskabet efter aktieavancebeskatningslo-
vens § 4, stk. 1-3.
Er det ved udstedelsen af aktierne ikke en betingelse, at
aktierne skal sælges tilbage til det udstedende selskab ved
afståelse eller ved den ansattes død, finder ligningslovens §
16 B fortsat anvendelse. Er den ansatte hovedaktionær i sel-
skabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1-3, fin-
der ligningslovens § 16 B ligeledes anvendelse.
Der foreslås i øvrigt en redaktionel ændring af bestemmel-
sen, idet ordene »det ved« mangler i den gældende affattelse
af bestemmelsen.
Til nr. 4
Det foreslås, at der indsættes en regel i ligningslovens §
28, stk. 11, hvorefter ligningslovens § 28, stk. 1-10, ikke fin-
der anvendelse, såfremt tildelingen af købe- eller tegnings-
retter er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 P, jf. dog §
7 P, stk. 11 og 12.
Ligningslovens § 28 indebærer beskatning som løn på af-
ståelses- eller udnyttelsestidspunktet for købe- og tegnings-
retter og de hertil knyttede regler om fradragsret for selska-
bet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Reglen betyder
alene, at modtagne køberetter eller tegningsretter enten er
omfattet af den foreslåede ligningslovs § 7 P, eller reglerne
om beskatning på afståelses- henholdsvis udnyttelsestids-
punktet.
I de tilfælde, der fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 11
og 12, er det dog reglerne i ligningslovens § 28, der skal fin-
de anvendelse. I ligningslovens § 7 P, stk. 11, fastsættes, at
hvis en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-9,
opfyldes ved kontant udbetaling af rettens værdi, finder lig-
ningslovens § 28 anvendelse. I ligningslovens § 7 P, stk. 12,
fastsættes, at hvis den ansattes skattepligt ophører, finder
reglerne ligningslovens §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens §
4, anvendelse.
Til § 2
Til nr. 1
Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, skal ge-
vinst og tab ved afståelse af aktier til det udstedende selskab
behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven i en
række tilfælde.
Det foreslås, at det skal gælde ved afståelse af aktier, der
er omfattet af ligningslovens § 7 P, og aktier erhvervet ved
udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af lignings-
lovens § 7 P, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget,
at aktierne ved afståelse eller ved den ansattes død skal til-
bagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at er-
hverve de pågældende aktier.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af indsæt-
telse af ligningslovens § 7 P.
Til nr. 2
For personer er fradrag for tab på aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked, betinget af, at SKAT har
modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne, jf. aktie-
avancebeskatningslovens § 14, stk. 1. SKAT skal have mod-
taget oplysningerne inden udløbet af selvangivelsesfristen
for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2. Betingelsen an-
ses bl.a. for opfyldt, hvor SKAT har modtaget oplysning om
erhvervelsen af aktien via indberetninger foretaget af en de-
potforvalter.
Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, at
betingelsen også skal anses for opfyldt i de situationer, hvor
et selskab har foretaget indberetning efter den foreslåede be-
stemmelse i skattekontrollovens § 10, stk. 5, om medarbej-
deraktier erhvervet af ansatte efter reglerne i ligningslovens
§ 7 P. Derved sikres, at den ansatte automatisk opnår fra-
dragsret for et eventuelt tab på de pågældende aktier.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse
i skattekontrollovens § 10, stk. 5, jf. lovforslagets § 4, nr. 4.
Til nr. 3
Ved en persons ophør af skattepligt her til landet anses ak-
tier, som personen ejer på fraflytningstidspunktet for afstået.
Det er dog en betingelse for indtræden af fraflytterbeskat-
ning, at personens beholdning af aktier har en samlet kurs-
værdi på 100.000 kr. eller mere, jf. aktieavancebeskatnings-
lovens § 38, stk. 2. Kravet om en aktiebeholdning på mindst
100.000 kr. gælder dog ikke, hvis der i beholdningen indgår
24
andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved
indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7
N. Endvidere gælder kravet om en aktiebeholdning på
mindst 100.000 kr. heller ikke, hvis der i beholdningen ind-
går aktier med en negativ anskaffelsessum. Personer med en
aktiebeholdning under 100.000 kr. vil således være omfattet
af reglerne om fraflytterbeskatning i forhold til hele deres
aktiebeholdning, hvis der i beholdningen indgår sådanne an-
dele eller aktier.
