Høringsnotat og høringssvar, justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om forsik-
ringsaftaler og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Udvidelse af for-
bud mod indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger
ved tegning mv. af forsikringer og pensioner) vedlægges en kommenteret
høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Materialet er endvidere sendt til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalg til orientering.
Søren Pind
/
Helene Bendtsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1216 København K
Civilafdelingen
Dato: 17. marts 2016
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Sofie Skou Sandager
Sagsnr.: 2015-703-0056
Dok.: 1888540
Retsudvalget 2015-16
L 157 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget
2015-16
L
157
Bilag
1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler
og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Udvidelse af forbud mod
indhentelse og anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger ved
tegning mv. af forsikringer og pensioner)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. februar 2016 til den 7.
marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Forsikring,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen Business School –
Juridisk Institut, Danmarks Nationalbanks Pensionskasse, Danske
Advokater, Dansk Erhverv, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerklagenævnet, Foreningen af Speciallæger,
Forsikring & Pension, FRIDA Forsikring Agentur A/S, Helsebranchens
Leverandørforening, IBM Pensionsfond, Investeringsforeningsrådet, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet – Det
Juridiske Fakultet, Liberale Erhvervs Råd, Lægeforeningen,
Pengeinstitutankenævnet, Praktiserende Lægers Organisation,
Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Syddansk
Universitet – Juridisk Institut, TDC Pensionskasse, Aalborg Universitet –
Juridisk Institut, og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Civilafdelingen
Dato: 17. marts 2016
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Sofie Skou Sandager
Sagsnr.: 2015-703-0056
Dok.: 1880601
Retsudvalget 2015-16
L 157 Bilag 1
Offentligt
2
Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Advokatrådet, Ankenævnet
for Forsikring, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, Domstolsstyrelsen,
Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Forsikring & Pension, KL, Lægeforeningen, Retslægerådet, Rigsadvokaten
og Syddansk Universitet – Juridisk Institut.
Ud over de hørte myndigheder, organisationer mv. har Danske
Handicaporganisationer afgivet høringssvar.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Ankenævnet for
Forsikring, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Domstolsstyrelsen, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Retslægerådet, Rigsadvokaten
og Syddansk Universitet har ikke bemærkninger til forslaget.
Advokatrådet bemærker, at man opfatter den foreslåede præcisering af
lovbestemmelserne som en yderligere beskyttelse af forbrugeren, idet
forsikringsselskabernes og firmapensionskassernes adgang til at spørge til
slægtninges forhold udelukkes.
Danske Handicaporganisationer er helt enige i, at det bør forbydes
forsikringsselskaber og pensionskasser at indhente og anvende oplysninger
om slægtninges sygdomshistorie ved tegning af forsikringer eller
pensionsordninger. Danske Handicaporganisationer er endvidere meget
tilfredse med, at lovforslaget ikke ændrer det eksisterende forbud mod at
indhente eller anvende oplysninger om arveanlæg og risiko for at udvikle
eller pådrage sig sygdomme, herunder oplysninger der stammer fra
gentest.
Danske Patienter finder forslaget særdeles positivt. Set i lyset af den
relativt store usikkerhed, der kan være forbundet med at anvende
3
oplysninger om familiemedlemmers helbred, er det positivt, at en potentiel
forsikringstager ikke skal risikere at blive afskåret fra at tegne forsikring
med henvisning til familiære helbredsforhold. Foreningen fremhæver
desuden, at det i relation til familiære dispositioner er meget relevant at
være opmærksom på, at effektiv forebyggelse i mange tilfælde kan
medføre, at arvelige dis-positioner ikke manifesterer sig i en sygdom eller
lidelse hos forsikringstageren. Ved gennemførelse af lovændringen vil
antallet af personer, der ikke kan få adgang til at tegne forsikringer,
formentlig blive minimeret. Dette er i tråd med Danske Patienters ønske
om, at alle, der ønsker at tegne en forsikring, skal have adgang hertil.
