B 107 - svar på spm. 3 om ministerens kommentarer til artiklen “Nato-Schiffe müssen warten” fra det tyske dagblad die tageszeitung (taz, den 2. marts 2016), fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
FIU B 107 svar på spm 3.doc
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B107/spm/3/svar/1310604/1614275.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Finansudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 30. marts 2016 Folketingets Finansudvalg har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål B 107 nr. 3 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3: Ministeren bedes kommentere artiklen “Nato-Schiffe müssen warten” fra det tyske dagblad die tageszeitung (taz, den 2. marts 2016) (http://www.taz.de/!5283550/), hvoraf det fremgår, at det tyske forsvarsministerium har oplyst, at der ikke vil blive tale om tilbageførelse af bådflygtninge til Tyrkiet, såfremt græske kystbevogtningsfartøjer eller Frontex-fartøjer på baggrund af informationer fra ”Standing NATO Maritime Group 2” opsamler flygtninge i græsk territorialfarvand, og at det endnu er uafklaret, hvorvidt flygtninge, der opsamles i græsk farvand af et NATO-skib, kan sejles tilbage til Tyrkiet. Ministeren bedes sammenholde disse oplysninger fra det tyske forsvarsministerium med den danske forsvarsministers svar på spørgsmål nr. S 640 og redegøre for, om den danske og den tyske regering har forskellige opfattelser af NATO-skibenes beføjelser. Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens forelæggelse af rådsmødet nr. 3455 vedr. retlige og indre anliggender den 10.-11. marts 2016, som blev forelagt på Europaudvalgets møde den 4. marts 2016. Svar: NATO’s indsats i det Ægæiske Hav, som blev iværksat efter et fælles tysk-græsk-tyrkisk forslag, har til formål at bidrage med overvågning og informationsindhentning, der vil blive stillet til rådighed for FRONTEX samt de græske og de tyrkiske kystvagter i området. Opga- ven omfatter ikke at stoppe skibe eller personer, men der vil evt. blive tale om at komme nødstedte til assistance. Finansudvalget 2015-16 B 107 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt I forhold til assistance ydet af skibe under NATO’s kommando til eventuelle nødstedte til søs henvises til min besvarelse af finansudvalgsspørgsmål B 107 nr. 2. Det kan for god ordens skyld oplyses, at Danmark har tilmeldt det fleksible støtteskib Absa- lon til Standing NATO Maritime Group 2, som aktuelt varetager opgaven i det Ægæiske Hav, fra medio september til medio december 2016. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt danske skibsbidrag til FRONTEX. Med venlig hilsen Peter Christensen
FIU B 107 svar på spm 2.DOC
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B107/spm/3/svar/1310604/1614286.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Finansudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 30. marts 2016 Folketingets Finansudvalg har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål B 107 nr. 2 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 2: Såvel FRONTEX som NATO er blevet bedt om at øge indsatsen for at styrke kontrollen med både, der søger mod de græske øer fra Tyrkiet, for at bremse tilstrømningen af flygtninge og migranter og for at dæmme op for menneskesmugling. Ministeren bedes i den sammenhæng redegøre for, hvilke forpligtelser/ muligheder et skib under dansk flag i en NATO-ledet operation, der opdager et skib i nød i EU territorial far- vand eller internationalt farvand, har i forhold til: 1) at redde menneskeliv 2) at sikre, at det pågældende skib kommer sikkert til en EU havn 3) at sende skibe/mennesker retur til Tyrkiet. Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens forelæggelse af rådsmødet nr. 3455 vedr. retlige og indre anliggender den 10. – 11. marts 2016, som blev forelagt på Europaudval- gets møde den 4. marts 2016. Svar: Danske militære skibe har som udgangspunkt samme forpligtigelse til at undsætte nødsted- te som civile skibe. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til erhvervs- og vækstmini- sterens besvarelse af spørgsmål nr. 38 fra Europaudvalget. Forsvaret skal i sit virke respektere Danmarks nationale og internationale forpligtelser, her- under menneskerettighederne. Muligheden for at overdrage nødstedte personer til et tredje- land vil afhænge af en konkret vurdering i hver enkelt situation, herunder om det kan ske i Finansudvalget 2015-16 B 107 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt overensstemmelse med non-refoulement princippet i bl.a. den europæiske menneskerettig- hedskonvention. For så vidt angår vurderingen af, om Tyrkiet anses for et sikkert tredjeland i overensstemmelse med udlændingeloven, henvises til udlændinge-, integrations- og bo- ligministerens besvarelse af spørgsmål nr. 42 fra Europaudvalget. For god ordens skyld bør det oplyses, at den i spørgsmålet omtalte ministerforelæggelse den 4. marts 2016 i Europaudvalget ikke fandt sted fra min side, men af udlændinge-, inte- grations- og boligministeren. Med venlig hilsen Peter Christensen