Aktier omfattet af den foreslåede ordning omfattes af reg-
lerne i aktieavancebeskatningsloven, og de vil dermed også
være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om
opgørelse af gevinst og tab ved ophør af skattepligt her til
landet.
Det foreslås, at undtagelsen fra betingelsen om, at perso-
nen skal have en aktiebeholdning på mindst 100.000 kr. ud-
vides, således at den også omfatter de situationer, hvor der i
personens aktiebeholdning indgår aktier omfattet af den
foreslåede § 7 P i ligningsloven og aktier, der er erhvervet
ved udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af den
foreslåede § 7 P i ligningsloven.
Forslaget betyder, at en person vil være omfattet af regler-
ne om fraflytterbeskatning for hele aktiebeholdningen, selv
om denne har en kursværdi under 100.000 kr., hvis der i be-
holdningen indgår aktier omfattet af den foreslåede § 7 P i
ligningsloven og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
købe- og tegningsretter omfattet af den foreslåede § 7 P i
ligningsloven.
Henset til, at de pågældende aktier anses for et personale-
gode, der er fritaget for indkomstbeskatning, bør det sikres,
at en efterfølgende beskatning af gevinst og tab ikke kan
undgås som følge af en fraflytning. Den foreslåede ændring
skal således sikre, at ansatte, hvis skattepligt til Danmark
ophører, og som har opnået fritagelse for indkomstbeskat-
ning, beskattes af værdistigningen i den periode, hvor de har
været skattepligtige her til landet.
Til nr. 4
Efter aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, finder
reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved fraflytning kun
anvendelse for personer, der i en eller flere perioder på i alt
mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret
har været skattepligtige af aktiegevinster efter kildeskattelo-
vens § 1 eller § 2 om henholdsvis fuldt eller begrænset skat-
tepligt til Danmark.
Reglerne om fraflytterbeskatning finder dog anvendelse i
en række nærmere opregnede situationer, selv om kravet
om, at skattepligtsperioderne samlet set skal udgøre mindst
7 år ud af de seneste 10 år, ikke er opfyldt, jf. aktieavance-
beskatningslovens § 38, stk. 3, 3. pkt. Undtagelsen gælder
f.eks. for aktier, der er erhvervet ved en skattefri virksom-
hedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er
erhvervet ved succession, og for andele i et medarbejderin-
vesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bort-
seelsesret, jf. ligningslovens § 7 N.
Gevinst og tab på aktier opgøres efter gennemsnitsmeto-
den, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1. Opgørel-
sen sker som forskellen mellem afståelsessummen og an-
skaffelsessummen, idet der ved anskaffelsessummen forstås
den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier,
som den skattepligtige har i det pågældende selskab, og det-
te uanset om aktierne måtte have forskellige rettigheder, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.
Det foreslås, at betingelsen om, at skattepligtsperioderne
samlet set skal udgøre mindst 7 år ud af de seneste 10 år, ik-
ke skal finde anvendelse på aktier erhvervet efter den fore-
slåede § 7 P i ligningsloven, på aktier, der er erhvervet ved
udnyttelse af købe- og tegningsretter omfattet af den foreslå-
ede § 7 P i ligningsloven og på eventuelle øvrige aktier, som
personen måtte have i samme selskab, hvori der er erhvervet
aktier efter den foreslåede § 7 P i ligningsloven.
Forslaget indebærer, at 7-års skattepligtsreglen ikke gæl-
der for alle aktier i det pågældende selskab, dvs. både for
aktier, der er erhvervet efter den foreslåede § 7 P i lignings-
loven, og for øvrige aktier, der er erhvervet uden for den
foreslåede § 7 P i ligningsloven. Det betyder, at den skatte-
pligtige bliver omfattet af reglerne om beskatning ved fra-
flytning af alle aktier i det pågældende selskab, som den
skattepligtige ejer ved fraflytningen, uanset at den pågæl-
dende eventuelt ikke har været skattepligtig af aktieavancer i
en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de sene-
ste 10 år før ophøret af skattepligt.