Danske Regioner støtter, at lovforslaget fastholder reglerne, hvad angår
indhentelse af og anvendelse af bl.a. gentest ved tegning mv. af
forsikringer og pensioner, og yderligere begrænser forsikringsselskabernes
og pensionskassernes muligheder for at anvende helbredsoplysninger,
sådan at der ikke gives adgang til viden om familiens sygdomshistorik.
Danske Regioner finder derfor, at forslaget er et bidrag til bedre individuel
behandling herunder udvikling af personlig medicin.
Det Etiske Råd bakker op om forslaget, som efter medlemmernes
opfattelse er et skridt i den rigtige retning. Forslaget bidrager til at
nedbringe mængden af sensitive informationer, der videregives og
opbevares, i dette tilfælde informationer, hvis relevans i den givne
sammenhæng må betegnes som tvivlsom. Nogle medlemmer ønsker dog at
gøre opmærksom på, at forslaget ikke løser – men måske endda øger –
problemet med, at en forsikringstager har mulighed for at ”overforsikre”
sig, hvis forsikringstageren har en viden om sine egne
sygdomsdispositioner, som forsikringsselskabet ikke har adgang til.
Forbrugerrådet Tænk er meget tilfreds med, at Justitsministeriet har sat
fokus på problemerne omkring forsikringsselskabers og pensionskassers
indhentelse og anvendelse af helbredsoplysninger om forsikrings- og
pensionstagers familiehistorik for så vidt angår sygdom. Den foreslåede
udvidelse af forbuddet i forsikringsaftalelovens § 3 a, er et godt skridt på
vejen for at undgå, at forsikringsselskaber og pensionskasser modtager og
behandler oplysninger, som ikke er nødvendige eller relevante for
indgåelsen af en forsikrings- eller pensionsaftale.
Forsikring & Pension anfører, at lovforslaget vil få alvorlige
konsekvenser for kunder med usædvanlige forsikringsbehov og behov for
store forsikringsdækninger, idet lovforslaget ifølge Forsikring & Pension
4
tilsidesætter helt generelle og gængse forsikringsprincipper, såsom at
prisen for en forsikring skal afspejle risikoen for at sikre, at personer med
høj risiko ikke overefterspørger forsikringsdækning, og at
forsikringsselskabet, som overtager kundens økonomiske risiko, skal have
samme viden som kunden selv. Det er Forsikring & Pensions vurdering, at
lovforslaget ikke vil have nævneværdige konsekvenser for langt
størstedelen af forsikrings- og pensionskunderne, der ofte ved deres
ansættelsesforhold får dækket helt almindelige forsikringsrisici med
dækninger, der er normale for en lønmodtagerøkonomi.
Lægeforeningen er meget positiv over for forslaget. Lægeforeningen er
samtidig meget tilfreds med, at det fortsat ikke er muligt at benytte
oplysninger fra gentest i forbindelse med forsikrings- og pensionstegning.
Det er Lægeforeningens opfattelse, at sikkerheden ved at anvende
oplysninger om familiehistorie og gentest er for utilstrækkelig til at kunne
forudsige det enkelte individs risiko for at udvikle eller dø af en bestemt
sygdom, hvorfor sådanne oplysninger ikke er egnede til at indgå ved
forsikrings- og pensionstegning.
Justitsministeriet har noteret sig størstedelen af høringsparternes generelt
positive holdning til den foreslåede udvidelse af forbuddet mod brug af
visse helbredsoplysninger ved tegning mv. af forsikringer og pensioner.
Justitsministeriet har endvidere noteret sig Forsikring & Pensions
synspunkter, og henviser i den forbindelse til det nedenfor under pkt. 2.5
anførte.
