B 107 - svar på spm. 4 om NATO-skibenes i ”Standing NATO Maritime Group 2” primære opgave, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FIU B 107 svar på spm 4.doc

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B107/spm/4/svar/1310603/1614273.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
30. marts 2016
Folketingets Finansudvalg har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål B 107 nr. 4 til
forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Kan ministeren bekræfte, at NATO-skibene i ”Standing NATO Maritime Group 2” primært
har til opgave at indsamle informationer til brug for græsk kystbevogtning og Frontex, og at
der kun undtagelsesvis i tilfælde af personer i egentlig havsnød vil blive tale om, at NATO-
skibe opsamler personer i farvandet mellem den græske og den tyrkiske kyst?
Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens forelæggelse af rådsmødet nr. 3455 vedr.
retlige og indre anliggender den 10.-11. marts 2016, som blev forelagt på Europaudvalgets
møde den 4. marts 2016.
Svar:
Der henvises til min besvarelse af finansudvalgsspørgsmål B 107 nr. 3.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
Finansudvalget 2015-16
B 107 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt


FIU B 107 svar på spm 3.DOC

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B107/spm/4/svar/1310603/1614298.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
30. marts 2016
Folketingets Finansudvalg har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål B 107 nr. 3 til
forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes kommentere artiklen “Nato-Schiffe müssen warten” fra det tyske dagblad
die tageszeitung (taz, den 2. marts 2016) (http://www.taz.de/!5283550/), hvoraf det fremgår,
at det tyske forsvarsministerium har oplyst, at der ikke vil blive tale om tilbageførelse af
bådflygtninge til Tyrkiet, såfremt græske kystbevogtningsfartøjer eller Frontex-fartøjer på
baggrund af informationer fra ”Standing NATO Maritime Group 2” opsamler flygtninge i
græsk territorialfarvand, og at det endnu er uafklaret, hvorvidt flygtninge, der opsamles i
græsk farvand af et NATO-skib, kan sejles tilbage til Tyrkiet.
Ministeren bedes sammenholde disse oplysninger fra det tyske forsvarsministerium med den
danske forsvarsministers svar på spørgsmål nr. S 640 og redegøre for, om den danske og
den tyske regering har forskellige opfattelser af NATO-skibenes beføjelser.
Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens forelæggelse af rådsmødet nr. 3455 vedr.
retlige og indre anliggender den 10.-11. marts 2016, som blev forelagt på Europaudvalgets
møde den 4. marts 2016.
Svar:
NATO’s indsats i det Ægæiske Hav, som blev iværksat efter et fælles tysk-græsk-tyrkisk
forslag, har til formål at bidrage med overvågning og informationsindhentning, der vil blive
stillet til rådighed for FRONTEX samt de græske og de tyrkiske kystvagter i området. Opga-
ven omfatter ikke at stoppe skibe eller personer, men der vil evt. blive tale om at komme
nødstedte til assistance.
Finansudvalget 2015-16
B 107 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
I forhold til assistance ydet af skibe under NATO’s kommando til eventuelle nødstedte til søs
henvises til min besvarelse af finansudvalgsspørgsmål B 107 nr. 2.
Det kan for god ordens skyld oplyses, at Danmark har tilmeldt det fleksible støtteskib Absa-
lon til Standing NATO Maritime Group 2, som aktuelt varetager opgaven i det Ægæiske Hav,
fra medio september til medio december 2016. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt
danske skibsbidrag til FRONTEX.
Med venlig hilsen
Peter Christensen