Derved sikres sammenhængen i beskatningen også for an-
satte, der kun er skattepligtige til Danmark i en kort årræk-
ke, og som ikke er blevet indkomstbeskattet af de aktier, der
er erhvervet efter den foreslåede § 7 P i ligningsloven. Den
foreslåede ændring skal således sikre, at ansatte, hvis skatte-
pligt til Danmark ophører, og som har opnået fritagelse for
indkomstbeskatning, beskattes af værdistigningen i den peri-
ode, hvor de har været skattepligtige her til landet.
Når det foreslås, at fravigelsen fra kravet om en samlet
skattepligtsperiode på mindst 7 år inden for de seneste 10 år
også skal omfatte eventuelle øvrige aktier, som personen
måtte have i samme selskab, hænger det sammen med det
forhold, at avanceopgørelsen efter aktieavancebeskatnings-
loven sker efter en gennemsnitsmetode. Har personen øvrige
aktier i samme selskab, vil anskaffelsessummen for disse
som følge af gennemsnitsmetoden indvirke på anskaffelses-
summen for aktier, der er erhvervet efter den foreslåede § 7
P i ligningsloven. Hvis kun de aktier, der er erhvervet efter
den foreslåede § 7 P i ligningsloven, undergives en fraflyt-
terbeskatning, vil der dermed være risiko for, at fraflytterbe-
skatningen kan resultere i beskatning af en avance, der er
enten højere eller lavere end den reelle avance.
Til § 3
Til nr. 1
Køberetter til aktier beskattes som udgangspunkt efter et
lagerprincip i kursgevinstlovens §§ 29 og 30.
25
Det foreslås, at køberetter, der er omfattet af ligningslo-
vens § 7 P, ikke omfattes af kursgevinstlovens regler om be-
skatning af finansielle kontrakter.
Der er tale om konsekvens af indførelsen af ligningslo-
vens § 7 P, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
I skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, er oplistet en række ar-
ter af beløb, der efter skatteministerens bestemmelse skal
indberettes til SKAT, i det omfang beløbene ikke er A-ind-
komst.
Det gælder efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 11,
vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller
anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led
i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt
medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at
vederlaget skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28.
Det gælder efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 12,
vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i
et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt ar-
bejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for
et selskabs bestyrelse.
Det foreslås, at der for vederlag omfattet af ligningslovens
§ 7 P ikke skal ske indberetning efter reglerne i skattekon-
trollovens § 7 A, stk. 2, nr. 11 og 12, idet der i stedet fore-
slås en markeringsordning i skattekontrollovens § 7 A, stk.
2, nr. 15, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 15, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en
markering i indkomstregisteret, som selskabet skal foretage,
når selskabet og den ansatte har indgået aftale om, at købe-
og tegningsrette til den ansatte skal beskattes efter lignings-
lovens § 7 P.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen fuldt ud til at
fastsætte regler om, at den, der yder vederlaget, skal foreta-
ge sådanne indberetninger. Indberetningen skal ske til ind-
komstregisteret, hvortil indberetninger skal ske månedligt.
Til nr. 4
Der foreslås en ny indberetningspligt i skattekontrollovens
§ 10, stk. 5, vedrørende vederlag, der er omfattet af den
foreslående ordning i ligningslovens § 7 P.
Det foreslås i 1. pkt., at det selskab, der yder vederlag i
form af aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 P, skal
foretage indberetning om den ansattes erhvervelse af aktier.
Det foreslås i 2. pkt., at det selskab, over for hvilket en kø-
be- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 P gøres
gældende, dvs. når købe- eller tegningsretten udnyttes til er-
hvervelse af aktier, skal foretage indberetning om den ansat-
tes erhvervelse af aktier.
Oplysningerne om erhvervelsen af aktierne kan sammen
med indberetninger om den ansattes senere afståelse af ak-
tierne efter skattekontrollovens § 7 E eller § 10, stk. 4, sætte
SKAT i stand til at beregne gevinst og tab på aktierne ved
afståelsen og til at fortrykke disse på vedkommendes årsop-
gørelse, hvis den pågældende modtager en fortrykt årsopgø-
relse.
Det foreslås i 3. pkt., at indberetningen skal omfatte føl-
gende oplysninger om identiteten af aktierne, antallet af ak-
tierne, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.
Den foreslåede indberetning er en årlig indberetning. Det
er i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, fastsat, at indberetning
til SKAT efter skattekontrollovens § 10 (herunder de fore-
slåede regler i § 10, stk. 5 og 6) skal foretages årligt med
frist den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetnin-
gen vedrører. Er den 20. januar en lørdag eller søndag, er
fristen den følgende mandag.
Det foreslås i skattekontrollovens § 10, stk. 6, at hvis ve-
derlaget er ydet af et selskab i udlandet, pålægges indberet-
ningspligten det danske selskab, hvori erhververen af veder-
laget var ansat på ydelsestidspunktet.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2016. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med
regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virk-
ning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli el-
ler den 1. januar.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1, om indfø-
relsen af en skattefritagelsesbestemmelse i ligningsloven
som § 7, nr. 30, får virkning fra og med indkomståret 2016.
Virkningen af skattefriheden er således fastsat med tilbage-
virkende kraft for at sikre, at også godtgørelse, der er retser-
hvervet inden dette lovforslags ikrafttræden, vil være skatte-
fri for modtagerne. Den tilbagevirkende kraft er således be-
gunstigende for de omfattede personer.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 2-4, og §§ 2-4
om indførelsen af skattebegunstigelse af individuelle medar-
bejderaktieordninger skal have virkning for aftaler om tilde-
ling aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier,
der indgås den 1. juli 2016 eller senere.
Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at arbejdsgi-
verselskabet og den ansatte skal have indgået en endelig og
bindende aftale om tildeling af aktier, køberetter til aktier el-
ler tegningsretter til aktier den 1. juli 2016 eller senere for,
at de foreslåede regler i ligningslovens § 7 P kan finde an-
vendelse. Det vil være bestyrelsen eller i et anpartsselskab
den daglige ledelse, der træffer beslutning om, at der skal
tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter. Er bestyrelsen
henholdsvis den daglige ledelse ikke bemyndiget til at træffe
sådanne beslutninger, vil det være generalforsamlingen, der
træffer beslutning om en tildeling.
Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at købe- og
tegningsretter til aktier ikke vil være omfattet af den foreslå-
ede ordning i ligningslovens § 7 P, hvis der i eksempelvis
juni måned 2016 eller tidligere indgås en aftale mellem den
26
ansatte og selskabet om tildeling af købe- og tegningsretter-
ne, selv om den ansatte først kan udnytte disse købe- og teg-
ningsretter i eksempelvis oktober måned i hvert af årene
2016-2018.
For aftaler indgået før den 1. juli 2016 lønbeskattes der-
med de faktiske tildelinger af aktier, udnyttelse af købe- el-
ler tegningsretter i henhold til disse aftaler, der sker den 1.
juli 2016 eller senere, efter reglerne i ligningslovens § 16 el-
ler § 28, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Reglen i ligningslovens § 7 P, stk. 3, om tilpasning af en
aftale til at kunne opfylde betingelserne i den foreslåede
ordning i ligningslovens § 7 P kan ikke anvendes på aftaler,
der er indgået før den 1. juli 2016. Ændring af en aftale, der
har til formål at bringe aftalen ind under ligningslovens § 7
P, gælder alene for aftaler, der er indgået den 1. juli 2016 el-
ler senere, svarende til det der gælder for aftaler omfattet af
ligningslovens § 7 P, der ændres med henblik på fortsat op-
fyldelse af betingelserne i ligningslovens § 7 P.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at de øko-
nomiske virkninger for den personlige indkomstskat for
kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret
2016 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for
2016 har valgt at budgettere med deres eget skøn over ud-
skrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Det
drejer sig om Furesø, Rudersdal, Roskilde, Ærø og Rebild
kommuner.
Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 147, 2.
samling 2014/15, tiltrådt af Finansudvalget den 10. juli
2015, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivnings-
grundlaget i 2016 hviler på en forudsætning om i øvrigt
uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterføl-
gende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2016 neutrali-
seres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.
Bestemmelsen i stk. 5 fastlægger, at efterreguleringen af
indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for
2016 efter stk. 4, herunder også kirkeskatten, opgøres i
2018. Efterreguleringen afregnes i 2019.
27
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af
7. september 2015, som ændret bl.a. ved § 7 i lov
nr. 1888 af 29. december 2015 og senest ved lov
nr. 134 af 16. februar 2016, foretages følgende æn-
dringer:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1-29) ---
1. I § 7 indsættes som nr. 30:
»30) Godtgørelse fra den danske stat til anden-
hånds-eksponerede asbestofre, der er diagnostice-
ret med malignt pleura mesotheliom (lungehinde-
kræft), når diagnosen er bekræftet ved patologisk
undersøgelse af vævsprøve, og til deres arveberet-
tigede efterladte, hvis de andenhånds-eksponerede
asbestofre er afgået ved døden under Styrelsen for
Patientsikkerheds behandling af sagen.«
2. Efter § 7 O indsættes:
»§ 7 P. Værdien af aktier, køberetter til aktier el-
ler tegningsretter til aktier, som personer modtager
som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af
at:
1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågæl-
dende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne be-
stemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal ve-
derlaget være entydigt identificeret. Det skal frem-
gå, om vederlaget består af en aktie eller en købe-
eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet
eller kan erhverves aktier og den nominelle stør-
relse eller stykværdien af aktien eller den nominel-
le størrelse eller stykværdien af den aktie, som en
købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet
vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den
ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fast-
sat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse
vilkår fremgå af aftalen.
28
2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 i samme år
ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn på
det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab,
hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er
koncernforbundet med dette selskab, jf. kursge-
vinstlovens § 4, stk. 2.
4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab,
hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er
koncernforbundet med dette selskab, jf. kursge-
vinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve
eller tegne aktier i de nævnte selskaber.
5) Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den
ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til mod-
tagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en
særlig aktieklasse.
6) Modtagne købe- og tegningsretter ikke over-
drages. Det anses ikke for en overdragelse, hvis
retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.
7) Modtagne køberetter indeholder en ret for en-
ten den ansatte eller det selskab, der har ydet kø-
beretten, til at erhverve eller levere aktier.
Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2
ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i
form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af
udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier
eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklas-
se, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik
på anvendelse af reglerne i denne bestemmelse,
anses en sådan ændring ikke for at indebære en af-
ståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe-
eller tegningsretter. Det er en betingelse, at æn-
dringen af aftalen udelukkende har til formål at til-
passe aftalen med henblik på at opfylde betingel-
serne i stk. 2.
Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2,
nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi
på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs
for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den
faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog se-
nest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver
ubetinget ret til den modtagne aktie, købe- eller
tegningsret, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en
købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den
faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansat-
29
te vælge, at vurderingen skal foretages ud fra ve-
derlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske
udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det
tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelses-
kursen for en købe- eller tegningsret fastsat som
en fast procentdel af markedskursen for aktien ved
begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nær-
mere bestemt periode, skal vurderingen foretages
ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perio-
den, når udnyttelseskursen er en procentdel af kur-
sen denne dag henholdsvis ved afslutningen af pe-
rioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af
kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra
vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den fakti-
ske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter
henholdsvis den faktiske købskurs for aktier fore-
ligger, og overstiger værdien 10 pct. af årslønnen
på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens
retserhvervelsen sker i to eller flere år, kan den an-
satte fordele den samlede værdi af vederlaget på
de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.
Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den
faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegnings-
retter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier
efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen el-
ler antallet af købe- eller tegningsretter henholds-
vis købskursen eller antallet af aktier skal regule-
res ved en kapitalforhøjelse til andet end markeds-
kursen, fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse,
udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, re-
kapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af
aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen, og
når reguleringen alene har til formål at fastholde
værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis
aktien uændret.
Stk. 7. Foretager det selskab, der yder vederlag
efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den an-
satte kan erhverve aktier efter stk. 2, nr. 4, inden
den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse
af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i
stk. 6, og der som følge af denne kapitalforhøjelse
m.v. foretages en ændring af den aftale om veder-
laget, som selskabet og den ansatte har indgået,
anses en sådan ændring ikke for at indebære en af-
ståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe-
eller tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at
det selskab, hvori den pågældende er ansat efter
30
kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6, og den
ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i den-
ne bestemmelse skal finde anvendelse på det ve-
derlag, som den ansatte modtager efter kapitalfor-
højelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som
nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betin-
gelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr.
2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederla-
get i form af tilsagn om aktier, modtagne købe- og
tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som
nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhø-
jelsen m.v.
Stk. 8. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1
uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter
aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 9. Der kan ikke foretages fradrag efter stats-
skattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de ak-
tier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri
efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og
tegningsretter til aktier, der er skattefri for den an-
satte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldel-
se af tildelte køberetter, der er skattefri for den an-
satte efter stk. 1, skal aktierne og købe- og teg-
ningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursge-
vinstloven anses for afstået til handelsværdien på
afståelsestidspunktet.
Stk. 10. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-9, fin-
der §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke
anvendelse, jf. dog stk. 11 og 12.
Stk.11. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der
er omfattet af stk. 1-9, ved kontant udbetaling til
den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi,
finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke
opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, an-
vendelse.
Stk. 12. Ophører den ansattes skattepligt her til
landet, finder §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4,
anvendelse.«
§ 16 B. ---
Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1
behandles i følgende tilfælde efter reglerne om ge-
vinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre
end det udstedende selskab:
3. I § 16 B, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., ændres »§ 28, og
når« til: »§ 28, aktier omfattet af § 7 P, aktier er-
hvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegnings-
ret omfattet af § 7 P, og når det ved«.
31
1) Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttel-
se af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28,
og når erhvervelsen af aktierne er betinget, at ak-
tierne ved afståelse eller ved medarbejderens død
tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forplig-
tet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse,
at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i
selskabet efter aktieavancebeskatningslovens § 4.
§ 28. ---
Stk. 2-10. ---
4. I § 28 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis
tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet
af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 11 og 12.«
§ 2
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1082 af 8. september 2015, foretages føl-
gende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier til
det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behand-
les efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:
1) Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved
udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af
ligningslovens § 28, når det ved udstedelsen af ak-
tierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller
ved medarbejderens død tilbagesælges til selska-
bet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.
Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæ-
ren ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4.
1. § 2, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »lig-
ningslovens § 28,«: »aktier omfattet af ligningslo-
vens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse
af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af
ligningslovens § 7 P, og personens øvrige aktier i
det selskab, hvori der er erhvervet aktier efter lig-
ningslovens § 7,«.
§ 14. ---
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis
told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i
stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen
ved indberetning fra andre indberetningspligtige
end den skattepligtige efter skattekontrollovens §
10, stk. 4, § 10 B, § 10 E eller § 11 H. Betingelsen
i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for op-
fyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de
indberetninger, der er foretaget på dennes vegne,
er ukorrekte.
2. I § 14, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 4«:
»og 5«.
32
§ 38. ---
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer,
der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en
beholdning af aktier med en samlet kursværdi på
100.000 kr. eller mere, medmindre der i behold-
ningen er andele i et medarbejderinvesteringssel-
skab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseel-
sesret, jf. ligningslovens § 7 N, eller aktier med en
negativ anskaffelsessum.
3. I § 38, stk. 2, indsættes efter »ligningslovens § 7
N,«: »aktier, der er erhvervet efter ligningslovens
§ 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en
købe- eller tegningsret til aktier omfattet af lig-
ningslovens § 7 P«.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer,
der har været skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perio-
der på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år
før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1 gælder
dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skatte-
pligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelser-
ne i 1. pkt. Endvidere gælder reglerne for perso-
ner, der ved erhvervelse af aktier efter §§ 34, 35
og 35 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige
stilling, og for aktier, der er erhvervet ved en skat-
tefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt
ejede virksomhed er erhvervet ved succession,
samt for andele i et medarbejderinvesteringssel-
skab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseel-
sesret, jf. ligningslovens § 7 N. Betingelserne i 1.
pkt. gælder ikke for personer, der efter § 39 B har
fået nedsat handelsværdien for aktier, der på til-
flytningstidspunktet fortsat indgik på den behold-
ningsoversigt, der er nævnt i § 39 A, stk. 1.
4. I § 38, stk. 3, 3. pkt., udgår »samt«, og efter
»ligningslovens § 7 N« indsættes: »samt for aktier,
der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier,
der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller
tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7
P, og personens øvrige aktier i det selskab, hvori
der er erhvervet aktier efter ligningslovens § 7 P«.
§ 3
I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1113 af 18. september 2013, som ændret ved § 20
i lov 268 af 25. marts 2014, § 3 i lov nr. 1375 af
16. december 2014, § 2 i lov nr. 202 af 27. februar
2015 og § 1 i lov nr. 1883 af 29. december 2015,
foretages følgende ændring:
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og
8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved
levering. Det er endvidere for hver af parterne en
betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås.
Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter
til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.
1. I § 30, stk. 3, 3. pkt., og to steder i § 30, stk. 4,
2. pkt., ændres »ligningslovens § 28« til: »lig-
ningslovens §§ 7 P eller 28«.
33
For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning,
omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrak-
ter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som
nævnt i § 22, stk. 1, 5. pkt., ydet af et selskab eller
af en person eller et dødsbo, der driver nærings-
virksomhed ved finansiering, der i forbindelse
med overdragelse af fast ejendom overtages af en
anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22,
stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt
i § 22, stk. 4.
Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, fin-
der § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået mod-
gående kontrakter eller forretninger. Er der indgå-
et modgående kontrakter eller forretninger i for-
hold til køberetter til aktier, der er omfattet af lig-
ningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse
for de modgående kontrakter eller forretninger,
der ikke er omfattet af ligningslovens § 28. Som
modgående kontrakter eller forretninger betragtes
også modgående kontrakter eller forretninger, der
er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af
et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og
modgående kontrakter eller forretninger, der er
indgået af et selskab mv., hvori den skattepligtige
er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens § 4, eller omvendt.
Stk. 5-6. ---
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1264 af 31. oktober 2013, som ændret bl.a. ved § 3
i lov nr. 926 af 18. september 2012, § 2 i lov nr.
1376 af 16. december 2014 og senest ved § 3 i lov
nr. 1885 af 2. december 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 7 A. ---
1-10) ---
11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret
til aktier eller anparter, der er ydet som led i et an-
sættelsesforhold, som led i en aftale om personligt
arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller
medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at ve-
derlaget skal beskattes som nævnt i ligningslovens
§ 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af
et selskab, der er koncernforbundet med det sel-
1. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., indsættes efter
»vederlaget«: »er omfattet af ligningslovens § 7 P
eller«.
34
skab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursge-
vinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet af et sel-
skab i udlandet, der er koncernforbundet med det
selskab her i landet, hvor erhververen er ansat
m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat
m.m., pålægges indberetningspligten.
12) Værdien af vederlag i form af aktier eller an-
parter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold,
som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt
eller som valgt medlem af eller medhjælp for et
selskabs bestyrelse. Dette gælder også, når veder-
laget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet
med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m.,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres
på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af
et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med
det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat
m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat
m.m., pålægges indberetningspligten.
13-14) ---
2. I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt., indsættes efter
»medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og som
ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P«.
3. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 15:
»15) Markering for, at der er indgået aftale om
tildeling af vederlag i form af køberetter til aktier
eller tegningsretter til aktier, der skal beskattes ef-
ter ligningslovens § 7 P.«
§ 10. ---
Stk. 2-6. ---
4. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Det selskab, der yder vederlag i form af
aktier, som er omfattet af ligningslovens § 7 P,
skal foretage indberetning om den ansattes erhver-
velse af de pågældende aktier. Tilsvarende gælder
for det selskab, over for hvilket købe- eller teg-
ningsretter, som er omfattet af ligningslovens § 7
P, gøres gældende. Indberetningen skal omfatte
oplysninger om identiteten af aktien og oplysnin-
ger om antallet af aktier samt anskaffelsestids-
punktet og anskaffelsessummen for aktien.
Stk. 6. Er vederlaget omfattet af stk. 5, 1. eller 2.
pkt., ydet af et selskab i udlandet, mens erhverve-
ren er ansat i et selskab her i landet, påhviler ind-
beretningspligten efter stk. 5 det selskab, hvori er-
hververen er ansat.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 5
35
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med ind-
komståret 2016
Stk. 3. § 1, nr. 2-4, og §§ 2-4 har virkning for af-
taler om tildeling af aktier og købe- og tegnings-
retter til aktier, der indgås den 1. juli 2016 eller se-
nere.
Stk. 4. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat
og kirkeskat for indkomståret 2016 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den op-
gjorte slutskat for den beregnede virkning af de
ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommune-
skat og kirkeskat for 2016, der følger af denne
lovs § 1, nr. 2.
Stk. 5. Den beregnede korrektion af kommunens
slutskat og kirkeskat efter stk. 4 fastsættes af soci-
al- og indenrigsministeren på grundlag af de op-
lysninger vedrørende indkomståret 2016, der fore-
ligger pr. 1. maj 2018.
36