2.2. Rigtigheden og egnetheden af slægtninges helbredsoplysninger
Forsikring & Pension påpeger, at forsikringsselskaber og pensionskasser
ikke lægger ufuldstændig information om sygdomshistorie i familien til
grund ved deres risikovurdering. I tilfælde, hvor en forsikringssøgende
ikke har tilstrækkelig viden om sin familiehistorie til, at betydningen for
forsikringsrisikoen kan vurderes på et validt grundlag, inddrages denne
viden ikke i vurderingen. Forsikring & Pension anfører i den forbindelse,
at den teknologiske udvikling har gjort det betydeligt lettere for personer i
en familie med forekomst af en given sygdom at søge informationer
herom.
Forsikring & Pension undrer sig samtidig over, at det af lovforslaget
fremgår, at oplysninger om tidligere og aktuelle sygdomme hos slægtninge
5
ikke er egnet som grundlag for en vurdering af risikoen for, at en
forsikrings- eller pensionstager udvikler en given sygdom. Forsikring &
Pension henviser i den forbindelse til, at familiens sygdomshistorie
anvendes helt rutinemæssigt af det danske sundhedsvæsen.
Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har
hverken forsikrings- eller pensionstageren eller selskaberne adgang til
forsikrings- eller pensionstagerens slægtninges lægejournaler mv.
Oplysningerne vil i stedet være baseret på forsikrings- eller
pensionstagerens hukommelse, og kan være påvirket af manglende viden
om, hvilken specifik sygdom der er tale om, eller være præget af
mangelfuld information eller fejlopfattelser. Uanset, at det med den
teknologiske udvikling er blevet nemmere at søge generel information om
sygdomme, vil forsikrings- og pensionstager ikke have adgang til
slægtninges konkrete sygdomshistorik.
Justitsministeriet er opmærksom på, at man også i sundhedsvæsenet
anmoder personer om oplysninger om slægtninges aktuelle eller tidligere
sygdomme. Helbredsoplysningerne, som i sundhedsvæsenet indhentes med
henblik på behandling og diagnosticering, indgår imidlertid som en del af
en bredere udredning af en persons helbred, hvor også oplysninger om
gener og genvarianter, miljø og øvrige biologiske parametre kan indgå.
Endelig bemærkes det, at oplysninger indhentet af sundhedsvæsenet om
mulige arvelige sygdomme hos en person bl.a. anvendes til
forebyggelsesbehandling af den pågældende, hvilket som nævnt under pkt.
2.2 i lovfor-slagets almindelige bemærkninger har medført, at langt de
fleste arvelige sygdomme bremses og behandles, før de udvikler sig.
2.3. Forbuddet mod at modtage og bruge oplysninger
Forsikring & Pension anbefaler, at ordet ”modtage” fjernes fra
bestemmelserne, idet forsikringsselskaber og pensionskasser ikke kan
forhindre, at andre af egen drift sender selskaberne oplysninger, som er
omfattet af forbuddet.
Justitsministeriet skal bemærke, at det, som forbydes efter § 3 a, er at
”modtage og bruge” visse oplysninger. Bestemmelsen indebærer, at
selskabet skal nægte at modtage sådanne oplysninger, hvis f.eks.
forsikrings- eller pensionstager søger at fremlægge dem. Hvis
forsikringsselskabet eller pensionskassen alligevel er kommet i besiddelse
6
af oplysninger, som er omfattet af forbuddet, f.eks. fordi forsikringstager af
egen drift har indsendt oplysningerne, må forsikringsselskabet eller
pensionskassen ikke bruge disse oplysninger. Det er alene, såfremt
selskaberne vælger at bruge de modtagne oplysninger, at de kan straffes
med bøde.
2.4. Retten til ikke-viden
Forsikring & Pension anfører, at det væsentligste hensyn bag
lovgivningen i dag er hensynet til at beskytte menneskers ret til ikke at
kende deres gener. Det samme hensyn gør sig ikke gældende i forhold til
familiens sygdomshistorie.
Justitsministeriet er principielt enig i, at det bærende hensyn bag det
gældende forbud mod brug af gentest – at sikre retten til ikke at vide noget
om, hvilke sygdomme der eventuelt vil kunne ramme én i fremtiden – ikke
gør sig gældende ved brugen af oplysninger om slægtninges
sygdomshistorie. Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, finder Justitsministeriet imidlertid, at en række andre
hensyn taler for at begrænse anvendelsen af slægtninges
helbredsoplysninger i forbindelse med tegning mv. af forsikringer og
pensioner. Justitsministeriet skal i den forbindelse henvise til det anførte
om oplysningernes manglende validitet, deres begrænsede betydning for
risikoen for sygdom hos forsikrings- og pensionstageren og deres
følsomme karakter. Uagtet, at der ikke ved slægtninges
helbredsoplysninger foreligger samme hensyn til at beskytte retten til ikke-
viden, som ved gentest, finder Justitsministeriet derfor ikke grundlag for at
ændre lovforslaget på dette punkt.
2.5. Belastning af forsikringsfællesskabet og høje forsikringer
Forsikring & Pension bemærker, at det er forsikringsfællesskabet, der
kommer til at betale prisen for, at det med lovforslaget bliver muligt for
personer, der har viden om, at de har en høj risiko for at udvikle alvorlige
og stærkt arvelige sygdomme, at tegne forsikringer med høje dækninger til
en for lav pris. Forsikring & Pension pointerer, at det med den foreslåede
ændring vil blive dyrere og i visse tilfælde formentlig umuligt at købe
forsikringer med høje dækninger.
Forsikring & Pension foreslår, at den gældende retstilstand fastholdes for
forsikringer med høje dækninger, således at selskaberne fortsat vil kunne
7
anvende oplysninger om familiehistorie ved tegning mv. af sådanne
forsikringer. Forsikring & Pension ser også gerne, at der åbnes mulighed
for, at selskaberne i disse sager også må spørge til resultater af
foreliggende genetiske undersøgelser.
Som anført under pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
vil oplysninger om slægtninges helbredstilstand ofte mangle validitet, da
hverken forsikrings- eller pensionstageren eller selskaberne har adgang til
forsikrings- eller pensionstagerens slægtninges lægejournaler mv.
Endvidere betyder en øget viden om, hvordan vores gener i samspil med
andre faktorer påvirker vores helbred, samt et øget fokus på tidlig
opsporing og forebyggelse, at de fleste arvelige sygdomme bremses og
behandles, før de udvikler sig. Det er således som udgangspunkt ikke
muligt alene ud fra slægtninges helbredsoplysninger præcist at sige noget
om en persons risiko for at blive syg.
I lyset af bl.a. den usikkerhed, der knytter sig til oplysninger om aktuelle
eller tidligere sygdomme hos slægtninge, og ud fra hensynet til, at
personer ikke bør fratages muligheden for at tegne forsikring på et urigtigt
eller mangelfuldt grundlag, finder Justitsministeriet, at slægtninges
helbredsoplysninger ikke bør inddrages i risikovurderingen ved tegning
mv. af forsikringer og pensioner. De nævnte hensyn gør sig efter
Justitsministeriets opfattelse gældende uanset forsikringens
dækningsniveau.
Som det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger har
Justitsministeriet overvejet, om det foreslåede forbud mod brug af
slægtninges helbredsoplysninger giver mulighed for at spekulere i at tegne
en forsikring eller pension, herunder at tegne en forsikring med særlig høj
dækning på baggrund af oplysninger om arvelige sygdomme i forsikrings-
eller pensionstagers familie. Det er imidlertid Justitsministeriets
opfattelse, at der bl.a. på baggrund af det ovenfor anførte om
oplysningernes validitet og begrænsede betydning for risikoen for sygdom
hos forsikrings- eller pensionstager, ikke er en risiko for nævneværdig
belastning af forsikringsselskabet.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget ikke afskærer forsikringsselskaber
og pensionskasser fra at indhente oplysninger om forsikrings- eller
pensionstagers tidligere og aktuelle helbredstilstand, herunder f.eks.
oplysninger om forebyggende undersøgelser hos læger eller sygehuse, hvis
8
kontrollerne vedrører sygdomme, forsikringstageren tidligere har haft,
eller som allerede er i udbrud.
Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig Forsikring & Pensions
synspunkter.
2.6. Anvendelse af helbredsoplysninger om andre personer i en
skadessituation
Forsikring & Pension anfører, at der hverken i gældende lovgivning eller
i udkastet til lovforslaget skelnes mellem brug af helbredsoplysninger om
andre personer i forbindelse med tegning mv. af forsikringer og brug af
tilsvarende oplysninger i en skadessituation. Forsikring & Pension
opfordrer Justitsministeriet til at formulere lovforslaget på en sådan måde,
at der ikke kan opstå tvivl om, at danskerne ikke – på grund af lovforslaget
– afskæres fra at bruge deres forsikringer, når de kommer til skade, bliver
syge eller forvolder skade på andre personer.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i § 3 a i
forsikringsaftalelovens og § 9 a i lov om firmapensionskasser alene
regulerer forsikringsselskabers og pensionskassers anvendelse af
oplysninger i forbindelse med indgåelsen af en forsikrings- eller
pensionsaftale og i forbindelse med eventuel opsigelse eller ændring af
vilkårene for en sådan aftale. Derimod berører bestemmelserne ikke
forsikringsselskabers og pensionskassers mulighed for at anmode om,
indhente eller modtage og bruge sådanne oplysninger med henblik på at
belyse en eventuel forsikringsudløsende begivenhed, i det omfang
oplysningerne er relevante. Justitsministeriet har i lyset af Forsikring &
Pensions høringssvar, præciseret dette i lovforslaget, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 2.1 og 2.3 samt bemærkningerne til § 1, nr. 1, og § 2,
nr. 1.
2.7. Pligt til at begrunde et afslag på tegning af forsikring
Danske Handicaporganisationer mener, at lovforslaget burde gøre mere
for at forhindre forskelsbehandling af mennesker med handicap, herunder
psykisk sygdom. Danske Handicaporganisationer finder, at lovforslaget
bør forholde sig til, hvordan forskelsbehandling af mennesker med
handicap undgås, herunder hvordan indhentning og anvendelse af
helbredsoplysninger om den forsikringssøgende kan begrænses. Danske
Handicaporganisationer bemærker i den forbindelse, at lovforslaget som
9
minimum bør indeholde en ændring af forsikringsaftalelovens § 3 b,
således at forsikringsselskaber fremover har pligt til af egen drift at give et
sagligt begrundet afslag på tegning af en forsikring.
Justitsministeriet har noteret sig Danske Handicaporganisationers
synspunkter. For så vidt angår det anførte om forsikringsaftalelovens § 3
b, skal Justitsministeriet bemærke, at det allerede i dag følger af
bestemmelsen, at et selskabs afslag på at tegne en forsikring skal
begrundes, hvis ansøgeren anmoder om dette. Begrundelsen skal bl.a.
indeholde en kort redegørelse for, hvorfor forsikringen ikke kunne tegnes.
Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at det følger af § 43 i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, og
bekendtgørelse nr. 1094 af 14. september 2015 om god skik for finansielle
virksomheder, at forsikringsselskaber skal drives i overensstemmelse med
redelig forretningsskik og god praksis inden for området, herunder at
selskaberne skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder, samt at en
eventuel opsigelse af en forsikrings- eller pensionsaftale skal være sagligt
begrundet. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at
foreslå ændringer af forsikringsaftalelovens § 3 b.
2.8. Opretholdelse af forbuddet i praksis
Forbrugerrådet Tænk anfører, at det i praksis er svært at opretholde
forbuddet mod brug af visse helbredsoplysninger. Forbrugerrådet Tænk
foreslår derfor, at der i samtykke- eller fuldmagtserklæringen, som
forsikringstager udfylder, skal indføjes en kort beskrivelse af forbuddet i
forsikringsaftalelovens § 3 a.
Efter Justitsministeriets opfattelse ligger det uden for rammen af lovfor-
slaget at regulere indholdet af de samtykke- eller fuldmagtserklæringer,
som bl.a. forsikringsselskaber anvender ved tegning og ændring af
forsikringer. Det bemærkes dog, at forsikringsaftalelovens regler om brug
af helbredsoplysninger fremgår af den vejledning om indhentning af
helbredsoplysninger, som Lægeforeningen og Forsikring & Pension har
udarbejdet.
2.9. Øvrige bemærkninger, herunder ikrafttrædelse og
lovovervågning
10
Forsikring & Pension anfører, at der i praksis er tale om lovgivning med
tilbagevirkende kraft, idet lovforslaget finder anvendelse på såvel
bestående aftaler, som aftaler der indgås efter lovens ikrafttrædelse.
Lægeforeningen anfører, at det nye lovforslag betyder, at der ved
ændringer af eksisterende aftaler ikke må lægges vægt på allerede
indhentede oplysninger fra familiemedlemmer. Lægeforeningen mener
derfor, at det bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at
forsikringsselskaber og pensionskasser i forbindelse med ændringer af
eksisterende forsikrings- og pensionsaftaler ikke længere må behandle de
pågældende oplysninger.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, indebærer den
foreslåede lovændring, at forsikringsselskaber og pensionskasser fremover
ikke i forbindelse med ændring af eksisterende aftaler må anmode om,
indhente eller modtage og bruge oplysninger om forsikrings- eller
pensionstagers slægtninges aktuelle eller tidligere helbredstilstand. Det
fremgår endvidere, at lovændringen indebærer, at der ved ændring af
eksisterende aftaler ikke må lægges vægt på allerede indhentede
oplysninger omfattet af forbuddet. Den foreslåede ændring er således uden
betydning for eksisterende aftaler, som opretholdes uændret, og der er
dermed ikke tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Forsikring & Pension anfører, at det ikke er korrekt, når det i
lovforslagets pkt. 1, anføres, at ”I dansk ret findes ingen begrænsning af
forsikringsselskabers og pensionskassers brug af oplysninger om tidligere
og aktuelle sygdomsforløb hos forsikrings- eller pensionstagere og deres
slægtninge”, idet forsikringsselskaber og pensionskasser bl.a. er underlagt
persondatalovens regler om behandling af personoplysninger og lov om
finansiel virksomheds regler om, at selskaberne skal behandle kunderne
redeligt og loyalt, herunder at et afslag på tegning af forsikring skal være
sagligt begrundet.
Justitsministeriet har på baggrund af Forsikring & Pensions høringssvar
foretaget en mindre præcisering af bemærkningerne til lovforslaget,
således at det klart fremgår, at der i dag i forsikringsaftaleloven og lov om
firmapensionskasser ikke findes begrænsninger af forsikringsselskabers og
pensionskassers brug af oplysninger om tidligere og aktuelle
sygdomsforløb hos forsikrings- eller pensionstagere og deres slægtninge i
forbindelse med indgåelse eller ændring af en forsikrings- eller
pensionsaftale.
11
Forsikring & Pension foreslår at der, henset til at den lægevidenskabelige
udvikling inden for området går hurtigt, indsættes en bestemmelse om, at
det inden for en årrække på 3-5 år skal undersøges, om der er behov for en
revision af loven.
Justitsministeriet finder ikke, at de foreslåede ændringer har et sådant
indhold, at reglerne bør undergives lovovervågning. En vurdering af
reglerne vil dog indgå i Justitsministeriets løbende overvejelser om behov
for justeringer af de lovområder, der hører under ministeriets
ansvarsområder.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 8. februar 2016, er
det i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.1 og pkt. 2.3, og i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, præciseret, at
lovforslaget er uden betydning for forsikringsselskabers og
pensionskassers mulighed for at anmode om, indhente eller modtage og
bruge relevante helbredsoplysninger om andre personer med henblik på at
belyse en eventuel forsikringsudløsende begivenhed. Om baggrunden for
præciseringen henvises til pkt. 2.6.
Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter.